Del af landsdelscenter MidtVest - Holstebro Kommune

holstebro.dk

Del af landsdelscenter MidtVest - Holstebro Kommune

M A S T E R P L A N

HOLSTEBRO

2 0 0 1 - 2 0 2 5

Del af landsdelscenter MidtVest

Bidrag til planstrategi


Indholdsfortegnelse

Introduktion 4

Del 1 Visioner og værdier for Holstebros udvikling 5

1.1 Indledning 5

1.2 Visioner for Holstebros udvikling 5

1.3 Værdier for Holstebros udvikling 6

1.4 Indsatsområder 6

1.5 Områder for retningslinjer 6

Del 2 Bypolitik for Holstebro 7

2.1 Indledning 7

2.2 Faser for byens udvikling 7

2.2.1 Fase 1 7

2.2.2 Fase 2 7

2.3 Bypolitik – prioritering 8

2.3.1 Landsdelscenter MidtVest 8

2.3.2 Erhverv 9

2.3.3 Informationsteknologi 9

2.3.4 Uddannelse 10

2.3.5 Kultur 10

2.3.6. Bykvalitet 11

2.3.7 Bæredygtig udvikling 11

2.3.8 Internationalisering og regionalisering 12

2.3.9 Samarbejde 12

Del 3 Retningslinier for byplanlægning 13

3.1 Indledning 13

3.2 Retningslinier for den fysiske planlægning 13

3.2.1 Hovedstruktur og byudviklingsretninger 13

3.2.2 Bæredygtig byudvikling 16

3.2.3 Arealbehov 17

3.2.4 Byomdannelse 18

3.2.5 Erhvervsområder 20

3.2.6 Byens trafik 20

3.2.7 By- og landsskabsmæssige hovedelementer 23

3.3 Byudviklingens rækkefølge 26

3.3.1 Etape 1 26

3.3.2 Etape 2 27

3.3.3 Etape 3 28

Del 4 Samarbejde 30

4.1 Mål for samarbejdet 30

4.2 Strategi for samarbejdet 30

4.3 Landsdelscenter MidtVest 30


HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 3

Forord

Holstebro Byråd har vedtaget denne ‘Masterplan for Holstebro’, der handler om byens

udvikling i de næste 25 år og samtidig er et bidrag til planstrategi for Holstebro.

Med Masterplanen ønsker Byrådet på én gang at fremlægge visioner for Holstebro og

samtidig sikre sig det størst mulige råderum, hvis helt nye muligheder dukker op.

Masterplanen beskriver dermed kursen i de kommende år, og er samtidig et godt grundlag

for at foretage nødvendige justeringer og ændringer..

Byrådet ønsker at Holstebro skal være en dynamisk kultur-, uddannelses- og erhvervsby.

Et attraktivt bysamfund, der også i fremtiden vil trives og vokse, så nye borgere, nye

arbejdspladser, gode bosætningsforhold, alsidige uddannelsesmuligheder, kulturtilbud

og fritidsaktiviteter giver vækst, velstand og velfærd.

Masterplanen bygger videre på en vision og planlægning, der blev grundlagt allerede i starten

af 1960’erne. Byrådet vil gerne bidrage til denne kontinuitet, der er et godt fundament

for de kommende års udvikling.

Masterplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem en styregruppe på fem byrådspolitikere,

en arbejdsgruppe med embedsmænd og en byplankonsulent.

Der er udarbejdet et grundlagsmateriale, som består af 12 plannotater. Her er der foretaget

grundige analyser af udgangspunktet for de fremskrivninger af udviklingen, som

Masterplanen bygger på. Det er vigtigt at understrege, at hvis disse forudsætninger ændres,

så ændrer Masterplanens mål og retningslinier sig også i større eller mindre grad.

Sådan er det med al planlægning. Derfor er Masterplanen gjort så tilpas overordnet over

for de ændringer der vil komme, at den vil kunne holde som plangrundlag en del år frem,

før den må revideres.

I arbejdet er der indgået interviews med personer indenfor erhverv, undervisning, kultur,

politik og forvaltning i Holstebro. Der indgår et delprojekt om bæredygtig byudvikling i

samarbejde med Miljøministeriet.

Under den offentlige høring, som varede i 5 måneder, blev der udleveret ca. 600 eksemplarer

af Masterplanforslaget og ca. 400 eksemplarer af en særlig ungdomsudgave.

Forvaltningen orienterede om planen på 4 offentlige møder og i et par lukkede møder.

Der blev afholdt et fremtidsværksted for studerende samt elever fra gymnasiet og 10. klasse.

Forslaget blev lagt ud på Kommunens hjemmeside med link til et debatforum.

Ved udløbet af høringsperioden var der afleveret 43 ændringsforslag, som alle blev politisk

behandlet.

På den måde er Masterplanen blevet Byrådets og borgernes egen plan.

Dette ejerskab har betydning for Masterplanens gennemførelse i de kommende år.

Byrådet takker alle for det hidtidige samarbejde og lægger op til at fortsætte og styrke

samarbejdet med alle, der ønsker at medvirke til at gennemføre Masterplanen.

Byrådet ønsker at Masterplanen skal styrke Holstebro – også som en engageret og

markant samarbejdspartner i Landsdelscenter MidtVest.

Byrådet skal revidere kommuneplanen i 2002. Masterplanen vil indgå i den nye kommuneplan

og blandt andet bidrage til den nye planstrategi.


4

Introduktion

Holstebro Byråd har valgt at bruge ordet

Masterplan om det arbejde, der hermed foreligger.

Der er ikke tale om en traditionel fysisk plan.

Masterplanen er derimod en vision for Holstebros

udvikling som et dynamisk bysamfund og en smuk

by.

Masterplanen består af 4 dele som er indbyrdes

afhængige og understøtter hinanden.

1. Første del beskriver Byrådets visioner og værdier

for Holstebro.

2. Andel del indeholder en bypolitik for Holstebro

for den ønskede udvikling indenfor eksempelvis

erhverv, kultur, uddannelse, bykvalitet og bæredygtighed.

3. Tredje del beskriver konkrete retningslinier for

byudvikling, for eksempel byudviklingsretninger,

byomdannelse, trafik, arkitektur og landskabsforhold.

4. Fjerde del beskriver Byrådets ønsker om samarbejde

for at fremme byens og landsdelscentrets

udvikling.

Visioner og værdier

Bypolitik

Byplanlægning

(retningslinier for...)

Samarbejde

Masterplanens 4 dele

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

Kommuneplanlægning

Masterplanen består af 4 dele: visioner og værdier, bypolitik,

retningslinier for byudvikling og samarbejde.

Byrådet lægger særlig vægt på, at der er en god sammenhæng

mellem den nævnte bypolitik og byens

fysiske udvikling. Byrådet betragter byen som en

væsentlig erhvervspolitisk rammebetingelse, og bykvalitet

som en vigtig økonomisk faktor.

Byrådet har med Masterplanen fået udstukket nogle

langsigtede pejlemærker for byens udvikling, der har

stor betydning for en række aktuelle planspørgsmål.

Det er blandt andet udpegning af arealer til nye

boligområder, muligheder for at placere en ny ringvej

øst om byen, byens fremtidige centerstruktur,

placering af nye IT-erhverv, Holstebros rolle i

Landsdelscenter MidtVest og Holstebro som uddannelsesby.

Når der i Masterplanen tales om "byen" er det fordi

det især er Holstebro byområde, der står over for en

række presserende byplanspørgsmål. Men resten af

kommunens lokalsamfund er ikke blevet glemt. Når

Kommuneplanen skal revideres vil hele kommunen

blive inddraget.

Samfundsudvikling

Industrisamfund

Holstebro

Hovedstad

2001 2025

Overgangsfasen

Masterplanen

Vidensamfund

Bypolitikken udmøntes i handlingsplaner for

erhvervsudvikling osv. Retningslinier for

byplanlægning udmøntes i ny kommuneplan.


1.1 Indledning

Masterplanen er ikke en lovbunden

planlægning. Byrådet og borgerne

er derfor frit stillet med

hensyn til indhold, form og

debat.

1.2 Visioner for Holstebros udvikling

Det bliver overgangen fra industrisamfundet

til vidensamfundet,

der kommer på samfundets – og

Holstebros – dagsorden i de

kommende år.

Den ny dagsorden skal ses som

en naturlig forlængelse af kommunens

oprindelige bypolitik fra

1960'erne og 1970'erne, hvor

kommunen satsede markant på

handel, kultur, uddannelse og

bosætningsmiljø. Man ville have

del i den industrielle udvikling,

som havde præget Herning og

Ikastområdet siden slutningen af

1950'erne. Samtidig ville man

undgå, at borgerne flyttede til

industribyerne og til uddannelsesbyerne.

I dag er den store udfordring i

forbindelse med en Masterplan

for Holstebro, at planen, for det

første skal omfatte industrisamfundet,

som byen – sammen med

indtægterne fra andre eksisterende

erhverv – skal leve af mange år

endnu. For det andet skal planen

omfatte vidensamfundet, der bliver

den fremtidige indtægtskilde

og som adskiller sig meget fra

industrisamfundet.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 5

Del 1

Visioner og værdier for Holstebros udvikling

Vidensamfundet er et meget

komplekst samfund, der lever af

videnbaserede virksomheder,

institutioner og mennesker, der

udvikler, producerer, køber og

sælger viden. Den grundlæggende

ressource er viden og mennesker.

Det hviler på en global økonomi,

omfattende arbejdsdeling og

utallige netværksdannelser mellem

virksomheder, institutioner

og mennesker.

Samfundets kompleksitet forudsætter

en avanceret informationsteknologi

og et højt uddannelsesniveau.

Byen får en vigtigt rolle som

ramme for nye og kreative miljøer

og som mødested for mennesker,

virksomheder og institutioner.

Den bliver moderne og internationalt

orienteret, men på grundlag

af en lokal og regional identitet.

Vidensamfundet vil eksistere side

om side med industrisamfundet i

en længere overgangsperiode,

men det vil i stadig stigende grad

blive dominerende og efterhånden

helt afgørende for alle forhold

i Holstebro.

Udviklingen kommer dog ikke af

sig selv. Ikke mindst på grund

af den lidt afsides beliggenhed, i

forhold til større og mere centralt

beliggende byer, kan Holstebro

risikere at ende i en lavvækstfælde.

Byrådet har derfor udvalgt en

bred vifte af områder, hvor man

vil støtte udviklingen. Områderne

hænger logisk sammen og muliggør

derved en nødvendig helhedsorienteret

indsats. På kortere sigt

gælder det erhvervspolitik,

uddannelse, bykvalitet og landsdelscenter

og på længere sigt

også informationsteknologi, kultur,

bæredygtig udvikling, internationalisering

og regionalisering

samt samarbejde.

Der bliver tale om en vækstorienteret

bypolitik. En politik, der

også tager højde for regionaliseringen,

hvor byen gradvist bliver

del af en større region med stigende

indbyrdes konkurrence,

men også samarbejde og specialisering.


