DS, Bakkeø, Skovbjerg, Esbjerg, Rapport 9 - KUPA projektet
DS, Bakkeø, Skovbjerg, Esbjerg, Rapport 9 - KUPA projektet
DS, Bakkeø, Skovbjerg, Esbjerg, Rapport 9 - KUPA projektet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tabel 3.9. Teksturfordelingen (g/100 g) på fire udvalgte prøver udtaget fra de store kolonner<br />
(g/100g).<br />
Prøve<br />
Hori-<br />
20 – 63 – 125 -<br />
Mark Prøvenr.<br />
dybde 6.3<br />
mm humus<br />
Nr. Felding 16-1-3-688a C 100-120 65,6 16,0 5,7 5,6 0,1 1<br />
Alle 17-1-1-691a Ap 5-25 51,6 4,0 0,2 0,0 2,7 1<br />
Alle 17-1-3-693a C 85-105 43,4 1,8 0,1 0,0 0,2 1<br />
Hjortkær 18-1-3-698a C 190-210 66,0 4,8 0,2 0,0 0,1 1<br />
3.3.4 Vandretention<br />
Resultaterne for vandretention er vist på figur 3.16. I Ap-horisonten ses et relativt jævnt<br />
afdræningsforløb, hvorimod B- og C-horisonten udviser en mere eller mindre kraftig afdræning<br />
fra pF 1,2 til pF 1,7. Målingerne fra Bv-horisonten ved Hjortkær afviger en smule fra de<br />
resterende lokaliteter, hvorimod retentionsforløbene for de andre lokaliteter har meget enslydende<br />
forløb i B- og C-horisonterne. For boringernes vedkommende afviger Alle fra de to<br />
andre lokaliteter ved at have et mere jævnt afdræningsforløb samt en høj variation inden for<br />
de enkelte dybder. Det jævne afdræningsforløb for Alle (17-1-4-694) kan dog også forklares<br />
ved en mere ligelig teksturfordeling set i forhold til de to andre lokaliteter. Den store variation<br />
i forbindelse med de dybe boringer skyldes sandsynligvis en høj variation i den 50 cm<br />
lange intakte prøve, der blev udtaget i forbindelsen med boringen, hvorfra retentionsringene<br />
blev udtaget. Retentionsmålingerne for lertruget og det siltede lag ved Alle, figur 3.17, viser<br />
begge et typisk forløb for en finkornet jord med en høj vandholdningskapacitet.<br />
JBnr.