April_08.pdf - Leder - FDF

Foto: Michael Jensen
FDFLEDEREN
nr. 3 | april 2008
Må Man tegne gud?
forældrebetaling versus -deltagelse
guide til naturbaserne
Mit fdf

At turde kigge
på sig selv
Jeg var på posthuset for nylig. Som sædvanlig stod alle i deres egne tanker og var
nærmest ikke tilstede. Så rives alle ud af deres dagdrømmeri, da en dreng højlydt
og selvsikkert henne ved en af standerne udbryder: “FAR! Jeg har bestemt mig for,
at de her klistermærker skal være mine!” Verden var så simpel for ham. Hvis han
ville det, skulle det nok blive til noget.
Helt så let er det desværre ikke at få indholdet på plads i FDF LEDEREN fra
gang til gang. Der kræves lidt mere end blot skribenternes vilje og selvsikkerhed,
før resultatet bliver godt. De har brug for at få respons, så de kan blive bedre til
at vinkle artiklerne og sigte mod flere FDF-ledere. Derfor har vi lige gennemført
en spørgeskemaundersøgelse blandt FDFs ledere, der handlede om læsemønstre,
holdninger til bladets indhold og efterlyste kritik og gode idéer. Nogle af resultaterne
kan du læse om inde i bladet. For mig som nystartet redaktør har det været
en stor hjælp at få så mange lederes tanker om bladet tilbage, som vi fik. Mange
af de ting, der kom frem i undersøgelsen, glæder jeg mig til at arbejde videre med
fremover for at udvikle FDF LEDEREN.
Kirke og Kristendoms-siderne griber denne gang fat i de diskussioner, som
Muhammedtegningerne førte med sig. Vi sætter denne gang fokus på vores egne
reaktioner som kristne overfor kritiske tegninger af vores gud. For mig at se, er
det vigtigt, at vi har et afklaret forhold til vittighedstegninger om den kristne gud,
før vi ordentligt kan være med i diskussionen af Muhammedtegninger og de reaktioner,
de har medført.
Bladet er i det hele taget spækket med godt stof denne gang. Glæd dig til, at
Marie Westergaard stiller skarpt på forældreinddragelse i kredsen, og til at Brian
Karstensen og Christina Gro fortæller en række FDFeres personlige historie.
God dag,
Nis Vilhelm Benn
Redaktør
FDF LEDEREN e-mail: Lederen@FDF.dk
Udgiver: FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København K, Tlf.: 33 13 68 88 · redaktør: Nis Vilhelm Benn, Tlf.: 60 68 07 06 og 60 19 36 06, E-mail: lederen@FDF.dk · redaktionssekretær: Heidi Bak Nielsen,
Samsøgade 75 1., 8000 Århus C, Tlf.: 51 96 20 94, E-mail: heidibak@FDF.dk · Fagredaktører: småt og blåt: Magle Nydal, Tlf.: 29 64 77 07, E-mail: magle@FDF.dk · Morten Krogsgaard, Tlf.: 20 72 88 47,
E-mail: mortenk@FDF.dk · Birgitte Troldtoft, tlf. 26 50 01 89, mail: birgittet@FDF.dk · Baggrund: Christina Gro Hansen, Tlf.: 77 89 03 58, E-mail: christinagro@FDF.dk · Brian Karstensen, Tlf.: 41 42 40 07, E-mail:
spejder@FDF.dk · kirke og kristendom: Mette la Cour, Tlf.: 28 70 38 15, E-mail: nettomette@FDF.dk · Børn og unge: Marie Grabow Westergaard, Tlf.: 22 36 87 06, E-mail: muggegrabow@gmail.com · guide:
Kim Horsevad, Tlf.: 98 95 64 40, E-mail: kim@horsevad.dk LayoUt: Jette Mose Pallesen, Bjerndrupvej 10, Vejrup, 6740 Bramming, Tlf.: 76 95 00 25, E-mail: mosekonen@FDF.dk · tryk: Silkeborg Bogtryk, Box
52, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, Tlf.: 86 82 16 55, ISSN 1398-3121
FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds blad til samtlige ledere og bestyrelsesmedlemmer i landsforbundet. Bladet udtrykker ikke nødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer i 7700
eksemplarer 8 gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor, Rysensteensgade 3, 1564 København V. Tlf. 33 13 68 88. Årsabonnement kr. 137,50. Adresseændring meldes til Forbundskontoret.
FDF LEDEREN | NæstE NummER uDkommER D. 1. maj 2008 |

Foto: Flemming Staal
Foto: Henrik ohsten, tv2
Foto: dennis Skærup Højlund andersen
børN og uNge 26
er det blevet tid at gen-
tænke forældreinddragelse?
baggruNd 10
Hvad er dit personlige forhold til FdF?
Foto: Nick benjaminsz
guide 20
Naturbaserne er der – brug dem!
rePortage 24
Kig de andre over skulderen, når vi tager
til børnefestival med KFum og KFuK
aKtuelt 28
FdF ledereN har fået masser af respons i
den netop gennemførte læserundersøgelse
Småt og blåt 4
50.000 kroner til kredskassen – og
et kram fra Hans Pilgaard
KirKe og KriSteNdom 16
Karikaturer sætter ansigt på
fordomme – også dem om gud
udvalg 30
Klumme 33
NavNe, adreSSer 34
FDF LEDEREN | iNDhoLD | 23

Siggaard
siger…
Godt gået Ida,
Nanna og Laura!
I februar måned kunne alle følge med, da seniorvæbnerne
Ida, Nanna og Laura fra FDF Esbjerg 2. kreds kæmpede for at
vinde den store gevinst i ”Hvem vil være millionær? Junior”
Pengene skulle bruges til at renovere kredshuset - ikke mindst
de ulækre toiletter, som pigerne selv udtrykte det.
Det blev ikke til en million, men de fik fortalt en historie,
der var langt mere værd.
De tre piger fik på fornem vis demonstreret, at mens
bekymringsindustrien tæppebomber os med dårlige og
bekymrede historier om utilpassede børn og unge, findes der
en anden virkelighed. En virkelighed, der tager sit udgangspunkt
i venskab, fællesskab og meningsfyldte aktiviteter. Der
findes mange herlige, dygtige og livsbekræftende børn og
unge i dette land, og mange af dem går til FDF.
Ida, Nanna og Laura viste, da de satsede formuen og gik
hjem med flotte 50.000 kr., at den der intet vover, intet vinder
- og seniorvæbnere i FDF tør godt vove at gamble med
250.000 kr., så længe det sker i fællesskab.
Det kan godt være, at deres indsats ikke gav en million,
men den viser, at der er mange unge i FDF, der på eget initiativ
er klar til profilere, forny og udvikle det gamle landsforbund.
Tak for det!
De tre piger fra Esbjerg fik på meget flot vis profileret FDF
som et forbund, hvor fællesskabet er i centrum. Hvor unge
får plads til at være unge sammen med voksne, der tager
dem alvorligt. For vi holder ikke på de unge ved at satse på
bestemte ture, aktiviteter og arbejdsformer. Vi holder på dem
ved at skabe et fællesskab, hvor det er sjovt og godt at være.
Det kræver, som sagt mange gange før, nærværende og
engagerede voksne, og det kræver måske at vi, når det gælder
de unge, tænker kredsarbejdet på en lidt anden måde,
end vi gør i dag.
Preben Siggaard
Formand for hovedbestyrelsen
PS! Ida, Nanna og Laura var parat til at satse en million for at
skabe et bedre FDF-arbejde. Hvad er du klar til at satse?
Foto: Henrik Ohsten, TV2
Ida, Laura og Nanna synes, det
var fedt at møde Hans Pilgaard
FDFere i Hvem vil
være millionær
Af: Birgitte Troldtoft
Lørdag d. 16. februar var 3 piger fra FDF Esbjerg 2.
Kreds Midtby med i ”Hvem vil være millionær”, Laura
og Ida på 13 år og Nanna på 14 år.
Pigerne havde sendt en ansøgning til TV2, og blev
udvalgt blandt 300 sports- og fritidsforeninger til at
gæste programmet. De nåede ikke at blive færdige,
inden slut-alarmen gik, og derfor var de på tv igen
lørdagen efter. Her kæmpede de sig hele vejen op
på 125.000 kr., men svarede desværre forkert på det
efterfølgende spørgsmål. Pigerne kom altså hjem med
den nette sum af 50.000 kr., der bl.a. skal bruges på
møbler og et nyt wc til kredshuset. Desuden har de
sendt 3000 kroner afsted til Salam og 1500 kroner til
FDFs 100-års jubilæum. En lille sjov ting til dem selv er
der også blevet til. Pigerne har nemlig købt en lyserød
Playstation 2.
- Man følte sig lidt som en moviestar, og det var sjovt
at blive opvartet, fortæller Ida på 13 år om deltagelsen
i programmet. Inden optagelserne var vi helt vildt
spændte og rystede af nervøsitet, men det var rigtig
sjovt alligevel. Derudover kunne hun fortælle at Hans
Pilgaard var lige så sød, som han fremtræder på tv.

Laden
Ny mand i spidsen
for FDFs friluftscenter
Af Magle Nydal
I mange år har Sletten været
brugt til at huse landslejre,
seniorkurser og andre arrangementer
i FDFs regi, men
nu skal området udvikles og
gøres mere brugbart for både
FDFere og private.
Manden, der skal stå bag
FDFs friluftscenter, der også
inkluderer Vork, er Peter Jeppesen,
der lige efter nytår tog
hul på sit nye job i FDF, som
centerleder på Sletten.
I januar besluttede Hovedbestyrelsen,
at der skal udarbejdes
konkrete strategier og
handlingsplaner for Rysensteen
som bycenter og Sletten og
Vork som FDFs friluftscenter.
Det betyder, at Peter Jeppesen
som leder af friluftscenteret
har første berøring med
den daglige drift og vedligehold,
som det har været normen
tidligere. Men nu er der
Sletten
også føjet udvikling af Sletten
og Vork til stillingsbeskrivelsen.
Peter Jeppesen udtaler, at:
- det handler blandt andet om
at udvikle friluftscentret til at
blive et centrum for friluftsliv.
Nye lejere og nye lejre
- Et af de tiltag, vi vil komme
til at opleve på friluftscenteret,
er satsningen i forhold til
nye lejere. Der er allerede i
efteråret 2007 taget kontakt til
potentielle kunder, siger Peter
Jeppesen.
De nye kunder kan være
både private og offentlige
virksomheder, der kan benytte
Slettens unikke naturområde til
kurser, teambuilding, ledertræning
eller rendyrket action.
Derudover står Sletten stadig
til rådighed for FDFs vanlige
kunder, der kan benytte
bygninger, lejrområder og
Bøgebjerg
aktiviteter. For lejrområderne
er der allerede en udvikling i
gang med opførelsen af nye
toilethuse på Knøsmarken og
Prærien.
- For at kunne tiltrække flere
lejere fra FDF og andre lignende
organisationer, er det vigtigt, at
vi udvikler aktiviteterne på Sletten,
siger Peter, og fortsætter:
Vi har i forvejen en masse aktiviteter,
men der skal være flere
tilbud, der er lette for kredsene
at bruge.
Flere tiltag er allerede i gang.
Familiekredsen, der bruger
Sletten, er et godt eksempel
på en ny aktivitetsform ligesom
centerlejre og færdige weekendpakker,
der indeholder alt
til en lejr, altså også tema og
udklædning, vil være det.
Den fælles sommerlejr, der
blev afholdt på Sletten sidste
sommer og gentages i år, kan
være med til at trække flere
kredse til Slettens områder.
Markedsføring i fokus
Et af de tiltag, Peter Jeppesen er
ved at søsætte, er lanceringen
af en ny hjemmeside for friluftscenteret.
- Hjemmesiden vil være et
væsentligt redskab i forhold til
salg og markedsføring af lejrene
overfor potentielle kunder, siger
Peter Jeppesen. Derudover kan
man forvente et elektronisk
nyhedsbrev, der både fortæller
om friluftsliv generelt og friluftscenterets
aktiviteter, slutter
Peter Jeppesen.
FDF LEDEREN | småt og bLåt | 45
Fotos: Mogens Egholm

