Download som PDF-fil

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 1
Den Lille Hjælper
til den
Store Bog

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 2

Indholdsfortegnelse
Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 3
INDHOLDSFORTEGNELSE 3
INTRODUKTION 5
FORMÅLET MED DETTE DOKUMENT 5
FORFATTERENS NOTE TIL INDHOLDET. 6
DEN DANSKE UDGAVE (OVERSÆTTERNES FORORD) 6
KOM I GANG 8
DET FØRSTE FORSLAG: GÅ TIL MØDER 8
DET NÆSTE: FÅ EN STOR BOG… OG LÆS DEN 8
FÅ EN SPONSOR 8
HOLD DIG FRA BEVÆRTNINGER 9
FØRSTE TRIN 11
HVORDAN TAGER MAN FØRSTE TRIN? 12
HVAD KAN DU GØRE, HVIS DU TVIVLER? 12
ANDET TRIN 11
TREDIE TRIN 14
FJERDE TRIN 15
MYTEN OM RETFÆRDIG HARME 17
VORES SEXUELLE OPFØRSEL 18
FRYGT 19
BØNNER DU KAN BRUGE IMENS DU ER I FJERDE TRIN 20
KARAKTERDEFEKTER TIL DEN FJERDE KOLONNE I
SELVRANSAGELSEN 21
FEMTE TRIN 22
SJETTE TRIN 24
SYVENDE TRIN 25
OTTENDE TRIN 29
NIENDE TRIN 29
DER HVOR FØLELSER ER BLEVET SÅRET 29
GÆLD 30
KRIMINALITET 31
HVORNÅR ER VI FÆRDIGE MED TRIN NI?
HVORNÅR KAN VI BEGYNDE PÅ AT TAGE
STORE BESLUTNINGER? 32

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 4
FØRSTE BREV 33
ANDET BREV 34
TIENDE TRIN 35
BØNNER I TRIN TI 35
TRIN ELLEVE 36
MORGEN 36
MORGENMEDITATION ELLER ‗STILLE STUND‘ 36
I LØBET AF DAGEN 37
NÅR VI GÅR TIL RO OM AFTENEN 38
BESVÆRLIGHEDER I PARFORHOLD – ‖LIDERLIGHEDEN‖ 38
TOLVTE TRIN 39
INTRODUKTION 39
1. SERVICE I AA 39
2. PRAKTISERE DE SPIRITUELLE PRINCIPPER I ALT,
HVAD VI FORTAGER OS (HVORDAN MAN GØR DET RIGTIGE)
43
3. NÅR VI HAR FÅET EN SPIRITUEL OPVÅGNEN:
ELENDIGHED ER VIRKELIG EN MULIGHED 46

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 5
1
INTRODUCTION
―Vi kommer til at kende en ny frihed og en ny glæde. Vi fortryder ikke fortiden,
ej heller ønsker vi at smække døren i for den. Vi vil forstå ordet sindsro, og vi
vil kende fred. Uanset hvor langt nede på skalaen vi har befundet os, vil vi
indse, hvordan vores erfaring kan gavne andre. Følelsen af ubrugelighed og
selvmedlidenhed vil forsvinde. Vi vil miste interessen for det egoistiske og
vinde interessen for vores medmennesker. Selvtilfredsheden vil forsvinde. Hele
vores holdning og vort syn på livet vil ændres. Frygten for mennesker og
økonomisk usikkerhed vil forsvinde. Vi vil per intuition vide, hvordan vi skal
behandle forskellige situationer, som tidligere ville hæmme os. Vi vil pludselig
erkende, at Gud gør det for os, hvad vi ikke kunne gøre for os selv.‖
ANONYME ALKOHOLIKERE, ‖Store Bog‖, side 97
F
ORMÅLET MED DETTE DOKUMENT er at hjælpe folk med at følge programmet til
helbredelse af alkoholisme, gennem principperne, som er forklaret i bogen ANONYME
ALKOHOLIKERE. Det foregående afsnit er taget fra denne bog og beretter om en del af
den belønning, der er ved stringent at følge de principper, den indeholder. Måske tror du dette
er en overdrivelse, som skal sælge trin-programmet til læseren, men læs følgende afsnit på
side 97:
―Er disse løfter overdrevne? Det mener vi ikke. De går i opfyldelse iblandt os
– nogle gange hurtigt nogle gange langsomt. Men de sker altid, hvis vi
arbejder på det.‖
Bogen fortæller tydeligt, hvad vi kan forvente. Vi tror på, at lønnen i sig selv er nok til
at ofre tid på at følge principperne, så godt som muligt. Dette dokument er til brug for dem,
der ønsker dette. Det er vores erfaring, at hvert et ord i Store Bog er sand.
Alle de siderne, der bliver henvist til er, medmindre andet er anført, fra Store Bog.
Dette dokument er ikke tænkt som en erstatning for Store Bog (som er det kærlige kælenavn
for bogen ANONYME ALKOHOLIKERE), men blot en detaljeret gennemgang af hvordan man
anvender principperne beskrevet i Store Bog. Så selv om vi mener, at de fuldt og helt holder
sig til principperne i de Tolv Trin, mener vi ikke nødvendigvis, at det er den eneste måde, de
kan bruges på i helbredelsen.
I forordet til den første udgave af Store Bog forekommer følgende udtryk: ―At vise
andre alkoholikere nøjagtig hvorledes vi er blevet kureret, er hovedformålet med denne
bog.‖ {s.10, vores fremhævning}. Dette indikerer, hvorfor Store Bog betragtes som den eneste
nødvendige kilde til principperne i helbredelsen. Dette dokument er snarere at betragte som
en mulighed for at få hjælp til at anvende disse principper.
Nogle vil måske spørge, hvorfor der kun er få eller ingen referencer til teksterne om
trinene i bogen Tolv Trin og Tolv Traditioner (‖12 & 12‖). I virkeligheden var motivet bag
12 & 12 at udgive endnu en bog, for at rejse penge til fællesskabet. I øvrigt var Bill ivrig efter
at udgive Traditionerne – og på det tidspunkt var der ingen interesse i at udgive dem. Så for

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 6
at udgive Traditionerne (som er vigtig AA litteratur) måtte han også tilføje afsnittene om
trinene. Hver af teksterne om Trinene var tænkt som diskussionsoplæg, hvor det blev antaget,
at man allerede havde erfaring med trinarbejdet. Selvom det er interessant læsning Bill her
har bedrevet, kan det give anledning til forvirring hvis det anvendes som en
instruktionsmanual til at lave trinene efter. Det skal dog tilstås, at de kan give en ny indsigt i
de anvendte principper. Dette syntes især at gælde for fjerde og ottende trins vedkommende.
Der bliver kastet lys over hvorledes nogle af de principper, som nævnes i Store Bog, kan
anvendes. Men generelt, hvis 12 & 12 bliver brugt som instruktionsbog, har det oftere bragt
forvirring. Mistolkningerne har dannet grund for alternative måder at lave programmet på,
som ikke har været nævnt i den Store Bog. Bare for at nævne Trin Seks og Syv: I Store Bog
er trinene hurtige og simple. Bill var nødsaget til at skrive et kapitel om hvert trin i 12 & 12,
og var derfor tvunget til at udvide diskussionen af de emner, som i Store Bog er hurtigt
overstået.
Når det kommer til at arbejde med programmet, er det altid bedst at stole på en som har
erfaring med det – en sponsor. Derfor opfordrer vi dig til at finde en. Når du har en sponsor,
der har erfaring med dette program, er det bedst at følge hans anvisninger. AA bliver
foreslået som et program: ―Vore bog er kun ment som forslag...‖ {s.166}, men programmet
indeholder ingen forslag. Det eneste, der bliver foreslået, er at vi følger programmet; vi kan
følge det, eller lade være. Men hvis vi beslutter at lave det, er der flere ting vi må gøre –
bydeformen af ordet ―må‖ forekommer mange gange i programmet – for ellers laver vi ikke
AA programmet. Forfatteren til Store Bog advarer os, om at ―halve løsninger var til ingen
nytte‖ {s75}. Men hvis vi efter bedste evne forsøget at gøre det, vi må gøre, kan det ikke slå
fejl.
FORFATTERENS NOTE TIL INDHOLDET.
I HELE MATERIALET er der citater fra Store Bog, der er blevet brugt i det håb, at de vil
fungere som en konstant påmindelse om det utrolige liv, vi bliver lovet, hvis vi følger Trinene
i bogen ANONYME ALKOHOLIKERE. De er ikke altid fra de passager i Store Bog, som
indeholder det aktuelle Trin; men de bliver brugt, hvis de er relevante, i forhold til
programmet som helhed.
FOR DET MESTE bliver der refereret til den lidende alkoholiker som ‘ham‘. Forfatteren
er dog helt klar over, at det, som står skrevet, lige såvel også gælder for kvinder, og
forhåbentlig bliver det opfattet som brugbart for kvinder såvel som for mænd. Uheldigvis, er
der ikke i det danske sprog (eller i det engelske) et ord, der både dækker kvinder og mænd i
ental. Jeg antager, at jeg kunne have brugt ―alkoholikeren‖, ‖han eller hun‖, ―hun eller ham‖,
―dem‖ eller ―det‖. Jeg har dog brugt dem fra tid til anden, men jeg følte, at det ville være
forvirrende, hvis jeg brugte dem hele tiden. I sidste ende blev valget ―ham‖. Jeg var nød til at
vælge. Hvis nogle af læserne bliver fornærmet over dette, håber jeg dog ikke at de bliver
distraheret fra principperne i dette materiale, som er altomfavnende og som ikke skeler til
køn, race, seksualitet, alder osv. Du kunne måske bede for mig, hvis du ikke er overbevist af
denne begrundelse – alle bønner bliver modtaget i taknemmelighed.
DEN DANSKE UDGAVE (OVERSÆTTERNES FORORD)
Hvis den følgende tekst var blevet oversat direkte ville det naturligvis ikke været
muligt at bevare den korrekte betydning af hvert ord i oversættelsen. Vi har således lagt vægt
på at få den overordnede mening frem. Eksempelvis er ‖recovery‖ blevet til helbredelse. Vi
ved godt, at vi jf. den danske oversættelse ikke bliver helbredte (‖recovery‖ vs. ‖cure‖: Vi
kommer os, vi bliver ikke kureret), men for ikke at lave for mange lange sætninger med

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 7
forklaringer, har vi valgt denne simplere måde. Vendingen ‖happy, joyus and free‖ er blevet
til; glad, lykkelig og fri, selvom andre ord kunne være blevet brugt. Resentment er oversat
generelt til vrede. Ordet har dog en langt større rækkevidde, der dækker al form for vrede fra
en lille bitte smule irritation, til direkte had, og betyder samtidig at genføle det samme igen
og igen (nag). Hvis du gerne vil have den oprindelige engelske udgave, så spørg
medlemmerne i vores gruppe ‖Vision For You‖ mandag aften kl.19.30 i Simeons Kirke,
Sjællandsgade 12, København N.
Når den originale udgave af dette dokument citerer fra Store Bog, har vi brugt de
tilsvarende passager i den danske udgave – af og til lettere modificeret. Det sidste skyldes, at
oversættelsen af Store Bog indimellem er misvisende eller direkte forkert.
I visse tilfælde har vi kunne nøjes med at angive det engelske ord i parentes i den
danske tekst, andre steder har vi fundet det mest hensigtsmæssigt at nyoversætte de udvalgte
passager. Dette er så noteret i teksten. Desuden citeres der et par gange fra endnu ikke oversat
AA litteratur. I disse tilfælde har vi ligeledes valgt at selv at oversætte efter bedste evne.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 8
2
K
OM I GANG
Lad os starte med at slå fast, at det er vores erfaring, at AA virker… hvis du arbejder
for det. Det ser måske overvældende ud på dette tidspunkt, men vi har alle trådt vores
barnesko i AA, da vi selv startede, så vi forstår. Vores erfaring er, at hvis vi følger nogle
simple forslag, kan vi stoppe med at drikke, forblive ædru, og leve et liv, der fører til lykke.
Så her er nogle ting du kan tænke over med det samme. Det følgende er ikke alle de forslag
du får brug for, for at få det godt – men de vil hjælpe dig til at komme ind i AA, indtil du
hører resten.
DET FØRSTE FORSLAG: GÅ TIL MØDER
Det primære formål med ethvert AA møde, er at give AAs budskab om håb og lykkelig
ædruelighed videre til alkoholikeren, der stadig lider. Uanset hvad der sker i dit liv lige nu, og
hvor lidt du gør ved det, også selv om du stadig drikker, så har du en chance for at få det
bedre, hvis du går til møder. Et møde kan få det meste til at se ud, som om det går bedre, og
det er ikke altid lige forklarligt, men det er sandt. Vi kan med sikkerhed sige, at vi ikke har
hørt om nogen, der har fortrudt, at de har gået til for mange møder i starten. Vi fandt ud af, at
der var nogen møder, vi holdt mere af end andre, og det er i orden – alle møder er gode, så
bare gå til de møder, hvor folk har noget, du gerne vil have. ―Vi mødes regelmæssigt, så
nykommere kan finde det fællesskab, de søger.‖{s39}
DET NÆSTE: FÅ EN STOR BOG… OG LÆS DEN
Bogen ANONYME ALKOHOLIKERE, der ofte bliver henvist til på møderne, som den
―Store Bog‖, indeholder den grundlæggende tekst til helbredelse. Første del, op til side 166,
er brugsanvisningen til at få det godt. Det er et sammenkog af de første 100 medlemmers vej
til helbredelse fra alkoholismen. De efterfølgende historier er også gode, og de er en
fuldgyldig del af Store Bog, men de er mindre vigtige, hvis du har mulighed for at gå til
mange møder, og således høre om mange alkoholikeres personlige erfaringer direkte. Mange
af os læser stadig dagligt i Den Store Bog, selv efter mange års ædruelighed, måske bare
nogle sider, og når vi er færdige med bogen, læser vi den forfra. Hver et ord er guld værd, og
hver gennemlæsning afslører en lille smule mere.
Vi får helt fra begyndelsen at vide, hvorfor Store Bog blev skrevet: ―At vise andre
alkoholikere nøjagtig hvorledes vi er blevet kureret, er hovedformålet med denne bog.‖ (s.10,
vores fremhævning). På det tidspunkt den blev skrevet, var det meningen, at den skulle bruges som
kommunikationsmiddel til helbredelse imellem de medlemmer, som ikke havde kontakt med
en af de få grupper og eksisterende medlemmer. Da den først var skrevet, blev den hurtigt et
uundværligt værktøj for enhver, som ønskede helbredelse, inklusive dem der havde kontakt
til en AA gruppe og havde en sponsor. Dette bliver forklaret i bogen AA Comes of Age:
―Cleveland pionererne havde bevist tre vigtige ting: Værdien af mand-til-mand sponsorskab;
værdien af AA bogen til oplæring af de nye medlemmer i programmet; og til sidst det store
faktum, at AA, da budskabet virkeligt blev udbredt, kunne vokse sig enormt.‖ {s22 oprindelig Eng.
Udg.} Cleveland var en af de første byer hvor AA eksisterede.
FÅ EN SPONSOR
Når vi snakker om en sponsor, tænker vi på én, som allerede har været igennem AAs
program, de 12-trin til helbredelse, og som kan hjælpe dig med det samme, ved at give hans
eller hendes erfaringer videre. Vi fandt ud af, at det var uvurderligt med en sponsor. Hvis du
er usikker på hvordan du får en, er her nogle retningslinjer, som hjalp os: Vi valgte en som
havde været igennem programmet, som det er beskrevet i Den Store Bog, AA-trinene. Vi

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 9
valgte en, som havde det vi ønskede – med dette mener vi: Hvis du ønsker at være glad og
tilfreds, så er det måske en god idé at spørge en som ser sådan ud. Vi valgte en som stadig
havde en sponsor – det er en trøst at vide, at han stadig modtager vejledning og derfor har
adgang til mere AA erfaring end blot sin egen. Hvis den person, som du tænker på at spørge,
har andre sponsees, så se på dem, og se hvordan de har det – hvis sponsoren har givet noget
videre til dem, som så ud til at virke, så er der nok også en chance for at du kan få det.
Du er nok nød til at spørge den person du har i tankerne om hjælp. Det kan måske
virke skræmmende, men husk, at alkoholikere i AA ønsker at hjælpe andre alkoholikere. Det
er en stor ære at blive spurgt om at være sponsor, og for det meste vil han sige ja, men hvis
han siger nej, fordi han har for travlt, kan du regne med, at det er en sandfærdig
undskyldning. Hvis du er usikker på én bestemt, så kan du altid spørge om et midlertidigt
sponsorat, så du har mulighed for at vurdere hvordan det går. Du kan ved selvsyn konstatere,
om de forslag du får af din sponsor er i overensstemmelse med principperne i AA
programmet. Dette vil hjælpe dig med at få en større tillid til den person du har valgt.
I bogen at leve ædru står der {p25 Eng.} Udg.} at grunden til, at ordet ‖sponsor‖ ikke blev
nævnt i den første udgave af Store Bog var, at det på dette tidspunkt ikke var AA jargon.
Princippet var dog blevet nævnt helt i starten, da Bill refererer til Ebby, som sin sponsor, og
ham selv som Dr. Bobs. Med andre ord, Bill gjorde hvad der var en sponsors opgave, at tage
Dr. Bob igennem trinene, selvom han først senere bruger ordet. Dr. Bob and the Good
Oldtimers beskriver hvordan man fandt, at sponsorer var en effektiv måde at få folk igennem
programmet på {p144-146}, inklusiv referencen til Bill som Dr. Bobs sponsor. Og det var først i
tredje udgave, at ordet for første gang bliver nævnt i Store Bog. {p477 Eng. Udg.}: ―Få en
sponsor og telefonnumre, og ring til venner i AA, når dårlige tanker opstår.‖
HOLD DIG FRA BEVÆRTNINGER
Det bliver ofte sagt i AA, at hvis du holder dig fra den første, bliver du ikke fuld. Det
er mere sandsynligt vi drikker, hvis vi kommer på barer og værtshuse. Ingen situation er den
samme, så en sponsor kan være til stor hjælp i specifikke situationer. Du kan måske føle dig
sikker, hvis du besøger dit gamle stamværtshus og bestiller en dansk vand, men det er vores
erfaring, at det kan betale sig at være forsigtig. Nogle af os har haft den erfaring, da vi
forsøgte at stoppe med at drikke, at vi pludselig befandt med et glas i hånden og var
halvfulde, før vi huskede at vi faktisk var i gang med at holde os ædru. Som en engang sagde
til et møde, at han ‖havde glemt, at han skulle huske‖. Men da var det selvfølgelig for sent,
og derfor tænker vi, at vi ligeså godt kunne blive fulde denne gang. Denne sygdom er
snigende, overrumplende og magtfuld. Du skulle måske overveje at møde dine venner på en
café i stedet.
Når dette er sagt, er det uundgåeligt selv med vores bedste vilje, at vi indimellem
befinder os i sociale sammenhænge, hvor der bliver serveret alkohol. Hvis dette sker, er der
ingen grund til at føle sig tvunget, hvis du bliver tilbudt en drink. Et pænt ‖Nej Tak, jeg tror
jeg vil have noget vand i stedet‖. Der er ikke nødvendigt at forklare sig, hvis du ikke ønsker
det.
Mange af os bekymrer os om store fester (julefrokost, bryllupper) i løbet af året. Vi har
kendt nogle der i februar var bekymrede for julen. Der er et slogan, som hjælper: Det er kun i
dag. Når julen kommer, er der mange råd og hjælp at få, men da det ikke er i dag, det er jul,
så bliver det ikke et problem.
Måden at forholde sig på står skrevet på side 112. Der står, at vi intet har at frygte, hvis
―vi har en rimelig grund til at være der‖. Vi kunne spørge os selv følgende: ―Har jeg en
rimelig selskabelig, forretningsmæssig, eller personlig grund til at være tilstede? Eller
forventer jeg at stjæle en smule fornøjelse fra de andre af stemningen, der er på disse steder‖
Bogen fortsætter, ‖kan du besvare disse spørgsmål tilfredsstillende, behøver du ikke at

