2keC322 - VUC Hvidovre

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin Aug-dec. 2012
Institution VUC Hvidovre
Uddannelse HfE
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Mohammed Ali Allan
Hold 2keC322
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundlæggende kemi
Titel 2 Kemisk binding
Titel 3 Ioner og salte
Titel 4 Molekyler og molekylforbindelser
Titel 5 Organiske molekyler
Titel 6 Mængdeberegning
Titel 7 Syre og base
Side 1 af 11

Titel 1
Grundlæggende kemi
Indhold Basiskemi C Helge Mygind
Side 8-10 side 13-14 side 18-26
Omfang
Væsentligste
arbejdsformer
Indhold:
1- Atomer (partikeltype 1----mikroniveau)
• Atomets opbygning: Protoner, neutroner, elektroner.
• Atommasse, nukleontal, protontal (atomnummer), neutrontal, elektrontal
• Elektroner: Elektronstruktur, valenceelektroner. Atomets skalmodel Atomets
elektronprikformel.
• Isotop (atomets variant). Beregning af atommassen ud fra atomets isotper.
2- Tilstandsformer (makroniveau)
• Rent stof (et stof): Fast stof (s), flydende stof (l), gasformigt stof(g)
• Blanding (flere stoffer). Vandig opløsning(aq)
3- Grundstoffer (stofgruppe 1---makroniveau)
• Metalliske grundstoffer (metaller)
o Metalgitter i fast form. Delokaliseret elektroner
• Ikke-metalliske grundstoffer (bortset fra ædelgasser)
o Molekylforbindelser = massevis af molekyler
• Ikke-metalliske grundstoffer i 8.hovedgruppe (ædelgasser)
o Massevis af enkelte atomer
4- Kemiske forbindelser (stofgruppe 2---makroniveau)
5- Blanding (flere stoffer---makronivau)
• Homogen blanding: ensartet (en fase)
• Heterogen blanding : uensartet (flere faser)
6- Det periodiske system
• Opbygning: Grupper (hovedgrupper/undergrupper), perioder
• Metaller og ikke-metaller (skillelinjen i det periodiske system), samt deres
placering i det periodiske system. Herunder placering af overgangsmetaller.
• Vigtige hovedgruppe navne (halogener, ædelgasser)
Skrifligt arbejde:
• Opgavesæt 1: partikeltype 1(atomer)
13 lektioner
Klasseundervisning/Opgaveløsning/gruppearbejde/skriftligt arbejde/forsøg
Side 2 af 11

Titel 2
Kemisk binding
Indhold Basiskemi C Helge Mygind
Kovalentbinding: 54-59
Ionbinding: 31-33
Omfang
Væsentligste
arbejdsformer
Indhold:
1- Ædelgasreglen (Dubletreglen/oktetreglen)
2- Elektronegativitetsforskel (herunder atomernes elektronegativitet)
3- Kemisk binding
3.1. Kovalentbinding ( En binding mellem to atomer)
Dannelse af en kovalent binding. Med udgangspunkt i dihydrogenmolekylet.
Et molekyle med en kovalent binding.
• Elektronprikformlen, samt stregformlen af dihydrogen
• Elektronprikformler, samt stregformler af større molekyler
• Forskellen på en kovalent binding og lone pair
• Enkeltebindinger, dobbeltbindinger, tripelbindinger
upolær kovalentbinding ( 0 ≤ ∆E ≤ 0,5)
polær kovalentbinding (0,5 ≤ ∆E < 2,0)
3.2 Ionbinding (En elektrisk binding mellem en kation og en anion
Ionbinding ( ∆E > 2,0) metalatom og ikke-metalatom
13 lektioner
Klasseundervisning/Opgaveløsning/gruppearbejde
Side 3 af 11

Titel 3
Ioner og salte
Indhold Basiskemi C Helge Mygind
Side 31-37 side 41-47
Indhold:
1- Ion (partikeltype 2---mikroniveau)
Kation = positiv ion anion = negativ ion
Simpel ion (positivt/negativt atom)
o Simpel kation (metalion): : navn-ion
o Simpel kation (overgangsmetalion) : navn(romertal)-ion
o Simpel anion (ikke-metalion): navnid-ion
Omfang
Væsentligste
arbejdsformer
Sammmensat ion (positivt/negativt molekyle)
o Sammensat kation : Ammoniumion (udenadslære)
o Sammensat anion: Hydroxidion, nitration, carbonation, sulfation,
phosphation (udenadslære)
Formelenhed (den mindste neutrale kombination af kationer og anioner)
• Opskrivning af formel: Kationen først, anionen sidst
(Det er forbudt at skrive ladninger i formlen)
• Systematisk navn: kationensnavn-anionensnavn formelenhed
(Det er forbudt at bruge præfix)
2- Salt (ionforbindelse): (stoftype 2-----makroniveau)
saltes egenskaber
• Letopløseligt salt
• Tungtopløseligt salt
Saltes reaktioner
• Opløselighedsreaktion (De letopløselige saltets reaktioner)
• Fældningsreaktion (bundfældning ved sammenblanding af to saltopløsninger)
Letopløseligt salt opløses i vand:
• Dannelse af ion-dipol kræfter mellem ionerne og vandmolekylerne
Forsøg:
• Forsøg 1: Fremstilling af et tungtopløseligt salt, ud fra to letopløselige
salte
Skriftligt arbejde
• Opgavesæt 2 (partikeltype 2: ioner)
13 lektioner
Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde,
skriftligt arbejde, computerbaseret træningsopgaver
Side 4 af 11

