Del af landsdelscenter MidtVest - Holstebro Kommune

M A S T E R P L A N 

HOLSTEBRO 

2 0 0 1 - 2 0 2 5 

Del af landsdelscenter MidtVest 

Bidrag til planstrategi

Indholdsfortegnelse 

Introduktion 4 

Del 1 Visioner og værdier for Holstebros udvikling 5 

1.1 Indledning 5 

1.2 Visioner for Holstebros udvikling 5 

1.3 Værdier for Holstebros udvikling 6 

1.4 Indsatsområder 6 

1.5 Områder for retningslinjer 6 

Del 2 Bypolitik for Holstebro 7 


2.2 Faser for byens udvikling 7 

2.2.1 Fase 1 7 

2.2.2 Fase 2 7 

2.3 Bypolitik – prioritering 8 

2.3.1 Landsdelscenter MidtVest 8 

2.3.2 Erhverv 9 

2.3.3 Informationsteknologi 9 

2.3.4 Uddannelse 10 

2.3.5 Kultur 10 

2.3.6. Bykvalitet 11 

2.3.7 Bæredygtig udvikling 11 

2.3.8 Internationalisering og regionalisering 12 

2.3.9 Samarbejde 12 

Del 3 Retningslinier for byplanlægning 13 


3.2 Retningslinier for den fysiske planlægning 13 

3.2.1 Hovedstruktur og byudviklingsretninger 13 

3.2.2 Bæredygtig byudvikling 16 

3.2.3 Arealbehov 17 

3.2.4 Byomdannelse 18 

3.2.5 Erhvervsområder 20 

3.2.6 Byens trafik 20 

3.2.7 By- og landsskabsmæssige hovedelementer 23 

3.3 Byudviklingens rækkefølge 26 

3.3.1 Etape 1 26 

3.3.2 Etape 2 27 

3.3.3 Etape 3 28 

Del 4 Samarbejde 30 

4.1 Mål for samarbejdet 30 

4.2 Strategi for samarbejdet 30 

4.3 Landsdelscenter MidtVest 30

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 3 

Forord 

Holstebro Byråd har vedtaget denne ‘Masterplan for Holstebro’, der handler om byens 

udvikling i de næste 25 år og samtidig er et bidrag til planstrategi for Holstebro. 

Med Masterplanen ønsker Byrådet på én gang at fremlægge visioner for Holstebro og 

samtidig sikre sig det størst mulige råderum, hvis helt nye muligheder dukker op. 

Masterplanen beskriver dermed kursen i de kommende år, og er samtidig et godt grundlag 

for at foretage nødvendige justeringer og ændringer.. 

Byrådet ønsker at Holstebro skal være en dynamisk kultur-, uddannelses- og erhvervsby. 

Et attraktivt bysamfund, der også i fremtiden vil trives og vokse, så nye borgere, nye 

arbejdspladser, gode bosætningsforhold, alsidige uddannelsesmuligheder, kulturtilbud 

og fritidsaktiviteter giver vækst, velstand og velfærd. 

Masterplanen bygger videre på en vision og planlægning, der blev grundlagt allerede i starten 

af 1960’erne. Byrådet vil gerne bidrage til denne kontinuitet, der er et godt fundament 

for de kommende års udvikling. 

Masterplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem en styregruppe på fem byrådspolitikere, 

en arbejdsgruppe med embedsmænd og en byplankonsulent. 

Der er udarbejdet et grundlagsmateriale, som består af 12 plannotater. Her er der foretaget 

grundige analyser af udgangspunktet for de fremskrivninger af udviklingen, som 

Masterplanen bygger på. Det er vigtigt at understrege, at hvis disse forudsætninger ændres, 

så ændrer Masterplanens mål og retningslinier sig også i større eller mindre grad. 

Sådan er det med al planlægning. Derfor er Masterplanen gjort så tilpas overordnet over 

for de ændringer der vil komme, at den vil kunne holde som plangrundlag en del år frem, 

før den må revideres. 

I arbejdet er der indgået interviews med personer indenfor erhverv, undervisning, kultur, 

politik og forvaltning i Holstebro. Der indgår et delprojekt om bæredygtig byudvikling i 

samarbejde med Miljøministeriet. 

Under den offentlige høring, som varede i 5 måneder, blev der udleveret ca. 600 eksemplarer 

af Masterplanforslaget og ca. 400 eksemplarer af en særlig ungdomsudgave. 

Forvaltningen orienterede om planen på 4 offentlige møder og i et par lukkede møder. 

Der blev afholdt et fremtidsværksted for studerende samt elever fra gymnasiet og 10. klasse. 

Forslaget blev lagt ud på Kommunens hjemmeside med link til et debatforum. 

Ved udløbet af høringsperioden var der afleveret 43 ændringsforslag, som alle blev politisk 

behandlet. 

På den måde er Masterplanen blevet Byrådets og borgernes egen plan. 

Dette ejerskab har betydning for Masterplanens gennemførelse i de kommende år. 

Byrådet takker alle for det hidtidige samarbejde og lægger op til at fortsætte og styrke 

samarbejdet med alle, der ønsker at medvirke til at gennemføre Masterplanen. 

Byrådet ønsker at Masterplanen skal styrke Holstebro – også som en engageret og 

markant samarbejdspartner i Landsdelscenter MidtVest. 

Byrådet skal revidere kommuneplanen i 2002. Masterplanen vil indgå i den nye kommuneplan 

og blandt andet bidrage til den nye planstrategi.

4 

Introduktion 

Holstebro Byråd har valgt at bruge ordet 

Masterplan om det arbejde, der hermed foreligger. 

Der er ikke tale om en traditionel fysisk plan. 

Masterplanen er derimod en vision for Holstebros 

udvikling som et dynamisk bysamfund og en smuk 

by. 

Masterplanen består af 4 dele som er indbyrdes 

afhængige og understøtter hinanden. 

1. Første del beskriver Byrådets visioner og værdier 

for Holstebro. 

2. Andel del indeholder en bypolitik for Holstebro 

for den ønskede udvikling indenfor eksempelvis 

erhverv, kultur, uddannelse, bykvalitet og bæredygtighed. 

3. Tredje del beskriver konkrete retningslinier for 

byudvikling, for eksempel byudviklingsretninger, 

byomdannelse, trafik, arkitektur og landskabsforhold. 

4. Fjerde del beskriver Byrådets ønsker om samarbejde 

for at fremme byens og landsdelscentrets 

udvikling. 

Visioner og værdier 

Bypolitik 

Byplanlægning 

(retningslinier for...) 

Samarbejde 

Masterplanens 4 dele 

HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 

Kommuneplanlægning 

Masterplanen består af 4 dele: visioner og værdier, bypolitik, 

retningslinier for byudvikling og samarbejde. 

Byrådet lægger særlig vægt på, at der er en god sammenhæng 

mellem den nævnte bypolitik og byens 

fysiske udvikling. Byrådet betragter byen som en 

væsentlig erhvervspolitisk rammebetingelse, og bykvalitet 

som en vigtig økonomisk faktor. 

Byrådet har med Masterplanen fået udstukket nogle 

langsigtede pejlemærker for byens udvikling, der har 

stor betydning for en række aktuelle planspørgsmål. 

Det er blandt andet udpegning af arealer til nye 

boligområder, muligheder for at placere en ny ringvej 

øst om byen, byens fremtidige centerstruktur, 

placering af nye IT-erhverv, Holstebros rolle i 

Landsdelscenter MidtVest og Holstebro som uddannelsesby. 

Når der i Masterplanen tales om "byen" er det fordi 

det især er Holstebro byområde, der står over for en 

række presserende byplanspørgsmål. Men resten af 

kommunens lokalsamfund er ikke blevet glemt. Når 

Kommuneplanen skal revideres vil hele kommunen 

blive inddraget. 

Samfundsudvikling 

Industrisamfund 

Holstebro 

Hovedstad 

2001 2025 

Overgangsfasen 

Masterplanen 

Vidensamfund 

Bypolitikken udmøntes i handlingsplaner for 

erhvervsudvikling osv. Retningslinier for 

byplanlægning udmøntes i ny kommuneplan.

1.1 Indledning 

Masterplanen er ikke en lovbunden 

planlægning. Byrådet og borgerne 

er derfor frit stillet med 

hensyn til indhold, form og 

debat. 

1.2 Visioner for Holstebros udvikling 

Det bliver overgangen fra industrisamfundet 

til vidensamfundet, 

der kommer på samfundets – og 

Holstebros – dagsorden i de 

kommende år. 

Den ny dagsorden skal ses som 

en naturlig forlængelse af kommunens 

oprindelige bypolitik fra 

1960'erne og 1970'erne, hvor 

kommunen satsede markant på 

handel, kultur, uddannelse og 

bosætningsmiljø. Man ville have 

del i den industrielle udvikling, 

som havde præget Herning og 

Ikastområdet siden slutningen af 

1950'erne. Samtidig ville man 

undgå, at borgerne flyttede til 

industribyerne og til uddannelsesbyerne. 

I dag er den store udfordring i 

forbindelse med en Masterplan 

for Holstebro, at planen, for det 

første skal omfatte industrisamfundet, 

som byen – sammen med 

indtægterne fra andre eksisterende 

erhverv – skal leve af mange år 

endnu. For det andet skal planen 

omfatte vidensamfundet, der bliver 

den fremtidige indtægtskilde 

og som adskiller sig meget fra 

industrisamfundet. 


Del 1 

Visioner og værdier for Holstebros udvikling 

Vidensamfundet er et meget 

komplekst samfund, der lever af 

videnbaserede virksomheder, 

institutioner og mennesker, der 

udvikler, producerer, køber og 

sælger viden. Den grundlæggende 

ressource er viden og mennesker. 

Det hviler på en global økonomi, 

omfattende arbejdsdeling og 

utallige netværksdannelser mellem 

virksomheder, institutioner 

og mennesker. 

Samfundets kompleksitet forudsætter 

en avanceret informationsteknologi 

og et højt uddannelsesniveau. 

Byen får en vigtigt rolle som 

ramme for nye og kreative miljøer 

og som mødested for mennesker, 

virksomheder og institutioner. 

Den bliver moderne og internationalt 

orienteret, men på grundlag 

af en lokal og regional identitet. 

Vidensamfundet vil eksistere side 

om side med industrisamfundet i 

en længere overgangsperiode, 

men det vil i stadig stigende grad 

blive dominerende og efterhånden 

helt afgørende for alle forhold 

i Holstebro. 

Udviklingen kommer dog ikke af 

sig selv. Ikke mindst på grund 

af den lidt afsides beliggenhed, i 

forhold til større og mere centralt 

beliggende byer, kan Holstebro 

risikere at ende i en lavvækstfælde. 

Byrådet har derfor udvalgt en 

bred vifte af områder, hvor man 

vil støtte udviklingen. Områderne 

hænger logisk sammen og muliggør 

derved en nødvendig helhedsorienteret 

indsats. På kortere sigt 

gælder det erhvervspolitik, 

uddannelse, bykvalitet og landsdelscenter 

og på længere sigt 

også informationsteknologi, kultur, 

bæredygtig udvikling, internationalisering 

og regionalisering 

samt samarbejde. 

Der bliver tale om en vækstorienteret 

bypolitik. En politik, der 

også tager højde for regionaliseringen, 

hvor byen gradvist bliver 

del af en større region med stigende 

indbyrdes konkurrence, 

men også samarbejde og specialisering.