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 10
ængstes‖. Vores erfaring er, at førend vi har været igennem programmet – eller i det mindste
har fået en sponsor der kan vise vej – er vi ikke i stand til at skelne gode begrundelser fra
‖skrøbelige‖ retfærdiggørelser. Meget ofte ønsker en del af os, på dette tidspunkt, at vi måske
engang kunne komme til at nyde dette drikkelag, også selvom vi ikke ønsker at drikke. Så
hvorfor tage chancen på dette tidspunkt? På et tidspunkt vil vi kende forskellen på en god og
en dårlig grund.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 11
F
ØRSTE TRIN
Vi indrømmede vi var magtesløse – og at vi ikke kunne klare vores eget liv.
Læsning: Lægens synspunkt, kapitlerne Et, To, Tre.
Læsningen beskriver alkoholismens natur. Der er givet to definitioner i denne bog:
3
FOR DET FØRSTE er det et faktum, at der opstår et behov for mere, en drikketrang – et
kravfænomen, når vi tager den første drink. Dette betyder, at når vi først starter, så kan vi
enten ikke stoppe – vi taber kontrollen – eller, hvis det lykkes os at stoppe, bliver vi urolige
og føler os utilpas, fordi vi skal kæmpe imod vores forfærdelige fysiske krav.
FOR DET ANDET er der besættelsen, som ‖den unormale drikker‖ har, om, at vi en dag
kan styre og nyde vores druk. Dette betyder, at selvom vi ikke drikker lige her og nu, så
tænker vi på det – det er hvad en besættelse er. Og besættelsen er tanken om, at vi vil ændre
os og en skønne dag, i modsætning til nu, være i stand til at drikke normalt. Så nu er vi sådan:
Enten må vi styre alkohol, ofte med umenneskelige anstrengelser, men når vi gør det, nyder
vi det ikke. Eller også må vi slippe kontrollen helt. Da det er den eneste måde hvorpå vi kan
nyde det.
Det første – at den første drink sætter gang i et kravfænomen – betyder, som mange
siger, at det er den første drink, der er skadelig. Dette er den fysiske del af alkoholismen.
Bogen fortsætter med at forklare, at når vi ved at det vil få konsekvenser ved at tage
den første drink, skulle svaret ikke være til at overse: Tag aldrig den første! Men det gør vi
jo altid. Før eller siden vil dagen komme (og det er måske i dag, eller måske ikke) hvor vi
tager den. Så problemet er, at vi må lyve i vores sind (når vi tager den første). Dette er
sindssygen i alkoholismen og det mentale aspekt af sygdommen.
Bogen forklarer yderligere, at vi ikke kan klare at stoppe den mentale sygdom, vores
vanvid – den mentale besættelse – hvad angår alkohol, uden hjælp udefra. Vi er totalt
magtesløse overfor at gøre noget som helst ved det. Det eneste der kan redde os, er en Højere
Magt. For at gøre noget ved vores magtesløshed var vi nødt til at ændre os, så vi kunne
udvikle et forhold til en Højere Magt, der alene kunne hjælpe os. Dette betyder at vi må
ændre den spirituelle del af os. Den Store Bog fortæller: ―Vi havde kun disse to muligheder:
at fortsætte til den bitre ende og udslette bevidstheden om vor utålelige situation, så godt vi
kunne, eller at tage imod den åndelige hjælp.‖ {s47}. De ting vi gjorde for at acceptere den
spirituelle hjælp, er de principper, som er indeholdt i de 12 Trin. Dette er grunden til at vi var
nød til at tage Trinene i ANONYME ALKOHOLIKERE, for at komme os af vores sygdom.
Dette er de tre aspekter af sygdommen: Spirituelt, mentalt and fysisk. Når vi bliver
spirituelle, forsvinder de fysiske og mentale dele af sig selv.
For at understrege dette synspunkt, giver bogen mange eksempler på nogen som
stoppede med at drikke, men fejlede i at udvikle deres spirituelle liv, og drak til sidst..
Der er én person, som havde stor viden om alle de konsekvenser hans druk medførte,
men al fornuftig veg i et splitsekund til side, for den sindssyge idé, at han kunne drikke
whisky, hvis der var blandede mælk i.
Bogen fortæller også at nogen prøver at give gode begrundelser for deres druk ved at
nævne nervøsitet, vrede, bekymringer, depressioner, jalousi eller lignende. Grunde som
måske tilfredsstiller dem selv noget af tiden, men ikke holder, hvis de bliver undersøgt
ordentligt.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 12
Der er personer, som har stor viden om dem selv og deres arbejde med deres indre,
men, som vi erfarede, ikke kunne holde op med at drikke på basis af denne viden.
Der er personer, som er godt afbalancerede og stabile, bortset fra når det gælder
(sindssygen) om at holde sig fra at tage den første.
Der er personen, der er glad (der er ‖ikke en sky på himlen‖), og ganske ubetænksomt
alligevel tager den første. Han havde ikke engang kæmpet imod.
Denne erfaring er gjort gang på gang – lige meget hvordan vores humør eller fornuft
var i forbindelse med alkohol, havde vi intet mentalt forsvar imod alkohol. Forsvaret måtte
kommer fra en Magt større end os selv.
Der er ingen grund til at betragte det, at vi ‖ikke kunne klare vores eget liv‖ som
anderledes end ‖magtesløsheden overfor alkohol‖. De er ens; trinet er ikke opdelt i ‖to
forskellige dele‖. Den anden del – ‖at vi ikke kunne klare vores eget liv‖, er en
understregning af magtesløsheden. Vi siger dette, fordi den Store Bog fortæller, at nogen er
godt afbalanceret og fornuftige i alle dele af deres liv, bortset fra, når det kommer til alkohol.
Det kan godt være, at der er områder i livet, der er vanskelige at klare, men det er ikke hvad
første trin handler om.
Der er noget andet om vores sygdom, vi må forstå – en gang alkoholiker, altid
alkoholiker. Dette betyder efter vores erfaringer, at vi aldrig kan komme til at drikke alkohol
uden de føromtalte symptomer kommer frem. Det betyder også, at jeg hver dag må følge
principperne i Trinene.
HVORDAN TAGER MAN FØRSTE TRIN?
Hvis du forstår, hvad det betyder at være alkoholiker, og du kan indrømme i dit
inderste, at du er alkoholiker, så har du indrømmet, at du er magtesløs overfor alkohol – og at
du ikke kan klare dit eget liv. Så har du taget første trin.
HVAD KAN DU GØRE, HVIS DU TVIVLER?
En måde at teste dig selv på, om du har taget første trin, er at spørge dig selv, som der
er skrevet i Store Bog: ―Er jeg klar til at gøre hvad som helst for sejren over alkohol?‖ Hvis
du kan svare ja, så er du klar til at tage resten af trinene.
Hvis du stadig er usikker, så er der nogle ting du kan gøre, som vi gjorde for at kende
vores sygdom bedre.
Hvis svaret er ‘nej‘, eller ‘Det ved jeg ikke‘, så har du ikke den nødvendige villighed
endnu. Du kan prøve at drikke mere for at blive overbevist. Alternativt kan du tænke over
følgende, som måske kan afsløre for dig, at du er det rigtige sted. Dette er ikke den formelle
måde at tage trinet på. Kun trin, der betyder handling, som bøn, kan formelt blive taget:
Hvis du er usikker på om du er magtesløs, beskriv nogle eksempler fra dit eget liv, hvor
du var magtesløs (situationer, hvor fornuft ville have sagt nej til at blive fuld).
Hvis du tvivler på om du er alkoholiker, så bed til din Højere Magt hver dag, som du
forstår sætningen: “Giv mig ærlighed til at indse min sande tilstand”. Uden at vi
kender til sandheden om vores druk, kan vi ikke fortsætte. Der er fire forudsætninger
for at blive ædru {s.36, 37, 74} og derfor er det en god idé om at bede for at få disse hver
dag: Bed for villighed, åbenhed, ærlighed og ydmyghed.
Endnu engang: Når du kan indrømme at du er magtesløs overfor alkohol, så har du
taget Første Trin. Det er din villighed til at gøre hvad som helst for sejren over alkohol, der
er udfordringen.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 13
A
NDET TRIN
Vi kom til den erkendelse, at en Magt Større end os selv kunne give os vore sunde
fornuft tilbage.
Læsning: Kapitel 4
4
Spørg dig selv: Tror jeg nu, eller er jeg villig til at tro, at der findes en Magt større
end mig selv? {s65}
Hvis du har det svært med en Højere Magt, er der her nogle tips, som hjalp os. Spørg
dig selv, som Store Bog foreslår, ―Er jeg om ikke andet, da blot villig til at tro, at der findes
en Større Magt end mig‖? Derefter kan du begynde at tænke på, hvad en Højere Magt er for
dig, og begynde derfra. Mange starter med at betragte den kraft der er i AA som en Større
Magt – uanset hvad du vil kalde den, så hjælper den alle os i denne gruppe til at holde os
ædru.
For nogle af os gjaldt, at vi havde en tro, da vi kom til AA, men kæmpede med at
acceptere at den Gud vi troede på skulle være interesseret i os, og – som Store Bog lover –
ønske for os, at vi bliver glade, lykkelige og frie. Vi forlod vores gamle idé om en straffende
Gud, og fandt en ny Højere Magt, som tog sig af os – måske skulle du prøve den Højere
Magt, der er i AA. Den hjælper os!
Spørg dig selv, som den Store Bog siger: ‘Tror jeg, eller er jeg villig til at tro på en
Magt større end mig selv, der kan give mig den sunde fornuft tilbage?‘ Hvis du kan sige ja, så
har du taget Trin To.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 14
7
T
REDIE TRIN
Vi besluttede at lægge vor vilje og vort liv over til Gud, sådan som vi opfattede Ham.
Læsning: s.77-80
Dette er en beslutning, om at gå videre med programmet, og den praktiske konsekvens
af dette er, at vi beslutter at leve i overensstemmelse med de spirituelle principper; ærlighed,
renhed, uselviskhed og kærlighed, og vi vil følger vores sponsors vejledning. Endvidere, hvis
der er besvær med at få fat i idéen med en Højere Magt, er det værd at bemærke, at der er tale
om ‘Gud, sådan som vi selv opfattede Ham‘. Der er ingen krav til forståelsen af en Højere
Magt, andet end den du allerede selv har accepteret – det er den samme Højere Magt, som i
Andet Trin.
ER DU REDE TIL at lægge din vilje og liv over til en Magt større end dig selv, sådan som
du opfatter Ham?
Hvis du har fulgt de forslag, som du allerede har fået, og er rede til at følge alt hvad din
sponsor vil foreslå dig fremover, så vil du kunne svare ―Ja‖ til dette, uden forbehold. (Som vi
sagde før, for de fleste af os, lærer vi at stole på vores Højere Magt, ved først at stole på vores
sponsor). Hvis det forholder sig sådan, så læs fra side 77: ―Vores beskrivelse…‖ til side 79:
―Mange af os sagde til vores Skaber, som vi nu opfattede Ham:‖ Og derefter, læs højt af
denne bøn, imens du er på knæ:
Gud – jeg overgiver mig til dig, at du må forme mig, og bruge mig efter din
vilje. Fri mig for mine vanskeligheder, så sejren over dem, må bære vidne om
Din kærlighed, Din vej gennem livet, og Din styrke til dem, jeg vil hjælpe. Må
jeg altid gøre Din vilje.
Det er bedst at lave dette trin med din sponsor: ―Vi fandt det mest fordelagtigt at tage
dette åndelige trin med et forstående menneske…‖ {s79}
Vi tager ikke trinet igen, når vi går igennem programmet. Den Store Bog foreslår dog,
at vi påminder os selv hver dag, som en del af Trin 11, at vi har taget det: ―Vi husker hele
tiden, at det ikke længere er os, der kører løbet…‖ {s100}. Det foreslås videre, at vi fortsætter
med at repetere dette til os selv, ―Din vilje ske‖, igennem hele dagen. Det vil være i
overensstemmelse med dette princip at starte dagen med Trin 3 bønnen, selvom der er andre
måder at påminde os selv. Nogle, som det forslås i Trin 11 (se senere), siger bønnen
―Hvordan kan jeg bedst tjene dig? Din vilje ske, ikke min.‖

F
Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 15
JERDE TRIN
Vi foretog en grundig og uforfærdet moralsk selvransagelse.
Læsning: side 80-86.
8
HVAD ER EN MORALSK SELVRANSAGELSE? Store Bog forklarer, at vi må skrive en
liste, som indeholder al vores vrede fra fortiden, et overblik over vores seksualliv og vor
frygt. Derefter skal vi finde ud af, hvorfor vi havde de følelser. Vi fandt ud af, at grunden
ikke, som vi tidligere troede, er hvad der skete os, men vores reaktion på hvad der skete. Vi
opdagede, at grunden til at vi nærede ubehagelige følelser overfor noget, var at vi reagerede
med selvcentrerede tanker. Selvcentrerethed har den modsatte virkning af kærlighed og
medfølelse, som altid fik os til at føle os tilpas. Det er grunden til, at vi laver vores
selvransagelse: Vi gennemgår den præcise karakter af vores selvcentrerede reaktioner til de
begivenheder som skete. Lad os først overveje, hvad vrede er for noget:
HVILKE FORMER FOR VREDE ER DER? Vrede er en hvilken som helst dårlig følelse, som
tilhører fortiden (nogle gange for nyelig). Vrede kan være rettet imod institutioner eller
mennesker: Dette kan være følelser af vrede, irritation, kan ikke lide, fjendskab, som vi føler
imod noget eller nogen. Disse følelser kan variere fra en lille smule irritation til brændende
had. Vrede kan også være rettet imod os selv: Dette er følelser som skyld, skam og
fortrydelser for det vi har gjort, og for ting vi ikke fik gjort rigtigt. Hvilken som helst negativ
følelse omkring vores udseende, optræden og vores krop, er en vrede rette imod os selv
(eksempelvis, jeg ønskede at se bedre ud). Ærgrelse over vores manglende held eller hvorfor
verden er imod os, er vrede imod skæbnen eller hvad vi nu tror på (det kan måske være Gud).
HVORFOR SKAL VI SKRIVE VORES VREDE NED? Vrede er ikke kun forbeholdt
alkoholikere. Alle mennesker, kan blive vrede og for den sags skyld have frygt og seksuelle
problemer – som det bliver skrevet, ‖Hvis ikke, ville vi ikke være menneskelige‖ {s84}. Der er
heller ikke nogen grund til at tro, at enhver alkoholiker, bare fordi han er alkoholiker, bliver
ramt endnu dybere af vrede end en ikke alkoholiker. Vi ved dette fordi der i Lægens
Synspunkt står: ‖Så er der dem, der er helt normale i enhver henseende, bortset fra den
virkning, spiritus har på dem. De er ofte dygtige, intelligente og venlige mennesker‖ {s24}. Så
i forhold til at være vred, er vi alkoholikere ikke anderledes end andre mennesker. Hvorfor så
bekymre sig om vreden? Problemet for alkoholikeren er, at konsekvensen af at nære vrede, er
meget større end for ikke alkoholikeren. Hvis en ikke alkoholiker er vred, så har de det bare
skidt. Men for alkoholikere, lukker de samtidig af for en Højere Magt, det eneste, der kan
redde os. Som bogen fortæller: ―… når vi gemte på den slags følelser, lukkede vi os selv ude
fra det åndelige solskin. Vanviddet med alkohol vendte tilbage, og vi begyndte atter at drikke,
og for os betød dette at drikke - at dø!‖ {s82}. Alkoholikeren risikerer den højeste pris, når han
holder ved sin vrede.
HVORDAN ANALYSERER VI VORES VREDE? På side 81 i Den Store Bog er der et skema
med eksempler på former for vrede. Dette diagram med tre kolonner er kun starten. For at
illustrere, hvordan vi fortsætter, kommer vi her med et fiktivt eksempel: Forestil dig, at
forfatteren kommer i slagsmål med Frede. I forbindelse med denne hændelse er han i stand til
at isolere tre forskellige former for vrede: Han er vred på Frede; han var sur på nogle

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 16
personer, som frydede sig over, hans nederlag; og han er irriteret over at han ikke var en
stærkere og bedre slagsbroder, så han kunne vinde. For det første, hvis vi skriver disse tre
vredesformer ind i diagrammet i Den Store Bog, kunne det se sådan ud:
Jeg er vred på Årsagen Påvirker mine Frede Slog mig på næsen Selvværd, personlige
relationer (frygt)
Tilskuerne De frydede sig over mit ydmyge Selvværd
nederlag til fred
Mig selv Jeg var så svag, at jeg ikke kunne
slås bedre (Jeg skulle have trænet
bedre)
Selvværd
På side 83 får vi at vide, at tre kolonner ikke var nok ―Atter vender vi tilbage til vores
liste. Ser vi bort fra de fejltagelser, der er begået af andre, så ser vi mere beslutsomt på vore
egne fejltagelser. Hvor havde vi været selviske, uærlige, egoistiske eller frygtsomme?‖
Dette er fire selvcentrerede impulser. Der er forskellige former for selviskhed,
uærlighed, selv-centrerethed og frygt. For at være fuldstændig grundige med vores
selvransagelse, må vi præcist beskrive hver form. For eksempel, kommer min selvcentrerethed
af jalousi eller misundelse? Udviser jeg selviskhed eller grådighed? ―Selviskhed
mener vi er roden til vore problemer. Drevet af masser forskelligartet frygt, selvbedrag [en
form af uærlighed], selvtilstrækkelighed [selv-centrerethed], og selvmedlidenhed træder vi
vore medmennesker over tæerne…‖ {s78, vores klammer}.
Der er mindst 100 af disse impulser. Antallet er overdrevet for at understrege pointen.
Vi fandt 14 forskellige former for impulser, som efter vores opfattelse dækkede det, vi havde
oplevet (selvom nogle af impulserne havde flere betydninger, og de bliver brugt forskelligt
alt efter situationen, på en lidt anden måde ─ se til slut i dette afsnit om fjerde trin,
definitionen på hver af disse karakterdefekter).
Bogen indikerer, at vi behøver en fjerde kolonne. I denne kolonne indfører vi den
nøjagtige natur af vores fejl (karakterdefekterne): De relevante af de 14 defekter, som årsagen
til vores vrede. Dette er den sidste kolonne, og den indeholder den præcise karakter af vores
selv-centrerethed og selviskhed, som repræsenterer ―roden til vores problemer‖. Det er
nøglen til vores vrede. Tredje kolonne er en mellemlanding, som fører os til forståelse for, at
det er vores fejl. Vi føler os ikke såret over det Frede gjorde, selvom det var uretfærdigt, men
fordi vi indeholdt – og reagerede på baggrund af – de karakterdefekter, som står i den fjerde
kolonne. Når vi først har accepteret dette faktum, er nødvendigheden af tredje kolonne ikke
så stor, og vi kan springe den over, hvis vi ønsker det. Det er den fjerde kolonne, der
indeholder de 14 karakterdefekter, der er vital for vores helbredelse. Vi må forstå dette, hvis
vi vil opnå helbredelse. Store Bog gør det klart før beskrivelsen af Fjerde Trin på side 80:
―Overbeviste om, at selvet, tilkendegivet på forskellig vis, var det, der havde slået os ud.‖
For at illustrere, er her de samme tre vredesformer, med den fjerde kolonne tilføjet for
at inkludere ―selvet, udtrykt på forskellig vis‖. (Forklaringen til meningen af hver af
karakterdefekterne kommer til slut.)
Jeg er vred på Årsagen Påvirker mine Karakterdefekter
Der er fem dele af selvet som kunne blive påvirket (s81): vores selvværd, vores sikkerhed (økonomi, penge
bekymringer), vores ambitioner (frygt for fremtiden), personlige relationer og seksuelle relationer. Stolthed
og frygt er også nævnt i Store Bog