Foto: Lasse Hedegaard
Nyudklækket præst skal nu til at arbejde
med børne- og ungdomsgudstjenester
på Vesterbro i København
Røg og damp bliver
til vin og brød
Af Morten Krogsgaard
Forfatteren til FDFs kogebog ”I
røg og damp”, Thomas Nedergaard,
har skiftet kokkehuen ud
med en præstekjole. Han har
nemlig begyndt sit nye arbejde
som præst ved Enghave Kirke i
København. Thomas kender du
måske som gourmet-kokken fra
FDF LEDEREN, der i december
bragte en reportage om nytårsmad
på trangia. Thomas skal,
efter at have afsluttet sin teologiuddannelse,
nu løfte opgaven
som sognepræst i Københavns
Vesterbrokvarter.
Thomas Nedergaard har i mange
år været tilknyttet Børne- og
Ungdomskirken på Nørrebro,
Kontorchefens plads står
tom igen, indtil en ny bliver
ansat til posten. I overgangsperioden
varetages
opgaven af Peter Jeppesen
og erfaringerne herfra er
bestemt nyttige i hans fremtidige
arbejde.
- Man har i sognet valgt,
at der skal gøres mere for at
fange det yngre publikum. Det
være sig både konfirmander og
studerende, men også de unge
forældre og deres børn. Den
opgave kunne menighedsrådet
godt tænke sig, at jeg kunne
løfte, og det er jeg rigtig glad
for, siger Thomas Nedergaard.
- Jeg skal stadig lige vende mig
til, at nu er jeg blevet præst.
Allerede dagen efter min indsættelse,
skulle jeg foretage
min første dåb. Det var en stor
oplevelse for mig, at det nu var
mig, der skulle byde barnet vel-
Thomas Nedergaard
synes sagtens,
kogekunsten
og teologien kan
forenes
kommen til det
kristne liv, siger
Thomas Nedergaard.
Hvad så med
kokkehuen?
- Ja den er jo lagt
lidt på hylden
nu. Jeg kan dog
sagtens forestille
mig, at de to fag
kan kombineres.
Jeg ser bestemt
en stor sammenhæng mellem
sanselighed og åndelighed, så
jeg tror bestemt, at jeg kommer
til at bruge min viden om mad
og sanser i mit virke som præst,
siger Thomas Nedergaard.
Franz Nikolai schöbel fratræder sin nye stilling
som administrations- og udviklingschef på
Forbundskontoret efter kun få måneder på
posten. Han har selv valgt at sige stillingen op.
FDFs kontor skifter
- igen - ud i chefstolen
Af Birgitte Troldtoft
- Det har været en vanskelig
beslutning men det er dog en
rigtig konklusion, Franz Nikolai
er kommet frem til, men det
ærgrer mig og jeg beklager at
det gik sådan, siger generalsekretær
Ulrich Piltoft som nu
igen skal have kikkerten frem i
sin søgen efter en ny mand til
chefstolen på Forbundskontoret.
- Vi er stødt ind i en uforudset
forhindring ved den daglige
drift af kontoret, da vi er gået
fra et kontor med mange års
Først og fremmest er det nu
børnegudstjenester og de
opgaver, der følger med til stillingen
som sognepræst, der er
på den nye præsts dagsorden.
erfaring til blot at have én medarbejder
med mere end ét års
erfaring. Dette kunne vi ikke
have forudset da vi indgik samarbejdet
med Franz Nikolai og
det giver selvsagt en helt anden
situation, siger Ulrich Piltoft.
- Det er bestemt med en god
portion vemod, at jeg forlader
FDF, fordi jeg i FDF har set så
meget positivt og mødt så mange
venlige og dygtige folk, siger
Franz Nikolai Schöbel.
FDF ønsker Franz Nikolai
held og lykke med sit fremtidige
arbejde.
Fotos: Enghave Kirke

„ På
Børneattesterne virker!
Af Magle Nydal
Kun en enkelt positiv
attest i FDF siden 2003
viser, at børneattesterne
virker – dog er det stadig
vigtigt at lave forebyggende
arbejde ved hjælp
af samværspolitik
Siden 2005 har det været
lovpligtigt for FDF at indhente
børneattester på ledere og
andre med kontakt til børn. FDF
kom loven i forkøbet og vedtog
den tvungne indberetning af
trods af at der kun har været én
positiv børneattest i FDF, så er det én
for meget. Vi vil gerne have, at der
ingen risiko er for børn og unge i FDF.
Generalsekretær Ulrich Piltoft
børneattester ved landsmødet i
2004. På landsmødet i 2006 blev
reglerne strammet yderligere,
så attesterne skal fornys hvert
3. år.
Denne stramning går videre
end lovens krav på området, og
alligevel var det en enig landsmødesal,
der vedtog forslaget.
I 2007 blev der i alt indhentet
171.515 børneattester på lands-
plan, hvoraf 28 var positive,
viser en opgørelse fra Kriminalregisteret.
I FDF er der, siden
indberetningen af børneattester
startede i 2003, blevet indberettet
8.595 børneattester og blot
én positiv sag, hvor vedkommende
blev ekskluderet.
- På trods af at der kun har
været én positiv børneattest
i FDF, så er det én for meget.
Vi vil gerne have, at der ingen
risiko er for børn og unge i FDF,
siger generalsekretær Ulrich
Piltoft.
Systemet er ikke
skudsikkert
Selvom FDFs voksne medlemmer
skal underskrive børneattesten
hvert 3. år, er der dog
ingen garanti for, at krænkere
ikke melder sig ind i FDF og
andre organisationer. Den risiko
kan systemet ikke gøre noget
ved. Derfor er det forebyggende
arbejde vigtigt.
- Vi skal udover børneattesterne
have en løbende debat
om, hvordan vi bedst sikrer et
Modelfoto: Lars Salomonsen
godt samvær, som kommer alle
børn og unge i FDF til gode,
siger Ulrich Piltoft.
- Især vil jeg gerne fremhæve,
at FDFs regler er strammere
end lovens på følgende tre
områder:
• I FDF skal man underskrive
børneattesten ved 4 dages
tilknytning mod lovens 14
dage.
• Vi følger op på kredse, der
har ledere, der ikke har
underskrevet børneattesten.
• Vi smider de personer ud af
FDF, der ikke opfylder kravet
om en ren børneattest.
På www.FDF.dk findes der forslag
til en samværspolitik for
kredsen og gode råd i forbindelse
med diskussioner omkring
samvær med børn.
FDF LEDEREN | småt og bLåt | 67

Foto: Klaus Konradi
For at undgå kirkelukninger,
må man
henvende sig til de
unge, siger Per Ramsdal
Lederskole i ny indpakning
man har i Landsdel 6 tænkt i andre lederskoleformer
for at komme et faldende deltagerantal til livs
Af Morten Krogsgaard
- Ikke mange kan hive en hel
weekend ud af kalenderen, men
en enkelt torsdag aften, det er
lettere, siger forbundssekretær
Tue Fabricius, der glæder sig
over, at kunne trække flere deltagere
til lederskoleaftenerne i
Landsdel 6.
Det nye tiltag hedder Inspirationsaftner
og tilbyder hver
lederskoledeltager to moduler
med forskelligt indhold.
- Vi tilbød på de seneste
Inspirationsaftner syv forskellige
moduler, der præsenterede deltagerne
for nye tiltag i FDF, ideer
til mødeaftener og en kort
introduktion til forskellige praktiske
aktiviteter som fx smykkearbejde,
siger Tue Fabricius.
Der skal sættes fokus på
lederuddannelsen
Succesen med Inspirationsaftnerne
har fået FDFs lederuddannelsesudvalg
til at revurdere
strukturen i FDFs lederuddannelse.
- Sidste år lavede vi en grundig
evaluering af vores eksisterende
materiale, som vi har fremlagt
for HB, siger Signe Hemmet
Jacobsen, der sidder med i FDFs
lederuddannelsesudvalg.
- Og det er klart, at man ikke
laver en evaluering uden bagefter
at se nærmere på, om
denne evaluering skal skabe
grobund for revurdering eller
nye tiltag indenfor lederuddannelsesområdet
i FDF, slutter hun.
Kirken er til salg!
Igen i år rullede en tourbus fra brorsons Kirke ud i
det danske land for at afholde Rockgudstjenester. I år
satte de fokus på debatten om kirkelukninger
Af Morten Krogsgaard
En tourbus fra Brorsons Kirke
fyldt med masser af udstyr, 10
frivillige, rockbandet Niepoort
og en præst rullede sidst i
februar ud til kirker i Jylland,
på Fyn og på Sjælland. Tourens
navn var i år ”KIRKEN TIL SALG
TOUR”.
- Formålet med det provokerende
navn var at sætte
fokus på de aktuelle udsigter
til nedskæringer og lukninger
af kirker rundt omkring i det
danske land, siger børne- og
ungdomspræst i Brorsons Kirke
Per Ramsdal.
Vi må tilpasse
os ungdommen
Især i København har man,
grundet manglende kirkegænge-
re, valgt, at flere kirker skal lukkes
og i stedet bruges til andre
formål. Per Ramsdal mener ikke,
at det er et problem, at der
lukkes kirker, hvis bare ikke der
lukkes for mange.
- I stedet håber jeg, at de fleste
kirker fremover bruges til at
lave kirke i. For at undgå endnu
flere kirkelukninger i fremtiden,
tror jeg, at vi i kirkerne bør gøre
en ekstra indsats for at formidle
kristendom på en sådan måde,
at den også kan bruges og forstås
af hvor tids ungdom, siger
Per Ramsdal og slutter:
- Vi kan se i de byer, vi kommer
frem til med RockGudstjensterne,
at det ikke er umuligt at
fylde en kirke med glade og
friske unge mennesker, når bare
vi inddrager deres musik og
deres kultur.
Landsdel 6 har indført fællesspisning
til lederskoleaftenerne,
så det er nemmere at få tid til
at komme.
Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen

Ungdomslandsmøde
på Vork
Af Maria Harbo Thomsen
Når de unge mødes til Ungdomslandsmødet
på Vork d.
18.­20. april, er det dem, der
sætter dagsordenen i forhold
til at diskutere FDFs udvikling
og Landsmøde 2008. Ungdomslandsmødet
er både underholdning,
demokratirollespil, lege,
debat og midnatsgudstjeneste
og er for 13­18 årige, der har en
mening om FDFs fremtid, gerne
vil være med til at bestemme,
har lyst til at debattere og
måske har en FDF­politiker i
maven.
Landsdelenes ungdomsråd
kan stille debatforslag, HB har
input til dagsordenen – og i
øvrigt er alle deltagerne med
til at præge mødets indhold og
debatemner.
Hvorfor
ungdomslandsmøde?
Landsmødet 2006 besluttede,
at der i 2008 forud for landsmødet
forsøgsvis skal afholdes
Ungdomslandsmøde. Her kan
Alle har ret til en
FED sommerlejr
tilmeld din kreds på FDF.dk/sommerlejr
og få flere børn med på lejr
Af Jacob Zakarias Larsen
FDF Experimentariet har
udviklet nogle redskaber til de
kredse, der ønsker at invitere
ikke­FDF­børn med på sommerlejr.
På den nye hjemmeside
FDF.dk/sommerlejr kan I tilmelde
kredsens sommerlejr. På
hjemmesiden kan børn rundt
om i landet læse, hvad en FDFsommerlejr
er. De kan også
finde alle de tilmeldte sommerlejre
og tilmelde sig den, de
ønsker at deltage på.
Hvis jeres kreds har brug for
vejledning til at komme i gang,
så grav papiret om sommerlejr
frem fra den sidste kredsforsendelse
eller find den på FDFs
hjemmeside under forbundsinfo.
Projektet er en oplagt
mulighed for at give ikke­FDFer
en god sommeroplevelse og
samtidig få sommerlejren til at
hænge sammen økonomisk. Og
hvorfor ikke tilbyde andre børn
noget af det, vi er gode til – at
lave sommerlejr?
Klik ind på www.FDF.dk/
sommerlejr og læs mere. Tilmeldingen
er åben!
de unge mødes for at diskutere
FDFs fremtid, stille forslag til
landsmødets dagsorden samt
vælge i alt 16, der skal repræsentere
dem på FDFs landsmøde
i november.
Indbydelsen til Ungdomslandsmødet
er sendt ud med kredsforsendelsen
i marts måned og
kan også findes på BlåNet.
Tjek den nye hjemmeside
FDF.dk/sommerlejr og overvej, om
det var noget for jeres kreds
Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen
På Landsmøde 2006 blev det
besluttet, at de unge skal mødes
for at diskutere FDFs fremtid
FDF LEDEREN | småt og bLåt | 89

I FDF er der mulighed for at være aktiv dér, hvor man er allerbedst, og hvor an selv
synes, man får mest igen. I dette nummer af FDF LEDEREN sætter baggrund fokus på fire
FDFere, der hver især er det på deres helt egen måde. Vi har mødt tanten, den forbundsaktive,
den landsdelsaktive og den kredsaktive, som alle fortæller om deres FDF
Mig
og
Mit
FDF

Fra 1951 til i dag har KFuK og FDF nærmest været hverdag for anna Marie bergsøe fra Vejle
Af Brian Karstensen
- Jeg kunne kun blive KFUK-spejder –
sådan sagde min far i hvert fald. Selv var
han gammel FDFer fra Silkeborg. Derfor
blev jeg spejder som 12-årig i 1951 og var
med frem til 1963. Sådan begynder Anna
Marie sin historie om sit liv med FDF.
Efter endt uddannelse som lærer flyttede
Anna Marie i 1961 til Vejle. Her var
hun kortvarigt med i KFUK og spillede
håndbold hos KFUM.
Først da hendes børn i 1979 kom med
i FDF Vejle 1, viste engagementet sig igen.
tre år senere kom hun med i en gruppe,
der skulle danne en støtteforening for
kredsen.
- Vi fik et tilbud om at komme med
i et nystartet bankocenter. Derfor dannede
en gruppe forældre en støtteforening,
som kunne hjælpe til.
gennem de 25 år, støtteforeningen
har eksisteret, har den støttet kredsens
arbejde med adskillige millioner kroner,
TANTEN
ildsjæl på sidelinjen
Foto: Morten Bergsøe
Navn: Anna Marie Bergsøe
Alder: 69 år
Tilknytning til FDF siden: 1979
Kredstilknytning: FDF Vejle 1
Yndlingssang i March & Lejr: Du som har tændt millioner af stjerner
og Anna Maries arbejde i støtteforeningens
bestyrelse kom til at strække sig
over de næste 10 år.
Kendt for sine nisser
Sideløbende med bestyrelsesarbejdet
kom Anna Marie i gang med det, der
skulle gøre hende mest kendt i kredsen
– og også udenfor. For at skaffe penge
til kredsens arbejde, blev der midt i
1980erne stablet en julestue på benene.
- Vi var en flok mødre og bedstemødre,
der mødtes en gang om måneden
for at nørkle. Hvert år syede og strikkede
vi utallige nisser og andet julepynt,
som vi solgte i vores bod på julestuen.
At nisserne stadig fylder meget i Anna
Maries liv, vidner flere hundrede eksemplarer
i hjemmet om.
Udover Anna Marie var mange af hendes
kolleger også involverede i arbejdet
omkring julestuen. Nogle var forældre til
medlemmerne i kredsen og andre var
ledere, så nisserne sneg sig også ind på
lærerværelset på den lokale folkeskole.
om det var længslen efter det gamle
spejderliv eller noget helt andet, der
trak, vides ikke, men Anna Marie lod
sig også gennem en årrække hyre som
tante på kredsens sommerlejre.
- På denne måde kunne jeg bevare
kontakten – jeg har jo altid syntes, at det
er rart at være med i FDF.
Stille og roligt, da hendes børn flyttede
fra Vejle, mistede hun en del af
kontakten til kredsen.
Forbindelsen var dog ikke mere brudt,
end at hun sidste år blev spurgt, om
hun sammen med en række af de andre
gamle tanter og strikkepiger ville stå for
maden til kredsens 100 års jubilæum. og
som den engagerede kvinde hun er, sagde
hun selvfølgelig ja med det samme.
FDF LEDEREN | baggRuND | 1011

I FDF er der plads til alle. Der er plads til
forskellighed og fællesskab. Derfor har
FDF en særlig plads i Erik Kochs hjerte
Af Brian Karstensen
KREDSAKTIV
FDF er for alle
- Jeg blev i 1953 slæbt med til et FDFmøde
i Aalborg-kredsen af en kammerat.
til mødet oplevede jeg et samvær,
jeg ikke havde oplevet noget sted før,
og FDF blev hurtigt et fristed for mig.
Personligt følte jeg, at FDF gav mig noget,
jeg havde behov for og ikke fik andre
steder.
Dette møde med Aalborg-kredsen
skulle hurtigt vise sig at blive starten på
en lang karriere i FDF, der i landsforbundssammenhæng
startede i 1959. Her
blev Erik medlem af agitationsudvalget.
- Det var min kredsleder, der havde
sendt mig af sted, og jeg var vel lige
fyldt 18 år. Han forstod virkelig at uddele
ansvar og vise tillid, hvilket jeg har lært
meget af, og i dag bruger jeg det i min
funktion som kredsleder. Vi skal få de
Foto: Brian Karstensen
Navn: Erik Koch
Alder: over 60 år
Tilknytning til FDF siden: 1953
Kredstilknytning: FDF Aalborg, FDF Nørre Nissum, FDF Lemvig og FDF Rødding
Yndlingssang i March & Lejr: Mit navn er Mads Mathisen
unge ledere til at føle, at de er med, og
så skal opgaven naturligvis ikke være
umulig at løse.
Gode oplevelser med børnene er
det vigtigste
i sin tid i FDF har Erik været i berøring
med de fleste opgaver i forbundet. Han
har været leder, kredsleder, HB-medlem,
formand for diverse udvalg m.m. Men
det er stadig de ugentlige børnemøder,
der er vigtigst og dem, der giver de største
oplevelser.
- i FDF er vi gode til at få et børn til
at føle sig som en del af et fællesskab.
Vi kan give alle typer af børn succesoplevelser,
derfor er det ugentlige møde
og lejrturene med børnene det vigtigste.
Samtidig er det vigtigt med et godt
lederfællesskab for at få det hele til at
fungere.
Ingen tvivl om opgaven
Naturligvis har Erik også været træt af
FDF i perioder, men han har aldrig givet
op.
- Jeg tror, den ballast, jeg fik som
barn i FDF, har været med til at give
mig styrke til at blive ved, selvom der
har været perioder, hvor jeg ikke havde
så meget tid, eller engagementet har
været nedadgående. Man kan sige, at mit
hjertebarn er FDF Rødding, som jeg har
været med til at starte. At se den slags
projekter blive til en succes gør, at man
yder en ekstra indsats. Det glæder mig
og gør mig stolt, at mange fra FDF Rødding
har taget del i FDF-arbejdet i andre
kredse, når de er rejst herfra.

Af Christina Gro Hansen
grethe Andreasen er væbnerleder i FDF
Støvring, en del af et aktivt netværk, og
så er hun medlem af landsdelsledelsen
i Landsdel 2. Det var egentlig et tilfælde,
at hun endte her. Hun blev opstillet midt
under et landsdelsmøde – og valgt, for
som hun selv siger, kan det næsten ikke
undgås, fordi der er forbløffende få, der
stiller op.
– Jeg synes, det er et enormt spændende
arbejde. Man får så meget inspiration
gennem møderne med en hel
masse andre ledere og i samværet med
sin landsdel, fortæller grethe Andreasen.
Ledelsen mødes cirka en gang om måneden,
derudover er der altid én af dem,
der deltager i landsdelens netværksmøder.
– På den måde har vi hele tiden fingeren
på pulsen med, hvad der foregår i
LANDSDELSAKTIV
For grethe andreasen er
grethe finder gejsten
i mødet med andre
Foto: Brian Karstensen
vores landsdel, og vi kan bære de gode
ideer videre mellem netværkene, forklarer
grethe Andreasen.
Mød de andre
i Landsdel 2 er der masser af fælles
aktiviteter for både store og små. Der
er en pilteweekend i maj, en tur til
Østrig for de ældste til sommer, en stor
væbner/seniorvæbner-lejr og en dag for
puslinge/tumlinge til september. Arrangementerne
giver oplevelser ud over
det sædvanlige og mulighed for at møde
andre FDFere. Det sidste er noget, grethe
Andreasen sætter meget højt.
– Jeg synes, det er vældig interessant
at møde andre ledere og blive grebet af
deres begejstring og engagement. Det
giver mig gejsten, så jeg synes, det er
sjovt at være FDFer hjemme i min egen
kreds. Når jeg kommer ud i en ny kreds,
det vigtigt at møde andre
fra nærområdet – det giver
energi til en fritid spækket
med FDF
Navn: grethe Andreasen
Alder: 51 år
Tilknytning til FDF siden: 1965 (startede i FPF)
Kredstilknytning: FDF Støvring
Yndlingssang i March & Lejr: Her fik vi lov at være
så har de lavet tingene på en anden
måde eller lavet noget sjovt, som vi
aldrig har prøvet. Man bliver begejstret
og tænker: ”Yes!, det må også kunne
lade sig gøre hjemme hos os”, siger hun.
Mere er godt
Men få stiller op til landsdelsledelsen.
Måske tror man, arbejdet blot er en
uendelig række af kedelige møder.
Måske styrer man udenom, fordi man
ikke synes, man har tid. Men ingen af
undskyldningerne passer ifølge grethe
Andreasen.
– Man får en masse energi og inspiration
af det. Man føler sig slet ikke mere
ophængt af den ting ekstra, for den er
jo med til at gøre livet lettere, slår hun
fast og opfordrer lederne til at give
hende mere konkurrence, næste gang
der er valg til landsdelsledelsen.
FDF LEDEREN | baggRuND | 1213

