Kvalitetsrapport - Holmeagerskolen

Kvalitetsrapport
for Holmeagerskolen 2006-2007
August 2007

Indholdsfortegnelse
Holmeagerskolens pædagogiske grundlag. ..............................................................3
Sammenfattende vurdering af det faglige niveau......................................................8
Vurdering af elevens alsidige udvikling .....................................................................9
Konklusion på skoleplan ...........................................................................................10
Bilag 1: ........................................................................................................................12
Bilag 2: ........................................................................................................................13
Bilag 3: Dokumentoversigt ........................................................................................14

Holmeagerskolens pædagogiske grundlag.
Holmeagerskolens daglige virksomhed tager udgangspunkt i skolebestyrelsens principper,
hvoraf arbejdsgrundlaget er en væsentlig del. Det revideres løbende i en dynamisk proces
mellem skolebestyrelse og medarbejdere. Ud over at imødekomme ministerielle krav og
forventninger justeres arbejdsgrundlaget, så det også lever op til kommunalbestyrelsens
krav og forventninger. Greve Kommunes Børne- og Ungepolitik indgår som en væsentlig
del mange steder i arbejdsgrundlaget.
Formålsparagraffen er skolebestyrelsens signal om, hvilke værdier den finder væsentlige
som grundlag for skolens virke. De 11 overskrifter er bestyrelsens bud på, hvilke
principielle rammer udmøntningen skal ske inden for. Underpunkterne inden for hver
hovedoverskrift er ledelsens og medarbejdernes bud på en konkret udmøntning.
Hele arbejdsgrundlaget indgår som basis for skolens samlede, daglige drift. Hvert år
sættes der dog fokus på udvikling af enkelte områder eller der formuleres nye.
Efter skoleåret 2006-2007 ser arbejdsgrundlaget ud som følger:
Det er målet for Holmeagerskolens virksomhed:
• at skabe fagligt velfunderede, selvstændige, kreative og engagerede mennesker med
højt selvværd og veludviklede sociale kompetencer, således at de aktivt kan indgå i
morgendagens samfund.
Handleplaner for undervisnings- og fritidsafdelingens arbejdsgrundlag:
Skolen skal være et rart sted at være
• Der udarbejdes en årlig undervisningsmiljøvurdering, hvor eleverne deltager.
• Sikkerhedsgruppen (med elevdeltagelse) laver kampagner, som skal fremme et fælles
ansvar for, hvordan Holmeagerskolen fremtræder.
• Hver klasse udarbejder trivselsregler, som revideres en gang årligt.
• De nye børnehaveklasser får en makkerklasse.
• For at elever i indskolingen kan opleve, at der er helhed i deres dagligdag, er der
udarbejdet et arbejdsgrundlag for afd. A, hvor samarbejdet mellem pædagoger og
lærere er beskrevet.
• Sorg-handleplaner revideres årligt.
• Alle klassetrin anvender ”GodSkole”
• Evaluering af samarbejdet er et fast punkt på teammøderne.
• Konflikter løses med udgangspunkt i den anerkendende konflikthåndteringsmodel.
3