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 17
Frede Slog mig på næsen Selvværd personlige Stolthed, selvmedlidenhed,
relationer (Frygt) selvcentreret, uærlig
Tilskuerne De frydede sig over mit ydmyge Selvværd Stolthed, selvmedlidenhed,
nederlag til fred
selvcentreret, uærlig
Mig selv Jeg var så svag, at jeg ikke kunne Selvværd Stolthed, selvmedlidenhed,
slås bedre (Jeg skulle have trænet
bedre)
selvcentreret, dovenskab
Bemærk, at vi ikke generaliserer, og hver enkelt vredesform bliver splittet op i dens
enkeltheder.
Store Bog fortæller os også, at i forbindelse med vores ‖vredesliste‖, erkendte vi vore
fejl ærligt, og var villige til at rette dem.‖ {s83}. Dette udsagn indbefatter Trin Otte og Trin
Ni. Det fortæller os, at vi må skrive alt det ned, som blev gjort i forbindelse med vores vrede
og, på et senere tidspunkt, må vi blive villige til at gøre det godt igen… men vi behøver ikke
gøre os bekymringer og den villighed nu, vi skriver blot det ned, der skal skrives i Trin Fire.
Hvis slåskampen imellem Frede og mig resulterede i at jeg løj om at Frede var en tyv, for at
ødelægge hans omdømme, skulle jeg også skrive det ned i selvransagelsen:
Mig selv Jeg løj om Frede, da jeg fortalte
hans venner og naboer, at han stjal
Selvværd
Personlige relationer
Stolthed, selvmedlidenhed,
selvcentreret, uærlig,
Vi var nød til at skrive alle de gange, vi kan huske at vi har været vrede: ―Vi så tilbage
på (hele) vores liv. Intet andet end grundighed og ærlighed gjaldt.‖ {s81}. Som en hjælp til
grundighed, skrev vi det ned kronologisk, så godt vi kunne: Vores familie, nære venner,
kærester, mennesker vi havde haft sex med, hvor vi havde boet, skoleklasser, arbejdspladser,
ferier og så videre. Vi bruger denne liste til at sætte gang i hukommelsen – og afdække
erindringer om vrede. Vi noterer også vrede, som vi kan huske vi har haft, selvom vi ikke har
den mere.
For eksempel:
Far Han sagde at jeg skulle gå i seng på
en dejlig sommeraften, selvom
mine venner stadig var ude.
Selvværd
Personlige relationer
Ambitioner
Stolthed, selvmedlidenhed,
selvcentreret, uærlighed,
misundelse, arrogance
Jeg var syv år, da dette skete, og længe inden jeg – i en alder af 26 – var ved Fjerde
Trin, forstod jeg, hvorfor min far sagde, jeg skulle i seng, og jeg var, så vidt jeg kunne se,
ikke længere sur. Men da jeg husker episoden, skriver jeg den ned.
Som nævnt før, springer vi ikke vrede imod os selv over: ―Nogle gange var det
samvittighedsnag, og så sårede vi os selv‖ {s82, Store Bog taler ikke om samvittighedsnag.}, hér er det engelske
‘remorse‘ ved en fejl blevet oversat til ‘gengæld‘}. Alle følelser af skyld, skam, generthed og anger hører
til under dette afsnit, og er vrede imod os selv.
Det er vigtigt, så vidt som muligt, at skrive det man husker ned, inden man glemmer
det igen. Vi starter måske med at skrive noget ned omkring en i vores familie. Dette sætter
gang i hukommelsen, en hel række begivenheder med vrede dukker frem, endda uden
forklaring eller forbindelse. Vi skriver dem bare ned, som de kommer, og når tankestrømmen
stopper, vender vi tilbage til den næste person på listen
Se hele listen af karakterdefekter fire side længere nede, i slutningen af Fjerde Trin, side 7:4.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 18
MYTEN OM RETFÆRDIG HARME
Det er sandsynligt at vi en gang imellem, i en sag, som vi mener, er uretfærdig, føler at
vi er i ‖modtager-enden‖, og derved føler, at vi har lov til at have vores vrede. Svaret er, at vi
altid har lov til at føle vrede, berettiget eller ej, men det hjælper os ikke.
Det er vigtigt i disse situationer, at vi skelner mellem, hvad der står i anden kolonne, og
hvad det gør ved os. Den anden kolonne fortæller kun, hvad der skete, ikke andet. Den sidste
kolonne indikerer ikke fejl, den viser os, hvordan vi reagerede på en selvcentreret måde. Eller
fortalt på en anden måde, den fortæller os, hvorfor vi er kede af det, der skete. Det er et
faktum, at vor vrede over det, der skete, uanset hvor uretfærdigt det end var, skyldtes vores
mangelfulde, selvcentrerede reaktion, til det der skete. ―Selv om en sag ikke totalt havde
været vores fejl, forsøgte vi helt at se bort fra modparten. Hvor kunne vi bebrejde os selv?
Det var vores selvransagelse - ikke modpartens. Når vi erkendte en fejltagelse, skrev vi den
ned, vi lagde den foran os - sort på hvidt..‖ {s83} Som alkoholiker er det aldrig godt at føle
vrede, vi risikerer at komme til at drikke, hvis vi ikke slipper af med den. I disse situationer
skulle vi i stedet stræbe efter medfølelse og styrke til at tilgive dem, som havde såret os. Den
Store Bog foreslår, at vi beder om at få den samme tolerance, medfølelse og tålmodighed,
som vi velvilligt ville skænke en syg ven {s82}. Når vi gør dette, skal vi være yderst
opmærksomme på, at vores evne til at rationalisere og retfærdiggøre vores handlinger eller
optræden og bebrejde andre, er næsten grænseløs. Der står, at vi ikke har anden mulighed end
at betragte dem som måske ‖spirituelt syge‖ [min fremhævning]. Vi er ikke kvalificeret til at
afgøre om nogen er spirituelt syge, det kan kun Gud gøre. Intensionen er at vi forestiller os, at
de er det, og behandler dem derefter, så vi kan gro i tolerance og tålmodighed. Det er ikke
tanken, at vi skal erklærer dem, som plager os for syge, for at vi derved kan føle os overlegne
eller selvretfærdige.
VORES SEXUELLE OPFØRSEL
Når det drejer sig om sex, gælder den samme metode: Vi gennemgår vores fortid for
enhver handling eller tanke, som har givet os skyld eller skam (vrede imod os selv). Men vi
skulle gøre mere end dette. Det er nemlig også meget vigtigt, at vi kigger efter de steder―
hvor vi havde været selviske, uærlige, eller ubetænksomme? Hvem havde vi såret, Vækkede vi
uberettiget jalousi? mistænksomhed eller bitterhed? Hvor havde vi fejlet, og hvad skulle vi
have gjort? Det hele skrev vi ned og gennemgik.‖ {s.84} Selvom vi ikke umiddelbart følte
skyld over det vi havde gjort, måtte vi granske og kategorisere vores fortid, og skrive det i
vores selvransagelse. Vores evne til at bortrationalisere og retfærdiggøre selviske, uærlige,
ubetænksomme og sårende handlemåder, er særdeles udbredt, når det kommer til vores
seksuelle adfærd. Hvis vi kunne stole på vores følelser af skyld alene, ville der ikke være
nogen grund til at nævne sex særskilt i forbindelse med Fjerde Trin, for følelsen af skyld er
gennemgået i forbindelse med vreden. Dette er et område, hvor vi skriver det, som vi gjorde
forkert ned, jævnfør de ovenstående kriterier, uanset om vi føler det eller ej. Det er derfor, det
bliver beskrevet som en gennemgang af vores seksuelle adfærd. En anden måde at finde ud af
om det er rigtigt eller forkert, som en generel vejledning, bliver givet i kapitlet Arbejdet Med
Andre. Det er i forbindelse med Trin 12 i at ―praktisere disse principper, i alt hvad vi
foretager os‖. Vi fortæller, at ‖vi blot beskæftiger os med almindelige principper, som
anvendes i de fleste trosretninger.‖ {s106}. Der refereres til religiøse retninger. Så for at afgøre
hvad der er rigtigt eller forkert seksuel adfærd, kan vi spørge os selv følgende: ―Hvad siger de
større spirituelle og religiøse trosretninger samstemmende, at jeg skal gøre i en given
situation?‖
Når vi skriver det ned, kommer ‖mig selv‖ i første kolonne. Husk at skrive ‖selvisk‖,
når vi dyrker sex med en person, som vi ikke vil være sammen med permanent. Vi ‖bruger‖

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 19
den person, til at få sex. Selvom de er med på idéen, så er motivet overordnet set selvisk og
derfor skal det skrives ned.
I et heteroseksuelt forhold, selvom prævention er blevet brugt, er der en mulighed for
svangerskab. Hvis vi ikke havde i tankerne at danne en familie for at skabe grundlag for et
barn, (stabilt forhold, eller permanent) er det også selvisk, og til syvende og sidst
ubetænksomt, og skrives i vores selvransagelse. I selvransagelsen skal vi være forberedte på
at den kan indeholde sex med mænd, kvinder, børn, dyr… og flasker. Nogle gange, hvis
motivet var trang til selvisk tilfredsstillelse, modsat til at vise kærlighed, skal den præcise
natur af vores udførelse af sex (trang til specielle stillinger for eksempel) også skrives ned. I
lighed hermed, skal vi inkludere de hemmelige fantasier, og præcise detaljer omkring dem,
der giver samvittighedsnag, hvilket normalt er de mest pinlige. ‖Jeg fantaserer om at have sex
med XX‖ er det ikke nok. Vi er nød til udspecificere, hvad vi er uvillige til at fortælle andre;
som ville være pinligt, for eksempel, at se blive slået op på forsiden af en avis, eller som vi
sidst af alt ville fortælle vores mødre (hypotetisk!).
FRYGT
Al frygt skal også skrives ned. Den kommer i to kategorier: Selvcentreret frygt, som er
‖rationel‖ frygt overfor fx handlinger, og som påvirker vores ambitioner og vores sikkerhed
(økonomi for eksempel); og fobier, som er irrationel frygt for døden eller fx fysisk smerte, og
som ikke involverer karakterdefekterne.
Selvcentreret frygt: Mange af dem vil allerede være blevet nævnt i forbindelse med
vores vrede. For eksempel, hvis jeg er vred på min chef, fordi han råber ad mig, vil det
allerede stå under vreden, men der er også frygt omkring min ansættelse involveret.
Noget selvcentreret frygt vil ikke have en person involveret – hvis jeg bare er bange for
at miste mit job, er der måske ingen til at skrive ned i den første kolonne.
Min chef Han råbte ad mig, så jeg tror at jeg
bliver fyret.
Frygt Jeg er bekymret for at miste mit
arbejde, så jeg ikke kan betale min
gæld
Stolthed, selvmedlidenhed, selvcentreret, arrogance,
uærlighed, grådighed
Stolthed, selvmedlidenhed, selvcentreret, grådighed,
uærlighed
Fobier: Disse er irrationel frygt for død (edderkopper, få kræft, højder,
menneskemængder) og bliver simpelthen bare skrevet ned. For nogle (ikke alle) er den
ultimative frygt ikke døden, men hvad der vil ske med os efter døden — helvede. For
andre er der frygt for ekstrem fysisk smerte. Uanset hvad der er den ultimative frygt, er
vi nød til at skrive det for at være grundige. ―Omhyggeligt gennemgik vi vore
forskellige former for frygt. Vi skrev dem ned på papir, også selv om de ikke var
forbundet med vreden.‖ {s83}.
Frygt Jeg er bange for edderkopper — død (helvede)
Frygt Jeg er bange for at få kræft — fysisk smerte og død(helvede)
Frygt Jeg er bange for højder — Jeg er bange for at springe eller hoppe og derefter dø — død
(helvede)
DET HAR INGEN BETYDNING i hvilken rækkefølge vores frygt, vrede og detaljer om
vores seksuelle adfærd bliver nedskrevet. Vi leder ikke efter mønstre i vreden, andet end at de
bliver nedbrudt til karakterdefekter — det er ikke en psykologisk proces. Det er heller ikke en
proces i vores underbevidsthed, men en proces i vores bevidste hukommelse. Hvis du kan
huske noget, så skriv det ned. Hvis du ikke kan huske det, så kan du ikke skrive noget (hvis

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 20
du kun kan huske en smule, kan du bede Gud om at få resten af hukommelsen, hvis det ikke
hjælper, så skriv ikke noget). Nogle af os havde en lommebog på os, i den periode vi skrev
Trin Fire. Når der så dukkede noget op, skrev vi en hurtig note for at huske det, og tilføjede
det senere i den fulde form i Trin Fire. Og Husk, tænk ikke på Trin Fem, når du er på Trin
Fire, du skal ikke fortælle nogen noget i dag, kun skrive det ned.
BØNNER DU KAN BRUGE IMENS DU ER I FJERDE TRIN
VREDE. Når du stadig føler vrede imod en person bed fx ―Kære Gud hjælp mig med at
vise tolerance, medfølelse og tålmodighed, som jeg velvilligt vil skænke en syg ven.‖ {s82}
FRYGT. For hver enkelt frygt du stadig har bed fx ―Kære Gud, fjern min frygt og
henled mine tanker på, hvad du ønsker jeg skal være.‖ {p84}
SEKSUEL ADFÆRD. Dette vil hjælpe os med at få det rette ideal til seksuel adfærd. Dette
kan også bruges til at lave en mere fyldestgørende oversigt over vores seksuelle adfærd i Trin
Fire. Bed fx ―Kære Gud, støb mine sexidealer, og hjælp mig med at leve op til dem.‖ {s85}

