List of operational parameters to be monitored at each ... - life-treasure
List of operational parameters to be monitored at each ... - life-treasure
List of operational parameters to be monitored at each ... - life-treasure
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
TREASURE LIFE06 ENV/DK/000229<br />
Odense Vandselskab as<br />
April 01, 2007<br />
Task B, 4 th delivery: Concrete design and <strong>oper<strong>at</strong>ional</strong><br />
specific<strong>at</strong>ions for <strong>each</strong> <strong>of</strong> the 3 facilities<br />
Concrete design and oper<strong>at</strong>ion specific<strong>at</strong>ions are produced for <strong>each</strong> <strong>of</strong> the 3 facilities. The<br />
specific<strong>at</strong>ions are <strong>to</strong> <strong>be</strong> applied for the detailed design. To avoid language problems when<br />
communic<strong>at</strong>ing with the responsible persons and companies, the concrete design and <strong>oper<strong>at</strong>ional</strong><br />
specific<strong>at</strong>ions are written in Danish.<br />
The action leading <strong>to</strong> the design and <strong>oper<strong>at</strong>ional</strong> specific<strong>at</strong>ions is in the contract with the EC<br />
descri<strong>be</strong>d as:<br />
Design specific<strong>at</strong>ions for <strong>each</strong> facility (Action B3, B4, B5). The design and <strong>oper<strong>at</strong>ional</strong> guidelines (Action 2.1) are<br />
applied on <strong>each</strong> <strong>of</strong> the 3 demonstr<strong>at</strong>ion facilities and concrete design specific<strong>at</strong>ions are formul<strong>at</strong>ed for <strong>each</strong> facility.<br />
Inform<strong>at</strong>ion on the c<strong>at</strong>chments and construction sites is collected and analyzed. This includes a technical and<br />
hydrological analysis <strong>of</strong> the c<strong>at</strong>chment, a technical and geotechnical analysis <strong>of</strong> the construction sites as well as<br />
inform<strong>at</strong>ion on stakeholders involved in and affected by the project (local communities, associ<strong>at</strong>ions, public bodies, and<br />
etceteras). Oper<strong>at</strong>ional <strong>parameters</strong> <strong>to</strong> <strong>be</strong> collected and moni<strong>to</strong>red are included in the specific<strong>at</strong>ions; i.e. <strong>parameters</strong> th<strong>at</strong><br />
must <strong>be</strong> moni<strong>to</strong>red <strong>to</strong> allow quantit<strong>at</strong>ive document<strong>at</strong>ion <strong>of</strong> the technical and environmental performance <strong>of</strong> the facilities<br />
for removal <strong>of</strong> particul<strong>at</strong>e, colloidal and dissolved pollutants from s<strong>to</strong>rmw<strong>at</strong>er, as well as <strong>parameters</strong> <strong>to</strong> moni<strong>to</strong>r<br />
stakeholder involvement and social impacts <strong>of</strong> the projects.<br />
The delivery consists <strong>of</strong> 3 separ<strong>at</strong>e files:<br />
• Specific<strong>at</strong>ions for the facility in Aarhus<br />
• Specific<strong>at</strong>ions for the facility in Odense<br />
• Specific<strong>at</strong>ions for the facility in Silkeborg<br />
This file contains:<br />
Specific<strong>at</strong>ions for the facility in Odense<br />
1/1
LIFE-<strong>treasure</strong> bassin ved<br />
Hvidkærmosen i Odense<br />
Billede 1 Billede 2 Billede 3<br />
Billede 4 Billede 5 Billede 6<br />
PH-Consult for Odense Vandselskab<br />
Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 1<br />
1. Redegørelse for bindinger............................................................................................... 2<br />
1.1 Oplandet ................................................................................................................. 2<br />
1.1.1 Karakterisering af oplandet ................................................................................. 2<br />
1.1.2 Afstrømning i oplandet ........................................................................................ 2<br />
1.1.3 St<strong>of</strong>afstrømning................................................................................................... 6<br />
1.2 Afledningsforhold .................................................................................................... 6<br />
1.2.1 Karakterisering af nedstrøms system.................................................................. 6<br />
1.2.1 Karakterisering af recipient ................................................................................. 7<br />
1.3 Bassinets placering................................................................................................. 7<br />
1.3.1 Involverede myndigheder.................................................................................... 7<br />
1.3.2 Priv<strong>at</strong>e interesser ................................................................................................ 7<br />
1.3.3 Jordbundsforhold ................................................................................................ 8<br />
1.3.4 Grundvandsforhold.............................................................................................. 8<br />
2. Moniteringsudstyr ............................................................................................................ 8<br />
2.1 Etablering af moniteringsudstyr .............................................................................. 8<br />
2.2 Drift af moniteringsudstyr ........................................................................................ 8<br />
2.3 Moniteringsudstyr og specifik<strong>at</strong>ioner....................................................................... 9<br />
2.3.1 Hydrauliske parametre........................................................................................ 9<br />
2.3.2 Meteorologiske parametre ................................................................................ 10<br />
2.3.3 Kontinuert måling af vandkvalitetsparametre .................................................... 10<br />
2.3.4 Prøveudtagning for vandkvalitet........................................................................ 11<br />
2.4 D<strong>at</strong>aopsamling, d<strong>at</strong><strong>at</strong>ransmission og styring af prøvetager.................................. 13<br />
2.5 Signalkabler og strømforsyning ............................................................................ 14<br />
2.6 Udtagning og analyse af vandprøver .................................................................... 14<br />
2.7 De enkelte bygningsdele....................................................................................... 14<br />
3. Udførsel af bassinanlæg................................................................................................ 16<br />
3.1 Bassinfunktion....................................................................................................... 16<br />
3.1.1 Dimensionering af bassinvolumener ................................................................. 16<br />
3.1.2 St<strong>of</strong>fjernelse i bassinet...................................................................................... 18<br />
3.2 Bassinudformning og -design ............................................................................... 18<br />
3.2.1 Indløbskonstruktion........................................................................................... 20<br />
3.2.2 Bassinet ............................................................................................................ 27<br />
3.2.3 Udløbskonstruktion ........................................................................................... 30<br />
3.2.4 Sorptionsfiltre .................................................................................................... 33<br />
4. Vedligeholdelsesplan..................................................................................................... 35<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 2<br />
1. Redegørelse for bindinger<br />
1.1 Oplandet<br />
1.1.1 Karakterisering af oplandet<br />
Lokaliteten er placeret ved et industriområde syd for Fynske Mo<strong>to</strong>rvej i Odense, se figur 1.<br />
Området afvander ca. 11,4 red ha (27,4 ured ha) som ledes gennem en sø og å<strong>be</strong>n kanal til<br />
regnvandsledning i Hvidkærvej (Ø800) og videre til Odense Å. Det gennemsnitlige<br />
<strong>be</strong>fæstede areal er vurderet til ca. 40 %. Modellen er opbygget på baggrund af<br />
ledningsregistrering fra Odense Vandselskabs afløbsd<strong>at</strong>abase samt arealer <strong>be</strong>stemt ud fra<br />
