INDHOLDSFORTEGNELSE - Imagine Nørrebro / Projekt Akademiet

INDHOLDSFORTEGNELSE
KAPITEL
1:
BAGGRUND ..........................................................................................3
KAPITEL
2
PROJEKTETS
MISSION ............................................................................3
2.1
KUNDEOPGAVEN......................................................................................................3
2.2
VORES
MISSION .......................................................................................................4
KAPITEL
3:
PROJEKTETS
FREMGANGSMÅDE...........................................................5
3.1
VIDENSKABSTEORETISKE
AFSÆT ...................................................................................5
3.2
TILGANG
TIL
PROJEKTET:
APPRECIATIV
INQUIRY...............................................................6
3.3
METODISKE
OG
TEORETISKE
VALG ................................................................................6
3.3.1
Etnografisk
feltstudie
af
Prater ....................................................................6
3.3.2
Kreativ
dialogaften.......................................................................................7
3.4
ARBEJDSFACON........................................................................................................8
KAPITEL
4:
PRODUKTPRÆSENTATION ....................................................................9
4.2
EVENT:
EN
FILM‐
OG
DIALOGAFTEN ..............................................................................9
KAPITEL
5:
EVALUERING
OG
REFLEKSION .............................................................10
5.1
EVALUERING
AF
PROJEKTETS
PRODUKTER:
FILMEN
&
DIALOGAFTEN ..................................10
5.2
REFLEKSION
AF
LÆRING
SOM
PROJEKTLEDERE ...............................................................12
KAPITEL
6:
LITTERATURLISTE
&
KILDEHENVISNING...............................................15
BILAG
1

FORORD
Zigeunerhallen Prater, var en af sine tiders største dansehal og forlystelsessted, hvor
man kunne danse til levende musik, fjerpåklædte damer og en dristig stemning. Jeg
husker, at vi drenge fra kvarteret havde mulighed for at se de letpålædte damer efter
skoletid. I en lille passage, der gik ved siden af Zigeunerhallen Prater, var der nemlig
mulighed for at se på »herlighederne« gennem nogle vinduer. Her stod vi så, en
samling nysgerrige skoledrenge på tæerne, trykkende næserne flade mod nogle højt
placerede vinduer, når de fjerpåklædte damer øvede sig på scenen. Vor nysgerrighed
blev vist opdaget. For en dag var der trukket store gardiner for vinduerne. Ak ja. Så
forduftede den fornøjelse...
2

Kapitel
1:
Baggrund
I slutningen af 1970’erne besluttede Overborgmester Egon Weidekamp at igangsætte en større
saneringsplan, der betød at største delen af Stengade blev revet ned. Efterfølgende blev nye
karreboliger opført og opkaldt efter forlystelses stedet, Prater (Lokal Historie 2010). Prater ligger på
Stengade 6-16 og 20-22 (Bilag 5), og er omspundet af fordomme og dårlig omtale. Nærmiljøet er
kendt for hashhandel og hærværk (Helhedsplanen 2008:3). I 2009 udførte Københavns Kommune
en omfattende tryghedsmåling af Københavns 10 bydele inddelt i 35 distrikter, hvor Nørrebro
rummer 5 distrikter (Tryghedsindeks 2009; Bilag 6). Området omkring Prater, Distrikt 8, har ifølge
resultaterne et markant behov for en tryghedsskabende indsats, og kommunen konkluderede: ”…
der er behov for at igangsætte indsats for at genskabe oplevelsen af tryghed og fremme
lokalområdernes selvbærende evner i distriktet.” (Tryghedsindeks 2009:33). Resultaterne for 2011
viste igen at distriktet omkring Prater har brug for en intensiveret indsats for at genskabe trygheden
i lokalmiljøet, hvilket har medført et ønske om at ”løfte” bydelen (Tryghedsindeks 2011). Prater
blev i 2008 underlagt en såkaldt Helhedsplan, hvis formål var at forebygge kriminalitet og hærværk
(Helhedsplanen 2008:5-7). Planen er tænkt som et supplement og samarbejde med andre tiltag i
området.
Kapitel
2
Projektets
Mission
2.1
Kundeopgaven
Vores oprindelige kundeopgave var tiltænkt FSB-boligområdet Ågården. Vores kunde, Anne Klindt
projektleder for Rabarberlandet 1 , opstillede i kundeopgaven (Bilag 1) otte visioner for boligområdet
Ågården beliggende på Rantzausgade:
• Færre konflikter i gården
• Naboer der hjælper med at vejlede de unge i hverdagen
• Fysiske muligheder for hygge med spil og indendørsaktiviteter på Rantzausgade 35a
• Mindre hærværk og mildere omgangstone når det bliver påpeget
• Gårdfest-udvalg
• Oplysning omkring hvad laver en bestyrelse
• Fokus på, hvad man som beboer kan være med til at bestemme
• Fokus på, hvordan beboerne selv vil hjælpe med at få det til at lykkedes
Som et led i helhedsplanen for området havde Anne Klindt to konkrete opgaver til os: 1) At finde
frem til, hvilke af visionerne beboerne ønskede at prioritere højst og 2) at arrangere en dialogaften
1 
Rabarberlandet ligger på Blågårds Plads og laver aktiviteter på Indre Nørrebro sammen med og for beboerne i
bydelen, hvilket de siden 1992 har gjort. For mere information gå til www.rabarberlandet.dk
3