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 21
KARAKTERDEFEKTER TIL DEN FJERDE KOLONNE I SELVRANSAGELSEN
Selv-centrerethed: Tænker kun på mig selv, og bekymrer mig ikke om andre
Stolthed: bekymringer om, hvad andre tænker om os — hvad ville de ikke tænke, hvis de vidste det? Hvordan
kunne han gøre det imod mig, den største af alle?
Selvmedlidenhed: Nedtrykt over mig egen situation. Dette er normalt den defekt vi føler mest direkte. Det er
den defekt, der lades os vide, at vi bærer nag – stakkels mig!
Det er ikke muligt at føle såret stolthed og selvmedlidenhed, uden det skyldes selv-centrerethed. Jeg kan jo ikke
føle mig nedtrykt over min situation (selvmedlidenhed), hvis jeg tænker på andre først; i lighed dermed, kan jeg
ikke bekymre mig om, hvordan andre tænker om mig (stolthed), hvis jeg ikke tænker på mig selv. Det er derfor,
de hører sammen: De falder som dominobrikker.
Jalousi: Vrede, som er rettet imod en person, der får opmærksomhed (i stedet for mig) — jeg er jaloux på Fred,
fordi Mary kan lide Fred og ikke mig.
Misundelse: Ønsker noget som retmæssigt tilhører andre, deres ejendele, deres evner — Jeg misunder Fred, han
har en Mercedes og hans flotte udseende. (Men her er jeg også jaloux på ham, fordi Mary kan lide Fred og ikke
mig)
Uærlighed: Den normale udlægning af ikke at være ærlig (dvs. lyve, snyde, stjæle, være uhæderlig). Der er
andre betydninger af ordet, som ikke er dagligdags sprog, men som sædvanligvis bliver brugt i Trin Fire — Hvis
jeg er vred på en person, over noget jeg selv har været skyld i, er jeg uærlig (dobbeltmoral eller selvbedrag). Vi
kan udvide dette: Selv hvis det ikke var mine handlinger, der lå til grund for vrede mod en person, så kan vi i de
fleste tilfælde sige: ―Herrens veje er uransagelige‖ Med andre ord, hvis jeg var i hans sko og havde været det
samme igennem i livet, som han havde, så ville jeg ikke kunne sige mig fri for at gøre som ham. Vi kunne
måske kalde det potentiel dobbeltmoral. Der er dog nogle situationer, hvor dette ikke kunne bruges: Vi kan
aldrig sætte os i Guds sted. Så – alt andet lige – hvis vi er sure på Gud, bør vi ikke kalde det uærlighed.
Selviskhed: Ikke at være villig til at give andre noget, som tilhører mig (materielle goder, tid). NB hvis vi her
kun tænker på os selv, så er det selv-centrerethed og ikke selviskhed.
Grådighed (begærlighed): Hvis jeg har alt, jeg behøver, og stadig ønsker mere. Når det drejer sig om
materielle ting.
Forslugenhed: Grådighed efter mad og drikke (herunder alkohol).
Liderlighed: Selvisk begær efter sex.
Arrogance: Er bedrevidende end mine ligesindede (passer ikke mine egne sager, giver gode råd, uden nogen
har bedt om det, og til nogen jeg ikke har ansvar overfor) eller tænker, at jeg er lige så god, som nogen der
virkelig er bedre end mig (accepterer ikke andres autoritet over mig, som jeg skulle — forældre, chefer på
arbejdet, lærere når jeg går i skole). Også når jeg moralsk (rigtigt og forkert) dømmer andre som arrogante,
ultimativt er det kun Gud (eller domstolene), der kan gøre dette.
Intolerance: Ikke lade andre have de fejl, som de ikke kan gøre for — han er grim; Jeg kan ikke lide hendes
accent; Jeg kan ikke lide englændere; Jeg kan ikke lide arbejder-/middel-/overklassen.; Jeg kan ikke lide hans
eller hendes hudfarve/race/nationalitet. Intolerance bliver ikke brugt, når vi ikke kan lide en persons opførsel (se
‗arrogance‘).
Utålmodighed: Jeg er træt af at vente (på busser, køer, hun har ikke ringet tilbage endnu).
Dovenskab: Sløvsind, smølehoved, komme for sent.
Disse er de bedste ord jeg kan finde til brug i det fjerde trin. Det har ingen betydning, at de ikke bliver brugt i dagligdags sprog
og i samtaler. Det vi prøver på her er at finde ord for selvcentrerede impulser og følelser (andre former for frygt, selvbedrag,
egoisme og selvmedlidenhed) som er årsagen til vores vrede og frygt. Så længe vi er vedholdende og ærlige, vil det være ok.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 22
F
EMTE TRIN
Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtigt
hvordan det forholdt sig, med vore fejl.
Læsning: side 87-90.
9
Vi læste Trin Fem op, vreden, frygten, den seksuelle adfærd, for en anden person. Det
vigtigste er, at en anden person hører det. Lejlighedsvis giver den person, vores sponsor,
tilbagemelding eller kommenterer. Men de fleste gange læser vi op mens han lytter uden at
kommentere.
Det kan godt tage flere timer. Nogle laver 2-timers ugentlige sessioner. Nogle bruger
hele dage en gang om måneden. Men vi måtte hellige os tiden, på en stabil måde, indtil vi
blev helt færdige. Store Bog giver flere forskellige, forslag til hvem, der skal høre Trin Fem.
Vi fandt alle ud af, at det var bedst, at det var vores sponsor. Store Bog nævner faktisk ikke
ordet ‖sponsor‖, fordi ordet på det tidspunkt ikke var en del af AA jargonen, selvom
princippet af sponsorskab igennem programmet, allerede var etableret fra starten.
Eksempelvis tog en fyr kaldet Ebby medstifteren Bill W. gennem programmet. Deres møde
bliver beskrevet i Bills historie i Den Store Bog – og ordet sponsor bliver da ikke brugt. Men
langt senere, i bogen 12x12, beskriver han Ebby som sin sponsor. Da bogen blev skrevet, var
det i øvrigt meningen, at personer, der ikke var i kontakt med nogen i AA, ved at studere den
kunne blive ædru alene, langt ude i Colorado for eksempel, gennem korrespondance med
kontoret i New York. På den tid, blev dem, der var i kontakt med en gruppe, taget igennem
programmet af dem, der havde erfaring. Dengang oplevede de ikke det store behov for en bog
med en metode. Det var først, da den var skrevet, at de fandt ud af, at den var et brugbart
værktøj for alle, som tog trinene, inklusive dem der havde AA sponsorer {se AA Comes of Age, side
22}.
Det Store Bog gør, er at give nogle generelle principper som beskriver, hvem der er den
rigtige til at høre vores Femte Trin. Den foreslår også hvem du kunne overveje, hvis du ikke
kan finde en i AA (fx en præst, et medlem af din familie, en læge, en psykolog), men i hvert
tilfælde bør du være varsom. Dette står på side 88-89. Kriterierne er:
En som forstår alkoholikere — der står vi skulle passe på fordi, naturligvis ―træffer vi
fra tid til anden mennesker, som ikke har forståelse for alkoholikere‖.
En som er pålidelig (troværdig) — der står ―finder vi i vor bekendtskabskreds en
forstående ven.‖
En som ikke er så tæt på os/følelsesmæssigt involveret, at de fx er for stor en del af
vores druk-karriere, og ville blive kede af vores afsløringer — der står ―men vi kan ikke
afsløre alt for vore hustruer eller forældre, da noget måske ville såre dem, og gøre dem
ulykkelige.‖
Det skal være en som vil ―forstå, og alligevel være uberørte‖.
I næsten ethvert tilfælde, vil personen som passer bedst til denne beskrivelse være
alkoholikerens sponsor. Det er i hvert fald vores erfaring, at vores sponsor, viste sig at være
den bedste person.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 23
Selvom vores sponsor ikke altid kommenterede, viser der sig temaer, som det ofte er
en hjælp at få sponsorens kommentarer til: For eksempel, mange af os var vrede på vores
forældre – vi ville ikke være menneskelige, hvis vi ikke havde været det. Som resultat,
beskyldte vi vores forældre for vores problemer. Der er flere pointer til dette. For det første
kan vi ikke være sikre på, at hvilken som helst handling vores forældre havde gjort, gode som
dårlige, på nogen som helst måde havde bidraget til vores alkoholisme, så det ville være
uærligt at skyde skylden på dem.
Vi minder også os selv om, at de i de fleste tilfælde, havde de givet os mad og tøj,
sendt os i skole osv. – så der er god grund til at være taknemmelig over, at de bragte os til
denne verden. Selv i de tilfælde, hvor vores forældre havde skadet os, skulle vi huske på, at
det er ikke alle forældre, der er perfekte, og det er sandsynligt, at de blot fulgte deres
forældres eksempel, ligesom deres forældre gjorde det før dem. Vi har nu muligheden for at
bryde mønstret, takket være programmet. Hvor vore forældre havde fejlet, fandt vi det bedst
at stræbe efter medfølelse, og prøve at tilgive dem, i stedet for at skyde skylden på dem.
I forhold til vores ønske om at skyde skylden på andre: I vores fjerde trin beskrev
mange af os noget som skete for lang tid siden – måske 10, 20, 30 år siden, eller endda endnu
flere. ―Tror du ikke…‖ – blev en af os spurgt, da han beskrev noget, som hans forældre havde
gjort imod ham, da han var fire år gammel – ―Tror du ikke det er på tide at slippe dine
forældre efter alle de år, der er gået?‖
Mange af os, havde også vrede imod autoriteter. Nogle gange sagde vores sponsorer, at
vi går i skole, for at gøre, hvad lærerne fortæller os, og vi går på arbejde, for at lave det
cheferne sætter os til. Så hvis de giver os besked om at gøre noget, forudsat det ikke er
ulovligt eller amoralsk, så gør vi det, også selvom vi ikke er enige. Vi blev gjort opmærksom
på, at hvis vi til at starte med havde accepteret og efterlevet dette, så ville de sandsynligt have
givet os en fair chance.
Når alt var blevet læst op fra vores Fjerde Trin, tog vi hjem så hurtigt som muligt og
læste starten af andet afsnit på side 90, som siger, vi skal overveje, om vi har forsømt
(udeladt) noget. Når vi er sikre på, at vi har skrevet alt vi kan huske ned, står der videre, ‖Af
hjertet takker vi Gud inderligt, at vi kender Ham bedre nu.‖ Så vi går på knæ og siger … Tak
Gud, fordi jeg nu kender dig bedre.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 24
S
JETTE TRIN
Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karakterbrist.
Læsning: side 90.
10
Det er et kort og simpelt trin. Vær sikker på, at du har checket, at du ikke har udeladt
noget i Trin 5. (se side 90 andet afsnit).
Spørg dig selv: Er jeg helt villig til at få mine karakterdefekter fjernet?
Set i lyset af det du har lært i Trin Fire og Fem, er det sandsynligt at det vil du gerne
være. Hvis du er, så vent ikke, gå videre til Trin 7. Gør det ikke svære end det er. Men nogle
af os tøvede. Vi overvejede, hvilke defekter vi ønskede at holde fast i. For eksempel, ønskede
nogle af os at bibeholde lysten til sex, fordi vi troede at vi aldrig ville få sex igen. Vores
sponsor forsikrede os, at denne analyse af defekterne kun gjaldt den selviske side af os. Af
selve navnet – defekt – som vi kalder dem, følger, at der kun tales om den defekte lyst til sex.
Når vi bliver liderlige, er motivationen selvcentreret. Det bliver fortalt, at der er en anden
motivation til sex. En der er god – og det er kærlighed. Vores erfaring er, at når det
selvcentrerede driver os, skaber det problemer i vores forhold. Så vi prøver at gøre det
rigtige, udtrykke vores kærlighed til vor partner. Det er det mål vi sigter efter.
Det samme argument kan bruges for hvilken som helst anden defekt. For eksempel
stolthed; at handle uden stolthed, betyder ikke at holde op med at gå i pænt tøj, eller ikke at
vaske sig. Hvis vi gør dette af stolthed, er det sandsynligvis forfængelighed. Alligevel er det
fint nok at tage pænt tøj på, hvis vi sigter efter at se pæne ud for andre. Dette er ikke at tage
―stolthed‖ med i vores udseende (selvom det vil se sådan ud i dagligdags tale), men af hensyn
til andre. På samme måde, skulle vi ikke være ―stolte‖ af vores evner, men vi kan være glade
for dem, og sigte efter at være Gud taknemmelig for, at vi har dem, og vi ønsker at bruge dem
godt.
Da vi begyndte på programmet, var vi nødt til at starte processen med at leve efter
spirituelle principper. Når vi forsøgte at ‖gøre det rigtige‖, var det bedst, at vi fulgte det
Tolvte Trin i praksis – praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os. Vi prøver at følge
principperne i trinene, og at ‖gøre de rigtige ting‖. Mange var uerfarne på dette område, og
havde brug for at lære denne måde at skelne på, så det ville blive vores vejledning, i alt hvad
vi foretog os. Dette er én grund til, at en sponsor er til stor hjælp. Han har været en objektiv
bedømmer, som kunne hjælpe os til at se, hvordan spirituelle principper kunne anvendes i
vores daglige liv. Han kunne for eksempel vise os, hvor vi havde været uærlige eller selviske,
hvor vi var blinde for os selv. Når vi nu har afsluttet Femte Trin, kan vi se mere klart på vores
selvcentrerede og uærlige opførsel og attituder. Dette betyder ikke, at vi ikke behøver en
sponsor, men det betyder, at vi fornemmer bedre, hvordan det er at leve efter spirituelle
principper. I forlængelse heraf ser mange Sjette Trin som det sted, hvor vi, i lyset af hvad vi
nu ved, beslutter at gå videre med programmet, hvilket betyder at få afsluttet Syvende til og
med Niende Trin, og forsætte med at praktisere 10., 11. og 12. Trin. Vi fortsatte med at stole
på Gud, og gjorde rent hus (hvilket betyder jævnligt at skrive Tiende Trin) og hjælper andre –
vi prøver at følge principperne i trinene og at gøre ‖det rigtige‖. Denne forpligtelse viser
villigheden vi havde, da vi tog Trin 6. Dette kan indføres alle steder hvor vi er, i alle områder,
hvor et moralkodeks kan bruges – eksempelvis i spørgsmål om ærlighed og seksuel moral.
Den mere detaljerede gennemgang af, hvordan vi ved, hvad der er ‖det rigtige‖, bliver vist i
Tolvte Trin i diskussionen omkring det at praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os.
Hvis vi kæmper med at blive villige, kan vi spørge Gud om at få den nødvendige villighed.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 25
11
S
YVENDE TRIN
Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl.
Læsning: side 90.
På knæ (det er ydmygt) sagde vi bønnen, som den står skrevet på side 90. Det behøver
ikke at være med vores sponsor, og kan gøres i det øjeblik den nødvendige villighed er til
stede, som kan være den samme dag, vi bliver færdig med Trin Fem. Bønnen er således:
―Min skaber – jeg er nu villig til at overgive mig helt til Dig – på godt som på ondt Jeg
beder om, at Du vil fjerne hver enkelt karakterbrist, som hindrer min brugbarhed for
Dig og for mine medmennesker. Giv mig styrken, når jeg går ud på Dit bud. Amen‖
I Store Bog står der på side {s90}: ―Så har vi gjort os færdige med det syvende trin.‖ Så
simpelt er det! Derfor tager vi ikke dette trin dagligt, og det er ikke nødvendigt at sige
syvendetrins-bønnen dagligt. Det antydes, i sætningen på side 90, at Trin Seks og Syv er en
bekræftelse af overgivelsen til programmet: ―Hvad vi nu behøver, er (mere) handling, for vi
vil finde, at »tro uden handling er død«.‖(den danske oversættelæse undlader at oversætte det engelske ‘more‘).
Selvfølgelig kan vi aldrig færdiggøre handlingsprogrammet, men dette er indeholdt i 10., 11.
og 12. Trin. Syvende Trin forudsætter en handling. Straks vi har foretaget dén, og læst
bønnen, har vi taget trinnet. Den perfekte måde at praktisere 10., 11. og 12. Trin på, er et
ideal, som ingen af os, har opnået endnu. Det bedste, vi kan kræve af os selv, er, at vi gør
fremskridt.
Bemærk! Det er måske sket, men vi kender ingen som har erfaret, at deres
karakterdefekter helt bliver fjernet, som resultat af dette. Det er alligevel ikke, hvad bønnen
forlanger. Den beder ikke om at Gud fjerner alle vore karakterdefekter, så vi føler os tilpas.
Den beder om at Gud skal fjerne vores defekter, i det omfang vi bliver bedre til at være
brugbare for andre. Forudsat vi tager vores selvransagelse jævnligt, har vi imidlertid erfaret,
at den selvcentrerede frygt, med hensyn til vores egenvilje, forsvinder, og med Guds hjælp,
bliver det lettere at gøre ‖det rigtige‖ og følge vejledningerne fra en Højere Magt, mere end
vejledninger fra vores selvcentrerede defekter. Vi bemærker, at dette trin kræver, at vi
lægger mærke til, at vi er både gode og dårlige. Vi er ansvarlige for vores handlinger. Vi kan
ikke skyde skylden for vores misgerninger og vort nag på alkoholismen. Det sker på grund af
vores karakterfejl. Vi er ikke magtesløse overfor vores karakterdefekter. Men vi kommer til
kort overfor vores idealer, fordi vi ikke er helgener. Vi gør fremskridt, men opnår ikke
perfektionisme, når vi prøver ‖at gøre det rigtige‖. En af glæderne ved programmet er at
indrømme sine fejl, og opdage, at vi bliver tilgivet, og føler os elsket af Gud til trods for dem.
Det er det, der sker efter Femte Trin – og efter vores daglige tiende trin.
Vi mener også det er vanskeligt selv at bedømme hvor vidt vi ydmyge, da dette er
hovmodigt. Vi finder det lettest, at vore sponsorer bedømmer det. Hvis sponsor opfordre os
til at fortsætte med programmet, så kan vi tage dette til indtægt for, at vi har den nødvendige
ydmyghed til at tage dette trin. Dette trin giver hver af os en ide om ydmyghed, og hvad vi
sigter efter. Det bliver beskrevet i Bills Historie. Vi tror at den adfærd vi bør sigte efter, er i
forlængelse af dét, som han skriver på side 36: ―i mig selv er jeg intet, foruden Ham er jeg
fortabt‖. Bønnen beder Gud om at accepterer os ‖på godt, som på ondt‖. Mange af os følte
den nødvendige ydmyghed, som det at tilskrive Gud det i os, som er godt – og tilskrive os

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 26
selv det i os, som er dårligt. Hvis vi tager ansvar for vores defekt-fyldte natur, resultaterne af
vores tåbelige beslutninger, for frygt og vrede, så foretager vi en daglig selvransagelse.
Samtidig tilskriver vi Gud alle vores gode sider. Hvis vi gør noget godt i løbet dagen, så tager
vi ikke æren, men skriver det ned på vores taknemmelighedsliste om aftenen, og takker Gud
for at unde os det privilegium at gøre det.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 27
12
O
TTENDE TRIN
Vi lavede en liste over alle de mennesker vi havde gjort fortræd, og vi var villige til
at gøre det godt igen.
Læsning: side 90-91.
Alle mennesker, der kommer på denne liste, skulle også være på listerne i Fjerde Trin,
da vi føler skyld for den skade vi har forvoldt. Som der står på side 90: ―Vi har lavedt en liste
over alle de personer, vi har gjort fortræd, og over for hvem, vi er villige til at gøre afbigt.
Den skrev vi, da vi foretog vores selvransagelse.‖. Denne sætning genkalder det som stod på
side 83 i forbindelse med Fjerde Trin: ―Vi erkendte vore fejl ærligt, og var villige til at rette
dem.‖. Hvis du opdager, at du har skadet nogen, og det ikke stod i Fjerde Trin, så lav en
selvransagelse, og del den med din sponsor. Bemærk, at det modsatte ikke nødvendigvis er
tilfældet — det er ikke alle navnene i Trin Fire, der kommer på listen i Trin Otte. Vi har ikke
skadet alle vi har været vrede på. Hvis vi havde, ville listen blive utrolig lang.
Besynderligt nok, havde mange af os tendens til at skrive for mange på listen. Det var
resultatet af en ekstrem selvcentrerethed, som fik os til at tro, at vi havde haft en utrolig
indflydelse, på alle som havde kendt os og på deres liv. Dette fører til, at vi ofte skriver for
mange på vores liste. Hvis vi tager udgangspunkt i vores liste fra fjerde Trin, skal vi være
påpasselige og sikre os, at dette ikke sker. For at forhindre dette skriver mange af os en ny
liste baseret på hukommelse alene.
Som sagt bliver Ottende Trins listen generelt meget kortere end Fjerde Trins listen. En
simpel liste over navne på dem, som vi havde såret, vil være påkrævet i dette trin. Men vi
fandt det ekstremt nyttigt at lave to nye kolonner af følgende grunde: Det er ikke altid klart,
om vi har, eller ikke har såret andre. For at kunne være sikre på, om en person skulle på
denne liste, måtte vi danne os et klart billede af to ting: Hvad vi havde gjort, og den effekt,
som vores handling (eller forsømmelse) havde på den anden person. Den letteste måde at
gøre dette på er at skrive ned, hvad vi havde gjort. Den letteste måde hvorpå vi kan vurdere,
hvordan andre blev påvirket af vores handling, er ved at vurdere, hvorledes vi havde følt, hvis
noget tilsvarende var gjort imod os. Det bliver klarere, hvis man ser det sort på hvidt. For
eksempel følte nogle af os – helt forkert – at vi havde skadet nogen, bare fordi de var en lille
smule utilfredse med os. Det er ikke tilfældet – at være skyld i, at nogen ikke kan lide os,
betyder ikke nødvendigvis, at vi har skadet dem. Nogle gange må vi bare acceptere, at det vi
har gjort, giver andre grund til ikke at kunne lide os.
Der er en anden grund til at tilføje kolonnerne. Når vi skal ud og gøre det godt igen i
Trin Ni, må vi danne et klart billede af den skade, vi har forvoldt, fordi vi skal reparere
skaden, når vi gør det godt igen. At skrive det ned på denne måde, er den måde vi har fundet
frem til, som giver os de nødvendige informationer.

P e r s o n
Min (eks.)
kæreste Mary
Skatteyderne i
landet
Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 28
S K A D E N
Hvad jeg gjorde Hvad ville jeg have følt, hvis det samme
blev gjort imod mig
Meget vredt kaldte jeg hende
‖dumme skid‖ foran hele sin
familie
Jeg modtog (bistands) hjælp imens
jeg tjente 100.000,- kr.
Ydmyget, ekstremt uelsket, såret dybt, afvist. Jeg
ved ikke hvorfor, men jeg må være den slags
person, som fortjener denne behandling – Jeg er
ikke værd til at blive elsket
Vred fordi skatten er for høj, og jeg skal betale for
alle de uærlige nassere
Nogle syntes det var svært at udfylde den tredje kolonne. Det er sjældent at vi
bekymrer os om andre, medmindre vi ønsker at vinde deres gunst for derigennem at
manipulere dem til at gøre som vi ønsker. Vi var ikke vant til at sætte os i andres sted;
overveje, hvordan vores adfærd påvirkede dem og deres tanker om sig selv. Da vi omsider
gjorde dette, gav det os virkeligt en fornemmelse af, hvordan vi havde såret andre, og måske
endda medfølelse med dem. Det bidrog til at vi fik villigheden til at gøre det godt igen.
Listen af skader, indeholder flere former for skader:
Ting vi ikke har gjort (forsømmelses synder). Dette kan være, fx ―Jeg var ikke en god
søn‖; eller mere præcist: ―Jeg talte ikke med min bror, Fred, i to år, fordi han lånte min
bil og derefter ødelagde den, uden at spørge mig først.‖ Disse kan være generelle eller
specifikke.
Ting vi har gjort (handlings synder). Lyve, snyde, stjæle, gemme, tale vredt
nedsættende/forbande, en gangs knald. Disse kan også være generelle beskrivelser af
handlinger, eller beskrivelser af specifikke handlinger.
Al gæld
Al begået kriminalitet stor eller lille (snyde med billetpriser, ubetydelige udgifter, fx).
Der er ikke noget bestemt man skal skrive i den sidste kolonne. Du kan bruge de ord
du bruger i hverdagen. Det er dog usandsynligt at banale sætninger, som ―have fået nok‖,
―pisse sur‖, ―ulykkelig‖ dækker helt. Du skader ikke nogen bare fordi de har ―fået nok‖. Hvis
du har skadet nogen, så vil sproget nok bære præg af mere følelsesmæssig karakter — dybt
skuffet, ensom, forladt, hadet, ikke værd at elske.
HVIS VI ENDNU IKKE ER VILLIGE til at gøre det godt igen, beder vi om villigheden:
―Hvis vi mangler viljen til at gøre det godt igen, fortsætter vi med at spørge til den indfinder
sig.‖ {s91}
Bemærk! Vi skriver ikke os selv på listen. Der er ingen eksempler i Store Bog, på at
nogen har skrevet sig selv på listen – det bliver heller ikke nævnt nogetsteds, at nogen gør det
godt igen overfor sig selv i Trin Ni. Alt hvad der er skrevet, er om andre personer end os selv,
for eksempel ―Nu går vi ud til vore venner og udbedrer den skade vi tidligere har forvoldt.‖;
―Når vi ser på listen over forretningsforbindelser og venner som vi har gjort uret…‖ {s91}.
Hele ånden i disse to trin er omtanken for andre – ikke at prøve at være ‖gode ved os selv‖,
som nogle personer nogle gange beskriver det. Som Store Bog siger på side 97 i forbindelse
med den generelle effekt af programmet: ―Vi vil miste interessen for det egoistiske, og vinde
interessen for vore medmennesker. Selvtilfredsheden vil forsvinde.‖