6 

1.3 Værdier for Holstebros udvikling 

Byrådet ønsker, at Holstebros 

udvikling i de kommende år 

bæres af følgende værdier og 

kvaliteter: 

1.4 Indsatsområder 

Visionerne for Holstebro 2025 vil 

i Masterplanens Del 2 blive 

omsat i en bypolitik med ni indsatsområder: 

1.5 Retningslinjer for byplanlægning 

I Del 3 vil udarbejdelsen af de 

fysiske retningslinjer til realisering 

af visionerne og bypolitikken ske 

under følgende opdeling: 

• byens hovedstruktur og 

byudviklingsretninger 

• bæredygtig byudvikling 

• arealbehov 

• byomdannelse 

• erhverv 

• byens trafik 

• by- og landskabsmæssige 

hovedspørgsmål 


• tradition og fornyelse 

• fremsynethed og kreativitet 

• samarbejde og tillid 

• bæredygtighed og ansvarlighed 

• åbenhed og gæstfrihed 

• sundhed, livsglæde og skønhed. 

• landsdelscenter 

• erhverv 

• informationsteknologi 

• uddannelse 

• kultur 

• bykvalitet 

• bæredygtig udvikling 

• internationalisering og 

regionalisering 

• samarbejde. 

Byrådet ønsker at overdrage et 

dynamisk og fremtidsdueligt 

bysamfund til de kommende 

generationer og opfordrer alle 

borgere, foreninger, virksomheder, 

institutioner og organisationer 

til at medvirke til at løse 

denne fælles ambition. 

Byrådet ser med denne Masterplan 

frem til en engageret debat 

om byens fremtid med alle involverede 

parter.


Bypolitik i Holstebro 


Denne del af Masterplanen viser 

byrådets strategi for at føre visionerne 

om Holstebro 2025 ud i 

livet. Det handler med andre ord 

om den indsats, der skal gøres 

for at udvikle Holstebro erhvervsmæssigt, 

socialt, kulturelt og 

fysisk. 

Bypolitikken skal ses som et 

oplæg til diskussion med borgere, 

erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. 

Det er altså ikke et færdigt 

produkt, men stikord -og en invitation- 

til samarbejde med de 

berørte parter inden for de ni 

indsatsområder, landsdelscenter, 

erhverv, kultur, uddannelse, infor- 

2.2 Faser i bysamfundets udvikling 

Byrådet opdeler udviklingen af 

Holstebro i to overlappende 

hovedfaser. En fase på kortere 

sigt der cirka går fra 2001 til 

2015, og en langsigtet fra 2010 

til 2025. 

Fase 1 

Fortsættelse 

af den hidtidige 

udvikling 

Fase 2 

Udvikling af et 

vidensamfund 

2000 

2010 

2015 

2025 


mationsteknologi, bykvalitet, 

bæredygtig udvikling, internationalisering 

/ regionalisering og 

samarbejde. 

Det er afgørende at få diskuteret, 

hvilken erhvervsudvikling, der vil 

kunne blive livsgrundlaget for 

Holstebro i de kommende generationer. 

Det er også vigtigt at få 

diskuteret, hvordan man kan 

støtte og påvirke denne erhvervsudvikling. 

Bypolitikken udgør forudsætningerne 

for den fysiske planlægning 

og de konkrete retningslinjer, 

som følger i DEL 3. 

2.2.1 fase 1 

Opgaver for udviklingen i 

Holstebro på kortere sigt: 

• at udvikle og stabilisere 

Holstebros nuværende basis, 

det vil sige produktions- og 

serviceerhverv, handelsog servicecenter, 

turisme, kultur, 

uddannelse og bosætning 

• at fortsætte kommunens markante 

kulturpolitik 

• at styrke indsatsen for at fremme 

erhvervsudvikling, uddannelse 

og bykvalitet i bred forstand 

• at styrke samarbejdet lokalt og 

regionalt 

• at forberede en indsats til 

fremme af vidensamfundet ved 

i første omgang at udarbejde 

en strategi for vidensamfundet 

• at sikre en fortsat udvikling af 

et bæredygtigt miljø. 

Bypolitik 

2.2.2 fase 2 

Fysisk 

planlægning 

Bypolitikken er baggrund for den fysiske 

planlægning 

Opgaver for udviklingen i 

Holstebro på længere sigt: 

• at udvikle Holstebro som 

vidensamfund 

• at udvikle Holstebro som et 

moderne og internationalt 

orienteret samfund 

• at udvikle en alsidig og levende 

by i en region med en markant 

national og international tiltrækningskraft 

• at udvikle en spændende og 

smuk by 

• at fastholde byens og egnens 

identitet, særpræg og profil. 

Disse overordnede opgaver skal 

nås ved en satsning indenfor de 

ni indsatsområder. 

Det er afgørende, at indsatsen 

indenfor hvert af disse områder 

tilrettelægges sådan, at de gensidigt 

understøtter hinanden.

8 

2.3 Bypolitik – prioritering 

I det følgende beskrives byrådets 

initiativer og ønsker indenfor de 

ni indsatsområder. 

De ni områder – landsdelscenter, 

erhvervspolitik, uddannelse, bykvalitet, 

informationsteknologi, 

kultur, bæredygtig udvikling, 

internationalisering og regionalisering 

samt samarbejde – er 

valgt, fordi de muliggør en helhedsorienteret 

indsats for at bringe 

Holstebro over i vidensamfundet. 

De er samtidig valgt udfra en 

vurdering af Holstebros styrkepositioner 

og mangler. 

Holstebro har afgørende styrkepositioner 

indenfor bykvalitet og 

bydele og indenfor det kulturelle, 

handelsmæssige og uddannelsesmæssige 

område, skønt indsatsen 

på uddannelsesområdet kunne 

styrkes. 

Andre områder, der bør styrkes, 

er erhvervspolitik, internationalisering, 

informationsteknologi og 

samarbejde. 

De indsatsområder, der får 

førsteprioritet, er erhvervspolitik, 

uddannelse og bykvalitet. 

Det helt centrale indsatsområde 

bliver erhvervslivet, mens de 

andre indsatsområder gerne skal 

bidrage til at styrke erhvervsudviklingen. 


2.3.1 

Landsdelscenter MidtVest 

Det nye landsdelscenter 

Holstebro, Herning, Ikast og 

Struer er en realitet og skal udvikles 

til et nyt regionalt kompetenceområde. 

Holstebro bliver dermed 

gradvist del af en større region 

med stigende indbyrdes konkurrence, 

men også samarbejde, 

rollefordeling og specialisering. 

Fokus vil være på kompetenceudvikling. 

Parterne skal udpege fælles indsatsområder 

og finde deres egen 

rolle og arbejdsdeling i dette 

samarbejde. 

De fælles indsatsområder kan / 

skal være: 

• infrastruktur 

• uddannelse 

• kultur og fritid 

• erhverv (politik, strategi, EU, 

fysisk planlægning). 

I landsdelscentersammenhæng er 

de særlige styrkepositioner, som 

Holstebro skal videreudvikle 

blandt andet følgende: 

• de humanistiske, samfundsfaglige 

og sundhedsfaglige uddannelser 

• fælles overbygning til disse 

uddannelser på Center for 

Videregående Uddannelse, 

CVU 

• kultur 

• erhverv som metal, træ, plast, 

fødevarer, nydelsesmidler 

• handel 

• bomiljø. 

Eksisterende og nye landsdelscentre. 

Landsdelscenter MidtVest. 

Industri 

Vidensamfund 

Vidensamfundet skal trækkes vest på.

2.3.2 Erhverv 

Erhvervslivet er et helt centralt 

indsatsområde, da erhvervslivet 

sammen med landsdelscentret er 

en af de vigtigste forudsætninger 

for byens udvikling. 

Erhvervsstrukturen er i dag domineret 

af produktionserhverv, et 

forholdsvist lavt uddannelsesniveau, 

en begrænset anvendelse af 

høj- og informationsteknologi, 

begrænset forretningsservice og 

andre serviceerhverv set i forhold 

til Østjylland og Øresundsregionen. 

Der skal gøres en særlig indsats 

for, at regionen ikke fastholdes i 

en industriel erhvervsstruktur, der 

ellers op gennem tresserne, halvfjerdserne 

og firserne var meget 

dynamisk og bragte regionen op 

på det almindelige velstandsniveau. 

Det er dog en absolut styrkeposition, 

at virksomhederne er 

meget eksportorienterede, og at 

mange virksomheder går foran i 

modernisering og teknologisk 

udvikling. 

Den erhvervspolitiske indsats er 

selve nerven i den kommende 

indsats for at fremme byens 

udvikling. Byrådet foreslår en 

mere offensiv indsats i samarbejde 

med erhvervslivet og med 

Landsdelscentret. 

En ny erhvervspolitik vil indeholde 

to hovedspor: 

• at fremme de eksisterende styrkebrancher 

i Holstebro 

• at fremme nye videnbaserede 

serviceerhverv og erhvervsmiljøer. 


Erhvervsfremmeindsatsen skal 

blandt andet indeholde følgende 

elementer: 

• at styrke erhvervsservice for det 

eksisterende erhvervsliv 

• at styrke Holstebro som handels- 

og regionscenter 

• at styrke eksisterende branchers 

udvikling som moderne 

teknologiske, videnbaserede 

organisationer, herunder styrke 

brancher som fødevarer, nydelsesmidler, 

metal, træ og plast 

• at bidrage til dannelse af virksomheder 

indenfor internethandel, 

forretningsservice og 

anden avanceret servicevirksomhed, 

lokalt og regionalt 

• at bidrage til udviklingen af 

vidensamfundet i Holstebro, 

blandt andet ved at udarbejde 

en strategi for vidensamfundets 

udvikling 

• at stimulere bæredygtige 

vækstmiljøer for iværksættere 

indenfor de erhvervsmæssige, 

kulturelle og sociale områder 

• at bidrage til erhvervsudviklingen 

gennem en offensiv byplanlægning, 

herunder byomdannelse, 

udformning af byrum, 

trafikal fremkommelighed, 

gode parkeringsforhold, 

vejforsyning samt jordpolitik. 

Udlæg af nødvendigt industriareal 

og areal til videnbaserede 

virksomheder i attraktive byområder 

• at bidrage til erhvervsudviklingen 

generelt gennem indsatsen 

på en lang række andre områder. 

Netværksamfundet i Danmark. 

Nordjylland og Ørestanden er pilotområder. 

Hvad med Holstebro? 

2.3.3 

Informationsteknologi 

Informationsteknologien er et 

afgørende redskab for videreudviklingen 

af erhvervslivet, virksomhederne, 

institutionerne, og er en 

teknisk betingelse for vidensamfundet. 

Brugerne skal beherske 

denne teknologi og samtidig være 

modtagelige for alle de informationer 

og muligheder nettet tilbyder, 

og forstå at bringe dem i 

anvendelse. 

Det er nødvendigt at etablere et 

åbent, tilgængeligt, billigt og 

effektivt højhastighedsnet for 

alle, ikke bare for erhvervslivet, 

men også for borgerne. Hele 

lokalsamfundet skal have et 

informationsteknologisk løft. 

Byrådet vil derfor 

• i samarbejde med 

Landsdelscentret, amtet, 

erhvervslivet og institutionerne 

få udarbejdet en langsigtet ITstrategi, 

der omfatter erhvervslivet 

og øvrige dele af samfundet. 

Erfaringerne med kommunens 

intranet vil indgå heri.

10 

2.3.4 Uddannelse 

Uddannelse, viden og kreativitet 

er en af de vigtigste nøgler til 

fremtiden. Det er helt afgørende 

at få styrket uddannelsesniveauet 

i Holstebro og i hele regionen 

som forudsætning for vækst og 

fremgang i erhvervsliv og samfund. 

