Læs magasinet - marts 2013 - Træsektionen

MARTS 2013

2
Tømrerprisen
Formålet med Tømrerprisen er at belønne personer, firmaer, organisationer
eller bygherrer, som har udført eller har deltaget i et byggeri,
hvor trækonstruktioner indgår som en markant bygningsdel.
Tømrerprisen kan også gives ved nytænkning og dristig arkitektur,
hvor træ er hovedbygningsdelen. Det er et krav, at både håndværk
og materialer er af høj kvalitet.Tømrerprisen er på 150.000 kr. Den
kan uddeles hvert år og eventuelt opdeles i to portioner. Hvis priskomiteen
ikke vurderer, at der er en egnet modtager, kan komiteen
undlade at uddele prisen.
Tømrerprisen er på 150.000 kr., og er muliggjort via en donation
fra Kirsten og Freddy Johansens Fond.
Fotos: Kræftens Bekæmpelse
Træprisen
Træprisen er indstiftet af Træinformation som en arkitektur- og
hæderspris, og uddeles normalt hver andet år. Træprisen tildeles arkitekter
som en anerkendelse af at de i deres arbejde har vist sig at
være i besiddelse af særlige kunstneriske kvalifikationer og teknisk
dygtighed med hensyn til træs rette anvendelse og behandling. Træprisen
er nu på 100.000 kr., og Træsektionen bidrager med 30.000
kr. Træprisen er blevet uddelt siden 1958, hvor den var på 10.000 kr.
KHR fik Træprisen i 2012
Det var blandt andet KHRs stærke princip om at afsøge arkitekturens
grænser med klassiske materialer, der gav dem Træprisen 2012, og
som det giver sig udtryk i en lang række byggerier som Ørestad
Skole, Atuarfik – Hans Lynge Skole i Nuuk, B&Os hovedsæde, Grønlands
Naturinstitut, Fiberline, Forum Horsens og mange flere.
KHR arkitekter har igennem mange år fastholdt et højt arkitektonisk
niveau og skabt arkitektur med karakter og kvalitet. De afsøger
arkitekturens grænser og er ikke bange for at tage nye metoder og
materialer i brug. Det er arkitektur med et klart nordisk fundament
Kræftens Bekæmpelse fik Tømrerprisen i 2012
Kræftens Bekæmpelse fik Tømrerprisen 2012 fra Københavns Tømrerlaug,
som en anerkendelse af de bygningsmæssige kvaliteter i
Kræftens Bekæmpelses rådgivningscenter Hejmdal i Aarhus. Centret
er designet af den kendte amerikanske arkitekt Frank Gehry i samarbejde
med Cubo Arkitekter.
Priskomiteen roste samtidig Kræftens Bekæmpelses Projekt Livsrum,
som omfatter opførelsen af syv nye kræftrådgivningscentre i
Danmark, og hvor det første af de syv centre anvender træ i stor stil.
Forhåbentlig bliver træ også et gennemgående byggemateriale i de
øvrige centre. n
med et enkelt og klart formsprog, hvor mennesket, stedet og funktionen
er i fokus.
Man får ikke Træprisen for at have brugt meget træ, men fordi
man er en god arkitekt, og i praksis har anvendt træ på en helt overbevisende
måde, og det har KHR gennem en lang produktion. n
Foto: Atuarfik – Hans Lynge Skole, Nuuk Grønland

Side 6 Træarkitektur
i Fælledparken
Side 14 Aktivitets- og naturcenter
i Hindsgavl Dyrehave
Side 20 En perle i dansk
sommerhusarkitektur
Side 24 Domes i træ
– et bud på fremtidens
bæredygtige byggeri
Side 32 Organisk tilskuerpavillon
Side 35 Det bli’r i familien
Side 40 Grønt lys for rødt
modulbyggeri
Side 44 Sognegården
i Ringe overrasker
Side 48 Træets verden
Side 52 Solidt tømrerarbejde
i Fraugde Kirke
Side 54 Trækasse i særklasse
Side 58 Danmarks bedste
lærlinge kåret
Side 60 Det går bedst
hvis det går skævt
Forsidefoto: Ketil Jacobsen
træ marts 2013
Udgiver
Træsektionen, Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
Postboks 2125
1015 København K
Tlf. 72 16 00 00
trae@danskbyggeri.dk
Ansvarshavende redaktør
Margrethe Petri Godtkjær
Tlf. 72 16 02 26
mgp@danskbyggeri.dk
Redaktionsgruppen
Margrethe Petri Godtkjær,
Dansk Byggeri
Dorthe Bech-Nielsen,
arkitekt m.a.a.
Jan Hesselberg, Dansk Byggeri
ISSN: 1903-9670
træ udgives af Træsektionen under
Dansk Byggeri. Træsektionen er
den største sektion i Dansk Byggeri
med ca. 2.700 medlemmer, der samlet
set udgør en meget betydelig del
af tømrerfaget i Danmark og
brugen af træ i byggeriet.
Grafisk design
MONTAGEbureauet ApS
www.montagebureauet.dk
Produktion
Jørn Thomsen / Elbo A/S
www.jto.dk
Oplag 10.200
3

Kender du danmarKs
bedste renovering?
Realdania og GI uddeler 5. september RENOVER prisen til Danmarks bedste
renovering. Prisen skal inspirere byggebranchen og vise resten af Danmark, hvad
god renovering er og kan.
Vejleåparken i Ishøj – på billedet ovenfor – er et eksempel på god renovering. Men
der findes mange flere gode renoveringsprojekter rundt om i landet. Skal det være
dit projekt, som vinder? Eller kender du et godt projekt? Så indstil det på renover.dk.
Læs mere om prisen og indstil dit projekt på
renover.dk

Pris på priser
Der er musikpriser, filmpriser og litteraturpriser. Og i vores egen ver-
den er der TRÆPRISEN som hylder arkitekten, der på udsøgt vis
har formået at få træet til at spille en væsentlig rolle i sit projekt, og
TØMRERPRISEN som hylder initiativtagerne til fine projekter, hvor
træet og det gode håndværk får lov at folde sig ud. Nu kommer så
yderligere en renoveringspris – RENOVER – prisen der skal inspirere
til bedre renovering, og skabe mere stolthed om den vigtige samfundsopgave
det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse.
RENOVER hylder et helt projekt, og er en pris til alle, der har
været involveret i det vindende projekt – lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere. Det er her
vi kommer ind – med det gode håndværk.
I Træsektionen sætter vi pris på priserne – de sætter fokus på træet – håndværket – det gode
projekt.
Og det er jo netop hvad magasinet træ også gør, fokuserer på vores træverden og de utrolige
muligheder træ byder på – fra de fineste detaljer til de største konstruktioner.
I dette nummer kommer vi vidt omkring – fra Spejlhuset til de mindste i Fælledparken til et aktivitets-
og naturcenter for alle i Hindsgavl, fra den rødeste røde børnehave på Amager – helt uden
politiske undertoner – til den nye sognegård i Ringe, og fra domes i Roskilde og på Bornholm over
en pavillon i den norske vildmark til et bæredygtigt logistikcenter i Herning. Og det er ikke engang
det hele – der er meget mere – kig selv – jeg håber, at du sætter pris på det.
Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri
5

6
Træarkitektur
i Fælledparken
Efter fire års gennemgribende renovering er Fælledparken i København nu en
åben og moderne bypark. Nye spændende legepladser og motionsredskaber
akkompagneres af arkitektur med træ som et meget synligt element
n Af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a.
n Fotos Spejlhuset: Stamerskontor
Renoveringen af Fælledparken er Københavns største parkfornyelse
nogensinde. Den har kostet 196 millioner kr., hvoraf A. P. Møller og
Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal har doneret
152 millioner kr. En stor gave til københavnerne, og Fælledparkens
åbenhed og fjernelse af bundkrattet får den nye fælled til at minde
om amerikanske parker som fx Central Park.
Fælledparken, der i 2009 fejrede 100 års jubilæum, er Københavns
mest populære park med 11 millioner besøgende årligt. Efter renoveringen
er det forventningen, at dette besøgstal vil blive fordoblet.
Mange har sikkert allerede fået del i den glæde og energi, som
strømmer en i møde, når man går gennem den nyrenoverede park,
der sitrer af gåpåhumør og aktivitet af københavnere i alle aldre, som
nu har fået langt bedre muligheder for at lege, slappe af eller få sved
på panden.
En interaktiv tårnlegeplads, 3,5 km oplyst løbesti, Nordeuropas
største skaterpark, en 200 m2 stor danseplads, 152 bænke, over
1.000 nye træer, en ny kunstgræsbane, som fodboldspillerne kan
boltre sig på, og et stort motions- og aktivitetsbånd med kæmpegyn-
Foto Bro. Jens Markus Lindhe
ger, beachvolley og petanquebaner. Og det er blot et udsnit af de nye
ting, der har fundet vej til Fælledparken.
Det er samtidig imponerende, at selvom parken er blevet beriget
med så mange aktiviteter og oplevelser, er det lykkedes at bevare
dens historiske rolle som folkepark. De mange nye tilbud er placeret
i kanten af parken, mens der ikke er sket de store ændringer midt i
parken. Der er blevet tyndet grundigt ud i det tætte og uindbydende
krat, og parken er dermed blevet meget mere åben, venlig og overskuelig.
Og som konsekvens heraf er mange af parkens gamle, fine
bygninger nu blevet synlige og kommet til deres ret i den åbne park.
En oplevelse i sig selv, og så spiller de tilmed fint sammen med de
nye bygninger.
Overalt i den nyrenoverede Fælledpark er der anvendt træ til bænke,
legeredskaber og bygninger. Men mest markant er Spejlhuset ved
den nye Tårnlegeplads, den nye bro kaldet „Den vævede Bro“ over
søen i Fælledparken, og den helt nye garagebygning til den meget
populære trafiklegeplads. Tre projekter tegnet af den københavnske
tegnestue MLRP. n

Tårnlegepladsen SPEJLHUSET
Fornyelsen og renoveringen af Fælledparken er
foregået i flere etaper. Østerbros fodboldspillere
fik allerede i 2009 glæde af den nye kunstgræsbane,
mens renoveringen af den populære trafiklegeplads
først er ved at blive færdiggjort her
i 2013. Et af de mest markante projekter – den
meget velfungerende Tårnlegeplads til byens
mindste borgere – blev indviet i november 2011
En af Fælledparkens nye legepladser er den meget populære
Tårnlegeplads med det tilhørende Spejlhus i træ, som allerede
er blevet omtalt og præmieret i såvel Danmark som internationalt.
Legepladsen kaldes Tårnlegepladsen, fordi den er bygget
op omkring Københavns fem mest kendte tårne – Rundetårn,
Rådhustårnet, Børsentårnet, Marmorkirken og Vor Frelsers
Kirke. Her er de på morsom vis skaleret ned i børnehøjde og
sat sammen med gangbroer og rutsjebaner.
Et rigtigt legehus
I kanten af denne fascinerende Tårnlegeplads ligger Spejlhuset,
som et skulpturelt sort træhus med sjove forvrængende
illusionsspejle på gavle og døre, der gør huset til et skægt
legehus. Og børnene bruger det øjensynligt aktivt i den varierende
leg. I dagtimerne er huset bemandet og fungerer som
opholdssted for børn, forældre og pædagoger. I huset er der
toiletter og et stort åbent rum, hvor børnene i dårligt vejr kan
spise deres madpakker.
Huset fremstår som en helt ny og moderne bygning med
ens træbeklædning på facade og tag. Men skindet bedrager:
Det er ikke en ny bygning, men en transformation af en gammel
udslidt muret bygning, der i tidens løb har været mål for
graffiti og decideret hærværk. Et hus, som det åbenlyst ikke
ville kunne betale sig at renovere. Men det var tegnestuen
MLRP, med de to partnere Mads H. Lund og Robert W.
Paulsen i spidsen, ikke enige i. De så mulighederne i den eksisterende
bygning, og med et meget enkelt og kreativt greb
har de forvandlet den nedslidte bygning til et sjovt, tidssvarende
og moderne spejlhus, som tilmed lever op til tidens energikrav
til nybyggeri.
Transformation med træ og spejle
Den eksisterende nedslidte murede bygning er blevet energioptimeret
med et ekstra lag isolering og beklædt med en
skarpskåren lodret træbeklædning på tag og facader. Gavlene
har arkitekterne valgt at gøre til store spejle ved at beklæde
dem med Rimex Super Mirror, som er polerede rustfri stålplader.
Og da den ensomt beliggende bygning nødvendigvis,
og desværre, skal lukkes med skodder om natten, har arkitekterne
udnyttet den nye facadedybde til også at opsætte
oplukkelige 3D-spejlhuspaneler, som understreger, at det
netop er et spejlhus. Metalfladerne er behandlet med en
anti-graffiti-overflade og kan poleres op igen, hvis bygningen
ikke undgår byens graffitimalere.
Til den markante træbeklædning er der anvendt miljøvenligt
varmebehandlet fyrretræ, såkaldt Thermowood, der er påført
tjæremaling. Brædderne har forskellig bredde og skaber
et livagtigt spil i facaden.
Spejlhuset er et eksempel på, hvordan små effekter kan
skabe stor værdi og god arkitektur uden at råbe højt og virke
dominerende. Spejlhuset indføjer sig på stedet med et glimt i
øjet og sjove oplevelser for brugerne af stedet. Det spejler omgivelserne
og ikke mindst børnenes sjove ideer i bevægelse
og leg. Og derudover er transformationen et interessant bud
på energirenovering af en nedslidt bygning ved brug af træ. n
FAKTA
Indviet: Nov. 2011
Bygherre: Københavns Kommune og fonden
af Mærsk Mc-Kinney Møller & hustru Chastine
Mc-Kinney Møller
Arkitekt: MLRP
Landskab: GHB Landskab A/S
Entreprenør: AF Hansen Constructions ApS
Ingeniør: Grontmij A/S
Byggeperiode: 2011
Bruttoareal: 140 m2 9