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 29
N
IENDE TRIN
Vi gik direkte til de mennesker (for at gøre det godt igen), såfremt vi ikke derved
ville såre dem eller andre.
Læsning: s90-97. Eksempler på ‖gøre det godt igen breve‖ er i tillæggene et og to.
13
Ikke to sager er (helt) ens. Men andres erfaringer er alligevel til stor hjælp, hvis du skal
undgå misfortolkninger og forkert anvendelse af de principper, som dette trin indeholder.
Derfor bliver det foreslået, at du i det mindste snakker med én person, ideelt din sponsor, før
du tager hen til den person, som du har såret.
Vi får fortalt, i den Store Bog, at det ikke er nok kun at blive ædru. At blive ædru
betyder måske, at vi ikke længere laver helt så meget ‖rav i den‖ – men dét i sig selv vil ikke
reparerer den skade vi har forvoldt. ―Han må helt afgjort holde sig ædru, men… den mand er
ubetænksom, som påstår, at ædruelighed er tilstrækkelig.‖ {s 96}
Vi har dog ingen ret til at bringe andre, som ville blive skadet af vores afsløringer, ind i
denne proces, medmindre vi har fået deres tilladelse først ―Før vi tager det drastiske skridt,
som kan implicere andre mennesker, må vi sikre os deres samtykke.‖ {s94}
DER HVOR FØLELSER ER BLEVET SÅRET
Målet er at få dem til at få det godt med sig selv — ikke at få dem til at kunne lide eller
beundre os. Den generelle og passende måde at gøre det på, i de tilfælde hvor der er gjort en
følelsesmæssig skade, (hvilket vil sige, at der er et indhold af skade i tredje kolonne, som
specificeret i Trin Otte), er som følger:
På forhånd, beder vi om vejledning {s. 93,94,95} og om styrke til at gøre det rigtige.
1. Vi forklarer, at vi har haft et problem med at drikke, og at vi er i gang med at
lave programmet til helbredelse i ANONYME ALKOHOLIKERE. ―Vi fortæller dem,
hvad vi er i færd med, vi prøver ikke at skaffe os gode ben på drikkeriet.‖ {s92}
2. Vi fortæller dem, at programmet kræver en grundig undersøgelse af vores fortid,
og hvor vi har såret nogle, kræver det at vi gør det godt igen. ―Vi fortæller dem
ganske enkelt, at vi aldrig kommer vort drikkeri til livs, medmindre vi har gjort vores
yderste for at rette op på fortiden.‖ {s92}
Det er vigtigt vi fortæller dem disse to grunde, når vi tager denne kontakt. Så det bliver
klart, at vi gør dette, fordi AA har foreslået, at dette er det rigtige for at holde op med at
drikke. Vi siger ikke dette, for at få sympati, eller bruge vores alkoholisme som undskyldning
for, hvad vi gjorde. I lighed hermed er det vigtigt, at vi giver AA æren for det vi gør, ikke os
selv.
3. Vi fortæller den skade vi har forvoldt, og udtrykker fortrydelse over syge følelser.
Vi sætter den af os forvoldte skade i kontrast til deres positive sider, som betyder
at de ikke fortjente den behandling de fik. ―Vi… erkender vore tidligere syge
følelser, og udtrykker vores fortrydelse..‖ {s92}, ―Det er ikke hans fejltagelser, det
drejer sig om. Vi holder os til vore egne.‖ {s92}
4. Hvis der er gæld, så tilbyder vi at betale hvad som helst, eller udtrykker vores
intension, om at betale, så godt vi kan. ―Han sendte en mindre sum penge. Han
fortalte om sine planer med fremtiden.‖ {s93}. Planerne kunne fx omhandle afdrag.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 30
5. Vi beder om tilgivelse for enhver skade vi har forvoldt, og vi spørger dem
samtidigt, om de har noget yderligere at tilføje. Vi afventer deres svar, og lader
dem tale færdigt. Derefter beder vi om yderligere tilgivelse for dette. Vi siger ikke
undskyld ―En angerfuld mumlen om at vi beklager, gør ikke sagen klar.‖ {s96}. I
eksemplet om manden, der ‖gør det godt igen‖ overfor sin kone, bliver det foreslået, at
han ―beder om tilgivelse‖. Bemærk, vi beder om tilgivelse. Vi kan ikke kræve det. Så
hvis de ikke kan tilgive os, accepterer vi dette. Nogle kan ikke tilgive.
Det er ofte en god idé at bruge vores egne ord, for at få budskabet ud. Men, pas på ikke
at bruge AA jargon (eller værre endnu; ‖psykologisnak‖). Sætninger som ―en dag ad
gangen‖, ―Store Bog‖, ―træde på mine følelser‖, ―på mine knæ‖, ―i programmet‖, har en vis
betydning for folk i programmet, men for folk udenfor giver det måske ingen mening.
Et personligt møde er normalt bedre end et brev. Vi skriver kun når vi er sikre på, at det
vil være virkelig ubehageligt for den vi har skadet, at møde os ansigt til ansigt. Og vi
mener virkelig ubehag her – ikke bare utilpas, som de fleste vil føle, når vi konfronterer
dem. Meget ofte kan vi være nødsaget til at skrive, fordi de personer vi vil mødes med,
ikke vil komme, da de ikke ønsker at se os.
Vi mødes ikke med gamle kærester, med mindre vi er sikre på at de er single. Vores
ankomst kan føre til besværligheder og pinligheder i deres nuværende forhold. Derfor
er det klogt at være påpasselig, når vi skal ud og ‖gøre det godt‖ igen. Det er ofte bedst
at holde sig væk i disse situationer.
Hvis vi har været gift, kan det være en god idé at aftale et møde eller skrive et brev,
selvom de nu er blevet gift igen, men søg råd først. Vi har gode erfaringer med denne
type niende trin. Dette er især tilfældet i sager, hvor der er børn involveret, og hvor de
har forældremyndigheden, og vi har fået afslag på samkvemsret. Vi bør forklare, at vi
desuden ønsker at gøre det godt igen overfor vores børn, men at vi på ingen måde
ønsker at blande os. Vi forsikrer dem om, at vi ikke vil kontakte dem yderligere, med
mindre vi hører andet fra dem. Derefter venter vi. Nogle gange kommer der ikke noget
svar, nogle gange gør der, men først efter flere måneder.
Hvis personen vi har skadet er død, gør vi det samme som i Trin Otte. Vi gør det godt
igen, ved at bede en bøn.
Hvis vi ikke kan finde en person, efter at have gjort et godt forsøg, beder vi en bøn og
ikke mere. Men hvis det sker vi løber ind i dem, skal vi gribe chancen. Dette betyder at
vi skal overveje, hvad vi skal sige, hvis det sker. Det er overraskende, hvor mange
gange dette sammentræf finder sted.
I sager omkring seksuelle overgreb, er det som oftest ikke en god idé at tage direkte
kontakt til ofret. Ethvert forsøg bør gå igennem Kriminalforsorgen, i forhold til
punktet kriminalitet (beskrevet nedenfor).
GÆLD
―Vi må slippe af med frygten for vore kreditorer, uanset hvor langt vi må gå, for vi er
tilbøjelige til at drikke, hvis vi er bange for at møde dem.‖ {s92}
Vi bør tage kontakt med vore kreditorer, og forklare dem at vi er i gang med et
program i ANONYME ALKOHOLIKERE og spørge: ―Kan du hjælpe mig med…?‖ ―Vi er
heller ikke bange for at afsløre vor alkoholisme, fordi det kan medføre økonomiske
problemer.‖ {s92}
Hvis der er tale om en institution, bestyrelse eller firma, undlader vi punkterne 3 og 5
ovenfor. Det er fordi der ikke er sårede følelser involveret. Vi behøver ikke spørge
Banken om tilgivelse, hvis vores konto er i overtræk..

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 31
Det er ofte umuligt at afdrage vores gæld. I disse sager, er vi åbne om vores
økonomiske situation, og hvor det er passende, indvier vi hver enkelt kreditor i hvilken
gæld vi har til andre kreditorer. Vi lægger os selv i deres hænder, og beder om hjælp.
Normalt indgår de i en ordning, hvor alle får en passende andel. ―Når vi har indgået
den bedste aftale, lader vi disse mennesker vide, at vi beklager det skete.‖ {s92}. Hvis
gælden er stor og kreditorerne mange, og hvis situationen er kompliceret, er det klogt at
spørge en advokat/revisor, eller gå til retshjælpen, som tidligere har vist sig brugbar.
Hvor gæld er impliceret med følelsesmæssig sårethed, må vi overveje personlig kontakt
med de involverede personer, som også indeholder tilgivelse. Det er der, hvor der også
er begået personligt forræderi (tillidsbrud).
Vi kan være sikre på at firmaer ikke sender os i fængsel. De ønsker blot deres penge
tilbage. De ved, at skyldnernes muligheder for at betale tilbage, bliver betydelig mindre, hvis
de bliver sendt i fængsel. Så længe de føler, at vi er oprigtige (en ærlig beskrivelse af vores
økonomiske situation vil overbevise dem), så vil de indgå en aftale, uden at vi går fallit.
Ministerier, kreditkort firmaer og banker har tidligere reageret meget positivt. Vores erfaring
svarer til beskrivelsen i den Store Bog: ―Kommer man på denne måde, vil selv den værste
kreditor til tider overraske os.‖ {s92}
KRIMINALITET
Hvis vi har været i fængslet, for det vi har gjort, så har udstået vores straf, og vi skal
ikke gøre mere. Hvis det føles som om, der stadig er nået galt, er det bedst at gå til
vores sponsor, eller måske søge om at få arrangeret et møde med de implicerede ofre,
typisk gennem kriminalforsorgen.
Hvis vi har familie eller andre, der er afhængige af os, bør vi være tilbageholdne med at
give os i armene på det juridiske system og derigennem risikere at svigte vores
forpligtigelser overfor dem. Det er vigtigt, at vi spørger dem først, før vi tager nogle
chancer. ―Som regel er andre imidlertid også indblandet. Derfor må vi ikke spille den
overilede og ubetænksomme martyr, som unødvendigt ofrer andre…‖ {s93}.
Hvis intet af dette er tilfældet (og det er sjældent at nogen ikke ville modsætte sig, at vi
skal i fængsel), så må vores samvittighed afgøre om det er rigtigt eller forkert at gå i
fængsel (dette gælder også i sager om seksuelle overgreb). ―Idet vi minder os selv om,
at vi har besluttet at gå til den yderste grænse for at opnå en åndelig opvågnen, beder
vi om at få styrken og vejledningen til at gøre det rette, uanset hvad de personlige
konsekvenser end måtte blive.‖ {s93}.
Hvis kriminaliteten består i groft bedrageri eller tyveri mod en forening eller et firma,
hvor der er mulighed for at blive fængslet, og hvor vi formoder at vores kriminalitet
ikke betyder fallit, som betyder fyringer eller følelsesmæssig stress for de ansatte, så
behøver vi ikke anmelde det. Men vi må ikke opnå økonomisk gevinst ved det. Vi må
lave en opgørelse over hvor meget udbyttet var, og det er klart at pengene skal gives
væk. Hvis det er muligt at returnere pengene anonymt, så gør det. Hvis ikke, skal de
alligevel gives væk – måske til velgørenhed. Fx kan socialt bedrag måske ikke betales
tilbage til staten, men beløbet udregnes, og gives til nogle andre. En ting er sikkert, det
er ikke vores penge.
For mindre kriminalitet, hvor der er en lille chance for at blive anklaget, fx snyde med
prisen, snyde i toget, butikstyveri, hærværk osv., hvor institutioner er implicerede, så
gives pengene tilbage, med en forklaring på hvorfor det bliver gjort. Denne forklaring
er i lighed med den, til vores kreditorer. Det er god PR for AA og indirekte 12 trins
arbejde. Vi må selvfølgelig ikke glemme, at vi ikke gør dette, hvis andre på nogen

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 32
måde er implicerede eller bliver påvirket. Det kan eksempelvis være, at det bekymrer
vores ægtefæller, at vi endog gør dette.
Hvor bedrageri og kriminalitet er impliceret med følelsesmæssig sårethed, må vi
overveje at tage en personlig kontakt, med de involverede personer, som også
indeholder tilgivelse. Det vil typisk være i de tilfælde, hvor man har svigtet en anden
persons tillid.
I tilfælde af voldskriminalitet er det ikke en god idé at tage personlig kontakt med
ofrene, som kunne finde det traumatisk at blive konfronteret med os igen. Alt efter vores
samvittighed, og under hensyn til de, der som tidligere beskrevet, er afhængige af os, kan
dette muligvis gøres gennem retsvæsnet. Tag evt. anonymt kontakt til kriminalforsorgen og
hør om mulighederne for at få kontakt til ofret – fx gennem nogle af de forsøgsordninger, der
er rundt om i landet, hvor ofret og gerningsmanden mødes med en kvalificeret bisidder.
På de efterfølgende sider er der to ‖gøre det godt‖ breve. Det første brev, er til en
tidligere medstuderende fra gymnasiet, som blev mobbet i en sådan grad, at vedkommende
blev udelukket fra venneflokken. En vi ikke har set i mange år.
Det andet brev, er et brev som alkoholikeren skriver til en tidligere arbejdsgiver, som
systematisk er blevet snydt for penge over en længere periode. Det er flere år siden han har
arbejdet der. Han skriver til chefen i den økonomiske afdeling. Beløbet er så lille, at en
personlig kontakt ikke er nødvendig.
HVORNÅR ER VI FÆRDIGE MED TRIN NI? HVORNÅR KAN VI BEGYNDE PÅ AT
TAGE STORE BESLUTNINGER?
Svaret er, når vi har lavet alle de niende trin vi kan! Nogle kan ikke lave dem alle, fordi
de har gæld, som vil tage flere år, eller fordi de ikke kan finde de involverede personer. Så
forudsat vi har gjort det, der var muligt, og vi er villige til at gøre det godt igen, hvis
situationen forandrer sig, så er vi ok – og det er rimeligt at foretage større beslutninger og
indgå i partnerskab, hvis vi ønsker det.

Kære Fred
FØRSTE BREV
Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 33
Det er noget tid siden vi sidst så hinanden, og du undrer dig måske over, hvorfor
jeg skriver til dig. Så jeg vil gå direkte til sagen.
Jeg havde et problem med alkohol, og det blev så slemt, at jeg for ni måneder
siden var nød til at få hjælp i Anonyme Alkoholikere. Jeg har fulgt deres
program til helbredelse, hvilket jeg er nødt til, hvis jeg vil holde mig ædru. Og
det har indtil videre virket, uden at jeg kan tage æren for det, da jeg ikke har
drukket i denne periode. Som en del af det foreslåede program til helbredelse,
kræves det, at jeg gennemgår min fortid grundigt, og gør al den skade, jeg har
været skyld i god igen.
Det tog mig ikke lang tid, at finde ud af, at jeg har såret dig meget. Igennem
den tid hvor jeg kendte dig, har jeg opført mig arrogant, uforskammet, brutalt
og udnyttende. Du havde på ingen måde fortjent denne behandling. Hvis det var
mig, det var gået ud over, så ville jeg have følt mig dybt såret over den
afstumpede måde mit tilbud om venskab ufortjent blev gengældt på. Jeg ville
være blevet meget bange for den truende og ydmygende adfærd, som jeg havde
overfor dig.
Men set i dette lys af min dårlige opførsel, har du modsat vist en utrolig
tolerance og tålmodighed. Jeg beundrer dig for, den måde du tog det på. Jeg
ved ikke, hvordan du kunne klare det.
Så nu beder jeg dig om tilgivelse, for det jeg gjorde.
Hvis du er ude af stand til at tilgive mig, forstår jeg det selvfølgelig godt. Hvis
du føler, du gerne vil i kontakt med mig igen, så vil jeg blive glad for at høre fra
dig, men jeg kan godt forstå, hvis du helst er fri. Du skal i øvrigt ikke holde dig
tilbage fra at kontakte mig, hvis der i fremtiden er noget som helst, jeg kan
gøre for dig – også for at gøre det godt igen.
Med venlig hilsen

ANDET BREV
Til Hr. Knudsen
Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 34
Igennem en periode på ca. 3 år, fra 1990-93 arbejdede jeg for Daells Varehus.
Jeg ved, at dette brev kommer ud af den blå luft, men jeg vil bede om din
overbærenhed, når jeg nu forklarer dig, hvorfor jeg skriver.
Jeg har haft et så seriøst problem med at drikke, at jeg var tvunget til at søge
hjælp i Anonyme Alkoholikere. Du har måske hørt om organisationen. Indtil
videre har AAs program til helbredelse hjulpet, og jeg har ikke drukket siden
jeg startede, hvilket ikke er min egen fortjeneste. For at komme mig helt over
mit problem, kræver Anonyme Alkoholikeres program, at jeg gennemgår min
fortid, og gør den skade, som jeg har været skyld i, god igen. Dette indebærer
også, at jeg må tilbagebetale al min gæld.
Imens jeg arbejdede i Daells Varehus, var jeg uærlig og stjal systematisk
materialer og varer. Jeg levede ikke op til den tillid, som Daells Varehus gav mig,
og jeg stjal for omkring 2.500 kr. Iberegnet de renter, som er løbet på, har jeg
udregnet, at jeg skylder Daells Varehus 3000 kr. Jeg har ikke mulighed for at
betale alle pengene på én gang, så jeg vedlægger en check på 1.500 kr. og jeg vil
samtidig spørge dig om, jeg kan betale 100 kr. pr. måned fremover, indtil gælden
er betalt?
Jeg vil undskylde for det besvær, som du kan få i denne forbindelse. Hvis du har
nogle forslag til, hvordan jeg ellers kan betale pengene tilbage, som er til mindre
besvær, vil jeg gøre mit yderste for at gøre det på den måde.
Hvis jeg på nogen måde kan være til hjælp, så tøv ikke med at kontakte mig.
Med venlig hilsen

