Endeligt referat Møde i det Rådgivende Udvalg for Vadehavet den ...

Oversigt over referatpunkter:
Endeligt referat
fra møde den 18. november 2011 i
Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet
1. Velkomst. ......................................................................................................... 1
2. Godkendelse af Dagorden................................................................................... 2
3. Revision af Vadehavsbekendtgørelsen .................................................................. 2
4. Høring på ”Oversvømmelsesdirektivet” ................................................................ 4
5. Vand- og Naturplanerne ..................................................................................... 6
6. RUV,s fremtid ................................................................................................... 6
7. Gåseforvaltningsplanen ...................................................................................... 8
8. Rapport fra mødet i Vadehavsforum .................................................................... 9
9. Orientering fra Nationalpark Vadehavet ................................................................ 9
10. EVT. ........................................................................................................... 10
1. Velkomst.
Formand Preben Friis-Hauge bød velkommen til mødet.
PFH orienterede om, at den Politiske følgegruppe for det Rådgivende Udvalg siden det
sidste møde har konstitueret sig. Dette betyder at Preben Friis-Hauge er ny formand for
RUV og Bo Jessen er næstformand. Den Politiske følgegruppe tæller udover PFH og BOJ,
John Snedker fra Esbjerg kommune og Erling Krog fra Fanø Kommune.
PFH ville gerne på dagens møde have sagt tak til Jens Andresen for det store arbejde
han gennem tiden har lagt i blandt andet det Rådgivende Udvalg, Jens Andresen kunne
desværre ikke deltage i dagens møde, og vil derfor blive inviteret til et senere møde, så
udvalget får mulighed for at sig ham tak.
PFH orienterede videre udvalget om, hvordan den kommunale repræsentation ser ud i
de forskellige Vadehavsrelaterede organer.
I Vadehavsforum sidder Erling Krog som repræsentant for Vadehavskommunerne
sammen med Anne krag Svendsen fra kommunernes Vadehavssekretariat.
I Nationalpark Rådet sidder Erling Krog som RUVs repræsentant.

Vadehavsforum har følgende repræsentanter; Formand for Vadehavsforum Preben Friis
Hauge, repræsentanter for de danske Vadehavskommuner er Erling Krog, Fanø og Anne
Krag Svendsen Kommunernes Vadehavssekretariat.
Den Trilaterale Vadehavsbestyrelse har også fået nye danske repræsentanter, hvor
Anne Krag Svendsen repræsenterer de danske Vadehavskommuner.
I bestyrelsen for Euregio the Wadden er Formand Erik Nørreby fra Fanø og Bo Jessen
fra Tønder.
PFH bød velkommen til dagens oplægsholdere.
2. Godkendelse af Dagorden
Ingen bemærkninger til dagsordenen.
3. Revision af Vadehavsbekendtgørelsen
Jens Hjerrild Hansen fra Naturstyrelsen orienterede om den forestående revision af
Vadehavsbekendtgørelsen(Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet).
Arealet bekendtgørelsen dækker er areal udenfor havdigerne. JHH kunne oplyse at den
seneste revision fandt sted i 1998, den revision man gennemførte i 2007 havde
karakter af en mere juridisk revision. Naturstyrelsen har derfor vurderet, at det er tid
for en ny revision, hvor man fortsat vil søge at sikre en balance mellem benyttelse og
beskyttelse. JHH oplyste endvidere, at de behov for ændringer der er, vil komme med i
det udkast, der kommer til høring først i det nye år. Naturstyrelsen har bl.a. vurderet at
afsnittet om adgang ikke er up to date. Det skal give mening at der ikke er adgang, det
kan eksempelvis være højsande der har flyttet sig, eller ændringer i forhold til den
anvendelse der er af området. Revisionen har afventet Natura 2000 planerne, idet
målsætningerne i disse skal afspejles i bekendtgørelsen.