FORBUNDSSAKTIV
Kurser giver
venner for livet
I påsken var Signe Zenia Hulgaard for 7. gang instruktør på Seniorkursus Vork. Som deltager har
hun selv fået venner for livet på kurserne – den mulighed skal seniorerne i dag også have
Af Christina Gro Hansen
Signe Zenia Hulgaard er ikke tilknyttet
en kreds, men er medlem af FDF under
Landsforbundet. Hun har deltaget i flere
arrangementer på landsplan. i påsken
var hun instruktør på Seniorkursus Vork,
og til sommer deltager hun i sygetjenesten
på SeniorCity. i en stresset hverdag
med sygeplejestudie, synes Signe Zenia
Hulgaard, det er svært at få overskud til
en aktiv fritid i en FDF-kreds.
– Altså jeg kunne egentlig godt finde
tiden til det i min hverdag, men jeg er
bange for, at jeg ikke kunne gøre det 100
procent. Hvis jeg skal gøre noget, så skal
det gøres 100 procent. Jeg har været
leder i en kreds, men det var ikke mig.
Jeg fik nok og blev udbrændt og træt af
Foto: Christian Nesgaard
Navn: Signe Zenia Hulgaard
Alder: 24 år
Tilknytning til FDF siden: 1990
Kredstilknytning: FDF Strib, nu medlem under Landsforbundet
Yndlingssang i March & Lejr: Håbets stemme (fra 2003)
det. Så stod valget mellem enten helt at
sige farvel og tak til FDF eller gøre det
på denne her måde. Jeg synes, at man
skal give folk lov til selv at vælge, hvordan
de har lyst til at være FDFer, siger
Signe Zenia Hulgaard.
Natur, oplevelser og
masser af venner
i år har Signe Zenia Hulgaard haft en
udegruppe på kurset under navnet ”De
fire elementer”, hvor seniorerne har
prøvet forskellige aktiviteter med luft,
ild, vand og jord. Det er den type kurser,
Signe Zenia Hulgaard bedst kan lide.
– Det er en sjov måde at være i naturen
på. Når man bor i byen, er det ikke
så tit, man får lov til det. Jeg kan godt
lide at være i naturen, så på den måde
er det en god mulighed for mig selv,
forklarer hun. Men Signe Zenia Hulgaard
tager også af sted for seniorernes skyld.
– At give seniorerne nogle oplevelser,
de ikke får i hverdagen – at komme ud
i naturen og lave sjove friluftsaktiviteter
og skabe venskaber, som man har hele
livet igennem. Mange af de venner, jeg
selv har mødt på seniorkurser, er jeg
i dag instruktør sammen med og ser i
min fritid. Det håber jeg, jeg også kan
give kursisterne på en eller anden måde,
siger hun. Nye og gamle venskaber på
tværs af landet er for Signe Zenia Hulgaard
klart det vigtigste ved arbejdet med
seniorkurserne.

FDFs formål
Formålet med FDF er at møde
børn og unge med evangeliet
om Jesus Kristus.
i FDF møder vi børn og unge
med et kristent livs- og menneskesyn,
der viser, at vi som
mennesker er skabt til fællesskab
og er ligeværdige uanset race og
social status.
Aktiviteterne i FDF er mangfoldige.
Sammen med samværsformen
i FDF skal de, i bund og
grund, være med til at give tro
på gud, mod på livet, tillid til sig
selv og hinanden.
Hvert møde indeholder en
andagt, ligesom morgen- og
aftenandagter er faste programpunkter
på enhver weekendtur
og sommerlejr i FDF.
Kilde: FDF.dk
Mit FDF
og formålet
Vi har alle et personligt forhold til FDF. ”Noget” får
dig til at betale kontingent, og du er leder, fordi FDF
på en eller anden måde betyder noget for dig
Af Brian Karstensen Min FDF-tid startede, fordi min dagplejemor
var FDF-leder og fik overbevist
mine forældre om, at det var
et rigtig godt sted at sende sit barn
hen. Men det var ikke det, der holdt
mig fast. FDF var det sted, hvor jeg fik
mod på livet, tillid til mig selv og til
andre og lærte det kristne budskab.
Her føler jeg fællesskabet allerstærkest.
Under overskriften ”Mit FDF” har vi
valgt at give dig fire personlige historier
fra forskellige sider af FDF. Målet
har været at vise forskellige indgangsvikler
til FDF, og at se på hvordan FDFs
værdier og formål hænger sammen
med valget af FDF som fritidsaktivitet.
Værdierne og formålet i FDF betyder
noget - derfor må vi ikke slippe dem.
Det viser de fire historier. Nu er det din
tur til at fortælle din FDF-historie, så
udenforstående kan forstå, hvorfor der
er brug for FDF. Hvad er det ”noget”,
som gør, at du hver uge bevæger dig
ned i kredsen?
Hvad er dit FDF?
FDF LEDEREN | baggRuND | 1415

Foto: Nick Benjaminsz
Kritiske
kristendomskarikaturer
gud, Jesus og kristendommen bliver tit karikeret i tegninger. kan vittighedstegninger
give dig noget positivt? Ja, det bestemmer du sådan set selv
Af Nis Benn Du vælger reaktionen
Mediebilledet har igen været præget af
heftig diskussion om de famøse tegninger
om muslimernes profet, Muhammed.
Imens debatten har raset, er det
næsten ikke blevet diskuteret, hvordan
kristne har det med, at deres gud bliver
karikeret i vittighedstegninger. Men kan
vi overhovedet diskutere Muhammedtegningerne,
hvis vi ikke selv ved, hvordan
vi vil reagere på tegninger af f.eks. Jesus?
­ Vi er jo ikke løsrevet fra samfundet.
Kirken er midt i samfundet, og så må vi
acceptere, at der er nogen, der sætter
deres holdninger overfor os på spidsen,
siger Pernille Østrem, der er nyindsat
præst i Vor Frue Kirke i København. Vi
må altså acceptere, at tegninger gør grin
med og kritiserer kristendommen. Hvis
man vil kritisere eller drille, er tegninger
et godt medie. De siger (lige som billeder)
mere end de berømte tusind ord.
Det er et grundvilkår, hvis vi vil være kirke
i vores samfund, fortsætter Pernille.
Hvis det er rigtigt, at kristendommen
uundgåeligt vil blive kritiseret eller gjort
til offer for satire, handler diskussionen
om, hvordan man vil forholde sig til vittighedstegninger,
der gør det.
Nogle kristne vil grine af vittighedstegninger
om Gud og Jesus. Andre vil blive
fornærmede, stødte, kede af det, frustrerede
eller undrende. Kan man vælge
sin reaktion? Svaret er måske både ’ja’
og ’nej’.
Nej, fordi tegningen altid vil ramme
en eller anden følelse i dig. Afhængig af
hvem man er, vil man måske enten grine
eller græde.
Ja, fordi man selv kan vælge, om man
efterfølgende vil forsøge at bruge tegningen
til noget positivt og konstruktivt ­
ligegyldigt hvilken reaktion, man har haft
til at begynde med. For eksempel fortæller
Pernille Østrem: ­ Jeg kunne godt
finde på at bruge tegninger i min konfirmationsundervisning
eller til at ’åbne’
teksten til en prædiken. Jeg ser det som
noget sundt, at vi lader os more over
vores egen tro.
Afslører fordomme
Spørgsmålet er så, hvad der er positivt
i tegninger, der kritiserer eller gør grin
med vores tro og religion. Det kan være
flere forskellige ting. En mulighed er, at
tegningen reelt blot afslører almindelige
fordomme overfor kristne og kristen­
dommen. ­ De kan udstille, at der er
forskel på, hvad vi går rundt og tror, at
vi formidler, og hvad andre opfatter, vi
tror på, siger Pernille Østrem. Det kan
også være, at tegningen kritiserer kristendommen
­ eller at den blot siger,
at troende er fjollede. I alle tre tilfælde
afslører tegningerne en del af omverdenens
syn på kristendommen.
Det kan i sig selv være positivt at
høre, hvad omverdenen synes om en
selv. Det signalerer en grad af interesse
for religionen og et vist ønske om at
kommunikere med troende. Det skal vi
ikke bare afvise. Vi kan f.eks. opfatte det
som en mulighed for at rette op på en
almindelig misforståelse om kristendommen,
eller en chance for at forklare kritikere,
hvorfor det i en moderne verden
giver mening at tro på Gud.
Ikke mindst er det en oplagt mulighed
for at se sig selv i øjnene. Afhængig af
tegningens emne vil man ofte kunne stille
sig selv en masse spørgsmål. En kritisk
tegning kan give indhold til spændende
diskussioner, som man måske ikke ville
have fået uden tegningen.

Her bringer vi seks tegninger, der kritiserer og
gør grin med gud, Jesus og kristendommen.
tegningerne skal vække diskussion og eftertanke
- og måske give et indspark til forkyndelse
Pointen?
Jesus var en fupmager, der levede af, at nyttige idioter troede på ham.
Eftertanken
Er mirakler vigtige for den kristne tro? Hvorfor udførte Jesus mirakler?
Pointen?
Bibelen er en bog skabt af mennesker, der som altid er pengebegærlige og magtsyge.
Eftertanken
Kan Bibelen give værdifuld viden om Jesus på trods af, at den er skrevet af mennesker?
Kan den virkelig danne basis for vores tro?
Vi vover et bud på pointen ved hver tegning og stiller et par
spørgsmål til eftertanke. Hvis du bruger lidt tid på tankerne, har
du hurtigt en forkyndelse, som du kan lave med de største FDFbørn.
Husk dog altid at lade det første spørgsmål være, hvordan
ungerne opfatter tegningen. Og husk også, at der ikke behøver
være en bestemt opfattelse af tegningen, der er den rigtige.
Illustration: WulffMorgenthaler
Illustration: WulffMorgenthaler
FDF LEDEREN | kiRkE og kRistENDom | 1617

Pointen?
Vi har selv slået Jesus ihjel ved at gøre fejringen af ham til en fest for Julemanden.
Eftertanken
Er det blevet julemanden, der minder os om næstekærlighed hvert år til jul?
Gør det troen tom, at vi fejrer Jesus med gaver og med at være materialistiske?
Illustration: Arkiv
Pointen?
Kristne er hadefulde og intolerante og skaber
frygt og krig.
Eftertanken
Er der noget i kristendommen eller ved
kristne, der skaber had, intolerance og frygt?
Hvorfor opfatter tegneren kristendommen
sådan?
Illustration: Mike Lester