6

1.3 Værdier for Holstebros udvikling

Byrådet ønsker, at Holstebros

udvikling i de kommende år

bæres af følgende værdier og

kvaliteter:

1.4 Indsatsområder

Visionerne for Holstebro 2025 vil

i Masterplanens Del 2 blive

omsat i en bypolitik med ni indsatsområder:

1.5 Retningslinjer for byplanlægning

I Del 3 vil udarbejdelsen af de

fysiske retningslinjer til realisering

af visionerne og bypolitikken ske

under følgende opdeling:

• byens hovedstruktur og

byudviklingsretninger

• bæredygtig byudvikling

• arealbehov

• byomdannelse

• erhverv

• byens trafik

• by- og landskabsmæssige

hovedspørgsmål

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

• tradition og fornyelse

• fremsynethed og kreativitet

• samarbejde og tillid

• bæredygtighed og ansvarlighed

• åbenhed og gæstfrihed

• sundhed, livsglæde og skønhed.

landsdelscenter

• erhverv

• informationsteknologi

• uddannelse

• kultur

• bykvalitet

• bæredygtig udvikling

• internationalisering og

regionalisering

• samarbejde.

Byrådet ønsker at overdrage et

dynamisk og fremtidsdueligt

bysamfund til de kommende

generationer og opfordrer alle

borgere, foreninger, virksomheder,

institutioner og organisationer

til at medvirke til at løse

denne fælles ambition.

Byrådet ser med denne Masterplan

frem til en engageret debat

om byens fremtid med alle involverede

parter.


Del 2

Bypolitik i Holstebro

2.1 Indledning

Denne del af Masterplanen viser

byrådets strategi for at føre visionerne

om Holstebro 2025 ud i

livet. Det handler med andre ord

om den indsats, der skal gøres

for at udvikle Holstebro erhvervsmæssigt,

socialt, kulturelt og

fysisk.

Bypolitikken skal ses som et

oplæg til diskussion med borgere,

erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.

Det er altså ikke et færdigt

produkt, men stikord -og en invitation-

til samarbejde med de

berørte parter inden for de ni

indsatsområder, landsdelscenter,

erhverv, kultur, uddannelse, infor-

2.2 Faser i bysamfundets udvikling

Byrådet opdeler udviklingen af

Holstebro i to overlappende

hovedfaser. En fase på kortere

sigt der cirka går fra 2001 til

2015, og en langsigtet fra 2010

til 2025.

Fase 1

Fortsættelse

af den hidtidige

udvikling

Fase 2

Udvikling af et

vidensamfund

2000

2010

2015

2025

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 7

mationsteknologi, bykvalitet,

bæredygtig udvikling, internationalisering

/ regionalisering og

samarbejde.

Det er afgørende at få diskuteret,

hvilken erhvervsudvikling, der vil

kunne blive livsgrundlaget for

Holstebro i de kommende generationer.

Det er også vigtigt at få

diskuteret, hvordan man kan

støtte og påvirke denne erhvervsudvikling.

Bypolitikken udgør forudsætningerne

for den fysiske planlægning

og de konkrete retningslinjer,

som følger i DEL 3.

2.2.1 fase 1

Opgaver for udviklingen i

Holstebro på kortere sigt:

• at udvikle og stabilisere

Holstebros nuværende basis,

det vil sige produktions- og

serviceerhverv, handels- og servicecenter,

turisme, kultur,

uddannelse og bosætning

• at fortsætte kommunens markante

kulturpolitik

• at styrke indsatsen for at fremme

erhvervsudvikling, uddannelse

og bykvalitet i bred forstand

• at styrke samarbejdet lokalt og

regionalt

• at forberede en indsats til

fremme af vidensamfundet ved

i første omgang at udarbejde

en strategi for vidensamfundet

• at sikre en fortsat udvikling af

et bæredygtigt miljø.

Bypolitik

2.2.2 fase 2

Fysisk

planlægning

Bypolitikken er baggrund for den fysiske

planlægning

Opgaver for udviklingen i

Holstebro på længere sigt:

• at udvikle Holstebro som

vidensamfund

• at udvikle Holstebro som et

moderne og internationalt

orienteret samfund

• at udvikle en alsidig og levende

by i en region med en markant

national og international tiltrækningskraft

• at udvikle en spændende og

smuk by

• at fastholde byens og egnens

identitet, særpræg og profil.

Disse overordnede opgaver skal

nås ved en satsning indenfor de

ni indsatsområder.

Det er afgørende, at indsatsen

indenfor hvert af disse områder

tilrettelægges sådan, at de gensidigt

understøtter hinanden.


8

2.3 Bypolitik – prioritering

I det følgende beskrives byrådets

initiativer og ønsker indenfor de

ni indsatsområder.

De ni områder – landsdelscenter,

erhvervspolitik, uddannelse, bykvalitet,

informationsteknologi,

kultur, bæredygtig udvikling,

internationalisering og regionalisering

samt samarbejde – er

valgt, fordi de muliggør en helhedsorienteret

indsats for at bringe

Holstebro over i vidensamfundet.

De er samtidig valgt udfra en

vurdering af Holstebros styrkepositioner

og mangler.

Holstebro har afgørende styrkepositioner

indenfor bykvalitet og

bydele og indenfor det kulturelle,

handelsmæssige og uddannelsesmæssige

område, skønt indsatsen

på uddannelsesområdet kunne

styrkes.

Andre områder, der bør styrkes,

er erhvervspolitik, internationalisering,

informationsteknologi og

samarbejde.

De indsatsområder, der får

førsteprioritet, er erhvervspolitik,

uddannelse og bykvalitet.

Det helt centrale indsatsområde

bliver erhvervslivet, mens de

andre indsatsområder gerne skal

bidrage til at styrke erhvervsudviklingen.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

2.3.1

Landsdelscenter MidtVest

Det nye landsdelscenter

Holstebro, Herning, Ikast og

Struer er en realitet og skal udvikles

til et nyt regionalt kompetenceområde.

Holstebro bliver dermed

gradvist del af en større region

med stigende indbyrdes konkurrence,

men også samarbejde,

rollefordeling og specialisering.

Fokus vil være på kompetenceudvikling.

Parterne skal udpege fælles indsatsområder

og finde deres egen

rolle og arbejdsdeling i dette

samarbejde.

De fælles indsatsområder kan /

skal være:

• infrastruktur

• uddannelse

• kultur og fritid

• erhverv (politik, strategi, EU,

fysisk planlægning).

I landsdelscentersammenhæng er

de særlige styrkepositioner, som

Holstebro skal videreudvikle

blandt andet følgende:

• de humanistiske, samfundsfaglige

og sundhedsfaglige uddannelser

• fælles overbygning til disse

uddannelser på Center for

Videregående Uddannelse,

CVU

• kultur

• erhverv som metal, træ, plast,

fødevarer, nydelsesmidler

• handel

• bomiljø.

Eksisterende og nye landsdelscentre.

Landsdelscenter MidtVest.

Industri

Vidensamfund

Vidensamfundet skal trækkes vest på.


2.3.2 Erhverv

Erhvervslivet er et helt centralt

indsatsområde, da erhvervslivet

sammen med landsdelscentret er

en af de vigtigste forudsætninger

for byens udvikling.

Erhvervsstrukturen er i dag domineret

af produktionserhverv, et

forholdsvist lavt uddannelsesniveau,

en begrænset anvendelse af

høj- og informationsteknologi,

begrænset forretningsservice og

andre serviceerhverv set i forhold

til Østjylland og Øresundsregionen.

Der skal gøres en særlig indsats

for, at regionen ikke fastholdes i

en industriel erhvervsstruktur, der

ellers op gennem tresserne, halvfjerdserne

og firserne var meget

dynamisk og bragte regionen op

på det almindelige velstandsniveau.

Det er dog en absolut styrkeposition,

at virksomhederne er

meget eksportorienterede, og at

mange virksomheder går foran i

modernisering og teknologisk

udvikling.

Den erhvervspolitiske indsats er

selve nerven i den kommende

indsats for at fremme byens

udvikling. Byrådet foreslår en

mere offensiv indsats i samarbejde

med erhvervslivet og med

Landsdelscentret.

En ny erhvervspolitik vil indeholde

to hovedspor:

• at fremme de eksisterende styrkebrancher

i Holstebro

• at fremme nye videnbaserede

serviceerhverv og erhvervsmiljøer.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 9

Erhvervsfremmeindsatsen skal

blandt andet indeholde følgende

elementer:

• at styrke erhvervsservice for det

eksisterende erhvervsliv

• at styrke Holstebro som handels-

og regionscenter

• at styrke eksisterende branchers

udvikling som moderne

teknologiske, videnbaserede

organisationer, herunder styrke

brancher som fødevarer, nydelsesmidler,

metal, træ og plast

• at bidrage til dannelse af virksomheder

indenfor internethandel,

forretningsservice og

anden avanceret servicevirksomhed,

lokalt og regionalt

• at bidrage til udviklingen af

vidensamfundet i Holstebro,

blandt andet ved at udarbejde

en strategi for vidensamfundets

udvikling

• at stimulere bæredygtige

vækstmiljøer for iværksættere

indenfor de erhvervsmæssige,

kulturelle og sociale områder

• at bidrage til erhvervsudviklingen

gennem en offensiv byplanlægning,

herunder byomdannelse,

udformning af byrum,

trafikal fremkommelighed,

gode parkeringsforhold,

vejforsyning samt jordpolitik.

Udlæg af nødvendigt industriareal

og areal til videnbaserede

virksomheder i attraktive byområder

• at bidrage til erhvervsudviklingen

generelt gennem indsatsen

på en lang række andre områder.

Netværksamfundet i Danmark.

Nordjylland og Ørestanden er pilotområder.

Hvad med Holstebro?

2.3.3

Informationsteknologi

Informationsteknologien er et

afgørende redskab for videreudviklingen

af erhvervslivet, virksomhederne,

institutionerne, og er en

teknisk betingelse for vidensamfundet.

Brugerne skal beherske

denne teknologi og samtidig være

modtagelige for alle de informationer

og muligheder nettet tilbyder,

og forstå at bringe dem i

anvendelse.

Det er nødvendigt at etablere et

åbent, tilgængeligt, billigt og

effektivt højhastighedsnet for

alle, ikke bare for erhvervslivet,

men også for borgerne. Hele

lokalsamfundet skal have et

informationsteknologisk løft.

Byrådet vil derfor

• i samarbejde med

Landsdelscentret, amtet,

erhvervslivet og institutionerne

få udarbejdet en langsigtet ITstrategi,

der omfatter erhvervslivet

og øvrige dele af samfundet.

Erfaringerne med kommunens

intranet vil indgå heri.