luftfo<strong>to</strong> og kloakplaner. Modellen er ikke kalibreret.<br />
Figur 1: Lokalitet i Odense. Oplande vist med sort, <strong>be</strong>fæstelsesgrad er opgivet som procent.<br />
1.1.2 Afstrømning i oplandet<br />
Afstrømningen i oplandet er <strong>be</strong>regnet på baggrund af nedbør fra SVK måler 28186. Den<br />
gennemsnitlige årlige nedbør ved denne måler er 657 mm. Der antages en fordampning<br />
(initialtab) på 0,6 mm pr. regnhændelse. Alle regn fra 1979 til og med 2005 er medtaget.<br />
Observ<strong>at</strong>ionsperioden er 24,2 år pga. udfald i måleperioden.<br />
Der er <strong>be</strong>regnet en gennemsnitlig årlig overfladeafstrømning på ca. 55.500 m 3 .<br />
Stuvningsniveauet i oplandet er <strong>be</strong>regnet og sammenholdt med målsætningen for det<br />
separ<strong>at</strong>e regnvandssystem om maksimal stuvning til terræn hvert 5. år, se figur 2.<br />
Målsætningen er ikke opfyldt på flere strækninger (vist med gult til rødt i figur 2 ).<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 3<br />
.<br />
Holkebjergvej<br />
Højmevej<br />
Hvidkærvej<br />
Fynske Mo<strong>to</strong>rvej<br />
Figur 2: Gentagelsesperioder for stuvning til terræn. Beregnet med en hydrologisk reduktionsfak<strong>to</strong>r på<br />
1,0.<br />
Opstuvningerne skyldes lokale <strong>be</strong>grænsninger på strækninger vist i figur 3.<br />
Figur 3: Begrænsende ledninger vist med rødt.<br />
Stuvningsniveauer ved de <strong>be</strong>rørte strækning er vist i figur 4 til figur 7.<br />
PH-Consult Marts 2007<br />
Assensvej
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 4<br />
[m] F81R190<br />
33.0<br />
32.0<br />
31.0<br />
30.0<br />
29.0<br />
28.0<br />
27.0<br />
26.0<br />
25.0<br />
24.0<br />
23.0<br />
F81R180<br />
F81R170<br />
F81R160<br />
F81R140<br />
F81R130<br />
F81R120<br />
F81R110<br />
Hvidkærvej<br />
0.0 100.0 200.0 300.0 400.0 500.0 600.0 700.0 800.0 900.0<br />
[m]<br />
PH-Consult Marts 2007<br />
F81R090<br />
F81R080<br />
Begrænsende<br />
F81R070<br />
Figur 4: Længdepr<strong>of</strong>il af stuvningsniveau ved Hvidkærvej til bassin.<br />
34.0<br />
33.0<br />
32.0<br />
31.0<br />
30.0<br />
29.0<br />
28.0<br />
27.0<br />
26.0<br />
25.0<br />
24.0<br />
23.0<br />
[m] F81R470<br />
F81R460<br />
F81R440<br />
F81R430<br />
Begrænsende<br />
F81R420<br />
F81R410<br />
F81R390<br />
F81R380<br />
F81R060<br />
F81R370<br />
F81R040<br />
F81R030<br />
F81SF02<br />
0.0 50.0 100.0 150.0 200.0 250.0 300.0 350.0 400.0 450.0 500.0 550.0 600.0 650.0<br />
Figur 5: Længdepr<strong>of</strong>il af stuvningsniveau ved sti fra Holkebjergvej til bassin.<br />
F81R360<br />
F81R320<br />
10 years<br />
5 years<br />
2 years<br />
1 years<br />
F81R61B<br />
F81R310<br />
F81SF01<br />
10 years<br />
5 years<br />
2 years<br />
1 years<br />
[m]
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 5<br />
36.0<br />
35.0<br />
34.0<br />
33.0<br />
32.0<br />
31.0<br />
30.0<br />
29.0<br />
28.0<br />
27.0<br />
26.0<br />
25.0<br />
24.0<br />
23.0<br />
[m] F81R593<br />
F81R591<br />
F81R590<br />
F81R580<br />
F81R570<br />
F81R560<br />
F81R540<br />
Begrænsende<br />
F81R530<br />
0.0 100.0 200.0 300.0 400.0 500.0 600.0 700.0 800.0 900.0<br />
PH-Consult Marts 2007<br />
F81R520<br />
F81R510<br />
F81R490<br />
F81R480<br />
F81R360<br />
Begrænsende<br />
Figur 6: Længdepr<strong>of</strong>il af stuvningsniveau ved Holkebjergvej til bassin.<br />
34.0<br />
33.0<br />
32.0<br />
31.0<br />
30.0<br />
29.0<br />
28.0<br />
27.0<br />
26.0<br />
25.0<br />
24.0<br />
23.0<br />
[m] F81R395<br />
F81R394<br />
F81R393<br />
Begrænsende<br />
F81R391<br />
F81R390<br />
F81R380<br />
F81R370<br />
F81R360<br />
F81R320<br />
F81R320<br />
F81R310<br />
F81SF01<br />
F81R310<br />
F81SF01<br />
0.0 50.0 100.0 150.0 200.0 250.0 300.0 350.0 400.0 450.0 500.0 550.0 600.0 650.0<br />
Figur 7: Længdepr<strong>of</strong>il af stuvningsniveau opstrøms sti fra Holkebjergvej til bassin.<br />
10 years<br />
5 years<br />
2 years<br />
1 years<br />
10 years<br />
5 years<br />
2 years<br />
1 years<br />
SanderumSy<br />
[m]<br />
SanderumSy<br />
[m]
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 6<br />
1.1.3 St<strong>of</strong>afstrømning<br />
St<strong>of</strong>afstrømningen er <strong>be</strong>regnet på baggrund af erfaringstal, se ta<strong>be</strong>l 1, og regnafstrømning er<br />
baseret på en observ<strong>at</strong>ionsperiode på 24,2 år.<br />
Flowproportional middel Kg/år<br />
SS 30-100 mg/l 1670-5550<br />
COD 40-60 mg/l 2220-3330<br />
Tot-N 2 mg/l 110<br />
Tot-P 0,5 mg/l 28<br />
Pb * 50-150 µg/l 2,8-8,3<br />
Zn 300-500 µg/l 16,7-27,7<br />
Cd 0,5-3 µg/l 0,03-0,17<br />
Cu 5-40 µg/l 0,3-2,2<br />
Ta<strong>be</strong>l 1: St<strong>of</strong>afstrømning (PH-Consult, 1989).*Grundet udfasning af bly fra <strong>be</strong>nzin, er indholdet af bly i<br />
afstrømmende regnvand i dag en del lavere end den rapporterede værdi.<br />
1.2 Afledningsforhold<br />
1.2.1 Karakterisering af nedstrøms system<br />
Regnvand fra området ledes gennem regnvandsledninger indtil Fåborgvej og derefter<br />
gennem Sorgenfribækken (rørlagt) og videre til Odense Å. Strækningen er ca. 3 km. Odense<br />
Å er ved udlø<strong>be</strong>t fra Sorgenfribækken måls<strong>at</strong> til gyde- og/eller opvæks<strong>to</strong>mråde for laksefisk,<br />
se figur 8.<br />
4<br />
BAVNEDAMVEJ<br />
BAVNEDAMVEJ<br />
HOLKEBJERGVEJ<br />
HOLKEBJERGVEJ<br />
GAM GAM MEL MEL HØJMEVEJ<br />
HØJMEVEJ<br />
HOLKEBJERGVEJ<br />
HOLKEBJERGVEJ<br />
ASSENSVEJ<br />
ASSENSVEJ<br />
FA LEN<br />
MOT MOT OR OR VEJ VEJ<br />
HVIDKÆRVEJ<br />
HVIDKÆRVEJ<br />
ELSESMINDEVEJ<br />
kj<br />
kj<br />
HØJMEVEJ<br />
HØJMEVEJ<br />
TRANEHØJEN<br />
TRANEHØJEN<br />
ELSESMINDEVEJ<br />
FA LEN<br />
DRAGEBAKKEN<br />
DRAGEBAKKEN<br />
SANDERUMVEJ<br />
SANDERUMVEJ<br />
VANGELYSTVEJ<br />
VANGELYSTVEJ<br />
VESTRE VESTRE BOUL BOUL EVARD EVARD<br />
ASSENSVEJ<br />
ASSENSVEJ<br />
kj<br />
MAGNOLIAVEJ<br />
MAGNOLIAVEJ<br />
MÅGEBAKKEN<br />
ASKVEJ<br />
kj<br />
MORELVEJ<br />
MORELVEJ<br />
AHORNVEJ<br />
VÆDDELØBSVEJ<br />
VÆDDELØBSVEJ<br />
FÆDRESM FÆDRESM INDEVEJ INDEVEJ<br />
HØJMEVÆNGET<br />
HØJMEVÆNGET<br />
MÅGEBAKKEN<br />
ASKVEJ<br />
DORRITS DORRITS ALLE ALLE<br />
THUJAVEJ<br />
THUJAVEJ<br />
AHORNVEJ<br />
GRANVEJ<br />
TINAS TINAS ALLE ALLE<br />
LISAS ALLE<br />
BROLØKKEVEJ<br />
BROLØKKEVEJ<br />
GRANVEJ<br />
VIBEKEVEJ<br />
JENS ULRICHS ALLE<br />
LISAS ALLE<br />
ÅDALSVEJ<br />
ÅDALSVEJ<br />
EJERSMINDEVEJ<br />
EJERSMINDEVEJ<br />
kj<br />
BONDOVEJ<br />
BONDOVEJ<br />
VIBEKEVEJ<br />
CHR. CHR. LUNDS LUNDS ALLE ALLE<br />
JENS ULRICHS ALLE<br />
TRAVBANEVEJ<br />
TRAVBANEVEJ<br />
SVINGET SVINGET<br />
$<br />
FAABORGVEJ<br />
FAABORGVEJ<br />
CL AUSENS ALLE<br />
ØSTERGÅRDS ALLE<br />
ABELS ABELS ALLE ALLE<br />
ANNE ANNE MARIES MARIES ALLE ALLE<br />
KIELSHUSVEJ<br />
KIELSHUSVEJ<br />
FLEMMINGS FLEMMINGS AA LLE LLE<br />
CA CA RL RL BAGGERS BAGGERS ALLE ALLE<br />
ROSENVÆ ROSENVÆ NGET NGET<br />
INGRID INGRID S S ALLE ALLE<br />
THYRAS THYRAS ALLE ALLE<br />
SORGENFRI SORGENFRI ALLE ALLE<br />
KRISTIANSDALS KRISTIANSDALS ALL ALL EE<br />
DIANAVÆNGET<br />
DIANAVÆNGET<br />
ATHENEVÆNGET<br />
ATHENEVÆNGET<br />
FAABOR FAABOR GVEJ GVEJ<br />
BB ØGEDALS ØGEDALS AA LLE LLE<br />
ELLEKÆRSVEJ<br />
ELLEKÆRSVEJ<br />
SDR. SDR. BOULEVARD<br />
BOULEVARD<br />
Hedebækken<br />
Hedebækken<br />
CL AUSENS ALLE<br />
ØSTERGÅRDS ALLE<br />
TOVES TOVES ALLE ALLE<br />
EYVINDS EYVINDS ALLE ALLE<br />
Sorgenfribækken<br />
Sorgenfribækken<br />
DALUMGÅRDS DALUMGÅRDS ALLE ALLE<br />
LINDEVEJ<br />
LINDEVEJ<br />
SOLVEJ<br />
FRED ENS ALL E<br />
SØPARKEN<br />
SØPARKEN<br />
DALUMVEJ<br />
$<br />
PH-Consult Marts 2007<br />
LANGELINIE<br />
LYKKESHÅB LYKKESHÅB S S ALL ALL EE<br />
SOLVEJ<br />
FRED ENS ALL E<br />
Odense Odense ÅÅ<br />
Meters<br />
0 250 500 1,000<br />
DALUMVEJ<br />
LANGELINIE<br />
SADOLINSGADE<br />
AARESTRUPSVEJ<br />
AARESTRUPSVEJ<br />
NYGADE<br />
MEJERIVEJ<br />
MEJERIVEJ<br />
VOLDERSLEVVEJ<br />
VOLDERSLEVVEJ<br />
STENLØSEVEJ<br />
TIETGENS AL LE<br />
LÆSSØEGADE<br />
SKOVALLEEN<br />
DEMANTSVEJ<br />
DEMANTSVEJ<br />
ELVEJ ELVEJ<br />
Legend<br />
MOTORVEJ<br />
MOTORVEJ<br />
ENGVEJ ENGVEJ<br />
KAALUNDSVEJ<br />
KAALUNDSVEJ<br />
HUN HUN DERUPVEJ<br />
DERUPVEJ<br />
SEJERSKOVVEJ<br />
SEJERSKOVVEJ<br />
MENSALGÅ RDVEJ<br />
MOUSE Manholes<br />
kj MOUSE Basins<br />
$<br />
SADOLINSGADE<br />
NYGADE<br />
STENLØSEVEJ<br />
TIETGENS AL LE<br />
MOUSE Outlets<br />
MOUSE Links<br />
LÆSSØEGADE<br />
SKOVALLEEN<br />
MENSALGÅ RDVEJ<br />
GULDØJEVÆN GULDØJEVÆN GET GET<br />
SOMMERFUGL EVEJ<br />
SOMMERFUGL EVEJ<br />
Figur 8: Oversigt over området. Det <strong>be</strong>tragtede område er vist med stiplet. Den primære vandvej er<br />
vist med rødt.