Vil du vide mere?
Jeanne Dalgaard har udgivet bogen “Billedforbudet” på forlaget Anis.
Hun forklarer, hvorfor kristendommen slet ikke har noget billedforbud,
selv om det er det andet af de ti bud. Hun fortæller også om
jødedom og islam, at de historisk set ikke er billedløse religioner.
Jeanne Dalgaard kan også høres på P1s hjemmeside. Du finder indslaget
fra programmet “Folk og Kirke”, hvis du søger på hendes navn.
Illustration: Hans Lindström
Illustration: Hans Lindström
Pointen?
Kristne er ikke stolte af deres gud
og beskytter ham ikke mod hån.
Eftertanken
Hvorfor er mange kristne ligeglade med, at
Gud og Jesus bliver hånet i tegninger? Bliver
du ked af det, når du ser en karikatur af
Gud eller Jesus? Hvorfor? Eller hvorfor ikke?
Pointen?
Gud hører med vilje ikke efter, når menneskerne
har brug for hjælp.
Eftertanken
Hvis Gud er en kærlig gut, hvorfor hører
han os ikke og gør noget ved vold, sygdom
og fattigdom? Hvad kan vi forvente os af
ham? Hvad hjælper det egentlig at bede?
Vil du se flere tegninger?
Hans Lindstrøms tegninger og flere kan findes på hjemmesiden,
www.jesperdeleuran.dk/Pages/Lindstroem.html.
Jesper Deleuran har også udgivet nogle af Lindströms
religions kritiske tegninger i bogen: »Hans Lindström: Sveriges
store vittigheds­ og satiretegner« på forlaget Politisk Revy.
FDF LEDEREN | kiRkE og kRistENDom | 1819

Naturbaserne på Sletten byder på lettilgængelige
naturaktiviteter med høj faglig kvalitet og masser
af underholdning. Et besøg på baserne kræver
næsten ingen forberedelsestid for lederne
Natur-baserne
på Sletten
Af Tomas Kolind Vilstrup Ideen med baserne
Ideen har været at skabe en lang række
aktiviteter, hvor børn, unge og voksne
kan lære noget om naturen på en
underholdende måde. Samtidig har det
været vigtigt at sikre, at man ikke behøver
at have en ”natur-nørd” med rundt
for at lære noget. Kort sagt handler det
om at lære noget om naturen gennem
leg, fantasi, spil og aktivitet.
Med naturbaserne kan lederne med
et minimum af forberedelsestid lave
op mod én uges program uden at vide
noget om natur på forhånd og uden at
medbringe noget hjemmefra.
Aktiviteterne og det pædagogiske
Projektet bruger Howard Gardners teori
om de mange intelligenser som optik
i menneskets møde med naturen. På
Foto: FDF Friluftscenter Sletten
den måde oplever både børn, unge og
voksne naturen på en helt ny måde, og
voksne får mulighed for at lære om,
hvordan man kan give børn og unge
mulighed for læring i naturen.
Når vi siger, at projektet bruger
Howard Gardners teori om De Mange
Intelligenser som optik i menneskets
møde med naturen, mener vi:
På FDF Friluftscenter Sletten og i FDF
i særdeleshed kommer der børn med
forskellige baggrunde og kompetencer.
De skal alle gennem forskellige tilgange
(De Mange Intelligenser) opleve, at den
enkelte kan lære noget om natur på en
god måde. Vi vil nå den enkelte på den
lettest mulige måde ved at appellere til
den enkeltes stærkeste intelligens. En
sideeffekt kan måske være, at vi samtidig
styrker deres svagere intelligenser.

De mange intelligenser
Ud fra teorien om den matematiske og
sproglige intelligens, har den amerikanske
psykolog Howard Gardner udviklet
teorien om de mange intelligenser:
Den logisk matematiske
intelligens
Evnen til at se og genkende mønstre,
udlede ræsonnementer, og tænke logisk.
Videnskabsfolk og logikere forstår de
underliggende principper i et givent
system, mens matematikerne manipulerer
tal, størrelser og operationer.
Den sproglige intelligens
Evnen til at bruge sproget, både
modersmålet og andre tunger, til at
udtrykke sig og forstå andre. Poeter
specialiserer sig i denne intelligens, men
den er også høj hos forfattere, fortællere,
speakere, journalister, advokater,
entreprenører og sælgere.
Den musikalske intelligens
Evnen til at tænke musikalsk, høre mønstre
og genkende dem, huske dem og
måske manipulere dem. Mennesker med
en udtalt musikalsk intelligens kan mere
end bare huske musik med lethed – de
kan ikke få den ud af deres hoveder.
Den er ikke overraskende udtalt hos
musikere, sangere og komponister.
Den rumligt visuelle intelligens
Evnen til at repræsentere den rumlige
verden for sit indre øje på samme måde
som sømænd og piloter navigerer, eller
som en skakspiller og skulptør ser ting
for deres indre blik. Den rumlige intelligens
kan bruges både i kunst af malere
og skulptører, samt i videnskaben af
f.eks. fysiologer.
Den kropslige intelligens
Evnen til at bruge hele kroppen, eller
dele af den, til at løse problemer, lave
noget, eller skabe noget. Denne intelligens
er udtalt blandt atleter, skuespillere,
tryllekunstnere og dansere.
Den personlige intelligens
Er evnen til at forstå sig selv, vide hvem
»jeg« er, hvad »jeg« kan gøre, hvad »jeg«
ønsker at gøre, hvordan »jeg« reagerer
på mine omgivelser og situationer, hvad
»jeg« skal undgå, og hvad der tiltrækker
»mig«. Vi drages mod mennesker med
en stærk personlig intelligens, for de har
ofte tjek på sig selv og deres omgivelser.
De ved ofte hvad de kan og ikke kan, og
hvordan de skal løse et problem.
Den sociale intelligens
Evnen til at forstå andre mennesker. Det
er en færdighed, vi alle har brug for,
men den er specielt udtalt hos undervisere,
sælgere og politikere. Enhver, som
i sit daglige arbejde kommer i kontakt
med masser af mennesker, har brug for
den sociale intelligens.
Ovennævnte 7 intelligenser
er Gardners ”oprindelige” syv
intelligenser. Siden hen har han
suppleret med flere intelligenser:
F. eks. den naturalistiske og den
spiritualistiske.
Gardner definerer intelligens
som »evnen til at løse problemer
eller skabe produkter,
som er værdsat i en eller flere
kulturer« og forklarer videre, at
de mange intelligenser sjældent
arbejder uafhængigt af hinanden.
I stedet bruges de på samme
tid og komplementerer tit hinanden.
FDF LEDEREN | guiDE | 2021
Natur-baserne

Natur-baserne
Træbasen
Palisade med de 16 forskellige træer
På træbasen kan man lige modsat indgangen se en opstilling
af tømmer. Der er opstillet tømmer fra 16 forskellige
træarter. Det er de 16 forskellige arter, som vi i projektet
har besluttet at formidle.
De er opstillet en hel stamme, en stamme flækket på
langs og et kort stykke stamme (en stub).
På bagsiden af de flækkede stammer kan man finde
korte faktaoplysninger om den enkelte træart.
Disse oplysninger bruges bla. i forbindelse med de
øvrige aktiviteter på basen.
Træstubbe-puslespil
Her er en stamme skåret op i 4 skaller og 4 kraftige
brædder. Aktiviteten går ud på, at man skaal samle brikkerne
rigtigt, så man igen får hele stammer.
Træcirkel - Mini-forstbotanisk-have
Basen er på ydergrænsen afgrænset af to hegn. Mellem
de to hegn er der plantet en række store skovplanter af
de 16 træarter, så man løbende kan følge deres opvækst.
Der er plantet i 15 felter (én træart i hvert felt) og Rødel
er plantet ind i alle felter mellem de andre træarter som
ammetræ.
Træ-Twister
Spillet er på mange måder lig almindeligt twister. Bortset
fra, at man skal bruge noget viden om træer for at kunne
spille. Hvis man under spillet er i tvivl om noget, kan man
søge oplysninger ved palisaden.
Man spiller to hold á to deltagere mod hinanden. Fra
hvert hold er der én på spillepladen og én ved lykkehjulet.
Træ-vendespil
Spillet ligner et helt almindeligt vendespil, hvor man ved at
huske hvor man har set de sammenhørende brikker, kan
lave „stik“. Spillet kan spilles på forskellige sværhedsgrader
- alt efter hvilken vej man drejer de 3-kantede brikker på
den lodretstående spilleplade.
Nature-caching (rygsæk-baseret)
Fortælling og leg
Denne base er baseret på en rygsæk, som lederen har
med rundt.
Ved hjælp af den GPS, der er i rygsækken, skal lederen
sammen med deltagerne finde lige den nature-cach, som
de finder spændende. Spillet er slut, når man har fundet
den stolpe, hvorpå der står det rigtige UTM-koordinat og
en overskrift for historien/legen.
Ved stolpen kan lederen så fortælle den historie eller
introducere lige den leg, som er beskrevet i „Fortællemappen“,
som også ligger i rygsækken.
Fordybelse (rygsæk-baseret)
Udesidning
Denne base er baseret på en rygsæk, som lederen har
med rundt.
Lederen får udleveret siddeunderlag og én MP3-afspiller
til hver deltager.
Ved hjælp af den GPS, der også er i rygsækken, skal
lederen sammen med deltagerne finde ét af start-stederne
for udesidningen. Stederne er markeret med en stolpe
ligesom stederne i base 4.
Udesidningen starter for deltagerne ved hjælp af den
udleverede MP3-afspiller, hvorpå der er en introduktion til
aktiviteten.

Nature-Tag-Wall
10 store egestammer
– som man kan snitte sit navn i
Tæt på Slettens største lejrareal; Knøsmarken, lige i skovkanten
er den store Nature-Tag-Wall opstillet. Den er helt
bevidst opstillet lige her - på kanten mellem skoven og
lejrområdet - på kanten mellem naturen og kulturen.
Nature-Tag-wall’en er sagt med et rigtigt dansk ord: En
skov-gæstebog.
Her må man snitte sit navn ind i en af de 10 store egeplanker,
som er opstillet i en kvart-cirkel. Kvart-cirklen
danner en slags „bagtæppe“ i den naturlige amfi, som er
dannet af bakken og tag-wall’en.
Naturlove
På denne base kan man opleve en opbygning af selve
pladsen, som er tænkt ud fra de principper, som findes i
Fibonachi-talrækken.
Desuden kan man opleve udvalgte naturlove på egen
krop.
- En vippe, hvor tyngdepunktet kan flyttes.
- En stor personvægt, hvor tyngdepunktet kan flyttes.
- Et stort gyngestativ, hvor man kan eksperimentere
med at gynge i takt.
- En stenløfte-aktivitet, hvor man kan opleve fordelene
ved taljetræk.
- En tovtrækningsaktivitet med mulighed for at bruge
udveksling.
Dyrebasen
Dyre-SAFARI
Kort fortalt er der på denne aktivitet noget baggrundsinformation,
som fortæller om naturens dyr og deres
spor. Denne information kan man så bruge til at tage på
Dyre-SAFARI, hvor to eller flere hold konkurrerer mod
hinanden ved at tage billeder af dyr og dyrespor på deres
mobiltelefoner.
Dyre-QUIZ
En multiple-choice quiz om dyrs fantastiske egenskaber.
Dyst med Dyrene
På denne aktivitet kan man dyste mod dyr, som har fantastiske
egenskaber. Fx kan man se, om man kan hoppe lige
så langt som en frø, eller om man kan hænge med hovedet
nedad lige så længe som en flagermus - alt sammen
selvfølgelig målt ud forholdsmæssigt.
Naturens Lyde
Lyd-SAFARI
Kort fortalt er der på denne base noget baggrundsinformation,
som fortæller om naturens lyde. Denne information
kan man så bruge til at tage på Lyd-SAFARI, hvor to
eller flere hold konkurerer mod hinanden med at optage
naturens lyde på deres mobiltelefoner.
Kontakt til FDFs naturvejleder
Telefon: 86 84 57 59
naturvejleder@FDF.dk
www.FDF.dk/Sletten
FDF LEDEREN | guiDE | 2223