med udgangspunkt i Ågårdens drømme og visioner. Formålet med dialogaftenen skulle være at lære
forskellige beboere at kende, og understøtte dem i udviklingen af deres drømme for området.
Metodisk fik vi frie rammer til kreativt at udfolde os. Efter første møde med Anne Klindt blev vi
dog klar over, at Ågårdens problematikker ikke længere var så udbredte, som først antaget, og blev
derfor henkastet til fordel for boligområdet Prater på Stengade. Ifølge Anne Klindt, herskede der
langt flere sociale problemer og konflikter i Prater og et større behov for tiltag, hvor vi kunne
arbejde med boligsocialt arbejde i praksis. Vi gjorde det dog klart, at vi ikke ville udfylde en rolle
som konfliktmæglere, og valgte blandt andet på baggrund heraf at fokusere på refleksion,
muligheder og de positive fortællinger. Casen blev altså ændret fra Ågården til Prater, men den
oprindelige opgavebeskrivelse er stadig grundlaget for vores fokusområde og kundens behov. I
bilag 9 kan vores kontrakt med Anne Klindt omkring opgavens struktur og produkt anskues.
2.2 Vores mission
I arbejdet med Prater og beboerne har vi arbejdet ud fra en mission om at skabe refleksion og et
bedre (selv)billede af Prater blandt beboerne gennem fokus på de glædelige fortællinger og
fremtidige muligheder. Projektet er derfor ikke løsningen på diverse konflikter og problematikker i
Prater, men et eksperimenterende forsøg på at skabe de første skridt på vejen mod flere aktive og
deltagende beboere, ved at få beboerne til at fokusere på de ting, der rent faktisk fungerer i Prater.
Dette gør vi med et ønske om, at skabe større motivation og engagement blandt beboerne efter
projektets afvikling.
2.3 Mål & Succeskriterier
For at sikre os, at vi opnår succes med projektet; dokumentarfilmen og dialogaftenen, har vi
opstillet en række mål for processens forløb. Målene skal bruges som pejlingsmærker under
procesforløbet, så vi sikrer fremgang. På baggrund af vores mål, har vi opstillet projektets
succeskriterier, der skal bruges i evalueringen med vores kunde Anne Klindt til at vurdere hele
projektets succes og resultater. Vi har valgt at opdele vores mål i to kategorier: Mål for os og mål
for projektet.
Mål for os:
- At idéudvikle et kreativt koncept, der kan imødekomme kunden, Anne Klindts, behov
- At udvikle spørgsmål og tematikker, der skal være udgangspunkt for filmens fokus
- At få et samarbejde med en dokumentarist omkring produktion
- At skabe interesse for projektet blandt beboerne i Prater og motivere dem til at være med
- At filme og producere filmen
4

- At planlægge, afvikle og facilietere en film- og dialogaften for og med beboerne
- At drage erfaring med projektledelse, boligsocialtarbejde og borgerinddragelse
Mål for projektet:
- At lære forskellige beboere i Prater at kende (mindst 5)
- At undersøge drømme og visioner for Prater
- At give beboerne en idé om deres medbestemmelse og muligheder for Prater
- Skabe information omkring, hvem man kontakter, hvis man ønsker at lave noget
- At motivere beboerne til selv at tage initiativ til fremtidige tiltag og arrangementer
Projektets succeskriterier:
- At der produceres en dokumentarisk kortfilm på minimum 10 minutter
- At minimum 4 forskellige beboere i Prater deltager i den dokumentariske kortfilm
- At minimum 20 beboere dukker op til dialogaftenen med filmfremvisning og spisning
- At dialogaftenen giver et godt indtryk og skaber en refleksion hos den enkelte
- At vi kan aflevere mindst fem forskellige idéer til hvert af de tre arbejdsspørgsmål på dialogaftenen
- At minimum to beboere engagerer sig og melder sig til at deltage aktivt
Kapitel
3:
Projektets
fremgangsmåde
3.1
Videnskabsteoretiske
afsæt
I arbejdet med et boligsocialt kvarter og mange forskellige beboere og kulturer, har vi valgt at tage
afsæt i de socialkonstruktionistiske tanker, hvor virkeligheden er en social konstruktion, der har rod
i de relationer, vi indgår i dagligt. Det er ud fra relationerne, at vi forstår verden, og at vores verden
bliver konstrueret (Undervisning ved Lars Thybo d. 5/9-11). Sproget, måden vi taler sammen om
verden på og de ting vi oplever, er således med denne forståelsesramme dét, der konstruerer vores
egen virkelighed. Det betyder, at sproget er vores muligheder og begrænsninger på én og samme
tid, hvilket vil sige, at vi potentielt set kan skabe ændringer i vores konstruktioner og forståelse af
verden, for herigennem at ændre dele af denne (Gergen & Gergen 2005:12-13). Med
socialkonstruktionistiske tanker i ryggen vil vi derfor forholde sig nysgerrigt og respektfuldt over
for beboernes forskellighed og fortællinger. Vi vil spørge os selv, ”hvad kan andre traditioner byde
på, som ikke findes i ens egen, hvad kan vores egen komme med, som kunne være af værdi for
andre?” (Gergen & Gergen 2005:16). Således kan vi imødekomme de forskellige beboere med en
naturlig nysgerrighed og åbenhed og med socialkonstruktionisme i bagagen undersøge om alt ”…
hvad vi konstruerer som problemer, ikke lige så godt rekonstrueres som muligheder?” (Gergen &
Gergen 2005:10).
5