Holstebro og regionen råder over 

betydelige uddannelsespotentialer 

og institutioner. Opgaven er 

at få disse til at bidrage offensivt 

til samfundets uddannelsesbehov 

i et tempo, der er afpasset med 

de samfundsmæssige udviklingsfaser. 

Byrådet vil bidrage til: 

• at der sker en målrettet koordinering 

af hele det regionale 

uddannelsessystem 

• at der til dette formål etableres 

lokale og regionale strategiske 

uddannelsesfora med deltagelse 

af såvel udbydere som brugere 

• at uddannelsessektoren i 

højest mulig grad bliver efterspørgselsorienteret 

• at Holstebro indgår i en regional 

arbejdsdeling på uddannelsesområdet 

og varetager de 

humanistiske uddannelser 


• at der etableres en strategisk 

uddannelsesansvarlig 

• at der udarbejdes et overblik 

over regionens viden og kompetence: 

et kompetenceregnskab 

• at der etableres innovationsmiljøer, 

forskerpark, nye 

uddannelser, bl.a. i NOVEM 

• at der etableres mødesteder og 

miljøer for studerende i eller 

nær bymidten 

• at samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne 

styrkes 

med henblik på nye kombinationsmuligheder 

• at folkeskolen styrkes med 

henblik på at udvikle kreative, 

initiativtagende og studieegnede 

elever. 

2.3.5 Kultur 

Det kulturelle område har været 

afgørende for Holstebros udvikling 

gennem de sidste cirka 40 år, 

og området vil også i fremtiden 

være en betydelig faktor for 

udviklingen. 

Det kulturelle område består af 

en række selvstændige kulturinstitutioner, 

folkelige foreninger og 

organisationer af vidt forskellig 

karakter. Dertil kommer indsatsen 

fra kommunen, herunder fra 

de kommunale institutioner. 

Uddannelse i Holstebro Kulturinstitutioner i Holstebro 

Kulturens bidrag til byens og 

erhvervslivets udvikling er imidlertid 

ikke af samme direkte karakter 

som, for eksempel, uddannelsesområdets 

bidrag. Kulturen har 

sit eget selvstændige liv, der til 

gengæld virker med stor indirekte 

kraft. Kulturen er i høj grad identitetsskabende 

for Holstebro. 

I lyset heraf bør der ikke udarbejdes 

en egentlig kulturpolitik i traditionel 

forstand, men snarere 

gennemføres en mere handlingsorienteret 

indsats med fleksibel 

tilpasningsevne, der formår at 

samle interessante muligheder 

op. Det vil sige, at man skal 

understøtte foreninger, klubber, 

institutioner, ildsjæle og aktive 

kulturmiljøer samt støtte og 

udnytte spændende ideer og opståede 

muligheder. 

Byrådet vil bidrage til den kulturelle 

udvikling ved: 

• at opretholde den kulturelle 

dialog, bl.a. ved at oprette et 

kulturelt dialogforum 

• at udarbejde et kulturkatalog 

over de forskellige kulturparters 

aktiviteter, ideer, planer og 

visioner 

• at satse på nøgleområder som 

media i forhold til børn og 

unge, kulturel iværksættelse 

m.m. 

• at give subkulturerne mulighed 

for at udfolde deres behov 

• at inddrage kulturinstitutionerne 

i relevante projekter, for 

eksempel kvarterløftprojektet 

på Nørreland. 

Et fælles og udfordrende kulturtema 

for et samspil mellem foreningerne, 

kulturinstitutionerne og 

kommunen kan i de kommende 

år være indvandrerne – de nye 

danskere.

2.3.6 Bykvalitet 

Den øgede regionale konkurrence 

mellem byerne handler blandt 

andet om at tiltrække arbejdskraft 

til virksomheder og institutioner. 

Her får bykvalitet, attraktive 

og aktive bydele, gode boliger og 

offentlige institutioner af høj kvalitet 

stor betydning. 

Begrebet bykvalitet dækker over 

en smuk by, et attraktivt landskab, 

en dynamisk og oplevelsesrig 

bymidte, spændende arkitektur 

og byggeri, attraktive byrum 

og lignende. 

Bydelene skal rumme lokale aktivitets- 

og servicetilbud, sociale 

fællesskaber og netværk. Samtidig 

skal de have flere typer af boliger 

til forskellige behov og familieformer 

og ikke blot til kernefamilien. 

Byrådet vil satse på: 

• at styrke bymidten som handels- 

og kulturcentrum 

• at fremme spændende arkitektur, 

gadebelægninger, byinventar 

og landskabets indpasning 

i byen 

• at planlægge og understøtte 

lokale knudepunkter i de forskellige 

bydele 

• at bidrage til dannelse af sociale 

fællesskaber 

• at eksperimentere med attraktive 

byboliger på et bæredygtigt 

grundlag 

• at fremme rotation i boligmassen 

gennem et passende 

udbud af gode boliger til alle 

familietyper og aldre 

• at udvikle institutioner af høj 

kvalitet, for eksempel folkeskolen. 


Folkeskolen er blevet en af de 

væsentligste faktorer, når børnefamilierne 

vælger, hvor de vil bo. 

Blandt andet derfor skal folkeskolen 

udvikles, så de fysiske og 

indholdsmæssige rammer er gode 

og fremtidsorienterede. 

2.3.7 Bæredygtig udvikling 

Det er et vanskeligt og endnu ikke 

besvaret spørgsmål, hvad der er 

en bæredygtig by. Man kan groft 

sagt skelne mellem to typer: 

• byen i det grønne, den tætte 

by med natur uden om. 

• det grønne i byen, den åbne by 

med natur inde i. 

For at komme det nærmere har 

Holstebro Kommune sammen 

med Miljøministeriet udarbejdet 

et pilotprojekt om byudvikling og 

bæredygtighed. 

Indsatsen inden for bæredygtighed 

omfatter to hovedområder. 

Det ene er arbejdet med Agenda 

21 og det andet en bæredygtig 

bystruktur. 

Agenda 21 arbejdet består dels af 

konkrete projekter og anlæg, dels 

af samarbejde med de relevante 

interesseorganisationer. 

Bæredygtig bystruktur handler 

om de sammenhænge, der er 

mellem byens fysiske struktur, 

udformning, bebyggelsestæthed, 

vejnet og grønne områder på den 

ene side, og forurening og anden 

miljøbelastning på den anden 

side. 

Byrådet vil søge: 

• at begrænse byens udvidelse i 

landskaber og landbrugsområder 

ved, for eksempel, at bygge 

tættere og højere og fremme 

byomdannelsen 

• at begrænse byarealforbruget 

pr. borger, blandt andet ved at 

bygge flere små boliger, 

udlægge mindre grunde 

og/eller bygge i flere etager 

• at fremme kollektiv, gående og 

cyklende trafik, for eksempel 

ved at udlægge korte, direkte 

og velbeliggende stier og særlige 

kørebaner til busser 

• at begrænse trafikomfanget 

ved for eksempel at fremme en 

større blanding af byfunktionerne: 

bolig, erhverv og institutioner 

• at placere nye byområder og 

byfunktioner i forhold til eksisterende 

byområder og 

byfunktioner på en økonomisk 

hensigtsmæssig måde. 

Det er blandt andet den større 

interesse hos yngre, ældre og hos 

enlige for at bo bymæssigt, der 

dels skaber et behov for boliger 

med en central beliggenhed, dels 

et behov for produktudvikling af 

moderne byboliger. 

Hos moderne IT-virksomheder og 

andre videnbaserede og serviceproducerende 

erhvervstyper ses 

desuden en stigende interesse for 

en beliggenhed i byområder med 

høj bykvalitet. Begge disse tendenser 

kan forventes at blive 

dominerende måske allerede 

indenfor 5 – 10 år.

12 

De nævnte ændringer må derfor 

gennemføres efterhånden og gennem 

flere faser. Primært sådan, 

at de kendte og aktuelle løsningsmodeller 

anvendes i det kortere 

sigte, mens de nye løsninger indføres 

gradvist. Sekundært bør de 

nye løsningsmodeller afprøves 

gennem pilotprojekter eller lignende. 

Man kan for eksempel 

gennemføre pilotprojekter om 

produktudvikling og opførelse af 

nye former for byboliger, boligområder 

med en højere grad af 

kompakthed, integrerede byområder, 

fortætning, højt byggeri og 

byomdannelse. 

Under alle omstændigheder skal 

målsætningen for de nye løsninger 

være at give større bykvalitet. 

Et særligt vigtigt emne under 

bæredygtig byudvikling er byens 

trafik. Spørgsmålet er, hvordan 

der på længere sigt kan gennemføres 

ændringer i trafikmønster, 

trafikvaner, trafikstruktur og vejnet, 

der både kan give bedre 

bymiljø og bedre bykvalitet, uden 

for store begrænsninger i det trafikale 

serviceniveau. 


2.3.8 

Internationalisering og 

regionalisering 

Den internationale konkurrence 

slår efterhånden igennem i hele 

erhvervslivet og på mange andre 

områder. Vilkårerne bliver mere 

globale, dermed også Holstebros 

indtægtskilder. 

Mange af byens virksomheder 

arbejder internationalt og har 

derfor en international strategi. I 

takt med denne udvikling bliver 

de lokale og regionale rammebetingelser 

for erhvervslivet stadig 

vigtigere. 

Kommunen etablerer gennem sin 

planlægningsvirksomhed og på 

flere andre områder nogle af de 

afgørende lokale rammebetingelser 

for erhvervslivet. 

Byrådet vil derfor satse på: 

at tænke internationalt og sikre, 

at de rammebetingelser, som 

man har ansvaret for, har international 

standard 

Den regionale konkurrence mellem 

byerne bliver stærkere. 

Markederne for arbejds-kraft, 

produktion, kapital, uddannelse, 

boliger mv. smelter sammen i stadig 

større regioner, der omslutter 

flere bysamfund. 

Byrådet vil derfor satse på: 

at tænke i regional konkurrenceevne, 

arbejdsdeling og specialisering. 

2.3.9 Samarbejde 

Kommunen bør indgå samarbejde 

med andre parter for at løse 

opgaverne på flere af de ovennævnte 

indsatsområder. 

Nogle opgaver skal løses i et regionalt 

samarbejde med for eksempel 

Landsdelscentrets parter eller 

med amtet. Det gælder blandt 

andet dele af erhvervspolitikken, 

IT-udvikling, uddannelsesområdet, 

dele af det kulturelle område, 

overordnede veje, markedsføring 

mv. 

Andre opgaver skal håndteres i et 

lokalt samarbejde med erhvervslivet. 

Det drejer sig for eksempel 

om detailhandel, erhvervspolitik 

og det kulturelle område. 

Byrådet vil bidrage til: 

• at fremme det lokale samarbejde 

med erhvervslivet om en 

slagkraftig erhvervspolitik 

• at fremme det lokale og regionale 

samarbejde på kulturområdet 

• at styrke det lokale og regionale 

samarbejde om trafik, ITudvikling, 

uddannelse, kultur, 

erhvervspolitik og markedsføring. 

Holstebro skal finde sin rolle i 

det regionale mønster ikke bare i 

forhold Herning, Ikast, Struer og 

Ringkøbing, men også i forhold 

til byer som Viborg, Skive, 

Silkeborg og Århus.


Retningslinier for byudvikling 


Denne del af Masterplanen indeholder 

retningslinjer for byudviklingen 

i de kommende 25 år. 

Masterplanen indeholder i denne 

del en overordnet og grovmasket 

fysisk strukturplan, der trækker 

de store linier op. 