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 7<br />
1.2.1 Karakterisering af recipient<br />
Der er formuleret følgende bindinger for de separ<strong>at</strong>e regnvandsudledninger (Fyns Amt,<br />
2006):<br />
1.3 Bassinets placering<br />
Bassinet placeres vest for Hvidkærmosen, se figur 9.<br />
Hvidkærvej<br />
Bassin<br />
Figur 9: Placering af bassin.<br />
Fynske Mo<strong>to</strong>rvej<br />
Fredet mose<br />
og engområde<br />
1.3.1 Involverede myndigheder<br />
Der er fra amtets side opstillet krav til bassinets udformning og funktion<br />
(udledningstilladelse):<br />
• Bassinet må ikke placeres indenfor fredningslinien vist i figur 9<br />
• Maksimal udløbsvandføring 1 l/(s·ha)<br />
• Maksimal 5 aflastninger pr. år fra bassinet<br />
Grundejere er Odense Kommune, Park og Vej. Disse har givet tilsagn om godkendelse af<br />
placeringen af bassinet.<br />
1.3.2 Priv<strong>at</strong>e interesser<br />
Bassinet skal indgå som et nærrekre<strong>at</strong>ivt element. Idet bassinet ligger op til et n<strong>at</strong>urskønt<br />
vådområde, der er <strong>be</strong>skyttet efter §3 i n<strong>at</strong>ur<strong>be</strong>skyttelsesloven, skal det tilstræ<strong>be</strong>s <strong>at</strong> bassinet<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 8<br />
indgår så n<strong>at</strong>urligt som muligt i omgivelserne. Dette opnås blandt andet ved <strong>at</strong> tilpasse<br />
<strong>be</strong>plantningen i selve bassinet til det omgivende landskab (afsnit 3.2.2).<br />
1.3.3 Jordbundsforhold<br />
Der bør foretages undersøgelser for blød bund i forbindelse med detailprojekteringen.<br />
1.3.4 Grundvandsforhold<br />
Grundvandsstand og grundvandets strømningsretning bør undersøges i forbindelse med<br />
detailprojekteringen.<br />
2. Moniteringsudstyr<br />
Det afstrømmende regnvand ledes gennem bassinet, hvorefter det udtages gennem<br />
sandfiltre og føres ind i sorptionsfiltre. Filtrene er delt i 4 enheder: 3 mindre test-enheder hvor<br />
sorptionsm<strong>at</strong>erialet let kan udskiftes, og 1 større enhed <strong>be</strong>regnet til <strong>at</strong> have lang levetid (se<br />
afsnit 3.2.4). For <strong>at</strong> kunne <strong>be</strong>stemme den overordnede massebalance for bassinet samt<br />
bassinets rensefunktion, er bassinet udstyret med appar<strong>at</strong>ur for kontinuert måling af<br />
indløbsflow, udløbsflow samt udvalgte vandkvalitetsparametre. Der er endvidere installeret<br />
prøvetagere til udtagning af flowproportionale vandprøver, der efterfølgende analyseres for<br />
en række st<strong>of</strong>fer. Det tilstræ<strong>be</strong>s <strong>at</strong> vandprøverne omf<strong>at</strong>ter alt tilløbs- og udløbsvand for hele<br />
måleperioden. Endvidere <strong>be</strong>stemmes der på stikprøvebasis et antal fysisk-kemiske<br />
vandkvalitetsparametre. I det efterfølgende <strong>be</strong>skrives og specificeres det anvendte udstyr.<br />
2.1 Etablering af moniteringsudstyr<br />
Der <strong>be</strong>nyttes ensartet moniteringsudstyr til bassinerne i Århus, Silkeborg og Odense. Efter<br />
screening af leverandørmarkedet vurderes, <strong>at</strong> Gustaf Fager<strong>be</strong>rg A/S forhandler en komplet<br />
produktpalette, der i kvalitet og omfang opfylder <strong>be</strong>hovet i nærværende projekt. Gustaf<br />
Fager<strong>be</strong>rg A/S vælges som udstyrsleverandør for samtlige måleudstyr.<br />
Ka<strong>be</strong>lføring til udstyr, montering af udstyr, strømforsyning til udstyr samt etablering af<br />
internetforbindelse udføres af entreprenør/bygherre under anlæg af bassinerne. Gustaf<br />
Fager<strong>be</strong>rg A/S tilslutter, opstarter og tester udstyret og tilslutter det til en Internet forbindelse.<br />
2.2 Drift af moniteringsudstyr<br />
Moniteringsudstyret drives i sit fulde omfang af et eksternt firma. PH-Consult har det<br />
fornødne mandskab og kvalifik<strong>at</strong>ioner til <strong>at</strong> udføre denne opgave. Der vil på intet tidspunkt<br />
være <strong>be</strong>hov for, <strong>at</strong> involvere Odense Vandselskabs eget driftspersonale i forbindelse med<br />
moniteringen. Firmaet overvåger driften af moniteringsudstyret, herunder måling af<br />
hydrauliske parametre, vandkvalitetsparametre og prøvetagning. Firmaet udfører den daglige<br />
vedligehold og kalibrering af moniteringsudstyret og tilkalder om fornødent servicefirma i<br />
tilfælde af udstyrssvigt. Firmaet afhenter vandprøver jf. specifik<strong>at</strong>ionerne i afsnit 2.6, samt<br />
iværksætter den efterfølgende analyse. Firmaet indhenter endvidere alt yderligere d<strong>at</strong>a, der<br />
måtte være nødvendig til for<strong>to</strong>lkning af anlæggets drift.<br />
Endvidere analyserer og for<strong>to</strong>lker firmaet de indkomne d<strong>at</strong>a jf. Task E i EU kontrakten og<br />
medvirker ved formidling af forsøgsresult<strong>at</strong>er jf. Task G i samme kontrakt.<br />
Ifald det er ønsket, sørger firmaet for, <strong>at</strong> udvalgte moniteringsd<strong>at</strong>a bliver tilgængelige for<br />
Odense Vandselskabs øvrige drift – eksempelvis i form af registrering af overløbshændelser<br />
og vandstand i bassinet. Disse d<strong>at</strong>a gøres tilgængelige på den af Odense Vandselskab<br />
ønskede form.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 9<br />
2.3 Moniteringsudstyr og specifik<strong>at</strong>ioner<br />
I forbindelse med bassinets drift anvendes der appar<strong>at</strong>ur til måling af:<br />
• Hydrauliske parametre<br />
o Indløbsflow, udløbsflow, overløb og vandspejlsniveau<br />
• Meteorologiske parametre<br />
o Lufttemper<strong>at</strong>ur, vindhastighed, solindstråling og nedbør<br />
• Kontinuert måling af vandkvalitetsparametre<br />
o Vandtemper<strong>at</strong>ur, pH, ilt og turbiditet<br />
• Prøveudtagningsudstyr<br />
o Prøvetagning i tilløb til bassinet, prøvetagning i udløb af bassinet før sandfiltrene.<br />
prøvetagning i udløb af bassinet efter sandfiltrering samt prøvetagning i udløb efter<br />
sorptionsfiltre<br />
2.3.1 Hydrauliske parametre<br />
Indløbsflow<br />
Vandføringen ind i bassinet måles med fuldtlø<strong>be</strong>nde magnetiske flowmålere. For <strong>at</strong> dække<br />
hele flowintervallet, kobles <strong>to</strong> flowmålere i serie. Den ene flowmåler måler ved små<br />
vandføringer, den anden ved s<strong>to</strong>re vandføringer. For <strong>at</strong> undgå tilsanding af flowmålerne<br />
etableres der et sandfang foran flowmålerne. For <strong>at</strong> optimere størrelse og udnyttelse af<br />
flowmålernes kapacitet etableres der endvidere et bypass (overløb), hvor igennem en del af<br />
vandet bliver ledt ved meget høje vandføringer. Vandføringen i bypasset <strong>be</strong>stemmes ved<br />
niveaumåling i sammenhæng med en teoretisk <strong>be</strong>stemt Q/h-rel<strong>at</strong>ion. Se afsnit 3.2.1 for<br />
dimensionering af sandfang, bypass, flowmåler samt overløbskant.<br />
Der anvendes <strong>to</strong> fuldtlø<strong>be</strong>nde magnetiske flowmålere af fabrik<strong>at</strong> Krohne. Da flowmålerne<br />
placeres under niveau af det permanente vandspejl, kan der være risiko for oversvømmelse<br />
af selve flowmålerne, hvorfor disse skal kunne tåle <strong>at</strong> blive dykket. Som den s<strong>to</strong>r flowmåler<br />
vælges Krohne Optiflux 2000, DN 500, PN 10, IP 68, hårdgummi liner og elektroder i HC4.<br />
Som den lille flowmåler vælges Krohne Optiflux 2000, DN 150, PN 16, IP 68, polypropylen<br />
liner og elektroder i HC4. Den principielle placering fremgår af figur 11, punkt 2 og 3. De<br />
konkrete dimensioner og placeringer er <strong>be</strong>regnet i afsnit 3.2.1.<br />
Der anvendes en ultralydsniveaumåler til måling af vandstanden i bypasset. Måleren skal<br />
have en nøjagtighed <strong>be</strong>dre end 0,5 cm og kunne tåle <strong>at</strong> blive dykket. Der anvendes en<br />
ultralydsmåler af fabrik<strong>at</strong> Krohne, type Optisound 3010 C, IP 67. Den principielle placering<br />
fremgår af figur 11, punkt 4. Den konkrete placering i bypasset er vist i afsnit 3.2.1.<br />
Udløbsflow<br />
Det rensede vand forlader bassinet gennem tre sandfiltre af forskelligartet konstruktion.<br />
Sandfiltrene er dimensionerede i afsnit 3.2.3. Flowet ud af hvert sandfilter måles med en<br />
fuldtlø<strong>be</strong>nde magnetisk flowmåler. Det enkelte sandfilter er designet med en kapacitet til hver<br />
især <strong>at</strong> kunne håndtere alt udgående vand. Hver af de tre flowmålere skal følgelig kunne<br />