10

2.3.4 Uddannelse

Uddannelse, viden og kreativitet

er en af de vigtigste nøgler til

fremtiden. Det er helt afgørende

at få styrket uddannelsesniveauet

i Holstebro og i hele regionen

som forudsætning for vækst og

fremgang i erhvervsliv og samfund.

Holstebro og regionen råder over

betydelige uddannelsespotentialer

og institutioner. Opgaven er

at få disse til at bidrage offensivt

til samfundets uddannelsesbehov

i et tempo, der er afpasset med

de samfundsmæssige udviklingsfaser.

Byrådet vil bidrage til:

• at der sker en målrettet koordinering

af hele det regionale

uddannelsessystem

• at der til dette formål etableres

lokale og regionale strategiske

uddannelsesfora med deltagelse

af såvel udbydere som brugere

• at uddannelsessektoren i

højest mulig grad bliver efterspørgselsorienteret

• at Holstebro indgår i en regional

arbejdsdeling på uddannelsesområdet

og varetager de

humanistiske uddannelser

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

• at der etableres en strategisk

uddannelsesansvarlig

• at der udarbejdes et overblik

over regionens viden og kompetence:

et kompetenceregnskab

• at der etableres innovationsmiljøer,

forskerpark, nye

uddannelser, bl.a. i NOVEM

• at der etableres mødesteder og

miljøer for studerende i eller

nær bymidten

• at samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne

styrkes

med henblik på nye kombinationsmuligheder

• at folkeskolen styrkes med

henblik på at udvikle kreative,

initiativtagende og studieegnede

elever.

2.3.5 Kultur

Det kulturelle område har været

afgørende for Holstebros udvikling

gennem de sidste cirka 40 år,

og området vil også i fremtiden

være en betydelig faktor for

udviklingen.

Det kulturelle område består af

en række selvstændige kulturinstitutioner,

folkelige foreninger og

organisationer af vidt forskellig

karakter. Dertil kommer indsatsen

fra kommunen, herunder fra

de kommunale institutioner.

Uddannelse i Holstebro Kulturinstitutioner i Holstebro

Kulturens bidrag til byens og

erhvervslivets udvikling er imidlertid

ikke af samme direkte karakter

som, for eksempel, uddannelsesområdets

bidrag. Kulturen har

sit eget selvstændige liv, der til

gengæld virker med stor indirekte

kraft. Kulturen er i høj grad identitetsskabende

for Holstebro.

I lyset heraf bør der ikke udarbejdes

en egentlig kulturpolitik i traditionel

forstand, men snarere

gennemføres en mere handlingsorienteret

indsats med fleksibel

tilpasningsevne, der formår at

samle interessante muligheder

op. Det vil sige, at man skal

understøtte foreninger, klubber,

institutioner, ildsjæle og aktive

kulturmiljøer samt støtte og

udnytte spændende ideer og opståede

muligheder.

Byrådet vil bidrage til den kulturelle

udvikling ved:

• at opretholde den kulturelle

dialog, bl.a. ved at oprette et

kulturelt dialogforum

• at udarbejde et kulturkatalog

over de forskellige kulturparters

aktiviteter, ideer, planer og

visioner

• at satse på nøgleområder som

media i forhold til børn og

unge, kulturel iværksættelse

m.m.

• at give subkulturerne mulighed

for at udfolde deres behov

• at inddrage kulturinstitutionerne

i relevante projekter, for

eksempel kvarterløftprojektet

på Nørreland.

Et fælles og udfordrende kulturtema

for et samspil mellem foreningerne,

kulturinstitutionerne og

kommunen kan i de kommende

år være indvandrerne – de nye

danskere.


2.3.6 Bykvalitet

Den øgede regionale konkurrence

mellem byerne handler blandt

andet om at tiltrække arbejdskraft

til virksomheder og institutioner.

Her får bykvalitet, attraktive

og aktive bydele, gode boliger og

offentlige institutioner af høj kvalitet

stor betydning.

Begrebet bykvalitet dækker over

en smuk by, et attraktivt landskab,

en dynamisk og oplevelsesrig

bymidte, spændende arkitektur

og byggeri, attraktive byrum

og lignende.

Bydelene skal rumme lokale aktivitets-

og servicetilbud, sociale

fællesskaber og netværk. Samtidig

skal de have flere typer af boliger

til forskellige behov og familieformer

og ikke blot til kernefamilien.

Byrådet vil satse på:

• at styrke bymidten som handels-

og kulturcentrum

• at fremme spændende arkitektur,

gadebelægninger, byinventar

og landskabets indpasning

i byen

• at planlægge og understøtte

lokale knudepunkter i de forskellige

bydele

• at bidrage til dannelse af sociale

fællesskaber

• at eksperimentere med attraktive

byboliger på et bæredygtigt

grundlag

• at fremme rotation i boligmassen

gennem et passende

udbud af gode boliger til alle

familietyper og aldre

• at udvikle institutioner af høj

kvalitet, for eksempel folkeskolen.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 11

Folkeskolen er blevet en af de

væsentligste faktorer, når børnefamilierne

vælger, hvor de vil bo.

Blandt andet derfor skal folkeskolen

udvikles, så de fysiske og

indholdsmæssige rammer er gode

og fremtidsorienterede.

2.3.7 Bæredygtig udvikling

Det er et vanskeligt og endnu ikke

besvaret spørgsmål, hvad der er

en bæredygtig by. Man kan groft

sagt skelne mellem to typer:

• byen i det grønne, den tætte

by med natur uden om.

• det grønne i byen, den åbne by

med natur inde i.

For at komme det nærmere har

Holstebro Kommune sammen

med Miljøministeriet udarbejdet

et pilotprojekt om byudvikling og

bæredygtighed.

Indsatsen inden for bæredygtighed

omfatter to hovedområder.

Det ene er arbejdet med Agenda

21 og det andet en bæredygtig

bystruktur.

Agenda 21 arbejdet består dels af

konkrete projekter og anlæg, dels

af samarbejde med de relevante

interesseorganisationer.

Bæredygtig bystruktur handler

om de sammenhænge, der er

mellem byens fysiske struktur,

udformning, bebyggelsestæthed,

vejnet og grønne områder på den

ene side, og forurening og anden

miljøbelastning på den anden

side.

Byrådet vil søge:

• at begrænse byens udvidelse i

landskaber og landbrugsområder

ved, for eksempel, at bygge

tættere og højere og fremme

byomdannelsen

• at begrænse byarealforbruget

pr. borger, blandt andet ved at

bygge flere små boliger,

udlægge mindre grunde

og/eller bygge i flere etager

• at fremme kollektiv, gående og

cyklende trafik, for eksempel

ved at udlægge korte, direkte

og velbeliggende stier og særlige

kørebaner til busser

• at begrænse trafikomfanget

ved for eksempel at fremme en

større blanding af byfunktionerne:

bolig, erhverv og institutioner

• at placere nye byområder og

byfunktioner i forhold til eksisterende

byområder og

byfunktioner på en økonomisk

hensigtsmæssig måde.

Det er blandt andet den større

interesse hos yngre, ældre og hos

enlige for at bo bymæssigt, der

dels skaber et behov for boliger

med en central beliggenhed, dels

et behov for produktudvikling af

moderne byboliger.

Hos moderne IT-virksomheder og

andre videnbaserede og serviceproducerende

erhvervstyper ses

desuden en stigende interesse for

en beliggenhed i byområder med

høj bykvalitet. Begge disse tendenser

kan forventes at blive

dominerende måske allerede

indenfor 5 – 10 år.


12

De nævnte ændringer må derfor

gennemføres efterhånden og gennem

flere faser. Primært sådan,

at de kendte og aktuelle løsningsmodeller

anvendes i det kortere

sigte, mens de nye løsninger indføres

gradvist. Sekundært bør de

nye løsningsmodeller afprøves

gennem pilotprojekter eller lignende.

Man kan for eksempel

gennemføre pilotprojekter om

produktudvikling og opførelse af

nye former for byboliger, boligområder

med en højere grad af

kompakthed, integrerede byområder,

fortætning, højt byggeri og

byomdannelse.

Under alle omstændigheder skal

målsætningen for de nye løsninger

være at give større bykvalitet.

Et særligt vigtigt emne under

bæredygtig byudvikling er byens

trafik. Spørgsmålet er, hvordan

der på længere sigt kan gennemføres

ændringer i trafikmønster,

trafikvaner, trafikstruktur og vejnet,

der både kan give bedre

bymiljø og bedre bykvalitet, uden

for store begrænsninger i det trafikale

serviceniveau.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

2.3.8

Internationalisering og

regionalisering

Den internationale konkurrence

slår efterhånden igennem i hele

erhvervslivet og på mange andre

områder. Vilkårerne bliver mere

globale, dermed også Holstebros

indtægtskilder.

Mange af byens virksomheder

arbejder internationalt og har

derfor en international strategi. I

takt med denne udvikling bliver

de lokale og regionale rammebetingelser

for erhvervslivet stadig

vigtigere.

Kommunen etablerer gennem sin

planlægningsvirksomhed og på

flere andre områder nogle af de

afgørende lokale rammebetingelser

for erhvervslivet.

Byrådet vil derfor satse på:

at tænke internationalt og sikre,

at de rammebetingelser, som

man har ansvaret for, har international

standard

Den regionale konkurrence mellem

byerne bliver stærkere.

Markederne for arbejds-kraft,

produktion, kapital, uddannelse,

boliger mv. smelter sammen i stadig

større regioner, der omslutter

flere bysamfund.

Byrådet vil derfor satse på:

at tænke i regional konkurrenceevne,

arbejdsdeling og specialisering.

2.3.9 Samarbejde

Kommunen bør indgå samarbejde

med andre parter for at løse

opgaverne på flere af de ovennævnte

indsatsområder.

Nogle opgaver skal løses i et regionalt

samarbejde med for eksempel

Landsdelscentrets parter eller

med amtet. Det gælder blandt

andet dele af erhvervspolitikken,

IT-udvikling, uddannelsesområdet,

dele af det kulturelle område,

overordnede veje, markedsføring

mv.

Andre opgaver skal håndteres i et

lokalt samarbejde med erhvervslivet.

Det drejer sig for eksempel

om detailhandel, erhvervspolitik

og det kulturelle område.

Byrådet vil bidrage til:

• at fremme det lokale samarbejde

med erhvervslivet om en

slagkraftig erhvervspolitik

• at fremme det lokale og regionale

samarbejde på kulturområdet

• at styrke det lokale og regionale

samarbejde om trafik, ITudvikling,

uddannelse, kultur,

erhvervspolitik og markedsføring.

Holstebro skal finde sin rolle i

det regionale mønster ikke bare i

forhold Herning, Ikast, Struer og

Ringkøbing, men også i forhold

til byer som Viborg, Skive,

Silkeborg og Århus.


Del 3

Retningslinier for byudvikling

3.1 Indledning

Denne del af Masterplanen indeholder

retningslinjer for byudviklingen

i de kommende 25 år.