Kristen Fromsejer efterlyste at man var mere konkret i forhold til adgang, og nævnte at
man i Nationalparken som mål bl.a. har at sikre mere adgang til naturen. KF nævnte
endvidere at man eks. Vis gerne så øgede muligheder for fiskeri. KF foreslog at man
flyttede afgrænsningen på området, så den svarere til afgrænsningen i Tyskland. Her
begynder beskyttelsesområdet 150 m. havsides digefoden. Ved at tage digerne ud af
området indikeres, at her er det befolkningens sikkerhed, som har den helt overordnede
prioritet. Dette et ikke mindst for at imødekomme eventuelle fremtidige område
udpegninger, med samme afgrænsning. KF gav endvidere udtryk for at han var af den
overbevisning at Rømø havn bør sidestilles med Esbjerg havn i bekendtgørelsen.

JHH gav udtryk for at man var glad for at få mange forskellige synspunkter ind, og
fortalte videre, at man i Naturstyrelsen også har nogle ideer til ændringer. JHH kunne
som svar til KF oplyse at Nationalparken også er underlagt reservatbestemmelserne, og
at man i forhold til reservatafgrænsning ikke ser behov for ændringer i den henseende.
JHH oplyste endvidere, at man ikke forventede ændringer i formålet i bekendtgørelsen,
i forhold til Naturplanerne. Man vil sikre, at man har et fornuftigt regelsæt at arbejde
med og man vil gerne have input fra Det Rådgivende Udvalg inden den 1. februar 2012.
Marco Brodde bemærkede, at man i DOF er positive over den forestående revision og
en regulering af færdslen, og adgangen. Som eksempel nævnte MB, at det forbud der
er i adgangen på landsiden af Albuebugten i dag, er svært at tolke. Hvorimod man
måske i højere grad skulle se på de rate-fugle der ligger i selve bugten, da det i højere
grad er de fugle der har brug for beskyttelse.
Som et andet eksempel nævnte MB, at der ville være fornuft i at man på nogle af de
sande, hvor der i dag er adgang, i nogle sæsoner, begrænsede adgangen.
JHH svarede MB at netop Albuebugten kunne være et godt eksempel på et område man
kunne tage op til revision. JHH forklarede endvidere at mange af de bestemmelser der
ligger er historisk begrundede.
Thyge Nielsen bemærkede at der er flere eksempler på at naturen har udviklet sig
hurtigere end reglerne. TN støttede endvidere KFs tilkendegivelser og gav udtryk for at
det er vigtigt at man i revisionen er ræsonnable og at man får kædet tingene sammen
med Nationalparken.
JHH svarede til dette, at også Nationalparken får mulighed for at komme med et
høringssvar. JHH sagde endvidere at man i Naturstyrelsen ikke har en interesse i at
hindre folks adgang, men at det handler om at finde en balance.
Bent Poulsen oplyste, at man i Nationalparken har haft en indledende drøftelse, og at
man fra Nationalparken ikke skal blande sig for meget i myndighedernes arbejde. BP
sagde videre at såfremt man skulle blande sig så ville det være ønskeligt, hvis man
kunne forestille sig regler der var mere fleksible, fordi tingene ændre sig fra år til år,
eksempelvis i yngle sæsonerne. BP kunne oplyse, at man i Nationalparken har fået en
del henvendelser fra borgerne netop vedrørende dette emne.
MB forklarede at DOF ikke, som nogen måske kunne tro, vil have flere forbud. Det man
fra DOF gerne vil er at have muligheden for at flytte rundt på nogle områder. MB sagde
at man i DOF synes, at man sagligt skal se på hvad der er af muligheder. Dette kunne
eksempelvis være i forhold Margrethe kog, hvor man kunne åbne mere op i
ynglesæsonen og så lukke mere i raste sæson. MB understregede at det dog også var
vigtigt at der på eksempelvis højvandsbankerne findes nogle hjørner hvor der er helt
fred.