håndtere den samlede udløbsvandføring.<br />
Der anvendes tre ens fuldtlø<strong>be</strong>nde magnetiske flowmålere af fabrik<strong>at</strong> Krohne. Da<br />
flowmålerne placeres under niveau af det permanente vandspejl, kan der være risiko for<br />
oversvømmelse af selve flowmålerne, hvorfor disse skal kunne tåle <strong>at</strong> blive dykket. Der<br />
vælges 3 ens Krohne Optiflux 2000, DN 80, PN 40, IP 68, polypropylen liner og elektroder i<br />
HC4. Den principielle placering fremgår af figur 11, punkt 6, 7 og 8. De konkrete dimensioner<br />
og placeringer er <strong>be</strong>regnet i afsnit 3.2.3.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 10<br />
Vandstand<br />
Vandstanden i bassinet måles med en tryktransducer. Transduceren skal være permanent<br />
dykket og have en opløsning <strong>be</strong>dre end 1 cm vandsøjle. Tryktransduceren placeres i den<br />
stillestående del af bassinet sammen med diverse udstyr for måling af vandkvalitet (jf. afsnit<br />
2.3.3). Den principielle placering fremgår af figur 11, punkt 5. Der anvendes en<br />
tryktransducer af fabrik<strong>at</strong> Klay Instruments B.V., type Hydrobar I med måleområde 0,04-0,4<br />
bar. Tryktransduceren leveres med fastmonteret ka<strong>be</strong>l i den ønskede længde.<br />
Overløb<br />
Ved s<strong>to</strong>re regnhændelser er bassinets magasinkapacitet utilstrækkelig, og der vil følgelig ske<br />
overløb. Tid og varighed af sådanne overløb registreres som tiden og varigheden af<br />
vandstand over overløbskanthøjde. Vandføringen i overlø<strong>be</strong>t <strong>be</strong>stemmes ved massebalance<br />
på de indkomne og udgående flow. Der placeres dermed ikke en selvstændig niveaumåler<br />
over overløbskanten, idet det vurderes, <strong>at</strong> en sådan ville være uds<strong>at</strong> for hærværksrisiko.<br />
2.3.2 Meteorologiske parametre<br />
Lufttemper<strong>at</strong>ur, vindhastighed og solindstråling<br />
Meteorologiske d<strong>at</strong>a i form af specielt lufttemper<strong>at</strong>ur, vindhastighed og solindstråling måles<br />
ikke selvstændigt på anlægget. I stedet <strong>be</strong>nyttes d<strong>at</strong>a fra Dansk Meteorologisk Instituts<br />
landsdækkende observ<strong>at</strong>ionssystem, nærmere <strong>be</strong>tegnet observ<strong>at</strong>ioner fra målest<strong>at</strong>ionen i<br />
Odense.<br />
Nedbør<br />
Nedbør måles ved vippekarmålere med en tidsmæssig opløsning på 1 minut.<br />
Spildevandskomiteen under Dansk Ingeniørforening driver i forvejen et landsdækkende<br />
system af sådanne målere, hvoraf fem er placeret i Odense. Den ene af disse er placeret på<br />
Dalum Vandværk, cirka 3 km fra bassinets opland (st<strong>at</strong>ionsnummer 28182). D<strong>at</strong>a fra denne<br />
måler vil blive anvendt i projektet, og der etableres derfor ikke en selvstændig regnmåler i<br />
bassinets opland.<br />
2.3.3 Kontinuert måling af vandkvalitetsparametre<br />
Der placeres en pH sensor, ilt sensor, turbiditet sensor, temper<strong>at</strong>urmåler samt trykmåler til<br />
måling af vandstand i den nedstrøms sektion af bassinet (figur 11, punkt 5).<br />
Sensorerne er placeret samlet i én målest<strong>at</strong>ion. St<strong>at</strong>ionen står på bunden af bassinet på<br />
cirka 1 m vanddybde med sensorerne dækket af cirka 0,5 m vand (figur 10). For <strong>at</strong><br />
sensorerne kan være let tilgængelige, er målest<strong>at</strong>ionen flytbar. Dvs. st<strong>at</strong>ionen er udformet<br />
som en skammel i rustfrit stål, der kan løftes ud af vandet og bæres ind på bredden.<br />
Målest<strong>at</strong>ionen er forbundet med nødvendigt landbaseret udstyr gennem transmissionskabler<br />
fra hver enkelt måler, der føres under vand til dæmningen. Fra en dybde af cirka 20 cm<br />
under det permanente vandspejl føres transmissionskablet gennem et Ø110mm førerør frem<br />
til styrings- og transmissionsst<strong>at</strong>ionen (figur 11). Det skal sikres, <strong>at</strong> vandet fra bassinet ikke<br />
kan stuve baglæns ind i styrings- og transmissionsst<strong>at</strong>ionen.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 11<br />
Figur 10: Placering af målest<strong>at</strong>ion i bassinet.<br />
Til kontinueret måling af vandkvalitetsparametre <strong>be</strong>nyttes udstyr af kvalitet svarende til, hvad<br />
der <strong>be</strong>nyttes på kommunale renseanlæg. Alle sensorer skal kunne tåle <strong>at</strong> opererer<br />
neddykket. Sensorer, kabler og forbindelser skal derfor alle være udført som IP 68. Der<br />
<strong>be</strong>nyttes udstyr af samme fabrik<strong>at</strong> til alle kontinuerede vandkvalitetsmålinger. Efter screening<br />
af leverandørmarkedet vurderes, <strong>at</strong> WTW har en produktpalette, der i kvalitet og omfang<br />
opfylder <strong>be</strong>hovet i nærværende projekt. WTW forhandles i Danmark af Gustaf Fager<strong>be</strong>rg<br />
A/S.<br />
pH<br />
Vandets pH måles kontinueret med et pH-meter med en nøjagtighed <strong>be</strong>dre end ± 0,1 pHenheder.<br />
Der anvendes 1 styk WTW SensoLyt 700 IQ pH arm<strong>at</strong>ur med Sensolyt SEA<br />
elektrode.<br />
Ilt<br />
Opløst ilt måles med en nøjagtighed <strong>be</strong>dre end ± 0,1 g m -3 . Idet iltmåleren skal kunne<br />
fungere i stillestående vand, <strong>be</strong>nyttes en optisk iltmåler. Iltmålere der fungerer efter det<br />
traditionelle Clark celle princip er uegnede til iltmåling i et vådt regnvandsbassin. Der<br />
anvendes 1 styk WTW FDO 700 IQ optisk ilt sensor. Til rensning af ilt sensoren anvendes<br />
renseventil modul CHV og der påmonteres rensehoved WTW CH på ilt sensoren.<br />
Turbiditet<br />
Vandets turbiditet måles med en turbiditet måler med en nøjagtighed <strong>be</strong>dre end ± 0,1 FNU.<br />
Der anvendes 1 styk WTW VisoTurb 700 IQ turbiditet sensor. Til rensning af turbiditet<br />
måleren anvendes renseventil modul CHV og der påmonteres rensehoved WTW CH på<br />
turbiditet sensoren.<br />
Vandtemper<strong>at</strong>ur<br />
Vandtemper<strong>at</strong>uren måles kontinueret med en temper<strong>at</strong>ursensor med en nøjagtig <strong>be</strong>dre end<br />
± 0,5 °C. Der <strong>be</strong>nyttes temper<strong>at</strong>ursensoren indbygget i pH-elektroden. Der installeres<br />
dermed ikke en selvstændig sensor for temper<strong>at</strong>ur.<br />
2.3.4 Prøveudtagning for vandkvalitet<br />
De anvendte au<strong>to</strong>samplere skal opfylde følgende funktionskriterier:<br />
• Prøveflaskekarrusel med 24 styk 1-liters flasker<br />
• Prøveudtagning ved slangepumpe eller vakuum pumpe<br />
• Mulighed for b<strong>at</strong>teridrift<br />
• Prøvetagning på hændelsessignal (slutning af kontakt og/eller svagstrøms impuls)<br />
Der <strong>be</strong>nyttes 4 prøvetagere af fabrik<strong>at</strong> MAXX Mess- und Pro<strong>be</strong>nahmetechnik GmbH, mærke<br />
MAXX TPII-24 med vakuum pumpe til prøvetagning. Prøvetageren forsynes over<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 12<br />
b<strong>at</strong>terilader, der skal leveres i <strong>be</strong>skyttelsesklasse IP 65. Prøvetagerne leveres med option for<br />
start af program i eksternt stik.<br />
Prøvetagning i tilløb<br />
Indløbsprøver tages i indløbsbrønden, der samler de <strong>to</strong> ledninger fra oplandet. Prøvetageren<br />
placeres på en repos i indløbsbrønden, i et skur ved siden af indløbsbrønden eller i en tør<br />
brønd ved siden af indløbsbrønden (figur 11, punkt 1). Ved placering på repos i brønden skal<br />
det godtgøres, <strong>at</strong> repos’et aldrig kan blive oversvømmet. Tilløbsbrønden etableres med<br />
hængslet og aflåseligt dæksel i rustfri stål eller aluminium. Placeres prøvetageren i en tør<br />
brønd eller et skur ved siden af brønden, skal skuret/brønden være aflåseligt, og der skal<br />
etableres et Ø110mm førerør til prøvetagningsbrønden, således <strong>at</strong> prøvetagerens<br />
sugeslange kan fremføres. Det skal godtgøres, <strong>at</strong> vandet fra tillø<strong>be</strong>t ikke kan stuve gennem<br />
førerøret fra indløbsbrønden og til prøvetageren. Prøvetageren opstilles som en permanent<br />
install<strong>at</strong>ion, dvs. den skal ikke flyttes under måleperioden.<br />
For <strong>at</strong> sikre fuld oplanding under prøvetagning designes prøvetagningsbrønden med størst<br />
mulig hydraulisk opblanding for øje (jf. afsnit 3.2.1).<br />
Prøverne udtages flowproportionalt efter det kombinerede signal fra de <strong>to</strong> indløbsflowmålere<br />