10
Accoya-træ DEN VÆVEDE BRO
Trætypen Accoya fra Norge blev i forbindelse med
fornyelsen af Fælledparken anvendt for første gang i
Danmark. Bygherren og arkitekten har med brug af
denne træsort til brodæk og gelænderne på en helt ny
bro over parkens store sø, vist, at der er et bæredygtigt
alternativ til tropisk træ
Det har ikke tidligere været muligt at krydse søen i Fælledparken,
men med den 35 meter lange stålbro, opført i forbindelse med parkrenoveringen
kan det nu lade sig gøre at krydse søen i den sydlige
ende, hvor søen er smallest. En genvej for besøgende der passerer
gennem parken, og endnu en god mulighed for gåture, løbeture og
oplevelser i parken – en ekstra lille gave til københavnerne.
Brodesign
Den vævede bro er resultatet af arkitekterne MLRP’s ønske om at
skabe en moderne fortolkning af den klassiske parkbro, som samtidig
er en bro, der helt selvfølgeligt falder ind i parkens landskab, som
et hotspot med sin helt egen identitet og karakter.
Resultatet er blevet en bro, der elegant forbinder de to bredder af
søen, som er i forskellige højder, med en slank buet stålstruktur. Fundamenterne
er skjult under stålkonstruktionen, hvilket gør overgangen
mellem bro og natur meget raffineret. Broen har fået sit navn fra
sit unikke stålrækværk, der minder om en kontinuerlig vævet tråd,
med overlappende rundstål, der fint skaber dobbeltmasker, der varierer
i åbenhed og mønster.
Som kontrast til den ellers rene stålkonstruktion er der anvendt
rundstokke i Accoya-træ til rækværkets gelænder, og brodækket er
belagt med brædder af samme træsort. Rækværket med det kontrasterende
materiale giver broen sin karakter, der sammen med den
slanke struktur, gør broen til et elegant, men stilfærdigt designobjekt
– som dog har så meget karisma, at det er de færreste, som ikke
bremser op på denne bro for at nyde både udsigt og den fine anvendelse
af træ.
Broentreprenøren
Broen er opført som en totalentreprise af CG Jensen, som har optimeret
projektet både økonomisk og styrkemæssigt. Opførelsen af broen
har krævet omhyggelig planlægning for at undgå store skader i parken.
Arbejdet med fundamenterne er således udført med lette maskiner,
så det kun har været nødvendigt at fælde ganske få træer for at
give plads til kran og brofundamenter. Der er således ingen landska-
belige sår efter monteringen af den 33 tons tunge og 35 meter lange
bro, der efter transport fra Polen, blev placeret i ét stykke med hjælp
fra Danmarks største mobilkran.
Accoya-træ
Til brodæk og broens gelænder valgte Københavns Kommune og
CG Jensen i samarbejde med arkitekterne at bruge Accoya-træ fra
Norge, skønt det aldrig tidligere har været anvendt i København.
Accoya-træ er acetyleret fyrretræ, og det er kort forklaret nordisk fyrretræ
behandlet med varm eddike og derefter tørret. I den proces fylder
eddiken træets porer ud i stedet for vand. Resultatet er fuldstændigt
giftfrit træ – modsat imprægneret træ – og med samme egenskaber
som hårdttræ. Accoya-træ har en levetid på 50 år i udendørs
miljø og 25 år nedgravet.
Det lyse træ vil patinere med tiden og få en grå overflade. Accoyatræets
egenskaber betyder, at trædækket på den nye bro ikke skal
overfladebehandles.
Brugen af Accoya-træ i forbindelse med fornyelsen af Fælledparken,
hvor træsorten udover broen også er anvendt til gulvbrædder til
parkens nye danseplads, har måske åbent for et bredt brug af Accoyatræ
i Danmark, og Københavns Kommune er her gået foran med afprøvningen
af dette nye bæredygtige initiativ. n
FAKTA
Bygherre: Københavns Kommune og
fonden af Mærsk Mc-Kinney Mølle
& hustru Chastine Mc-Kinney Møller
Arkitekt: MLRP
Landskab: GHB Landskab A/S
Entreprenør: C.G. Jensen A/S
Ingeniør: Grontmij – Carl Bro
Byggeperiode: 2011-2012
Længde: 35 meter

11
Foto: Jens Markus Lindhe

12
Trafiklegepladsen
NY UNDERVISNINGS- OG GARAGEBYGNING
Den meget populære og berømte Trafiklegeplads er
blevet fornyet med tidssvarende cykelbaner og trafikskilte,
og legepladsen har fået en ny undervisnings- og
garagebygning tilbygget den eksisterende undervisningsbygning.
Den nye garagebygning er opført i bæredygtige
materialer og så energirigtigt som muligt, og
er endnu et bud på innovativt og energivenligt træarkitektur
med sjove og børnevenlige detaljer
Trafiklegepladsen skulle have stået færdig til Fælledparkens store afsluttende
indvielsesfest den 20. september 2012. Men på grund af
sommerens store regnmasser, hvor hele legepladsen stod under
vand, og fordi det er blevet et dyrere projekt end forventet, er Trafiklegepladsen
først køreklar omkring februar 2013.
Trafiklegepladsen har siden den åbnede i marts 1972 inspireret
børn til at lære om adfærd og regler i trafikken. Det skal pladsen fortsat,
og den skal kunne servicere grupper af børn fra institutioner, der
samlet kan modtage undervisning og øve sig på trafikbanen. Derudover
skal pladsen også være et attraktivt mødested, hvor familier
med børn kan samles og opholde sig i fritiden.
Trafiklegepladsen skal afspejle byen København, og understrege
byens image som cykelby. Samtidig skal den arkitektonisk vedblive at
være en del af Fælledparkens grønne udtryk. Derfor er fornyelsen af
Trafiklegepladsen grebet an som en nænsom renovering, der i store
træk bevarer og styrker Trafiklegepladsens eksisterende kvaliteter, men
også tilfører Trafiklegepladsen et nyt, og let genkendeligt, visuelt sprog.
Den nye Trafiklegeplads opdeles i en Trafikbane, en Småbørnslegeplads
og en Samlingsplads, der knytter sig til den nye undervisnings-
og garagebygning. Ny asfalt og opstribning til leg og undervisning,
miniautoværn, skiltebibliotek og lyssignaler danner nu rammerne
for Trafiklegepladsens brugere. Og også her er der blevet tyndet
ud i den tætte og frodige beplantning, der før lukkede sig om Trafiklegepladsen,
så legepladsen nu er blevet mere åben og har fået større
kobling til den øvrige Fælledpark.
Ny bygning – en port indtil legepladsen
Som et led i fornyelsen og renoveringen af Trafiklegepladsen var det
også et ønske at få bedre undervisningsforhold. Den eksisterende
undervisningsbygning levede langt fra op til tidens undervisningskrav
og gældende krav om dagslys og akustik, og var meget langt fra
tidens energikrav.
Ligesom ved Tårnlegepladsen valgte arkitekterne MLRP også her
at genbruge og energirenovere en eksisterende bygning, som her
desuden bygges sammen med en helt ny garagebygning – en mere
miljøbevidst løsning end blot at nedrive og bygge helt nyt.
Den eksisterende bygning har fået ny isolering, ny beklædning, nyt
tag og ny elinstallation, og der er sket en omdisponering af rummene,
så undervisningsforholdene nu er optimale.
For at skabe helhed og et samlende arkitektonisk udtryk har arkitekterne
valgt at samle den eksisterende undervisningsbygning med
den nye værkstedsbygning under et stort fælles tag, der samtidig
skaber en ny „port“ ind til legepladsen. De besøgende ankommer nu
imellem den eksisterende undervisningsbygning og den nye bygning,
så både gæster og personale har et bedre overblik over de funktioner
og aktiviteter, legepladsen tilbyder. Ved indgangen plantes desuden
et træ, der vokser op gennem en åbning i taget og markerer ankomst
og livet i det grønne.
Energivenlige materialer
Den ny værkstedsbygning, der er opført i massive træelementer,
indeholder en gokartgarage, et åbent og et lukket værksted og faciliteter
til personalet.
Til hele projektet er der udelukkende anvendt bæredygtige byggematerialer.
Til den lodrette listebeklædning på facaderne er der anvendt
miljøvenligt varmebehandlet fyrretræ (Thermowood) malet med
tjæremaling, som kræver mindre vedligeholdelse, er ekstremt robust
og har en lang levetid. Og det store samlende tag er grønt – belagt
med stenurter, der dels passer fint til parkens træer og planter, og
dels vil optage halvdelen af det vand, der falder på taget og dermed
bidrage til at afværge oversvømmelser på legepladsen i fremtiden.
ª

Trafiksikre detaljer
Ved hjælp af store glaspartier og foldeskodder vil bygningen om dagen
stå åben og være tilgængelig med en flydende overgang mellem inde
og ude, mens den om aftenen, uden for åbningstid, kan transformeres
til en lukket bygning. De lodrette foldeskodder fungerer desuden som
en fleksibel solafskærmning, der skaber en levende facade.
Som fine detaljer tilpasset legepladsens identitet er foldeskodder
perforeret med små trekantede færdselsskilte, som leder de besøgende
til indgangen, og alle vinduesrammer og store dele af de indre facader,
som er synlige, når legepladsen er åben, er farvet trafikorange.
Trafiklegepladsen vil helt sikkert efter den fine fornyelse og renovering
forblive en af Københavns meste besøgte legepladser for børn i
alle aldre. n
FAKTA
Bygherre: Københavns Kommune
- CAU og fonden af Mærsk Mc-Kinney Møller
& hustru Chastine Mc-Kinney Møller
Arkitekt: MLRP
Landskab: GHB Landskab A/S
Entreprenør: Juul & Nielsen A/S
Ingeniør: Erasmus and Partners
Byggeperiode: 2012-2013
Areal: 400 m2 13
visualisering: MLRP arkitekter

14
Aktivitets-
og naturcenter
i Hindsgavl
Dyrehave
Nyt multifunktionelt hus midt i naturparken bygget helt i træ og efter bæredygtige principper

AKTIVITETS- OG
NATURCENTER
Bygherre: Middelfart Kommune
Arkitekt: aart a/s
Ingeniør: Rønslev Andersen A/S
Hovedentreprenøren: Skjøde A/S
Konsulent: Miljøforum Fyn
Areal: 500 m2 Hindsgavl Aktivitets - og Naturcenter er flot indpasset i landskabet, så det på en gang tilhører stedet og har sin egen identitet.
15

16
Indendøre er træ det altdominerende materiale i de fleste rum undtaget på gulvet. Trækassetterne i fyr giver nogle rolige og robuste vægflader.
Sorte døre er en flot kontrast til det lyse træ.
n Af Helene Høyer Mikkelsen
n Fotos: Adam Mørk
På Naturens Dag, 9. september 2012, blev Hindsgavl Aktivitets- og
Naturcenter indviet til glæde for de mange brugere af Naturparken
Hindsgavl Dyrehave. Bygningen ligger midt i området, smukt placeret
i det kuperede landskab med udsigt over området fra salen og fra
taget. Helt i sort fremstår den nye bygning på en gang skulpturelt
enkel, men også fint indpasset i landskabet. Stedet opleves som indbydende,
særligt i kraft af den fine kontakt mellem inde og ude og
den konsekvente brug af træ som byggemateriale.
Port til dyrehaven
En kompleks form samler bygningens funktioner i forhold til landskabet
og giver en spændende arkitektur, der med sin ensartede sorte
ydre giver en fin helhed. „Hovedbygningen“ skyder sig ud i landskabet
med en markant glasfacade og tilhørende solafskærmning i træ.
Fra terræn kan man gå op ad den skrånende tagflade, der delvist er
bevokset med mos-sedum. Heroppefra er der store chancer for at se
råvildt på den anden side af indhegningen. Denne fløj er indrettet med
undervisningsfaciliteter og mulighed for udstillinger. Indretningen er
gjort meget fleksibel med foldedøre, der kan sektionere det store rum.
En mindre sidefløj er indrettet til kontor og mødefaciliteter mv. for
naturvejlederen. En tredje fløj giver en fin rummelighed omkring naturcentret,
og her er samtidigt en meget åben kontakt til naturen. Her
kan børnehaver, skoleklasser og andre spise madpakker i et overdækket
rum og nyde udsigten.
Der er også indrettet offentlige toiletter og aflåselige skabe til alle
der nyder at bruge dyreparken. Stedet har altså både en aflåst sektion
med den store sal og faciliteter for ansatte, og en offentlig og åben
del, der er et fint samlingspunkt for mange brugergrupper på mange

I den ene del af aktivitets- og naturcentret er der altid åbent og mulighed for at mødes. Brugen af træ på alle flader giver en fin overgang mellem
ude og inde.
tider af dagen. Arealet omkring naturcentret er tænkt til forskellige relevante
aktiviteter med tilknytning til centret og undervisningen.
Træ med træ
Hindsgavl Aktivitets- og Naturcenter er helt igennem opført i træ. Ikke
blot som bygningskomponent, men også som det gennemgående
æstetiske materiale, der giver huset stoflighed og identitet.
Huset er opført med limtræsbjælker og vægge i massive trækassetter
i fyrretræ. Facaden er beklædt med sortbejdset grantræ, hvor
den nederste etage (280 cm op) er vandret beklædning og den resterende
op efter er lodret. Denne enkle effekt giver en fin dynamik i det
arkitektoniske udtryk og samler bygningens komplekse form. Listerne
på facaden er i tre bredder, hvorved facaden, særligt tæt på, fremstår
meget levende.
Arkitektfirmaet aart a/s har tegnet naturcentret med stor sans for stedets
potentiale og træets æstetik og anvendelighed.
Træ er også anvendt på det „udvendige gulv“, og understreger flot
den bløde overgang mellem ude og inde. Vindueslysninger er i træ og
hænger derved sammen med det øvrige interiør i træ. Der er brugt træbeton
på loftet og delvist på væggene for at give en god akustik. Slanke
lister i træ er her brugt som en fin dekoration i det højloftede rum.
Døre og andet interiør er sort og giver en markant kontrast, der
også understreger det lyse træs nuancer og stoflighed. Vinduerne er
udført med træ inderst og kompositmateriale yderst med energiruder,
der er optimeret efter orientering.
17

18
På loft og delvist på væggene
er der anvendt Troldtekt for at
give en god akustik i det store
rum. De lodrette trælister er en
meget elegant detalje.

