EJSTRUP KIRKE

More documents

Recommendations

Info

4180 VRADS HERRED Blandt gårdens og dermed kirkens ejere i den følgende periode skal nævnes kancelliråd, fra 1686 amtmand i Silkeborg Knud Gedde, derefter sønnen, major F. C. Gedde, hvis enke overdrog kirken til sin svigermor Lene Cathrine Kaas, hvorfra den kom til svigersønnen, etatsråd Ole Krabbe. 12 Hans enke Ida Sophie Gedde solgte den 1754 13 til kommerceråd Christen Leth. Med ham kappedes den lange relation mellem kirken og Hastrup, idet han på et ukendt tidspunkt solgte kirken til kaptajn Claus Rodenborg på Lundgård i Hvejsel sogn (Nørvang hrd.), hvis store gæld til apotekeren i Horsens, assessor Gotfried Schmit, dog bevirkede, at kirken var pantsat denne. 14 1772 overtog apotekerens enke, Anna Maria Schønau, kirken, som hun 1775 15 solgte til borgmesteren i Horsens, herredsfoged Andreas Flensborg. 1803 kom kirken til sønnen Ole, sognepræst i Harlev og Framlev, og 1805 til sønnesønnen, Andreas Flensborg, sognepræst senest i Skivholme og Skovby (begge pastorater i Framlev hrd.). 16 1837 og i 1850erne 17 nævnes som ejer beboere i Ejstrup sogn sammen med kaptajn Jens Sehested på Testrupgård (Katerup sogn, Voer hrd.). 1896 18 anføres kun sogneboerne som ejer, og 30. marts 1916 overgik kirken til selveje. Formodentlig var sognet allerede i den senere del af middelalderen anneks til Nørre Snede, da begge steder i 1450erne 2 havde samme præst; anneksforholdet er bevidnet 1623 19 og varede frem til 1895, da sognet blev et selvstændigt pastorat. 1568 20 er omtalt en sognebåndsløsning, da en bonde i Lille Nørlund i sognets nordvestre udkant fik tilladelse til at søge kirke og præst i det mere nærliggende Ikast; hans tiendeydelse fulgte med. Mindre skader, forvoldt under svenskekrigene, fremgår af kirkeregnskaberne fra 1680erne (murværk, s. 4190, lysestager, s. 4196). Ved kirkens hovedrestaurering 1972-73 gjordes fund af potteskår og et bronzespænde, som indgik i NM (inv.nr. D 25-36/1973). 1994: Ejstrup sogn indgår i Århus stift og ligger i Nørre Snede kommune, Vejle amtskommune. I sin tid har kirken ligget for sig selv i ringe afstand fra den beskedne landsby (fig. 34). I vore dage er situationen ændret som følge af den almindelige virksomhed og vækst i efterkrigsårene og navnlig betinget af, at Ejstrup omkring 1920 blev mødested for hele to, siden nedlagte jernbanelinier. I første omgang voksede bebyggelsen rimeligt nok i retning af stationen, der blev lagt syd for kirkegården og fik navnet Ejstrupholm, hvilket efterhånden er blevet den gængse betegnelse for hele byen. Set i et landskabeligt perspektiv har kirken, der ligger centralt i det store sogn, en meget fremtrædende placering. Den er rejst på toppen af en bred hævning i terrænet, og da landskabet i miles omkreds udgøres af den relativt flade hedeslette, løfter kirken sig dominerende over omgivelserne og er trods bebyggelse og træer fortsat synlig viden om. Kirkegården falder i to afsnit, der indbyrdes adskilles ved Stationsvej, syd for kirken. Det ene, mindre, er den ældre gravplads omkring kirken, det andet, større, er anlagt i slutningen af 1950erne efter plan af Hans Sørensen, R.D. Roldsgaard og Hans Vinther Jensen og 1992 udvidet mod vest efter forslag af Niels Junggreen Have. Den ældre, rektangulære kirkegård fik 1888 18 en beskeden forøgelse (ca. 350 m 2 ) mod vest; senere er den udvidet med en strimmel på østsiden, mod Kirkegade, hvor der tidligere lå et mindre hus uden for indgangen (jfr. fig. 34). I 1980erne er der på kirkegårdens nordside