3.2
Tilgang
til
projektet:
Appreciativ
Inquiry
Fra mangel- til ressourcetænkning
Vi har gjort os mange overvejelser omkring, hvordan vi skal møde beboerne i Prater, og hvordan vi
skal angribe projektets involveringsproces. Vi har derfor gjort brug af Appreciativ Inquiry (AI) 2 ,
hvis filosofi bygger på, at der bag ethvert problem altid gemmer sig drømmen om noget bedre:
”Bag ethvert problem er en frustreret drøm” (Dall & Hansen 2006:13). Ved at undersøge disse
drømme, kan nye refleksive tankegange opnås, og andre uopdagede muligheder blive skabt. Vi har
således anvendt AI i praksis, ved indsamling af beboernes positive fortællinger og metodisk spurgt
beboerne: Hvad virker, giver energi eller glæde i Prater? (Dall & Hansen 2006:12). Hovedtanken
er, at det er langt mere sundt, motiverende og livgivende at arbejde med drømme, visioner og håb
frem for at fordybe sig i trælse problematikker - dog uden at vi fornægter problemerne i Prater.
Appreciative Inquiry giver projektet og os som projektledere og faciliatorer en grundlæggende,
metodisk platform til at skabe refleksion. Med blikket mod dét, der virker i Prater, de positive
fortællinger, oplevelser, håb, drømme og visioner, skal projektet motivere beboerne til selv at
bidrage aktivt for et bedre Prater. Vi anvender AI til at finde ressourcer frem for mangler (Lars
Thybos undervisning den 20/9-11).
3.3
Metodiske
og
teoretiske
valg
I dette afsnit redegør vi kort for vores metodiske og teoretiske valg i arbejdet med vores produktion
af filmens indhold og vores arbejde med at skabe rammerne for film- og dialogaftenen.
3.3.1
Etnografisk
feltstudie
af
Prater
Vi har valgt, at anvende etnografi som metodisk redskab til at undersøge genstandsfeltet Prater og
beboerne, da etnografiens genstandsfelt er mennesker og kultur. I traditionelforstand lever
’etnografen’ med og som dem hun studerer, og forsøger at blive en del af det pågældende samfund,
så hun kan beskrive det indefra (Spradley 1979:26). Derfor undersøgte vi allerede fra starten af
projektet, om vi kunne låne en af de tomme lejligheder under hele projektet, så vi nemmere kunne
komme i kontakt og blive accepteret af beboerne. Desværre var det ikke muligt, men vi fik i stedet
adgang til et beboerlokale i gårdens kælder, hvor vi havde base. Gennem vores tilstedeværelse i
området og gården samt samtaler med beboerne på deres hjemmebane fik vi en unik mulighed for at
undersøge Prater indefra. Vi gjorde endvidere opmærksomme på os selv og projektet ved ophæng i
opgangene med billeder af alle gruppens medlemmer, så beboerne fik sat ansigt på de ”fremmede” i
2 
Appreciativ Inquiry er udviklet af David Cooperrider, professor i Organisationsadfærd.
6