Et bæredygtigt materiale
Bygherren, Middelfart Kommune, har fra første færd været meget ambitiøs
og målrettet omkring bæredygtighed og energibesparelse i projektet.
Træ, som det primære materiale, var valgt på forhånd ud fra dets
egenskaber, der imødekommer miljøvenlighed, godt indeklima og
akustik.
Jordvarme og solceller har også været indarbejdet fra start med
det formål at bygge efter 2020 standard.
Sortbejdset træ som vandret
og lodret beklædning er sammen
med solafskærmningen flotte
arkitektoniske detaljer, som har
betydning for bygningen som
helhed.
I kommunens miljøredegørelse for byggeprojektet bliver træ også
gang på gang forbundet med det miljørigtige valg, idet træ både
fremstilles og bortskaffes miljøvenligt og dermed er bæredygtigt.
Samtidigt stilles der krav til størst muligt omfang af miljøcertificerede
materialer (Blomsten, Svanen, Indeklimamærkning). At opføre bygningen
i præfabrikerede massivtræselementer er også billigere og sikrer
et tørt og tæt element leveret på stedet. n
19

20
En perle i dansk
sommerhusarkitektur
Der er sagt og skrevet en del om lige netop dette fritidshus, som vi har valgt at kigge på i dette nummer af træ.
Overskriften er blot et fragment af de mange superlativer der er tilgået dette fritidshus i Kandestederne, som arkitekten
Mads Møller har tegnet og bygget til sig selv og som stod færdigt i 2000
n Af Jan Hesselberg
n Fotos: Stuart McIntyre
Når vi i træ så har valgt at kigge på dette fritidshus her mere end ti
år efter, er det dels fordi det er bygget i træ som hovedmateriale, og
dels fordi huset efter mere end ti år placeret på et sted tæt ved Vesterhavet
og dermed et skrapt miljø, beviser at træ holder som byggemateriale.
Faktisk er det blevet smukkere, end da det stod færdigbygget
i 2000.
Huset er udvendigt beklædt med ubehandlet cedertræ, og derfor
har det taget nogle år for beklædningen at patinere til den nuværende
sølvgrå farve, som arkitekt og bygherre tilstræbte med valget af
cedertræ som beklædning.
Mads Møller var under en studietur til USA i 1995 på besøg i en
bebyggelse med fritidshuse kaldet „Sea Ranch“, der ligger ved havet
knap 200 km nord for San Fransisco. En bebyggelse med masser af
sølvgrå træbygninger – bl.a. med arkitekten Charles Moores huse fra
60’erne og 70’erne med facader og tagspån i redwood. En bebyg-
gelse der stadig i dag er meget attraktiv og et besøg værd – scan
QR-koden i faktarubrikken og læs og se mere.
Når man bygger fritidshus ved Vesterhavet ved man, at blæsten
ofte er gæst, og at man ofte gerne søger lidt læ. Det har Mads Møller
med stort held etableret ved at lade gæstehus, udhus og en gennemgående
trævæg danne læ omkring den 75 m2 store „gårdterrasse“,
hvor skydedøre så kan åbne op for udsigt eller sikre læ hvis det
ønskes.
Tegnet i enkle linier og med de rustikke materialer, har huset ikke
skæmmet det ellers ret sårbare landskab med store klitter, lyng- og
marehalm syd for Kandestederne – Europas største vandreklit
Råbjerg Mile.
Hovedhuset indeholder køkken/spisestue i åben forbindelse med
opholdsstue, soveværelse, badeværelse og et arbejdsværelse øverst
oppe, hvor der er indskudt en etage mere, og hvor en nærmest skulp-

22
turel trætrappe fører op. Masser af træ, gulve i lyst træ, vægge og lofter
beklædt med lakeret birkefinér – masser af lysindfald, der giver
vekslende indtryk af rummene og fremhæver nuancer. Især er den
næsten svævende trappe god til at spille sammen med lyset i rummet.
Gæstehuset indeholder to gæsteværelser og et badeværelse.
Træ holder som byggemateriale – også ved Vesterhavet. n
Huset i fakta
n Opført 2000 - i Kandestederne, Skagen
n 85 m 2 plus gæstehus på 35 m 2 , og et udhus
n 75 m 2 stor indvendig gård, der omgives af de 3 bygninger
n Huset er beklædt med ubehandlet cedertræ
n Indvendigt er vægge og lofter beklædt med lakeret birkefinér
n Tegnet af arkitekt Mads Møller, der også er bygherre
Sea Ranch Mads Møllers hus
i Kandestederne

24
n Af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a.
n Fotos: Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen
Domes i træ
– et bud
på fremtidens
bæredygtige
byggeri
På Roskilde Festivalen har en dome i krydsfinér i to år
været et stort trækplaster, og på Folkemødet i Allinge på Bornholm
stod der sidste sommer endnu en dome opført efter samme stærke
grundprincip – en såkaldt geodætisk kuppel, som kan stå ren eller
opsplittes og skaleres, så den tilpasses omgivelserne og funktionerne.
Den kan opføres i forskellige materialer og dens form holder effektivt
Kuppelkonstruktionen er oldgammel og har været anvendt i de mest
primitive boformer. Men kuplen er også den mest fantastiske og mest
udfordrende konstruktion, som især kendes fra de store mægtige kuppelkirker.
Og så kendes kuplen fra smukke industribygninger, og i nyere
tid fra alternative boformer som fx 60’ernes hippiebevægelse tog til sig.
Kuplen er en stærk og rumlig konstruktion som arkitekter og ingeniører
altid har udforsket og videreudviklet. En af de nyeste former er
den geodætiske kuppel – domen – der blev udviklet og navngivet af
på varmen, hvilket gør den til et stærkt og interessant bud
på en af fremtidens bæredygtige konstruktionsformer
den amerikanske ingeniør Richard Buckminster Fuller i 1945. Der er
her tale om en geometrisk optimeret konstruktion formet som et
C60-kulstofsmolekyle, og det er en af de stærkeste strukturer, man
kan bygge.
I en dome er forholdet mellem overflade og rumfang mindre end i
traditionelt byggeri, hvilket betyder et mindre materialeforbrug og et
meget mindre varmetab, som gør domen til et godt bud på fremtidens
energi og ressourcebesparende byggeri.

Dome Roskilde 2011
Areal: 230 m 2
Højde: 4 m
Funktion: Hangar for en luftballon
Bygherre: Statens Museum for Kunst
Arkitekter: Kristoffer Tejlgaard
Ingeniør: Henrik Almegaard
Opførsel: Roskilde Festivalen 2011

26
En krydsfinér-dome i Roskilde
Arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen, som begge er
medlem af kunst- og arkitektur-fællesskabet Bureau Detours, er inspireret
af hippiebevægelsensdomer fra 60’erne og 70’erne, og de
har i flere år arbejdet på en videreudvikling af domen.
Resultatet fik arkitekt Kristoffer Tejlgaard lov til at vise i 2011, da
han fik lov til at opføre hans første dome på Roskilde Festivalen. Domen
skulle fungere som hangar for en luftballon, hvorfor arkitekten
valgte at lade domen bevare den rene form som kuppel, da projektet
jo i al sin enkelthed gik ud på dække så stort et areal som muligt med
så få ressourcer som muligt.
På Roskilde skulle domen selvfølgelig tilpasses festivalens primitive
og midlertidige byggeri. Så arkitekt Kristoffer Tejlgaard var indforstået
med at opføre en dome, som kunne genbruges. Derfor valgte
han at opføre den i krydsfiner, som er et stærkt og billigt materiale, som
passer godt med den midlertidige arkitektur, der kendetegner Roskilde
Festivalen.
Et kulstofmolekyle i kæmpeformat
Domen i Roskilde er en videreudviklet Fuller’s dome. Den har 240
knudepunkter, og er dermed ikke et C60, men et C240-molekyle.
Domen består i princippet af et mønster af standardiserede enheder
baseret på et netværk af fine cirkler på overfladen af en kugle – og er
opført i et mønster af krydsfinermoduler.
For at beregne udformningen af de enkelte moduler fik de lavet en
3D-model af domen, og han fik hjælp til beregningerne af de enkelte
moduler af ingeniør Henrik Almegaard, som har regnet på alt fra antallet
af søm til tykkelsen af træmaterialet. Og til at skære modulernes
krumme udskæringer benyttede han en CNC-fræser, der dikterer
krumningen af pladerne.
Dome Roskilde 2012
Areal: 400 m2 Højde: 8 m
Funktion: Et kreativt mødested
Bygherre: Roskilde Fesitval
Arkitekter: Kristoffer Tejlgaard & Benny Jepsen
Ingeniør: Henrik Almegaard
Opførsel: Roskilde Festivalen 2012
Domen på Roskilde i 2011 havde en diameter på 18 meter og var fire
meter høj og dækkede et areal på 230 m2 . Der blev brugt 250 plader
krydsfiner, 14.000 skruer og 150 m2 drivhusfilm. Dimensionerne af
krydsfinermodulerne er udformet, så der i fremtiden kan produceres flere
moduler. Kuplen kan i form nærme sig en halvkugle, og den kan udvides
til en fuld højde på 11,5 meter, en diameter på 22 meter og et effektiv
overfladeareal på 400 m2 .
Krydsfinermodulerne har været det helt rigtige materiale til Roskilde
Festivalen. Materialet giver en god stemning inde i domen og modulsystemet
har den fordel, at det let kan samles og skilles. Og så kan
det håndteres af to mand og stables på paller til oplagring. Domen
på Roskilde er hovedsageligt opført ved hjælp af frivillig arbejdskraft.
Efter Roskilde Festivalen i 2011 blev domen nedtaget og alt blev
gemt – selv skruerne og opbevaret til en eventuel senere genanvendelse.
Og det blev aktuelt på festivalen året efter, hvor arkitekt Kristoffer
Tejlgaard sammen med Benny Jepsen fik til opgave at tegne endnu en
dome. Men da skulle domen være dobbelt så stor. De 250 krydsfinerplader
blev til 500, og de 230 m2 blev 400, og domen blev i 2012 til et
kreativt mødested for festivalens gæster med en stor scene, hvor
festivalens gæster kunne finde rum for alverdens spontane events.
Domen lå i 2012 midt på et af festivalens store campingområder,
hvor hærskarer af festivalgæster hver dag passerede. Domen blev et
iøjnefaldende bygningsværk og hurtigt det foretrukne mødested.
Domen blev i 2012 et ekstra vartegn, og et symbol på Roskildes rummelighed
så mon ikke, der også bliver en dome 2013?
I 2011 fremstod domen på Roskilde festivalen i rå krydsfiner, mens
den i 2012 blev malet i hele farvespektret.

28
Den dekonstruere kupel på Bornholm var formet efter dens placering
på festivalen. Der blev således placeret nicher ved indgangene, der
orienterede sig mod adgangen til pladsen.
Domen på Bornholm
Domens mange konstruktions- og anvendelsesmuligheder kom virkelig
frem i 2012, hvor arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen
fik opført endnu et domeprojekt på Danmarks politikfestival „Folkemødet
i Allinge på Bornholm“. Her skulle domen anvendes til
debatter, udstillinger, musik og en restaurant.
Det var BL, Danmarks Almene Boliger, som stod bag opførelsen
af domen i Allinge. Foreningen deltog på Folkemødet for at skabe
debat om fremtidens boliger, og til det var et standard messetelt
næppe den rette ramme. De ønskede i stedet et messerum, der skilte
sig ud, inspirerede og inviterede indenfor. En bygning, som i sig
selv er et bud på fremtidens boliger. Og den ide blev realiseret med
domen, som blev populær, beundret, og et stort samtaleemne på
festivalen.
En dekonstrueret dome
Domen i Allinge er meget anderledes end domen på Roskilde Festivalen,
da de på Bornholm dekonstruerede domen. De skar med andre
ord den „perfekte“ kuppel op, skalerede og satte den sammen
igen, så den opfyldte de rumlige og funktionelle kvaliteter, som arkitekterne
ønskede.
Den geodætiske kuppel er som nævnt en af de mest optimale
byggemetoder, vi kender. Den har alle fordelene ved at være rationelt
og matematisk genereret, men den mangler desværre mange af de
Til domen på Bornholm blev der brugt bornholmsk douglas til facade,
gulv og interiør.
kvaliteter vi forbinder med god arkitektur. Man kan kalde den ikkearkitektur.
Den lander som et rumskib, der kun forholder sig til sig
selv, ikke de lokale omgivelser den lander i. Det er det problem og
den udfordring, som arkitekterne har taget hånd om ved at dekonstruere
kuppelkonstruktionen, så det ikke længere er en låst form,
men en form der lader sig opsplitte og skalere, så den kan formes efter
omgivelserne og funktionerne.
Ved at splitte kuplen ad, tilpassede arkitekterne den til dens placering
på festivalen. Der blev således elegant placeret nicher ved indgangene,
der orienterede sig mod adgangen til pladsen hvor kuplen
stod. Og indvendigt dannede arkitekterne nicher til de forskellige
funktioner.
Arkitekterne kunne med dekonstrueringen styre rummets indretning
og lysindtag. Til festivalens dome lod de konsekvent selve kugle-