Masterplanen indeholder i denne

del en overordnet og grovmasket

fysisk strukturplan, der trækker

de store linier op.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 13

Den skal følges op i kommuneplan,

lokalplaner og anden relevant

planlægning.

Det afgørende for udarbejdelsen

af retningslinjerne har været at få

byens fysiske struktur til at understøtte

den erhvervs- og samfundsudvikling,

som bliver livsgrundlaget

i fremtiden.

3.2 Retningslinier for den fysiske planlægning

Disse retningslinier for byens fysiske

udvikling indeholder følgende

elementer:

• byens hovedstruktur og byudviklingsretninger

• hovedcenter

• bydele

• byens identitet

• bæredygtig udvikling

• arealbehov

• byomdannelse

• erhverv

• byens trafik

• by- og landskabsmæssige

hovedelementer

Bymodel

3.2.1

Hovedstruktur og

byudviklingsretninger

Der skal udlægges nyt samlet byareal

på 425 ha fordelt på boliger,

erhverv mm. Disse nye arealer

skal for det første placeres i

forhold til den bymodel, der vælges

for byens langsigtede udvikling

– også efter 2025.

For det andet skal de nye byarealer

placeres på en hensigtsmæssig

måde i forhold til den eksisterende

bystruktur, det vil sige veje,

tekniske anlæg, boligområder,

industriområder, skoler, landskaber

og landbrugsområder.

Som model for den fremtidige

bystruktur vælges en cirkulær og

koncentreret bymodel.

Landskabsprincip: Det grønne i byen.

Hensigten med denne bymodel

er:

• at fremme en bæredygtig

byudvikling

• at opnå så korte afstande fra

center til periferi, at det fremmer

den kollektive trafik samt

cyklende og gående trafik

• at sikre bedre udnyttelse af

eksisterende faciliteter og

anlæg

• at understøtte det regionale

handelscenter i bymidten

• at understøtte en række åbne

bydele

• at markere en tydelig grænse

mellem by og land, og derved

både understrege det urbane

og det landskabelige: byen i

landskabet.

Byens struktur rummer en række

åbne bydele centreret om nogle

fællesfaciliteter, et centrum, hvorfra

stier og trafikforbindelser

udgår. Bydelene er ikke geografisk

afgrænsede, men udgår fra

det omtalte centrum. Bydelene er

ikke små byer i byen, men integrerede

dele af hele byen.

Landskabet er en afgørende styrkeposition

for Holstebro og bør

derfor inddrages i den kommende

bystruktur og bybygning.

Byens grønne kiler fastholdes og

føres så vidt muligt helt ind til


14

bymidten. Der etableres også

grønne kiler i forbindelse med de

nye bydele.

De eksisterende stiforbindelser

udvides med grønne stier i landskabskilerne

samt trafikstier, i

stor udstrækning, på fredeliggjorte

gader. Stierne forbinder dels

bydelene med bymidten, dels

bydelene med hinanden. Stierne

forbinder udadtil byen med en

sti, der går rundt om hele byen,

samt med det regionale stinet.

Byen har kun ét egentligt center –

et hovedcenter – det regionale

center. Det søges gradvist udvidet

mod nord med tilslutning til

aflastningscentret. Derved etableres

et såkaldt båndcenter.

Byudviklingsmulighederne er blevet

analyseret inden for et cirkelslag

med en radius på fire kilometer

fra Store Torv. Byen strækker

sig allerede godt fire kilometer

mod nordvest. Hvis den kunne

vokse jævnt til alle sider, ville det

være optimalt, men det kan ikke

lade sig gøre på grund af, bl. a.,

naturbeskyttelses- og jordbrugsinteresser

samt militært øveterræn.

Det samlede areal indenfor en

cirkel med en radius på fire kilometer

er cirka 5000 ha. Med de

Ét hovedcenter – med aflastningscenter.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

Byudviklingsmuligheder:

Undersøgte områder af umiddelbar interesse indefor radius 4 km.De ikke undersøgte områder

er enten omfattet af naturbeskyttelsesinteresser eller allerede disponeret til byudviklingsformål.

forskellige typer af begrænsninger,

der hviler på disse arealer, er

der kun cirka 500 ha, der er

umiddelbart tilgængelige. Det

svarer til behovet frem til år

2025.

Byudviklingen frem til år 2025

placeres hovedsageligt:

• mod nordøst mellem Viborgvej

og Skivevej (boliger)

• mod nord mellem Skivevej og

Struervej (industri og større

handelserhverv)

• mod sydøst mellem Herningvej

og jernbanen (boliger).

Dette sker dels for at påbegynde

etableringen af den runde byform

hvor der er plads, dels for at

bygge i et område, der vil blive

trafikalt godt betjent af den ny

motorvej øst for byen og dels for

at understøtte Halgård Skole

(den sydøstlige udbygning).

Byudvikling i den nordøstlige retning,

i en størrelsesorden som

foreslået, passer ikke sammen

med skolestrukturen. Man bliver

enten nødt til at transportere eleverne

til skoler andre steder i

byen, eller på et tidspunkt bygge

en ny skole.

Der skal udarbejdes en samlet

byplan for den nye nordøstlige

bydel, der bygger på retningslinierne

i dette dokument.

Byudviklingen efter år 2025 kan

principielt fortsætte ved at udfylde

den runde bystruktur. Der skal

blandt andet bygges på arealer


med betydelige landskabelige

kvaliteter- og med forskellige

restriktioner, hvilket vil stille betydelige

krav til planlægningens og

bebyggelsens kvalitet.

Området omkring

Landbrugsskolen kan udvikles

som et integreret byområde for

boliger og videnbaserede erhverv.

Byudviklingsretninger.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 15

3.2.1.1 Hovedcenter

Byen skal have ét hovedcenter,

den gamle bymidte.

Tilgængeligheden til hovedcentret

er afgørende for, om det vil

kunne opfylde sin funktion som

center for:

• et spændende handelsmiljø

med gode, konkurrencedygtige

butikker

• velfungerende virksomheder

indenfor forretningsservice på

et højt niveau

• kulturtilbud med biografer,

musikteater, ballet, åbne scener,

bibliotek, hoteller, restauranter,

indbydende opholdsarealer,

udeservering mm.

• oplevelser i et middelaldergadenet

med smukke huse, gader

og torve

• et alsidigt udbud af byboliger.

Hovedcentret udbygges over år til

at blive sammenhængende med

Nyholmcentret således at de, i

dag to forskellige centre, hænger

trafikalt og funktionsmæssigt

sammen og supplerer hinanden.

3.2.1.2

Bydele og institutioner

Byens struktur med en række

åbne bydele som integrerede dele

i hele byen betyder, at sociale fællesskaber

ikke behøver at være

fysisk afgrænsede til en bydel.

Etablering af nye sociale fællesskaber

kan ses som et led i at

fremme den integrerede, hele by

med de åbne bydele.

Kvarterløftinitiativer og helhedsorienterede

byfornyelsesprojekter

skal lægge vægt på bymæssig

integration mere end på at mobilisere

og udvikle bydelen internt.

Skolen skal frigøres fra sin rolle

som et lokalt kulturcenter på

grund af samfundets stigende

behov for uddannelse. Den skal

primært koncentrere sig om sin

kerneopgave: at være et uddannelsessted,

et børne- og ungdomscenter,

en kommunal institution,

der efterhånden får hele

byen som opland.

Skolernes kvalitetsniveau bliver

stadig vigtigere på grund af samfundets

stigende behov for uddannelse.

I takt med den almindelige

serviceudvikling og valgfrihed

i det offentlige system, kan

man måske forudse en udvikling,

hvor skolerne konkurrerer om elever

i hele byen, og hvor forældre

vælger den skole, som de synes er

den bedste.

Med det formål at styrke kontakten

på tværs af uddannelser, skal

der indrettes et studenterhus for

de uddannelsessøgende i aldersgruppen

18 – 25 år. Her vil de

kunne mødes fagligt i studiegrupper,

få bredere viden gennem

tværfaglige forelæsninger og

mødes socialt.

Derfor skal studenterhuset ligge

centralt tæt på city.


16

3.2.1.3 Byens identitet

Fremtidens by og de hertil hørende

bymæssige hovedtræk skal tilpasses

de lokale forhold og

karakteristiske træk, de historiske

elementer og den stedlige identitet.

Blandt de karakteristiske forhold

og træk i Holstebro, som Masterplanen

skal bygge videre på, er:

• at byen er opstået, hvor en vej

krydsede Storå, som dermed er

blevet det dominerende lanskabelige

element tværs gennem

byen

• at byen er en handelsby, der

tiltrækker mennesker og forbrug

og skaber liv

• at byen har en markant bykerne

• at byens struktur og vejnet er

domineret af en række radiale

veje, der forbinder oplandet

med byens centrum

• at byen på grund af de radiale

veje og grønne kiler har fået en

fliget afgrænsning mod landskabet

og en særlig karakteristisk

sammenfletning af by og

land

• at byen satser på uddannelse,

højt profileret kultur, bosætning

og bykvalitet, herunder

kunst i gader og byrum.

3.2.2

Bæredygtig byudvikling

Byrådet ønsker at fremme en

bæredygtig vækst og byudvikling

ved at søge at begrænse byudvidelserne

og fremme genanvendelsen

af eksisterende byområder

gennem byomdannelse og byfornyelse.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

Eksempel på bydelsprincip bygget op om en moderat høj karré struktur i centrum med boliger,

IT-erhverv, lokale offentlige funktioner og grønne kilder helt ind.

Uden om ligger punkthuse og yderst parcelhuse. Kun kollektiv trafik og cykeltrafik ledes ind

gennem centrum.

Byrådets mål er gradvist at begrænse

forbruget af nyt by-areal

stigende op til 50 procent i år

2025, hvis det er rimeligt og

muligt. Disse mål indebærer en

samlet begrænsning af byvæksten

på 25 procent i hele perioden

frem til 2025, det vil sige at

behovet på 425 ha om muligt

begrænses til 320 ha. Man kan

diskutere, om grønne kiler og

bynære rekreative landskaber skal

tælle med..

Der skal løbende foretages resultatevaluering,

arbejdes med holdnings-

og adfærdsændringer,

tages nye styringsmidler i brug,

og der skal gennemføres byprojekter,

der skal blotlægge muligheder,

vanskeligheder, metoder

og midler.

Blandt de midler, der kan tages i

anvendelse, er:

• at bygge flere tæt-lave boliger

og etageboliger

• at udlægge mindre parcelhusgrunde

og større samlede fællesarealer

• at tillade højere udnyttelsesgrad

på grundene, for eksempel

to til tre etagers parcelhuse


• at opføre flere mindre boliger

for eksempel til ældre, unge og

voksne enlige

• at ombygge og modernisere

ældre utidssvarende boliger

• at sikre en optimal gennemstrømning

i den eksisterende

boligmasse, så alle aldersgrupper

og familiestørrelser

kan få en passende bolig i alle

livsfaser

• at fremme byomdannelse, genanvendelse

af eksisterende

byområder

• at fremme højere og højt byggeri,

3 til 5 etager i karré og

som punkthuse

• at fremme integration i eksisterende

og nye byområder

• at planlægge en kompakt og

cirkulær bystruktur.

