DS, Bakkeø, Skovbjerg, Esbjerg, Rapport 9 - KUPA projektet

3.6.4 Geologisk tolkning og sammenligning af georadarundersøgelserne
Georadarprofilerne på Nr. Felding og Hjortkær undersøgelsesmarker har overvejende de
samme typer af refleksionsmønstre. På begge lokaliteter observeres områder med horisontale
til subhorisontale eller hældende refleksioner med lille til moderat kontinuitet vekslende
med områder med refleksionsmønstre med hummocky præg. Disse refleksionsmønstre
er karakteristiske for smeltevandsaflejringer.
Refleksionsmønstrene observeret i georadarprofilerne indsamlet på Alle undersøgelsesmark
er væsentligt forskellige fra refleksionsmønstrene observeret på de to ovennævnte
lokaliteter. Georadarprofilerne domineres af planparallelle refleksioner med meget stor
kontinuitet. Sådanne kontinuerte refleksioner indikerer, at sedimenterne er vandaflejret fra
suspension.
I udgravningerne og boringerne på Nr. Felding og Hjortkær undersøgelsesmarker (figur 3.1,
3.3, 3.9, 3.11, 3.13 og 3.15) er der observeret smeltevandssand. Dette er i god overensstemmelse
med de typer af refleksionsmønstre, der er set i georadarprofilerne. På Hjortkær
undersøgelsesmarker er der vest for fuldtprogramprofilet et område med meget ringe penetrationsdybde.
Her må man formode, at der findes et lerlag lige under terrænoverfladen.
I udgravningen på Alle undersøgelsesmark (figur 3.5 og 3.7) er der observeret tynde lerlag
samt sandede aflejringer, hvis sedimentstrukturer indikerer, at sandet er aflejret i et søbassin.
I boringen er der overvejende truffet sandede aflejringer tolket som smeltevandsaflejringer
indtil 3 m u.t. og fra 1,35 m u.t. har sandet et vekslende indhold af brunkul. Det er
dog vanskeligt at bedømme, hvor grænsen mellem smeltevandssand med omlejret miocænt
materiale og det miocæne sand ligger. I omkringliggende boringer er der også påvist
terrænnære miocæne aflejringer. Sammenholdt med disse geologiske observationer understøtter
georadarprofilerne to tolkningsmodeller: 1) De planparallelle refleksioner tolkes
som lag aflejret i et søbassin, hvor aflejringerne delvist består af omlejrede miocæne sedimenter,
og hvis udstrækning mindst er på størrelse med undersøgelsesmarken. 2) De
planparallelle refleksioner tolkes som miocæne aflejringer kun overlejret af et tyndt lag af
kvartære søsedimenter. I georadarprofilerne er der ikke observeret en refleksion eller refleksionsmønstre,
der afspejler en erosionsgrænse mellem miocæne og kvartære sedimenter,
hvilket måske gør den førstnævnte tolkningsmodel mest plausibel.
67