samt nivemåleren i bypasset. For program til styring af prøveudtageren se afsnit 2.4.<br />
Prøvetagning i udløb fra bassin før sandfiltre<br />
Udløbsprøver fra det våde bassin tages i den nedstrøms del af bassinet, tæt på sandfiltrene.<br />
Prøverne tages i en dybde af cirka 20-30 cm under overfladen af det permanente vandspejl<br />
samt mindst 20 cm over bassinets bund. Prøvetageren placeres i et aflåseligt skur eller i en<br />
tør brønd på dæmningen ved udlø<strong>be</strong>t (figur 11, punkt 11), altern<strong>at</strong>ivt placeres prøvetageren i<br />
udløbsflowmålebrønden. Der skal etableres nedgravet Ø110mm førerør fra skuret/brønden til<br />
prøvetagningspunktet, således <strong>at</strong> prøvetagerens sugeslange kan fremføres. Det skal<br />
godtgøres, <strong>at</strong> vandet fra bassinet ikke kan stuve gennem førerøret fra bassinet og til<br />
prøvetageren. Afstanden mellem prøvetager og prøvetagningspunkt skal holdes så kort som<br />
mulig. Prøvetageren opstilles som en permanent install<strong>at</strong>ion, dvs. den skal ikke flyttes under<br />
måleperioden.<br />
Prøverne tages flowproportionalt efter det kombinerede signal fra de tre udløbsflowmålere.<br />
For program til styring af prøveudtageren se afsnit 2.4.<br />
Prøvetagning efter sandfiltre<br />
Udløbsprøver efter sandfiltrene tages i sandfilterudløbsbrønden, der samler<br />
udløbsledningerne fra de tre sandfiltre, og hvor udløbsflowmålerne er placerede.<br />
Prøvetageren placeres i sandfilterudløbsbrønden og det skal sikres, <strong>at</strong> prøvetageren ikke<br />
kan blive oversvømmet (figur 11, punkt 10) samt afsnit 3.2.3. Sandfilterudløbsbrønden<br />
etableres med hængslet og aflåseligt dæksel i rustfri stål eller aluminium. Prøvetageren<br />
opstilles som en permanent install<strong>at</strong>ion, dvs. den skal ikke flyttes under måleperioden.<br />
Prøverne tages flowproportionalt efter det kombinerede signal fra de tre udløbsflowmålere.<br />
For program til styring af prøveudtageren se afsnit 2.4.<br />
Prøvetagning fra bassin efter sorptionsfiltre<br />
Udløbsprøver efter sorptionsfiltrene tages i sorptionsfilterudløbsbrønden, der samler<br />
udløbsledningerne fra de fire sorptionsfiltre. Prøvetageren placeres i<br />
sorptionsfilterudløbsbrønden og det skal sikres, <strong>at</strong> prøvetageren ikke kan blive oversvømmet<br />
(figur 11, punkt 11) samt afsnit 3.2.4. Brønden etableres med hængslet og aflåseligt dæksel i<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 13<br />
rustfri stål eller aluminium. Prøvetageren opstilles som en permanent install<strong>at</strong>ion, dvs. den<br />
skal ikke flyttes under måleperioden.<br />
Prøverne tages flowproportionalt efter det kombinerede signal fra de tre udløbsflowmålere.<br />
For program til styring af prøveudtageren se afsnit 2.4.<br />
2.4 D<strong>at</strong>aopsamling, d<strong>at</strong><strong>at</strong>ransmission og styring af prøvetager<br />
Signalerne fra flowmålere, trykmåler, niveaumåler og vandkvalitetssensorer samles i en<br />
styre- og transmissionsst<strong>at</strong>ion (figur 11). St<strong>at</strong>ionen kan enten være placeret i et skur eller i en<br />
brønd. Der skal enten være en fast internetforbindelse (ADSL), eller en permanent internet<br />
opkobling over G3-mobiltelefonnettet (obs: Hvis st<strong>at</strong>ionen er placeret i en brønd med<br />
ståldæksel, virker denne skærmende på signalet).<br />
En WTW IQ Sensor Net 2020 XT terminal samler de 4 indgående digitale signaler fra IQ<br />
Sensor Net systemet (pH sensor, ilt sensor, turbiditet sensor, temper<strong>at</strong>ur fra pH sensor).<br />
Terminalen overfører signalerne til en signalhåndteringsenhed via analoge udgange.<br />
Der installeres en signalhåndteringsenhed ”Paperless Recorder, Fuji Electric Systems Co.,<br />
Ltd.” med mindst 6 analoge indgange, 5 digitale indgange og 5 digitale udgange, jf. ta<strong>be</strong>l 2.<br />
Enheden skal have ethernet funktioner, herunder kunne tilgås som web-server og sende email.<br />
Signalhåndteringsenheden afleverer signalet ved en ethernet udgang, der kobles til<br />
internettet via et G3 mobiltelefonmodem eller via en fast internetforbindelse (fx ADSL).<br />
Bygherren står for etablering af internet opkoblingen.<br />
Signalhåndteringsenheden udstyres med et program til styring af prøvetagning. Pga. den<br />
specielle udformning af indløbs- og udløbsflowmålingen, kan styreprogrammet ikke kø<strong>be</strong>s<br />
som færdigt produkt, men skal udvikles til formålet. Programmet integrerer flow- og<br />
niveaumålingerne til et samlet indløbs- hhv. udløbsflow, og generer et styresignal (event<br />
signal). For <strong>at</strong> igangsætte udtagning af delprøver sendes styresignalet via digitale udgange til<br />
au<strong>to</strong>samplerne. PH-Consult har de fornødne faglige kompetencer til <strong>at</strong> kunne udvikle<br />
styreprogrammet.<br />
Signalhåndteringsenheden afsender endvidere e-mail om anlæggets driftstilstand, herunder<br />
hvornår prøvetagerne er ved <strong>at</strong> være fyldte. D<strong>at</strong>a sendes en gang i døgnet via e-mail.<br />
Via fjernskrivebordsfunktion eller ftp kan d<strong>at</strong>a downloades samlet.<br />
Måler Signaler Type Ind-/udgang<br />
Flowmålere, 2 indløb, 3 udløb 5 digital Indgang<br />
Niveauføler, ultralyd, indløb 1 analog Indgang<br />
Trykmåler, vandstand, bassin 1 analog Indgang<br />
Temper<strong>at</strong>urmåler, indbygget i pH elektrode 1 analog indgang<br />
Ilt sensor 1 analog indgang<br />
pH sensor 1 analog indgang<br />
Turbiditet sensor 1 analog indgang<br />
Prøvetagere, alle, styring af udtagning af delprøve 4 digital udgang<br />
Prøvetager, indløb, start program 1 digital udgang<br />
Sum digital indgang 5 digital indgang<br />
Sum digital udgang 5 digital udgang<br />
Sum analog indgang 6 analog indgang<br />
Ta<strong>be</strong>l 2: Signalhåndtering i d<strong>at</strong>aopsamlings- og styringsenheden.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 14<br />
2.5 Signalkabler og strømforsyning<br />
Der fremføres følgende signalkabler og forsyningskabler:<br />
• Prøvetagere: Der fremføres 230 VAC forsyningsspænding. Der fremføres et skærmet<br />
signalka<strong>be</strong>l med 4 ledere (mindst 4x1 mm 2 med skærm), fra styrings- og<br />
transmissionsst<strong>at</strong>ionen til hver prøvetager<br />
• Flowmålere: Der fremføres et KROHNE DS 300 signalka<strong>be</strong>l fra styrings- og<br />
transmissionsst<strong>at</strong>ionen til hver flowmåler<br />
• Niveaumåler: Der fremføres et skærmet signalka<strong>be</strong>l med mindst 4 ledere (mindst 4x0,75<br />
mm 2 med skærm) fra styrings- og transmissionsst<strong>at</strong>ionen til niveaumåleren.<br />
• Målest<strong>at</strong>ion (jf. figur 10): Fra styrings- og transmissionsst<strong>at</strong>ionen til målest<strong>at</strong>ionen<br />
fremføres der 3 styk IQ sensor ka<strong>be</strong>l samt tryktransducer med tryktransducerka<strong>be</strong>l.<br />
Tryktransduceren leveres med fastmonteret ka<strong>be</strong>l i den ønskede længde.<br />
2.6 Udtagning og analyse af vandprøver<br />
Hver prøvetager distribuerer prøverne i de 24 prøveflasker. Der udtages 10 delprøver af 100 ml til<br />
hver flaske. En delprøve udtages hver gang 20 m 3 vand har passeret indløbs- hhv.<br />
udløbsflowmåleren, dog ikke hyppigere end 1 gang hvert minut, idet prøvetageren ikke kan udtage<br />
prøver hyppigere end dette. Baseret på lokale regnmålinger fra SVK regnmålersystemet, indtræffer<br />
sidstnævnte situ<strong>at</strong>ion i gennemsnit 53 minutter om året. Prøver hjemhentes mindst en gang om<br />
måneden, hvorefter prøvetageren nulstilles.<br />
Det planlægges <strong>at</strong> afhente prøver hver 2-4 uger, hvilket med den valgte indstilling for<br />
prøvetagningen <strong>be</strong>tyder, <strong>at</strong> gentagelsesperioden for fyldning af indløbsprøvetageren på mindre end<br />
2 uger er 0,48 år. Gentagelsesperioden for fyldning af indløbsprøvetageren på mindre end 1 uge er<br />
2,4 år.<br />
Afhængig af analyseomfang puljes vandet fra forskellige regnhændelser før analyse.<br />
Prøverne bringes enten direkte til analyse eller fryses ned med henblik på senere analyse.<br />
2.7 De enkelte bygningsdele<br />
Alle brønde og skure sikres mod uau<strong>to</strong>riseret adgang. Brønde med prøvetagere,<br />
tilløbsbrønden samt styrings- og transmissionsst<strong>at</strong>ionen skal have gode adgangsforhold,<br />
dvs. aflåste låger eller aflåste, lette dæksler.<br />