Den skal følges op i kommuneplan, 

lokalplaner og anden relevant 

planlægning. 

Det afgørende for udarbejdelsen 

af retningslinjerne har været at få 

byens fysiske struktur til at understøtte 

den erhvervs- og samfundsudvikling, 

som bliver livsgrundlaget 

i fremtiden. 

3.2 Retningslinier for den fysiske planlægning 

Disse retningslinier for byens fysiske 

udvikling indeholder følgende 

elementer: 

• byens hovedstruktur og byudviklingsretninger 

• hovedcenter 

• bydele 

• byens identitet 

• bæredygtig udvikling 

• arealbehov 

• byomdannelse 

• erhverv 

• byens trafik 

• by- og landskabsmæssige 

hovedelementer 

Bymodel 

3.2.1 

Hovedstruktur og 

byudviklingsretninger 

Der skal udlægges nyt samlet byareal 

på 425 ha fordelt på boliger, 

erhverv mm. Disse nye arealer 

skal for det første placeres i 

forhold til den bymodel, der vælges 

for byens langsigtede udvikling 

– også efter 2025. 

For det andet skal de nye byarealer 

placeres på en hensigtsmæssig 

måde i forhold til den eksisterende 

bystruktur, det vil sige veje, 

tekniske anlæg, boligområder, 

industriområder, skoler, landskaber 

og landbrugsområder. 

Som model for den fremtidige 

bystruktur vælges en cirkulær og 

koncentreret bymodel. 

Landskabsprincip: Det grønne i byen. 

Hensigten med denne bymodel 

er: 

• at fremme en bæredygtig 

byudvikling 

• at opnå så korte afstande fra 

center til periferi, at det fremmer 

den kollektive trafik samt 

cyklende og gående trafik 

• at sikre bedre udnyttelse af 

eksisterende faciliteter og 

anlæg 

• at understøtte det regionale 

handelscenter i bymidten 

• at understøtte en række åbne 

bydele 

• at markere en tydelig grænse 

mellem by og land, og derved 

både understrege det urbane 

og det landskabelige: byen i 

landskabet. 

Byens struktur rummer en række 

åbne bydele centreret om nogle 

fællesfaciliteter, et centrum, hvorfra 

stier og trafikforbindelser 

udgår. Bydelene er ikke geografisk 

afgrænsede, men udgår fra 

det omtalte centrum. Bydelene er 

ikke små byer i byen, men integrerede 

dele af hele byen. 

Landskabet er en afgørende styrkeposition 

for Holstebro og bør 

derfor inddrages i den kommende 

bystruktur og bybygning. 

Byens grønne kiler fastholdes og 

føres så vidt muligt helt ind til

14 

bymidten. Der etableres også 

grønne kiler i forbindelse med de 

nye bydele. 

De eksisterende stiforbindelser 

udvides med grønne stier i landskabskilerne 

samt trafikstier, i 

stor udstrækning, på fredeliggjorte 

gader. Stierne forbinder dels 

bydelene med bymidten, dels 

bydelene med hinanden. Stierne 

forbinder udadtil byen med en 

sti, der går rundt om hele byen, 

samt med det regionale stinet. 

Byen har kun ét egentligt center – 

et hovedcenter – det regionale 

center. Det søges gradvist udvidet 

mod nord med tilslutning til 

aflastningscentret. Derved etableres 

et såkaldt båndcenter. 

Byudviklingsmulighederne er blevet 

analyseret inden for et cirkelslag 

med en radius på fire kilometer 

fra Store Torv. Byen strækker 

sig allerede godt fire kilometer 

mod nordvest. Hvis den kunne 

vokse jævnt til alle sider, ville det 

være optimalt, men det kan ikke 

lade sig gøre på grund af, bl. a., 

naturbeskyttelses- og jordbrugsinteresser 

samt militært øveterræn. 

Det samlede areal indenfor en 

cirkel med en radius på fire kilometer 

er cirka 5000 ha. Med de 

Ét hovedcenter – med aflastningscenter. 


Byudviklingsmuligheder: 

Undersøgte områder af umiddelbar interesse indefor radius 4 km.De ikke undersøgte områder 

er enten omfattet af naturbeskyttelsesinteresser eller allerede disponeret til byudviklingsformål. 

forskellige typer af begrænsninger, 

der hviler på disse arealer, er 

der kun cirka 500 ha, der er 

umiddelbart tilgængelige. Det 

svarer til behovet frem til år 

2025. 

Byudviklingen frem til år 2025 

placeres hovedsageligt: 

• mod nordøst mellem Viborgvej 

og Skivevej (boliger) 

• mod nord mellem Skivevej og 

Struervej (industri og større 

handelserhverv) 

• mod sydøst mellem Herningvej 

og jernbanen (boliger). 

Dette sker dels for at påbegynde 

etableringen af den runde byform 

hvor der er plads, dels for at 

bygge i et område, der vil blive 

trafikalt godt betjent af den ny 

motorvej øst for byen og dels for 

at understøtte Halgård Skole 

(den sydøstlige udbygning). 

Byudvikling i den nordøstlige retning, 

i en størrelsesorden som 

foreslået, passer ikke sammen 

med skolestrukturen. Man bliver 

enten nødt til at transportere eleverne 

til skoler andre steder i 

byen, eller på et tidspunkt bygge 

en ny skole. 

Der skal udarbejdes en samlet 

byplan for den nye nordøstlige 

bydel, der bygger på retningslinierne 

i dette dokument. 

Byudviklingen efter år 2025 kan 

principielt fortsætte ved at udfylde 

den runde bystruktur. Der skal 

blandt andet bygges på arealer

med betydelige landskabelige 

kvaliteter- og med forskellige 

restriktioner, hvilket vil stille betydelige 

krav til planlægningens og 

bebyggelsens kvalitet. 

Området omkring 

Landbrugsskolen kan udvikles 

som et integreret byområde for 

boliger og videnbaserede erhverv. 

Byudviklingsretninger. 


3.2.1.1 Hovedcenter 

Byen skal have ét hovedcenter, 

den gamle bymidte. 

Tilgængeligheden til hovedcentret 

er afgørende for, om det vil 

kunne opfylde sin funktion som 

center for: 

• et spændende handelsmiljø 

med gode, konkurrencedygtige 

butikker 

• velfungerende virksomheder 

indenfor forretningsservice på 

et højt niveau 

• kulturtilbud med biografer, 

musikteater, ballet, åbne scener, 

bibliotek, hoteller, restauranter, 

indbydende opholdsarealer, 

udeservering mm. 

• oplevelser i et middelaldergadenet 

med smukke huse, gader 

og torve 

• et alsidigt udbud af byboliger. 

Hovedcentret udbygges over år til 

at blive sammenhængende med 

Nyholmcentret således at de, i 

dag to forskellige centre, hænger 

trafikalt og funktionsmæssigt 

sammen og supplerer hinanden. 

3.2.1.2 

Bydele og institutioner 

Byens struktur med en række 

åbne bydele som integrerede dele 

i hele byen betyder, at sociale fællesskaber 

ikke behøver at være 

fysisk afgrænsede til en bydel. 

Etablering af nye sociale fællesskaber 

kan ses som et led i at 

fremme den integrerede, hele by 

med de åbne bydele. 

Kvarterløftinitiativer og helhedsorienterede 

byfornyelsesprojekter 

skal lægge vægt på bymæssig 

integration mere end på at mobilisere 

og udvikle bydelen internt. 

Skolen skal frigøres fra sin rolle 

som et lokalt kulturcenter på 

grund af samfundets stigende 

behov for uddannelse. Den skal 

primært koncentrere sig om sin 

kerneopgave: at være et uddannelsessted, 

et børne- og ungdomscenter, 

en kommunal institution, 

der efterhånden får hele 

byen som opland. 

Skolernes kvalitetsniveau bliver 

stadig vigtigere på grund af samfundets 

stigende behov for uddannelse. 

I takt med den almindelige 

serviceudvikling og valgfrihed 

i det offentlige system, kan 

man måske forudse en udvikling, 

hvor skolerne konkurrerer om elever 

i hele byen, og hvor forældre 

vælger den skole, som de synes er 

den bedste. 

Med det formål at styrke kontakten 

på tværs af uddannelser, skal 

der indrettes et studenterhus for 

de uddannelsessøgende i aldersgruppen 

18 – 25 år. Her vil de 

kunne mødes fagligt i studiegrupper, 

få bredere viden gennem 

tværfaglige forelæsninger og 

mødes socialt. 

Derfor skal studenterhuset ligge 

centralt tæt på city.

16 

3.2.1.3 Byens identitet 

Fremtidens by og de hertil hørende 

bymæssige hovedtræk skal tilpasses 

de lokale forhold og 

karakteristiske træk, de historiske 

elementer og den stedlige identitet. 

Blandt de karakteristiske forhold 

og træk i Holstebro, som Masterplanen 

skal bygge videre på, er: 

• at byen er opstået, hvor en vej 

krydsede Storå, som dermed er 

blevet det dominerende lanskabelige 

element tværs gennem 

byen 

• at byen er en handelsby, der 

tiltrækker mennesker og forbrug 

og skaber liv 

• at byen har en markant bykerne 

• at byens struktur og vejnet er 

domineret af en række radiale 

veje, der forbinder oplandet 

med byens centrum 

• at byen på grund af de radiale 

veje og grønne kiler har fået en 

fliget afgrænsning mod landskabet 

og en særlig karakteristisk 

sammenfletning af by og 

land 

• at byen satser på uddannelse, 

højt profileret kultur, bosætning 

og bykvalitet, herunder 

kunst i gader og byrum. 

3.2.2 

Bæredygtig byudvikling 

Byrådet ønsker at fremme en 

bæredygtig vækst og byudvikling 

ved at søge at begrænse byudvidelserne 

og fremme genanvendelsen 

af eksisterende byområder 

gennem byomdannelse og byfornyelse. 


Eksempel på bydelsprincip bygget op om en moderat høj karré struktur i centrum med boliger, 

IT-erhverv, lokale offentlige funktioner og grønne kilder helt ind. 

Uden om ligger punkthuse og yderst parcelhuse. Kun kollektiv trafik og cykeltrafik ledes ind 

gennem centrum. 

Byrådets mål er gradvist at begrænse 

forbruget af nyt by-areal 

stigende op til 50 procent i år 

2025, hvis det er rimeligt og 

muligt. Disse mål indebærer en 

samlet begrænsning af byvæksten 

på 25 procent i hele perioden 

frem til 2025, det vil sige at 

behovet på 425 ha om muligt 

begrænses til 320 ha. Man kan 

diskutere, om grønne kiler og 

bynære rekreative landskaber skal 

tælle med.. 

Der skal løbende foretages resultatevaluering, 

arbejdes med holdnings- 

og adfærdsændringer, 

tages nye styringsmidler i brug, 

og der skal gennemføres byprojekter, 

der skal blotlægge muligheder, 

vanskeligheder, metoder 

og midler. 

Blandt de midler, der kan tages i 

anvendelse, er: 

• at bygge flere tæt-lave boliger 

og etageboliger 

• at udlægge mindre parcelhusgrunde 

og større samlede fællesarealer 

• at tillade højere udnyttelsesgrad 

på grundene, for eksempel 

to til tre etagers parcelhuse

• at opføre flere mindre boliger 

for eksempel til ældre, unge og 

voksne enlige 

• at ombygge og modernisere 

ældre utidssvarende boliger 

• at sikre en optimal gennemstrømning 

i den eksisterende 

boligmasse, så alle aldersgrupper 

og familiestørrelser 

kan få en passende bolig i alle 

livsfaser 

• at fremme byomdannelse, genanvendelse 

af eksisterende 

byområder 

• at fremme højere og højt byggeri, 

3 til 5 etager i karré og 

som punkthuse 

• at fremme integration i eksisterende 

og nye byområder 

• at planlægge en kompakt og 

cirkulær bystruktur. 