gården (Bilag 7). Et andet bærende element i vores etnografiske undersøgelse af Prater og beboerne
er interviews og samtaler med mange forskellige beboere: ”She could walk up and down the one or
two streets (…) and record what she saw, but only when she asked questions and learned what the
natives saw she would grasp their perspective” (Spradley 1979:27). At tale med menneskerne bag
Praters mure kan give os indsigt i deres verden, forskellige fortællinger og drømme, og afdække
forskellige mønstre, der ikke blot ved observation ville kunne fremstå. Det var vigtigt, at vi havde
en lyst til at lære dem at kende, så de kunne lære os noget om Prater. Denne tilgang er essentiel i
arbejdet som etnograf, og Spradley beskriver det således: ”Rather than studying people,
ethnography means learning from people” (Spradley 1979:26). Til vores interviews lod vi os
endvidere inspirere af kvalitativ interviewteknik ved Steinar Kvale & Svend Brinkmann (2009)
’InterView – Introduktion til et håndværk’, hvor det er vigtigt at man som interviewer nedprioriterer
egen forståelsesramme og lytter opmærksomt til interviewpersonens oplevelser af sin dagligdag og
livsverden, så det bliver den interviewedes forståelse af verden, der er genstandsfelt for
undersøgelsen (Kvale & Brinkmann 2009:47). Vi har endvidere gjort brug af vores forelæsning
torsdag den 4/10-2011 ved Pernille og Reno fra Implement, hvor vi blev undervist i
Forandringsprocesser og Borgerinddragelse. Her anvendte vi enkelte metoder til at skabe
motivation og engagement når man forsøger at borgerinddrage og lede et forandringsprojekt.
3.3.2
Kreativ
dialogaften
Da vi skal facilitere en aften med spisning, filmfremvisning og kreative mini-workshops, vil vi
redegøre for overvejelser og metoder. For at skabe den rette stemning og atmosfære i rummet, har
vi ladet os inspirere af Kaj Struves ’Stemninger – Om Æstetik og Læring’ (2005). Rummets
indretning har nemlig en stor betydning for helhedsoplevelsen, da rummet på nuværende tidspunkt
ikke anvendes og fremstår uinspirerende og tilfældigt. Når rummet kalder på glæde og nysgerrighed
og føles trygt, bliver man nærværende: ”Vi lærer bedre når vi har det godt, når vi kan slappe af og
føle os trygge” (Struve 2005:45). Derfor er essentielt at skabe et trygt og hyggeligt fysisk og mentalt
rum for beboerne. Til den kreative proces har vi ladet os inspirere af ’Idéagenten’ (2005), der er en
håndbog i idémanagement skrevet af Kaospiloterne Jonas Michanek & Andréas Breiler, der også
nævner det fysiske og mentale miljø for væsentlige faktorer for en kreativ proces. Føles det utrygt
bliver mange præstationshæmmet og deltager derfor ikke, da de kan være nervøse for andres
mening eller få følelsen af at sige noget dumt. Ligeledes har vi anvendt vores erfaringer med
facilitering af en kreativ proces fra sidste event vi afholdte på Nørrebro Teater: ’I AM 2200 -
Nørrebro med et Twist’.
7

3.4
Arbejdsfacon
Projektledelse
og
arbejdsfordeling
Først og fremmest har vi gjort brug af vores undervisning omkring projektledelse, der har peget på
vigtigheden af at udnævne en projektleder, og erfaring efter afviklingen af ’I AM 2200 – Nørrebro
med et Twist’ viste at dette ville være en god idé. Vi har alle arbejdet som projektledere, men
udnævnte en som officiel projektleder. Vi aftalte, at den officielle projektleder ikke skulle bære
mere ansvar end andre i gruppen, og at alle skulle bidrage ligeligt til projektet. Den overordnede
projektleder havde blot mandat til at træffe beslutninger og skære igennem, når der var brug for det.
Vi har forsøgt at fordele arbejdet ligeligt internt, og alle var med til at idéudvikle, planlægge, skabe
kontakt til beboerne, interviewe beboerne, lave skriftligt arbejde og have kundekontakt.
Mødekultur
og
kommunikation
internt
Vi har arbejdet med en mødestruktur, der indebar to ugentlige møder internt, afholdt tirsdag og
torsdag enten på Projektakademiet, i Prater eller privat. Vi har anvendt Ditte Wulffs; Mødehuset
samt andre redskaber til at organisere møderne på (Bilag 2). Mødelederrollen er gået på skift. Til
intern kommunikation brugte vi Facebook, der gjorde det nemt at opdatere, dele informationer,
dokumenter og tanker ift. projektet. Vi brugte også siden til at uddelegere opgaver og give et fælles
overblik over de opgaver og deadlines, der lå forud. Udover det oprettede vi en dropbox, hvor vi
løbende uploadede gruppens fælles dokumenter og fotos over forløbet.
Mødekultur
og
kommunikation
eksternt
Ved en forventningsafstemning på første møde, blev vi enige om at afholde et ugentligt kundemøde
med Anne Klindt, og udover det have løbende mailkorrespondance. Anne har ikke haft behov for en
kontaktperson, men ønskede i stedet kontakt med alle gennem processen, hvilket vi har efterfulgt.
Vores kommunikation med kunden foregik, udover de fysiske møder, over telefon og e-mail. Den
primære mailkorrespondance stod Trine for, men telefonisk kommunikation havde vi alle med
kunden gennem projektet. Vi har stået for dagsorden, facilitering, referat ect. til alle eksterne møder.
Efter møderne har vi ønsket at få bekræftet mødernes aftaler på skrift for at sikre enighed, hvilket vi
især efter undervisning med Søren fra Kadaver anså vigtigheden af.
8