Dome Bornholm 2012
Areal: 212 m 2
Højde: 8 m
Funktioner: Køkken, bar, spisepladser og scene
Bygherre: BL, Danmarks Almene Boliger
Arkitekter: Kristoffer Tejlgaard & Benny Jepsen
Ingeniør: Henrik Almegaard
Opførsel: Allinge, Bornholm, juni 2012
29

30
Arkitekterne lod konsekvent kuglefladerne være lukkede, mens de vinkelrette flader var transparente og trak dagslys ind. I rummets centrum var
der således ingen udkig, rummet lukkede sig om en.
fladerne være lukkede, mens de vinkelrette flader var transparente,
hvilket gjorde, at der var udkig, og der kom dikterede lysindfald ind i
domen ved at splitte skallerne. Dette gav den effekt, at man i rummets
centrum ingen udkig havde. Rummet lukkede sig om en, indtil
man bevægede sig ud mod nicherne, hvor funktionerne befandt sig.
Ny måde at bygge på
Domen på Bornholm er opført med et system af knudepunkter i stål,
der er forbundet med træ. En sådan stålkonstruktion kan anvendes til
at bygge de mest komplicerede gitterkonstruktioner. Det er i princippet
et skelet til at beklæde med en flygtig teltdug, men det er samtidig
et skelet, der kan blive permanent og pege mod nye måder at
bygge på. Systemet er tegnet, så det er muligt at variere skelettet.
Skelettet kan indrettes efter den givne opgaves parametre, skilles ad,
og opføres i en ny udformning efter nye parametre.
Den søjlefri gitterkonstruktion giver stor frihed til indretning og
facadeløsninger. Der kan placeres vinduer og åbninger frit, og ingen
indre vægge behøver at være bærende. Kuplen på Bornholm havde
klimaskærm som et telt, men skelettet kunne ligeså vel være den
bærende konstruktion i et fuldt isoleret hus.
Konstruktion og materialer
Domen på Bornholm tog, ligesom domen på Roskilde Festivalen, udgangspunkt
i den geodætiske kuppel, og konstruktionssystemet er
udviklet ved at 3D-projektere alle dele af skelettet. Printede knudepunkter,
der er laserskårede og robotsvejsede, imødekom de høje
præcisionskrav i gitterkonstruktionen.
I samarbejde med ingeniører blev der beregnet tabeller med belastninger,
som blev brugt til at dimensionere det, der skulle bruges til de
forskellige stænger. Der blev brugt 2x4“ og 2x6“ i almindeligt konstruktionstræ
og i kerto-reglar med i alt fire forskellige styrkeklasser
for at minimere materialeforbruget.
På folkemødet var klimaskærmen translucente drivhusmembraner
på kuglefladen og transparente PVC-folier som vinduer på de vinkelrette
flader. Alt træ der blev brugt til facade, gulv og interiør var bornholmsk
douglas.
Domen kan blive permanent
Domen i Allinge var også midlertidig, og der blev således til facaden
brugt genbrugstræ, der stort set ikke kunne bruges til andre formål.
Domens spektakulære gitterkonstruktion er gemt og kan anvendes
igen, hvis der også skal opføres en dome til folkemødet her i 2013,
hvad der er meget sandsynligt. Der arbejdes faktisk på at få opstillet en
permanent dome i Allinge. En dome, der dels kan brugs ved folkemøderne,
og blive et vartegn for mødet, og dels kan bruges til diverse folkelige
og kulturelle arrangementer for hele Bornholm resten af året.
Hvis domen gøres permanent skal den selvfølgelig tilpasses så
den har en mere permanent karakter. Det vil sige, at den for det første
skal isoleres, og der skal monteres mere permanente vinduer og
døre og etableres toiletforhold.
Et sådant permanent projekt vil i givet fald også blive en markering
af dome-arkitektur som andet og mere end en midlertidig og fascinerende
leg med former. Det vil som en rundkirke markere sig som et
bygningsmæssigt vartegn for Bornholm.

Dome of Visions Krøyers Plads
Dome-interesserede skal dog ikke vente til Folkemødet på Bornholm i
juni med at opleve endnu en dome. En ny dome er netop nu ved at
tage form på Krøyers Plads i København, nemlig „Dome of Visions“,
som arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Andersen også står
bag, og som har entreprenørkoncernen NCC som bygherre.
Domen på Krøyers Plads vil ikke, som domen på Bornholm og på
Roskilde Festivalen, blive lukket med træ, men med glas, og den vil
derfor tage sig ud som et drivhus. Inde i domen opføres et træhus
– et hus, der med domen som klimaskærm, hverken bliver udsat for
vind eller regn, hvorfor det kan bygges med et minimalt forbrug af
ressourcer. Huset i domen får også en grøn og frodig have, som konstant
vil stå med forårsfarver og lyse domen op.
I domen på Krøyers Plads vil der desuden være en platform med
en stor scene og siddepladser, da det er meningen, at „Dome of
Visions“ skal være et åbent mødested for bygge- og anlægsbranchens
mange aktører, og huse debatter, eksperimenter og diverse kulturelle
indspark. Det er arkitekternes og bygherren NCCs ønske, at domen
og dens indhold skal inspirere til nye måder at bygge og bo på.
Domen på Krøyers Plads forventes at åbne den 5. marts 2013, og
den 1. juni 2013 flyttes den til Århus, hvor debatterne om fremtidens
byggeri så kan fortsætte. n
Dome of Visions på Krøyers Plads bliver lukket med glas, så domens
debatter og eksperimenter om fremtidens byggeri bliver synlige for
de forbipasserende.
Domen på Bornholm tagere udgangspunkt i den geodætiske kuppel,
og konstruktionssystemet er udviklet ved at 3D-projektere alle dele
af skelettet.
31

THE NORWEGIAN WILD REINDEER CENTRE
PAVILLON VED DOVREFJELL NATIONALPARK, HJERKINN
Organisk
tilskuerpavillon Midt
i den norske vildmark,
langt fra veje og byer, ligger
en smuk pavillon opført til
at observere områdets vilde
rensdyr. Det er Wild Reindeer
Foundation i Norge, der har
bestilt arkitektfirmaet Snøhetta
til den fine designopgave, som
nu har fået Dovrefjell på Verdenskortet
med den smukke
og poetiske pavillon
33

34
n Af Helene Høyer Mikkelsen
n Fotos: Ketil Jacobsen
Pavillonen ligger i et naturreservat midt i Norge, hvor Europa’s sidste
vilde rensdyrflokke lever. At opleve dyrene fra pavillonen kræver en
længere vandretur til fjeldet, der ligger 1.200 meter over havet. Stedet
er åbent for alle, og der foregår også undervisning i den 90 m2 store
pavillon.
Stedets åbenlyse arkitektoniske idé er en indramning af udsigten
og naturen. En meget skarpskåren boks i stål definerer pavillonen og
forholder sig ikke videre til omgivelserne, men den lukkede facade i
glas spejler den omgivende natur, hvorved glasfladen „opløses“.
Fra modsatte side kan man tage ophold i pavillonen eller gå igennem
en dør til opholdsrummet, der kan opvarmes med en nedhængt pejs.
Boksens indre er som et massivt stykke træ formet af vind og
vand til en organisk og meget smuk form. Udformningen er naturligvis
skabt med det formål at lave siddepladser, der nærmest er som
bænke i en sauna. Herindefra kan man komfortabelt iagttage naturen
og rensdyrene, men indramningen gælder også omvendt, hvor naturressourcen
træ bliver indrammet som et æstetisk og venligt materiale
med et utal af muligheder.
Træ som et organisk materiale har fået endnu en betydning. Her
er det som et stykke naturskabt landskab trukket ind i en stålramme,
n Bygherre: Wild Reindeer Foundation n Arkitekt: Snøhetta
selvom virkeligheden er et stykke moderne, teknologisk design. Både
designet og udførelsen har krævet avanceret udstyr. Norske skibsbyggere
i Hardangerfjord har med hjælp fra en digital 3D-model skåret
10” bjælker ud med en fræser. Træstykkerne er derefter samlet traditionelt
med trænagler.
Indendøre er fyrretræet olieret, mens det udendørs har fået en tjærebehandling.
Stålet står helt råt og refererer, sammen med den øvrige
materialetilgang, til en lokal tradition omkring brugen af materialer
og bearbejdning.
I projektet er der lagt vægt på kvalitet og holdbarhed, som er en
nødvendighed i det barske klima.
Pavillonen er en elegant nytænkning af, hvordan man kan tage ophold
i naturen uden at forlade „naturen“.
Arkitektonisk er indramningen et flot og enkelt træk, hvor pavillonen
både indrammer sig selv og omgivelserne. Som beskuer af stedet opleves
pavillonen som en moderne gestus for den, som vil tage ophold
og give oplevelsen en ekstra dimension i form af det æstetiske, organiske
indre. Det overvældende landskabs bløde kurver er fint transformeret
til en menneskelig skala man kan røre med hænderne. n

Det bli’r i
Familielivet og sammenholdet
har altid været stærkt i familien
Skare. To af Gerda og Gert Skares
tre børn er med i den daglige
drift af Skare Byg – en datter har
et tøjfirma i Sønderborg. Her er
Skarefirkløveret i Skare Bygs
flotte domicil i Kolding. Fra
venstre Gert, Gerda, Ida og
Klaus.
familien
Salgschefen, designchefen, produktionschefen, direktøren – fritidshusene,
helårshusene, vinduerne, køkkenerne – det er alt sammen Skare
35

36
n Af Bjarne Madsen
n Fotos: Bjarne Madsen
„Jeg har folk til det hele. Og så ordner jeg selv resten“. Når der på
årsbasis ryger omkring 250 nye huse ud fra fabrikken på Nordager 2 i
det nordligste Kolding, har Gert Skare haft god hjælp af folkene. Dem
der klarer det hele. Men fundamentet har han selv lagt, og selv om
det er 42 år siden, sidder han fortsat for bordenden, når familieforetagendet
Skare Byg udvikler videre og videre på nye systemer. Det
går ganske fornuftigt. I øjeblikket er Skare Byg syv år foran med energien.
Virksomheden bygger huse og laver vinduer, der matcher de
energikrav, der skal gælde fra 2020.
„Vi udvikler blandt andet nye systemer sammen med Rockwool.
I princippet laver vi husenes Lego-klodser. Alt hvad vi laver, passer
sammen i et modulsystem. Vore byggesystemer kan læsses på en
lastbil eller i en container og samles af nogle håndværkere. Med vores
lavenergiprojekt rejses 150 m2 hus på to en halv dag – med tag og
det hele“, fortæller Gert Skare.
Teknikum kiksede
Mens rigtig mange ting lykkes for Skarechefen i dag, var der noget,
der kiksede totalt i starten. Efter at tømrer-/snedkeruddannelsen var i
hus, blev den unge Gert Skare tilmeldt Teknikum i Horsens.
„Det kom jeg nu aldrig i gang med. Jeg havde, hvad der vel svarer
til en studentereksamen i dag. Men jeg har haft mest glæde af mit
håndværk. Materialekendskab og praktisk erfaring“, siger Gert Skare.
Når det dér med teknikum smuttede, var det fordi, Gert Skare allerede
havde tegnet sit første hus, da han var lærling. Brormand Ove Skare
var samtidig uddannet murer. Og sammen byggede de hver sit hus.
„Ove murede mit hus. Jeg tømrede hans. Da det gik rigtig godt,
lavede vi et par huse mere til nogle andre. Jeg købte nogle maskiner
og lavede nogle vinduer. Og så var vi jo faktisk i gang. I dag er Ove
ansat i Skare Byg. Han er hjernen i vores murerafdeling og projektchef
på vore udstykninger“, forklarer Gert Skare.
Familien og virksomheden
Men der er nu andet og meget mere i det end bror Ove, når Gert
Skare konstaterer, at „det bli’r i familien“. Dels er fru Gerda firmaets
designchef. Datteren Ida er firmaets salgschef, og sønnen Klaus er
firmaets produktionschef. En anden datter har valgt at gøre karriere
uden for familiefirmaet. Hun har et tøjfirma i Sønderborg.
Men det er også en ganske stor flok af selskaber, der er medlemmer
af virksomhedsfamilien Skare.
„Skare Byg Koncernen består af Frydkjær, Seest Huse, Kærfort
Huse, vinduesfabrikken Kerne og køkkenfabrikken Inn-Line. Frydkjær
producerer de arkitekttegnede helårshuse, Seest Huse er vore eksklusive
fritidshuse, og Kærfort Huse er de mere konkurrencedygtige fritidshuse.
Så vi har alt i huse – og det hele i huset“, siger Gert Skare.
Ulykken i Seest
Det er syv år siden, familien Skare og alle medarbejderne rykkede ind
i en splinterny fabrik i Koldings nordlige ende. I 2004 blev Koldingforstaden
Seest landskendt for andet end Seesthusene. 800 tons fyrværkeri
sprang i luften på en fyrværkerifabrik, og 760 husstande blev
evakueret. 75 huse måtte rives ned og genopbygges. Og også 12
virksomheder i området blev ramt af fyrværkeriulykken. Blandt dem
var Skare Byg.
„Vores fabrik lå 250 meter fra ulykkesstedet. Alt op til fabrikken
brændte. På selve fabrikken løftede taget sig og faldt ned igen. Det så
forfærdeligt ud“, fortæller Gert Skare.
Frydkjær er Skare Bygs linje af arkitekttegnede helårshuse. Alle elementer fremstilles på fabrikken i Kolding, og hele vægsider samles på byggegrunden
– et 150 m2 stort hus typisk på to en halv dag.