3.2.3 Arealbehov 

En almindelig fremskrivning af 

befolkningsvæksten vil ifølge 

befolkningsprognosen give et 

samlet befolkningstal på 35.373 i 

2025, det vil sige en tilvækst på 

ca.4.600 borgere i byområdet. 

Det samlede behov for nyt byareal 

vil være 425 ha frem til 2025, 

hvis vi fremskriver den forventede 

udvikling. 

3.2.3.1 

Boliger 

Behovet for nye boligområder vil 

være på 260 ha, heraf 200 ha til 

parcelhuse. Med kommunens 

nuværende målsætning for boligfordelingen 

i år 2025 vil der være 

43 procent parcelhuse, 35 procent 

etageboliger og 20 procent 

tæt-lave boliger. 


3.2.3.2 

Offentlige formål 

Nyt areal til offentlige formål 

sættes til en tredjedel af boligarealet, 

det vil sige 80 ha. 

3.2.3.3 

Industri 

Der findes i dag ca. 120 ha 

udlagt til erhvervsformål. 

Erhvervsudviklingen vil i fremtiden 

blive domineret af serviceerhverv 

og videnbaserede virksomheder 

med mindre pladskrav og 

helt andre lokaliseringskrav. 

Derfor skønnes de eksisterende 

120 ha til erhvervsudvikling i 

almindelighed at være tilstrækkeligt 

frem til år 2025. 

Der er dog to forbehold. For det 

første er Vestjylland i dag – og vil 

være det i fremtiden – i højere 

grad end i andre egne af landet 

Nye uddannelser medfører behov for mere areal til offentlige formål 

domineret af industriproduktion. 

Det giver behov for mere industriareal 

her end for landet som helhed. 

For det andet bør der være 

plads til eventuel udflytning af 

større industrivirksomheder fra 

Holstebros indre bydele. 

Der bør derfor reserveres mulighed 

for udlæg af yderligere 

erhvervsareal i byens nordlige 

udkant med adgang til den kommende 

motorvej. Det skal der 

være plads til inden for motorvejen. 

Der bør oprettes et beredskab, 

så der hurtigst muligt kan 

etableres de nødvendige nye arealer 

til fremstillingserhverv, hvis 

det bliver nødvendigt. 

Der er generelt behov for kvalitetsudvikling 

af kommunens 

erhvervsområder.

18 

3.2.3.4 

Serviceerhverv og videnbaserede 

erhverv 

Som følge af overgangen til 

vidensamfundet kan der forventes 

en udvikling af erhvervstyper, som 

ønsker at ligge centralt i attraktive 

områder og ikke i industriområder 

i byernes udkant. Der er 

tale om kontorvirksomheder, der 

fylder mindre pr. ansat end industrien. 

Den tendens vil fortsætte, 

fordi disse virksomheder vil have 

en del fjernarbejdspladser. Det 

skønnes, at der vil være behov for 

nyt arealudlæg på 15 ha til disse 

erhverv, blandt andet fordi en del 

af sådanne virksomheder, gennem 

byomdannelse, vil komme til 

at ligge i eksisterende byområder. 

3.2.3.5 

Detailhandel 

Holstebro er i almindelighed velforsynet 

med detailhandelsareal. 

Der skønnes kun at være behov 

for 10 ha nyt detailhandelsareal, 

hvilket understreges af den forventede 

stigning i internethandel. 

Der er tre forbehold. For det 

første kan en øget internethandel 

give et behov for areal til større 

centrallagervirksomheder. For det 

andet kan der komme en tilvækst 

i handelsvirksomheder, der sælger 

store varepartier eller store 

enkeltvarer, og som derfor tiltrækker 

mange bilende kunder. 

Der bør reserveres mulighed for 

at udlægge yderligere areal til 

sådanne virksomheder i kommunens 

aflastningscenter mod nordøst 

ved ringvejen og med god 

adgang til den kommende motorvej. 


For det tredje vil der blive et stort 

behov for at styrke bymidten og 

gøre plads til yderligere detailhandelsudvikling 

og anden udvikling, 

men det kan kun ske gennem 

byomdannelse. 

For at de to centre – bymidten og 

Nyholmcentret – ikke skal udkonkurrere 

hinanden, skal de gennem 

byplanlægning specialiseres til 

hver deres butikskategorier og, 

via byomdannelse og smidig trafikafvikling, 

bindes sammen til et 

langstrakt båndcenter. 

3.2.3.6 

Motorvejen 

Motorvejen skal placeres så langt 

ude, at der bliver plads til reservearealer 

til såvel boliger, som til 

industri og handel. 

3.2.3.7 

Byomdannelse 

Der skal gøres plads til ny 

erhvervsudvikling og lignende i 

eksisterende byområder, det vil 

sige gennem byomdannelse. 

3.2.3.8 

Alternative arealforudsætninger 

Behovet for areal til byudvikling 

vil være afhængig af flere forskellige 

uforudsigelige faktorer, som 

kan ændre billedet en del. 

For eksempel betyder nettotilflytning, 

udviklingen i husstandsstørrelse, 

foretrukne boligtyper og 

erhvervsudviklingen ganske meget 

for arealforbruget. 

Uanset om arealbehovet om 25 

år viser sig at være 225, 425 eller 

625 ha, er det afgørende for 

byrådet, at der er taget højde for 

et trecifret arealforbrug set i sammenhæng 

med de nødvendige 

samfundsinvesteringer i natur, 

infrastruktur og kultur, der ofte 

skal foretages, før der bliver bygget. 

3.2.4 Byomdannelse 

Bestræbelserne på at fremme en 

bæredygtig byudvikling, begrænse 

byudvidelser, fremme en mere 

blandet by, etablere nye erhvervsområder 

for de videnbaserede 

virksomheder og institutioner, 

fremme bykvaliteten mv. medfører, 

at byomdannelse får en 

central placering i den fysiske 

planlægning. 

Derfor kan det være af betydning 

at foretage en vurdering af, hvor 

omdannelsen mest sandsynligt vil 

kunne foregå i de kommende år 

og samtidig få et overblik over, 

hvor stort potentialet er. Dette vil 

give beslutningstagerne et redskab 

til at styre udviklingen hensigtsmæssigt. 

Selv om mange af de potentielle 

muligheder for byomdannelse er 

urealistiske her og nu, kan meget 

ændre sig i løbet af 5, 10 eller 20 

år. Det er et spørgsmål om efterspørgsel, 

grundpris, bevaringshensyn 

og politiske præferencer 

for byens udvikling. Problemstillingen 

skal samtidig behandles 

med stor forsigtighed for ikke 

presse ejendomsvurderingerne for 

meget i vejret eller presse virksomheder 

ud af byen. 

Denne del af retningslinierne 

indeholder forslag til, hvilke arealer 

i byen, der kan indgå i byomdannelse 

eller underkastes fortætning 

– på kort og langt sigt.

Der er foretaget en byomdannelsesanalyse 

for byen inden for 

Ringvejen og Nørrebrogade samt 

hele området syd for Storå til 

Ringvejen. 

De arealer, der ud fra en faglig 

vurdering er potentielt egnede til 

byomdannelse, er vurderet på 

matrikelkort og ved besigtigelse. 

Der er således ikke tale om en 

gennemgang af samtlige ejendomme 

i byen. 

De aktuelle ejendomme er vurderet 

med hensyn til den nuværende 

bygningshøjde, bevaringsværdi, 

anvendelse og bebyggelsestæthed 

og udnyttelsesprocent. Derpå er 

der foretaget en vurdering af 

muligheden for at øge tætheden 

gennem ombygning, tilbygning 

eller nybygning. 

Til sidst er det vurderet, om den 

enkelte ejendom er mulig at 

ændre på kort, mellem eller lang 

sigt. 

Af hensyn til at bevare anonymiteten 

og for at understrege, at 

der kan være tale om kontroversielle 

skøn, er resultaterne samlet i 

fire bydele. De følger kommuneplanens 

rammeområder for lokalplanlægningen. 

3.2.4.1 

Område 1: 

Centrum indenfor Cityringen. 

Her kan der foretages en tredobling 

af det eksisterende etageareal 

på de registrerede ejendomme. 

Her er det for eksempel vurderet, 

at alle en-etages bygninger i 

gågaderne kan bygges højere – i 

flere tilfælde op til treenhalv 

etage og derved give større arkitektonisk 

harmoni i bybilledet. 

Endvidere er der peget på nogle 


af de arealer, der ligger ubebyggede 

ud til Cityringen efter gadegennembrud 

i 1960'erne. Der er 

mulighed for at udvide fra de 

nuværende cirka 12.000 m2 til 

cirka 40.000 m2 etageareal, først 

og fremmest i kraft af byggemuligheder 

på tomter langs 

Cityringen. Den egentlige byomdannelsesmulighed 

vurderes til 

cirka 30.000 m2. 

3.2.4.2 

Område 2: 

Holstebro øst mellem jernbanen, 

Storå og Ringvejen. 

Her findes et stort byomdannelses- 

og fortætningspotentiale. 

Der er især muligheder i området 

mellem Stationsvej og Skivevej, 

hvor der ligger et fint, men lidt 

forsømt boligområde. Det skyldes 

uden tvivl tilstedeværelsen af 

en del erhverv. Hvis der sker en 

udflytning af eksportstaldene, 

DSB godsterminalen, møbelfabrikken 

m.m. ved Stationsvej og 

Godthåbsvej bør områdeanvendelsen 

ændres til boliger, IT 

erhverv og lignende. 

Potentialet til byomdannelse vurderes 

til cirka 30.000 m2 etageareal. 

3.2.4.3 

Område 3: 

Holstebro Syd mellem Storå og 

Ringvej Syd. I dette område er 

der lidt færre muligheder end i de 

øvrige, og der kan ikke ske nogen 

fortætning, idet potentialet består 

i en ændring af allerede eksisterende 

virksomheder til samme 

antal kvadratmeter, men som 

boliger og lettere erhverv. 


til cirka 15.000 m2 etageareal. 

Område 

4 

Område 

1 

Byomdannelsesområder 

Område 

3 

Område 

2 

3.2.4.4 

Område 4: 

Holstebro Nord mellem jernbanen, 

Struer Landevej, 

Bastrupgårdvej-Baunehøje og 

Ellebækvej. 

Områdets sydlige del ligger 

indenfor gåafstand fra City og 

tæt på tog- og busterminal. Der 

er kun muligheder for fortætning 

langs Struervej gennem en forhøjelse 

af bygningshøjderne på 

de eksisterende butikker. 

Der er ved at ske en udvikling hen 

imod en uddannelsescampus for 

de længerevarende uddannelser 

omkring pædagogseminariet. 


til ca. 15.000 m2 etageareal.

20 

Byomdannelsesanalysen viser, at 

der samlet er mulighed for at 

forøge etagearealet i Holstebro 

med cirka 90.000 m2. 

Det er under forudsætning af, at 

det sker efter en koordineret 

plan, der tillader en øget bebyggelsestæthed. 

3.2.5 Erhvervsområder 

De fremtidige erhvervsområder 

skal være mere interessante end 

de hidtidige, idet firmaadresser i 

stigende grad tegner firmaet 

udad til. Der skal derfor ske en 

løbende forbedring af de traditionelle 

erhvervs- og industriområder 

i byen. 