• Trivselspolitik for elever og personale – bl.a. med henblik på at undgå mobning –
revideres årligt.
• Kost og sundhedspolitik – herunder sundt kantineudbud – revideres årligt.
• Skolefest, forårskoncert, gallafest og ”husmøder” er traditioner som fastholdes.
• Der udarbejdes retningslinier for overgangen mellem børnehaveklasse og 1. klasse
Anerkendelse er det fælles udgangspunkt, når elever og voksne møder hinanden
Skolen skal have et højt fagligt niveau
Eleverne skal opleve hverdagen på skolen som en helhed med såvel ”må”
som ”skal” aktiviteter
• Undervisningens tilrettelægges med faglige, færdighedsmæssige og sociale mål for
øje.
• Fritidspædagogikken tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes valg med omsorg
og nærvær for øje.
• Lektiecafé i indskolingen er et fælles ansvar for undervisningsafdelingen og
fritidsafdelingen.
• Undervisningsafdelingen og fritidsafdelingen samarbejder om elevernes udvikling og
løsning af eventuelle problemstillinger.
Elevernes selvværd, lyst til at lære, nysgerrighed og fantasi skal styrkes
• Der arbejdes med sociale kompetencer, som bl.a. skal lære eleverne at sige til og fra i
forhold til egne grænser.
• Elevevalueringen tager udgangspunkt i elevernes egne faglige og sociale mål.
• Der arbejdes med tværfaglige emner og problemstillinger på alle klassetrin.
• Der arbejdes med projektorienteret undervisning på alle klassetrin.
• Der udarbejdes elevplaner.
Sammenhængen mellem fagene skal løbende udbygges
• Alle klasser laver projektopgave mindst en gang om året.
• Alle team medtænker tværfaglige forløb i årsplanerne.
Eleverne inddrages i et fælles ansvar for læring og samvær på skolen
• Elevrådene inddrages i beslutningsprocesserne.
• Eleverne inddrages i arbejdet med skolens arbejdsmiljø.
• Elever, pædagoger og lærere aftaler faglige og sociale mål ved elevevalueringen.
4

• Eleverne inddrages i planlægningen af såvel undervisningen som fritiden, hvor det er
relevant.
• Eleverne deltager på alle niveauer i miljøarbejdet ”det grønne flag”.
.
Praktisk-musiske og kulturelle aktiviteter indgår som en del af læringsprocesserne
• Praktisk-musiske og kulturelle aktiviteter medtænkes i årsplanerne.
• P-fag på mellemtrinnet tager afsæt i praktisk-musiske aktiviteter.
• Kor, band forårskoncert, teaterprojekter m.v. er udtryk for prioriteringen af de musiske
elementer i undervisningen.
• Klasserne i afd. A og B tilrettelægger og afholder ”husmøder”.
• Der etableres forskellige tilbud af aktiviteter i fritidsafdelingen.
• Skolebiblioteket formidler kulturelle aktiviteter og oplevelser.
De informationsteknologiske hjælpemidler integreres i læringsprocesserne
• Arbejdet med IT medtænkes i årsplanerne.
• I fritidsafdelingen er der mulighed for at arbejde eller lege med IT.
• Der afsættes fortsat midler til uddannelse af pædagogiske medarbejdere.
• IT-vejlederne afholder kurser for pædagoger, lærere og elever.
• IT-vejlederne og biblioteket oplyser om egnet software og programmer i øvrigt.
• Der arbejdes med medier og sammenhængen mellem dem bl.a. via
præsentationsprogrammer.
• Kompenserende IT-støtte inddrages i undervisningen.
Det sociale samspil mellem eleverne fremmes.
• Undervisningen og fritiden tilrettelægges, så eleverne ofte samarbejder i grupper af
forskellig størrelse og med forskellig sammensætning.
• Samarbejde i årgangsteam medfører en lang række aktiviteter på tværs af klasserne.
• Emnedage, afdelingsarrangementer, idrætsdage, Lucia, Hedeland m.v. giver anledning
til samarbejde og aktiviteter på tværs af klasser.
• Eleverne vil i deres skoleforløb komme på en koloni, en hyttetur og to lejrskoler.
• De sociale mål der aftales mellem lærere, pædagoger, forældre og elever skal der
aktivt følges op på i både undervisningsafdelingen og i fritidsafdelingen.
• Fokus på venskabsrelationer i SFO`ens målsætning.
Der skal foregå åben dialog med forældrene, og de skal inddrages i skolens
aktiviteter.
• Lærere, pædagoger og forældre aftaler afviklingen af årets skole-/hjemsamarbejde.
5