JHH oplyste, at det er muligt både at have mere permanente såvel som fleksible
områder. Dette findes eksempelvis allerede på yngleområdet på stranden på Rømø. JHH
oplyste at dette dog kun er muligt at gennemføre i mindre målestok, og at det også
kræver, at der er det fornødne informationsmateriale mv. Folk har svært ved at skelne

mellem Nationalpark og vildreservat. JHH bemærkede at der altid vil være brug for at
have permanente områder.
Preben Friis-Hauge bemærkede, at man i Varde Kommune har den holdning at det er i
offentlighedens interesse at der er mulighed for færdsel.
PFH oplyste at den videre procedure med hensyn til høringssvaret fra RUV vil være, at
Anne Krag Svendsen samler de forskellige synspunkter sammen, og udarbejder et
høringssvar, der afspejler de forskellige synspunkter der er i det Rådgivende Udvalg.
Udkast til høringssvar vil blive udsendt til medlemmerne af udvalget i løbet af december
måned.
4. Høring på ”Oversvømmelsesdirektivet”
Per Sørensen fra Kystdirektoratet orienterede om status for implementering af EU's
Oversvømmelsesdirektiv. I Danmark implementeres direktivet i et samarbejde mellem
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen (oversvømmelser fra vandløb og søer) og
Transportministeriet ved Kystdirektoratet (oversvømmelser fra havet og fjorde).
PS kunne videre oplyse at man i forbindelse med høringsperioden, som løb fra 25.
marts - 25. juni 2011 har modtaget en del høringssvar. PS fortalte at de områder man i
udkastet har valgt ud, er valgt på baggrund af bl.a. risikoen for oversvømmelser, men
også i forhold til, hvor store skader en sandsynlig oversvømmelse måtte forårsage.
Udpegningerne er lavet ud fra risikoen for oversvømmelser forårsaget af havvand og
ikke nedbør, og det har der været en vis utilfredshed med, set ud fra de indkomne
høringssvar.
Per Sørensen oplyste, at det næste trin i processen er, at Kystdirektoratet i samarbejde
med Naturstyrelsen vurderer bemærkningerne i de indkomne høringssvar, og på
baggrund af denne vurdering foretager den endelige udpegning af risikoområderne.
Kristen Fromsejer gav udtryk for, at han undrede sig over at vadehavsområdet ikke er
medtaget i udkastet, som var sendt i høring. Han undrede sig idet man her i området
har pres fra to fronter, både fra bagvandet såvel som fra havet. KF gav endvidere
udtryk for, at der vil være fornuft i at man i vurderingen også inddrager
nedbørsmængderne i beregningerne.
Per Sørensen svarede til KFs kommentar, at det der er lagt til grund for vurderingen, er
at der skal være tale om væsentlige områder, dvs. overordnede områder, hvor
oversvømmelserne vil kunne forrette skade på værdier for over 2 mia. kroner og over
500 ejendomme skal være berørt af oversvømmelsen.
Bent Peter Larsen oplyste at man fra Varde Kommune har gjort indsigelse i forbindelse
med høringen.
John Snedker bemærkede at man også fra Esbjerg Kommune har gjort indsigelse og at
man også ser bagvandsproblematikken som væsentlig. Fra Esbjerg Kommunes side

anfægter man de kriterier der er lagt til grund for vurderingen af hvilke områder der er
udpegede som oversvømmelsestruede.
Preben Friis Hauge takkede Per Sørensen for indlægget.
Kirsten Kerrigan: fra Tønder Kommune præsenterede udvalget for det høringssvar man
har lavet fra Tønder kommune og kom med eksempler på hvad man i Tønder Kommune
finder problematisk i den vurdering som er foretaget i forbindelse med udpegningen.
KK oplyste, at det Tønder Kommune hæfter sig mest ved i sin vurdering er, hvorvidt
den eksisterende højvandsbeskyttelse holder, og det har man erfaring for at den ikke
altid gør.