3.2.3 Arealbehov

En almindelig fremskrivning af

befolkningsvæksten vil ifølge

befolkningsprognosen give et

samlet befolkningstal på 35.373 i

2025, det vil sige en tilvækst på

ca.4.600 borgere i byområdet.

Det samlede behov for nyt byareal

vil være 425 ha frem til 2025,

hvis vi fremskriver den forventede

udvikling.

3.2.3.1

Boliger

Behovet for nye boligområder vil

være på 260 ha, heraf 200 ha til

parcelhuse. Med kommunens

nuværende målsætning for boligfordelingen

i år 2025 vil der være

43 procent parcelhuse, 35 procent

etageboliger og 20 procent

tæt-lave boliger.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 17

3.2.3.2

Offentlige formål

Nyt areal til offentlige formål

sættes til en tredjedel af boligarealet,

det vil sige 80 ha.

3.2.3.3

Industri

Der findes i dag ca. 120 ha

udlagt til erhvervsformål.

Erhvervsudviklingen vil i fremtiden

blive domineret af serviceerhverv

og videnbaserede virksomheder

med mindre pladskrav og

helt andre lokaliseringskrav.

Derfor skønnes de eksisterende

120 ha til erhvervsudvikling i

almindelighed at være tilstrækkeligt

frem til år 2025.

Der er dog to forbehold. For det

første er Vestjylland i dag – og vil

være det i fremtiden – i højere

grad end i andre egne af landet

Nye uddannelser medfører behov for mere areal til offentlige formål

domineret af industriproduktion.

Det giver behov for mere industriareal

her end for landet som helhed.

For det andet bør der være

plads til eventuel udflytning af

større industrivirksomheder fra

Holstebros indre bydele.

Der bør derfor reserveres mulighed

for udlæg af yderligere

erhvervsareal i byens nordlige

udkant med adgang til den kommende

motorvej. Det skal der

være plads til inden for motorvejen.

Der bør oprettes et beredskab,

så der hurtigst muligt kan

etableres de nødvendige nye arealer

til fremstillingserhverv, hvis

det bliver nødvendigt.

Der er generelt behov for kvalitetsudvikling

af kommunens

erhvervsområder.


18

3.2.3.4

Serviceerhverv og videnbaserede

erhverv

Som følge af overgangen til

vidensamfundet kan der forventes

en udvikling af erhvervstyper, som

ønsker at ligge centralt i attraktive

områder og ikke i industriområder

i byernes udkant. Der er

tale om kontorvirksomheder, der

fylder mindre pr. ansat end industrien.

Den tendens vil fortsætte,

fordi disse virksomheder vil have

en del fjernarbejdspladser. Det

skønnes, at der vil være behov for

nyt arealudlæg på 15 ha til disse

erhverv, blandt andet fordi en del

af sådanne virksomheder, gennem

byomdannelse, vil komme til

at ligge i eksisterende byområder.

3.2.3.5

Detailhandel

Holstebro er i almindelighed velforsynet

med detailhandelsareal.

Der skønnes kun at være behov

for 10 ha nyt detailhandelsareal,

hvilket understreges af den forventede

stigning i internethandel.

Der er tre forbehold. For det

første kan en øget internethandel

give et behov for areal til større

centrallagervirksomheder. For det

andet kan der komme en tilvækst

i handelsvirksomheder, der sælger

store varepartier eller store

enkeltvarer, og som derfor tiltrækker

mange bilende kunder.

Der bør reserveres mulighed for

at udlægge yderligere areal til

sådanne virksomheder i kommunens

aflastningscenter mod nordøst

ved ringvejen og med god

adgang til den kommende motorvej.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

For det tredje vil der blive et stort

behov for at styrke bymidten og

gøre plads til yderligere detailhandelsudvikling

og anden udvikling,

men det kan kun ske gennem

byomdannelse.

For at de to centre – bymidten og

Nyholmcentret – ikke skal udkonkurrere

hinanden, skal de gennem

byplanlægning specialiseres til

hver deres butikskategorier og,

via byomdannelse og smidig trafikafvikling,

bindes sammen til et

langstrakt båndcenter.

3.2.3.6

Motorvejen

Motorvejen skal placeres så langt

ude, at der bliver plads til reservearealer

til såvel boliger, som til

industri og handel.

3.2.3.7

Byomdannelse

Der skal gøres plads til ny

erhvervsudvikling og lignende i

eksisterende byområder, det vil

sige gennem byomdannelse.

3.2.3.8

Alternative arealforudsætninger

Behovet for areal til byudvikling

vil være afhængig af flere forskellige

uforudsigelige faktorer, som

kan ændre billedet en del.

For eksempel betyder nettotilflytning,

udviklingen i husstandsstørrelse,

foretrukne boligtyper og

erhvervsudviklingen ganske meget

for arealforbruget.

Uanset om arealbehovet om 25

år viser sig at være 225, 425 eller

625 ha, er det afgørende for

byrådet, at der er taget højde for

et trecifret arealforbrug set i sammenhæng

med de nødvendige

samfundsinvesteringer i natur,

infrastruktur og kultur, der ofte

skal foretages, før der bliver bygget.

3.2.4 Byomdannelse

Bestræbelserne på at fremme en

bæredygtig byudvikling, begrænse

byudvidelser, fremme en mere

blandet by, etablere nye erhvervsområder

for de videnbaserede

virksomheder og institutioner,

fremme bykvaliteten mv. medfører,

at byomdannelse får en

central placering i den fysiske

planlægning.

Derfor kan det være af betydning

at foretage en vurdering af, hvor

omdannelsen mest sandsynligt vil

kunne foregå i de kommende år

og samtidig få et overblik over,

hvor stort potentialet er. Dette vil

give beslutningstagerne et redskab

til at styre udviklingen hensigtsmæssigt.

Selv om mange af de potentielle

muligheder for byomdannelse er

urealistiske her og nu, kan meget

ændre sig i løbet af 5, 10 eller 20

år. Det er et spørgsmål om efterspørgsel,

grundpris, bevaringshensyn

og politiske præferencer

for byens udvikling. Problemstillingen

skal samtidig behandles

med stor forsigtighed for ikke

presse ejendomsvurderingerne for

meget i vejret eller presse virksomheder

ud af byen.

Denne del af retningslinierne

indeholder forslag til, hvilke arealer

i byen, der kan indgå i byomdannelse

eller underkastes fortætning

– på kort og langt sigt.


Der er foretaget en byomdannelsesanalyse

for byen inden for

Ringvejen og Nørrebrogade samt

hele området syd for Storå til

Ringvejen.

De arealer, der ud fra en faglig

vurdering er potentielt egnede til

byomdannelse, er vurderet på

matrikelkort og ved besigtigelse.

Der er således ikke tale om en

gennemgang af samtlige ejendomme

i byen.

De aktuelle ejendomme er vurderet

med hensyn til den nuværende

bygningshøjde, bevaringsværdi,

anvendelse og bebyggelsestæthed

og udnyttelsesprocent. Derpå er

der foretaget en vurdering af

muligheden for at øge tætheden

gennem ombygning, tilbygning

eller nybygning.

Til sidst er det vurderet, om den

enkelte ejendom er mulig at

ændre på kort, mellem eller lang

sigt.

Af hensyn til at bevare anonymiteten

og for at understrege, at

der kan være tale om kontroversielle

skøn, er resultaterne samlet i

fire bydele. De følger kommuneplanens

rammeområder for lokalplanlægningen.

3.2.4.1

Område 1:

Centrum indenfor Cityringen.

Her kan der foretages en tredobling

af det eksisterende etageareal

på de registrerede ejendomme.

Her er det for eksempel vurderet,

at alle en-etages bygninger i

gågaderne kan bygges højere – i

flere tilfælde op til treenhalv

etage og derved give større arkitektonisk

harmoni i bybilledet.

Endvidere er der peget på nogle

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 19

af de arealer, der ligger ubebyggede

ud til Cityringen efter gadegennembrud

i 1960'erne. Der er

mulighed for at udvide fra de

nuværende cirka 12.000 m2 til

cirka 40.000 m2 etageareal, først

og fremmest i kraft af byggemuligheder

på tomter langs

Cityringen. Den egentlige byomdannelsesmulighed

vurderes til

cirka 30.000 m2.

3.2.4.2

Område 2:

Holstebro øst mellem jernbanen,

Storå og Ringvejen.

Her findes et stort byomdannelses-

og fortætningspotentiale.

Der er især muligheder i området

mellem Stationsvej og Skivevej,

hvor der ligger et fint, men lidt

forsømt boligområde. Det skyldes

uden tvivl tilstedeværelsen af

en del erhverv. Hvis der sker en

udflytning af eksportstaldene,

DSB godsterminalen, møbelfabrikken

m.m. ved Stationsvej og

Godthåbsvej bør områdeanvendelsen

ændres til boliger, IT

erhverv og lignende.

Potentialet til byomdannelse vurderes

til cirka 30.000 m2 etageareal.

3.2.4.3

Område 3:

Holstebro Syd mellem Storå og

Ringvej Syd. I dette område er

der lidt færre muligheder end i de

øvrige, og der kan ikke ske nogen

fortætning, idet potentialet består

i en ændring af allerede eksisterende

virksomheder til samme

antal kvadratmeter, men som

boliger og lettere erhverv.

Potentialet til byomdannelse vurderes

til cirka 15.000 m2 etageareal.

Område

4

Område

1

Byomdannelsesområder

Område

3

Område

2

3.2.4.4

Område 4:

Holstebro Nord mellem jernbanen,

Struer Landevej,

Bastrupgårdvej-Baunehøje og

Ellebækvej.

Områdets sydlige del ligger

indenfor gåafstand fra City og

tæt på tog- og busterminal. Der

er kun muligheder for fortætning

langs Struervej gennem en forhøjelse

af bygningshøjderne på

de eksisterende butikker.

Der er ved at ske en udvikling hen

imod en uddannelsescampus for

de længerevarende uddannelser

omkring pædagogseminariet.

Potentialet til byomdannelse vurderes

til ca. 15.000 m2 etageareal.


20

Byomdannelsesanalysen viser, at

der samlet er mulighed for at

forøge etagearealet i Holstebro

med cirka 90.000 m2.

Det er under forudsætning af, at

det sker efter en koordineret

plan, der tillader en øget bebyggelsestæthed.

3.2.5 Erhvervsområder

De fremtidige erhvervsområder

skal være mere interessante end

de hidtidige, idet firmaadresser i

stigende grad tegner firmaet

udad til. Der skal derfor ske en

løbende forbedring af de traditionelle

erhvervs- og industriområder

i byen.