anlagt parkeringsplads og fodgængerlåge (jfr. fig. 2), således at der nu er direkte adgang fra Søndergade. Hegningen består på alle sider af cementafdækkede brudstensmure, der må gå tilbage til århundredets begyndelse. Tidligere var der stengærder, hvortil der sporadisk hentydes i de skriftlige kilder; første gang ordet stendige optræder er så sent som 1859 i anledning af reparation; en generel udbedring gennemførtes fra midten af 1860erne. 18 Det ældre afsnits indgange er fordelt med en på hver side. Den nuværende hovedport, der ligesom de øvrige er udført med stakitfløje af sortimprægneret træ, i midten med korskronede stave, sidder i syd, ud for våbenhuset og over for hovedadgangen til kirkegårdens nye afsnit. En låge i vest giver adgang fra en parkeringsplads på denne side, mens den østre indgang svarer til forrige tiders hovedport og vender ud til Kirkegade, som fastholder den ældre forbindelsesvej til landsbyen. Denne port nævnes 1715, 21 da den bestod af indkørsel og låge, sikkert identisk med den port og låge, som snedkeren fornyede 1682-83. 22 Dengang var porten tilsyneladende, ligesom en låge i vest, udstyret
<strong>EJSTRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> Fig. 2. Kirken set fra nord. KdeFL fot. 1994. - The church seen from the north. med en teglhængt stolpekonstruktion, og i fodgængerpassagerne lå der †riste. Kirkegårdens nye afsnit hegnes mod nord, dvs. på den side der vender mod kirken, af brudstensmur svarende til den om det ældre afsnit. Langs de andre sider er der fortrinsvis hække. Der er en indgang i den yngste del, i det sydvestre hjørne, ved en materialplads, og tre indgange i nordsiden mod Stationsvej. Her sidder hovedporten som nævnt over for det ældre afsnits søndre indgang og er tilsvarende udformet, anbragt i en fladbuet indrykning af muren. Desuden er der en indgang i hver ende af samme side, den vestre i tilknytning til det beboelseshus (fra 1919, »Arnen«, Stationsvej 33), som menighedsrådet erhvervede 1990 og har ladet indrette til kontorer m.v. 4181 Samhørende med anlæggelsen rejstes midt på kirkegårdens nye afsnit et teglhængt ligkapel, der i dag står gulkalket; det vender front mod indgangen i nord og huser toiletter på bagsiden. En †kapelbygning (jfr. fig. 4), der lå ved det ældre afsnits østre port, er omtalt første gang 1924; i samme periode nævnes tillige †tørve- og nødtøftshus. 23 En teglhængt † klokkestab el, benævnt klokkehus, er omtalt 1616 24 og nogle gange siden: 1682-83 22 konstaterede synet, at »det tømmer, klokken hænger i«, er råddent, og 1848 hedder det, at »klokkestilladset« bør fornyes. Sidste omtale er fra 1878, da synet henstillede, at »klokkehuset« blev malet. 18 På selve kirkegården er der af større træer kun en birk i det ældre afsnits sydvestre hjørne.
Page 1: Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Kde
Page 5 and 6: EJSTRUP KIRKE Fig. 4. Kirken set fr
Page 7 and 8: EJSTRUP KIRKE Fig. 7. Korbuens vang
Page 9 and 10: EJSTRUP KIRKE 4187 Fig. 9. Tårnets
Page 11 and 12: EJSTRUP KIRKE 4189 Fig. 11. Tværfl
Page 13 and 14: EJSTRUP KIRKE Fig. 13. Indre, set m
Page 15 and 16: EJSTRUP KIRKE Fig. 16. Indre, set m
Page 17 and 18: EJSTRUP KIRKE Fig. 18. Tidligere al
Page 19 and 20: EJSTRUP KIRKE Fig. 21. Romansk døb
Page 21 and 22: på korstræet; herunder havde figu
Page 23 and 24: strumentet ned på tårnrumsgulvet
Page 25 and 26: Den havde to fine rundstave på hue
Page 27 and 28: vulstkombination kan minde om f.eks

EJSTRUP KIRKE

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?