Det er vurderingen fra Tønder Kommunes side, at man i denne risikovurdering ikke har
medtaget de forhold der gør sig gældende i forhold til oversvømmelser på landsiden.
Tønder har eksempelvis mange å-diger, og meget jord i Tønder Kommune ligger under
kote 2. En oversvømmelse forårsaget af, at der er sket skade på å-digerne, vil betyde
oversvømmelse af Tønder by. Et andet aspekt der skal tages med i risikovurderingerne
er, at de pumper man anvender flere steder kan svigte. KK forklarede videre, at man
lever i et samspil med Vadehavet. Når man bliver nødt til at lukke for sluserne, kan det
give problemer med opstuvning af vand på landsiden. Å-digerne er lavet til at beskytte
landbrugsjord og ikke til at beskytte byen og det gør en væsentlig forskel. KK fortalte
videre, at man i Tønder var i tvivl om hvorvidt man fra statens side er tilstrækkeligt
informeret om de lokale forhold.
Kristen Fromsejer: Fremhævede betydningen af at man får lavet en klimatilpasning og
opfordrede kommunerne til at man også ser på risikoen i forhold til landbrugsjorden.
Marco Brodde bemærkede, at det ifølge kortet er tydeligt at man bliver nødt til at have
arealer der giver plads til at vandet kan sprede sig. MB spurgte ind til hvilke betydning
det vil have hvorvidt man er udpeget eller ej.
Per Sørensen svarede, at bliver man udpeget, betyder det at man får lavet en analyse
af sit område.
Søren Vinding opfordrede også til at man i kommunerne tager hensyn til at der bliver
skabt plads til vandet.
John Snedker understregede betydningen af at der i disse spørgsmål er en fælles
forståelse mellem staten og kommunerne. JS bemærkede videre, at man fra
kommunernes side gerne vil opfordre staten til at genoverveje de nuværende kriterier.
Det er kommunernes vurdering, at man fra statens side mangler at forholde sig til
bagvandsproblematikken, som en væsentlig problemstilling.
Bo Jessen oplyste, at man i Tønder Kommune allerede tænker i de baner, med
eksempelvis Nørresøen, men at det nok vil være vanskeligt at få skabt plads til de
vandmængder man forventer.

5. Vand- og Naturplanerne
John Frikke fra Naturstyrelsen orienterede om status på Vand- og Naturplanerne. John
Frikke kunne oplyse at man endnu ikke er færdige med Vand- og Naturplanerne, og at
man venter på grønt lys fra ministeren.
John Frikke oplyste at man har modtaget over 1000 høringssvar, og man har brugt tid
på at justere planerne. Det output der er kommet i forbindelse med høringen vil blive
præsenteret på den måde, at der til hver plan vil blive vedlagt et notat.
JF oplyste at mange af de høringssvar man har modtaget har drejet sig om principielle
ting. JF kunne endvidere orientere om at man har en forventning om at få planerne
inden jul i år.
Kirsten Kerrigan havde et spørgsmål om hvorvidt det var korrekt at vandplanerne vil
komme i en kort ekstra høring. JF kunne ikke bekræfte dette.
"Naturstyrelsen har efterfølgende oplyst, at der gennemføres en begrænset og
fokuseret høring af de dele af vandplanerne, som berøres af en ændret udpegning af
vandløb, der omfattes af planlægningen".
6. RUV,s fremtid
Preben Friis Hauge introducerede punktet vedr. fremtiden for Det Rådgivende Udvalg.
Rådets fremtid har været uafklaret blandt andet på grund af Nationalpark Vadehavet og
etableringen af Nationalparkrådet.
Bent Peter Larsen oplyste, at de fire borgmestre fra Vadehavskommunerne har talt
sammen om RUVs fremtid. Man er indstillet på at man nedlægger RUV ved udgangen af
denne valgperiode.
