Løst og fast fra min tid ved Tilst Skole 1970 - 90.

Løst og fast fra min tid ved Tilst Skole 1970 - 90.
Erindret 20 år senere og skrevet som et lille causeri.
Den 1. december 1970 startede jeg som skoleinspektør i Tilst. Året 1970 havde på flere
måder været bemærkelsesværdigt, især nok fordi den første kommunalreform var trådt i kraft
den 1. april dette år. Et ret stort antal forstadskommuner og omegnskommuner blev dermed
indlemmet i Århus kommune, hvor skolevæsenet med et slag voksede fra 12 skoler til et meget
større antal. Jeg arbejdede på det tidspunkt som viceskoleinspektør (souschef) på Vorrevangskolen,
hvor jeg havde været ansat fra 1958.
Skolevæsenet i Århus var dengang meget centralt styret med en skoledirektør, en vice-
skoledirektør og med et stor administrativt personale og over dette en skolekommission med
politiske valgte og andre udpegede medlemmer. For kommunens nye rådmand for 4 afdeling
Thorkild Simonsen må det have været en endda meget stor udfordring!
Et stillingsopslag fik mig til at ”ansøge” om den ledige stilling som skoleinspektør på Tilst
skole i den tidligere Tilst-Kasted kommune! Dengang skulle der søges på et A4-ark, hvor forsiden
var foldet på langs. På venstre halvdel skulle der stå, hvem man var og hvad man søgte, og på
den anden halvdel skulle man skrive selve ansøgningen under overskriften: Til kongen! Den
næste side måtte dog anvendes fuldt ud. Underskriften var også fastlagt; man skriver jo ikke
venlig hilsen til kongen!
Ansøgerne til stillingen blev indkaldt til et møde med skolekommissionen, hvor skolenævnet
fra Tilst skole var inviteret. Vi sad såmænd et antal ansøgere og ”hyggede os” i et lokale, mens vi
en efter en blev kaldt ind til samtale!
Senere indløb udnævnelsen med kongens underskrift.Tyve år senere kunne jeg nøjes med
at skrive til Århus kommune, da jeg søgte min afsked. Udviklingen understreges også af, at
jeg fik bevilget afsked med en skrivelse fra kommunen underskrevet med en venlig hilsen fra
rådkvinde Lone Hindø!
Jeg havde kun besøgt skolen en enkelt gang og haft en samtale med den konstituerede leder
viceskoleinspektør Erik Christensen. Derfor var jeg noget forberedt på skolens situation, men
havde slet ikke drømt om, hvad der var i vente. Jeg blev ”indsat” ved en sammenkomst i gymnastiksalen,
hvor kun de ældste elever var til stede. Skolen ejede ikke noget større lokale, så
en del klasser måtte simpelthen gives fri!
Skolen bestod på det tidspunkt af en bygning fra 1912 (fik jeg oplyst; den viste sig som bekendt
at være fra 1911!), en gymnastiksal og en bygning fra 1955 og så en større tilbygning fra 1967.
I et avisudklip fra 1955 kan jeg se, at man på det tidspunkt samlede de små skoler fra Geding
og Kasted og Tilst til èn skole med 4 lærere - og 1 lærerinde! - og 180 elever. I 1970 var det så
blevet til en syvklasses skole med 481 elever, 22 lærere - og 20 godt fyldte elevklasser. Skolegang
efter 7. klasse foregik på Hasle skole!
I mit stille sind kaldte jeg bygningerne oldtiden, middelalderen og nyere tid. Det kommende
byggeri skulle så være nyeste tid. Nå, historisk interesserede vil nok forstå begreberne, men
brugbare blev de ikke!
Tjenesteboliger var stadig ret almindelige i 1970’erne, nok mere i landområderne end i byerne.
I Århus kommune havde de fleste skoleinspektører en sådan, og min kone og jeg fik da også en
tjenestebolig tilbudt. Da vi havde hus i Hasle takkede vi pænt nej, men købte alligevel året efter
et parcelhus på Tåstumvænget. Jeg havde den opfattelse, at jeg burde bo i området, og vi fik da
også 17 gode år i Tilst indtil 1988, hvor vi flyttede i lejlighed i Egå! Huset var jo tæt på skolen og
derfor nemt. Skal jeg være helt ærlig, var der nok tidspunkter i de noget urolige 1970’er, hvor jeg
gerne havde boet lidt længere væk!