KFUM og KFUK i Danmark har siden 1994 afviklet Børnefestival.
Dette års festival blev afviklet i Ikast i weekenden 7.–9. marts og
havde samlet 1278 deltagere. Interessen for at deltage i dette
års festival var så stor, at der få dage inden tilmeldingsfristen
udløb måtte lukkes for tilmelding.
Festivalens tema var Venneskab og gennemsyrede aktiviteterne.
Det kom blandt andet til udtryk i forkyndelsen, der blev
Tekst: Evan Johansen
Foto: Evan Johansen, Flemming Staal,
Trine Ebbesen og Per Bæk Jensen
Grøn børnefestival
holdt i børnehøjde. Her var virkemidlerne blandt andet videofilm,
fortælling og to bibelnørder, der tryllebandt deltagerne.
Festivalens højdepunkter var de to store aftenshows, hvor
blandt andet Sebastian Klein og MGP-deltagere tryllebandt deltagerne.
Lørdag eftermiddag var deltagerne fordelt på 16 forskellige
værksteder, som deltagerne havde valgt sig ind på hjemmefra.

FDF LEDEREN | REpoRtagE | 2425

Vi taler om det i kredsene, vi udgiver den ene folder ud om det efter den
anden, men det ændrer ikke på, at vi stadig ikke har helt tjek på forældrene.
- Accepter dem, der ikke gider komme hele tiden, og dem der bare vil
betale sig fra det, siger nogle. Andre siger, at forældrene er vejen til børnene.
Døm selv og få nye ideer her
Mens vi venter på
forældrekontakten
Af Marie Grabow Westergaard Det er drøn svært, det med forældrene,
lad os slå det fast med det samme. De
kommer aldrig, behandler kredsen som
en institution og er vildt svære bare at
få til at bage en kage til weekendturen.
Så selvom de fleste FDFere godt kan se,
at der er en kæmpe arbejdskraft gemt i
forældrene, er det ikke en kraft, de fleste
tror, de kan frembringe.
Alligevel er det stadig værd at finde
ud af, hvad man kan få ud af forældrene,
for flere hænder løfter som bekendt lettere
byrden.
Søren Østergaard fra Center for
ungdomsstudier og religionspædagogik
(CUR), har lige afsluttet en stor undersøgelse
for en fodboldklub om forældrefrivillighed.
Han mener, at der er to
grupper af forældre, der vil hjælpe.
- Gruppe 1 er en stor gruppe, der
gerne vil hjælpe med et par møder
om året, eller er villige til at gå ind i et
projekt. Gruppe 2 er dem, der gerne vil
være leder, men som bare skal skubbes
lidt. Gruppe 2 er som udgangspunkt
meget lille.
- Man fanger gruppe 2 ved at bede
dem om noget specifikt, forklarer Søren
Østergaard. Det nytter ikke noget, at
lederne i en kreds tror, at forældrene
selv kommer på at spørge om, hvad
de skal lave. Prik dem ud, giv dem en
opgave eller endnu bedre: lad dem selv
bestemme, hvad de er gode til.
- Vi skal ud over den der tanke, at
forældre skal lave traditionelt FDF-arbejde.
Hvis de er gode til makeup eller til
at ordne en knallert, så lad dem lave
et seniormøde om en af de ting, siger
Søren Østergaard.
Hvis vi vil bruge forældre til det,
vi kan, som bål og knob, får vi usikre
forældre og ingen hjælp, mener Søren
Østergaard.

Vi er ikke specielle
Den sidste gruppe forældre er dem, der
ikke kunne være mere ligeglade med, at
deres børn går til FDF. Forstået sådan, at
deres børn lige så godt kunne gå til dans
eller brydning. Disse forældre forventer,
at FDF selv løser deres opgaver, fordi det
er det, de betaler kontingent for.
- Disse forældre vil hellere end gerne
betale sig fra opgaven, så måske burde
FDF komme sig over sin pengeforskrækkelse,
og bare tage imod et højere
kontingent fra de forældre, der ikke vil
hjælpe til, siger Søren Østergaard.
Sune Lohse er kredsleder i FDF Måløv.
Han mener ikke, at man kan lade forældrene
passe sig selv, men at god forældrekontakt
giver flere børn.
- Vi troede i mange år, at man fik mange
medlemmer af at lave vilde aktiviteter,
det gør man også, væbnere. Små børn
får man ved, at deres forældre føler sig
trygge ved FDF, siger Sune Lohse.
Derfor har FDF Måløv ekstra fokus på
forældrene til de yngste medlemmer.
Forældrene skal kende lederne, føle sig
trykke.
- Når vi nurser forældrene og inddrager
dem, så bliver de meget gladere
og føler, at vi forstår dem. Så siger forældrene
til deres venner, at de kan roligt
sende lille Peter ned til FDF, forklarer
Sune Lohse.
Søren Østergaard er enig i, at forældrenes
kendskab til foreningen har
betydning, når det kommer til hjælpsomhed.
Han mener derimod ikke, det
er alle forældre, der har en interesse i at
vide særligt meget om deres børns fritidsinteresse,
og det må man acceptere.
Dem der viser interesse, skal til gengæld
have alt opmærksomheden, for det er
der mulighederne ligger.
Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen
FDF bør komme sig over sin pengeforskrækkelse
og tage imod de forældre,
som gerne betaler sig fra at slippe for
tante-tjansen, mener Søren Østergaard
FDF LEDEREN | bøRN og uNgE | 2627

Gennem ti år er FDF LEDEREN blevet skrevet efter det samme koncept. Derfor
har redaktionen nyligt lavet en undersøgelse af læsernes holdninger og læsemønstre
for at høre, om bladet stadigvæk rammer målgruppen – lederne i FDF
FDF LEDEREN
laver servicetjek
Af Magle Nydal og
Morten Krogsgaard
- Vi har i redaktionen en hel masse
idéer om, hvad vi gerne vil lave og
hvem det er, vi skal skrive til. Men vi
ved hverken, om vores idéer er det,
lederne vil læse – eller hvem de er,
dem der læser bladet. Med denne
undersøgelse lærer vi både os selv
og målgruppen bedre at kende,
siger Nis Benn, der er redaktør for
FDF LEDEREN.
Undersøgelsen var udformet som
et spørgeskema, læserne har kunnet
besvare på nettet. Der blev sendt
invitationer ud til at deltage via FDFs
nyheder, hjemmesiden og Facebook.
I alt har 245 personer deltaget i
undersøgelsen og 198 har besvaret
hele spørgeskemaet.
- Vi er glade for, at så mange har
vist interesse for at hjælpe os med
undersøgelsen. Det er en af de mest
velbesøgte undersøgelser, der er
lavet i FDF. Vi synes, det er et godt
resultat i sig selv, at folk har bakket
sådan op, siger Nis Benn.
Der er ikke noget enkelt hovedresultat
fra undersøgelsen, men en
masse spændende ting at lære. For
det første fra en hel masse kommentarer
og gode forslag, som folk
er kommet med. For det andet
fik vi en masse information om
læsemønstre. F.eks. læser lederne
mere i bladet, end redaktionen
forventede. Det mest almindelige
er, at den enkelte leder bruger fra
30-45 minutter på at læse i bladet.
Hvis man regner lidt på tallene for,
hvor meget lederne læser i FDF
LEDEREN, bruger de på hvert nummer
ca. 2.800 timer. Med andre ord
bliver der brugt mere end 100 dage
på at læse hvert nummer af FDF
LEDEREN.
Det tager også sin tid at komme
igennem halvdelen af bladet eller
endnu mere, hvilket ca. 75 % af
deltagerne siger, at de gør. Der er
dog mange forskellige måder at
læse bladet på. Næsten en fjerdedel
læser det grundigt igennem. Den
samme mængde har bladet liggende,
som noget de glæder sig til
at læse i. Mest almindeligt er det,
at man skimmer bladet igennem
og læser det, der har interesse.
Hvis folk normalt bruger en halv
time eller mere på at læse, må man
kunne konkludere, at det er fordi,
bladet er interessant!
And the winner is…
Men ikke alt er åbenbart lige interessant.
’Småt og blåt’-siderne med
nyheder fra Landsforbundet er sammen
med artiklerne om børn og
unge de mest læste blandt de store
stofområder. Kirke og Kristendom,
guide-siderne og baggrundssiderne
bliver læst grundigt af halvdelen af
lederne. Det er altså stadig omkring
3000 læsere.

Plads til forbedring
Undersøgelsen byder dog også på
nogle enkelte overraskelser. Den
største er nok, at en fjerdedel (26%)
af deltagerne siger, at de kun interesserer
sig lidt eller slet ikke for
emnet ’Kirke og kristendom’, som
er fast inventar i hvert nummer. Og
12 % læser aldrig disse sider. Som
en af deltagerne skrev: ”Jeg tror,
mange ledere ikke interesserer sig
for de teologiske debatter.” Det er
et eksempel på, at FDF LEDEREN
på nogle områder skal blive endnu
bedre til at ramme målgrupperne.
Med de gode idéer og kommentarer,
der er kommet fra undersøgelsen,
er det forhåbentlig et realistisk
mål at sætte sig. Allerede fra majnummeret
vil vi f.eks. have ændret i
konceptet for ’Småt og blåt’-siderne.
Mange tak for inputtet til deltagerne!
Vil du give DIN
mening til kende?
Alle input er velkomne. Drøft
eventuelt jeres ønsker til FDF
LEDEREN på ledermødet, eller
gå direkte ind på Tornøes Tingsted
på BlåNet, og skriv dine
kommentarer til FDF LEDEREN
i debatten ”FDF LEDERENs
fremtid”.
FDF LEDEREN | aktuELt | 2829
aktuelt