Preben Friis-Hauge gav udtryk for, at han ikke var ubetinget positiv overfor den
udmelding, idet de opgaver man sidder med i henholdsvis Nationalpark Rådet og i det
Rådgivende Udvalg for Vadehavet er forskellige.
Kristen Fromsejer var af den opfattelse, at det vil være uacceptabelt at nedlægge RUV.
KF oplyste, at det jo geografisk er to forskellige områder man dækker, hvor RUV
dækker et langt større område end Nationalparken. KF anser endvidere, at man har et
ansvar overfor Vadehavsforum og at RUV er et vigtigt organ i forhold til drøftelserne af
de sager der også bliver drøftet i Vadehavsforum.
Søren Vinding tilkendegav at han var enig med KF og at man i det trilaterale regi måtte
formode at Danmark også har et Rådgivende Udvalg.
Preben Friis-Hauge understregede betydningen af det nære samarbejde der er imellem
RUV, Vadehavsforum og videre til Vadehavsbestyrelsen.

Mette Guldberg oplyste, at hun anså det for vigtigt i denne sammenhæng, at man fra
kommunal side har fokus på, hvordan man sikrer et helhedssyn, hvis man vælger at
nedlægge RUV.
John Snedker gav udtryk for, at han i dette spørgsmål er meget enig med Mette
Guldberg. JS er af den opfattelse, at det er nødvendigt at se på hvilken erstatning man
har, såfremt RUV nedlægges, dette er netop vigtigt i forhold til at sikre et helhedssyn.
JS bemærkede, at han kan godt forstår at borgmestrene drøfter spørgsmålet om RUVs
fremtid. Kan det gamle være en bremse i hjulet på det nye? JS understregede at det er
vigtigt at man får diskuteret, hvordan man kan afvikle noget, for også at kunne udvikle
noget nyt. JS understregede endvidere betydningen af at man også fremadrettet ser på
samarbejdet med de statslige myndigheder. JS gav udtryk for at det var vigtigt at have
en velbelyst baggrund at tage stilling ud fra.
Marco Brodde bemærkede at man i RUV kan løfte tingene på en anden måde end det
måske vil være muligt at gøre i Nationalpark regi.
Erling Krog konstaterede, at vi har alt for mange Råd. EK mente at RUV har sin
eksistensberettigelse fordi det er så bredt som det er, på den anden side var EK af den
opfattelse at det ikke kan være rigtigt at de samme mennesker skal løbe rundt til så
mange møder. EK var af den opfattelse at det må være muligt at finde en acceptabel
løsning, men at han ikke for nuværende kunne komme med en sådan.
Bo Jessen var også af den opfattelse at man må kunne finde en brugbar løsning, men
understregede også vigtigheden af at man i RUV kan tage emner på dagsordenen af
egen fri vilje.
Thyge Nielsen fortalte, at RUV var startet som et statsligt råd for derefter at overgå til
amterne og derefter til kommunalt regi. TN bemærkede, at man i hele den lange
periode hvor RUV har eksisteret har virket som lynafleder, og at det ikke er småting
som er blevet diskuteret. Der har været mange gode dialoger. TN bemærkede at man i
RUV har oplevet at vildforvaltningsplanen stadig skal virke selvom Nationalparken nu er
etableret. I RUV diskuterer man gåseforvaltning osv. TN understregede betydningen af
at man med RUV har et forum, hvor man kan diskutere det der ikke er plads til andre
steder.
Kim Aabling foreslog at RUV kunne erstatte Nationalparkrådet.
Bent Poulsen forklarede at i modsætning til det Rådgivende Udvalg skal
Nationalparkrådet operere indenfor Nationalparkloven, dette fremgår tydeligt af Lov om
Nationalpark. Det er Nationalparkbestyrelsen der nedsætter Nationalparkrådet med de
31 medlemmer. Det er Nationalparkbestyrelsen der spørger Nationalparkrådet,
Nationalparkrådet initierer ikke selv.