Nye erhvervs- og industriarealer

udvikles mod nord og nord-øst,

nær ved regionale adgangsveje,

jernbane og motorvej.

Der skal kvalitetsudvikles i traditionelle

erhvervs- og industriområder,

fordi udseende, indretning

og fællesfunktioner betyder stadig

mere for virksomhederne.

Kvalitetsudviklingen skal ses i for-

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

søget på at tiltrække og fastholde

arbejdskraften, fordi Holstebro

og egnen endnu i lang tid skal

leve af disse erhverv.

Der skal gøres plads til videnbaserede

erhverv nær bymidten. Det

vil ofte sige områder, der skal

byomdannes, eller måske i nye

byområder. Det kan for eksempel

være:

• i områderne mellem City og

Nyholmcentret, kan der på

lang sigt udformes et båndcenter

med en blanding af

byboliger, centererhverv, videnbaseret

erhvervsvirksomhed,

uddannelse og kultur.

• langs de indre dele af indfaldsvejene

gennem fortætning eller

i knudepunktet mellem indfaldsvejene

og bymidten, hvor

der kan placeres en blanding

af parkeringshuse, virksomheder

og kultur eller andre

byfunktioner.

• i nye byområder, der opbygges

efter nye principper – for

eksempel den nye bydel mod

nordøst, hvor der skal udarbejdes

en samlet dispositionsplan

3.2.6 Byens trafik

Der må regnes med stærkt stigende

trafik og vanskeligheder med

trafikafviklingen i de kommende

år. Denne tendens vil blive understreget,

hvis det lykkes at styrke

det regionale handels- og kulturcenter

yderligere, og hvis formålet

med det nye Landsdelscenter slår

igennem med øget vækst i regionen.

Man må således forvente, at

både den regionale trafik mellem

regionens byer vil stige, herunder

trafikken mellem Struer og

Herning, og at trafikken til

Holstebro handels- og kulturcenter

stiger. Samtidig stiger den

interne trafik i Holstebro by.

En stopinterview-trafikanalyse

viser, at cirka 70 procent af trafikken

mod Holstebro har mål

inden for Ringvejen.

Virkningerne heraf vil være mere

støj, forurening, flere uheld, ringe

fremkommelighed, flere trafikanlæg,

ødelæggelse af bykvalitet

osv.

Der vil blive behov for markante

indgreb i trafikken og i vejstrukturen

i de kommende år.

Der vil formentlig være behov for

en indsats, der er sammensat af

en meget bred vifte af virkemidler

for at kunne opnå rimelige forhold

i trafikmiljøet, samtidig med

at der tages hensyn til byens kvalitet

og vækst.

Nyholmcentret set mod nord-øst.

Centerområdet ligger i forgrunden på begge

sider af Hjermvej.


3.2.6.1

Trafikknudepunkt

Kollektiv trafik og cykeltrafik kan

blive meget bedre end den er i

2001.

Kombinationsmulighederne mellem

tog, regionalbus, bybus,

cykel og privatbil skal forøges

væsentligt ved, at det strategiske

trafikknudepunkt omkring banegården

udvikles udfra en helhedsplan.

Dette vil omfatte et bedre

billetsamarbejde, bedre koordinering

af ankomster og afgange,

nye perroner, niveaufri overgang

til perronerne, ny busterminal,

bedre cykelparkering med mulighed

for aflåste cykelskure, flere

langtidsparkeringspladser samt

en smukkere arkitektonisk helhed.

3.2.6.2

Cykeltrafik

Der har allerede været arbejdet

med cykeltrafik i mange år i

Holstebro, men det kan gøres

endnu bedre. Hvis en større del

af transportarbejdet kan flyttes

over på cyklen, kan der spares

mange penge i vejanlæg, luftforureningen

mindskes og helbredet

bliver bedre. Der arbejdes med en

fredeliggørelse af byens boligområder

ved succesivt at ændre dem

til 40 km zoner. Men en del forbindelseslinier

mellem de mest

benyttede trafikmål i byen er stadig

for vanskelige at nå på cykel.

Det drejer sig blandt andet om

linierne mellem boligområder og

erhvervsområder samt mellem

boligområder og city.

Kombinationen af rekreative stier

og transportstier mellem byen og

omegnen skal også forbedres.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 21

3.2.6.3

Vejstrukturen

Vejstrukturen bør udvikles på følgende

måde:

Der bliver behov for en motorvej

øst om byen i forbindelse med

den østlige byudvikling.

Stopinterviewanalysen har vist, at

30 procent af biltrafikken er transit.

Den største del heraf ligger på

vejnettet øst for byen. Der er ikke

i år 2000 markant behov for en

ydre østlig motorringvej. Men i

25-årsperspektivet vil stigningen i

transportarbejdet gøre det nødvendigt,

enten at udvide den

nuværende ringvej betydeligt, eller

Krunderup

Lemvig

Ndr. Ringvej

Ringkøbing

Radius 4 km

NORD

Vejstruktur

Nr. Felding

Skjern

Struer

Eksisterende veje

Nye veje

aflaste den ved at bygge den østlige

ydre motoringvej.

Motorvejen må ikke ligge længere

ude i landskabet, end at den faktisk

aflaster byens indre vejnet.

Samtidig skal den placeres så tilpas

langt ude, at der indenfor

motorvejen vil være plads til de

kommende års byudvikling.

Det er vigtigt, at den regionale

trafik kan fungere optimalt,

blandt andet af hensyn til

erhvervsliv og uddannelser. Den

regionale trafik bør i videst

muligt omfang udskilles fra den

lokale trafik.

Let trafik

Mejdal

Fordelingsvej

Viborg

Herning

Skive

Motorringvej

Ringvej

Tvis


22

Den vigtigste fordelingsvej er

Ringvejen, der fordeler trafikken i

byen og forbinder de enkelte

bydele og oplandsveje med hinanden.

Denne vej bør styrkes og

eventuelt udbygges med yderligere

kapacitet i krydsene.

Nordre Ringvej forlænges mod

vest til vejen mod Lemvig.

Nordre Ringvej forlænges mod

øst over jernbanen til Skivevej

som regional vejforbindelse til

motorvejen, som adgangsvej til

Nyholmcentret, industriområdet

ved Søndergård og som fordelingsvej

for de nye bydele mellem

Skivevej og Viborgvej.

Skivevej forlægges over til Rasmus

Færchs Vej således, at Skivevej fra

landbrugsskolen og indefter bliver

en trafiksikker lokalvej.

Skivevej-Rasmus Færchs Vej-

Hostrupsvej-Stationsvej bliver den

primære regionale adgangsvej til

city nordfra. Denne vejlinje tangerer

jernbaneterrænet, hvor der

kan anlægges parkeringspladser,

og hvor der kan etableres kollektiv

pendultrafik mellem parkering

og butikker.

De nye østlige byområder, mellem

Skivevej og Viborgvej, bindes

op på ovennævnte vej. den skal

være et alternativ til ensidig brug

af radialvejene ind til bymidten

og som intern forbindelse til

erhvervsområderne og Nyholmcentret

nord for.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

Lægårdvej, som ligger midt imellem

Skivevej og Viborgvej, og dermed

centralt i den nye bydel, prioriteres

til bybus- og cykeltrafik

mellem de nye bydele og City.

De lokale veje i boligområderne

bør i videst mulig grad fungere

som blandede trafik- og opholdsarealer.

Det er planen at dele

boligområderne op i "øer", der

hver især får et internt vejnet tilpasset

tempo 40 km.

Parkeringskapaciteten på terræn

er snart opbrugt. En fordoblet

trafik til hovedcentret i løbet af

de kommende 15-20 år medfører,

at der bliver væsentlig nedsat

hastighed i forhold til i dag

og henvisning til parkering længere

væk fra centret end i dag.

Der er forskellige, men endnu

ikke tilstrækkelige, muligheder for

at afhjælpe problemet:

• Det vurderes, at der kan bygges

parkeringsanlæg under- og

over jorden i et vist omfang,

men ikke i et omfang der virkelig

kan aflaste.

• Der kan anlægges en del parkeringspladser

ved banegården.

• Den store del af parkeringskapaciteten,

som benyttes af

pendlere, der stiller bilen 8

timer mens de er på arbejde,

kan frigøres til kunder og

besøgende, hvis de tidsbegrænsede

pladser øges på bekostning

af langtidsparkeringspladser

i city.

• Effektive "Park-and-Ride"

pladser ved de store indfaldsveje

kan aflaste langtidsparkeringsbehovet

i city.

• Ændrede parkeringsnormer

kan mindske kravene til flere

parkeringspladser i city

Det vil være nødvendigt med et

effektivt samarbejde mellem parterne

samt et ligeværdigt og koordineret

samspil mellem private og

offentlige investeringer for at løse

opgaven.

På længere sigt er det vigtigt at

udnytte muligheden for at omog

udbygge jernbanen til nærbane

som et nemt og hurtigt transportmiddel

mellem Struer,

Nyholmcentret, City og Herning

via Sønderland, Halgård, Tvis,

Aulum.

Holstebro – Struer Havn kan

udvikles til en "roll on – roll off"

containerhavn for skibe op til

cirka 3.000 tons til betjening af

basishavnene i Nordeuropa. Alt

tyder på, at godstransport ad

vandvejen vil få en opblomstring i

løbet af de næste 10 -15 år, hvis

den samlede godstransport

fortsætter med at stige så kraftigt

som nu. Der vil ikke være vej- og

banekapacitet i tilstrækkeligt

omfang i Centraleuropa om få år.

Bakkeø

Randmoræne

Landskabsstruktur

Hedeslette


3.2.7

By- og landskabsmæssige

hovedelementer

I det følgende omtales de mest

afgørende hovedelementer og

problemstillinger for Holstebro

med hensyn til byen og landskabet.

3.2.7.1

Bygrænsen mod det åbne

land

Byen ligger i et landskab af ådale,

kuperet terræn, plantager og

landbrugsarealer, der bidrager til

byens identitet og særpræg. Landskabet

er præget af den sidste

istid, der har efterladt en randmoræne,

der går gennem byen i

øst-vestlig retning.

I den nordlige del af byen og

kommunen er landskabet let

kuperet, frugtbart, dyrket og tæt

befolket. Mod syd er landskabet

domineret af en smeltevandsslette

og Skovbjerg Bakkeø med

kuperet terræn, åløb og plantager.

Denne del af kommunen er

tyndere befolket.

Dette landskab er med sine grønne

kiler i meget høj grad med til

at give byen sit særpræg. Derfor

vil en markant placering af nye

byområder og en bevidst og veldefineret

grænsedragning mellem

by og landskab understrege dette

særpræg og den landskabelige

kvalitet.