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 35
T
IENDE TRIN
Vi fortsatte vor selvransagelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks.
Læsning: siderne 97-99.
14
Vi fortsatte med at skrive vores selvransagelse (på samme måde som i Fjerde Trin) og
forsatte med at gøre det godt igen, når vi skadede nogen (som i Ottende og Niende Trin). Vi
begyndte vores daglige Tiende Trins-selvransagelse, da vi lavede vores Fjerde Trin: ―Vi
fastholder denne livsholdning lige så energisk, som vi rensede ud i fortiden.‖ {s97}. Med dette
in mente skriver vi vores daglige selvransagelse om aftenen. Endnu bedre, hvis vi kan, laver
vi ―spot check‖ selvransagelse, hvor vi skriver vores vrede ned, når den finder sted, for at
forhindre den i at forsætte. For at understrege den pointe, at vi er nødt til at fortsætte med
dette, bemærkes det i Bogen: ―Det sker ikke på en enkelt dag. Det fortsætter livet ud.‖{s98}.
Hvis vi er usikre på, hvorledes vi skal handle ―Vi taler straks med en anden om det og
retter hurtigt op, hvis vi har gjort nogen fortræd‖ {s98}. Dette understreger nødvendigheden
af fortsat sponsorskab. Hold øje med én ting: Det sker, at nogle føler, at de nu burde være så
‖spirituelle‖ at de ikke skulle kunne blive vrede. Dette fører til, at man tøver med at
anerkende nid og nag, og som konsekvens holder op med at lave det daglige Tiende Trin. For
at undgå dette, er det vigtigt at understrege, at vi ikke har noget valg i forhold til om vi bliver
vrede eller ej. Det vil ske. Vi kan ikke vælge hvilke tanker, der opstår i vores sind, så vi kan
hverken tage skylden eller æren for deres gode eller slette karakter. Men når vi føler vrede
kan vi vælge om vi vil beholde den og lide – eller lave vores selvransagelse for at blive fri for
den. Vi har også et valg i forhold til de handlinger vi tager på baggrund af vores tanker.
Nogle siger fx, at de ikke er ansvarlige for den første tanke i deres sind, men de er ansvarlige
for den næste og den næste osv. Så det er klart, at vi må fortsætte vores Tiende Trin. ―Det er
let at… hvile på vores laurbær, men vi udsætter os for problemer, hvis vi gør det, for alkohol
er en listig fjende. Vi er ikke helbredte for alkoholismen. Hvad vi i realiteten har, er en daglig
mulighed for henstand ved at vedligeholde vor åndelige kondition.‖ {s98}.
Når vi en gang har taget Femte Trin, er der normalt ikke noget at hente ved at læse op
fra Tiende Trins listen for vores sponsor. Hvis vi føler at vores vrede ikke går væk, selvom vi
laver vores selvransagelse så skyldtes det ofte, at vi ikke accepterer, at vi er ansvarlige for
vores følelser i forhold til vores karakterdefekter. Vi ønsker at skyde skylden på den anden
part. Her hjælper det, hvis vi beder om ærlighed. Selvransagelse med ‖det påvirker minekolonnen‖
(3 kolonne), som beskrevet i Fjerde Trin, vil også være behjælpelig som
‖springbræt‖ til helt at få øje på, hvad der virkelig skyldes vores problemer — nemlig
karakterdefekterne. Alt hvad der føles særligt pinligt og ydmygende (fx gå til luder) er
særlige tilfælde, og som bør deles med en sponsor. Det samme skulle gøres om alle andre
plager og gentagne mønstre af dårlig adfærd.
BØNNER I TRIN TI
Bønnerne fra Fjerde Trin gælder også her. Vrede imod personer: “Kære Gud hjælp
mig med at vise tolerance, medfølelse og tålmodighed, som jeg velvilligt vil skænke en
syg ven.” {s82}
Bønner imod frygt: “Kære Gud, fjern min frygt og vejled mine tanker imod, hvad
du ønsker jeg skal være”. {s84}
Trin 10 bønner, hvis vi har gjort noget galt (anbefalet i beskrivelsen til aftenens
selvransagelse): “Kære Gud, giv mig tilgivelse. Hvad skal jeg gøre for at rette op?”{s99}

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 36
15
T
RIN ELLEVE
Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud,
sådan som vi opfattede Ham, idet vi bad om at få at vide, hvad der var Hans mening
med os, og om styrke til at udføre den.
Læsning: side 99-101.
Vi har allerede strukturen til Trin Elleve på plads, hvis vi gør det, der bliver forslået i
‖På daglig basis‖. Disse forslag indeholder bønnerne, som bringer os i bevidst kontakt med
Gud. Daglig vedligeholdelse vil forbedre vores bevidste kontakt med Gud. ‖Just for Today‖
kortet og taknemmelighedslisten er eksempler på meditation. Det tillader os at overveje,
hvordan vi kan blive bedre til at gøre det rigtige i vores liv. Og det tillader det os at meditere
på de velsignelser, som Gud giver os – og takke Ham for dem.
Som den anden del af sætningen i trinet ovenover indikerer, beder vi ikke for selviske
ønsker {s100} Men vi kan bede for os selv, hvis det er til forbedring af vores brugbarhed for
andre. ―Således kunne jeg forvente at få svar, men det ville blive i langt større målestok.‖
{s37}.
Trinet, som beskrevet i Store Bog, giver os bønner, når vi står op, gennem dagen, og
når vi går til ro om aftenen. Den følgende oversigt indeholder de beskrevne principper
(selvom det ikke er den eneste rutine at bede og meditere på).
MORGEN
Vi siger: Kære Gud…
… hold mig ædru i dag
… giv mig villighed, åbenhed, ærlighed og ydmyghed. De fire nødvendige
forudsætninger for ædruelighed {s36- 37}
… hvordan kan jeg bedst tjene Dig – Din vilje ske {s98} (som påmindelse om at vi
har taget Trin 3, og at der bliver taget hånd om os i dag).
Læs desuden ‖Just for Today‖ kortet, gennemgå taknemmelighedslisten og tak Gud for
Hans velsignelser
MORGENMEDITATION ELLER „STILLE STUND‟
Bogen beskriver, hvordan vi sætter os selv op til at gøre Guds vilje, når vi planlægger
den kommende dag.
Vi siger: Kære Gud…
… vis mig i dag, hvad jeg kan gøre for personen, der stadig lider.
… vis mig vejen til tålmodighed, venlighed, tolerance og kærlighed.
… vejled min tankegang, og fri mig for selvmedlidenhed, uærlighed, og selviske
motiver.
For der bliver skrevet, at befriet for selviske impulser, kan vi igennem dagen ‖med
sikkerhed gøre brug af vore mentale evner, for når alt kommer til alt, skænkede Gud os en
hjerne for at bruge den...‖ {s99}.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 37
Nogle af os gør følgende for at følge Store Bog: Vi sidder stille i måske 10-20
minutter. I denne periode skriver vi, hvad vi skal lave i dag. Der er intet hastværk. Vi sidder
blot stille i hele perioden og noterer, hvad der dukker op.
Og til sidst siger vi: Kære Gud…
… vis mig gennem hele dagen, hvad jeg nu skal gøre, og giv mig alt der skal til for
at tage mig af problemer. Fri mig for selviskhed.
Der er to erfaringer, det er værd at lægge mærke til i forhold til de anvisninger listen
rummer over, hvad vi skal foretage os i dag. Først, det spirituelle liv leves efter de rigtige
principper – vi prøver at ‖gøre de rigtige ting‖. Indholdet af vores liste over hvad vi skal lave
i dag, som kommer frem under meditationen, er ofte dagligdags ting, men repræsenterer en
holdningsmæssig omvendelse for alkoholikeren, fx betaling af el-regningen, børste tænder,
aflevering af video til Blockbusters, gå på arbejde, (og endda, måske, komme til tiden). For
de fleste af os udgør disse handlinger en lige så vigtig adgang til det spirituelle liv, som den
meditation, der gav os idéerne til at starte med.
For det andet, som den Store Bog siger på side 100: ―… er det ikke sikkert, man bliver
inspireret hver gang. Måske betales denne antagelse med alle former for mærkværdige
handlinger og idéer.‖. Vi skal ikke slavisk følge alle de indfald, som kommer i denne
periode, som en åbenbaring fra Gud. Nogle gange giver meditationen nogle helt usædvanlige
idéer, som at du skal emigrere til Papua New Guinea. Det er måske meget godt, men
alligevel… ikke helt. Vi har fundet det bedst at betragte produktet af meditationen, som idéer,
der kan testes ―… ved hjælp af denne nye indvendige Gudsbevidsthed.‖ {s37}. Vi tester vores
tanker ved at spørge os selv, om det er med omtanke for andre eller et udslag af
selvcentrerethed. Hvis en stor beslutning skal foretages, er det altid bedst, føler vi, at
konsultere vores sponsor først. Nogle gange er svaret overraskende. Hvem ved, måske
fortæller han dig, at han har hørt, at der er i disse dage, er store muligheder for personer med
netop dine evner i Papua New Guinea.
Der er andre punkter at bemærke til denne stille stund med meditation: Så længe vi gør
det så godt vi kan, behøver vi ikke at bekymre os om, at vores meditation er fuld af
forvirrende tanker. Vi er ikke ude på at forandre vores bevidsthedstilstand, skabe ud af
kroppen oplevelser eller lignende, som tegn på kvaliteten af meditationen. Vi finder det bedst
at huske på, hvorfor vi i det hele taget er nød til at bede: Vi er magtesløse overfor alkohol, og
vi behøver en kontakt til vores Højere Magt, så han kan gribe ind i de stunder, hvor vi ellers
ville have drukket. Bøn og meditation er i virkeligheden processen, hvor vi etablerer en
kontakt til en Højere Magt, åbner en dør for Ham. Når vi åbner døren, er hængslerne måske
rustne, og det betyder, at der kan være en masse larm, men det betyder ikke, at den ikke åbner
sig. Så bare fordi vores meditation ser ud som om den er fuld af tilfældige og larmende
tanker, betyder det ikke, at den ikke virker. Som med resten af programmet: Så længe vi gør
det bedste vi kan, vil Gud gøre resten.
Efter den stille stund er det slut med vores morgenbøn og meditation. Det hele tager
måske kun 2 min. plus de 10-minutters stille stund.
I LØBET AF DAGEN
Når vi er oprevede eller i tvivl siger vi: Kære Gud…
… giv mig den rette indskydelse eller den rette handling.
Hvis vi skal beslutte, hvilken retning vi skal gå {s100; og i As Bill Sees It, s243}.
… giv mig inspiration, en intuitiv tanke eller beslutning.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 38
Det bliver også forslået, at vi konstant i løbet af dagen, minder os selv om, at ―vi ikke
længere styrer showet‖. Det er, som da vi tog Tredje Trin, hvor vi sagde:
… din vilje ske, ikke min.
Sindsrobønnen kombinerer alle disse tanker i en bøn, som er passende i alle disse
situationer. Den fuldfører også sætningen i Trinet ―… vi bad om at få at vide, hvad der var
Hans mening med os, og om styrken til at udføre den‖. {s76}. Så den letteste måde at bede på, i
situationer hvor der er tvivl eller uro, er at gentage sindsrobønnen:
… giv mig sindsro, til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de
ting jeg kan, og visdom til at se forskellen.
NÅR VI GÅR TIL RO OM AFTENEN
Få et overblik over dagen, overvej hvad du kunne have gjort bedre, og hvad der skal
skrives i Tiende Trins selvransagelse af vrede. En taknemmelighedsliste kan hjælpe os med at
se de velsignelser vi har fået dagen igennem. Hvis vi er tilbøjelige til at fokusere på de ting,
vi har gjort godt, er det godt for vores ydmyghed, også at skrive dem på
taknemmelighedslisten. Det forsikrer os om, at vi giver Gud æren – og ikke tager den selv.
Til sidst: Tak Gud på dine knæ for din største velsignelse i dag, ædrueligheden!
Det bliver også foreslået, at vi indarbejder vores hengivelse til vores religion, hvis vi
har en; vi læser spirituelle bøger. Din sponsor kan måske forslå dig nogle, hvis du er usikker,
men vi kan altid starte med AA litteratur. Så længe de ikke er i modsætning til principperne i
vores program (igen, hvis du er i tvivl, spørg din sponsor), så kan vi spørge vores præst,
overhoved eller rabbiner {jf. s.100} til råds i disse spørgsmål.
BESVÆRLIGHEDER I PARFORHOLD – ”LIDERLIGHEDEN”
Bed ærligt det mest passende: Kære Gud…
… støb idealet for mit sexliv, og hjælp mig til at leve op til det; {s85}
… giv mig vejledning i denne tvivlsomme situation …(beskriv situationen); {s85}
… giv mig fornuft, og giv mig styrke til at gøre det rette {s85}
Og ‖Er det seksuelle et stort problem, kaster vi os endnu mere ind i hjælpen til andre.‖

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 39
16
T
OLVTE TRIN
Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe
dette budskab videre til alkoholikere og at praktisere disse principper i alt, hvad vi
foretog os.
Emnerne er:
1. AA Service. Dele, sponsorskab, service i grupperne, regionen og i AA-service.
2. Praktiserer de spirituelle principper i alt, hvad vi foretager os (Hvordan man gør det
rigtige).
3. En spirituel opvågnen – eller – Elendighed er en Mulighed. Jeg tror, jeg laver
programmet, men jeg har det stadig dårligt. Hvornår vil jeg møde mit livs kærlighed? Det
Åndelige fællesskab.
INTRODUKTION
Læsning: Hele bogen er inkluderet, men kapitlet ARBEJDET MED ANDRE er godt til det
traditionelle 12 trins arbejde. De følgende punkter er tilgangen til service, som vi fandt frem
til virkede for os, og fungerer som fundamentet i vores AA liv.
Vi fortsatte med at ringe til nykommere. Før Femte Trin kunne vi prøve at dele AAs
budskab på møderne – nu skal vi dele, når det er muligt (mere om at dele senere)..
Vi skal sigte efter altid at lave service. Det kan være i gruppen, på service telefonen,
regionen, informationsudvalget, seminarer osv., når vi har nok ædruelighed. Det må
altid være et mål at involvere sig.
Der er ingen grund til at ringe til vores sponsor dagligt, når vi er kommet gennem
trinene. Vi fandt det rimeligt, at ringe minimum én gang om ugen.
Vi finder det bedst, for alle medlemmer, at gå til minimum to møder om ugen. I disse
hjemmegrupper, kommer vi tidligt og går på café bagefter. Når vi først har været
igennem trinene, er det maksimum fire møder om ugen – for gifte medlemmer og
medlemmer i fast parforhold er det maksimum tre møder (fire møder i starten).
Læs AA litteraturen. Husk det ikke er vores sponsorer, der holder os ædru. Det er
lydigheden mod principperne i AA, der holder os ædru.
Følgende handler om almindeligt opståede situationer og spørgsmål:
1. SERVICE I AA
Lige fra begyndelsen i AA bør vi prøve på at udvise en tjenstvillig attitude og en
"hvad-kan-jeg-bidrage-med" tilgang i alle livets forhold. Imidlertid er det vigtigt for
alkoholikeren, at det inkluderer at bringe AAs budskab om helbredelse videre til den lidende
alkoholiker. Dette kan foregå på forskellige måder, direkte eller indirekte – og kan rettes mod
såvel de alkoholikere, der er i AA-programmet, som dem udenfor, der har et ønske om at
holde op med at drikke. Kapitlet ARBEJDET MED ANDRE i STORE BOG er den primære kilde
til vejledning på dette punkt.
DELE PÅ MØDERNE: At tale ved et AA-møde (hvilket som regel kaldes at dele) enten
fra ‖gulvet‖ eller fra en talerstol, er en meget vigtig del af det, at bringe budskabet videre i
overensstemmelse med 5. tradition, som lyder: ‖Hver gruppe har kun ét hovedformål, at

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 40
bringe budskabet videre til alkoholikeren, der stadig lider‖. Når vi har dette på sinde, er det
vores erfaring, at vi opnår de bedste resultater.
Vejledningen om at dele kan læses på side 75, hvor der står: ‖Historien om os selv
fortæller i store træk, hvordan vi var, hvad der skete os, og hvordan vi er nu. Hvis du har
besluttet, at du ønsker have det som os, og er villig til at gøre hvad som helst for at få det, så
er du moden til at tage visse trin‖. Vi har modtaget de største belønninger ved at dele, ved
først at prøve på at forstå, hvorfor vi gør det. Den netop nævnte sætning (og hele sætningen er
medtaget) viser, at formålet med at fortælle vore historier er at vise de alkoholikere, der
stadig lider, i store træk, hvordan vi har det nu, på en måde, der sætter dem i stand til at
træffe et valg: Ønsker de at få det sådan som vi har det?
Hvis vi fortæller vores historie på en generel måde, er der ingen grund til at afsløre
detaljer på et møde, som kun vores sponsor bør høres. Gør vi det, risikerer vi at sætte andre i
forlegenhed over at høre upassende detaljer fra vores afslørende selvbekendelse – og måske
vil vi oven i købet senere fortryde nogle af disse fortalelser. Ved at give et generelt billede af
hvordan vi har det og er i dag, og hvordan vi har forandret os, er det sandsynligt, at det er til
hjælp, at vi fortæller nogle detaljer, for illustrationens skyld, men kun hvis det giver en
sandfærdig beskrivelse af vores generelle situation. Den Store Bog peger på en vigtig detalje,
vi bør medtage, når vi bygge det generelle billede op. På side 50 står der: ―Hver enkelt
beskriver i disse beretninger med egne ord og synspunkter, hvordan den pågældende
etablerede sit eget fællesskab med Gud.‖. Med dette på sinde prøver vi også kort at beskrive
hvordan vi fik et forhold til Gud, som vi forstår Ham.
Nogle personer føler, at den eneste ‖ærlige‖ måde at dele på, er, kun at have fokus på
hvad de er utilfredse med netop nu. For os at se giver denne sorterende negative indgang ikke
en sandfærdig beskrivelse af vores generelle situation, når vi arbejder med programmet. Hvis
sandheden er, at vores liv i store træk er blevet bedre, efter vi startede i AA, så er det uærligt
af os at give et andet indtryk. Hvis det er blevet værre, som helt i begyndelsen, så fandt vi det
bedst ikke at sige noget og lytte til andres erfaringer, så vi kunne lære at leve et lykkeligere
liv.
I det hele taget prøver vi på at tilbyde et positiv indtryk af programmet, for at opmuntre
nykommeren, og for at vise ham, at det også er muligt for ham at forbedre sin generelle
situation. Men det er ikke det samme som at sige, at livet går helt præcist, som vi gerne ville
have det til. AA programmet giver ikke garanti for, at livet altid er, som vi vil have det. De
fleste af os må, uanset længden af ædruelighed, sande både op og nedture i livets forskellige
faser (sygdom, lidelse eller endog død blandt vores nærmeste, afvisning, arbejdsløshed etc.).
Og selvom de fleste af os gerne fravalgte sådanne oplevelser, opdager vi, at programmet
giver os værktøjerne til at håndtere disse situationer på en ansvarlig måde, og oftest også
glædeligt og med værdighed. Vi prøver at følge Store Bogs vejledninger, som de fremgår af
side 140: ―Hvis problemer melder sig, så omsæt det muntert til en mulighed for at
demonstrere Hans almagt‖. Hvis jeg kan gøre det arbejde, der skal til, for at jeg kan betragte
en ædru dag som en god dag, så er alle dage gode. Og programmet viser mig hvordan. Vi
finder det nyttigt at fortælle i detaljer om hvordan programmet har hjulpet os til at overvinde
vores vanskeligheder.
På den anden side deler mange om deres problemer på møderne, fordi det er deres
indtryk, at de derved får lettere ved at håndtere de følelser, som problemet vækker. Vores
oplevelse er, at selv om det giver en midlertidig lindring, så giver det ikke varig fred. Hvis vi
går ud fra den antagelse at ‖vi får hvad vi giver‖, så vil det at dele om problemer på et møde
rent faktisk øge elendigheden. For de af os, som endnu ikke føler taknemmelighed, blev det
foreslået, at det måske er bedre at være stille og lytte. Som det blev sagt til os: ―tag vattet ud
af ørene og stop det i munden‖. Derefter skulle vi spørge en oldtimer om hjælp, som, under