Søren Vinding opfordrede til at borgmestrene lægger spørgsmålet ud til debat, da det er
vigtigt at man får involveret lokalbefolkningen. SV bemærkede endvidere, at
Nationalparkrådet er sammensat på en speciel måde, og at mange af de kompetencer
der er i RUV, ikke er i Nationalparkrådet.

Preben Friis-Hauge opsummerede, at man ud fra dagens diskussion om emnet RUVs
fremtid må konkludere, at der er et ønske om, at man fortsætter dialogen om den
videre proces, både i den politiske følgegruppe såvel som i dialog med borgmestrene.
7. Gåseforvaltningsplanen
Preben Friis-Hauge orienterede om status på arbejdet med en gåseforvaltningsplan.
PFH kunne oplyses at emnet har været på dagsordenen på de seneste to møder i
Vadehavsbestyrelsen. PFH oplyste, at problemet vokser hele tiden. Det er mange gæs
og der er blevet flere. Man har fra Vadehavsforums side forsøgt at hente informationer
fra de lokale myndigheder, men det har vist sig at være vanskeligt, det er derfor
besluttet at man reetablerer Gåseforvaltningsgruppen. Vadehavsforum står til rådighed
med sekretariatsbistand. Der skal udarbejdes en strategisk ramme udvisende behovet
for det videre lovgivningsmæssige arbejde.
PFH oplyste, at som med så meget andet vil dette arbejde betyde at der er behov for
en finansiering. PFH udtrykte endvidere håb om at RUV eller politisk følgegruppe har
mulighed for at man kan finde penge. PFH forslog at man går i tænketank og
undersøger muligheden for at finde et bidrag til finansiering.
Marco Brodde bemærkede, at han havde forståelsen af at problematikken blev
vanskeliggjort af at Tyskland og Nederlandene er tilbageholdene med at gå ind i
problematikken hvis man inddrager baglandsområderne.
MB fremhævede betydningen af at myndighederne går ind i gåseproblematikken for at
finde en løsning.
John Frikke oplyste at man fra Naturstyrelsens side afventer den trilaterale beslutning
på området.
John Snedker gav udtryk for, at han anså det for vigtigt, at man finder frem til en
løsning, som man kan støtte i Esbjerg kommune, hvor man aktuelt har problemet på
eksempelvis Mandø.
Kristen Fromsejer fortalte, at der på det seneste møde i Vadehavsforum var frustration
over at der ikke sker noget fra myndighedsside, og at man oplever at man giver
hinanden skylden. KF oplyste at i NL er 7 organisationer gået sammen for at finde en
løsning på problemet. KF understregede endnu en gang at det er et trilateralt problem.
Kim Aabling bemærkede at man fra jægernes side nu anser problemet med bramgæs
for at være så omfattende at der bør gøres noget, det går også ud over andre
fuglearter eksempelvis engfuglene. KAA anser det som dårlig naturforvaltning fra
trilateral side. KAA bemærkede videre at man fra jægernes side gerne vil være
behjælpelige med en regulering af gæssene.

8. Rapport fra mødet i Vadehavsforum
Preben Friis Hauge orienterede om arbejdet i Vadehavsforum, hvor der har været
afholdt møde 15. -16. november. PFH opfordrede til at man fra dansk side i højere grad
bidrager til fremmødet i den danske delegation.