• Forældrene er velkomne på skolen, i fritidsafdelingen og i undervisningsafdelingen efter
aftale (af praktiske grunde).
• Forældrene deltager aktivt i afviklingen af skolefesten og fritidsafdelingens jule- og
sommerfest.
• Forældre overtager en gang årligt undervisningen.
• Der nedsættes kontaktforældreråd i hver klasse.
• Der nedsættes et forældreråd for fritidsafdelingen med repræsentanter fra hver klasse
fra 0.-3. Klasse.
• Kontaktforældrene mødes med skolebestyrelsen 2 gange årligt.
• Klasselærerne mødes med kontaktforældrene mindst 1 gang årligt.
Særlige fokusområder I det forløbne skoleår.
Det, der står I arbejdsgrundlaget, kommer til udtryk i det daglige arbejde og er således et
udtryk for Holmeagerskolens praksis. For at kvalificere og udvikle praksis rettes fokus
hvert skoleår mod udvalgte områder eller nye områder inddrages. Disse områder arbejdes
der særligt med at udvikle. I det forløbne skoleår har følgende indsatsområder været
på dagsordenen: Elevplaner, kvalificering af den specialpædagogiske bistand og
kvalificering af overgangen fra børnehave til skole.
Elevplaner.
Holmeagerskolen har deltaget i et udviklingsprojekt om elevplaner. Lærerne på 1.- 4. og 6.
klassetrin har med udefra kommende konsulentbistand arbejdet på at udvikle brugbart
materiale til elevplaner med udgangspunkt i de faglige målbeskrivelser for klassetrinnene.
Lærerne har umiddelbart oplevet materialerne som gode og brugbare. Der arbejdes videre
med at kvalificere materialerne i indeværende skoleår, ligesom der arbejdes på at udbrede
kendskabet til dem til de øvrige klassetrin. Skolens to kvalitetsvejledere står for denne
opgave.
Kvalificering af den specialpædagogiske bistand.
Et af udviklingsområderne i skolens specialpædagogiske bistand har været at intensivere
den tidlige læseinsats for de børn, som får for ringe udbytte af læseundervisningen i
klassen. Det er sket med udgangspunkt i reading recovery, som er en metode, hvor
børnene får en daglig lektion i 20 uger. Erfaringerne med dette arbejde har været gode,
men metoden er ret tidskrævende.
Et andet udviklingsområde har været implementering af kompenserende undervisning for
læsesvage elever, så de er i stand til at følge den normale undervisning i klassen. Til
formålet kræves IT-udstyr og et særligt udviklet program, som hedder cd-ord5.
Programmet kan hjælpe eleverne med at læse og stave svære ord. Forudsætningerne er,
at den ansvarlige ressourcelærer er uddannet til formålet, og kan supervisere eleven,
elevens forældre og klassens lærere i brugen af programmet, så de kan medtænke det,
når undervisningen tilrettelægges. Den del af forudsætningerne er på plads. Det
problematiske har været IT-udstyr, som ikke har virket. Det problem har været tæt på at
6