Hvilket Egypten?
Islamisme er lige så stort et emne i Egypten som det er herhjemme. Mange egyptiske
muslimer ønsker at fokusere mere på deres egen religion og kultur, men der bliver også
gjort meget for at dæmme op for islamismen, og mange ønsker ikke at blive tvunget til
at gå med slør. FDFeren Ane Birk fortæller fra et nyligt ophold i Egypten.
Af Ane Birk
Efter at have forhandlet med fire forskellige vagter bliver jeg
endelig ladt ind bag sikkerhedskontrollen på området omkring
Cairo Universitet. Her slentrerde unge, tjekkede studerende af
begge køn rundt i ro og mag mellem imponerende bygninger
og grønne plæner. Det er tydeligt på deres tøj, at de unge
her har flere penge end den gennemsnitlige egypter. De
piger, der går med tørklæde, har næsten alle arrangeret
det, så det ligner en flot frisure i farver, der matcher deres
tøj og håndtasker. De unge fyre er i jeans og t-shirts. En ung
pige fortæller mig, hvor stressende Cairo er. Hun er glad
for at være vokset op i USA, hvor man har en have, og ikke
behøver at tage helt ud til klubben uden for byen, hvor familien
er medlemmer, for at få lidt frisk luft og grønt at se på.
Jeg undlader at nævne de millioner af hendes landsmænd,
der ville være lykkelige, hvis de blot kunne få råd til at være
medlemmer i sådan en fritidsklub – eller til en bil, der kunne
tage dem derud. Fredagen før havde jeg set rigeligt med
familier, der brugte ugens sikkert eneste fridag til at holde
udflugt – i græsset i midterrabatten på den store vej langs
Nilen, der er en af hovedindfaldsvejene til Cairo.
Indenfor er der dog på denne dag fyldt med tørklædeklædte
kvinder, akademikere, journalister og andre interesserede,
som er kommet for at høre konferencen om ”Islamisering af
viden.” Over 80 professorer fra hele verden er kommet for
at fremlægge deres bidrag til, hvordan den islamiske verden
kan modstå Vestens kulturelle overherredømme. Næsten
alle talerne har studeret i USA, England, Frankrig eller andre
Islam: religion stiftet af Muhammed i 622. Islam bygger på
læren i jødedom og kristendom (Jesus ses dog ikke som Guds
søn men som profet). Islam siger at Muhammed var den
sidste profet, og hans budskab - som er samlet i koranen - er
derfor Guds sidste budskab til mennesker.
Islamisme: en politisk ideologi bygget på Islam. Islamister
mener, at islam skal forme samfundet. Dette kan ske som
personlig, moralsk ledetråd for demokratiske politikere, med
pisk og stening a la Taleban eller på mange måder derimellem.
Muslim: en der tror på religionen Islam. Muslimer kan
godt være sekulære og mene, at islam ikke skal blandes
ind i lovgivning, ligesom de fleste folkekirkekristne mener, at
kristendommen ikke har noget at gøre i politik.
vestlige lande. I deres taler citerer de Karl Marx, Bourdieu,
Foucault og andre europæiske klassikere. Her er ingen
politiske slagord, ingen opildnet tale, ingen afbrænding af
flag, men en masse belæste mennesker, der deler en fælles
bekymring over, hvordan Vestens opfattelse af videnskab har
gjort det svært for andre kulturer at komme til orde. De er
hverken terrorister eller ekstremister, men de er muslimer,
og det vil de gerne have lov at udtrykke uden at bliver mis -
tænkeliggjort i hele verden.
Ikke engang i deres eget land kan de dog undgå
mistænkeliggørelse. Blot få måneder før startede den
egyptiske kulturminister en stor debat, da han sagde, at
hovedtørklædet er et skridt bagud for Egyptens kultur. Det
er han bestemt ikke den eneste i regeringen, der mener.
Sikkerhedsvagterne ved universitetets port er her heller ikke
kun for at passe på de studerende, men lige så meget for at
sikre sig, at de ikke spreder islamistisk propaganda. Det skete
nemlig i stor stil i 1990’erne, hvor mange demonstrationer
mod regeringen startede på Cairos universiteter. Dagens
konference bekymrer ikke sikkerhedsvagterne – sikkert fordi
det hele er så teoretisk, at der alligevel ikke er en kat der
forstår, hvad det handler om – men arrangørerne ved godt,
de ikke skal lave politisk mobilisering. For dagens talere er
led i en meget større kulturel debat i Egypten hvor moderate
muslimer, politiske islamister, sekulære og de koptiske
kristne forsøger at forme landets politiske fremtid. Masser af
holdninger kommer til orde og kun fremtiden kan vise, hvem
af dem der får lov at forme mest.
Arkivfoto: Carsten Snejbjerg

FDF-sange
har X factor
Af Jacob Zakarias Larsen,
forbundssekretær og FDF-præst
FDF-sange i top 5
Kristeligt Dagblad bragte i marts en
artikel om morgensang i folkeskolen,
og efter at have læst den følte jeg mig
straks 50 cm højere. To ud af de fem
mest populære sange var sange med
rødder i FDF!
”Livstræet” og ”Du som har tændt
millioner af stjerner” er kommet i flot
selskab med sange som B.S. Ingemanns
”I østen stiger solen op”, Kim Larsens
”Jutlandia” og Halfdan Rasmussens
”Mariehønen evigglad”. Ad snørklede
veje har de fundet vej ud af FDF for også
at hitte i folkeskolen. Sangene har absolut
X factor - den lille ting, der gør den
store forskel.
God grund til at være stolt
Jeg er inhabil i bedømmelsen af hvilke
FDF-sange, der har X factor, for jeg har
skrålet, grinet og tudet til mange af san-
gene. Men når sangene er nået gennem
nåleøjet til Højskolesangbogen, Den
Danske Salmebog og eleverne i folkeskolen,
så er der god grund til at give
janteloven blå mærker og være stolt.
Hvor mange andre foreninger kan skrive
det på CVet?
Brug sangens år som PR
2008 er kåret til sangens år i Danmark,
og det skal vi da udnytte. Hvorfor grave
den sangskat ned, vi har i FDF? I stedet
for skal vi synge pressen og andre ørene
fulde af, at vi i FDF har en stor musik- og
sangskat. Ikke ret mange foreninger kan
prale af at udgive en sangbog hvert år,
men det gør March og Lejr, mens den
næste salmebog tidligst udkommer, når
jeg engang skal pensioneres.
Sangens år er en oplagt mulighed for
at vise, at vi i FDF kan og vil noget med
musik. Syng bare ”Livstræet” og ”Du som
har tændt millioner af stjerner”, så er du
ikke i tvivl om, hvad det er, vi vil i FDF, og
hvor vi vil hen.
Foto: Leif Gro
Ja, grin du bare. Men jeg mener helt ærligt, at nogle FDF-sange har X factor. De hitter måske ikke
hos Remee, popdukken og den skaldede Blachman, men de hitter hos de hårdeste dommere
- eleverne i folkeskolen. Og det skal vi i FDF udnytte i 2008 - sangens år
Livstræet
Sangen er skrevet til afsløringen af
billedtæppet “Livstræet” på Silkeborg
Højskole i 1985. Den er forfattet
af den tidligere højskolelærer
Erik Lindebjerg, og melodien er
komponeret af tidligere højskolelærer
Hans Holm. Billedtæppet
fortæller væsentlige historier fra den
nordiske mytologi. Sangen er også
kommet med i den nye højskolesangbog.
Du som har tændt millioner
af stjerner
Aftensangen er skrevet til FDFs
landslejr i 1981. Den er forfattet af
tidligere biskop Johannes Johansen,
og melodien er komponeret af tidligere
musiklærer på Silkeborg Højskole,
Erik Sommer. Sangen er også
kommet med i den nye højskolesangbog
og Den Danske Salmebog.
FDF LEDEREN | uDvaLG | 3031

Letvægtspatruljetelt
i XXL format
Plads til 10-12 voksne. 2 sovekabiner
som isættes med klik-spænder og “duffelcoat”
knapper. Døren kan sættes op
som veranda. Til teltet kan købes løs
bund 813300, som dækker midterstykket.
Udslået mål: 7,5 x 3 meter. Vægt: 13 kg.
Fremstillet i ripstop, PU polyester, med
tapede sømme.
Varenr. 810600
5.495,- tilbudspris
Wolf Lavu telt
Velegnet lavu til grupper, familier eller som
samlingstelt. På grund af sin lave vægt er
det også velegnet til cykelture og kanoture.
Er utrolig nemt at slå op. Plads til 12
sovende og 20 siddende. Højde: 350 cm.
Grundareal: 21 m2. Vægt: 10,9 kg. Fås også i
8 personers til kr. 2699,00.
Varenr. 811800
3.199,-
Forår er
TELT TID
REVOLUTION
på patruljetelte
PRIS og VÆGT er mere en halveret i
forhold til de gamle gule patruljetelte.
Stænger og dug er stærkere. Alle dele er i
BRANDHÆMMENDE Ripstop Nylon. Ventileret
indertelt. Oversejlet er forstærket og
rådbehandlet i stænkkanten. Indvendig alubelægning
holder varmen ude. Fast bund i
teltet. Plads til 6 voksne.
Varenr. 804000
6.999,-
Falcon 3 - NYHED
Skræddersy en teltløsning der passer til
netop dig behov. Ét telt kan være et super
letvægts fjeldtelt uden apsis, et dejligt 3-4
personers telt med apsis - eller du kan
lyne 2 telte af samme størrelse sammen og
få et stort telt. Plads til 4 personer. Vægt:
4,8 kg.
Varenr. 811401
1.999,-

I FDF har vi også skoler
– så langt så godt!
Af Jan Erik Krøyer
For snart 40 år siden oprettede en gruppe
driftige og visionære FDFere det, der siden
har vist sig at blive en af landets bedste højskoler
– Silkeborg Højskole. I årene der fulgte
blev succesen fulgt op med oprettelsen af
4 efterskoler – Hardsyssel, Kongeådalens,
Lynghøj og Pederstrup. Her 30-40 år efter
den svære men engagerede pioner-tid er der
stadig liv i alle 5 skoler – godt liv! Vi bidrager
dagligt til hundredvis af danske unges – herunder
unge FDFeres – dannelse og uddannelse.
Præcist som det var målet, da skolerne i sin
tid blev oprettet. Så langt så godt!
Skolerne fungerer dagligt som bannerførere
for FDFs formål og værdigrundlag både i forhold
til FDFere, men måske endnu vigtigere, i
forhold til alle dem uden for FDF. Og så skal
vi ikke glemme seniorvæbnerkurser, kredslederuddannelse,
lederskoler, missionsprojekter,
tænketanke, 18-25 års kurser, 8.-10. klasses
kurser, sommerlejre, landslejre og udlandsture
for blot at nævne nogle af de mange ”rene”
FDF-aktiviteter, der hele tiden flyder fra skolerne
tilbage til FDF. Så langt så godt!
Frie skoler – og det er, hvad vi er – forudsætter,
at der er nogen, der vil dem. Ikke bare
fordi loven kræver det, men også fordi det er
vigtigt at fastholde og støtte skolerne i formål
og værdier – at holde os fast på visionen fra
den gang. Men her går det ikke helt så godt!
Vi har brug for jer! Vi har brug for at voksne
med tilknytning til FDF interesserer sig for
os; kom til vores repræsentantskabsmøder,
fyld vores bestyrelser
med engagerede FDFere,
brug vores skoler.
Tænk vores faciliteter
med ind i jeres planer
– det være sig kurser,
weekendlejre, sommerlejre,
lederskoler
eller noget helt tredje.
Med vores unikke kombination
af kostskole,
FDF og natur synes
vores rammer næsten
ideelle for de fleste
FDF-arrangementer.
Hvorfor jagte et dyrt
kursuscenter, når man kan få både skole, dobbeltværelser,
reb og rafter på én gang?
I foråret dumper invitationen til skolernes
generalforsamlinger ind af dørene. Husk nu, at
kun ved at møde talstærkt op, kan I signalere,
at FDF fortsat vil sine skoler. Dør generalforsamlingerne,
dør skolerne! Skal vi så langt?…
På gensyn
FDF LEDEREN | kLuMME | 3233
klumme