Kapitel
4:
Produktpræsentation
Gennem vores projekt har vi leveret to produkter:
• En dokumentarisk kortfilm
• En event i beboerlokalet
4.1
Den
dokumentariske
kortfilm
Da vi vurderede at et klassisk spørgeskema som metode ikke var passende til vores målgruppe, da
den består af 80% med anden etnisk baggrund, hvor mange har dårlig dansk kundskaber, valgte vi
at gribe opgave anderledes an (Helhedsplan 2009). Vi besluttede at lave videointerviews med
udvalgte beboere, der skulle igangsætte refleksioner omkring deres egen rolle og forhold til Prater. I
samarbejde med dokumentarist Anna Eborn har vi skabt en film, hvor man møder forskellige
beboere i Prater, der fortæller om deres oplevelser med gården og som beboer. Filmen er et produkt
af vores feltarbejde, hvor vi har lært flere beboere at kende, blevet inviteret hjem til dem privat og
lyttet til deres fortællinger, oplevelser og drømme for Prater. Med inspiration fra kundens visioner
for Prater samt vores metodiske og teoretiske fundament har vi formuleret en håndfuld spørgsmål,
der lægger op til positiv refleksion og debat omkring gårdens muligheder i fremtiden og beboernes
egen rolle. Filmen skal vises til vores event d. 9.december og motivere alle de andre beboere til
aftenens dialog. Både filmen, ekstra materiale og stilbilleder fra processen er vedlagt på DVD og en
USB.
4.2
Event:
En
film‐
og
dialogaften
Fredag den 9. December kl. 17 inviterede vi alle Praters beboere til en aften med film, spisning og
kreativ dialog (Bilag 8:Invitation). Rummet i sig selv var koldt og trist, og møblementet ganske
uinspirerende. Rummets rammer blev derfor enormt vigtige for os, da vi ønskede en tryg og hjemlig
atmosfære, der samtidig lagde op til inspiration, dialog, idégenerering og fællesskab. For at sikre
dette anvendte vi vores forskellige teoretiske og metodiske redskaber (Jævnfør Kapitel 3). Vi brugte
enkelte teknikker og redskaber for at stimulere beboerens sanser med inspiration fra æstetisk læring:
Vi dæmpede lyset, købte friske blomster, satte farverige fotos fra Nørrebro på væggene, pyntede op,
dækkede langborde, satte musik på, tændte stearinlys, sat projektor op med filmfremvisning på den
hvide væggen og lavede et stort kreativ tegne bord til børnene. Endvidere bestilte vi mad nede fra
Keke’s på Rantzausgade (Se USB:Fotos). Først bød vi alle velkomne med en lille gul velkomstdrik,
hvor vi kort præsenterede os selv, projektet og vores formål. Derefter viste vi filmen, der skulle
fungere som en kickstarter og motivation til dialogen. Vi planlagde tre workshopgrupper med hvert
9

sit tema: Beboerfestudvalg, udsmykning af og aktiviteter i beboerlokale, aktiviteter i gården (Bilag
15). Formålet var at skabe refleksion og give beboerne mulighed for selv at komme til orde og
udvikle ideer. Idéerne afleveres efterfølgende til Anne Klindt med opfølgning fra os. Vi har
produceret et lille spørgeskema, der skal sikre projektets mål og succes ved at undersøge de
fremmødtes oplevelse af aftenen og filmen samt fremtidige drømme (se Bilag 10: Spørgeskema &
Resultater). Under hele eventen har vi arbejdet ud fra en drejebog (Bilag 11), og projektets regnskab
findes også i bilagene (Bilag 13). Endvidere kan flere interviewspørgsmål (Bilag 3) og ansøgning til
dokumentarist findes i bilag (Bilag 4).
Kapitel
5:
Evaluering
og
Refleksion
5.1
Evaluering
af
Projektets
produkter:
Filmen
&
dialogaften
I følgende afsnit vurderer vi, hvordan processen og produktionen af filmen og afvikling af film- og
dialogaften er gået. Dette gør vi på baggrund af vores overordnede mål og succeskriterier, som vi
opstillede i Kapitel 2.
Først og fremmest har vi formået at arbejde målrettet med projektetsmål, hvilket har betydet at vi
undervejs lykkedes med alle. Vi lærte ikke bare fem beboere at kende, men over ti forskellige
beboere udover de fremmødte til dialogaftenen. I forlængelse af dette fik vi skabt information
omkring kontakt, hvis man ønsker at lave arrangementer, ved at henvise til bestyrelsesformand,
Ragnar Lundø og Projektleder Anne Klindt, der begge var tilstede på dialogaftenen og talte med
beboerne. I ekstramaterialet fortæller Ragnar Lundø endvidere hvor og hvornår man kan kontakte
ham og Anne Klindt, og hvad bestyrelsen laver (Se USB: Ekstra materiale). Refleksionen var svær
at måle på, men gennem vores samtaler og efter dialogaftenen fik vi indtrykket af, at filmen og
vores projekt alligevel har sat sine spor: ”I hele forløbet har I haft en fed energi, og det har været så
dejligt at møde jer. Jeg synes, at det var virkelig fedt at være med i filmen. Hmm, jeg har aldrig
reflekteret over det at bo i Prater og på Nørrebro, så det var virkelig fedt. Jeg elsker jo at bo her,
og det er godt at tænke over midt i alle de negative problemer vi sidder med i bestyrelsen” -
Marianne 41år (Bilag 10, USB:Ekstra Materiale).
I forhold til projektets seks succeskriterier er vi overordnet ganske tilfredse. Trods den korte
tidsperiode vi havde til rådighed til skydning af film, interviews samt klipning og produktion
lykkedes det os at lave en dokumentarisk kortfilm på knapt 20 minutter med ekstra materiale på 15
minutter (Film vedlagt bagerst; USB: Ekstra materiale). Grundet tidspres fik vi ikke klippet alle
deltagere med i den endelige film, hvilket vi vil forsøge at nå i den kommende tid.
10