tage modet fra lærerne i årets løb. Når udstyret har virket, så har vi konstateret en række
succeshistorier fra elever, som igen har fået lysten og enerien til skolearbejdet tilbage.
Med ressourcetamet som initiativtager er der sat gang i en proces, som skal beskrive og
videreudvikle skolens læsepolitik. Der er fremsat en række forslag, som er blevet drøftet i
ressourceteamet, i biblioteksteamet, på afdelingsmøder og på pæd. rådsmøder. Processen
fortsætter til næste år, hvor vi forventer at færdiggøre en læsepolitik som ikke alene
inddrager alle på skolen, men i høj grad også forældrene.
Holmeagerskolen har været en af pilotskolerne ved udvikling af dialog- og indstillingsudvalgene,
hvor dialog og tværfaglighed har været nøgleord. I forlængelse af dette arbejde,
er skolen sammen med 4 andre skoler i landet udvalgt til at deltage i et forskningsprojekt,
som skal afdække, hvilken effekt de forskellige typer specialpædagogiske indsatser har.
Projektet vil forsøge at dokumentere, hvilke indsatser der hjælper elverne, og hvilke der
ikke hjælper. Projektet er sat i gang i foråret og fortsætter hele indeværende skoleår.
Det fremgår tydeligt af Holmeagerskolens arbejdsgrundlag, at der for os er stor
sammenhæng mellem trivsel og læring. Hvis eleverne ikke trives i skolen, så lærer de
heller ikke noget. Det er ikke altid lige let at opdage, hvis elever ikke trives eller bliver
mobbet. Det kan være skjult for både forældre og medarbejdere på skolen. Derfor har vi
med glæde brugt det redskab som hedder GodSkole. Det er et internetbaseret
spørgeskema, som netop kobler trivsel og læring. Det giver hurtigt et godt overblik over
arbejdsklimaet i en klasse. Den ansvarlige for implementeringen af redskabet har været i
dialog med de lærere, som har brugt det. Hensigten har været at blive opmærksom på,
hvad der er vigtigt at reagere på. På baggrund af spørgeskemaresultatet kan klassens
lærere iværksætte de nødvendige foranstaltninger, som har til formål at give børnene de
nødvendige personlige og sociale kompetencer.
I kommende skoleår bruges GodSkole på alle klassetrin på Holmeagerskolen. I
indskolingen er vi med i en forsøgsordning, som skal medvirke til at kvalificere et
nyudviklet materiale til de mindre børn.
Kvalificering af overgangen fra børnehave til skole
Det overordnede mål har været at gøre børnehavebørnene mere skoleparate og at gøre
skolen mere børneparat. Helt konkret har det udmøntet sig i udarbejdelsen af en
billedbogskanon mellem børnehaver og Holmeagerskolen, hvor temaet har været ”følelser
og socialisering”. Bøgerne læses højt i børnehaverne inden skolestart og læses igen ved
skolestart. Det giver en genkendelig referenceramme, hvori bøgernes indhold kan drøftes.
Det har været hensigten at fremme børnenes forståelse for følelserne: Glæde, sorg, vrede,
angst og empati. Temaerne relaterer til børnehaveklassernes målsætning, hvor de
emotionelle og sociale kompetencer er en forudsætning for den faglige kompetence.
Arbejdet med at kvalificere overgangen mellem børnehave og skole fortsætter i de
kommende år.
7

Sammenfattende vurdering af det faglige niveau
På Holmeagerskolen opfatter vi faglighed som andet og mere end det en test eller en
prøve kan vise. Det er udmærket at have en god hukommelse og en god paratviden. Vi
lægger mindst lige så megen vægt på, at eleverne kan bruge deres viden aktivt og kreativt
i nye sammenhænge, ligesom vi finder det væsentligt, at deres personlige og sociale
kompetencer sætter dem i stand til at håndtere deres liv og indgå i alle livets fællesskaber.
Prøver og tests
9. Klassernes karakterer i årets løb og ved afgangsprøven lever helt op til forventningerne.
Gennemsnitlig betragtet er de rigtig flotte. Særlig fokus har været rettet mod de faglig
svage og skoletrætte elever. Vi har fået bekræftet, at et vedholdende og insisterende
arbejde med disse elever betaler sig. Alle elever har været til afgangsprøve og har efter
omstændighederne klaret sig godt.
De nationale test i 8.- og 6. klasse ligger generelt over det forventede. En enkelt klasse,
som består af taleklasseelever har klaret sig dårligt. De er alle med en enkelt undtagelse
visiteret til andre skoletilbud, som i højere grad kan tage hånd om disse elevers særlige
behov. Ellers har de nationale tests medvirket til at give lærerne overblik over elevernes
faglige kunnen i de pågældende fag.
Alle læseprøver, taget i skoleåret 2006-2007 er gennemgået med de kommunale
konsulenter på området. Generelt set er de bedre end både landsgennemsnittet og
kommuneresultatet. Det bør nævnes, at resultatet i 6. og 7. klasse kunne ønskes bedre.
Det vil der være fokus på – bl.a. i skolens kommende læsepolitik og i ressourceteamets
fremtidige arbejde. Skolens ressourceteam vil fortsat have fokus på de konkrete elever,
som ikke har en normal læseudvikling. Teamet drøfter løbende, hvilke tiltag der kan
hjælpe disse elever bedst muligt.
Elevernes øvrige kompetencer
I skolens arbejdsgrundlag lægges der vægt på at sammenhæng, kreativitet og praktiskmusiske
elementer skal indgå i læringsprocesserne. Der lægges vægt på, at eleverne skal
kunne omgås hinanden på en ordentlig og værdig måde, og at de lærer at håndtere
konflikter og andre problematiske ting, de støder på i deres liv. Der findes ingen tests, som
kan dokumentere, i hvilket omfang eleverne tilegner sig disse andre kompetencer. Det må
bero på en vurdering. Grundlaget for en sådan vurdering er dialogen med elever, forældre
og medarbejdere. Ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse er enige om fortsat at anlægge
et bredt fagligt perspektiv. Vurderingen er, at det giver eleverne større glæde ved den
daglige skolegang, og en større og bredere ballast når de forlader skolen.
Generelt set er vi tilfredse med de faglige kompetencer eleverne opnår gennem deres
skolegang på Holmeagerskolen. Vi er dog fortsat optaget af, hvordan vi kan gøre
skoletilbuddet bedre endnu. Eksempelvis vil vi gerne kunne tilrettelægge en undervisning,
så ingen elever bliver skoletrætte.
8