Mindeord
FDF Solbjerg ved formand Annie Bøgh, mindes kredsens
stifter, mangeårige medlem, formand, kredsleder med
meget mere, Edward Pedersen, Kærgårdsvej 63, Solbjerg,
der døde natten til lørdag den 9. februar.
”Kan du huske dengang Edward...” Det er nok en af de
sætninger, vi oftest siger i FDF Solbjerg. Edward Pedersen
var en væsentlig del af livet i vores kreds – og kredsen
var en væsentlig del af Edwards liv. Han var drivkraften i
oprettelsen af kredsen i 1966, han var foregangsmand for,
at piger og drenge skulle være sammen i samme kreds
og gjorde FDF Solbjerg til et mønstereksempel. Han
bestred på skift alle de mange forskellige poster, der er i
en FDF-kreds, han var med på distriktsplan og landsplan,
han var fast gæst på kredsens sommerlejre – ikke mindst
når vi holdt dem på hans elskede Bogensholm.
Edwards allerstørste bidrag til os i FDF Solbjerg har
altid været og vil altid være det kæmpe engagement, han
har lagt i kredsen. Hans evne til at sætte ting i gang, selv
løse opgaver og ikke mindst få alle os andre engageret,
har været af ubeskrivelig betydning for FDF Solbjerg. Han
sprudlede livet igennem af nye ideer til gavn for FDF, og
han havde en helt utrolig evne til at få dem sat i værk og
få andre til at arbejde for at få dem gennemført.
Edward Pedersen var FDFer hele sit liv. Og uanset hvilke
poster, han bestred eller hvilke opgaver, han løste, var
det livet i kredsen – og ikke mindst samværet med børnene
og alle os andre FDFere, der betød allermest. Som
Edward selv skrev i forbindelse med kredsens 25 års
jubilæum: ”Hvad er min største oplevelse i FDF? At være
amtsformand? Næh. At være sogneleder på en landslejr?
Næh. Det er nok en bakketur i Mols Bjerge på sommerlejren
Bogensholm, og en snak på turen med nogle
af børnene. Og så opleve dem komme ind på Ungdomsskolens
kontor og sige: Hej Edward, kan du huske…”
Ja, vi kan alle huske de utallige glade, eftertænksomme,
debatterende, opbyggelige, sjove, grinende og ind i mellem
bedrøvede stunder, vi har haft i FDF Solbjerg med
Edward Pedersen.
Vi vil altid huske Edward.
leverandøren
“Leverandøren” er FDF LEDERENs oversigt over leverandører af
produkter, som mange FDFere har brug for i det daglige arbejde.
RafteR, bRænde, shelteRe - og andre skovprodukter
Øst for Lillebælt: Henv.
Per Bundgaard Larsen
Tlf. 59 20 83 60 / 20 48 53 60, Fax. 59 20 93 60
rafter@skovbund.dk, www.skovbund.dk
Større partier formidles gerne vest for Lillebælt.
søgeR du studiebolig i ÅRhus
Ser du frem til at være fuldtidsstuderende og søger værelse i Århus,
så er KFUM og KFUK’s kollegium noget for dig. Kollegiet ligger i
centrum af Århus og tilbyder et hyggeligt fællesskab for beboerne,
hvoraf mange deltager i kirkeligt børne- og ungdomsarbejde.
Huslejen er 1.122 pr. måned (inkl. forbrug og internetopkobling).
Du kan hente ansøgningsskemaet på vores hjemmeside:
www.kkaa.dk
Spørgsmål kan rettes til HC på tlf.: 61 26 71 72
Optagelse og oplysninger om priser for optagelse i annoncespalten sker
ved henvendelse til FDF LEDERENs, redaktør Nis Benn, lederen@fdf.dk,
tlf. 60 19 36 06.
FDF Hald fylder 40 år
Den 2 april 2008 fylder FDF Hald 40 år. Det vil blive
fejret på dagen og den 23.-25. maj vil der desuden
blive afholdt en weekendtur for kredsens medlemmer
i kredsens egne shelters. Den 25. maj er der åbent hus
for alle, både gamle og nye FDFere samt andre interesserede.
I 2001 var kredsen nede på 8 medlemmer, men i
dag er de oppe på 34 medlemmer og 5 ledere. Kredsens
mål er at fortsætte den gode udvikling og få medlemstallet
op på 50 inden 2010.
FDF Hald har desværre ikke noget kredshus (kun 2 lokaler
på den lokale skole), så de bruger masser af tid på
deres udeområde, som de til gengæld er meget stolte af.
Ønsket for fremtiden er at få bygget et kredshus og et
overbygget bålsted, så de kan gå ud at lave et bål, hvis
det lige er det, de har lyst til.

fdfs forbundskontor Åbningstider for kontor 55˚ noRd telefontider for 55˚ noRd
Rysensteensgade 3 mandag - torsdag 9.00 - 16.00 Højrupvej 6, Taulov mandag - torsdag 8.30 - 16.00
1564 København v, tlf. 33 13 68 88 fredag 9.00 - 15.00 7000 Fredericia fredag 8.30 - 15.00
Telefax: 33 91 91 65, postgiro: 7 00 11 34 Tlf.: 70 10 76 76
E-mail: FDF@FDF.dk, Internet: www.FDF.dk Fax: 76 22 32 00
Internet: www.55nord.dk
Generalsekretær Ulrich Piltoft Rysensteensgade 3, 1564 København v, tlf: 33 36 63 60 piltoft@FDF.dk
privat: Thorupgård alle 35, 2720 vanløse tlf: 38 79 80 89
Kontorchef Peter Jeppesen Rysensteensgade 3, 1564 København v, tlf: 33 36 63 61 kontorchef@FDF.dk
forbundssekretærer
Landsdel 1 Maibrit Baagøe schmidt Gertrud Rasks vej 183, 9210 aalborg sØ tlf. 98 15 87 17 landsdel1@FDF.dk
Landsdel 2 vakant
Landsdel 3 Lisbeth Rodenberg Fasterholtvej 43, 7330 Brande tlf. 96 42 58 55 landsdel3@FDF.dk
Landsdel 4 Jacob Zakarias Larsen Økumenisk Center, Kløvermarksvej 4, 8200 Århus N tlf. 86 12 14 05 landsdel4@FDF.dk
Landsdel 5 signe Hemmet Nielsen Krathusvej 1a, 6330 Padborg tlf. 74 67 67 19 landsdel5@FDF.dk
Landsdel 6 Tue Fabricius Frisengårdsvej 62, 5800 Nyborg tlf. 66 12 23 54 landsdel6@FDF.dk
Landsdel 7 Rasmus agergaard Pedersen Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 65 landsdel7@FDF.dk
Landsdel 8 Morten Nielsen Dalgaard Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 63 landsdel8@FDF.dk
Bysekretær Morten Frouvne vincentz Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 62 rysensteen@FDF.dk
Info-medarbejder Lene skovsted Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 75 skovsted@FDF.dk
Naturvejleder Tomas vilstrup Bøgedalsvej 30, 8680 Ry tlf. 86 84 57 59 naturvejleder@FDF.dk
lederuddannelsescentre
Udlejning: sletten, vork, Rysensteen Kasper Linné Udlejningstelefon: 33 36 63 80 Tirsdage og torsdage kl. 9-15
Booking: www.FDF.dk/rysensteen - www.FDF.dk/sletten udlejning@FDF.dk
Det ny sletten, Ry Bøgedalsvej 16, 8680 Ry Centerbestyrer: 86 84 60 28
Limbjerggård, Ry Bøgedalsvej 20, 8680 Ry Centerbestyrer: 86 84 60 28
Bøgebjerg Lejrbase, Ry Bøgedalsvej 6, 8680 Ry Centerbestyrer: 86 84 60 28
Æblegården, Ry Bøgedalsvej 30, 8680 Ry Centerbestyrer: 86 84 60 28
vork, vejle vork Bakker 12, 7100 vejle Inspektør: 75 86 43 70
Rysensteen, Kbh. Rysensteensgade 3, 1564 København v Inspektør: 33 36 63 72
skoler
fdfs museer
silkeborg Højskole Platanvej, 8600 silkeborg tlf. 86 82 29 33 info@silkeborghojskole.dk
Hardsyssel Efterskole vejrum, 7600 struer, www.hardsyssel.dk tlf. 97 46 47 33 kontoret@hardsyssel.dk
Kongeådalens Efterskole Foldingbrovej 19, Dover, 6660 Lintrup tlf. 74 85 53 33 info@keskole.dk
Lynghøj Efterskole Hovhedevej 4, 9530 støvring tlf. 98 38 43 00 lynghoj@lynghoj.dk
Pederstrup Efterskole Pederstrupvej 120, 4943 Torrig L. tlf. 54 93 57 55 pederstrup@pederstrup.dk
FDFs historiske samling Æblegården (sletten). Henning Iburg andersen tlf. 86 52 38 19 museumsletten@FDF.dk
FDF-museet i Randers. Børge simonsen tlf. 86 42 24 05
FDF-museet på Jomsborg (Nordsjælland). Erik Rasmussen tlf. 44 84 21 27 FDFMuseet@get2net.dk
fdfs hovedbestyrelse 2006-2008
formand Preben siggaard Rønne alle 113, 7451 sunds tlf. 97 14 45 46 siggaard@FDF.dk
kasserer Roan Hjørnholm Pedersen Elme allé 3 C, 6933 Kibæk tlf. 97 19 90 15 roan@FDF.dk
næstformand Maria Harbo Thomsen Helgenæsgade 4, 1., 8000 Århus C tlf. 86 22 66 08 mariaharbo@FDF.dk
Brian Hansen Blegkilde allé 37, 1. th., 9000 aalborg tlf. 41 28 72 54 brian_hansen@FDF.dk
Per albert Bergmann Elme allé 37, 2630 Taastrup tlf. 43 52 02 92 pbergmann@FDF.dk
Jens Maibom Pedersen Lyseng allé 17, 8270 Højbjerg tlf. 86 27 30 23 jensmaibompedersen@FDF.dk
Lisbeth selchau skjellerup Jernaldervænget 85, 8220 Brabrand tlf. 86 77 06 05 skjellerup@FDF.dk
Birte Ristorp Clausen Nordrehøj alle 3, 2770 Kastrup tlf. 32 51 75 32 ristorp@FDF.dk
Iben Nielsen Thoravej 12 B, 2400 København Nv tlf. 28 73 42 66 in@FDF.dk
allan Frank Walther Godthåbsvej 67, 1. tv., 2000 Frederiksberg tlf. 38 86 70 18 afwalther@FDF.dk
FDF LEDEREN | NavNE · aDREssER | 3435

Foto: Michael Jensen
Al henvendelse til:
DANMARK
PP
FDFLEDEREN
Tlf. 33 13 68 88
ID-nr 42168
Udgiveradresseret
maskinel magasinpost
Returneres ved varig adresseændring:
FDF LEDEREN
Rysensteensgade 3
1564 København V