Endvidere formåede vi at involvere flere beboere end vi havde sat som minimumssucceskriterium,
og endte med at have ni personer, så vi til sidst måtte takke nej til andre, der henvendte sig. Gennem
filmen, interviews, spørgeskemaer og dialogaftenens mini-workshops kunne vi levere langt over
fem idéer pr. workshop til Anne Klindt, som hun kan gå videre med: Eksempelvis pigeklub,
bagedag, filmaften for børn, danse workshop, lektiecafé, perle, male og kreativitetsklub,
fællesspisning, fastelavnsfest, halloween, bordtennisturnering, playstation-night, Lucia-optog,
fælles Banko, loppemarked i gården, grill og sommerfest, græs på fodboldbanen samt lys og bænke
i gården. For mere detaljeret info se bilag 10 inklusiv spørgeskemaer.
Til film- og dialogaftenen med fællesspisningen deltog ikke bare 20, omtrent 48 beboere, hvilket
var en glædelig overraskelse for os. Trods langt over halvdelen af deltagerne var børn og unge,
fuldførte vi aftenen som planlagt, dog med små ændringer. Vi havde ikke mulighed for at afvikle de
tre workshops som planlagt ud fra vores drejebog, da målgruppen pludselig ændrede sig til 80%
børn og unge. Vi viste hurtig omstillingsparathed og igangsatte i stedet kreative tegneworkshops for
børnene, hvor de tegnede deres drømme og dekorerede beboerlokalets hvide, nøgne vægge med
dem. De voksne greb vi an på en anden måde, og satte os i stedet ned ved bordene og snakkede med
dem omkring deres idéer. Vi hjalp børnene og de voksne, der havde dårlige danskkundskaber med
at oversætte, så de kunne udfylde det. Ud fra vores samtaler i løbet af aftenen og spørgeskemaerne
kan vi konkludere at alle, der har svaret på spørgeskemaet, og dem vi har talt med undervejs havde
haft en hyggelig aften: ”Jeg synes aftenen var kanon, fordi der specielt var noget for børnene. Så
kan min søn Tim også lære flere af børnene i gården at kende. Det var fedt med det store fremmøde
og den hyggelige stemning” - Marianne 41år (Bilag 10). Bestyrelsesformanden Ragnar 35år sagde
endvidere: ”Det bedste ved aftenen var de mange fremmødte og det hyggelige lokale. Jeg er meget
imponeret over jeres indretning. Rummet er hyggeligt, man får lyst til at være her, og det virker
langt større” (Bilag 10). Gennem aftenen viste det sig også, at langt over halvdelen af deltagerne
kunne tænke sig at være med i et lignende arrangement igen: ”Ja, det ville jeg meget gerne fordi det
er hyggeligt og føre folk sammen så man kan få en bedre gård” - Bilal 12år.
Vores indretning af beboerrummet skabte megen interesse og begejstring, og mange beboere fik
interessen op for selv at holde arrangementer og aktiviteter dernede: ”I har virkelig gjort et godt
stykke arbejde med aftenen og rummet. Jeg har aldrig før tænkt, at jeg ville bruge det, men efter at
have set, hvordan I har indrette det, så vil jeg rigtig gerne låne det til Tims fødselsdag” - Marianne
41år (Bilag 10). Vi kan derfor konkludere, at vores store arbejde med at skabe den rette atmosfære,
tryghed, hygge og kreativitet lykkedes. Til det sidste succeskriterium, hvor vi skulle sikre at to
11