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 41
fire øjne, kunne vise os, hvordan programmet kunne hjælpe. En god tommelfingerregel kunne
være: Del taknemmelighed på mødet, og problemer med din sponsor.
Så er der spørgsmålet om, hvornår man kan starte med at dele på møderne. Store Bog
gør det klart på side 166, at vi ikke kan give noget, vi ikke har. Der står: ―Men naturligvis kan
du ikke give noget, du ikke har. Sørg for at dit forhold til Ham er det rette… ‖. Hvis vi
accepterer, at formålet med at dele er at bringe AAs budskab videre til alkoholikeren, der
stadig lider, i overensstemmelse med Femte og Tolvte Tradition, så er det klart, at vi ikke
deler på møder, før vi har noget ædruelighed at tilbyde. Dem af os, der i begyndelsen var
generte eller forbeholdne ved at dele, blev lettede over at høre, at vi ikke behøvede at føle os
forpligtigede til at dele på dette tidspunkt. Vi fandt, at så snart vi have taget Femte Trin,
havde vi tilstrækkelig med erfaring (og også mistet nok selvcentrerethed) til at kunne tilbyde
noget til den stadig lidende alkoholiker gennem det vi delte. Selv dem, der indtil dette
tidspunkt altid havde været helt tavse på mødet, fandt, at det på ingen måde havde hæmmet
deres udvikling i trinarbejdet.
SPONSORSKAB: Hovedparten af servicen til den stadig lidende alkoholiker er at guide
ham/hende igennem trinene – sponsorskab. Det er klart, at vi er nødt til at have erfaring med
de trin, vi tager andre igennem. Derudover giver vi også givet nogle forslag videre, vi selv
har haft stor gavn af at følge:
Vi fik besked på at læse AA Comes of Age, hvis vi kunne. Denne bog indeholder meget
af baggrunden for fællesskabets start, og vil give os en fornemmelse af oldtimernes tilgang til
bl.a. sponsorskab.
Vi fik at vide, at vi skulle være forberedt på at blive afvist af sponsees og ikke tage det
personligt. Det er vigtigt for forholdet mellem sponsor og sponsee, at de begge går frivilligt
ind i det, og det betyder også, at det kan afbrydes på et hvilket som helst tidspunkt. Uanset
hvor uklogt og overraskende vi end finder det, er der folk, som ikke vil have vores hjælp.
Den enkelte kan selv vælge, hvem de vil have som sponsor og om de overhovedet vil have
en. Nogle beslutter sig måske for, at de ikke kan lide dig, andre, at de ikke klar til at lave
trinene, når de finder ud af hvad der kræves (selvom det at lave trinene i virkeligheden er den
lette vej). Alle sponsorer bør altså være forberedt på, at de kan blive afvist. Når dét sker, så
husker vi blot på, at vi gør det for at holde os selv ædru: Hvis vores hjælp ikke er ønsket ét
sted, er der sikkert nogle andre, der ønsker den. Og selvom der ikke direkte er nogen at
hjælpe, er der andre typer service. Det sker også, at sponseen ikke kan lide sponsoren, på
grund af de forslag, han giver: Bebrejder budbringeren for AAs budskab. Det kan medføre
bitterhed, og vi skal være på vagt overfor ikke at lade vores negative følelser styre os eller
indlede os på sladder, uanset hvad den anden så end måtte gøre. Selvfølgelig håndteres alt
dette gennem programmet, fx ved at lave vores egen selvransagelse og ærligt kigge på vores
egen del i hvad der skete. Men det er under alle omstændigheder godt at være forberedt på
hvad der kan hænde, før man indlader sig på det.
Ved at tage en person igennem trinene, viser sponsoren alkoholikeren, hvordan man
kan have tillid til, og være afhængig af, en Højere Magt. Vi viser dem, i lyset af vores egne
erfaringer, principperne i programmet. Disse principper kan anvendes i enhver situation i
vores liv, og så snart vi har en god fornemmelse af dem, kan vi anvende dem, i områder vi
ikke havde erfaring med tidligere. Eksempelvis er ærlighed et spirituelt princip. Vi behøver
ikke at have erfaring med at begå bankrøveri, for at finde ud af, at det er uærligt og foreslå
andre at stoppe med at plyndre banker, hvis de vil leve et ædru liv. Når dette er sagt, vil der
opstå situationer, hvor sponsees spørger om råd i situationer, hvor vi ikke har nogle
erfaringer, og vi er ikke sikre på, hvad der er det rigtige. Det er en vigtig grund til, at
sponsoren selv har en sponsor. Thi i de tilfælde kan han drage nytte af sin egen sponsors

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 42
erfaring – og gennem sin egen sponsor få adgang til AAs kollektive erfaring som helhed, på
vegne af sponseen (med dennes viden og tilladelse).
Den Store Bog fortæller os på side 165: ―Ingen er for tvivlsom eller sunket for dybt til
at være hjerteligt velkommen.‖. Dette betyder, at trinene skal være til rådighed for enhver
alkoholiker, der ønsker at komme sig. Der er kun en kvalifikation, forsætter sætningen: Vi får
at vide, at hvilken som helst alkoholiker vil være ―hjerteligt velkommen — hvis han mener
det alvorligt‖ – med andre ord er der én betingelse vedhæftet til den velkomst! Det kan
måske virke som en barsk indstilling, specielt når det siges på side 102 i kapitlet ARBEJDET
MED ANDRE: ―Hjælpsomhed er dit eneste mål.‖
Vi kan konkludere heraf, at vi ikke er så hjælpsomme, som vi kunne være, hvis den
person vi arbejder med ikke ―mener det alvorligt‖, det vil sige dem, der ikke er villige til at
følge forslagene, som står i Store Bog. Der er to grunde til at vi skal følge den
fremgangsmåde: Den første er, at det ikke hjælper nogen at bruge din dyrebare tid på dem,
før de har den nødvendige villighed til at lave programmet. Det kan måske endda hæmme
dem i deres helbredelse, for som der står i Store Bog, på side 102 ‖… så spild ikke tid på at
overtale ham. Du forspilder måske den næste chance.‖. En anden grund er, at hvis vi spilder
vores tid med de, der ikke er villige, fratager vi andre, som er villige, muligheden for at
benytte sig af vores erfaring. Vi kan måske være til nogen hjælp, men vi er gør ikke størst
mulig nytte. Som Store Bog siger på side 113 (vores fremhævning): ―Din nuværende opgave
er at være der, hvor du kan være til størst mulig hjælp for andre …‖.
Denne pointe bliver understreget mange gange i bogen, specielt i kapitlet ARBEJDET
MED ANDRE: For eksempel, står der på side 95: ―Vi finder det rent tidsspilde at blive ved med
at opsøge et menneske, som ikke kan eller vil samarbejde...‖ og videre: ―At bruge for megen
tid på et enkelt tilfælde, er at nægte en anden alkoholiker muligheden for at leve og blive
lykkelig.‖.
Så hvordan skal dette komme til udtryk i den måde vi er sponsor på? Hvis nogen ikke
er villige til at følge vores forslag, så finder vi det bedst som bogen siger ―drop ham, indtil
han er kommet på andre tanker‖.
Selvfølgelig er der ingen grund til at blive grov eller afvisende. Når alt kommer til alt,
så ønsker vi bare at give nogen en chance for at få det, vi har fået. Nogle ønsker det ikke.
Man kan ikke bebrejde eller fordømme dem for det – alle har frihed til at afvise hjælp;
ligesom de har friheden til beslutte sig for, om de ønsker at få det programmet tilbyder… men
ikke af mig. Alle har friheden til at vælge. Så den bedste fremgangsmåde er at ønske det
bedste for personen, og gøre det klart, at hvis de engang ombestemmer sig, så står døren
stadig åben for dem.
For sponseen kræver det en stor tillid at følge sponsorens råd, måske endda en stor
desperation for at få det godt. En metode, til at opbygge den nødvendige tillid imellem
sponsoren og sponseen, er at opmuntre sponseen til at læse i Den Store Bog dagligt. Den
indeholder de principper, som vi implementerer. Hvis sponseen kan se dette, kan de blive
sikre på, at de får den ægte vare, og alt hvad de foretager sig, fører til det liv, vi har lovet
dem.
AA SERVICE I GRUPPEN, REGIONEN OG DEN GENERELLE SERVICESTRUKTUR: Som
nævnt før, skulle vi sigte efter at udføre et formelt servicearbejde. Det kan være i gruppen, fx
som kaffebrygger, litteratur-person, mødeleder eller kasserer, så snart vi har den fornødne
ædruelighed. Al servicearbejde er møntet på dem, som er kommet til AA. Der er meget godt
arbejde at bidrage med, i forsøget på at bringe budskabet videre til dem, som er udenfor AA.
Servicestrukturen (regionen, servicekonferencen etc.) er lavet til dette formål. Normalt er et
eller to års ædruelighed nok til at blive involveret i disse servicekomiteer. Gruppens

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 43
regionsrepræsentant er gruppens forbindelse til servicestrukturen, så du kan spørge ham eller
hende om at blive involveret.
2. PRAKTISERE DE SPIRITUELLE PRINCIPPER I ALT, HVAD VI FORTAGER OS
(HVORDAN MAN GØR DET RIGTIGE)
Det første spørgsmål er, hvilke principper er der tale om? Den første del af svaret er:
Principperne i resten af programmet. Så vi laver dagligt 10. Trins selvransagelse, vi beder og
mediterer, som 11. Trin foreslår, og vi giver AAs budskab om håb og helbredelse til
alkoholikeren, der stadig lider.
Den anden del af svaret er, at vi prøver at leve hele vores liv efter de spirituelle
principper. Vi hører ofte sætningen i AA ‗Gør det Rigtige – så sker det rigtige‘. Det kan siges
på en anden måde: ‗Prøv at praktisere de spirituelle principper i alt hvad du foretager dig, så
vil Gud, som du forstår Ham, give dig, hvad du har brug for og holde dig ædru.‘
Ja! Vi taler faktisk om at leve et, moralsk set, godt liv. Mange af os var modvillige til
det. Det hjælper dog at huske på, at Store Bog ikke foreslår det gjort gennem nogen religiøs
iver. Trin 12 er, som alle de andre Trin, bygget på erfaring (nogle gange bitter erfaring) om,
hvad der kræves for at holde sig ædru. Så i stedet for at tænke på de spirituelle principper
som begrænsninger på vores adfærd, så er det meget lettere at tænke på dem som
retningslinjer for at få et godt og lykkeligt liv. Det står os frit for at benytte os af dem, men vi
tror, sammen med forfatteren af Den Store Bog, på at Gud ønsker, at vi skal være ―glade,
lykkelige og frie‖ – og vi er blevet vist, gennem disse principper, hvordan man accepterer
denne gave. Det kan være svært at tro på, at de spirituelle principper er de bedste
vejledninger i alt hvad vi foretager os, specielt når det til tider ser ud som om snart sagt alle
reklamer, magasiner, ugeblade, TV programmer og film, bygger på den antagelse, at vi skal
sætte os selv først. Den Store Bog beder os om at gøre det modsatte og følge de spirituelle
principper, når der står: ‗Forlad dig på Gud, som du forstår Gud.‘
Vi udsætter os for fare, hvis vi ikke vedgår, at vi bør leve efter de spirituelle principper
i alle områder af vores liv. Så begynder vi at få det dårligt med os selv over det vi laver. Og, i
stedet for at se på vores egen adfærd, som er årsagen – fordi det ville betyde, at vi skulle
holde op – skyder vi uærligt skylden for den voksende indre uro på andre (ting). Det kunne
være, i rækkefølge, vores sponsor, hjemmegrupperne, og til sidst, når der ikke andre i AA at
anklage, siger vi, at programmet ikke virker, eller at vi har et andet problem end alkoholisme
og går til psykiater i stedet. For os vil dette spor, før eller siden, føre til den første drink,
medmindre vi igen begynder at gøre det rigtige.
Dette fører os til det næste spørgsmål. Hvordan ved jeg, hvad der er det rette at gøre i
enhver situation? En metode, der anvendes i den Store Bog, er at forsøge at udvikle et såkaldt
‗ideal‘ for korrekt adfærd. Det vil sige: Vi finder frem til, hvad vi mener vi burde gøre i en
given situation, og ser om det er i overensstemmelse med de spirituelle principper. Den Store
Bog illustrerer dette med et eksempel, når den beskriver, hvordan vi kan gøre dette i forhold
til spørgsmålet om vores seksuelle adfærd: Vi spørger om hjælp fra Gud, og beder Ham om at
støbe vores idealer.
I forhold til konkrete situationer – jævnfør sætningen på side 85, der starter med ―for at
opsummere det seksuelle‖:
Kære Gud, støb mit ideal og hjælp mig med at leve op til det;
Kære Gud giv mig vejledning i denne situation …(beskriv situationen);
Kære Gud giv mig fornuft og styrke til at gøre det rette.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 44
Som hjælp til at danne dette ideal, kan vi indledningsvis begynde med at bruge vores
samvittighed, men så må vi også gå videre. Vi underkaster vores ideal den ransagelse, som
den Store Bog foreslår: Det må ikke være selvisk eller ubetænksom adfærd. De spirituelle
principper eksisterer, blandt andet for at vise os, hvordan vi kan være fuldt ud hensynsfulde
overfor andre, så vi undgår at såre dem. Vores adfærd må være i overensstemmelse med de
spirituelle principper, ellers vil vi skade andre. Den Store Bog fortæller os, hvilke principper
vi skal bruge, når der på side 106 står: ―Vi repræsenterer ikke nogen særlig religion eller
overbevisning. Vi beskæftiger os blot med nogle almindelige principper, som anvendes i de
fleste trosretninger.‖. Så når vi husker på dette, kan vi fx spørge os selv om: ‗Er min idé om
god adfærd, i en given situation, i overensstemmelse med de principper, som findes i de store
trosretninger eller religioner? Hvad siger de om det, jeg pønser på at gøre?‘
Når vi først har dannet vores ideal, må vi fortsætte med at søge at leve op til det. Når
der opstår muligheder, er det ofte fristende at nedtone vores idealer, indtil idealerne passer til
det, vi ønsker at foretage os. Dette vil ikke hjælpe os. Om vi så fejler hver gang: Så længe vi
anerkender, hvad der er det rigtigt, og er kede af, at vi ikke levede op til vores ideal, vil vi
klare os. Men, Store Bog fremsætter en alvorlig advarsel på side 85: ―Fortryder vi ikke, og
vor adfærd forsat skader andre, er vi sikre på at drikke igen. Vi skræmmer ikke – dette er
sandheden ud fra vores egne erfaringer.‖
Vi har også fundet andre måder, hvorpå vi kan teste, om vores adfærd er den rigtige.
Måske kan de hjælpe dig: Hvis vi står overfor et valg, er det oftere lettere at spørge sig selv:
―Hvad er ikke Guds vilje?‖ Fx er det ikke Guds vilje, at vi er uærlige, urene, selviske eller
ukærlige (Disse såkaldte ‖fire absolutter‖, blev brugt af mange af de tidlige AA‘er).
Når vi beskæftiger os med hvor vidt, vi skal følge en fornemmelse for en sag eller ej,
siger mange, som er erfarne udi spirituelle sager, at hvis vores alarmlamper blinker, eller den
indre stemme giver os en stærk følelse af at noget er galt, så er der stor chance for, at vores
samvittighed har ret, og vi skal lytte til den (og til syvende og sidst, søg vejledning). Men det
modsatte er ikke sandt, altså hvis noget ―bare føles helt rigtigt‖: Instinkt og fornemmelse er
ikke nok til at kunne beslutte sig. At følge, hvad der ‗bare føles helt rigtigt‘, er det samme
som at sige, ‗jeg gør hvad jeg har lyst til‘. Det, bare at gøre hvad vi havde lyst til, var det, der
for mange af os i sidste ende resulterede i, at vi endte i AA. Vi bør spørge os selv: Er det i
overensstemmelse med de spirituelle principper? Er det en god ting at gøre? Gennem denne
kontinuerlige undersøgelse af vores motiver og det rigtige henholdsvis der forkerte, i en
given handling, bliver vores intuition bedre. Men selv efter dette, bør vi aldrig stole på vores
instinkt alene. Hvis en mulighed viser sig, har vi fundet, at det ofte er bedst at søge råd hos
vor sponsor, der kan se sagen udefra. Dette er særlig nyttigt i sager, der angår store
beslutninger.
Nogle gange hører vi, at vi ―skulle gøre det stik modsatte af, hvad vores hjerne (eller
vores defekter) fortalte os‖. Som vi forstår det, er denne sætning ment sådan, at vi skulle
opføre os modsat af hvad selviske eller vredesbetonede impulser tilskynder os til. For os er
det ikke altid den bedste måde at gøre det på. Målet må være at gøre det rigtige. Nogle gange
kan selviskhed føre os til at gøre det rigtige – men af de forkerte grunde. Så pointen er at
ignorere vores selviske og selvcentrerede indstilling og gøre det rigtige uanset. Vi forsøger at
lade os vejlede af fornuft snarere end følelser. Der er ikke noget, der taler imod, at følelser er
uvigtige, men hvis vi kun tager i betragtning, hvad vi føler, kan vi ende i problemer. Vi
prøver at gøre det rigtige og lade os vejlede af ædle motiver. Hvis motiverne er ædle og
formålet er godt, så skrider vi til handling. Den del af os, som bliver drevet af ædle motiver,
det vil sige af kærlighed, vil altid være tilfredsstillet, fordi kærlighed er en handling uden
forventning om at få igen. Den del af os, der bliver drevet af selvcentrerethed, vil altid blive