Vurdering af elevens alsidige udvikling
På Holmeagerskolen fylder arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling rigtig
meget. Vi tror, det er forudsætningen for indlæring. Vægtningen kan ses både af skolens
formålsparagraf og af arbejdsgrundlaget.
Samarbejde mellem undervisningsafdeling og fritidsafdeling.
Et af de væsentligste formål med samarbejdet mellem lærere og pædagoger er at fremme
børnenes trivsel og opdage og afskaffe mobning. Iagttagelser og beskrivelser af børnenes
samvær med hinanden har dannet udgangspunkt for eventuelle fælles handleplaner, hvor
forældreinddragelse er en vigtig og nødvendig del. Det har givet gode resultater, at lærere
og pædagoger i fællesskab drøfter, hvordan de hver især oplever børnene. Det er en
styrke, at de i fællesskab kan iværksætte tiltag, som kan give børnene de nødvendige
personlige og sociale kompetencer.
GodSkole
Anvendelsen af materialet har givet gode drøftelser om trivselen i de pågældende klasser.
Vi kan heldigvis konstatere, at der er meget lidt mobning og høj grad af trivsel.
Ressourceteamet
AKT-lærer, skolepsykolog og skoleleder er de personer fra ressourceteamet, som arbejder
med elevernes adfærd, kontakt og trivsel. Alle lærere og pædagoger kan henvende sig til
teamet, hvis de oplever mistrivsel blandt eleverne. Arbejdet består dels i at lære både dem
der ikke trives og deres kammerater, hvad der kan gøres, for at alle har det godt. Dels i at
anvise lærere og pædagoger metoder, som kan bruges i det daglige sociale samspil. Det
meste arbejde foregår i klasserne, der hvor problemerne viser sig. Det er også her de skal
løses. Der kan også være tale om samtaler med enkeltelever, supervision af lærere
og/eller forældre og tværfaglige indsatser.
Nogle af de konkrete arbejdsmetoder kan bl.a. være anerkendende konflikthåndtering,
girafsprog og de mange intelligenser. De tre nævnte metoder bliver brugt i skolens daglige
arbejde.
Der er løst mange trivselsproblemer i årets løb, og vi kan konstatere, at mange elever
bliver bedre til at håndtere konflikter og uoverensstemmelser selv.
9