Der havde i den tidligere selvstændige kommune været stor opmærksomhed på misforholdet
mellem skolens muligheder og det meget store byggeri med villaer i både Skjoldhøjområdet og
i Tilst og ikke mindst byggeriet Langkærparken. Derfor var der forskellige udvidelsesplaner
fremme, og der var allerede annonceret en licitation på en tilbygning på 1060m² i december
måned. Så allerede i foråret 1971 var der byggeri i gang, og det fortsatte faktisk helt til indvielsen
i 1981. Den første nye bygning døbtes blok A. Deltagelse i byggemøder blev snart en del af
hverdagen.
Planerne for skolens udbygning opererede med en 3-sporet skole, men fra skolens side var vi
betænkelige ved dette. Med prognoserne for den kommende tid i hånden gik vi i forhandling med
skolevæsenet og politikerne med det klare sigte at få skolen gjort 4-sporet, - og det lykkedes.

2.
Jeg husker stadig det sidste møde ved skolevæsenet, hvor det krævede store overvejelser og
tænkepauser, før rådmanden til sidst godkendte den 4-sporede plan! Det var nok en stærkt
medhjælpende årsag til, at skolens elever og lærere klarede sig igennem 1970’erne, selv om
byggeriet i lang tid ”haltede bagefter”!
I 1971 ansatte skolen 10 lærere og 125 elever startede i 1. klasse. Der måtte dog en udsættelse
af 1. skoledag til; den første nye bygning nåede ikke at blive færdig til skoleårets start!
Året efter var en bygning til børnehaveklasserne og en fløj mere klar, og her startede ikke mindre
end 120 elever, der fordeltes på 6 klasser. Tænk at der i 1971 afholdtes børnehaveklasser fra kl.
8 - 11, 11-14 og 14-17!
Også i 1972 og 1973 blev der ansat et større antal lærere. Det er imponerende, at det kunne
lade sig gøre at skabe samarbejde under de forhold. Planlægning af det kommende år måtte
gøres færdig, så der ved et samlet møde med nye ansatte kunne lægges frem, hvilke timer, der
skulle besættes og fordeles. At der ved ansættelserne var taget hensyn til faglige krav, siger sig
selv. Men de nyansatte gik ind i situationen og tog og gav! Mon jeg nogensinde har takket nok for
den indstilling?
Omgangsformer ændrede sig jo meget i slutningen af 1960’erne. I min sidste tid på
Vorrevangskolen oplevede jeg skiftet fra DES-formen til DU-formen. Jeg havde i en del år været
des med skolens ledere og med enkelte lærere; overgangen føltes faktisk ikke helt let. Derfor
havde jeg fra min første dag i Tilst fastslået, at vi alle var dus! I enkelte foreninger kom der lige-
frem et punkt på dagsordenen, der hed: Des eller dus i bestyrelsen!
Opstilling i skolegården var overstået, da jeg tiltrådte, men der stilledes stadig op på gangene
udenfor klasselokalerne. Når jeg gik rundt på gangene lød det ofte: Assh, ”Støren”. Efter min
afgang besøgte jeg skolen en formiddag, hvor jeg ved indgangen mødte en lille elev. Han så
nysgerrigt på mig og spurgte: ”Har du været Thorkild her på skolen?” Min efterfølger hedder jo
Thorkild! Det er da en udvikling - fra hr. Kristiansen over Støren til Hove - og altså senere til
Thorkild!
Elevtallet voksede voldsomt de første fem år. Sammen med elever fra nybyggeriet i området
kom skolepligtens udvidelse, således at skolen udover at skulle modtage tilflyttere også skulle
beholde eleverne i 8. og 9. skoleår. Voksede faktisk i ”begge ender”! Et kig i mine scrapbøger
afslører en del illustrative overskrifter: Kaotiske skoleforhold - Hårdt trængt skole får ny udbygning
- Ny elev hver dag - Elevtallet på Tilst skole fordoblet på tre år - Nu 47 lærere i Tilst - En
skole med vokseværk - Tilst skole skal udvides - og mange flere! Også en af mine stilfærdige
kommentarer blev til en overskrift: Vi trænger til et mere roligt tempo!
