Del af landsdelscenter MidtVest - Holstebro Kommune

More documents

Recommendations

Info

10 2.3.4 Uddannelse Uddannelse, viden og kreativitet er en af de vigtigste nøgler til fremtiden. Det er helt afgørende at få styrket uddannelsesniveauet i Holstebro og i hele regionen som forudsætning for vækst og fremgang i erhvervsliv og samfund. Holstebro og regionen råder over betydelige uddannelsespotentialer og institutioner. Opgaven er at få disse til at bidrage offensivt til samfundets uddannelsesbehov i et tempo, der er afpasset med de samfundsmæssige udviklingsfaser. Byrådet vil bidrage til: • at der sker en målrettet koordinering af hele det regionale uddannelsessystem • at der til dette formål etableres lokale og regionale strategiske uddannelsesfora med deltagelse af såvel udbydere som brugere • at uddannelsessektoren i højest mulig grad bliver efterspørgselsorienteret • at Holstebro indgår i en regional arbejdsdeling på uddannelsesområdet og varetager de humanistiske uddannelser HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 • at der etableres en strategisk uddannelsesansvarlig • at der udarbejdes et overblik over regionens viden og kompetence: et kompetenceregnskab • at der etableres innovationsmiljøer, forskerpark, nye uddannelser, bl.a. i NOVEM • at der etableres mødesteder og miljøer for studerende i eller nær bymidten • at samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne styrkes med henblik på nye kombinationsmuligheder • at folkeskolen styrkes med henblik på at udvikle kreative, initiativtagende og studieegnede elever. 2.3.5 Kultur Det kulturelle område har været afgørende for Holstebros udvikling gennem de sidste cirka 40 år, og området vil også i fremtiden være en betydelig faktor for udviklingen. Det kulturelle område består af en række selvstændige kulturinstitutioner, folkelige foreninger og organisationer af vidt forskellig karakter. Dertil kommer indsatsen fra kommunen, herunder fra de kommunale institutioner. Uddannelse i Holstebro Kulturinstitutioner i Holstebro Kulturens bidrag til byens og erhvervslivets udvikling er imidlertid ikke af samme direkte karakter som, for eksempel, uddannelsesområdets bidrag. Kulturen har sit eget selvstændige liv, der til gengæld virker med stor indirekte kraft. Kulturen er i høj grad identitetsskabende for Holstebro. I lyset heraf bør der ikke udarbejdes en egentlig kulturpolitik i traditionel forstand, men snarere gennemføres en mere handlingsorienteret indsats med fleksibel tilpasningsevne, der formår at samle interessante muligheder op. Det vil sige, at man skal understøtte foreninger, klubber, institutioner, ildsjæle og aktive kulturmiljøer samt støtte og udnytte spændende ideer og opståede muligheder. Byrådet vil bidrage til den kulturelle udvikling ved: • at opretholde den kulturelle dialog, bl.a. ved at oprette et kulturelt dialogforum • at udarbejde et kulturkatalog over de forskellige kulturparters aktiviteter, ideer, planer og visioner • at satse på nøgleområder som media i forhold til børn og unge, kulturel iværksættelse m.m. • at give subkulturerne mulighed for at udfolde deres behov • at inddrage kulturinstitutionerne i relevante projekter, for eksempel kvarterløftprojektet på Nørreland. Et fælles og udfordrende kulturtema for et samspil mellem foreningerne, kulturinstitutionerne og kommunen kan i de kommende år være indvandrerne – de nye danskere.