Det er syv år siden Skare Byg
Koncernen rykkede ind i en
helt ny fabrik på Nordager i
Kolding. Omkring 120 medarbejdere
sørger for, at der
årligt kan sendes cirka 250
huse ud fra fabrikken under
de tre produktnavne Frydkjær,
Seest Huse og Kærfort
Huse.
De fysiske rammer om virksomheden
Seest Huse i forstaden
øst for Kolding forsvandt, da
byens fyrværkerifabrik sprang
i luften. 350 dage senere var
Gert Skare klar til at rykke ind i
en splinterny fabrik i det nordlige
Kolding.
37

38
„Efterfølgende satte vi skurvogne op som kontorer. Men intet fungerede.
Vi solgte grunden til Kolding Kommune til parcelhusgrunde. Der
var gået 35 år med at bygge virksomheden op. Det tog 35 sekunder
at smadre det hele. Jeg mente så, at der måtte være noget med de
dér 35. Så jeg sagde, at om 350 dage skulle vi have en ny fabrik klar.
Den byggede vi efter stjerneprincippet, så alt samles i midten. Det har
øget kapaciteten med 20 procent“, siger Skare-chefen.
De kom til udefra
Dermed vendte Gert Skare fyrværkeriulykken i Seest til noget, der
faktisk gik hen og blev positivt for husproducenten. Og det er ikke
første gang, Skare har ramt den dér med, at intet er så skidt, at det
ikke er godt for noget.
Kærfort Huse er således ikke en af Gert Skares egne „opfindelser“.
Kærfort var oprindelig en konkurrent.
„Kærfort Huse begyndte at efterligne os lidt for meget. Det slap vi
for ved at opkøbe firmaet for nogle år siden. Og i dag gør vi faktisk
lidt af et nummer ud af, at Kærfort Huse bygges på Skares fabrik“,
fortæller Gert Skare.
Også Frydkjær, som i dag er koncernens arkitekttegnede helårshuse,
kom til „udefra“.
„Frydkjær fik problemer, men vi fik så mulighed for at føre navnet og
konceptet videre som en del af Skare Byg. Vi tog simpelthen vores lavenergikoncept
og puttede ind i Frydkjærhusene“, forklarer Gert Skare.
Muren faldt og Skare byggede
I 25 år var Skare også med på det tyske marked.
„Vi opkøbte firmaet Carlsen Huse i Vejen for at komme ind på det
tyske marked, hvor Carlsen allerede var vel etableret. Carlsen gled så
ud som navn, og vi fortsatte i Tyskland med Seest Häuser, som blev
mere og mere helårshuse. Vi lavede helvægselementer. Det var tyskerne
ikke vant til. Vi var i Tyskland fra 1980 og indtil krisen ramte
Tyskland i 2005. Vi var faktisk det første husfirma, der gik til Østtyskland
efter murens fald“, fortæller direktør Gert Skare.
Gert Skare får en lille fagsnak på værkstedet.
Han er selv udlært bygningssnedker. Og han
var tilmeldt Teknikum i Horsens. Men det blev
nu aldrig til noget. Allerede som lærling havde
han tegnet sit første hus, og efter udstået
læretid overtog han sin gamle læreplads med
både værksted og maskiner.
Tyskland er i øvrigt ikke Koldingfirmaets eneste udenlandske aftager
af præfabrikerede huse. Skare har også været omkring den portugisiske
øgruppe Azorerne med et hus. Og virksomheden har lavet byggeelementer
til 650 huse, der blev sendt til Algier efter et jordskælv.
Under mere hjemlige himmelstrøg har Skare Byg gang i projekt
Bogense Marina Park med 86 feriehuse på Nordfyn.
„Vi har også selskabet Skare Projektudvikling, som tager sig af udstykning
af grunde. Dem kan Skare Byg så efterfølgende sætte huse
på. Eller nogle af vore „konkuleger“ kan bygge på vore grunde. Det er
vi såmænd ikke så blege for. Familien Skare Byg består også af Skare
Villa, som laver tæt-lavt byggeri, og Skare Fast Ejendom står for
udlejning af lejemål. Men det hele samles altså i Skare Byg“, forklarer
Gert Skare.
En sjat fritid
I øjeblikket udvikles der ihærdigt på det, som Gert Skare betegner
som et ”Klima Plus”-hus. Muligvis med solceller på hele tagfladen. Og
så er Skare-familien ved at etablere et forhandlernet, der skal tage sig
af salg af vinduer og døre ”ud af huset”.
Så alt i alt er det udmærket, at Gert Skare har folk til det hele og
så selv kan nøjes med at tage sig af resten. Dermed bliver der trods
alt også en sjat fritid til overs.
„Jeg nyder at gå på jagt, og jeg har altid sejlet en del. Og så har vi
de seneste 35 år haft hus i Spanien. Vore to døtre har også begge
hus i samme område i Spanien, og vores søn bruger gerne vores
hus. Vi har altid haft et meget tæt familieliv og sammenhold“, siger
Gert Skare.
Og så er det jo praktisk, at datter og salgschef Ida Skares mand
deler jagtinteressen med svigerfar. Han er i øvrigt ejendomsmægler i
Kolding, hvor han blandt andet sælger huse fra Skare Byg Koncernen
gennem Estate Mæglerne. Og Gerts svigersøn – ja, han hedder såmænd
også Gert. n

En stor familie
Koncernen Skare Byg er paraply over en række selskaber,
som alle har forskellige kompetencer og „varer på hylderne“
n Frydkjær er de arkitekttegnede helårshuse
n Seest Huse er de eksklusive fritidshuse
n Kærfort Huse er de mere konkurrencedygtige fritidshuse
n Kerne er koncernens mærke i vinduer og døre
n Inn-Line er Skares egen produktion af køkken, bad og garderobe
n Skare Projektudvikling er udstykningsselskabet
n Skare Villa bygger tæt-lavt byggeri
n Skare Fast Ejendom udlejer lejemål
Husproduktionen i Skareselskaberne foregår
inden døre. Det giver ensartet høj kvalitet, at
alle elementer fremstilles i haller med perfekt
temperatur og luftfugtighed.
39

40
Grønt lys for
rødt
med den opsigtsvækkende børneinstitution Det Røde Hjørne
modulbyggeri
ONV og Scandibyg har sat deres præg på København med flere
almene boliger bygget i moduler. Nu indtager de Sundholmsvej
n Af Marie Leth Rasmussen
n Illustrationer: ONV Arkitekter
„Når du først er på Sundholmsvej, kan du ikke undgå at se det“, sådan
siger indehaver af ONV Arkitekter Søren Rasmussen, da vi aftaler at
mødes på Det Røde Hjørne. Og ganske rigtigt. Da jeg en solrig efterårsmorgen
triller indad på Sundholmsvej, er noget af det første jeg ser,
en knaldrød hjørnebygning. Inde på parkeringspladsen står Søren Rasmussen
iklædt sort tøj og røde klip-klappere til lejligheden. Han åbner
lågen ind til den usædvanlige børneinstitution og begynder at fortælle:
„Det var en bunden opgave. Vi skulle placere bygningen på det hjørne.
Vi valgte at spille lidt videre på længerne i Sundholmsbygningerne,
så den følger linjerne i karreen og åbner sig op, så man kan se kirketårnet
der bagved“, siger han og peger ind bagved på parkeringspladsen,
hvor et gammelt kirketårn står ugeneret mellem en række karreer.
Rød farve vækker opsigt
Selvom ONV Arkitekter har vist respekt for de eksisterende linjer i
Sundholmvejs nye børneinstitution, så er arkitekturen langt fra traditionel.
Det mest bemærkelsesværdige er den knaldrøde farve, som
har vakt en del opsigt:
„Der har vi jo ikke været så respektfulde. Vi har lavet et meget rødt
hus lige midt i byen. Men vi mente godt, at området kunne bære det.
Vi valgte rød, fordi det var et børnehus, og det var en meget god farve
til en institution. Hvis det havde været et kontorhus eller en bolig, tror
jeg ikke, at vi ville have valgt rød. Nu har vi jo også tidligere prøvet at
lave en rød børnehave i Rødovre, hvor reaktionen har været enorm
positiv, så vi var ikke så bange for det“, siger Søren Rasmussen.
Selvstændige enheder
Det Røde Hjørne er en institution i tre etager, som på overraskende
måde åbner sig op, da vi træder ind i gården. Fra en lavloftet indgang
står vi pludselig i et åbent gårdrum med legeplads og hvide søjler i
birketræ. Ud til gårdrummet ligger flere af stueetagens fire stuer. Fra
gårdrummet går en rampe op til næste plateau, som rummer fire stuer
med egen legeplads og videre til øverste etage, som rummer endnu
to stuer med legeplads. Ideen er at bryde det store hus op i flere
selvstændige enheder, som giver børnene et tilhørsforhold til netop
deres etage.
„Jeg tror, det var vores idé om at underopdele institutionen i tre
mindre enheder, der gjorde, at vi vandt. Det er også en kæmpe kvalitet,
at vi bruger tagfladen. Hver enkelt etage har deres egen legeplads.
På en måde kan man sige, at det, vi tager på grunden, lægger
vi tilbage på taget“, siger Søren Rasmussen og tilføjer, at den øverste
tagflade bliver udnyttet til et grønt tag.
Modulbyggeri
Det Røde Hjørne er et modelbyggeri sat sammen af rumstore elementer
bygget på Scandi Bygs fabrik i Løgstør. Her har håndværkerne
gået inden døre og arbejdet på modulerne, og skibet dem videre
til den københavnske byggeplads på store lastbiler. Når de ankom til
byggepladsen, blev de sat op og monteret af ScandiByg i samarbejde
med entreprenørfirmaet C.C. Brun.
„Det er egentligt et ret krøllet byggeri taget i betragtning af, at det
er bygget i moduler“, siger Søren Rasmussen og tilføjer, at netop fordi
bygningen er bygget op så utraditionelt som den er, er en større del af
apteringen først foregået på byggepladsen.
Undgår spild
Selvom noget af den indvendige montering er foregået på pladsen,
er der stadig en del rationalitet forbundet ved at bygge i moduler:
„I et normalt byggeri foregår 20 % af arbejdet på fabrikken, 80 %
på byggepladsen. Her er det omvendt. På fabrikken bygger vi et mo-

dul, og går det igennem sammen med bygherren. Modulet bliver tilpasset,
og så går vi i gang med de næste moduler. Den kvalitetssikring
kan man ikke foretage på en byggeplads. Og så undgår vi en
masse spild. Når man ser de læs affald, som køres væk fra en byggeplads.
Altså. Det er jo ikke småting. På en fabrik er der en meget
bedre affaldshåndtering“, siger Søren Rasmussen.
Plads til moduler og unika
Men selvom Søren Rasmussen kan sin modultale, så møder han stadig
en del skeptikere, som ikke synes, at huse skal bygges på fabrik.
„Der er mange, som spørger om den arkitektoniske kvalitet er god
nok. Til det plejer jeg altid at sige, at 50 % af alt byggeri i Danmark
bygges af tilfældige bygherrer, rådgivere og ind imellem i middelmådig
kvalitet. Her mener jeg sagtens, at vi kan skabe noget af større
værdi. Vi bygger med gode materialer og i et gennemtænkt koncept
til en meget fornuftig pris. Så kan man altid bygge noget spektakulært
og enestående på hjørnet. Vi vil da også gerne have hjørnet, og
det har vi fået her. Men altså, byer består både af de gode huse og
indimellem de særegne byggerier. Så selvfølgelig er der plads til os.“
Livet på gaden
På øverste etage gør vi holdt på vores rundtur, og Søren Rasmussen
stopper op for at vise mig facadebeklædningen. Facadebeklædningen
består af plader i alu-komposit, der er bukket om hjørnerne, så
bygningen får rene linjer, og børnene ikke skærer sig på kanterne.
Pladerne er monteret, så de let kan pilles ned, hvis der er brug for at
føre nye ledninger.
„Det smarte ved ydervægge i træ er jo, at du kan højisolere selve
ydervæggen og spare en masse plads i forhold til, hvis du skal bruge
en mere traditionel ydervæg i for eksempel beton eller tegl. I et byggeri
som Det Røde Hjørne betyder det omkring 150 m2 ekstra brugbart legeareal“,
siger Søren Rasmussen, før turen går indenfor i huset.
Indenfor får vi lov til at kigge ind på en af stuerne. Her er børnene
godt i gang med at indtage rummet. Legetøj bliver hevet frem og tilbage
hen over de lysegrønne gulve og en to-årig gut i orange sweater
følger nysgerrigt med i livet på gaden nedenfor til Søren Rasmussens
store glæde.
„At det ligger lige ud til gaden, er for mig en af de store kvaliteter
ved huset. Så kan børnene følge med i livet nede på gaden – børn er
jo nysgerrige“, siger han.
Da vi nede igen står og kigger ind på hjørnehuset, siger Søren
Rasmussen lidt filosoferende.
„Jeg bliver glad, når det, jeg håbede på, lykkes. Når livet indfinder
sig i det, jeg har bygget. Når børnene kigger ud på livet i gaden, eller
ganske almindelige familier får råd til et rækkehus med have midt i
København“. n
Det er en kæmpe glæde
at se sådan noget
lykkes.
41