Kabler føres i førerør således <strong>at</strong> der eventuelt kan trækkes ekstra kabler eller udskiftes<br />
kabler i tilfælde af brud.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 15<br />
Figur 11: Oversigt over placering af måleudstyr, prøvetagningsudstyr og føring af transmissionskabler.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 16<br />
3. Udførsel af bassinanlæg<br />
3.1 Bassinfunktion<br />
3.1.1 Dimensionering af bassinvolumener<br />
Bassinet skal dimensioneres og udformes med henblik på en optimal fjernelse af uønskede<br />
st<strong>of</strong>fer i regnafstrømningen. Derudover skal bassinet have en hensigtsmæssig hydraulisk<br />
funktion.<br />
Bassinets funktionelle dele skal udformes så skader i forbindelse med oversvømmelse<br />
minimeres.<br />
En fundamental designparameter i forbindelse med et vådt regnvandsbassin er størrelsen af<br />
det permanente volumen. Volumenet kan indledningsvist <strong>be</strong>regnes på baggrund af følgende<br />
forhold:<br />
• Arealforhold baseret på en forudsætning om vandstandsvari<strong>at</strong>ion mellem 1 og 2 m.<br />
Optimal rensegrad opnås med et arealforhold på mellem 200-250 m 2 /ha. For den givne<br />
lokalitet er areal<strong>be</strong>hovet 2280-2850 m 2<br />
• Kendskab til medianregnen og en empirisk rensegrad baseret på det forhold <strong>at</strong> det for<br />
st<strong>of</strong>fer med akkumulerende effekter er væsentlig for rensningen også <strong>at</strong> kunne fjerne<br />
st<strong>of</strong>fer ved mindre hændelser. Rensninger på op til 70 % af P<strong>to</strong>t og TSS giver et<br />
volumen<strong>be</strong>hov på ca. 240 m 3 /ha, svarende til ca. 2660 m 3 for lokaliteten<br />
• Tørvejrsperiodens varighed baseres på det forhold <strong>at</strong> rensningen foregår i de<br />
tørvejrsperioder der afgrænser regnhændelserne. Der foretages en analyse af<br />
tørvejrsperioder i en his<strong>to</strong>risk regnserie. Ud fra en ønsket opholdstid, dvs.<br />
minimumsværdi for rensegrad og en fastlæggelse af gentagelsesperiode for<br />
overskridelse af kriteriet kan volumenet <strong>be</strong>regnes. Typisk accepteres en overskridelse af<br />
tørvejrsperioden 2-4 gange om året. For Odense er <strong>be</strong>regnet forhold som vist i figur 12.<br />
Vælges en gentagelsesperiode på 3 mdr. for overskridelse (dvs. kortere opholdstid)<br />
<strong>be</strong>regnes et permanent volumen på ca. 2930 m 3<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 17<br />
Regndybde [mm]<br />
80<br />
75<br />
70<br />
65<br />
60<br />
55<br />
50<br />
45<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
Alle regn over 3 mm 1979-2005, 28186<br />
10<br />
0 24 48<br />
Tørvejr mellem regn [timer]<br />
72 96<br />
Figur 12: Sammenhæng mellem regndybde, tørvejsperiodens længde og gentagelsesperiode for<br />
overskridelse for nedbør fra SVK måler 28186. I ta<strong>be</strong>llen er vist volumener for <strong>at</strong> opnå en opholdstid<br />
på 48 timer.<br />
PH-Consult Marts 2007<br />
3 år<br />
2 år<br />
1 år<br />
6 mdr<br />
4 mdr<br />
3 mdr<br />
De indledende <strong>be</strong>regninger viser et bassin<strong>be</strong>hov som vist i ta<strong>be</strong>l 3.<br />
Me<strong>to</strong>de Bassinvolumen<br />
[m 3 ]<br />
Areal<strong>be</strong>hov 2280-2850<br />
Medianregn 2660<br />
Tørvejrsperiodens længde 2930<br />
Ta<strong>be</strong>l 3: Volumenstørrelse estimeret på baggrund af forskellige me<strong>to</strong>der.<br />
Tørvejrsperiodens<br />
længde<br />
3 mdr<br />
4 mdr<br />
6 mdr<br />
De tre me<strong>to</strong>der giver volumener i samme størrelsesorden. Af hensyn til pladsmangel på den<br />
valgte lokalitet an<strong>be</strong>fales <strong>at</strong> anvende et bassin på ca. 2000 m 3 og en vandstand på ca. 1,45<br />
m.<br />
Det nødvendige magasineringsvolumenen for n=5 er <strong>be</strong>regnet til ca. 1300 m 3 . I kombin<strong>at</strong>ion<br />
med det permanente volumen (h=1,45 m) <strong>be</strong>regnes maks. vandstand <strong>at</strong> blive ca. 0,55 m<br />
over niveau af det permanente vandspejl. Overløbsmængden <strong>be</strong>regnes til ca. 2700 m 3 /år og<br />
n=5 svarende til <strong>at</strong> ca. 95 % af afstrømningen føres gennem i bassinet.<br />
1 år<br />
2 år<br />
3 år<br />
Bassin vol.<br />
[mm]<br />
25.8<br />
29.8<br />
34.2<br />
42.4<br />
53.4<br />
62.2
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 18<br />
3.1.2 St<strong>of</strong>fjernelse i bassinet<br />
Til dokument<strong>at</strong>ion af bassinets renseeffekt ved det reducerede bassinvolumen, er der<br />
gennemført fuldt dynamiske <strong>be</strong>regninger af st<strong>of</strong>fjernelsen i bassinet. Beregningerne er<br />
baseret på samme regnserie som anvendt til analyse af oplandet samt de i ta<strong>be</strong>l 1 listede<br />
st<strong>of</strong>koncentr<strong>at</strong>ioner. St<strong>of</strong>fjernelsen i sandfiltre og sorptionsfiltre er ikke medtaget i<br />
<strong>be</strong>regningerne, idet dimensioneringen i afsnit 3.1.1 alene baserer sig på funktionen af et<br />
traditionelt vådbassin. Result<strong>at</strong>erne af <strong>be</strong>regningerne fremgår af ta<strong>be</strong>l 4.<br />
St<strong>of</strong> Årsmiddel tilløb Årsmiddel udløb Renseeffekt<br />
SS 4363 kg 572 kg 879 %<br />
N 109,1 kg 85,6 kg 22 %<br />
P 27,3 kg 10,2 kg 63 %<br />
Pb 1,091 kg 0,268 kg 75 %<br />
Cu 1,091 kg 0,571 kg 48 %<br />
Zn 21,82 kg 6,00 kg 73 %<br />
Cd 0,0818 kg 0,0382 kg 53 %<br />
PAH 0,098 kg 0,013 kg 86 %<br />
Ta<strong>be</strong>l 4: Forventet renseeffekt for udvalgte st<strong>of</strong>fer.<br />
Tages effekten af de yderligere rensetrin i <strong>be</strong>tragtning, vurderes det <strong>at</strong> renseeffekten er fuldt<br />
tilfredsstillende med det valgte bassinvolumen.<br />
3.2 Bassinudformning og -design<br />
En principskitse af et længdesnit gennem anlægget er vist i figur 13.<br />
Figur 13: Principskitse, længdesnit.<br />
Ved design af våde regnvandsbassiner skal de partikulære forureningsst<strong>of</strong>fer kunne nå <strong>at</strong><br />
bundfældes i mellemliggende tørvejrsperioder, hvor vandet tilbageholdes i bassinerne. Ved<br />
kraftigere regnhændelser strømmer vandet derimod igennem bassinet med en reduceret<br />
st<strong>of</strong>fjernelse til følge.<br />
I det afstrømmende regnvand er koncentr<strong>at</strong>ionen af partikler typisk så lille, <strong>at</strong><br />
sediment<strong>at</strong>ionen af partikler i regnvandsbassiner sker uhindret. I stillestående vand vil det<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 19<br />
<strong>be</strong>tyde, <strong>at</strong> partiklernes sediment<strong>at</strong>ionshastighed primært afhænger af partiklernes densitet,<br />
størrelse og form. I virkelige bassiner vil partiklernes sediment<strong>at</strong>ionshastighed dog også<br />
være påvirket af de hydrauliske forhold, idet vandet i et regnvandsbassin, pga.<br />
vindpåvirkninger og gennemstrømning, sjældent er helt stillestående.<br />
Rodfæstede vandplanter er <strong>of</strong>te integreret i designet af våde regnvandsbassiner. I tilfælde,<br />
hvor sådanne planter ikke har været tænkt ind i designfasen, vil de alligevel typisk kolonisere<br />
bassinernes lavvandede områder. De rodfæstede vandplanter inddeles i undervandsplanter,<br />
der vokser under vandoverfladen, og rørsumps- og flydebladsplanter, hvor en del af<br />
planterne stikker op igennem vandoverfladen.<br />
Både undervandsplanter og rørsumps- og flydebladsplanter bidrager til en for<strong>be</strong>dret rensning<br />
af regnvandet, idet de er i stand til <strong>at</strong> optage opløste forureningsst<strong>of</strong>fer. Derudover vil de<br />
rodfæstede vandplanter også kunne adsor<strong>be</strong>re finpartikulære forureningsst<strong>of</strong>fer. I tillæg til en<br />
for<strong>be</strong>dret rensning kan de rodfæstede planter også bidrage til <strong>at</strong> give regnvandsbassinerne<br />
et indtryk af et semi-n<strong>at</strong>urligt vådområde med en bredzone domineret af rørsump og et å<strong>be</strong>nt<br />
vandspejl længere fra land. Udbredelsen af de rodfæstede vandplanter kan kontrolleres ved<br />
<strong>at</strong> kontrollere vanddybden i regnvandsbassinet. Rodfæstede vandplanter vil normalt<br />
kolonisere områder med vanddybder på mellem 0,3 og 1 meter.<br />
Ved <strong>at</strong> filtrere udløbsvandet fra det våde regnvandsbassin igennem et porøst medie, som<br />