Arkitektur og bebyggelse i disse

områder bør dyrke samspillet

med landskabet, for eksempel

gennem udformningen af bygninger,

bebyggelsesplaner og bebyggelser.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 23

Byens grænser mod landskabet

bør generelt udformes som en

sammenfletning af by og land,

hvorved bynære landskaber,

grønne arealer og byarealer væves

ind i hinanden. Samtidig bør der

være en præcis afgrænsning af de

bynære landskaber mod det åbne

land, for eksempel markeret af

skov, af bygninger eller af et

rekreativt landsksbsbånd omkring

byen.

3.2.7.2

Storå

Det vigtigste enkelte element i

byen og i landskabet er Storå.

Det er åen, der bidrager stærkest

til byens særpræg og æstetiske

identitet. Dette forhold er ikke i

dag tilstrækkeligt værdsat og

udnyttet.

Storå skal markeres stærkere,

fremhæves og gøres tilgængelig

på sin vej gennem landskabskiler,

gennem boligområder og især

gennem bykernen. I bykernen er

skæringen mellem å og gågade

væsentlig og skal markeres og

fremhæves som byens knudepunkt.

Følgende bør overvejes:

• at bebygge strækningen af

åløbet gennem bykernen og

inden for Cityringen med boliger

samt i højere grad bruge

området til kulturelle formål

• at skabe nye overgange over

åen for at bryde dens opdeling

af bykernen i nord og syd

• at befæste brinkerne og

anlægge opholdsområde med

gangsti helt nede ved vandspejlet,

mens cykelforbindelsen

placeres oppe.

Skitsen viser den landsskabsstruktur der ligger til grund for den fremtidige byudvikling


24

3.2.7.3

De grønne kiler

Byens grønne kiler er enestående

og bidrager til at give byen sit

helt eget særpræg. Noget lignende

findes ikke i ret mange andre

byer. Disse kiler bør derfor styrkes

og gøres tilgængelige med stier,

således at de kan anvendes rekreativt.

Følgende kan overvejes:

• at etablere landskabskiler med

stier i de nye bydele. Dette skal

helst ske så tidligt, at det grønne

har brugskvalitet, når beboerne

flytter ind.

• at kilerne anvendes rekreativt

med stigende intensitet mod

bykernen og faldende intensitet

mod det åbne land.

• at kilerne formes, beplantes og

plejes på en måde, der støtter

ovennævnte formål.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

3.2.7.4

Byens radiale veje

Byens radiale veje, der forbinder

bykernen med regionen, er

afgørende elementer i byens

struktur, historiske udvikling og

identitet. De har stor betydning

for byens funktion som handelsog

kulturcenter. Deres udformning

bidrager til billedet af

Holstebro for den, der kommer

til byen udefra.

En del af radialvejene er skåret

over af Ringvejen. Dette giver trafikale

knudepunkter, der nogle

steder kan omformes.

For at styrke radialvejenes udseende

og oplevelsen, når man

kommer til Holstebro, kan det

overvejes:

• at indsnævre Viborgvej,

Skivevej og Herningvej til to

kørebaner med sideparkering

ved hjælp af allébeplantning.

• at stramme gaderummet på

Viborgvej, Skivevej og

Herningvej op med nyt byggeri,

som både er tættere og højere,

når lejlighed bydes.

• at opføre parkeringshuse og ny

bebyggelse til boliger, kultur og

cityerhverv på nogle af de steder,

hvor radialvejene ender i

et t-kryds med Cityringen.

Viborgvej som den ser ud år 2000. Viborgvej som den evt. kunne se ud år 2020

3.2.7.5

Byens gader og rum

Byernes rumlige opbygning er

afgørende for byens identitet. Det

er her man oplever byen og bylivet,

det er her man nyder godt af

byens tilbud og faciliteter, det er

her man møder andre mennesker

i almindeligt samvær.

Holstebro har mange gode

byrum og bygninger, som indgår i

et omfattende netværk af gader

og pladser. Det er dog især

byrummene nærmest gågaderne

og de store torve, der har højest

standard. Stedvist forekommer

byens gader og rum at være en

smule nedslidte.

Der er i de kommende år behov

for en generel modernisering og

opstramning af byens miljø,

blandt andet med nye belægninger,

smukkere facader og skilte

samt mere sammenhængende

bygningshøjder.

Der bør gennemføres et helhedsorienteret

koncept og en homogen

bearbejdning af strøg, torve

og pladser. Der bør være en gennemgående

og bevidst anvendelse

af materialer og belægninger,

uden at de bliver ensartede.


3.2.7.6

Bykernens bagsider

Cityringen har efterladt en række

restarealer på begge sider af

vejen, der anvendes til parkering

og forskellige andre formål. Det

giver bykernens yderside et noget

rodet og uskønt ydre.

Disse restarealer repræsenterer et

betydeligt potentiale, hvis de

anvendes og bebygges på en

måde, der styrker byens arkitektur,

funktion og miljø. Byens

behov for parkeringspladser må

løses på andre måder.

3.2.7.7

Enghaven

Enghaven er det største samlede

og ubebyggede areal i bykernen.

Det har et stort potentiale for

bykernens funktion, fornyelse,

bybygning og arkitektur.

Enghaven kan blive bykernens nye

og samlende centrum.

Der er udarbejdet en plan for en

markant fireetages bebyggelse

langs Enghavens nordskråning

mellem Badeland og Hotel

Schaumborg. Bebyggelsen brydes

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 25

af en bred sydvendt trappe, der

forbinder den højere liggende

Skt. Pauls Plads med Enghaven.

Selve Enghaven er i dag udlagt

som parkeringsplads. På langt

sigt kunne man forestille sig at

have parkeringsfaciliteterne et

andet sted, således at pladsen

blev indrettet som et torv.

Området kalder på en vision.

3.2.7.8

Trafikarealer, herunder

parkeringspladser

Bilismen er af stor betydning for

Holstebro og en afgørende forudsætning

for byens livsgrundlag

som handels- og kulturby og som

regionalt center. Men biltrafikken

er vokset med 30 procent i de

seneste ti år, og man kan forvente

en yderligere stigning i de kommende

år.

Det er meget vanskeligt, men

nødvendigt, at finde praktiske

løsninger på de problemer med

manglende parkeringsmuligheder,

langsommelig trafikafvikling og

øget forurening, som den øgede

trafik medfører

Enghaven set mod øst. Alle parkeringsmuligheder på terræn er opbrugte i

City. Der er mange løsningsmuligheder, som først bør undersøges grundigt.

Det kan overvejes at gøre følgende:

• at udforme trafikanlæg og parkeringspladser,

der passer ind i

en bymæssig helhed

• at bygge parkeringshuse og

underjordiske parkeringspladser

• at udforme trafikarealer, der

støtter arkitektoniske helheder

og tager hensyn til gående og

cyklende

• at begrænse behovet for bilkørsel

via gode alternativer

• at opbygge effektive gang- og

cykelforbindelser fra boligområder

til bycenter, erhvervsvirksomheder

og uddannelsesinstitutioner

• at fremme effektive, billige og

fleksible kollektive trafiksystemer,

eventuelt kombinationssystemer

mellem individuel og

kollektiv trafik

• at regulere bilkørsel og parkering

i centrale byområder

• at besværliggøre biltrafik på

visse veje

• at adskille regional biltrafik og

lokal trafik, blandt andet via

nye adgangsveje til bykernen

og aflastningscentret og

anlæggelse af en motorringvej.

3.2.7.9

Cityerhverv og byboliger

En betydelig udfordring for

byplanlægningen er såvel fremkomsten

af de nye vidensbaserede

erhverv, der foretrækker en

placering i de centrale bydele,

som ønsket hos flere mennesker

om at bo centralt.

Det stiller ny krav til byudvikling,

byomdannelse og bybygning og

udvikling af integrerede bymiljøer.


26

3.3 Byudviklingens rækkefølge

De ovenfor beskrevne retningslinier

består af en række konkrete

byplanopgaver der skal løses over

25 år. De kan i tidsrækkefølge

groft deles op i tre etaper, der

lapper ind over hinanden.

3.3.1 Etape 1

2000 – 2005:

Dette er en her-og-nu-fase, der i

høj grad er bestemt af de

nuværende erhvervsforhold, den

nuværende bystruktur og byplanlægning

og af igangsatte initiativer

og planlægningsopgaver.

Denne fase strækker sig fem år

frem.

1. Byudvikling

Der sikres plads til den nødvendige

byudvikling. Først gennem

afrunding og færdiggørelse af

Sletten. Derpå i sydøstlig retning

omkring Halgård.

Novem Centerpark set fra Struer Landevej.

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

2. Landskab

Områderne ved Lille Døes og

Sletten færdiggøres.

Den østlige del af Vandkraftsøen

inddrages i et rekreativt stinet

rundt om søen.

3. Erhverv

Arealer til miljø- og videnerhverv

planlægges i NOVEM Centerpark.

De øvrige erhvervsområder ved

Søndergård, Viborgvej og Herningvej

videreudvikles i takt med

efterspørgslen.

Nyholmcentret udvikles til et

attraktivt aflastningscenter.

4. Uddannelse

Nye uddannelser udvikles på

tværs af eksisterende institutionsgrænser.

VITA videreudvikles som et CVU

(Center for Videregående Uddannelser)

med udgangspunkt i

pædagog- og sundhedsuddannelserne.

Der etableres et studenterhus for

at fremme et fagligt og socialt

samvirke mellem uddannelsesinstitutioner

og innovationsmiljøer.

5. Boligområder

Der etableres attraktive boligområder

og bomiljøer med social

integration og nærhed samt kort

afstand til grønne områder. Der

lægges vægt på seniorboliger, da

der derved samtidig frigøres

større familieboliger.

I Mejdal sikres plads til seniorbofællesskaber,

så større parcelhuse

kan frigøres til børnefamilier.

Den første etape af

Halgårdområdet byggemodnes til

parcelhuse og tæt-lav.

Kvarterløft Nørreland fortsættes.

6. Byomdannelse

Bymidten styrkes som handelsog

kulturcenter gennem detailhandelsplan.

Bymidtemiljøet forbedres,

blandt andet via nye

belægninger og facaderegler.

Arbejdet med Enghaveprojektet

forsættes.

Bebyggelse langs Storå planlægges.

Der planlægges en byomdannelse

i området mellem Skivevej og

Stationsvej.

7. Trafik

Der fastlægges placering af en ny

motorvej øst om byen så langt

ude, at der bliver plads til byudvikling

og så langt inde, at den

kan aflaste byens overordnede

vejnet.

Der anlægges sidetilslutninger til

Herningvej fra nyt erhvervsområde

på Nybo Bakke.

Skivevej forlægges til Rasmus

Færchs Vej, Hostrupsvej og

Stationsvej.

Stationsområdet udvikles til et

velfungerende trafikcenter for

regional- og lokal bus-tog-bilcykeltrafik.

Der skal planlægges, og trinvist

udføres, en fredeliggørelse af

boligområder i afgrænsede zoner.