42
Huse på fabrik
Firmaet Scandi Byg har taget de industrielle metoder i brug til
fremstillingen af modulbyggeri.
Det Røde Hjørne er produceret hos Scandi Byg i Løgstør,
som har specialiseret sig i industrielt fremstillet modulbyggeri.
Modulerne bliver produceret langs en produktionslinje.
Først bliver væggene monteret på gulvet, så bliver loftet lagt
ovenpå. Herefter bevæger det enkelte modul sig videre til
den næste station og til håndværkere, som spartler vægge,
tapetserer og maler, nogle monterer fodlister, mens andre
igen sætter lamper op. På fabrikken bliver også køkkener og
badeværelser færdigmonteret. Hvor meget der bliver helt
færdiggjort på fabrikken afhænger af projektet, men et sted
mellem 60-80 % af byggeprocesserne foregår indendørs.
”Vi har taget industriens arbejdsmetoder til os og gjort
byggeprocesserne mere rationelle. Al arbejde foregår i en produktionshal,
hvor håndværkerne kan arbejde uafhængig af
vejrlig og med løftegrej, værktøj og tegninger lige ved hånden.
Vores dygtige faglærte håndværkere går under samme
overenskomst og arbejder sammen mod en fælles løsning,
siger adm. direktør i Scandi Byg Jesper Hoffmann, der ikke er
bleg for at kalde modulbyggeriet fremtidens byggemetode.
Træmoduler
Til Det Røde Hjørne er der brugt 50 moduler à 45-50 m2 og
et større antal supplerende elementer. 40-45 håndværkere
har arbejdet på projektet gennem et år, fra byggeprocessen
begyndte, til byggeriet kunne tages i brug. Når produktionen
kører på fabrikken, bliver 1 stk. modul færdig om dagen. Når
modulet er færdigt, bliver det pakket ind i plastik og gjort klar
til montage. Når modulerne er klar, bliver de transporteret til
byggepladsen på store lastbiler, monteret og færdigbygget.
Fra en lavloftet indgang kommer besøgende ud i et åbent gårdrum
med legeplads og hvide søjler i birketræ.
Kortere byggetid
Én af modulbyggeriets store fordele er, at produktionen foregår
under kontrollerede forhold. Man undgår de mange overraskelser,
der som oftest sker på en byggeplads, hvor håndværkerne
bliver forsinkede og derved kan komme til at gå
oveni hinanden. Det giver en kortere byggetid og en bedre
kvalitet. På fabrikken er det også muligt at planlægge en
bedre affaldshåndtering, mener Jesper Hoffmann og fremhæver,
at en stor del af Scandi Bygs spild bliver returneret til
leverandørerne, som genbruger materialerne i efterfølgende
produktioner. På spørgsmålet om det gode håndværk ikke går
tabt, når arbejdet flytter fra byggepladsen ind i fabrikshallen,
svarer han:
„Det synes vi jo ikke. Tværtimod måske. Selvom vi har
industrialiseret, så er det jo stadigvæk faglærte håndværkere,
som arbejder her. Det er en tømrer, som monterer gipsplader,
fodlister og køkkener, og malere der maler og lignende. Her
på fabrikken har han imidlertid lettere ved at løse opgaven og
levere et kvalitetsprodukt. Vi mener, at vi er mere effektive”.

Søren Rasmussen,
ONV Arkitekter om
samarbejdet med Scandi Byg:
„Det er egentlig lidt af en tilfældighed, at modulbyggeri endte
med at blive min tegnestues varemærke. For ti år siden mødte
jeg Jesper Hoffmann fra Scandi Byg, som byggede moduler
i træ. Jeg kunne godt se potentialerne i modulbyggeriet. Dengang
var det jo kun til midlertidig funktioner som pavilloner.
Det har vi – sammen med boksproducenterne, ændret på”.
Fakta
Areal: 1.650 m2 Byggesum: 27,5 mio.
Arkitekt: ONV Arkitekter
Udførende: Scandi Byg
Ingeniører: Viggo Madsen Ingeniører
Landskab: Schul Landskabsarkitekter
Hver enkelt etage har sin egen legeplads.
43

44
Sognegården
i Ringe overrasker
Omgivelserne giver Sognegården smukke udkig til tre sider indefra bygningen
– og det er muligt i rigt mål gennem de store vinduer i facaden
mod Søvej. Udefra er det altdominerende indtryk det store flotte stråtag
med kobberrygning og ventilationsskorstene. Stråtaget bæres af den
ligeså imponerende søjlegang langs hele frontsiden
n Af Jan Hesselberg
n Fotos: Jan Hesselberg
Den nye Sognegård i Ringe er et usædvanligt vellykket eksempel på,
at gode materialer i en gennemtænkt samhørighed virker helt naturligt
nu når bygningen står færdig. Men mange vil sikkert også tænke at
materialer som granit, fuldmurede vægge, kerneegetræ i gulve, stråtag,
kobberrygninger og kobberventilationsskorstene osv., ja det må
da være dyrt – rigtig dyrt. Men nej – ikke her.
Der var tre projektforslag fra tre arkitekter og arkitekt maa Jan
Skovsende Hansen vandt med dette forslag og materialevalg, fordi
det var det billigste. Rundt 12 mio. kr. har den nye Sognegård kostet.
Blandt Danmarks bygherrer har kirken som institution, sammen med
adel og kongehus, været de største bygherrer op gennem tiderne.
Karakteristisk for kirken som bygherre er vel også, at når kirken bygger,
så er det ikke kun for den nuværende generation, men også for
de kommende generationer.
Kirkens bygninger har tradition for at holde i mange århundreder,
og med materialevalget her kan Sognegården nok rumme aktiviteter
flere generationer frem. Stråtaget har arkitekten valgt fordi det dels
passer til Fyn og byen Ringe – og dels fordi det har lang holdbarhed
sammen med kobberrygningen. Desuden er det lunt om vinteren og
køligt om sommeren, som Jan Skovsende Hansen skriver i projektbeskrivelsen.
Dermed menes nok isoleringsevnen. Og kirken som
bygherre kigger også på prisen, så derfor var valget nemt for menighedsrådet
i Ringe. Her kunne man både få det flotteste projekt og det
billigste. Ikke tit det sker.
Ved indvielsen i april 2012 var det halve af Ringe by mødt op for at se
den flotte nye Sognegård – og da træs udsendte var på besøg var
Sognegården fyldt med skolebørn og unge, så Sognegården er allerede
blevet et hus fyldt med aktiviteter. Og kirkens personale er meget
glade for de nye kontorfaciliteter og de smukke rum.
Udgangspunktet var en nedslidt administrationsbygning og en
murermestervilla på en parklignende parcel med store træer og stensætninger
ud mod Søvej. Arkitekten valgte at rive de to bygninger
ned, bevare mest muligt af den gamle beplantning, og lade de gamle
stensætninger mod Søvej indgå i nye stensætninger til afgrænsning
af det ene parkeringsareal foran bygningen. Ved siden af bygningen
er der så en større parkeringsplads.
Materialevalget er unikt. Soklen er stokhugget granit – også under
søjlerne – og frontsiden af bygningen er omkranset af en stor sammenhængende
terrasse i tofarvet granit lagt i kvadrater – facaden
bæres af store hvidmalede træsøjler, og imellem søjlerne i facaden er
der „gulv-til-loft-vinduer“ med hærdet glas af sikkerhedshensyn.
Gulvene inde er enten i skridsikker granit eller plankegulv af kerneeg
– ja det var det der stod i projektbeskrivelsen.Trægulvene endte så
med at blive lagt med Douglasgran, som Jan Skovsende Hansen
havde fået fældet langt tidligere, og som lå på lager, tørret og klar
til indbygning.
Alle udvendige facadepartier – døre og vinduer – er stadig udført
i kerneeg.

46
Det er vist et fåtal af byggeprojekter, hvor ændringerne fra start til slut
er så minimale som her. De store glaspartier ud mod søen er i hærdet
glas fra Pilkington – 3-lags med solrefleks i midterste glas.
Gangene på de tre facadesider fungerer som overgangsarealer med
en temperatur på 15 °C. Både sommer og vinter opstår der her naturlig
ventilation, der trækker luft fra både gangene og de øvrige lokaler
op i de flotte kobberskorstene.
Men tilbage til stråtaget. Det er imponerende flot, nu med den lyse
farve og med kobberet, der stadigt er gyldent, men også senere, når
det langsomt får sin vanlige patina. Tækkemand Tony Hansen,
Havndrup ved Ringe vandt entreprisen, og har udført det store stråtag
på Sognegården i Ringe. Tony Hansen fortæller, at det har været
en meget spændende opgave, som er løst i et godt samarbejde med
arkitekten. Undervejs har der været flere – og lange – dialoger for at
få arkitektens ønsker og fagmandens erfaringer med det gamle håndværk
som tækkemand til at gå op i en højere enhed.
Tony Hansen kan godt forstå, hvis arkitekten synes at tækkemænd
nogle gange er lidt svære at diskutere detaljer med, men et
håndværk som tækkemand hviler i allerhøjeste grad på erfaringer og
viden båret videre gennem generationer.
Alt sammen blev dog løst ved fælles hjælp og tegninger og skitser,
fortæller Tony Hansen med et lunt smil.
Stråtaget har to hældninger på siderne og bagsiden af bygningen
– fra rygning og ned en stejl hældning på 65 grader, der nederst fla-

der ud til en hældning på 57 grader. Udhænget er minimeret efter ar-
kitektens ønske, så facadens gesims, der udgøres af en halvstaf og
en kronliste, træder tydeligt frem. Men tagudhænget er på den anden
side stort nok til at skærme facaden mod vejr og vind.
De fleste fotos er taget i oktober 2012, hvor træs udsendte besøgte
Sognegården sammen med Tony Hansen. Her er facaden grå
og arbejdet med udvendige belysninger og p-pladserne foran er endnu
ikke afsluttet. Nu senere har murværket fået den terracottarøde
farve, og derfor er der på et enkelt foto vist hvordan bygningen tager
sig ud nu med den blivende farvesætning. n

48
Vikingeborg ved Korinth
på Fyn
Modekommentatoren Jim Lyngvild går sine egne veje, ikke
bare i sit job, men også boligmæssigt. For nogle år siden kunne
tv-seerne se Jim Lyngvilds meget usædvanlige bolig i
tv-programmet hvor to stileksperter skal gætte boligens ejer.
Men siden har Jim Lyngvild skiftet bolig. Jim er fascineret af
det nordiske, nordboerne og deres fordums boliger – specifikt
vikingernes boliger. Så meget, at Jim Lyngvild tegnede sin helt
egen vikingeborg, og nu har fået den bygget i delvist selvbyg.
Boligen – eller borgen – er opført mest i træ med enkelte mure
og stengulve. Jim Lyngvild har navngivet sin borg Ravnsborg,
så nu findes der altså en vikingeborg på Fyn. Det store rum i
borgen har en imponerende loftshøjde med sindrig trækonstruktion
med smukt udskårne bjælker. Ikke helt almindeligt,
og derfor en meget speciel bolig til en tilsvarende ikke helt
almindelig person.
Træets verden
Fotos: Jim Lyngvild
Engelske miljøaktivister
foretrækker træhuse
Engelske miljøaktivister påpeger, at den normale byggeindustri benytter
industrielt fremstillede produkter der udgør omkring 95 % af alle
nye bygninger. Organiske materialer som træ, strå, bambus, cellulose
og naturlige malinger og olier bør benyttes i stedet. Det vil sikre byggeriet
et markant bedre miljøregnskab, når energien til at fremskaffe
byggematerialerne også indregnes i byggeregnskabet. I England står
opførelsen af nye bygninger for 48 % af det totale energiforbrug og
46 % af CO2-udslippet. Mere træ i byggeriet vil altså forbedre miljøet
er budskabet.
30 etager i træ
Vancouver, Canada
Arkitekt Michael Green har tegnet en 30 etagers
bygning, der påtænkes bygget i Vancouver,
Canada. Den bærende konstruktion
skal bygges af laminerede trækonstruktioner i
krydslaminerede lag. Brandfaren imødegåes
ved imprægnering, og Michael Green påpeger,
at store dimensioner af træ har en naturlig
indbygget tidsresistens mod brand i modsætning
til stål, der ved varme bliver blødt som
kogt spaghetti.

Nyt hotel i Hamborg er bygget i massiv trækonstruktion
og med facader i lærketræ
Bygningen rummer – foruden det 3-stjernede
hotel Raphael med 82 værelser – også en
permanent udstilling om skove. En forening i
Tyskland, der arbejder for at beskytte de tyske
skove, har i ti år arbejdet med planerne om et
permanent sted, hvor foreningen kunne visualisere
deres arbejde. Det er nu lykkedes i dette
nye hotel, som arkitekt Andreas Heller har
tegnet med målet om at skabe et bæredygtigt
hotel i alle forhold. Naturmaterialer er anvendt
hele vejen igennem projektet, og når man gæster
hotellet sover man i økologisk sengelinned
fremstillet af økologisk bomuld. 17 millioner
Euro har hotellet kostet, og det åbnede i
slutningen af november 2012.
Hotel Raphael i Hamborg er anderledes.
Det ses straks man ankommer til hotellet med
den imponerende træfacade, og indtrykket
fortsætter, når man kommer ind i hotellet, hvor
træ dominerer.
Værelserne byder på naturhistorie inspireret
af træer og buske. | hvert rum kan man
læse om naturen i små billedrammer, der
hænger i trænagler banket ind i huller i træpanelerne.
Et rum hedder fx enebær og her står
blandt andet: „Enebær er en metamorfose –
blandt nåletræer, lad det vokse“.
Det økologiske Hotel Raphael i Hamborg
er et Best Western, og skulle man have lyst til
at bo på et træhotel, kan det oven i købet ske
med rabat. Dansk Byggeri har en rabataftale
med Best Western (se mere på danskbyggeri.
dk/rabat). Booking kan ske på siden, som
QR-koden her viser hen til.
Østrig som foregangsbillede
Hotellet i Hamborg er dog ingenlunde det første
hotel bygget i træ i nyere tid, idet Østrig
også på dette område har været i gang læn-
ge. Fx ligger der et 4-stjernet Hotel Forsthofalm
på grænsen mellem Tyskland og Østrig i
byen Leogang, som er bygget udelukkende i
træ – dog klinker og beton i gulvet i reception
og vådrum. De massive trævægge er uden lim
eller metal, ikke engang et søm findes i væggene,
hvor mere end 70.000 trædyvler holder
konstruktionen sammen. Firmaet Meiberger
Holzbau, med speciale i at bygge med træelementer,
har opført dette træhus i 2008 på kun
fem måneder. 2.500 m2 „Thoma Holz100“
træelementer er der gået til byggeriet – i alt
450 m3 .
Det første hotel bygget i træ i Tyskland er
Hotel Allgäu Mattlihüs, der også er bygget i
„Holz100 elementer“.
49