Gåseproblematikken blev som tidligere nævnt drøftet på mødet. PFH oplyste at man
frem til og med 2013 har økonomien på plads, det forudses at der kommer til at
mangle midler fra 2014 og frem. Der var på mødet flere præsentationer. PFH
orienterede om at man er i gang med at kortlægge ledningsnettet i havet, dette giver
problemer da brugen af danske kort i modsætning til tyske og Nederlandske er meget
dyre. Der blev eksempelvis også givet en præsentation om den indsats der er gjort i
forhold til at begrænse lysforureningen fra offshore aktiviteter. Præsentationerne fra
mødet i Vadehavsforum kan findes på WSF- hjemmeside http://www.waddenseaforum.org/forum/forum-WSF19_Documents.html
9. Orientering fra Nationalpark Vadehavet
Bent Poulsen orienterede udvalget om status på arbejdet i Nationalpark Vadehavet. BP
oplyste, at man har afholdt en workshop 29-10 2011, hvor der blev arbejdet på et
fællesgrundlag i forhold til vision og målsætning for Nationalparkplanen. I bestyrelsen
for Nationalparken fortsætter man arbejdet med visionen. Målsætninger fylder mere, og
der er man også nået langt, men er endnu ikke færdige. BP oplyste, at man lige nu
venter med at gøre meget mere ved Nationalparkplanen indtil man kan se hvad Natura
2000 planerne indeholder.
BP bemærkede at man i Nationalparken har en tidsramme der siger at man skal være
færdige inden udgangen af 2012. Der var oprindeligt planlagt en offentligt høring til 1.
marts, men denne frist bliver det måske vanskeligt at nå, netop pga. Natura 2000
planerne. Det betyder at man evt. må rykke høringen frem til 1.april, tidsplanen vil
stadig kunne holdes. BP kunne fortælle at der er et rigtig godt samspil mellem
bestyrelse og råd. BP understregede samtidig betydningen af at man i nationalparken
får et godt samspil med lokalområderne, så de der bor der, får et ejerskab til
Nationalparken.
Marco Brodde bemærkede, at det er hans indtryk at der er en god dialog. MB var
interesseret i at høre om hvilke planer man kunne forestille sig der vil være for
Nationalpark Vadehavet.
BP kunne oplyse at der er indkommet 400 forslag til Nationalparkplanen. (inkl. dem fra
pilotprojekt mv.) BP understregede at det er vigtigt at man i Nationalparken får
synliggjort alle disse mange ideer. Ideerne vil blive vedhæftet som bilag, og at man kan
se hvad det er man i Nationalparken forsøger at få implementeret i de første 6 år.
BP lagde vægt på at man gerne skal være meget konkrete, men at dette også kræver
en medvirken fra mange andre.

Marco Brodde bemærkede, at han anså det for vigtigt at man så tager initiativ, og
samtidig tør pege konkrete områder ud, som det eksempelvis er blevet gjort på Mols.
BP oplyste at sådan vil det nok også blive her, og at det er målsætninger som disse
man arbejder efter.
Mette Guldberg kunne orientere udvalget om at man i Nationalparkrådet har
konstitueret sig således, at Mette Guldberg er formand for Rådet og Anne Marie
Slaikjær er blevet næstformand. MG kunne endvidere oplyse at, Nationalparkrådet har
31 medlemmer, og har to pladser i Nationalparkbestyrelsen. Der er mange lokale
repræsentanter i rådet. MG understregede at det er et forum for debat, og at man ikke
nødvendigvis finder et samlet svar. MG kunne oplyse at det endnu ikke er afklaret
hvem fra Nationalparkrådet der skal sidde i bestyrelsen, disse skal udpeges af
ministeren og dette afventer man fortsat et svar på.
MG bemærkede videre at man i Nationalparkrådet gerne vil bruge de mange
kompetencer der er, og at det derfor er vigtigt at man får oplyst hinanden om, hvad det
er hver enkelt beskæftiger sig med og hvilken betydning det kan have for
Nationalparken
Rådets styrker er, at der netop er, så mange forskellige synspunkter tilstede og mange
forskellige kompetencer. MG bemærkede, at hun var sikker på at Rådet vil blive stadig
bedre til at rådgive, når man får lært hinanden bedre at kende.
10. EVT.
Næste møde: vil blive afholdt fredag den 20. april 2012.
Mødested mv. vil fremgå af invitationen til mødet.