Først i 1970’erne påbegyndtes byggeriet af naboskolen Skjoldhøjskolen. Det skulle med tiden
lette presset, men desværre har Viborgvej hele tiden været både et praktisk og også psykisk skel!
Skolen var virkelig ”trængt”, og de forskellige løsningsforsøg, bl.a. med anvendelse af andre
skolers lokaler eller flytninger til andre skoler skabte røre og også lidt problematiske borgermøder,
som nok bør forbigås i tavshed!
Oliekrisens byggestop kom også til at genere, men heldigvis fik tre skoler grønt lys for byggeri,
den nye Skjoldhøjskole, Tilst skole og Næshøjskolen. Men da var Tilst skole over 1000 elever og
knap 70 lærere! Lærerantallet passerede endda senere de 70!
Idrætsforholdene var mildest talt ringe. Den lille gymnastiksal var helt utilstrækkelig, så der
måtte skaffes andre muligheder. Skolen fik derfor stillet en oppustelig boblehal til rådighed. Den
blev anbragt ved idrætsforeningens klubhus på den anden side af Tilst Skolevej. Men det var ikke
nok! Så vi ”opfandt” et nyt fag, som vi kaldte ”Legemlig aktivitet”. Det bestod i al sin enkelthed i,
at eleverne sammen med læreren skulle opholde sig udendørs med mulige aktiviteter i idrætstimerne!
Hvad kunne vi ellers gøre?
Gennem resten af 1970’erne var Tilst skole både skole og byggeplads .Nemt var det ikke og
også ændringerne i de eksisterende bygninger skabte vanskeligheder. Ikke mindst fordi
skolen måtte arbejde med et større antal vandreklasser, helt op til otte klasser, så vidt jeg
erindrer. Det medførte en stadig vandring rundt på skolen af mange elever og da også et bjerg af
skoletasker i frikvartererne! Sammenstød mellem elever og håndværkere var da heller ikke
helt sjældne! Skolens administration måtte også bruge tilfældige lokaler.
Skolen var i flere år en af kommunens største. Men det var jo en ”bunden opgave” og vi
forsøgte alle at løse opgaven bedst muligt. Og vi ”kom igennem”.Det må være rimeligt igen at
nævne, hvad jeg sagde ved min afsked: Takket være en positiv og aktiv medvirken fra alle
omkring skolen og alle på selve skolen lykkedes det at løse hverdagens problemer og komme
gennem vanskelighederne. Sammenholdet var godt og viljen til at klar det stor!

Selve basisydelsen - undervisningen - fungerede som den skulle med de ændringer, der både
lokalt og nationalt påførtes alle skoler.
Februar 1981 blev den færdige skole så indviet med taler af rådmand, skolens inspektører,
skolenævnsformand og lærerrådsformand. En avis brugte overskriften: Sogneskolen der blev til
en storskole. Bedre kan det ikke siges! Skolen omtaltes her som et typisk barn af de tider, hvor
stordrift var sagen og pengene var rigelige! Rådmand Thorkild Simonsen kunne ikke dy sig for at
sige, at her fandtes skolevæsenets garanteret flotteste støvlevask! Men han tilføjede også, at det
blev den sidste fuldt udbyggede 4-sporede skole, hvortil der fra et lærerbord lød et dybtfølt suk
og mumlet heldigvis!
Lærerstaben i begyndelsen af 1980’erne.
I slutningen af 1970 havde elevtallet toppet og var begyndt at falde. Pludselig havde vi plads!
Set fra mit bord havde pladsproblemerne og byggeriet fyldt meget i de første 10 år. Men samtidig
havde hverdagen virket, som den skulle., Det viste sig efterhånden, som skolen blev fuldt
udbygget og elever både startede og afsluttede deres skolegang på Tilst skole. Afgangsprøver
og skoleafslutninger blev også naturligt her!
En nyordning af vikararbejdet under læreres sygdom medførte nye stillinger som fast vikar,
hvilket også skabte mere ro, idet afløserne i klasserne nu var kendte personer. Det gav også mig
mulighed for at lære flere elever at kende ved at tage vikartimer, en bedre løsning end mine
mange vandringer rundt på skolen om morgenen!