50
I marts 2012 vandt et trekløver af Hoffmann
A/S, Ingeniørfirmaet Lyngkilde og arkitektfirmaet
Effekt en konkurrence udskrevet af Realdania,
der sammen med Kræftens Bekæmpelse
er i gang med at bygge i alt syv rådgivningscentre
rundt om i landet.
Det første af de syv ”Livsrum”, som centrene
også kaldes, er ved at være færdigbygget
og forventes åbnet april 2013. træ har tidligere
omtalt et andet projekt – Rådgivningscentret
Hejmdal i Aarhus. Projektet i Næstved er
meget spændende og utraditionelt – og består
af syv bygninger, på samlet 664 m2 der
omkranser et stort gårdhavemiljø. Der var
skarp konkurrence om projektet, hvor også
Træets verden
Kræftcenter i Næstved – bambusgulve og træelementer
Enemærke & Petersen og Odensefirmaet
Hansson & Knudsen gav gode bud på opgaven.
Kræftens Bekæmpelse og Realdania vil
bygge de syv nye Livsrum tæt på hospitalernes
kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle,
Odense, Roskilde, Næstved og Herlev. Rådgivningscentrene
bliver etableret enten som
nybyggeri eller ombygning af eksisterende
bygninger. Målet er at kunne hjælpe langt flere
kræftpatienter og deres pårørende – og gerne
så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Her
spiller de arkitektoniske forhold en vigtig rolle.
Ved at rykke kræftrådgivningen ind på sygehusets
område, bliver hjælpen mere synlig og
dermed også mere tilgængelig for en større
målgruppe.
Gulve, sidde- og vinduesnicher er udført i
massiv bambus og får en synlig og mærkbar
kvalitet. Bygningerne er opbygget af træelementer
fra Hoffmann A/S, der har en træelementfabrik
netop i Næstved, og teknisk chef
Thomas Larsen, Hoffmann A/S kalder projektet
for en udfordrende og spændende opgave.
Et byggeri fuldt af træ.

Ny kirke med aptering i træ
I Albertslund har Hellig Tre Kongers Kirke, sognets ældste
bygning længe været for lille, og i slutningen af 2012 kunne
man så endelig tage et nyt kirkerum i brug. Bygningen
er tegnet af arkitekt m.a.a. Johanne Donsted, Erik Møller
Arkitekter, og selve bygningen er opført i beton. Men indvendig
er træ anvendt på en meget kreativ måde i apteringen,
og udgør på samme tid både en akustisk regulering
og en del af udsmykningen i rummet. Der er anvendt
massivt egetræ til de store vægpaneler.
Kilden Teater og Koncertcenter,
Kristiansand, Norge
Som vi har diskuteret har Operaen og Skuespilhuset ved den københavnske havnefront,
har indbyggerne i Kristiansand sikkert også diskuteret deres nye teater og koncertcenter
ivrigt. For og imod velsagtens. En koncertsal med plads til 1200 og en teatersal med
plads til 700 plus et antal øverum og sale. Tegnet af det finske arkitektfirma ALA og bygget
ved havnefronten i Kristiansand, med en imponerende
promenade rundt om bygningen og ud i vandet – bygget
i træ ligesom ved skuespilhuset i København. Men det
mest imponerende er den nærmest skulpturelle underside
af det skrå tag, hvor trælameller i bølger skærer sig igennem
indefra bygningen og ud igennem den store glasfacade.
Både i dagslys og om aftenen giver det en meget
smuk bygning, hvor træet spiller en helt dominerende rolle.
51

52
Solidt tømrerarbejde
i Fraugde Kirke
Kirken i Fraugde havde hårdt brug for en ny kirkeklokke – den gamle klokke truede med at revne af ælde – egentlig
vel også lidt forventeligt, når klokken er næsten 400 år gammel, så den gamle klokke skulle på pension
n Af Jan Hesselberg
n Fotos: Jan Hesselberg
Men det tog tid at få projektet godkendt og stablet finansieringen af en
ny klokke og klokkestol på benene. Projektet krævede nemlig deltagelse
fra Nationalmuseet, klokkekonsulent, Kongelig Bygningsinspektør,
arkitekt, ingeniør og menighedsrådet – så fra de første streger i projektet
blev slået og til den nye klokke kunne ringe, gik der næsten ti år.
Menighedsrådet ønskede også at revner og løse sten i kirketårnet
skulle repareres nu, når der alligevel skulle stillads op omkring kirketårnet.
Adgangen til klokkerummet øverst i tårnet, er en meget smal stentrappe,
der snor sig to trediedele op i tårnet, og herfra er det et par
træstiger, der giver adgang til selve klokkerummet. Så både klokkestol
og den nye klokke skulle altså hejses op og lirkes ind af de åbninger,
der er i klokkerummet, fortæller kirkeværge Hans Edvard Bjærre, der
tålmodigt har været tovholder i samtlige ti år, som projektet endte med
at vare.
Egentlig var det en ny kirkeklokke der var ønsket, men man ønskede
også at beholde den gamle klokke, så en ny klokkestol skulle
projekteres og bygges. Tømrer- og Snedkerfirmaet Peter Ellegaard,
Odense, blev valgt til at udføre den nye klokkestol, og Peter Ellegaard
fortæller til træ, at klokkestolen blev bygget hjemme i værkstedet på
Handelsvej 4 i Odense – i tæt samarbejde med arkitekten – og derefter
adskilt for at blive transporteret til Fraugde Kirke – hejst op stykke
for stykke med kranvogn og gelejdet ind i klokkerummet via jernslidsker
– et arbejde der både i værkstedet og under ophejsning er sket i
dialog med Arbejdstilsynet.
Klokkestolen er udført i store og svære dimensioner, så det var
mange kilo træ, der skulle flyttes rundt med, både under bygningen i
værkstedet og især under arbejdet med at få klokkestolen ind i klokkerummet
stykke for stykke, for så at blive samlet igen på den blivende
plads.
Hele klokkerummet er fyldt med tømmer – ovenover den nye klokke
med klokkestol hænger den gamle klokke stadigvæk i sin snart
400 år gamle trækonstruktion, og Fraugde Kirke kan nu lejlighedsvis
ringe med to store klokker og en lille klokke til timeslag – alle tre klokker
ringer drevet af elektriske motorer, der igen styres af en hel tavle
fuld af elektronik.
Den nye klokkestol hviler på to gange tre bjælker – de tre bjælker
hviler ovenpå hinanden på en sindrig måde som arkitekten har set
anvendt på gamle klokkestole på sjællandske kirker.
På de tre vandrette bjælker der udgør klokkestolens fundament
ser man, at zigzagudskæringerne er udformet, så bjælkerne kun hviler
på de skrå flader – der er ca. 4 mm luft i de vandrette snit. På de
mest udsatte steder er der lagt et vibrationsdæmpende materiale ind
for at dæmpe de svingninger der opstår når klokkerne ringer. Peter
Ellegaard medgiver, at det var en meget udfordrende opgave med
disse bjælker – men resultatet er blevet meget vellykket.
Arbejdet er også et klassisk eksempel på et tværfagligt samarbejde.
I dag betjenes klokker ikke af en ringer, der står og hiver i et tov,
men derimod af elmotorer, elektriske følere, en masse elektronik, tandremme
og hjul. Så både smed og elektriker har arbejdet sammen
med tømrerne på dette meget anderledes tømrerarbejde. n

Tømmeret har
Peter Ellegaard …
I træs snak med kirkeværge Hans Edvard Bjærre slutter
Hans sin snak af med at summere op: „Det har været et
meget spændende forløb at følge opbygningen fra starten
med det rå tømmer, til den flotte dobbelte klokkestol vi i
dag kan se i klokketårnet.
Først tilvirkningen af træet til en helt samlet klokkestol
på tømrerværkstedet, derefter adskillelse, så se det
kraftige tømmer blive løftet med kran op i klokketårnet til
lugen, hvor hver enkel del med taljer blev hejst ind, og
derefter samlet igen.
Det har desuden været behageligt at samarbejde med
kompetente håndværkere fra Tømrer- og Snedkerfirmaet
Peter Ellegaard, da selve byggefasen kom i gang”.
53

54
Trækasse i
særklasse
Bestsellers nye logistikcenter i Haderslev bryder tendensen til kedelig industriarkitektur
n Af Marie Leth Rasmussen
n Fotos: Fotograf Adam Mørk
Den jyske motorvej E45 er ikke ligefrem kendt for at rumme arkitektoniske
perler. Den ene kedelige industribygning efter den anden rejser
sig på den lange tur fra Nordjylland til grænsen. Men i Haderslev i
Sønderjylland har Bestseller heldigvis vendt sig mod tendensen. Her
har den danske modetøjsgigant opført et nyt logistikcenter med træfacader
og store vinduespartier, så bilisterne kan følge kranernes arbejde
i løbet af dagen.
Betjener 48 markeder
Logistikcenteret er et af Nordeuropas største. Det betjener 48 markeder
rundt om i verden, og placeringen lige nord for grænsen til Tyskland
er langt fra tilfældig, fortæller Søren Sørensen fra Bestseller:
”Tyskland er et rigtigt stort marked for os, og vi får rigtig mange
varer ind fra havnen i Hamborg. Vi ville gerne holde fabrikken i Danmark,
men samtidig have en optimal geografisk placering. Med det
nye logistikcenter undgår vi en masse intern transport i forhold til tidligere,
hvor vores lagre lå spredt omkring”.
Tidligere har Bestseller haft som filosofi, at alle deres bygninger
skulle kunne bruges til en anden funktion. Et lager er blevet bygget
med samme dimensioner som en ridehal, en anden bygning rummer
nu en svømmehal. Med logistikcentret i Haderslev er Bestseller afveget
fra den gyldne regel. Bygningen er fuldstændig toptunet til funktionen
som logistikcenter.
Kan udvides
Logistikcenter Nord, som bygningen også kaldes, er bygget op med
tre parallelle bånd omkring en hovedallé. Det ene bånd indeholder
blandt andet hovedindgang, kontor og et areal med læsseramper til
lastbiler. Det andet sortéranlæg, mens det sidste bånd rummer de
fuldautomatiske miniloadlagre.
Og er der behov for at udvide, kan Bestseller sagtens gøre det
uden at bryde de arkitektoniske linjer. Faktisk kan centret udvides op
til tre gange den nuværende størrelse på 48.000 m2 .
”Der har været en række funktionelle krav, vi skulle opfylde. Nogle
meget klare dimensioner på fx højlagrene. Men i stedet for at se det
som et problem, har vi prøvet at vende det til en fordel. Vi har arbejdet
med en simpel hovedstruktur og nogle klare skulpturelle elementer,
som er lette at aflæse – også i en stor skala”, siger Julian Weyer,
partner i C.F. Møller, som har tegnet bygningen.
Bæredygtigt byggeri
For både bygherre og arkitekt var det vigtigt, at bygningen ikke blev
endnu en kasse langs motorvejen. Det skulle være et bæredygtigt
byggeri, som lagde sig ind i landskabet frem for at undertvinge det.
Derfor var det oplagt at gå efter en træfacade.
”Bygningens facade er beklædt med trælameller, der understreger
og tilpasser sig bygningens lange linjer, som knækker horisontalt og
vertikalt. Samtidig er træet med til at signalere bygningens bæredygtige
profil, da træet kan genanvendes og har et lavt indlejret energiindhold.
Vi har prøvet at bruge beklædningen til at løse flere forskellige
funktioner. Blandt andet har vi trukket glaspartierne ind i bygningskroppen,
og ladet træbeklædningens lameller danne solafskærmning
foran dem”, fortæller Julian Weyer.
Søren Sørensen uddyber: ”Materialevalget var vigtigt for os. Vi ville
have et bæredygtigt materiale på facaden, som krævede et minimum
af vedligehold. Vi havde egentlig først tænkt os at bruge lærketræ, fordi
der er en naturlig patina i det. Når det ældes, får det en gråbleg farve,
vi gerne ville have frem. Men vi kunne ikke få lærketræet godkendt
af Beredskabsstyrelsen. Materialet måtte ikke kunne bidrage positivt til
eskalering af brand. Der var ingen leverandører, som kunne leve op til
de niveauer, som Beredskabsstyrelsen krævede. Derfor skiftede vi til
Thermowood.”
Genopretter habitater
Bestseller logistikcenter er bygget på et stort naturområde på 50 ha.
En bygning på 48.000 m2 kan selvsagt ikke undgå at forstyrre den

56
økologiske balance, der er på stedet. Men for at råde bod på skaden,
har et hold af biologer hjulpet til med at genetablere de habitater, der
er blevet forstyrret af byggeriet, andre steder på grunden. Et regnvandsbassin
sørger for at håndtere regnvandet på grunden, mens
grønne tage holder en del af regnvandet tilbage, og sørger for en
mere langsom nedsivning på grunden.
Lavt energiforbrug
I konstruktionen af bygningen og i den daglige drift er der også tænkt
på at holde energiforbruget på et minimum. Store vinduespartier giver
store mængder dagslys, der holder elforbruget nede, mens kontorerne
er placeret mod nord for at spare på ventilationen på varme sommerdage.
Et biobrændselsanlæg forsyner bygningen med energi, mens solfangere
sørger for varmt vand til omklædningen. Inde i bygningen har
Bestseller installeret branchens pt. mest energieffektive sorteringsanlæg,
der bruger 75 % mindre energi end tilsvarende anlæg.
”De danske lavenergistandarder er ikke designet til industribygninger,
der jo bruger mere energi end et parcelhus. Men i det her
industribyggeri er det faktisk lykkedes at leve op til de standarder”,
siger Julian Weyer og fortsætter:
”Men det jeg er mest stolt af er nok, at det lykkedes at skabe en
behagelig og imødekommende arbejdsplads. Her er ingen forskel på,
om man går på gulvet eller sidder på kontoret. Alle arbejdspladser er
tænkt igennem.” n
Træfacaden understreger bygningens bæredygtige profil.