Titel 4
Molekyler og molekylforbindelser
Indhold Basiskemi C Helge Mygind
Side 53-61 side 67-73
Indhold
Mikroniveau
1-Generelt om molekyler
• Molekylets opbygning: Flere atomer sat sammen af kovalente bindinger
• Molekylets formel:
o Molekylformel (en kemisk formel for et molekyle)
o Elektronprikformel for et molekyle (man kan både se de kovalente
bindinger og lone pair, angives med prikker)
o Stregformel for et molekyle
2- Uorganiske molekyler
• Det systematiske navn for et homoatomisk molekyle
• Det systematiske navn for et heteroatomisk molekyle
3- Molekylers geometri
• Man skal kun kunne kort argumenter for at vand-molekylet er vinklet
Vinklet = navn for den type geometrisk struktur vand har
• Man skal også kunne fortælle at vinklen mellem de kovalentebindinger
i vand-molekylet er 104,5 0
4- Molekylers polaritet
• Polær molekyle (dipolært molekyle): asymmetrisk molekyle, som udelukkende
består af polære kovalentebindinger
Da der er en permanent elektronforskydning mod det atom med højst
elektronegativitet, er molekylet permanent dipolært.
• Upolær molekyle: molekyle, med udelukkende upolære kovalentebindinger.
Et upolært molekyle, bliver kortvarigt dipolært, pga den opstående skæve
elektronforskydning i molekylet.
• Halv polær molekyle: Et molekyle med en polær gruppe, og upolær gruppe.
De eneste der bliver nævnt på dette niveau indenfor denne kategori er
alkoholer.
5- Intermolekylær kræfter (kræfter mellem molekyler)
• Dipol-dipol kræfter: stærke kræfter mellem polære molekyler
• London kræfter: svage kræfter mellem upolære molekyer
6- Andre kræfter
• Ion-dipol kræfter: kræfter mellem ioner og dipolære molekyler
Side 5 af 11

Omfang
Væsentligste
arbejdsformer
Makroniveau
1- Polær molekylforbindelse: molekylerne i forbindelsen, holdes sammen af
stærke kræfter, de såkaldte dipol-dipol kræfter
2- Upolær molekylforbindelse: molekylerne i forbindelsen, holdes sammen af
svage kræfter, de såkaldte London kræfter
3- Blandbarhed
• Polær molekyler blandes med polære molekyler, da de kan danne
dipol-dipol kræfter mellem hinanden
• Upolær molekyler blandes med upolære molekyler, da de kan danne London
kræfter mellem hinanden
• Polære molekyler kan ikke blandes med upolære molekyler, da London
kræfter er for svage til at overvinde dipol-dipol kræfterne, derfor kan der
ikke dannes kræfter mellem polære og upolære molekyler.
• Anvendelse af begreber:
o Begreberne blandbar/ ikke-blandbar:
bruges kun når man taler om væsker indbyrdes
o Begreberne letopløseligt/tungtopløseligt
Bruges kun når man taler om faste stoffer i væsker
Forsøg:
• Forsøg 3 (Heptan, diiod og vand)
• Forsøg 5 (afbøjning af vandstråle)
• Forsøg 6 (Hvilken stoftype)
13 lektioner
Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde,
skriftligt arbejde, computerbaseret træningsopgaver
Side 6 af 11

Titel 5
Organiske molekyler
Indhold Kompendium 1, Organisk molekyle Alkan. Mohammed Allan
Kompendium 2, Organisk molekyle Alken. Mohammed Allan
Opgavesæt 6, Organisk molekyle Alkohol Mohammed Allan
Basiskemi C Helge Mygind
Side 117-127 side 132-133 side 135-138 side 144-146
Indhold
1-Generelt om organiske molekyler
• Forskellen på et organisk og et uorganisk molekyle
• Carbonatomets bindingsforhold
o Fire kovalente bindinger
Fire enkelte bindinger
En dobbletbinding, og to enkeltebindinger
En tripelbinding, og en enkeltbinding
• Alkan (Mættet carbonhydrid)
o Uforgrenede alkaner
o Forgrenede alkaner (herunder alkyl halider)
o Den systematiske navngivning af alkaner og alkyl halider.
o Alkaners kemiske egenskaber. Substitutionsreaktion
• Alken (umættet carbonhydrid)
o Uforgrenede alkener
o Forgrenede alkener
o Geometrisk isomere (cis/trans isomeri)
o Den systematiske navngivning af alkener
o Alkeners kemiske egenskaber. Additionsreaktion
• Alkohol
o Uforgrende alkoholer
o Forgrende alkoholer
o Den systematiske navngivning af alkoholer
o Alkoholers fysiske egenskaber (se forsøg 4 i opgavesæt 6)
o Værd at vide om alkoholer:
o Halvpolære molekyler
(alkyl-gruppen er upolær, hydroxy-gruppen er polær)
o Kan blandes med alle upolære molekyleforbindelser, da en alkohol
har en upolær-gruppe
o Kan kun blandes med polære molekyleforbindelser, hvis
Hydroxy-gruppen er dominerende
Side 7 af 11