eboere fik lyst til at engagere sig fremover lykkedes til dels. Doha 17år viste interesse for at stille
op som ambassadør for beboerlokalet og ville i fremtiden hjælpe med at arrangere aktiviteter.
Hendes søster Sascha 13år vil stadigvæk gerne lave en pigeklub i lokalerne. Anne Klindt fik
muligvis skaffet 12 nye til voksenlæring. Endvidere talte Ragnar og Marianne om, hvordan man i
fremtiden som beboere skulle kunne leje lokalerne, at der skulle købes nye border og stole, så
rummet kan anvendes fremover (USB:Fotos). Sluttelig har vi på evalueringsmødet med vores kunde
Anne Klindt aftalt en opfølgning på projektet, for at sikre at projektets resultater ikke falder til
jorden efter afslutning. Vi kommer derfor på besøg i den 20. december til Praters julefest, og har
aftalt et opfølgningsmøde den 12. januar 2012, hvor vi følger op på, om der er sket nogle ændringer
i gården og hvad planerne fremover er (Bilag 14).
Afslutningsvist kan vi konkludere, at vi har haft stor succes med vores projekt, og opnået stort set
alle mål og succeskriterier i mødet med beboerne, filmoptagelserne, interviews, produktion og
afvikling af vores film- og dialogaften. Selvom afviklingen af aftenen ikke forløb 100% som
planlagt, viste vi, at vi kunne være fleksible og omstillingsparate ved hurtigt at gøre programmet
mere børne-venligt. Selvom filmen ikke rummer alle beboerne og alle væsentlige pointer, er vi
tilfredse med at kunne aflevere slutproduktet og yderligere ekstra materiale med vores knappe i
taget i betragtning.
5.2 Refleksion af læring som projektledere
Gennem forløbet har vi alle opnået stor individuel læring omkring projektledelse, kundehåndtering,
kommunikation, gruppedynamik og boligsocialt arbejde. Herunder vil vi redegøre for de
refleksioner og den læring, vi fælles tager med os, i vores viderevirke som projektledere.
Forventningsafstemning og kommunikation: Fra projektets start stod det klart at, det er af afgørende
betydning at lave en grundig forventningsafstemning med kunden og internt i gruppen. Ved at tage
os bedre tid til at forventningsafstemme, ville det medføre en mere struktureret og organiseret
gruppeproces. En grundig og ikke mindst langsigtet forventningsafstemning, har hjulpet os i vores
proces, både i startfasen af projektet, men også på statusmøder undervejs. I forlængelse af dette, har
vi erfaret vigtigheden af at planlægge projektets forløb ud fra hinandens individuelle skemaer,
hvilket vi til tider kunne have gjort mere ud af.
Lars Thybos undervisning omkring socialkonstruktionisme har vi draget stor nytte af. Vi lærte at
give positiv feedback, hvilket har resulteret i, at vi har været opmærksomme den interne og eksterne
kommunikation. Det er kommet til udtryk ved en intern forståelse af, at man ikke kan ændre andres
12

personlighed, men man kan imødekomme deres adfærd ved selv at ændre og tilpasse sig. Det er
vigtigt at fordele arbejdet og have tillid til at hvert enkelt gruppemedlem løfter deres del af
opgaven. Der er ikke brug for evindelig konsensus, men i stedet at man bakker hinanden op når der
bliver taget beslutninger. Det letter arbejdet at man ikke konstant skal tage stilling til alle
beslutninger som skal tages.
”Get it in writing”: I forhold til kunde- og beboerkontakt, samt internt i gruppen har vi indset
vigtigheden af, at få alle aftaler og overvejelser på skrift. En samtale, et møde eller en konflikt
afsluttes bedst muligt, ved en skriftlig opfølgning eller afklaring, vedrørende eventuelle uenigheder
eller misforståelser. Derudover ville en gennemarbejdet og konkret kontrakt, både internt og
eksternt været til stor gavn, for det endelige resultat.
Kundehåndtering: I løbet af projektets forløb erfarede vi at kommunikationen blev styrket af, at
kunden delvist blev involveret i idéudvikling og den kreative proces. Vi kunne langt tidligere have
draget stor nytte af værktøjet ”Double-Diamond”, som Søren Stendahl fra Kadaver d. 17/11/11
introducerede. ”Double Diamond” er et værktøj, der inkluderer kunden i idéprocessen og derved
medvirker til, at kunden føler større ejerskab på idéen. Megen tid blev anvendt forkert, så fremover
tager vi blandt andet gameplan ect. med os.
Plan B: Da vi pludselig stod med hænderne fulde af skrigene børn kunne vi godt have haft gavn af
en plan B. Vi havde selvfølgelig forventet at der ville komme børn, men ikke i så stor en mængde.
Derfor vil vi fremover arbejde mere grundigt med risikoanalyser og plan A, B, og C, så man
nemmere kan handle, hvis der igen opstår uventede situationer. Vi er nemlig som projektledere nødt
til at være omstillingsparate, problemløsende og handlingsorienteret, når der opstår ændringer eller
pludselige udfordringer i projekter.
Refleksioner over arbejdet borgerinddragelse og boligsocialt arbejde:
Gennem hele processen har vi løbende været underlagt læring. Både gennem vores tilstedeværelse i
prater, mødet med beboerne og i samarbejdet med Anne Klindt. Vi er alle blevet langt klogere på
arbejdet på Nørrebro, med mennesker og i et boligsocialt område. Vi har gennem praktisk erfaring
tilegnet os en langt større viden omkring dét at bo i en FSB-bolig, og hvordan det er at i Prater.
Gennem projektet har vi lært, hvor vigtigt det er, at være synlige, ydmyge og respektfulde når man
’vader’ ind i andres hjem. Vi ved også nu, at det er vigtigt at gøre benarbejdet grundigt for derefter
at rykke direkte ud i felten uden frygt. For mange af gruppens medlemmer var det nemlig
grænseoverskridende at stemme dørklokker og skabe en direkte kontakt til fremmede, men
13