Nye erhvervs- og industriarealer 

udvikles mod nord og nord-øst, 

nær ved regionale adgangsveje, 

jernbane og motorvej. 

Der skal kvalitetsudvikles i traditionelle 

erhvervs- og industriområder, 

fordi udseende, indretning 

og fællesfunktioner betyder stadig 

mere for virksomhederne. 

Kvalitetsudviklingen skal ses i for- 


søget på at tiltrække og fastholde 

arbejdskraften, fordi Holstebro 

og egnen endnu i lang tid skal 

leve af disse erhverv. 

Der skal gøres plads til videnbaserede 

erhverv nær bymidten. Det 

vil ofte sige områder, der skal 

byomdannes, eller måske i nye 

byområder. Det kan for eksempel 

være: 

• i områderne mellem City og 

Nyholmcentret, kan der på 

lang sigt udformes et båndcenter 

med en blanding af 

byboliger, centererhverv, videnbaseret 

erhvervsvirksomhed, 

uddannelse og kultur. 

• langs de indre dele af indfaldsvejene 

gennem fortætning eller 

i knudepunktet mellem indfaldsvejene 

og bymidten, hvor 

der kan placeres en blanding 

af parkeringshuse, virksomheder 

og kultur eller andre 

byfunktioner. 

• i nye byområder, der opbygges 

efter nye principper – for 

eksempel den nye bydel mod 

nordøst, hvor der skal udarbejdes 

en samlet dispositionsplan 

3.2.6 Byens trafik 

Der må regnes med stærkt stigende 

trafik og vanskeligheder med 

trafikafviklingen i de kommende 

år. Denne tendens vil blive understreget, 

hvis det lykkes at styrke 

det regionale handelsog kulturcenter 

yderligere, og hvis formålet 

med det nye Landsdelscenter slår 

igennem med øget vækst i regionen. 

Man må således forvente, at 

både den regionale trafik mellem 

regionens byer vil stige, herunder 

trafikken mellem Struer og 

Herning, og at trafikken til 

Holstebro handelsog kulturcenter 

stiger. Samtidig stiger den 

interne trafik i Holstebro by. 

En stopinterview-trafikanalyse 

viser, at cirka 70 procent af trafikken 

mod Holstebro har mål 

inden for Ringvejen. 

Virkningerne heraf vil være mere 

støj, forurening, flere uheld, ringe 

fremkommelighed, flere trafikanlæg, 

ødelæggelse af bykvalitet 

osv. 

Der vil blive behov for markante 

indgreb i trafikken og i vejstrukturen 

i de kommende år. 

Der vil formentlig være behov for 

en indsats, der er sammensat af 

en meget bred vifte af virkemidler 

for at kunne opnå rimelige forhold 

i trafikmiljøet, samtidig med 

at der tages hensyn til byens kvalitet 

og vækst. 

Nyholmcentret set mod nord-øst. 

Centerområdet ligger i forgrunden på begge 

sider af Hjermvej.

3.2.6.1 

Trafikknudepunkt 

Kollektiv trafik og cykeltrafik kan 

blive meget bedre end den er i 

2001. 

Kombinationsmulighederne mellem 

tog, regionalbus, bybus, 

cykel og privatbil skal forøges 

væsentligt ved, at det strategiske 

trafikknudepunkt omkring banegården 

udvikles udfra en helhedsplan. 

Dette vil omfatte et bedre 

billetsamarbejde, bedre koordinering 

af ankomster og afgange, 

nye perroner, niveaufri overgang 

til perronerne, ny busterminal, 

bedre cykelparkering med mulighed 

for aflåste cykelskure, flere 

langtidsparkeringspladser samt 

en smukkere arkitektonisk helhed. 

3.2.6.2 

Cykeltrafik 

Der har allerede været arbejdet 

med cykeltrafik i mange år i 

Holstebro, men det kan gøres 

endnu bedre. Hvis en større del 

af transportarbejdet kan flyttes 

over på cyklen, kan der spares 

mange penge i vejanlæg, luftforureningen 

mindskes og helbredet 

bliver bedre. Der arbejdes med en 

fredeliggørelse af byens boligområder 

ved succesivt at ændre dem 

til 40 km zoner. Men en del forbindelseslinier 

mellem de mest 

benyttede trafikmål i byen er stadig 

for vanskelige at nå på cykel. 

Det drejer sig blandt andet om 

linierne mellem boligområder og 

erhvervsområder samt mellem 

boligområder og city. 

Kombinationen af rekreative stier 

og transportstier mellem byen og 

omegnen skal også forbedres. 


3.2.6.3 

Vejstrukturen 

Vejstrukturen bør udvikles på følgende 

måde: 

Der bliver behov for en motorvej 

øst om byen i forbindelse med 

den østlige byudvikling. 

Stopinterviewanalysen har vist, at 

30 procent af biltrafikken er transit. 

Den største del heraf ligger på 

vejnettet øst for byen. Der er ikke 

i år 2000 markant behov for en 

ydre østlig motorringvej. Men i 

25-årsperspektivet vil stigningen i 

transportarbejdet gøre det nødvendigt, 

enten at udvide den 

nuværende ringvej betydeligt, eller 

Krunderup 

Lemvig 

Ndr. Ringvej 

Ringkøbing 

Radius 4 km 

NORD 

Vejstruktur 

Nr. Felding 

Skjern 

Struer 

Eksisterende veje 

Nye veje 

aflaste den ved at bygge den østlige 

ydre motoringvej. 

Motorvejen må ikke ligge længere 

ude i landskabet, end at den faktisk 

aflaster byens indre vejnet. 

Samtidig skal den placeres så tilpas 

langt ude, at der indenfor 

motorvejen vil være plads til de 

kommende års byudvikling. 

Det er vigtigt, at den regionale 

trafik kan fungere optimalt, 

blandt andet af hensyn til 

erhvervsliv og uddannelser. Den 

regionale trafik bør i videst 

muligt omfang udskilles fra den 

lokale trafik. 

Let trafik 

Mejdal 

Fordelingsvej 

Viborg 

Herning 

Skive 

Motorringvej 

Ringvej 

Tvis

22 

Den vigtigste fordelingsvej er 

Ringvejen, der fordeler trafikken i 

byen og forbinder de enkelte 

bydele og oplandsveje med hinanden. 

Denne vej bør styrkes og 

eventuelt udbygges med yderligere 

kapacitet i krydsene. 

Nordre Ringvej forlænges mod 

vest til vejen mod Lemvig. 


øst over jernbanen til Skivevej 

som regional vejforbindelse til 

motorvejen, som adgangsvej til 

Nyholmcentret, industriområdet 

ved Søndergård og som fordelingsvej 

for de nye bydele mellem 

Skivevej og Viborgvej. 

Skivevej forlægges over til Rasmus 

Færchs Vej således, at Skivevej fra 

landbrugsskolen og indefter bliver 

en trafiksikker lokalvej. 

Skivevej-Rasmus Færchs Vej- 

Hostrupsvej-Stationsvej bliver den 

primære regionale adgangsvej til 

city nordfra. Denne vejlinje tangerer 

jernbaneterrænet, hvor der 

kan anlægges parkeringspladser, 

og hvor der kan etableres kollektiv 

pendultrafik mellem parkering 

og butikker. 

De nye østlige byområder, mellem 

Skivevej og Viborgvej, bindes 

op på ovennævnte vej. den skal 

være et alternativ til ensidig brug 

af radialvejene ind til bymidten 

og som intern forbindelse til 

erhvervsområderne og Nyholmcentret 

nord for. 


Lægårdvej, som ligger midt imellem 

Skivevej og Viborgvej, og dermed 

centralt i den nye bydel, prioriteres 

til bybus- og cykeltrafik 

mellem de nye bydele og City. 

De lokale veje i boligområderne 

bør i videst mulig grad fungere 

som blandede trafik- og opholdsarealer. 

Det er planen at dele 

boligområderne op i "øer", der 

hver især får et internt vejnet tilpasset 

tempo 40 km. 

Parkeringskapaciteten på terræn 

er snart opbrugt. En fordoblet 

trafik til hovedcentret i løbet af 

de kommende 15-20 år medfører, 

at der bliver væsentlig nedsat 

hastighed i forhold til i dag 

og henvisning til parkering længere 

væk fra centret end i dag. 

Der er forskellige, men endnu 

ikke tilstrækkelige, muligheder for 

at afhjælpe problemet: 

• Det vurderes, at der kan bygges 

parkeringsanlæg under- og 

over jorden i et vist omfang, 

men ikke i et omfang der virkelig 

kan aflaste. 

• Der kan anlægges en del parkeringspladser 

ved banegården. 

• Den store del af parkeringskapaciteten, 

som benyttes af 

pendlere, der stiller bilen 8 

timer mens de er på arbejde, 

kan frigøres til kunder og 

besøgende, hvis de tidsbegrænsede 

pladser øges på bekostning 

af langtidsparkeringspladser 

i city. 

• Effektive "Park-and-Ride" 

pladser ved de store indfaldsveje 

kan aflaste langtidsparkeringsbehovet 

i city. 

• Ændrede parkeringsnormer 

kan mindske kravene til flere 

parkeringspladser i city 

Det vil være nødvendigt med et 

effektivt samarbejde mellem parterne 

samt et ligeværdigt og koordineret 

samspil mellem private og 

offentlige investeringer for at løse 

opgaven. 

På længere sigt er det vigtigt at 

udnytte muligheden for at omog 

udbygge jernbanen til nærbane 

som et nemt og hurtigt transportmiddel 

mellem Struer, 

Nyholmcentret, City og Herning 

via Sønderland, Halgård, Tvis, 

Aulum. 

Holstebro – Struer Havn kan 

udvikles til en "roll on – roll off" 

containerhavn for skibe op til 

cirka 3.000 tons til betjening af 

basishavnene i Nordeuropa. Alt 

tyder på, at godstransport ad 

vandvejen vil få en opblomstring i 

løbet af de næste 10 -15 år, hvis 

den samlede godstransport 

fortsætter med at stige så kraftigt 

som nu. Der vil ikke være vej- og 

banekapacitet i tilstrækkeligt 

omfang i Centraleuropa om få år. 

Bakkeø 

Randmoræne 

Landskabsstruktur 

Hedeslette

3.2.7 

By- og landskabsmæssige 

hovedelementer 

I det følgende omtales de mest 

afgørende hovedelementer og 

problemstillinger for Holstebro 

med hensyn til byen og landskabet. 

3.2.7.1 

Bygrænsen mod det åbne 

land 

Byen ligger i et landskab af ådale, 

kuperet terræn, plantager og 

landbrugsarealer, der bidrager til 

byens identitet og særpræg. Landskabet 

er præget af den sidste 

istid, der har efterladt en randmoræne, 

der går gennem byen i 

øst-vestlig retning. 

I den nordlige del af byen og 

kommunen er landskabet let 

kuperet, frugtbart, dyrket og tæt 

befolket. Mod syd er landskabet 

domineret af en smeltevandsslette 

og Skovbjerg Bakkeø med 

kuperet terræn, åløb og plantager. 

Denne del af kommunen er 

tyndere befolket. 

Dette landskab er med sine grønne 

kiler i meget høj grad med til 

at give byen sit særpræg. Derfor 

vil en markant placering af nye 

byområder og en bevidst og veldefineret 

grænsedragning mellem 

by og landskab understrege dette 

særpræg og den landskabelige 

kvalitet. 

Arkitektur og bebyggelse i disse 

områder bør dyrke samspillet 

med landskabet, for eksempel 

gennem udformningen af bygninger, 

bebyggelsesplaner og bebyggelser. 