Omfang
Væsentligste
arbejdsformer
Forsøg
• Forsøg 8
Substitutionsreaktion: Heptan og dibrom, under medvirkning af lys
• Forsøg 8
Additionsreaktion: solsikkeolie og dibrom
• Forsøg 5
Alkoholers blandbarhed med vand
13 lektioner
Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde, journalskrivning,
modelopbygning, computerbaseret træningsopgaver.
Side 8 af 11

Titel 6
Mængdeberegning
Indhold Basiskemi C Helge Mygind
Side 83-95 side 104-107
Indhold
Omfang
Væsentligste
arbejdsformer
1-Masse.
• Det man kan veje på en vægt. Symbol: m. Enhed: g
2-Molar masse
• Et stofs vægt, når man har et mol af stoffet. Symbol: M. Enhed: g/mol
• Man finder molar massen vha. det periodiske system.
3-Stofmængde
• Antallet af stoffets partikler (atomer/molekyler/ioner)
Symbol: n. Enhed: mol
• Man skal vide at mol er et tal.
• Man skal vide hvad ækvivalente mængder er.
4-Koncentration
• Antallet af stoffets partikler i en liter. Symbol: C. Enhed: mol/L. Eller M
5-volumen
• Hvor meget et stof fylder. Symbol: V. Enhed: L
Færdigheder
• At forstå begreber, og kende deres symboler, samt bruge enhederne hver
gang.
• Beherske afstemning af reaktionsskemaer
• Opstille et beregningsskema korrekt, ved løsning af et mængdeberegnings
problem
• Kan anvende sin forståelse af ækvivalente mængder, ved løsning af et
mængdeberegnings problem
• Kan bruge formlerne m = n*M. n = V*C
• Man skal kunne opskrive en fuldstændig forbrænding af en alkan
Som ser således ud:
Alkan + O 2 (g) → CO 2 (g) + H 2O(g)
Forsøg
• Forsøg 7: Opvarmning af natriumhydrogencarbonat (bagepulver)
Skrifligt arbejde
• Opgavesæt 7: mængdeberegning
• Opgavesæt 8: kemisk mængdeberegning
13 lektioner
Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde, journalskrivning,
skriftligt arbejde
Side 9 af 11

Titel 7
Syre og base
Indhold Basiskemi C Helge Mygind
Side 153-165 side 168
Indhold
1- Syre
• Definitionen på en syre. Molekyle/ion, der kan afgive H +
• Definitionen på en stærk syre. Alle syrer molekyler/ioner afgiver deres
H + (hydron)
o Man skal kende tre stærke syrer udenad: HCl(aq), HNO 3, H 2SO 4
• Definitionen på en svag syre. Nogle af syrer molekyler/ioner
afgiver deres H + (hydron)
o Man skal kende en svag syre udenad:
CH 3COOH (ethansyre, trivialnavn: eddikesyre)
2- Base
• Definitionen på en base. Molekyle/ion, der kan modtage H + (hydron)
• Definitionen på en stærk base. Alle base molekyler/ioner modtager H +
o Man skal kende en stærk base udenad:
NaOH (natriumhydroxid)
• Definitionen på en svag base. Nogle base molekyler/ioner modtager
H +
o Man skal kende en svag base udenad:
NH 3 (ammoniak)
3- Amfolyt
• Definitionen på en amfolyt. Molekyle/ion, der kan modtage/afgive H + ,
alt efter om den møder en syre eller en base.
• Man skal vide at vand er en amfolyt.
4- Syre-basereaktion
• Man skal vide at en syre-basereaktion ikke kan forløbe, hvis der ikke er
en syre, der kan afgive H + , som kan modtages af en base.
• Underforstået er en syre-basereaktion, en hydronoverførelse, fra en syre
til en base.
5- pH-begrebet
• Man skal vide at pH-begrebet, er et mål for vands surhedsgrad.
• Med andre ord, hvor høj koncentration af H3O Side 10 af 11
+ (aq) (oxoniumion) der
er i vandet.
• pH = -log[H3O + ]. pH7 (basisk)

Omfang
Væsentligste arbejdsformer
Forsøg
• Forsøg 9: Rødkål
• Forsøg 10: Titrering af en stærk syre med en stærk base
13 lektioner
Klasseundervisning, opgaveløsning, gruppearbejde, laboratoriearbejde, journalskrivning.
Side 11 af 11