heldigvis var beboerne meget imødekommende og hjælpsomme med at følge projektet til dørs. Vi
føler alle, at vi har tilegnet os mange nyttige redskaber i arbejdet med borgerinddragelse. Ikke
mindst er vi som projektledere, forskere og facilitatorer blevet mere realistiske og ikke mindst
klogere på arbejdet med Nørrebro og dens borgere.
Opsummerende har vi lært at samarbejdet med en kunde, bør være mere involverende fra starten
af, da det kan skabe en ro og fjerne usikkerhed hos kunden. Vi har herudover lært at
kommunikation og afstemning af hinandens forventninger, er afgørende for en god proces.
Endvidere har vi tilegnet os accepten og respekten for at forberedelse og struktur inden et møde, er
opskriften på langvarig succes og resultater. Vi har lært at acceptere og respektere hinandens
forskelligheder ved at fokusere på, hvordan vores egen adfærd påvirker gruppens velfærd. Trods
udfordringer har vi formået at stå sammen og derigennem været i stand til at tackle diverse
udfordringer som gruppe. Vi har under hele forløbet insisteret på at have beboerne i sigte, idet det
endelige resultat afhænger af beboernes engagement, deltagelse og oplevelse. Vi har med projektet
formået at opnå alle vores mål og lykkes til fulde med alle succeskriterier. Vi fik hele aftenen rigtig
god feedback på alle projektets elementer, og der var generelt en positiv summen i krogene. På
vores evalueringsmøde med kunden mandag den 12. december fik vi en rigtig god tilbagemelding.
Vores engagement og arbejde i gården Prater har til formål at fortsætte, hvilket vi derfor følger op
på torsdag den 12 januar 2012.
14

15
Kapitel
6:
Litteraturliste
&
kildehenvisning
Dall,
Mads
Ole
&
Solveig
Hansen:
’Slip
Anerkendelsen
Løs’
(2006)
Frydenlund,
1.
Udgave
Gergen
J.,
Kenneth
&
Mary
Gergen:
’Social
Konstruktion
–
Ind
i
samtalen’
(2005)
Dansk
Psykologisk
Forlag,
1.
udgave
Hansen
L.,
Signe
&
Kristoffer
Thurøe:
’Den
Lille
Projekt
Håndbog’
(2009)
Udgivet
af:
Frontløberne,
Mejlgade
35b
Kan
downloades
her:
http://doodlers.dk/download/phb.pdf
Kvale,
Steinar
&
Svend
Brinkmann:
’InterView
–
intorduktion
til
et
håndværk’
(2009)
Hans
Reitzels
Forlag,
København
Michanek,
Jonas
&
Andreas
Breiler:
’Idéagenten
–
En
håndbog
i
Idea
Management’
(2005)
Jyllands‐Postens
Forlag
Nielsen
S.,
Kit:
’Fortællinger
i
organisationer
–
Narrativ
Praksis’
(2004)
Gyldendalske
Boghandel,
Nordisk
Forlag
A/S,
1.
udgave
1.
oplag
Spradley
P.,
James:
’The
Etnographic
Interview’
(1979)
Udgivet
af:
Cengage
Learning
EMEA
(Side
25‐43)
Struve,
Kaj:
’Stemninger
–
om
Æstetik
og
Læring’
(2005)
Semi‐forlaget
ved
Åge
Rokkjær
Andre
kilder:
Helhedsplanen
for
Prater
&
Ågården
www.kk.dk/eDoc/Økonomiudvalget/14‐08‐2007%2015.15.00/Dagsorden/09‐08‐
2007%2013.08.09/Bilag%201%20Prater%20og%20Ågården.pdf
Tryghedsindeks
2009
www.kk.dk/Nyheder/2009/August/~/media/1220E16F49224C3CA3EAE27C13D04D6E.ashx
Tryghedsindeks
2010
www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/tryghedsindeks/SubsiteFrontpage/~/media/E027D4B18C3F4143
8BB31D6C80F9F109.ashx
Tryghedsindeks
2011
www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/tryghedsindeks/SubsiteFrontpage.aspx
Hotspot
2011,
Tryghed
på
Nørrebro
www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/hotspot/SubsiteFrontpage/OmHotspotNoerrebro.aspx
Rabarberlandet
www.rabarberlandet.dk

16
Lokalhistorie
2010
Nørrebro
Lokalhistoriske
Forening
&
Arkiv,
c/o
Biblioteket
Blågården
www.noerrebrolokalhistorie.dk
Undervisningsgange
på
Projektakademiet:
Whole‐Brain
&
proces‐stjernen
Ideudvikling,
gameplan
og
procesøvelser
Underviser:
Talita
Elvang
og
Nikolaj
Jørgensen
Tirsdag
D.
13/9
2011
Socialkonstruktionisme
Underviser:
Lars
Thybo
Kudsk,
CFL
Tirsdag
D.
15/9
2011
Systemisk
tænkning
&
Appreciative
Inquiry
Underviser:
Lars
Thybo
Kudsk,
CFL
Tirsdag
D.
20/9

2011
Mødeledelse
Underviser:
Ditte
Wulff,
Mødehuset
Tirsdag
D.
29/9

2011
Forandringsproces
&
Borgerinddragelse
Underviser:
Reno
&
Pernille,
Implement
Torsdag
D.
4/10

2011
Branding
Underviser:
Søren
Steendahl,
Kadaver
Tirsdag
D.
17/11
2011

BILAG
17