2.3.6 Bykvalitet Den øgede regionale konkurrence mellem byerne handler blandt andet om at tiltrække arbejdskraft til virksomheder og institutioner. Her får bykvalitet, attraktive og aktive bydele, gode boliger og offentlige institutioner af høj kvalitet stor betydning. Begrebet bykvalitet dækker over en smuk by, et attraktivt landskab, en dynamisk og oplevelsesrig bymidte, spændende arkitektur og byggeri, attraktive byrum og lignende. Bydelene skal rumme lokale aktivitets- og servicetilbud, sociale fællesskaber og netværk. Samtidig skal de have flere typer af boliger til forskellige behov og familieformer og ikke blot til kernefamilien. Byrådet vil satse på: • at styrke bymidten som handels- og kulturcentrum • at fremme spændende arkitektur, gadebelægninger, byinventar og landskabets indpasning i byen • at planlægge og understøtte lokale knudepunkter i de forskellige bydele • at bidrage til dannelse af sociale fællesskaber • at eksperimentere med attraktive byboliger på et bæredygtigt grundlag • at fremme rotation i boligmassen gennem et passende udbud af gode boliger til alle familietyper og aldre • at udvikle institutioner af høj kvalitet, for eksempel folkeskolen. HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 11 Folkeskolen er blevet en af de væsentligste faktorer, når børnefamilierne vælger, hvor de vil bo. Blandt andet derfor skal folkeskolen udvikles, så de fysiske og indholdsmæssige rammer er gode og fremtidsorienterede. 2.3.7 Bæredygtig udvikling Det er et vanskeligt og endnu ikke besvaret spørgsmål, hvad der er en bæredygtig by. Man kan groft sagt skelne mellem to typer: • byen i det grønne, den tætte by med natur uden om. • det grønne i byen, den åbne by med natur inde i. For at komme det nærmere har Holstebro Kommune sammen med Miljøministeriet udarbejdet et pilotprojekt om byudvikling og bæredygtighed. Indsatsen inden for bæredygtighed omfatter to hovedområder. Det ene er arbejdet med Agenda 21 og det andet en bæredygtig bystruktur. Agenda 21 arbejdet består dels af konkrete projekter og anlæg, dels af samarbejde med de relevante interesseorganisationer. Bæredygtig bystruktur handler om de sammenhænge, der er mellem byens fysiske struktur, udformning, bebyggelsestæthed, vejnet og grønne områder på den ene side, og forurening og anden miljøbelastning på den anden side. Byrådet vil søge: • at begrænse byens udvidelse i landskaber og landbrugsområder ved, for eksempel, at bygge tættere og højere og fremme byomdannelsen • at begrænse byarealforbruget pr. borger, blandt andet ved at bygge flere små boliger, udlægge mindre grunde og/eller bygge i flere etager • at fremme kollektiv, gående og cyklende trafik, for eksempel ved at udlægge korte, direkte og velbeliggende stier og særlige kørebaner til busser • at begrænse trafikomfanget ved for eksempel at fremme en større blanding af byfunktionerne: bolig, erhverv og institutioner • at placere nye byområder og byfunktioner i forhold til eksisterende byområder og byfunktioner på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Det er blandt andet den større interesse hos yngre, ældre og hos enlige for at bo bymæssigt, der dels skaber et behov for boliger med en central beliggenhed, dels et behov for produktudvikling af moderne byboliger. Hos moderne IT-virksomheder og andre videnbaserede og serviceproducerende erhvervstyper ses desuden en stigende interesse for en beliggenhed i byområder med høj bykvalitet. Begge disse tendenser kan forventes at blive dominerende måske allerede indenfor 5 – 10 år.
Page 1 and 2: M A S T E R P L A N HOLSTEBRO 2 0 0
Page 3 and 4: HOLSTEBRO MASTERPLAN 2001-2025 3 Fo
Page 5 and 6: 1.1 Indledning Masterplanen er ikke
Page 7 and 8: Del 2 Bypolitik i Holstebro 2.1 Ind
Page 9: 2.3.2 Erhverv Erhvervslivet er et h
Page 13 and 14: Del 3 Retningslinier for byudviklin
Page 15 and 16: med betydelige landskabelige kvalit
Page 17 and 18: • at opføre flere mindre boliger
Page 19 and 20: Der er foretaget en byomdannelsesan
Page 21 and 22: 3.2.6.1 Trafikknudepunkt Kollektiv
Page 23 and 24: 3.2.7 By- og landskabsmæssige hove
Page 25 and 26: 3.2.7.6 Bykernens bagsider Cityring
Page 27 and 28: Lemvig Ringkøbing Etape 1 Lemvig R
Page 29 and 30: Lemvig Ringkøbing Krunderup NORD I
Page 31: Udarbejdet af Arbejdet er blevet ud

Del af landsdelscenter MidtVest - Holstebro Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?