Lemvig

Ringkøbing

Etape 1

Lemvig

Ringkøbing

Etape 2

Krunderup

Radius 4 km

NORD

Idrætscenter

vest

Krunderup

Radius 4 km

NORD

Lokalcenter

Idrætscenter

vest

Lokalcenter

NOVEM

Centerpark

Trekanten

Kaserne

øvelsesterræn

Nr. Felding

Skjern

Struer

Ndr. Ringvej

NOVEM

Centerpark

Trekanten

Kaserne

øvelsesterræn

Nr. Felding

Skjern

Center 2

Struer

Ndr. Ringvej

Hovedcenter

Center 2

Hovedcenter

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 27

Mejdal

Mejdal

Herning

Herning

Skive

Skive

Mejrup

Tvis

Mejrup

Tvis

Viborg

Viborg

Kort sigt 2001–2005

Erhverv

Bolig

Byomdannelse

Veje

Mellem sigt 2005–2015

Erhverv

Bolig

Byomdannelse

Veje

Eksisterende veje

Jernbane

Centerområde

Skole

Naturområde – eksisterende

Naturområde – fremtidigt

3.3.2 Etape 2

2005 – 2015:

Dette er en fase på mellemlangt

sigt, som i høj grad bygger videre

på kendte mål, modeller og

løsninger i byplanlægningen.

Denne fase tager også gradvist

hul på nye mål, principper og

løsninger.

1. Byudvikling

Mod nordvest, ud til Idrætscenter

Vest færdiggøres byudviklingen.

Der skal bygges videre ved

Halgård og i Mejrup. Der skal

igangsættes ny bydel mod nordøst

fra Hornshøj.

2. Landskab

Døeshøjene integreres i byen som

et besøgsområde og som en grøn

kile mod Krunderup.

Der foretages skovrejsning langs

Nordre Ringvej, ved Halgård og

ved Lægård Bæk.

Åen gennem bymidten forstærkes

som rekreativt element.


28

3. Erhverv

Der planlægges og gennemføres

gradvist blandede IT-erhvervsområder

og boligområder ved

Struervej og Stationsvej.

Søndergårdområdet udvides mod

nordøst.

4. Uddannelse

Landsdelscentersamarbejdet

udmøntes i en velkoordineret fordeling

af uddannelser i regionen.

Nye uddannelseskombinationer

udvikles i et bredt samarbejde

mellem uddannelsesinstitutionerne.

5. Boligområder

Ny bydel planlægges mod nordøst

udfra bæredygtighedsprincipper.

Her bygges boligområder op

omkring de naturgivne forhold

såsom vandhuller, engdrag,

bevoksninger eller andet, som

kan give et udgangspunkt for et

godt sted at bo.

Boligområderne skal veksle mellem

tæt og moderat høj bebyggelse

med urbane kvaliteter omgivet

af parcelhuse og grønne landskabskiler.

6. Byomdannelse

Byomdannelse i området mellem

Skivevej og Stationsvej gennemføres

gradvist.

Arealer langs Storå inden for

Cityringen kan bebygges med

centerfunktioner og attraktive

byboliger.

7. Trafik

Der skal bidrages til løsning af

byens trafikale problemer, dels

ved at opdele vejnettet i et lokalt

og et regionalt net, dels ved at

fredeliggøre store dele af det

lokale vejnet. Derudover ved at

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

opbygge korte og direkte stiforbindelser

og særlige kørebaner

for kollektiv trafik.

Nordre Ringvej forlænges mod

vest ud til Vilhelmsborgvej.

Omstigningspladser fra privatbil

til bus- og cykeltransport etableres

på strategiske trafikknudepunkter

ved indfaldsvejene.

Der planlægges og gennemføres

desuden en trinvis fortsættelse af

Ndr. Ringvej mod sydøst over

jernbanen til Skivevej og videre,

som en fordelingsvej, i den nye

bydel mellem Skivevej og

Viborgvej.

3.3.3 Etape 3

2015 – 2025:

Dette er en fase på langt sigt,

som er præget af nye mål, principper

og løsninger i byplanlægning

og byudformning i

vidensamfundet.

1. Byudvikling

Den runde og tætte by med radius

fire kilometer til centrum videreudvikles

mod nordøst mellem

Skivevej og Viborgvej.

Mod sydøst færdigbygges bydelen

ved Halgård.

2. Landskab

Gode bomiljøer i den nye bydel

planlægges ved at sikre eksisterende

vådområder og forberede

dem som bygrønninger og via

skovrejsning.

3. Erhverv

Der gøres plads til nye videnbaserede

virksomheder og innovationsmiljøer

i attraktive byområder

i eller nær bymidten.

4. Uddannelse

Det fysiske samspil mellem

uddannelsesinstitutionerne videreudvikles.

Det organisatoriske samarbejde i

Landsdelscenter MidtVest videreudvikles.

Der opføres en ny skole i den nye

Nordøst-bydel.

5. Boligområder

Der skal til stadighed udvikles

boformer, der er menneskelige i

deres indhold, ydre form og nærmiljø.

Det skal ske i et tæt samspil

med grønne områder.

Der skal opføres flere byboliger i

eller nær bymidten. Her kan bygges

i tre til fem etager, afhængig

af stedet.

I Ellebækområdet er der behov

for seniorbofællesskaber. Det kan

blandt andet ske ved sammenlægninger

af parcelhuse, det vil

sige via fortætning.

6. Byomdannelse

Byomdannelsen fortsættes i takt

med virksomheders stadig ændrede

lokaliseringsbehov og mindskede

miljøbelastning. Derfor kan

en større integration af byfunktioner

i eksisterende erhvervsområder

inden for Ringvejen blive

aktuelt.

Byomdannelsen af området mellem

Skivevej og Stationsvej

fortsættes.

7. Trafik

Den kollektive trafik og cykeltrafikken

bliver en dominerende

transportform i byen.

Den ydre motorvej øst om byen

gennemføres.

Omstigningspladser fra privatbil

til kollektiv transport etableres på

strategiske trafikknudepunkter

ved motorvejen.


Lemvig

Ringkøbing

Krunderup

NORD

Idrætscenter

vest

Lokalcenter

Etape 3 – hovedstruktur

Radius 4 km

Kort sigt 2001–2005

Erhverv

Bolig

Byomdannelse

Veje

Nr. Felding

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 29

NOVEM

Centerpark

Trekanten

Kaserne

øvelsesterræn

Skjern

Struer

Ndr. Ringvej

Center 2

Hovedcenter

Mellem sigt 2005–2015

Erhverv

Bolig

Byomdannelse

Veje

Hornshøj

Mejdal

Halgård

Fremtidig østlig omfartsvej

Lokalcenter

Herning

Lang sigt 2015–2025

Erhverv

Bolig

Byomdannelse

Veje

Skive

Mejrup

Tvis

Eksisterende veje

Jernbane

Centerområde

Viborg

Skole

Naturområde – eksisterende

Naturområde – fremtidigt


30

Del 4

Samarbejde

Det er nødvendigt med et bredt

samarbejde, hvis visionerne og de

mange initiativer for Holstebro

skal kunne realiseres.

For det første ønsker Byrådet at

invitere til et lokalt kontinuerligt

og tillidsfuldt samarbejde med

4.1 Mål for samarbejdet

Byrådet har opstillet følgende

mål for samarbejdet:

• at opbygge et kompetencemiljø

og udvikle Holstebro som et

vidensamfund

• at udforme en ny erhvervspolitik

lokalt og regionalt

4.2 Strategi for samarbejdet

Der skal opbygges et lokalt samarbejdsforum

i Holstebro mellem

erhvervslivets ledere, uddannelsesledere,

ledere af kulturinstitutionerne

og lederne i den offentlige

forvaltning således, at der bliver

et rum hvor man kan udveksle

ideer og udvikle nye uddannelser,

produkter og kulturinitiativer. Alt

4.3 Landsdelscenter MidtVest

En forudsætning for at landsdelscentret

vil kunne opnå de synlige

resultater, som alle ønsker, er at

der opbygges en organisation,

der kan skabe resultaterne.

Der skal opbygges en samarbejdsstruktur

og -kultur.

Det tager tid, men viljen i de fire

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025

byens erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner

og kulturlivet. Et lokalt

samarbejdsforum.

For det andet skal samarbejdet

mellem de fire kommuner i

Landsdelscenter MidtVest styrkes

yderligere.

• at fastholde den kulturelle profil

• at placere nye uddannelser i

Holstebro og forstærke de

eksisterende

• at udvikle et robust og smukt

bysamfund.

sammen på tværs af de kendte,

og til tider låste, strukturer.

Fundamentet for strategien har

således fire hjørnesten: erhvervslivet,

uddannelserne, kulturen og

forvaltningen.

Dette kompetencenetværk vil få

forskellig form og indhold,

afhængig af opgave.

kommuner er til stede, fordi man

forstår at samarbejde vil styrke

Vestjylland i den regionale konkurrence

om, at tiltrække private

virksomheder og investeringer

samt offentlige investeringer i nye

uddannelser, veje, baner, og lignende.


Udarbejdet af

Arbejdet er blevet udført af Holstebro Kommunes

Byplanafdeling i samarbejde med

Byplanfirmaet Skaarup & Jespersen A/S,

ved arkitekt Per Riisom.

En arbejdsgruppe har bidraget med grundmateriale

i form af plannotater og deltaget i diskussioner

Arbejdsgruppe:

Jørgen Udby, Teknisk Direktør

Carsten Maegaard-Nielsen, Byplanafdelingen

Søren Hemdorff, Byplanafdelingen (til 1.4.2001)

Niels Sparvath, Byplanafdelingen

Mogens Bjerring, Borgmesterkontoret

Jørgen Henningsen, Borgmesterkontoret

Mogens Høegh, Økonomisk sekretariat

Peder Kjær, Kultur- og Fritidsafdelingen

Kristen Ovesen, Dagsinstitutionsafdelingen

Bent Østergaard, Skoleafdelingen

Bjarne Hjortbak, Helseafdelingen

Ove Vendelbo, Teknisk Afdeling

En politisk styregruppe på fem byrådsmedlemmer

udpeget af Byrådet har, med stor interesse, deltaget

i diskussionerne om mål, strategi og midler under

hele forløbet.

Styregruppe:

PG Jensen, formand

Gunnar Kristensen

Arne Nielsen

Anna-Lise Lisbjerg

Niels Mortensen

Layout: Mark Gry Christiansen

Kort: Holstebro Kommunes digitale grundkort

Tryk

Typografi: ITC Legacy Sans

Papir:

Oplag: Publikationen er trykt i 1000 stk.

Henvendelse angående publikationen

Holstebro Kommune

Teknik & Miljø

Tlf. 9611 7558

Rådhuset

7500 Holstebro

E-post: teknikogmiljoe@holstebro.dk

Masterplan for Holstebro 2001 – 2025

kan citeres med kildeangivelse.

Holstebro, december 2001

More magazines by this user
Similar magazines