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 45
skuffet – tingene vil aldrig blive helt tilfredsstillende. Vi vil altid have det bedst med os selv,
når vi laver 10. Trins selvransagelse på vores slette motiver.
Ofte er vores motiver for at foretage os noget en blanding af det ædle og det slette. Et
eks. kunne være en musiker, der organiserer en velgørenhedskoncert. Vi kender ikke hans
tankegang, men den kunne måske have været således: I overvejelserne om at samle penge ind
til fx hungersnød i Afrika, forestiller vi os, at en del af ham gerne ville hjælpe de sultende
mennesker. En anden del af ham, ville gerne arrangere koncerten da den store omtale kunne
give skub i hans egen døende karriere. I sidste ende besluttede han, at uanset om hans
fremherskende motiver var gode eller dårlige, så ville resultatet af koncerten redde
menneskeliv, og derfor gik han videre med projektet. Da han havde taget denne beslutning,
prøvede han samtidig at nedtone den selvcentrerede del af ham og derfor, selvom han var en
fremtrædende person i organiseringen, optrådte han faktisk ikke selv. Resultatet af hans
beslutning blev at mange menneskeliv blev reddet.
Når vi siger, at vi skal vejledes af fornuft og ikke af følelser, så er det ikke det samme
som, at vi skal afstå fra gøre det, vi har lyst til – men kun, at vi skal overveje, om det bryder
med de spirituelle principper. Tvært imod kan vi gøre, hvad vi har lyst til og samtidig være
forvisset om at de rette ting vil ske for os (selvom vores handlinger er fjollede og ikke
vejledte), forudsat at vores handlinger ikke bryder med de spirituelle principper. I
virkeligheden, da Gud ønsker at vi skal være glade lykkelige og frie, bør vi sigte efter at gøre
det vi har lyst til med det føromtalte på sinde. Som en hellig mand sagde for lang tid siden:
―Elsk Gud, og gør hvad du har lyst til.‖ Hvis vi følger dette, vil vi aldrig være plaget af
ubeslutsomhed eller være bange for resultatet. Gud vil aldrig svigte os.
Nogle gange retfærdiggør folk i AA deres absurde elle irrationelle handlinger med en
sætning fra side 37 ―Snusfornuft ville således blive snus-u- fornuft. Som svar til dette ville vi
blot sige, at det er forkert at sidestille ‗snusfornuft‘ med ræsonnement. Snusfornuft (eng:
‖common reason‖) betyder i den sammenhæng Bill her bruger det; ―som jeg plejede at
tænke‖. Det, der forandredes for Bill, og som forandres for os, når vi begynder at leve efter
principperne i programmet, er grundlaget for vores beslutninger. Førhen var grundlaget
selvcentrerethed. Alt hvad vi gjorde, var fuldkommen logisk, udfra at vi satte os selv først.
Nu prøver vi at erstatte det gamle fundament af selvcentrerethed, med et, hvor vi søger at
udføre en Højere Magt vilje, og med konstant tanke på og omsorg for andre – kærlighed.
Som Bill siger det i de sætninger, der leder til ovenstående citat på side 37: ‖Jeg måtte ændre
min tankegang ved hjælp af denne nye indvendige Guds-bevidsthed.‖. Derfor kræver denne
proces med at ændre vores tankegang, som Bill skriver det, nu en øget brug af ræsonnæring.
Hver gang vi tager en beslutning, spørger vi os selv: ―Er det i overensstemmelse med
principperne i programmet? Gør jeg noget godt for andre, eller vil jeg kun gøre det godt for
mig selv?‖ 1 . Der er desuden ingen grund til at blive bekymret for, hvorvidt vores mentale
evner slår til, og vi er i stand til at ræsonnere tilstrækkelig godt. Det bliver slået fast, at Gud
vil hjælpe os. Store Bog beretter, i forbindelse med Trin 11, på side 99, ―Under disse
omstændigheder kan vi med sikkerhed gøre brug af vores mentale evner, for når alt kommer
til alt, skænkede Gud os en hjerne for at bruge den.‖ For os opstår problemerne, når vi ikke
prøver at tænke tingene igennem, men i stedet alene sætter lid til, hvordan vi føler.
Nogle gange hører vi frasen ―people pleasing‖ på møderne, som om der er noget galt
med det. Stik modsat er det en godt at behage (―please‖) andre, ligeså vel som det er godt at
være brugbar. Besværlighederne opstår, når vores primære motiv er at få dem til at kunne
1 Læs afsnittet om etik, og hvordan man gør det rigtige i Trin 12.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 46
lide os, eller påvirke dem til at gøre noget til vores fordel. Det er manipulation (og det bliver
alligevel sjældent opfattet som hjælp af modtageren). Vi prøver i virkeligheden ikke på at
behage dem. Vi prøver på at få dem til at behage os. Det kan ikke ende anderledes end at vi
bliver ulykkelige, fordi vi ikke kan manipulere omverdenen til vores egen fulde
tilfredsstillelse. Det er ligesom instruktøren, beskrevet i Den Store Bog i forbindelse med
Tredje Trin, der er overbevist om det gode i hans handlinger, men bliver frustreret, da tingene
ikke går præcist, som han havde planlagt. Det er et spørgsmål om ærlighed. Løsningen er
ikke at holde op med at hjælpe andre, men at sigte efter at gøre det, som virkelig hjælper dem.
Af side 102 i Store Bog fremgår, at hjælpsomhed er vores eneste mål. Det er bare sådan, at
det nogle gange er til størst hjælp, at vi lader andre være i fred, så de selv kan finde deres vej.
Indtil nu har vi beskæftiget os med, hvorledes man beslutter, hvad der er det rigtige at
gøre. Som alkoholiker er vores primære motiv for at gøre det rigtige, at holde os ædru.
Mange, som er mere erfarne i at leve et spirituelt liv, siger, at vi med tiden kommer til at
elske at leve på den måde. Til den tid vil vi ønske at gøre det rigtige, fordi vi kan gøre Guds
vilje, når vi er ædru. Løfterne bliver netop virkeliggjort, når der er denne naturlige samklang
imellem vores vilje og Guds vilje. Og som bogen siger; det vil ske for os, nogle gange hurtigt,
nogle gange langsomt.
3. NÅR VI HAR FÅET EN SPIRITUEL OPVÅGNEN: ELENDIGHED ER VIRKELIG EN
MULIGHED
Elendighed er virkelig en mulighed. Hvorfor siger vi dette? For det første, fordi det er
vores erfaring. Men også fordi Den Store Bog lover os det. Vi er forvisset om, at vi ikke bare
er heldige. Vi får fortalt, at den spirituelle opvågnen, vi får som resultat af disse trin, består i
et ―fornuftigt, glædeligt, og brugbart liv. ‖På side 140 står der: ―Vi er sikre på, at Gud
ønsker, at vi skal være glade, lykkelige og frie.‖. Vi får fortalt, at ingen har været så langt
nede, eller miskrediteret, at de udgør en undtagelse herfra. Vi bliver på intet tidspunkt fortalt
om begivenheder, der kan hænde os, som får os til at blive ulykkelige. Der er ingen
situationer eller omstændigheder, det være fattigdom, mangel på partner, afvisning fra dem vi
elsker, sygdom, lidelse eller død blandt vore nære, som kan forhindre os i at leve et glædeligt
og lykkeligt liv. Det er helt op til os og vore handlinger. Forudsat at vi ejer evnen til at være
ærlige, er dette en gave, som står os frit for at bruge uanset vores situation. Der er heller ikke
nogen indikationer af, at vi, efter en indledende flodbølge af lykke, kommer ned på jorden og
opdager at livet ikke er så lykkeligt, som vi troede det var. Stik modsat! For at understrege
dette, fortæller Store Bog os, at vi er som mennesker, der har overlevet en katastrofe, men i
vores tilfælde holder glæden over at være blevet frelst aldrig op. Enten tager Store Bog fejl –
eller også gør den ikke.
JEG LAVER PROGRAMMET – MEN JEG HAR DET STADIG DÅRLIGT. Hvis du laver
programmet, og stadig har det skidt, har vi gode nyheder til dig. Der er stor sandsynlighed
for, at du tager fejl — du laver simpelthen ikke programmet. Løsningen er at finde ud af,
hvad du gør, som du ikke skal gøre, eller hvad du skal gøre, som du ikke gør.
Nogle gange kan vi falde i den grøft, at vi tror, at programmet er en slags eksamen som
skal bestås; og følgende deraf, at glæde er noget, vi viser som tegn på, at vi har bestået
eksamen. I disse situationer er det nemt at blive nedslået, når vi ser på andre, som er
lykkelige, og vi føler nærmest skam over vores ulykke. Men, hvis vi ser på programmet, som
en gave, der gør os i stand til at have et lykkeligt liv, skulle vi ikke være skamfulde, når vi
føler ulykke. Det er mere nyttigt at vide, at vi kan gøre noget ved vores ulykke, og når vi ved,
hvad det er, gøre, hvad vi behøver at gøre for at få et lykkeligt liv – forudsat, selvfølgelig, at

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 47
vi ønsker at være lykkelige. Hvis vi ikke er i stand til at se, hvad vi kan gøre anderledes kan
vi spørge andre til råds, snarere end at føle skam og søge folk, der fortæller os at det er ―okay
at være ulykkelig‖. Det er meget ofte, at andre kan se, hvad vi ikke kan se selv.
Vi undersøger, om vi gør alt det programmet foreslår. Programmet kan brydes ned til
Tillid til Gud {s83}, Ryd op {s83, s110} og Hjælp Andre {s102}. Vi kan stille os selv følgende
spørgsmål:
Udtrykker det jeg laver en tillid til Gud? Beder jeg eksempelvis mine 11. Trins bønner?
Og meditation? Lever jeg efter de spirituelle principper eller handler jeg uærligt,
forkert eller selvisk?
Ryddede jeg grundigt op (selvransagelse)? Var mit 4. Trin grundigt? Laver jeg dagligt
skriftligt 10. Trin nu? Vi kommer i problemer, hvis der var noget vi udelod i Trin 4.
Det samme gør vi, hvis vi tøver med 9. Trin, som vi, alt andet lige, kunne gøre færdige
nu. Nogle retfærdiggør udsættelse af 9. Trin med, at de endnu ikke er blevet villige.
Hvis dette i virkeligheden er en overlagt forsinkelses-taktik, kan resultatet blive dyb
ulykkelighed.
Hjælper jeg andre? Laver jeg service? Arbejder jeg jævnligt med nykommere?
HVORNÅR MØDER JEG DEN ENESTE ENE? Mange kommer til fællesskabet uden en
partner. For mange af os var dette anledning til den største beklagelse, da vi først var blevet
ædru.
Vi lever i et samfund, som lægger stort pres på individet om at leve i et fast forhold 2 .
Som konsekvens, kommer mange til den forkerte tro, at vi ikke kan føle os som fuldkomne
individer, medmindre vi er gift (eller i et fast forhold). I lighed hermed betragter mange
parforhold (eller økonomisk rigdom), som et tegn på ædruelighed – når vi har fået en vis
ædruelighed, bliver det sagt, har vi ‗muligheden‘ for at have et forhold. Den måde at slutte
på, er baseret på en forkert antagelse: At ethvert fornuftigt, menneske skulle være i et forhold.
Men selvom vi er fornuftige, og vi føler vi kan have et forhold, er det måske ikke Guds vilje
for os. Der er mange mennesker, der bliver i (eller starter) dårlige forhold, alene fordi de ikke
tør vente og se, hvad Han har i tankerne for os, eller fordi vi uheldigvis har mødt en, der valgt
os på baggrund af deres egen frygt eller selvcentrerethed. Når forhold, uanset deres karakter,
romantisk eller ej, er baseret på en gensidig frygt for at være alene, snarere end gensidig
kærlighed, er det ikke Guds plan med os. Frygten kan være stærk, og båndene skabt af denne
frygt er ofte også meget stærke, men båndende er bundet til noget, der er dårligt. Da vi
startede med at komme i fællesskabet, var mange af os i et forhold, og når vi går gennem
trinene, forstår vi hen ad vejen, at vi er i et forhold, der er baseret på frygt eller
selvcentrerethed. I disse tilfælde, er det rigtigst at respektere fortidens løfter, og anstrenge sig
for at ændre forholdets karakter, så det bliver til et forhold bygget på kærlighed. Når vi gør
dette, kan ægteskaber, der før så umulige ud, ændre sig til at blive gode og kærlighedsfyldte.
Men når vi er single, bør vi ikke bevidst starte et forhold, baseret på frygt eller
selvcentrerethed. Kærlighed må være motivationen.
De fleste singler accepterer hurtigt, at det er en god idé at vente med at involvere sig
med andre, indtil de har været igennem trinene og lever på et andet grundlag. Men det kan
dog føre til en vis utålmodighed, så snart trinene er taget. Lykke kommer kun ved at gøre
Guds vilje med os. ―Vi er sikre på, at Gud ønsker, vi skal være glade, lykkelige og frie.‖
Betingelsen for dette resultat er, at vi laver programmet — alkoholikere kan være sikre på at
2 Dette bliver muligvis betragtet som endnu mere vigtigt end en anden indikator på menneskeligt værd
i vores samfund – nemlig rigdom.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 48
det er Guds ønske, at vi skal være ædru og viderebringe budskabet om helbredelse og som
resultat blive glade, lykkelige og frie. Derfor er det kun i et forhold, og det er i forholdet til
Gud, at vi kan føle os fuldkomne. Vi kan ikke være sikre på, hvornår, eller om, vi finder en
ægtefælle/partner for livet. Måske ønsker Gud end ikke, at vi skal gifte os 3 . Hvis vi har været
igennem trinene og har været single et stykke tid, bør vi ikke konkludere fra dette faktum
alene, at det er en indikator på, at der er noget galt med os. Vi behøver ikke, på dette grundlag
alene, at gå til psykolog for at finde ud af, hvad der er galt med os. Som sædvanlig er svaret,
at arbejde med at fuldbyrde Guds plan for os. For hvis Han ønsker, at vi skal blive gift, så vil
skæbnen hurtigere blive virkeliggjort, hvis vi træder vejen mod en lykkelig fremtid. Det kan
vi være sikre på. På samme tid, kan det hjælpe os til at føle os tilfredse med det, vi har nu,
snarere end utilfredse med det, vi ikke har: Arbejde med nykommerne ―dæmper den
presserende trang‖ {s85}.
Det betyder ikke, at vi skal afstå fra gode råd og erfaring på dette felt. Andres
erfaringer er lige så gode, på dette område, som i andre af livets forhold. Det betyder heller
ikke at vi sværger til cølibat. Det er muligt at være lykkelig, selvom vi på samme tid ønsker
at blive gift, og hvis muligheden kommer så slår vi til.
Så vi prøver at stræbe efter at matche vores adfærd med vores ideal. Og vi kan øge
vores kapacitet til kærlighed, ved at praktisere kærlighed. For en alkoholiker, er en af de
reneste former for kærlighed – at give uden at ønske noget tilbage – vi kan praktisere; service
i AA. Og vi stræber efter at maksimere vores brugbarhed for andre, ved at tro på Gud og
rydde op i eget hus.
DEN ÅNDELIGE OPVÅGNEN OG DET ÅNDELIGE FÆLLESSKAB: ‖Når vi som følge af
disse trin havde haft en åndelig opvågnen…‖ Vi er blevet fortalt, at dette gør AA unik –
ingen spirituelt tradition eller program, vi kender til, foruden trinene i ANONYME
ALKOHOLIKERE, garanterer en spirituel opvågnen, som resultat af at foretage sig visse
handlinger. Denne information, om andre spirituelle traditioner, er muligvis ukorrekt; men vi
ved, at det er et sandt løfte til dem, der følger AA programmet. Når du hører dette, reagerer
du måske som os: ―Hvad er det, der er så godt ved en åndelig opvågnen? Og hvad er en
åndelig opvågnen i øvrigt? Jeg kom her for at blive ædru.‖
I appendiks II, på side 290, i Store Bog står der: ―bevidstheden om en Magt større end
os selv er essensen af den åndelige erfaring.‖. Bill fik en kick-start, med hans berømte
pludselige gudsbevidsthed. Men for mange af os, udvikles denne erfaring gradvist. Den
begynder i Andet Trin og når sit fuldstændige udtryk efter Niende Trin.
Hvordan ved vi at vi har fået en spirituel opvågnen? I Store Bog står på side 289, at
resultat af en spirituel opvågnen er ikke, at vi lige pludselig bliver ―spirituelle‖, men at vi
undergår en ‖ændring af personlighed, som er nødvendig for at genvinde helbredet efter
alkoholisme―. Hvad for et liv kan vi forvente vi får som resultat af en spirituel opvågnen?
Svaret, som bliver givet på side 138 er, at en spirituel erfaring giver os ―et fornuftigt og
lykkeligt liv i brugbarhed‖. Vi har allerede beskæftiget os med, at det, at komme i kontakt til
en Magt større end os selv, er nødvendigt for at stoppe alkoholikerens vanvid – det, at han
tager den første drink. Men sætningen afslører også den store gave af lyksalighed, som følge
af disse trin – elendighed er virkelig op til dig.
―De bedste år i dit liv, ligger foran dig.‖ Det er løftet i Den Store Bog. Den eneste
betingelse er, at vi lever programmet hver dag. I Kapitlet A Vision for You (Dansk: Hvad du
3 Fortolk det ikke som et forslag om at lysten til parforhold, ægteskab eller familie er dårligt. De er
vidunderlige ting, når de er en del af Guds plan med os. Men at blive gift før det er Guds plan for os,
kan være katastrofalt.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 49
har i udsigt) beskrives den lykke, som programmet tilbyder. Men det understreges også, at
alkoholikeren er nødt til at være lykkelig, hvis han vil undgå druk. Det beskriver
alkoholikeren, som er ædru, men ulykkelig, nederst på side 155: ―Snart vil han prøve det
gamle spil om igen, for han er ikke tilfreds med sin ædruelighed.‖
Mange lidende alkoholikere føler sig ensomme og isolerede, når de kommer til AA. De
kræver fællesskab. De gode nyheder i bogen ANONYME ALKOHOLIKERE er, at den fortæller
på side 166, at når man søger Gud, så vil ‖Han vise, hvordan du skaber det fællesskab, du
higer efter‖. Vi får, ligeledes på side 166, fortalt, at vores fortsatte druk delvist er et forgæves
forsøg på at lindre vores ensomhed, og at fællesskabet ANONYME ALKOHOLIKERE er ‖en
erstatning [for alkohol] og betydelig mere end det‖.
Erstatningen er lindringen af ensomheden, og nu kommer denne lindring fra en kontakt
med en Højere Magt. Store Bog refererer til dette som ―Det Åndelige Fællesskab‖. Det
tilbyder den dybe fred vi ønsker, og ved at stræbe efter dét, gennem at tage trinene, sikrer vi
vores ædruelighed.
Hvis vi er nedtrykte, kræver vi fællesskab. Hvad kan vi gøre ved det? Hvis vi ikke har
lavet trinene, så er svaret: Få en sponsor og lav dem. Hvis du har lavet det et stykke tid, men
er holdt op, så kan du altid starte igen. Laver jeg de daglige forslag? Gør jeg noget som ikke
er i overensstemmelse med de åndelige principper, som jeg burde stoppe? Laver jeg den
daglige selvransagelse på karakterdefekterne? Beder jeg mine 11. Trins bønner og
meditationer? Hvis jeg gør dette, så godt som jeg kan, er der stadig et vitalt element som
mangler. Det er service. Det er igennem at hjælpe en anden alkoholiker, vi forvandler alt
dette til lyksalighed. Det er den ―lykkelige brugbarhed‖, der blev beskrevet tidligere. Det
bliver slået fast, at troen på en Gud ikke i sig selv afstedkommer en spirituel opvågnen, der er
tilstrækkelig til at holde os ædru og lykkelige. Der står på side 106: ―For at være bæredygtig,
må troen følges af selvopofrelse og uselvisk positiv handling.‖.
Vi får at vide på side 16, at møderne eksisterer for at nykommeren tilbydes fællesskab:
―Vi mødes regelmæssigt, så nykommere kan finde det fællesskab, de søger.‖ Så er det måske
derfor, vi simpelthen går til møder, så vi kan erfare fællesskabet, som tilbydes? Men ifølge
denne sætning, er det alene nykommeren, der oplever fællesskab, ved at gå til møderne. Når
vi ophører med at være nykommere (som du selv opfatter det), er det ikke nok bare at komme
til møderne for at få det fællesskab vi kræver. Nogle, som efter at have at have gået til møder
i en periode og erfarer, at det ikke er nok, prøver måske at gå til flere møder for at få deres
behov dækket. Dette vil dog heller ikke hjælpe, med mindre det er led i en øget indsats for at
hjælpe andre, når vi er der.
Svaret er at ændre sin indstilling til en anden end den af nykommerens. I stedet for at
få fællesskabet foræret af møderne, skulle vi hellere prøve på at være med til at give et
fællesskab til nykommeren. Det er sådan, vi skaber det fællesskab, vi higer efter. Service er
kærlighed i handling. Ved at tilbyde kærlighed til den lidende alkoholiker, erfarer vi til
gengæld Guds kærlighed.
Nogle tror, vi skaber et fællesskab, ved at få venner i AA. Det er dog kun en del af
svaret. Fantastiske venskaber er dannet i ANONYME ALKOHOLIKERE, og det er dejligt at
møde venner til møderne. Men dette alene kan ikke tilfredsstille vores higen. På side 162 får
vi at vide, at møderne eksisterer, for at alle interesserede i et spirituelt liv kan komme. Men
fokus for denne aktivitet er gjort helt klart: ―Bortset fra fællesskab [og her betyder det et
fællesskab af mennesker] og samvær var hovedformålet at sørge for tid og sted, hvor nye
mennesker kunne komme med deres problemer.‖ Så vi må gå til møder, for at være med til at
skabe et sted, hvor nye mennesker kan komme med deres problemer, så de kan få hjælp
gennem møderne. Så får vi udbyttet. Det er princippet, som bliver hørt på mange møder, når

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 50
der bliver læst de sidste afsnit i kapitlet HVAD DU HAR I UDSIGT: ―Giv villigt af, hvad du får,
og slut dig sammen med os. Vi skal være med dig i Det Åndelige Fællesskab…‖
Udtalelsen, ―De bedste år, er foran dig‖ er en permanent sandhed. Vi kan alle forvente
et kontinuerligt forbedret liv, hvis vi gør, hvad der bliver foreslået. Som de siger på møderne:
―Det bliver bedre.‖ Vi kan med rette forvente et lykkeligt ædrueligt liv.
Nogle spørger måske, hvor lang tid du behøver at være ædru, for ikke at være
nykommer længere? Det er svært at fastsætte et bestemt tidspunkt. Hvad vi derimod kan slå
fast er, at når du begynder at gå til et møde, for at give snarere end for at modtage, uanset
hvornår I din ædruelighed dét sker, bliver forvandlingen fra nykommer til oldtimer en
lykkelig én.
─────── 0 ───────
Hold fast ved den tanke, at ved Guds
hånd er den mørke fortid det største, du
ejer – nøglen til livet og lykken for
andre. Med den kan du afværge død og
elendighed for dem {133}
Når vi tilbyder dette til andre, sikrer vi liv og glæde til os
selv – og vender ryggen til død og elendighed. Vi får, hvad
vi giver væk.

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 51
EGNE NOTATER
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 52
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________
___________________________________________________

Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 53