Det praktisk-musiske og det kreative.
I Holmeagerskolens arbejdsgrundlag og i hverdagen spiller det praktisk-musiske og det
kreative en stor rolle. Det giver eleverne flere oplevelser, flere udfordringer og flere
muligheder for at prøve deres evner og talenter. Ud over glæden ved at deltage i en
proces og se et resultat, så fremmer det elevernes alsidige udvikling og medvirker til at
give det faglige nye muligheder.
Kulturelle tilbud.
En vigtig del af elevernes udvikling er, at kulturelle tilbud indgår som en del af deres læring
og dannelse. På Holmeagerskolen hører det med til hverdagen, at kunst, museumsbesøg,
koncerter, teater og andre kulturelle ting indgår i undervisningen. Det giver indsigt, viden
perspektiv og holdningspåvirkning, som sammen med skolens øvrige virke er med at
danne hele kompetente mennesker.
Konklusion på skoleplan
På trods af ringe omtale i medierne, på trods af en række nye tiltag fra politisk og
ministerielt hold, hvor mulighederne for en ordentlig implementering har været ringe, og på
trods af ressourcemæssige indskrænkninger gennem en årrække, samtidig med yderligere
krav om rummelighed for en stadig mere krævende elevmasse, så er medarbejderne på
Holmeagerskolen stadig meget engagerede. Det kan mærkes i alle sammenhænge.
Der er generelt et godt arbejdsklima på skolen, med god kollegial støtte og opbakning. Når
en medarbejder har problemer, arbejdsmæssige eller private, så er der altid hjælp at hente.
På trods af en række nye tiltag, som lærerne ikke har haft andel i, så har de stadig lyst til
udvikling. Her forstået som en proces af kortere eller længere varighed, der medfører nye
refleksioner og nye handlinger. Der er stort engagement i pædagogiske drøftelser, både
når det handler om skolens arbejdsgrundlag og andre pædagogiske emner.
Sygefraværet er på et forholdsvist lavt niveau. Hvor det ikke er det, er der taget hånd om
situationen, og oftest er der helt reelle og logiske forklaringer på fraværet. Ellers er der i
alle tilfælde lavet aftaler om, hvordan situationen skal tackles. Skolebestyrelsen har lavet
principper for vikardækning og følger udviklingen nøje.
10

Ovenstående har en stor afsmittende virkning på eleverne og på samarbejdet med
forældrene.
Der er meget lidt mobning på skolen. Det gælder både den direkte og den elektroniske.
Konstateres mobning skrides der straks ind efter retningslinierne i skolens trivselspolitik.
Der er stor trivsel, og hvor der ikke er, gribes der hurtigt ind.
Generelt set er forældretilfredsheden med skolen stor. Det er forældrenes opbakning til
skolearbejdet også. Det meste forældresamarbejde planlægger lærerne i samarbejde med
kontaktforældrene. Er der utilfredshed eller kritik fra forældrene, så er det vores holdning,
at det bedst løses gennem en konstruktiv dialog.
Der arbejdes godt med og ud fra skolens arbejdsgrundlag. Eleverne har gode faglige
kundskaber. De har lært en række personlige og sociale kompetencer og har brugt
praktisk-musiske og kreative indfaldsvinkler til det daglige arbejde. De har været udsat for
mange kulturelle påvirkninger.
Alt i alt er udgangspunktet for Holmeagerskolens fortsatte virke solidt og godt.
11

Bilag 1:
Det samlede elektroniske datamateriale findes i skolemappen
12

Bilag 2:
Relevante skoleundersøgelser findes i skolemappen.
13

Bilag 3: Dokumentoversigt.
Alle nedenstående dokumenter, som danner grundlag for Holmeagerskolens daglige virke,
kan læses på skolens hjemmeside www.Holmeagerskolen.dk.
14
1. Skolebestyrelsens samlede principper
2. Håndtering af elever med særligt behov
3. Sorghandleplaner
4. Holmeagerskolens Elev Sikkerheds Organisation (HESO)
5. Orientering om taleklasserne
6. Holmeagerskolens trivselspolitik
7. Arbejdsgrundlag for samarbejdet mellem undervisningsafdeling og fritidsafdeling.