Trafikforholdene omkring skolen kunne være en historie i sig selv, men også her faldt tingene
efterhånden på plads. En skolepatrulje havde længe været i gang , og en tunnel under Tilst
Skolevej hjalp til. Desværre var tunnelen også medvirkende til vanskeligheder og endda en ulykke
med dødelig udgang!
I 1980’erne var hverdagen på skolen så mere lig en almindelig folkeskoles . Der blev undervist,
holdt forældredage, skolefester og ret så mange ekskursioner.Skolen indgik i lidt internationalt
samarbejde med en svensk og to engelske skoler (Göteborg, Liverpool og London). For en del
elever var især den engelske forbindelse til glæde; her var tale om privat indkvartering med
oplevelse af hverdag i England og her! For den svenske forbindelses vedkommende var der tale
om indkvartering på skolerne. Den engelske forbindelse medførte en BBC-optagelse ved skole-
væsenet, hvor bl.a. Tilst skole fik besøg. Englænderne var en del optaget af den danske model,
som de betegnede som ”the flat model”. Jeg måtte ”stå for skud” ved et møde i Hounslow
(London), hvor engelske lærere påstod, at det ikke kunne gå i længden! Tja! Men den flade model
virkede i min tid. Den bestod af en viceskoleinspektør og en skoleinspektør! Men heldigvis uden
store personskift. Personstabiliteten i ledelsen og i høj grad også i lærerstaben var en kvalitet, -
og er det vel fortsat!
Skolen fik også en del andre besøg. Umiddelbart husker jeg en stor gruppe svenske lærere,
en indisk skolelæge, samt ikke mindst en gruppe japanere, der henrykkede mange klasser ved
3.

4.
at skrive flotte japanske tegn på tavlerne. Fra det besøg mindes jeg mere et vanskeligt interview
og en meget høflig afsked, hvor der bukkedes så dybt, at nogle kameraer ramte asfalten! Det
kunne jeg slet ikke leve op til!
Administrativt var udviklingen kolossal! Kontoret startede med almindelige skrivemaskiner, en
sværteduplikator og en spritduplikator. Den første skrivemaskine med roterende skrivehoved var
en virkelig nyhed; den var oven i købet elektrisk! Der ansattes en sekretær i 1970, men antallet
steg i en periode til tre. Og antallet af blanketter eksploderede, i hele min tid var skolevæsenet
jo centraliseret, så der skulle søges og indberettes. Ved forberedelse af et nyt skoleår kunne
papirerne let fylde både kontorskranken og mit spisebord hjemme. Alt skulle jo stemme på
decimaler.
Decentralisering talte man lidt om, men det skete ikke i min tid. Ved min afsked var der både
en rådkvinde og en skoledirektør til stede. Måske ligger her forklaringen på, at det ”flade system”
virkede. Der var en stor kommunal administration bag!
Jeg nævnte i indledningen, at jeg troede, at den ældste bygning var fra 1912. Da vi i 1987
overvejede et 75 års jubilæum og søgte materiale i Erhvervsarkivet, viste det sig, at bygningen
var fra 1911. Det var altså passè, men nu i hundredåret rettes der så op på den fadæse!
Men da jeg for nylig aflagde skolen et besøg følte jeg mig ”omringet” af computere og
skærme! Og så en totalt anderledes skoleorganisation. Alt viser mig nu, at jeg har været
pensioneret meget længe! Og det har jeg jo også!
Til lykke med de hundrede år og held og lykke i fremtiden.
Født 1928 i Ubberup på Sjælland.
Opvokset i Testrup ved Aarhus og i Rødekro i Sønderjylland.
Student Aabenraa Statsskole 1947.
Århus universitet 1947-49
(historie, musik, filosofikum 1948, forprøve i historie 1949)
Militæret (artilleriet)1949-58
(kornet, sekondløjtnant, løjtnant & premierløjtnant af reserven)
Århus Seminarium 1955-58
(Lærereksamen 1958)
(I seminarietiden tjeneste ved militær stab)
Århus kommunale skolevæsen 1958-90
Vorrevangskolen 1958-70 (lærer, viceskoleinspektør), Peer Hove Kristiansen.
Tilst skole 1970-90 (skoleinspektør)