f.eks. kvartssand, vil partikulært m<strong>at</strong>eriale effektivt kunne tilbageholdes. Under filtrering vil<br />
der ske en afsætning af st<strong>of</strong> på filterets overflade, hvilket med tiden resulterer i, <strong>at</strong> de<br />
hydrauliske egenska<strong>be</strong>r forringes.<br />
Visse m<strong>at</strong>erialer har vist sig <strong>at</strong> kunne binde en lang række forureningsst<strong>of</strong>fer. Bl.a. kan<br />
kalkholdige m<strong>at</strong>erialer, som marmor, kalksten, dolomit og skaller fra marine organismer,<br />
effektivt adsor<strong>be</strong>re opløst fosfor. Ligeledes kan forskellige metaloxider og -hydroxider<br />
adsor<strong>be</strong>re fosfor og tungmetaller. Valget af filtermedie afhænger af en lang række<br />
parametre, bl.a. hastigheden hvormed soptionsprocesserne foregår og mediets samlede<br />
sorptionskapacitet. Sorptionshastigheden <strong>be</strong>stemmer hvor lang kontakttid, der er nødvendig<br />
for <strong>at</strong> opnå en tilfredsstillende st<strong>of</strong>fjernelse i filteret, og vil typisk være den<br />
dimensionsgivende parameter. Det er n<strong>at</strong>urligvis ønskeligt <strong>at</strong> sorptionsprocessen foregår så<br />
hurtigt som muligt, hvorved den nødvendige kontakttid reduceres. Ved filtrering igennem<br />
kalkm<strong>at</strong>erialer vil der normalt ske en forøgelse vandets pH værdi. Det er vigtigt <strong>at</strong> dette<br />
forhold tages i <strong>be</strong>tragtning, således <strong>at</strong> neg<strong>at</strong>ive effekter i recipienten undgås. Der må<br />
forventes, <strong>at</strong> fastmedie-filterets renseeffektivitet og hydrauliske egenska<strong>be</strong>r ændres med<br />
tiden.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 20<br />
En skitsetegning af bassinudformningen er vist i figur 14.<br />
Ø800<br />
Sti<br />
Sorptionsfiltre<br />
2.000 m 3 Sandfang Sandfiltre<br />
permanent volumen<br />
Ø800<br />
Ø800<br />
Figur 14: Skitsetegning af bassinudformning.<br />
3.2.1 Indløbskonstruktion<br />
overløb<br />
Indløbskonstruktionen <strong>be</strong>står af følgende dele, se figur 15:<br />
1) Nye ledninger (ø800) over ca. 95 m, vist med rødt i figur 14.<br />
2) Samlebrønd samt målebrønd til <strong>be</strong>stemmelse af indløbskoncentr<strong>at</strong>ioner<br />
3) Overløb i kote 26,95 m over ca. 1,5 m med tilhørende måling af overløbshøjden.<br />
Overlø<strong>be</strong>t ledes til bassin gennem en Ø1500.<br />
4) Sandfang til opsamling af partikler så flowmålinger ikke forstyrres, min 10,2 m 3 .<br />
Flowmåling vha. en Ø150 og Ø500 flowmåler<br />
5) Kampesten til energidispersion<br />
1500 mm<br />
1500 mm<br />
1500 mm<br />
Overløbskant,<br />
justerbar<br />
Ø150<br />
Flowmåler Ø150<br />
Det lille rør føres retur<br />
til indlø<strong>be</strong>t af Ø500<br />
Sandfang<br />
6500 mm<br />
5000 mm<br />
Ultralydsmåler<br />
Ø500<br />
Ø800<br />
Flowmåler<br />
Ø500<br />
Overløb i kote 26,95<br />
Højdemåling<br />
Ø1200<br />
Samlebrønd<br />
Ø800<br />
2500 mm<br />
Overløbskant,<br />
justerbar<br />
Fredet<br />
PH-Consult Marts 2007<br />
Ø1500<br />
Overløbsrør<br />
Figur 15: Skitse af indløbskonstruktion. Ultralydsmåler placeres cirka midt i sandfang.<br />
Kampesten
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 21<br />
Ad 1<br />
Vandet ledes til bassinet fra brønd F81R370 og F81R480, se figur 16. Maksimal bundkote,<br />
24,94 m (DNN), er <strong>be</strong>stemt ud fra bundkoten på F81R480 og et fald på ca. 6 ‰ indtil<br />
samlebrønden. Ledningerne er delvist vandfyldte.<br />
26,0 m<br />
24,94 m<br />
PH-Consult Marts 2007<br />
6 ‰ fald<br />
25,02 m<br />
6 ‰ fald<br />
25,13 m<br />
Figur 16: Oversigt over koteforhold i det eksisterende system, samt nye ledningsføringer.<br />
Det permanente vandspejl er i kote 26,39 m (DNN). Det <strong>be</strong>tyder, <strong>at</strong> der altid vil stå vand i<br />
tillø<strong>be</strong>t til bassinet, se figur 17.<br />
[m]<br />
32.5<br />
32.0<br />
31.5<br />
31.0<br />
30.5<br />
30.0<br />
29.5<br />
29.0<br />
28.5<br />
28.0<br />
27.5<br />
27.0<br />
26.5<br />
26.0<br />
25.5<br />
25.0<br />
24.5<br />
24.0<br />
F81R520<br />
F81R510<br />
F81R490<br />
F81R480<br />
F81R841<br />
Sandfang<br />
F81R370<br />
0.0 50.0 100.0 150.0 200.0 250.0 300.0 350.0<br />
Figur 17: Permanent vandspejl er vist med blåt. Koten er 26,39 m (DNN).<br />
F81R380<br />
F81R390<br />
[m]
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 22<br />
Volumen i systemet opstrøms indlø<strong>be</strong>t som funktion af højden på vandspejlet er vist i figur<br />
18. Kote 24,94 m er højst mulige kote på tillø<strong>be</strong>t og vælges vandspejlet <strong>at</strong> stå i denne kote er<br />
ledninger <strong>to</strong>mme mellem regn. I kote 26,39 m er der ca. 80 m 3 som skal tømmes ud ved<br />
tilsyn. Med en pumpe på 10 l/s vil det tage ca. 2 timer <strong>at</strong> pumpe tillø<strong>be</strong>t tørt.<br />
Volumen i system [m 3 ]<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
24,5 25 25,5 26 26,5 27<br />
Vandspejlskote i bassin [m]<br />
Figur 18: Volumen i ledningen som funktion af højden på vandspejlet.<br />
Vælges vandspejlet <strong>at</strong> skulle være dy<strong>be</strong>re end kote 26,39 m skal der fjernes en del mere<br />
jord, se figur 19. Fx. skal der fjernes over 5000 m 3 mere jord ved en sænkning på 1 m.<br />
Jordbalance [m³]<br />
14000<br />
13000<br />
12000<br />
11000<br />
10000<br />
9000<br />
8000<br />
7000<br />
23.6 23.8 24 24.2 24.4 24.6 24.8<br />
Bundkote i bassin [m]<br />
Figur 19: Jordbalance for udgravning ved forskellige koter på bunden af bassinet.<br />
Ad 2<br />
Det an<strong>be</strong>fales <strong>at</strong> vandet ledes tangentielt ind og vandprøver udtages i midten. Der bør<br />
anvendes aktiv omrøring, fx i form af luftindblæsning. Der skal tages hensyn til mængden af<br />
stillestående vand ved analyse af prøver, se evt. punkt 1.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 23<br />
Ad 3<br />
Overløb ved indløb skal være i kote 26,95 m (DNN) samt have en længde på min. 1,5 m.<br />
Dette er en afvejning mellem opstuvning opstrøms samt et ønske om <strong>at</strong> kunne føre mest<br />
muligt af tillø<strong>be</strong>t gennem en flowmåler, se punkt 4 for nærmere forklaring. Der <strong>be</strong>regnes<br />
vand på terræn opstrøms målebrønden hvert 2. år i måleperioden. For regn med højere<br />
gentagelsesperioder forventes et fald i stuvningsniveauet i forhold til i dag.<br />
Vandet fra overlø<strong>be</strong>t ledes til bassin gennem en Ø1500. Dimension fasts<strong>at</strong> ud fra et ønske<br />
om <strong>at</strong> lede alt vand denne vej til bassinet efter endt måleperiode.<br />
Forventet antal overløb/år til bassin er <strong>be</strong>regnet til 12 med en årligt aflastet vandmængde på<br />
ca. 3200 m 3 , svarende til ca. 5 % af tillø<strong>be</strong>t.<br />
Stuvningskurver opstrøms indlø<strong>be</strong>t samt gentagelsesperioder for stuvning til terræn er vist i<br />
figur 20. Bemærk der er anvendt en hydrologisk reduktionsfak<strong>to</strong>r på 1,0.<br />
Figur 20: Stuvningsniveau og gentagelsesperioder for stuvning til terræn opstrøms bassin.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 24<br />
Ad 4<br />
Der vælges <strong>at</strong> anvende elektromagnetiske flowmålere (EMF). Der måles på fuldtlø<strong>be</strong>nde rør.<br />
Ved valg af dimension på flowmåler bør følgende overvejes:<br />
• Prisen stiger med diameteren og man skal derfor overveje <strong>at</strong> måle peakværdier gennem<br />
et overløb, se figur 21 for fordeling af indløbsflow<br />
%<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
2<br />
Overløb<br />
1<br />
Andel af tid Andel af volumen<br />
Flowmåler til høje vandføringer<br />
0.5<br />
0.3<br />
0.2<br />
0.1<br />
0.09<br />
0.08<br />
Flowmåler til lave vandføringer<br />
Vandføring [m³/s]<br />
0.07<br />
0.06<br />
0.05<br />
0.04<br />
0.03<br />
0.02<br />
0.01<br />
0.005<br />
0.002<br />
Figur 21: Fordeling af flow til bassinet. Beregnet fra 1979-2005.<br />
• Hastigheden gennem flowmåleren skal være tilstrækkelig s<strong>to</strong>r. På figur 22 ses<br />
karakteristikker af målere fra ABB. Ved hastigheder over 0,5 m/s er fejlen mindst.<br />
Endress og Hauser an<strong>be</strong>faler hastigheder omkring 2 m/s. På grund af de s<strong>to</strong>re<br />
usikkerheder ved lave hastigheder bør der anvendes <strong>to</strong> koblede flowmålere til måling af<br />
hhv. høje og lave vandføringer<br />
