naturpolitik - Holstebro Kommune

48
HAV, FJORD OG KYST - BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
UDFORDRINGER
Det er en udfordring for kommunen
at medvirke til at genskabe tidligere
tiders alsidige dyre- og plantesamfund
i de salte vande, der omkranser
kommunen.
| NATURPOLITIK
Limfjorden
De danske fjorde er generelt ude af
balance pga. for store udledninger
af kvælstof og fosfor. På trods af at
næringssaltudledningen er noget
formindsket de seneste år, er der
generelt kun mindre fremskridt at
spore i fiskebestanden i Venø Bugt,
mens ålegræs stadig kun findes på
vandybder ned til 2 meter. Miljøtilstanden
i Limfjorden er generelt
ikke væsentligt forbedret, hvilket
kan skyldes, at blåmuslingebestanden
de senere 10 år er gået 75 %
tilbage, så algerne ikke afgræsses i
samme omfang som tidligere.
Samtidig er der konstateret indvandring
af en invasiv gople - den såkaldte
”dræbergople”. Dræbergoplen
menes at medvirke til at holde
fjorden i en dårlig tilstand præget
af få fisk og store mængder planktonalger.
Den æder fiske- og muslingelarver
og også de vandlopper,
der er fødegrundlaget for småfisk
og som også afgræsser planteplankton.
Ud over dræbergopler er der også
andre indvandrende arter, såsom
sargassotang og stillehavsøsters.
Disse er konkurrenter til hjemhørende
arter.
Egentligt iltsvind ses normalt ikke i
Venø Bugt, men er almindeligt andre
steder i Limfjorden.
Det varmere klima giver yderligere
udfordringer. Det må forventes at
fiskebestanden ændrer karakter, så
indslag af ansjoser, multer m.fl.
øges, ligesom iltsvindsepisoder bliver
mere omfattende.
Forekomsten af stenrev i Limfjorden
er gennem tiden blevet meget
reduceret dels ved aktivt stenfiskeri,
men også i forbindelse med
muslingefiskeres skabende redskaber.
Disse stenrev er vigtige opvækstområder
for bl.a. hummer og
fiskeyngel.