Byens grænser mod landskabet 

bør generelt udformes som en 

sammenfletning af by og land, 

hvorved bynære landskaber, 

grønne arealer og byarealer væves 

ind i hinanden. Samtidig bør der 

være en præcis afgrænsning af de 

bynære landskaber mod det åbne 

land, for eksempel markeret af 

skov, af bygninger eller af et 

rekreativt landsksbsbånd omkring 

byen. 

3.2.7.2 

Storå 

Det vigtigste enkelte element i 

byen og i landskabet er Storå. 

Det er åen, der bidrager stærkest 

til byens særpræg og æstetiske 

identitet. Dette forhold er ikke i 

dag tilstrækkeligt værdsat og 

udnyttet. 

Storå skal markeres stærkere, 

fremhæves og gøres tilgængelig 

på sin vej gennem landskabskiler, 

gennem boligområder og især 

gennem bykernen. I bykernen er 

skæringen mellem å og gågade 

væsentlig og skal markeres og 

fremhæves som byens knudepunkt. 

Følgende bør overvejes: 

• at bebygge strækningen af 

åløbet gennem bykernen og 

inden for Cityringen med boliger 

samt i højere grad bruge 

området til kulturelle formål 

• at skabe nye overgange over 

åen for at bryde dens opdeling 

af bykernen i nord og syd 

• at befæste brinkerne og 

anlægge opholdsområde med 

gangsti helt nede ved vandspejlet, 

mens cykelforbindelsen 

placeres oppe. 

Skitsen viser den landsskabsstruktur der ligger til grund for den fremtidige byudvikling

24 

3.2.7.3 

De grønne kiler 

Byens grønne kiler er enestående 

og bidrager til at give byen sit 

helt eget særpræg. Noget lignende 

findes ikke i ret mange andre 

byer. Disse kiler bør derfor styrkes 

og gøres tilgængelige med stier, 

således at de kan anvendes rekreativt. 

Følgende kan overvejes: 

• at etablere landskabskiler med 

stier i de nye bydele. Dette skal 

helst ske så tidligt, at det grønne 

har brugskvalitet, når beboerne 

flytter ind. 

• at kilerne anvendes rekreativt 

med stigende intensitet mod 

bykernen og faldende intensitet 

mod det åbne land. 

• at kilerne formes, beplantes og 

plejes på en måde, der støtter 

ovennævnte formål. 


3.2.7.4 

Byens radiale veje 

Byens radiale veje, der forbinder 

bykernen med regionen, er 

afgørende elementer i byens 

struktur, historiske udvikling og 

identitet. De har stor betydning 

for byens funktion som handelsog 

kulturcenter. Deres udformning 

bidrager til billedet af 

Holstebro for den, der kommer 

til byen udefra. 

En del af radialvejene er skåret 

over af Ringvejen. Dette giver trafikale 

knudepunkter, der nogle 

steder kan omformes. 

For at styrke radialvejenes udseende 

og oplevelsen, når man 

kommer til Holstebro, kan det 

overvejes: 

• at indsnævre Viborgvej, 

Skivevej og Herningvej til to 

kørebaner med sideparkering 

ved hjælp af allébeplantning. 

• at stramme gaderummet på 

Viborgvej, Skivevej og 

Herningvej op med nyt byggeri, 

som både er tættere og højere, 

når lejlighed bydes. 

• at opføre parkeringshuse og ny 

bebyggelse til boliger, kultur og 

cityerhverv på nogle af de steder, 

hvor radialvejene ender i 

et t-kryds med Cityringen. 

Viborgvej som den ser ud år 2000. Viborgvej som den evt. kunne se ud år 2020 

3.2.7.5 

Byens gader og rum 

Byernes rumlige opbygning er 

afgørende for byens identitet. Det 

er her man oplever byen og bylivet, 

det er her man nyder godt af 

byens tilbud og faciliteter, det er 

her man møder andre mennesker 

i almindeligt samvær. 

Holstebro har mange gode 

byrum og bygninger, som indgår i 

et omfattende netværk af gader 

og pladser. Det er dog især 

byrummene nærmest gågaderne 

og de store torve, der har højest 

standard. Stedvist forekommer 

byens gader og rum at være en 

smule nedslidte. 

Der er i de kommende år behov 

for en generel modernisering og 

opstramning af byens miljø, 

blandt andet med nye belægninger, 

smukkere facader og skilte 

samt mere sammenhængende 

bygningshøjder. 

Der bør gennemføres et helhedsorienteret 

koncept og en homogen 

bearbejdning af strøg, torve 

og pladser. Der bør være en gennemgående 

og bevidst anvendelse 

af materialer og belægninger, 

uden at de bliver ensartede.

3.2.7.6 

Bykernens bagsider 

Cityringen har efterladt en række 

restarealer på begge sider af 

vejen, der anvendes til parkering 

og forskellige andre formål. Det 

giver bykernens yderside et noget 

rodet og uskønt ydre. 

Disse restarealer repræsenterer et 

betydeligt potentiale, hvis de 

anvendes og bebygges på en 

måde, der styrker byens arkitektur, 

funktion og miljø. Byens 

behov for parkeringspladser må 

løses på andre måder. 

3.2.7.7 

Enghaven 

Enghaven er det største samlede 

og ubebyggede areal i bykernen. 

Det har et stort potentiale for 

bykernens funktion, fornyelse, 

bybygning og arkitektur. 

Enghaven kan blive bykernens nye 

og samlende centrum. 

Der er udarbejdet en plan for en 

markant fireetages bebyggelse 

langs Enghavens nordskråning 

mellem Badeland og Hotel 

Schaumborg. Bebyggelsen brydes 


af en bred sydvendt trappe, der 

forbinder den højere liggende 

Skt. Pauls Plads med Enghaven. 

Selve Enghaven er i dag udlagt 

som parkeringsplads. På langt 

sigt kunne man forestille sig at 

have parkeringsfaciliteterne et 

andet sted, således at pladsen 

blev indrettet som et torv. 

Området kalder på en vision. 

3.2.7.8 

Trafikarealer, herunder 

parkeringspladser 

Bilismen er af stor betydning for 

Holstebro og en afgørende forudsætning 

for byens livsgrundlag 

som handelsog kulturby og som 

regionalt center. Men biltrafikken 

er vokset med 30 procent i de 

seneste ti år, og man kan forvente 

en yderligere stigning i de kommende 

år. 

Det er meget vanskeligt, men 

nødvendigt, at finde praktiske 

løsninger på de problemer med 

manglende parkeringsmuligheder, 

langsommelig trafikafvikling og 

øget forurening, som den øgede 

trafik medfører 

Enghaven set mod øst. Alle parkeringsmuligheder på terræn er opbrugte i 

City. Der er mange løsningsmuligheder, som først bør undersøges grundigt. 

Det kan overvejes at gøre følgende: 

• at udforme trafikanlæg og parkeringspladser, 

der passer ind i 

en bymæssig helhed 

• at bygge parkeringshuse og 

underjordiske parkeringspladser 

• at udforme trafikarealer, der 

støtter arkitektoniske helheder 

og tager hensyn til gående og 

cyklende 

• at begrænse behovet for bilkørsel 

via gode alternativer 

• at opbygge effektive gang- og 

cykelforbindelser fra boligområder 

til bycenter, erhvervsvirksomheder 

og uddannelsesinstitutioner 

• at fremme effektive, billige og 

fleksible kollektive trafiksystemer, 

eventuelt kombinationssystemer 

mellem individuel og 

kollektiv trafik 

• at regulere bilkørsel og parkering 

i centrale byområder 

• at besværliggøre biltrafik på 

visse veje 

• at adskille regional biltrafik og 

lokal trafik, blandt andet via 

nye adgangsveje til bykernen 

og aflastningscentret og 

anlæggelse af en motorringvej. 

3.2.7.9 

Cityerhverv og byboliger 

En betydelig udfordring for 

byplanlægningen er såvel fremkomsten 

af de nye vidensbaserede 

erhverv, der foretrækker en 

placering i de centrale bydele, 

som ønsket hos flere mennesker 

om at bo centralt. 

Det stiller ny krav til byudvikling, 

byomdannelse og bybygning og 

udvikling af integrerede bymiljøer.

26 

3.3 Byudviklingens rækkefølge 

De ovenfor beskrevne retningslinier 

består af en række konkrete 

byplanopgaver der skal løses over 

25 år. De kan i tidsrækkefølge 

groft deles op i tre etaper, der 

lapper ind over hinanden. 

3.3.1 Etape 1 

2000 – 2005: 

Dette er en her-og-nu-fase, der i 

høj grad er bestemt af de 

nuværende erhvervsforhold, den 

nuværende bystruktur og byplanlægning 

og af igangsatte initiativer 

og planlægningsopgaver. 

Denne fase strækker sig fem år 

frem. 

1. Byudvikling 

Der sikres plads til den nødvendige 

byudvikling. Først gennem 

afrunding og færdiggørelse af 

Sletten. Derpå i sydøstlig retning 

omkring Halgård. 

Novem Centerpark set fra Struer Landevej. 


2. Landskab 

Områderne ved Lille Døes og 

Sletten færdiggøres. 

Den østlige del af Vandkraftsøen 

inddrages i et rekreativt stinet 

rundt om søen. 

3. Erhverv 

Arealer til miljø- og videnerhverv 

planlægges i NOVEM Centerpark. 

De øvrige erhvervsområder ved 

Søndergård, Viborgvej og Herningvej 

videreudvikles i takt med 

efterspørgslen. 

Nyholmcentret udvikles til et 

attraktivt aflastningscenter. 

4. Uddannelse 

Nye uddannelser udvikles på 

tværs af eksisterende institutionsgrænser. 

VITA videreudvikles som et CVU 

(Center for Videregående Uddannelser) 

med udgangspunkt i 

pædagog- og sundhedsuddannelserne. 

Der etableres et studenterhus for 

at fremme et fagligt og socialt 

samvirke mellem uddannelsesinstitutioner 

og innovationsmiljøer. 

5. Boligområder 

Der etableres attraktive boligområder 

og bomiljøer med social 

integration og nærhed samt kort 

afstand til grønne områder. Der 

lægges vægt på seniorboliger, da 

der derved samtidig frigøres 

større familieboliger. 

I Mejdal sikres plads til seniorbofællesskaber, 

så større parcelhuse 

kan frigøres til børnefamilier. 

Den første etape af 

Halgårdområdet byggemodnes til 

parcelhuse og tæt-lav. 

Kvarterløft Nørreland fortsættes. 

6. Byomdannelse 

Bymidten styrkes som handelsog 

kulturcenter gennem detailhandelsplan. 

Bymidtemiljøet forbedres, 

blandt andet via nye 

belægninger og facaderegler. 

Arbejdet med Enghaveprojektet 

forsættes. 

Bebyggelse langs Storå planlægges. 

Der planlægges en byomdannelse 

i området mellem Skivevej og 

Stationsvej. 

7. Trafik 

Der fastlægges placering af en ny 

motorvej øst om byen så langt 

ude, at der bliver plads til byudvikling 

og så langt inde, at den 

kan aflaste byens overordnede 

vejnet. 

Der anlægges sidetilslutninger til 

Herningvej fra nyt erhvervsområde 

på Nybo Bakke. 

Skivevej forlægges til Rasmus 

Færchs Vej, Hostrupsvej og 

Stationsvej. 

Stationsområdet udvikles til et 

velfungerende trafikcenter for 

regional- og lokal bus-tog-bilcykeltrafik. 

Der skal planlægges, og trinvist 

udføres, en fredeliggørelse af 

boligområder i afgrænsede zoner.