LOGISTIK
Logistikcenter Nord i Haderslev er et af Nordeuropas største og mest avancerede logistikcentre. Centret behandler 100.000 kasser om dagen:
50.000 ind og lige så mange ud.
Omkring 150 lastbiler om dagen lægger vejen forbi centret, der med sine 5 km transportbånd kan servicere Bestsellers 48 forskellige
markeder. Hidtil har logistikken været håndteret på 8 forskellige lagre. Nu er de samlet under et tag.
Bestseller har installeret branchens mest energieffektive sorteringsanlæg, der benytter en ny motorteknologi og nedsætter energiforbruget
med 75 % i forhold til tilsvarende anlæg. Den nye teknologi gør det også muligt for Bestseller at målrette leveringen, så butikkerne først får
varerne, når de har brug for dem. Butikkerne kan derved spare værdifuld lagerplads.
THERMOWOOD TRÆ
Trælamellerne på facaden er det svanemærkede produkt Thermowood fra Moelven.
Thermowood er en videreudvikling af en behandling, som vikingerne opfandt for mere end 1.000 år siden. De fandt ud af, at træ holdt
længere og ikke gik i forrådnelse, hvis stolperne blev brændt, inden de kom i jorden. Vikingernes teknik er siden da blevet videreudviklet af
det teknologiske institut VTT i Finland.
Træet bliver varmet op til 212-215 °C. Processen tilføres damp fra den lokale bugt for at sikre, at træets gasser ikke sætter gang i en
brand. Efter processen køles træet ned igen og indeholder nu kun 6-8 % træfugt. Den lave fugtprocent betyder, at træet ikke kan rådne og kan
stå ubehandlet i op til 30 år.
PALSGAARD TRÆ A/S
Palsgaard Træ A/S har lavet 1550 facadeelementer til byggeriet, i alt 12.500 m2 .
Elementerne er bygget op af Thermowoodlister med stålprofiler bagved, der binder elementerne sammen. I alt 230 km Thermowoodlister
og 400.000 skruer blev brugt til facadeelementerne, der blev leveret færdig til montage fra fabrikken og sat op på byggepladsen.
Den store udfordring lå i at få logistikken til at spille optimalt, så de mange forskellige facadepaneler kom frem i den rækkefølge, der var brug
for dem på byggepladsen. Produktionen foregik sideløbende med montagen og kørte op og ned i forhold til, hvordan det gik på byggepladsen.
Logistikcentret betjener 48 markeder. Palsgaard Træ A/S har produceret 1550 facadeelementer til byggeriet.
57

58
Danmarks bedste
lærlinge kåret
Efter tre dages hårdt arbejde hvor over 250 unge elever og lærlinge kæmpede
om titlen som Danmarksmester i deres respektive fag, blev vinderne kåret lørdag
d. 26. januar ved DM i SKILLS, som DM for lærlinge nu kaldes, fordi titlen som
Danmarksmester også giver en adgangsbillet til VM for lærlinge WORLD SKILLS
n Af Jan Hesselberg
DM i SKILLS blev i år holdt i Aarhus – i NRGI Park og Arena, og der
var rekord stort besøg med mere end 28.000 skoleelever og pårørende.
I det hele taget er DM i SKILLS vokset kolossalt i årenes løb,
og er nu et meget stort arrangement. Kulminationen på måneders
hårdt arbejde og forberedelse ude på landets erhvervsskoler, værksteder
og administration, og ikke mindst mulig at gennemføre på
grund af en økonomisk håndsrækning fra de mange sponsorer, der
gør projektet muligt.
Selvom de tre dage i januar var bidende kolde med tocifrede
minusgrader udenfor, var der ingen problemer for de mange lærlinge
med at holde varmen, som Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
sagde i sin indledende tale ved kåringen af de 31 Danmarksmestre:
„Jeg kan se, at | alle lægger en kæmpe energi og alt hjerteblodet
i arbejdet. Sådan skal det være. Det er sådan vi vil have det“, og alle
i arenaen gav prinsen et bragende bifald for denne udmelding.
Træsektionen, Dansk Byggeri, havde igen i år en stand sammen
med Murersektionen på DM i SKILLS. Selvom vi var lidt bedre forberedt
på mange besøgende i år, belært af erfaringerne fra sidste år,
var besøget så overvældende allerede første dag, at der måtte sendes
en stafet i byen efter flere syvtommersøm og flere popcorn. Det blev til
mange gode samtaler om uddannelse, der jo ligger Træsektionens
medlemmer utroligt meget på sinde. De to stykker tømmer på 8 x 8
måtte tage imod ca. 1.500 søm på de tre dage. Flere hamrede sømmet
i på tre slag, men mange måtte konstatere, at det kræver øvelse
bare at ramme hovedet på sømmet.
Danmarks bedste tømrerlærling
Syv lærlinge dystede om at blive Danmarks bedste tømrerlærling i år.
Opgaven var fyldt med vinkler og smig, og dermed mange steder
hvor tømmeret skulle mødes – og helst uden luft i samlingerne. Opgaven
havde også den sværhedsgrad som bør være til stede, i og
med at det ikke var alle syv DM-deltagere, der nåede at færdiggøre
opgaven. Men Tobias Skov Pedersen var en af dem der blev færdig,
og der var vist ikke tvivl hos dommerne om, at han er Danmarks bedste
tømrerlærling 2013. Tobias skal nu holde sig i god træning, til han
skal til Leipzig for at dyste om at blive verdens bedste tømrerlærling
2013. World Skills afholdes i starten af juli i Leipzig, Tyskland. Det
bliver spændende at følge hvordan det går Tobias på World Skills.
Tobias var efter kåringen på den store scene tilbage ved sin vinderopgave
omgivet af hele familien, der forståeligt nok var ellevilde af
glæde over Tobias nye titel, og der blev skålet i champagne. n
De 7 tømrerlærlinge der
kæmpede om titlen på
DM i SKILLS er:
Jesper Skytthe Pedersen
Kissendrup tømrer/snedker • Syddansk Erhvervsskole
Casper Lindorf Andreasen
N.H. Hansen og Søn A/S • Københavns Tekniske Skole
Mads Bøgelund Larsen
Buus Totalbyg • Tradium
Martin Riis Jensen
Tømrerfirmaet Kaj Borgholm • UCH Holstebro Mathias
Kragh Rasmussen
Per Rasmussens eftf. • EUC Sjælland
Tobias Skov Pedersen
N.A. Nielsen og Søn • Københavns Tekniske Skole
Ben Cooke
Storbritannien

60
Det går bedst
hvis det går skævt
Midtjysk tømrer satte fart på karrieren ved at dratte ned fra et tag
n Af Bjarne Madsen
n Fotos: Bjarne Madsen
Trekantede altaner. Punkthuse bygget med en gammeldags møllevinge
som model – og individuelt drejet nogle grader. Penthouselejligheder
på 140 m2 med 250 m2 terrasse. Et helt kollegium, som i bogstaveligste
forstand går op i en spids.
Man kan godt få den tanke, at tømrermester Peder Buus har lyttet
rigelig meget til den gamle vise fra De Gyldne Løver – „Jeg er ikke
som de andre”. Han har den klare opfattelse, at alting går bedst, hvis
det går skævt. Så han satser seriøst på at slå nogle skævere.
„Det gik faktisk skævt fra starten. I læretiden var der en kran, der
rykkede både en tagkonstruktion og mig 7,5 meter ned. Det brækkede
jeg ryggen ved“, fortæller tømrermesteren med domicil på en
smuk landejendom idyllisk midt imellem Bjerringbro By og Tange Sø.
Men Peder Buus blev det spillevende eksempel på, at intet er så
skidt, at det ikke er godt for noget. Faldet fra taget og den brækkede
ryg indbragte ham en dispensation til at starte på konstruktørskole allerede,
mens han stadig var i lære som tømrer. Så takket være en
uopmærksom kranfører startede Peder Buus på BTH – Byggeteknisk
Højskole – fem år tidligere, end han faktisk havde planlagt.
Da papirerne var stemplet på skolen i Horsens og Peder Buus
med god ret kunne kalde sig bygningskonstruktør, tog han til Glyngøre
og arbejdede for byggefirmaet Bodilsen. Derefter til JME I Århus,
inden han i 1989 satte kursen mod Hjorthede hjemme i det midtjyske
og et job hos tømrermester Børge Jacobsen.
Byggematadoren
Peder Buus havde planer. Og de var ikke alle sammen skæve. Allerede
i 1992 satte han den direkte kurs mod det, der med tiden skulle
give ham prædikatet „Bjerringbros byggematador“.
„Jeg stiftede Buus Totalbyg og begyndte at købe grunde op. Og i
2001 forlod jeg så Børge Jacobsen og blev selvstændig“.
Dermed var fundamentet også støbt for byggerier i Bjerringbro,
Viborg, Silkeborg, Viby og andre steder, som ikke „er som de andre“.
For Peder Buus er der intet underligt i at bygge lejligheder i fem etages
punkthuse placeret indbyrdes som en møllevinge. Et projekt med
tandhjulsformede bygninger med boliger. Eller at beklæde en villa
med galvaniserede stålplader.
Helt trekantet blev det så, da Buus Totalbyg vandt en licitation i
Viborg. Det lokale boligselskab Sct. Jørgen var nået til fjerde etape af
et stort kollegieprojekt på byens gamle kaserneareal, som nu er forvandlet
til uddannelsesområde. I forvejen bestod kollegiebyen Camp
Logos af bygningerne Alpha, Beta og Cato. Delta skulle blive den fjerde.
Og naturligvis skulle den med Peder Buus’ mellemkomst få form
som det fjerde bogstav i det græske alfabet – det trapezformede Delta.
Fast arkitekt
Lige som så mange andre byggerier blev Delta-kollegiet et tæt parløb
mellem Buus Totalbyg og Viborg-arkitektfirmaet KPF Arkitekter.
„Jeg nyder at arbejde sammen med Zoran Juresa, som er partner
og chefarkitekt hos KPF. Han og jeg taler samme sprog. Jeg anser
ham for en af Danmarks tre dygtigste arkitekter. Og vi går rigtig godt i
spand. Han forstår at lytte. Derfor står der KPF Arkitekter på alle mine
egne projekter“, fortæller Peder Buus.
Det med faste samarbejdspartnere har vist sig som en rigtig god
idé for Buus Totalbyg. Både når det drejer sig om det arkitektoniske
forarbejde og når det går løs ude på byggepladserne.
„Vi har et fasttømret samarbejde med et malerfirma, to vvsere,
en elektriker, to jordentreprenører og to murerfirmaer. Det faste
samarbejde sparer penge både for os og kunderne. Der er aldrig
Situationen spidser til på Delta-kollegiet. Hele Delta spidser faktisk til.

62
noget med, at der skal lægges lidt til, fordi der er ubekendte“,
siger Peder Buus.
En typisk bemandingssituation hos Buus Totalbyg lyder på omkring
40 tømrere, 12 elementfolk, 10-12 murere, seks mand til jord, kloak
og beton, fire elektrikere og seks til syv VVS-folk. Så går det godt og
stabilt. Og væsentligt bedre, end da også Bjerringbroegnen var ramt
af finanskrise.
„Under krisen var vi nede på 13 medarbejdere i et halvt års tid.
Nu har vi så 15 tømrere flere end før krisen“, fortæller Peder Buus.
Han klarer i øvrigt selv alt det administrative sammen med fru Jette.
Det usædvanlige er normen
Peder Buus’ hang til anderledes løsninger og projekter gør næsten
det usædvanlige til normen hos Buus Totalbyg. Da Delta-kollegiets
fem etager skød i vejret i Viborg, foregik det blandt andet med ganske
komplicerede montager af kæmpe facadeelementer.
Udendørs opholdsareal med kig over til en af de andre bygninger i
Camp Logos-kollegiet.
Velkommen i det grønne.
Dørnumrene er med til at understrege,
at Delta-byggeriet sprænger
rammer på mange måder.
ThyssenKrupp Byggesystemer i Støvring leverede facaderne, som
består af 240 mm mineraluldselementer beklædt med 0,6 mm stålplade,
som så har fået et lag PVDF for at imødegå nedbrydning
p.g.a. sollys. Elementerne er normalt 11 meter lange, men i Viborg er
de 11 meter høje. De er nemlig monteret lodret. ThyssenKrupp medvirkede
med totalt 1.300 m2 elementer til det skæve kollegium.
„En anden specialitet er elevatortårnet. Sammen med hulplader på
lofterne har det en lyddæmpende effekt“, forklarer Peder Buus.
Delta-kollegiet er i alt 3.000 m2 og rummer 67 kollegieværelser.
Alle boliger er udstyret med præfabrikerede badekabiner fra Horsensfirmaet
Bad Element ApS. Køkkenerne har trægulv. I bygningens
stueetage har de unge beboere åben forbindelse fra det trekantede
atrium til en åben vaskecafé med chill out-zone. Bygningen er opført i
energiklasse 2. n
Delta-kollegiet er et byggeri så skævt, at det ikke lader sig skjule.
Og det passer Peder Buus fint. Han har det rigtig godt med specielle
og utraditionelle løsninger.

Masser af ovenlys til kollegianerne i Delta.
De store facadeelementer
i to farver er monteret vertikalt.
Efterfølgende er bygningen
forsynet med den
kæmpestore grafik, der
danner ordene Camp Logos.
63

træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri.
Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri
med ca. 2.700 medlemmer, der samlet set udgør en
meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og
brugen af træ i byggeriet.
Udgiver:
Træsektionen
under Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
Postboks 2125
1015 København K
Tlf. 72 16 00 00
trae@danskbyggeri.dk