Frivilligt arbejde - Den frivillige indsats i Danmark

arbejde etableret, og sidst i 90’erne nedsattes Udvalget om det frivilligt
sociale arbejde (Socialministeriet, 1997), der bl.a. resulterede i afsættelse af
de såkaldte § 115-midler til støtte af frivilligt arbejde i kommunerne. I det
hele taget har forsøgs- og puljestrategien været anvendt til – og anvendes
stadig til – at støtte frivilligt arbejde og inddragelse af den frivillige sektor
i løsning af socialpolitiske opgaver (Anker et al., 2001; Benjaminsen et al.,
2005). Den politiske interesse i Danmark har således indtil for nylig været
rettet mod den sociale del af den frivillige sektor.
Den frivillige sektor og det frivillige arbejde rummer imidlertid
langt mere og løser derfor også langt flere opgaver eller tillægges langt flere
funktioner end de her nævnte. Vi skal i kapitel 2 se, at det frivillige arbejde
især forekommer inden for sport og fritid i øvrigt. Det står svagere på det
sociale område.
I sociologien tages frivilligt arbejde, uanset hvilket område det
foregår på, og hvad enten det foregår i organisationer eller uformelle strukturer,
som en indikator på integrations- eller sammenhængskraften i det civile
samfund. Det civile samfund forstås som de relationer, der ikke er underlagt
statens og markedets styringsmekanismer, men udspringer af foreningsstrukturer
eller personlige relationer, og hvor moralen skabes (Wolfe,
1989; Juul, 2002; Etzioni, 1998). Dyrkelsen af det civile samfund som det
moralske rum er på den anden side blevet kritiseret (Foley & Edwards,
1997) for at bygge på den opfattelse, at det civile samfund er “godt”, og at
man via det civile samfund kan råde bod på de selviske konflikter, som i
modsætning hertil skulle præge stat og marked. Tiltroen til det civile,
lokale samfund og den ansvarlighed og solidaritet, som her kan skabes,
ligger til grund for den politiske bevægelse, som kaldes kommunitarisme,
og som har influeret politikken i USA under Clinton og i England under
Blair. Nogle advarer imidlertid mod, at dyrkelsen af det civile samfund og
hermed også den frivillige sektor er udtryk for en fornægtelse af legitime
konflikter og af politikkens nødvendighed.
Frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab kan også ses som indikatorer
på et demokratisk engagement, og Lorentzen (2001) identificerer
netop de to ovennævnte spor i civilsamfundsforskningen – “demokratisporet”
og “integrationssporet”. Endelig kan det frivillige arbejde og medlemskab
af frivillige foreninger ses som udtryk for et individs eller et
samfunds sociale kapital (Putnam, 1993; Wijkström, 2001; Torpe, 2001).
Man kan sige, at kapitalsynsvinklen også ligger bag den stærke politiske
interesse for feltet, idet frivilligt arbejde ses som en ressource, der evt. kan
trækkes ind i løsningen af samfundsmæssige opgaver.
14 INDLEDNING