Lemvig 

Ringkøbing 

Etape 1 

Lemvig 

Ringkøbing 

Etape 2 

Krunderup 

Radius 4 km 

NORD 

Idrætscenter 

vest 

Krunderup 

Radius 4 km 

NORD 

Lokalcenter 

Idrætscenter 

vest 

Lokalcenter 

NOVEM 

Centerpark 

Trekanten 

Kaserne 

øvelsesterræn 

Nr. Felding 

Skjern 

Struer 

Ndr. Ringvej 

NOVEM 

Centerpark 

Trekanten 

Kaserne 


Nr. Felding 

Skjern 

Center 2 

Struer 

Ndr. Ringvej 

Hovedcenter 

Center 2 

Hovedcenter 


Mejdal 

Mejdal 

Herning 

Herning 

Skive 

Skive 

Mejrup 

Tvis 

Mejrup 

Tvis 

Viborg 

Viborg 

Kort sigt 2001–2005 

Erhverv 

Bolig 

Byomdannelse 

Veje 

Mellem sigt 2005–2015 

Erhverv 

Bolig 

Byomdannelse 

Veje 


Jernbane 

Centerområde 

Skole 

Naturområde – eksisterende 

Naturområde – fremtidigt 

3.3.2 Etape 2 

2005 – 2015: 

Dette er en fase på mellemlangt 

sigt, som i høj grad bygger videre 

på kendte mål, modeller og 

løsninger i byplanlægningen. 

Denne fase tager også gradvist 

hul på nye mål, principper og 

løsninger. 


Mod nordvest, ud til Idrætscenter 

Vest færdiggøres byudviklingen. 

Der skal bygges videre ved 

Halgård og i Mejrup. Der skal 

igangsættes ny bydel mod nordøst 

fra Hornshøj. 

2. Landskab 

Døeshøjene integreres i byen som 

et besøgsområde og som en grøn 

kile mod Krunderup. 

Der foretages skovrejsning langs 

Nordre Ringvej, ved Halgård og 

ved Lægård Bæk. 

Åen gennem bymidten forstærkes 

som rekreativt element.

28 

3. Erhverv 

Der planlægges og gennemføres 

gradvist blandede IT-erhvervsområder 

og boligområder ved 

Struervej og Stationsvej. 

Søndergårdområdet udvides mod 

nordøst. 

4. Uddannelse 

Landsdelscentersamarbejdet 

udmøntes i en velkoordineret fordeling 

af uddannelser i regionen. 

Nye uddannelseskombinationer 

udvikles i et bredt samarbejde 

mellem uddannelsesinstitutionerne. 


Ny bydel planlægges mod nordøst 

udfra bæredygtighedsprincipper. 

Her bygges boligområder op 

omkring de naturgivne forhold 

såsom vandhuller, engdrag, 

bevoksninger eller andet, som 

kan give et udgangspunkt for et 

godt sted at bo. 

Boligområderne skal veksle mellem 

tæt og moderat høj bebyggelse 

med urbane kvaliteter omgivet 

af parcelhuse og grønne landskabskiler. 


Byomdannelse i området mellem 

Skivevej og Stationsvej gennemføres 

gradvist. 

Arealer langs Storå inden for 

Cityringen kan bebygges med 

centerfunktioner og attraktive 

byboliger. 


Der skal bidrages til løsning af 

byens trafikale problemer, dels 

ved at opdele vejnettet i et lokalt 

og et regionalt net, dels ved at 

fredeliggøre store dele af det 

lokale vejnet. Derudover ved at 


opbygge korte og direkte stiforbindelser 

og særlige kørebaner 

for kollektiv trafik. 


vest ud til Vilhelmsborgvej. 

Omstigningspladser fra privatbil 

til bus- og cykeltransport etableres 

på strategiske trafikknudepunkter 

ved indfaldsvejene. 

Der planlægges og gennemføres 

desuden en trinvis fortsættelse af 

Ndr. Ringvej mod sydøst over 

jernbanen til Skivevej og videre, 

som en fordelingsvej, i den nye 

bydel mellem Skivevej og 

Viborgvej. 

3.3.3 Etape 3 

2015 – 2025: 

Dette er en fase på langt sigt, 

som er præget af nye mål, principper 

og løsninger i byplanlægning 

og byudformning i 

vidensamfundet. 


Den runde og tætte by med radius 

fire kilometer til centrum videreudvikles 

mod nordøst mellem 

Skivevej og Viborgvej. 

Mod sydøst færdigbygges bydelen 

ved Halgård. 

2. Landskab 

Gode bomiljøer i den nye bydel 

planlægges ved at sikre eksisterende 

vådområder og forberede 

dem som bygrønninger og via 

skovrejsning. 

3. Erhverv 

Der gøres plads til nye videnbaserede 

virksomheder og innovationsmiljøer 

i attraktive byområder 

i eller nær bymidten. 

4. Uddannelse 

Det fysiske samspil mellem 

uddannelsesinstitutionerne videreudvikles. 

Det organisatoriske samarbejde i 

Landsdelscenter MidtVest videreudvikles. 

Der opføres en ny skole i den nye 

Nordøst-bydel. 


Der skal til stadighed udvikles 

boformer, der er menneskelige i 

deres indhold, ydre form og nærmiljø. 

Det skal ske i et tæt samspil 

med grønne områder. 

Der skal opføres flere byboliger i 

eller nær bymidten. Her kan bygges 

i tre til fem etager, afhængig 

af stedet. 

I Ellebækområdet er der behov 

for seniorbofællesskaber. Det kan 

blandt andet ske ved sammenlægninger 

af parcelhuse, det vil 

sige via fortætning. 


Byomdannelsen fortsættes i takt 

med virksomheders stadig ændrede 

lokaliseringsbehov og mindskede 

miljøbelastning. Derfor kan 

en større integration af byfunktioner 

i eksisterende erhvervsområder 

inden for Ringvejen blive 

aktuelt. 

Byomdannelsen af området mellem 

Skivevej og Stationsvej 

fortsættes. 


Den kollektive trafik og cykeltrafikken 

bliver en dominerende 

transportform i byen. 

Den ydre motorvej øst om byen 

gennemføres. 

Omstigningspladser fra privatbil 

til kollektiv transport etableres på 

strategiske trafikknudepunkter 

ved motorvejen.

Lemvig 

Ringkøbing 

Krunderup 

NORD 

Idrætscenter 

vest 

Lokalcenter 

Etape 3 – hovedstruktur 

Radius 4 km 

Kort sigt 2001–2005 

Erhverv 

Bolig 

Byomdannelse 

Veje 

Nr. Felding 


NOVEM 

Centerpark 

Trekanten 

Kaserne 


Skjern 

Struer 

Ndr. Ringvej 

Center 2 

Hovedcenter 

Mellem sigt 2005–2015 

Erhverv 

Bolig 

Byomdannelse 

Veje 

Hornshøj 

Mejdal 

Halgård 

Fremtidig østlig omfartsvej 

Lokalcenter 

Herning 

Lang sigt 2015–2025 

Erhverv 

Bolig 

Byomdannelse 

Veje 

Skive 

Mejrup 

Tvis 


Jernbane 

Centerområde 

Viborg 

Skole 

Naturområde – eksisterende 

Naturområde – fremtidigt

30 


Samarbejde 

Det er nødvendigt med et bredt 

samarbejde, hvis visionerne og de 

mange initiativer for Holstebro 

skal kunne realiseres. 

For det første ønsker Byrådet at 

invitere til et lokalt kontinuerligt 

og tillidsfuldt samarbejde med 

4.1 Mål for samarbejdet 

Byrådet har opstillet følgende 

mål for samarbejdet: 

• at opbygge et kompetencemiljø 

og udvikle Holstebro som et 

vidensamfund 

• at udforme en ny erhvervspolitik 

lokalt og regionalt 

4.2 Strategi for samarbejdet 

Der skal opbygges et lokalt samarbejdsforum 

i Holstebro mellem 

erhvervslivets ledere, uddannelsesledere, 

ledere af kulturinstitutionerne 

og lederne i den offentlige 

forvaltning således, at der bliver 

et rum hvor man kan udveksle 

ideer og udvikle nye uddannelser, 

produkter og kulturinitiativer. Alt 

4.3 Landsdelscenter MidtVest 

En forudsætning for at landsdelscentret 

vil kunne opnå de synlige 

resultater, som alle ønsker, er at 

der opbygges en organisation, 

der kan skabe resultaterne. 

Der skal opbygges en samarbejdsstruktur 

og -kultur. 

Det tager tid, men viljen i de fire 


byens erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner 

og kulturlivet. Et lokalt 

samarbejdsforum. 

For det andet skal samarbejdet 

mellem de fire kommuner i 

Landsdelscenter MidtVest styrkes 

yderligere. 

• at fastholde den kulturelle profil 

• at placere nye uddannelser i 

Holstebro og forstærke de 

eksisterende 

• at udvikle et robust og smukt 

bysamfund. 

sammen på tværs af de kendte, 

og til tider låste, strukturer. 

Fundamentet for strategien har 

således fire hjørnesten: erhvervslivet, 

uddannelserne, kulturen og 

forvaltningen. 

Dette kompetencenetværk vil få 

forskellig form og indhold, 

afhængig af opgave. 

kommuner er til stede, fordi man 

forstår at samarbejde vil styrke 

Vestjylland i den regionale konkurrence 

om, at tiltrække private 

virksomheder og investeringer 

samt offentlige investeringer i nye 

uddannelser, veje, baner, og lignende.

Udarbejdet af 

Arbejdet er blevet udført af Holstebro Kommunes 

Byplanafdeling i samarbejde med 

Byplanfirmaet Skaarup & Jespersen A/S, 

ved arkitekt Per Riisom. 

En arbejdsgruppe har bidraget med grundmateriale 

i form af plannotater og deltaget i diskussioner 

Arbejdsgruppe: 

Jørgen Udby, Teknisk Direktør 

Carsten Maegaard-Nielsen, Byplanafdelingen 

Søren Hemdorff, Byplanafdelingen (til 1.4.2001) 

Niels Sparvath, Byplanafdelingen 

Mogens Bjerring, Borgmesterkontoret 

Jørgen Henningsen, Borgmesterkontoret 

Mogens Høegh, Økonomisk sekretariat 

Peder Kjær, Kultur- og Fritidsafdelingen 

Kristen Ovesen, Dagsinstitutionsafdelingen 

Bent Østergaard, Skoleafdelingen 

Bjarne Hjortbak, Helseafdelingen 

Ove Vendelbo, Teknisk Afdeling 

En politisk styregruppe på fem byrådsmedlemmer 

udpeget af Byrådet har, med stor interesse, deltaget 

i diskussionerne om mål, strategi og midler under 

hele forløbet. 

Styregruppe: 

PG Jensen, formand 

Gunnar Kristensen 

Arne Nielsen 

Anna-Lise Lisbjerg 

Niels Mortensen 

Layout: Mark Gry Christiansen 

Kort: Holstebro Kommunes digitale grundkort 

Tryk 

Typografi: ITC Legacy Sans 

Papir: 

Oplag: Publikationen er trykt i 1000 stk. 

Henvendelse angående publikationen 

Holstebro Kommune 

Teknik & Miljø 

Tlf. 9611 7558 

Rådhuset 

7500 Holstebro 

E-post: teknikogmiljoe@holstebro.dk 

Masterplan for Holstebro 2001 – 2025 

kan citeres med kildeangivelse. 

Holstebro, december 2001

Del af landsdelscenter MidtVest - Holstebro Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?