Figur 22: D<strong>at</strong>a for flowmålere fra ABB.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 25<br />
• Opstuvning/trykhøjde. Trykta<strong>be</strong>t gennem flowmåleren skal afvejes mod accepta<strong>be</strong>l<br />
opstuvning opstrøms<br />
Ud fra overstående an<strong>be</strong>fales det <strong>at</strong> anvende en Ø500 måler koblet med en Ø150 måler.<br />
Dette i kombin<strong>at</strong>ion med et overløb i kote 26,95 m sikrer <strong>at</strong> der opnås en tilstrækkelig<br />
nøjagtig <strong>be</strong>stemmelse af indløbsflowet (95 % af tillø<strong>be</strong>t måles gennem EMF og kun 5 %<br />
måles via overlø<strong>be</strong>t).<br />
Det <strong>be</strong>regnede flow gennem målere er vist i figur 23.<br />
Qmax (m3/s)<br />
0.6<br />
0.5<br />
0.4<br />
0.3<br />
0.2<br />
0.1<br />
0<br />
25-01-79<br />
25-01-81<br />
25-01-83<br />
25-01-85<br />
25-01-87<br />
Flowmåler, Ø500<br />
Figur 23: Flow gennem flowmåler. Beregnet for perioden 1979-2005.<br />
25-01-89<br />
25-01-91<br />
25-01-93<br />
For <strong>at</strong> sikre stabile forhold omkring målerne bør de placeres koblet som vist i figur 24.<br />
1,5 m 1 m<br />
Ø150<br />
Ø500<br />
5 m<br />
Figur 24: Længder før og efter målere.<br />
25-01-95<br />
PH-Consult Marts 2007<br />
25-01-97<br />
2,5 m<br />
Sandfanget er dimensioneret ud fra følgende kriterier:<br />
• Partikler som ellers ville sedimentere ved flowmåleren ved en givet hastighed skal<br />
bundfældes i sandfanget. Det vil sige <strong>at</strong> de kritiske forskydningsspændinger, som lige<br />
ne<strong>to</strong>p holder en partikel som ikke er bundfældet i sandfanget i <strong>be</strong>vægelse, <strong>be</strong>regnes.<br />
Værdier er <strong>be</strong>regnet ud fra S<strong>to</strong>ke’s lov og Shields parameter (”Sediment Transport”,<br />
Zhou Liu, Aalborg Universitet, 2001)<br />
• Sandfanget skal være s<strong>to</strong>rt nok til <strong>at</strong> det ikke skal tømmes for <strong>of</strong>te. Her antages en<br />
tømningsfrekvens på 1 gang årligt for accepta<strong>be</strong>lt<br />
Anvendes en Ø500 flowmåler <strong>be</strong>regnes aktuelle og kritiske forskydningsspændinger (τ) som<br />
vist i figur 25 ved et sandfang på 4 m 3 . Bemærk <strong>at</strong> de aktuelle forskydningsspændinger ved<br />
høje hastigheder er tilstrækkelige til <strong>at</strong> holde ledningen ren. Ved lave hastigheder holdes<br />
25-01-99<br />
25-01-01<br />
25-01-03<br />
25-01-05
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 26<br />
ledningen ikke ren (under ca. 50 l/s). Ved disse vandføringer anvendes Ø150 flowmåler.<br />
Udformningen af sandfanget har s<strong>to</strong>r <strong>be</strong>tydning for bundfældningen.<br />
Forskydningsspænding [N/m²]<br />
Forskydningsspænding [N/m²]<br />
5<br />
4.5<br />
4<br />
3.5<br />
3<br />
2.5<br />
2<br />
1.5<br />
1<br />
0.5<br />
0<br />
0 0.2 0.4 0.6 0.8 1<br />
5<br />
4.5<br />
4<br />
3.5<br />
3<br />
2.5<br />
2<br />
1.5<br />
1<br />
0.5<br />
τ aktuel<br />
Vandføring [m³/s]<br />
τ aktuel<br />
τ kritisk<br />
0<br />
0 2 4 6 8 10<br />
Vandføring [m³/s]<br />
τ kritisk<br />
Figur 25: Aktuelle og kritiske forskydningsspændinger ved et sandfang på 10,2 m 3 , heraf 4 m 3<br />
sediment<strong>at</strong>ionsvolumen og 6,4 m 3 lagervolumen. Øverst er vist for Ø500 flowmåler, nederst for Ø150<br />
flowmåler.<br />
Medtages tømningsfrekvensen <strong>be</strong>regnes sandfangets størrelse til min. 10,2 m 3 . Størrelse er<br />
<strong>be</strong>regnet ud fra værdier vist i ta<strong>be</strong>l 5. Det antages <strong>at</strong> ca. 200 g TSS/m 3 bliver tilbageholdt.<br />
Sedimentproduktion pr år: 11.100 kg/år<br />
Våd massefylde af dette sediment (gæt) 1800 kg/m 3<br />
(sedimentproduktion i m 3 /år) 6,2 m 3 /år<br />
Tømmes en gang om året, ca.<br />
(sediment<strong>at</strong>ionsvolumen + lagervolumen) 10,2 m 3<br />
Ta<strong>be</strong>l 5: Estimering af sandfang ud fra accepta<strong>be</strong>l tømningsfrekvens.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 27<br />
3.2.2 Bassinet<br />
Bassinet skal indpasses <strong>be</strong>dst muligt i det eksisterende terræn.<br />
Ud fra dimensioneringspraksis i Odense skal søen udføres med et skråningsanlæg med en<br />
hældning 1:5. På grund af pladsmangel kan det accepteres <strong>at</strong> anlæggets sydlige del<br />
udformes med en hældning 1:3. En modeloversigt af bassinet er vist i figur 26. Der er indlagt<br />
en sti på dæmningen langs søen (4 m bred).<br />
Figur 26: 3d model af området.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 28<br />
Den geometriske udformning (horisontalt plan) af bassinet med tilhørende tværsnit er vist i<br />
figur 27. Kronekant er lagt i kote 27,15 m (DNN).<br />
h [m]<br />
h [m]<br />
30<br />
29<br />
28<br />
27<br />
26<br />
25<br />
24<br />
-10 0 10 20 30 40<br />
30<br />
29<br />
28<br />
27<br />
26<br />
25<br />
24<br />
2<br />
Vs p Max vs p<br />
3<br />
-10 -5 0 5 10 15 20 25 30 35<br />
1<br />
1<br />
2<br />
2<br />
Vsp Max vsp<br />
3<br />
3<br />
4<br />
4<br />
5<br />
5<br />
6<br />
6<br />
PH-Consult Marts 2007<br />
h [m]<br />
h [m]<br />
h [m]<br />
30<br />
29<br />
28<br />
27<br />
26<br />
25<br />
24<br />
4<br />
-10 0 10 20 30 40 50<br />
30<br />
29<br />
28<br />
27<br />
26<br />
25<br />
24<br />
5<br />
Vsp Max vsp<br />
-20 -10 0 10 20 30 40 50<br />
30<br />
29<br />
28<br />
27<br />
26<br />
25<br />
24<br />
Vsp Max vsp<br />
6<br />
-20 -10 0 10 20 30 40<br />
Vsp Max vsp<br />
Figur 27: Tværsnitspr<strong>of</strong>iler. Skelgrænse samt kant af eksisterende sti er vist med lodrette linier.
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 29<br />
En oversigt af den planlagte <strong>be</strong>plantning i bassinet er vist i figur 28. Der skal være min 25 cm<br />
vækstlag over membranen på skråninger under det permanente vandspejl.<br />
Figur 28: Beplantning.<br />
Beplantningen af anlægget foretages under hensyntagen til anlæggets funktion og drift, og<br />
således <strong>at</strong> anlægget kommer til <strong>at</strong> fremstå som en ’n<strong>at</strong>urlig habit<strong>at</strong>’ der falder ind i, og delvist<br />
afskærmer for, omgivelserne.<br />
Type I: Områderne af bassinet hvor vandet skal infiltrere gennem et sandfilter plantes<br />
pottede Tagrør i en tæthed af 4 pr kvadr<strong>at</strong>meter. De pottede planter plantes direkte i<br />
filtergruset i den klump hvori de bliver leveret (pottede frøplanter i 1.4 liters potter).<br />
Type II: I den bagerste (sydlige) del af anlægget plantes rel<strong>at</strong>iv s<strong>to</strong>re og robuste sumpplanter<br />
således <strong>at</strong> de kan virke som en afskærmning mod det bagvedliggende område. Mulige arter<br />
er Tagrør, Dunhammer, Sø-Kogleaks, Pindsvineknop, mv.. Der plantes fra -20 cm til + 30 cm<br />
i forhold til det permanente vandspejlsniveau. Tæthed ca. 4 per kvadr<strong>at</strong>meter.<br />
Type III: I den del af anlægget der vender om mod stien plantes sumpplanter med lavere<br />
vækst og evt. smukke blomster. Planterne plantes i grupper (længder af bredden på 10-15<br />
m). Arter vil afhænge af hvad der er tilgængeligt. Mulige arter inkluderer Gul Iris,<br />
Pindsvineknop, Næb-star, Lyse-siv, Kær-Mysse, Brudelys, Pilblad mv. Plantedybde fra -15<br />
cm til +15 cm. Tæthed: 4 til 10 pr kvadr<strong>at</strong>meter afhængig af art.<br />
Type IV: I den dy<strong>be</strong> del af bassinet i midten af anlægget etableres en <strong>be</strong>stand af Åkander.<br />
Endelig <strong>be</strong>plantningsplan udar<strong>be</strong>jdes efter en <strong>be</strong>sigtigelse af lokaliteten og når der er<br />
fremskaffet inform<strong>at</strong>ion om hvilke arter der kan kø<strong>be</strong>s.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 30<br />
3.2.3 Udløbskonstruktion<br />
Det er valgt <strong>at</strong> anvende tre forskellige sandfiltre i udlø<strong>be</strong>t, se figur 29:<br />
• 30 m filter i skråning<br />
• Cirkulært lodret filter, 4xØ500<br />
• 100 m 2 vandret filter i niveau med vandspejl<br />
4 x Ø500 - lodrette filtre<br />
Ø80 flowmålere i ventilbrønd<br />
30 m filter i skråning<br />
100 m 2 i niveau med vandspejl<br />
Figur 29: Placering og størrelse af sandfiltre i forbindelse med udløb fra bassinet.<br />
En principskitse over opbygningen af de enkelte filtre er vist i figur 30.<br />
1,45 m<br />
Dh=55 cm<br />
Dh=55 cm<br />
Sorptionsm<strong>at</strong>eriale<br />
Grus<br />
drænrør<br />
Grus<br />
Sorptionsm<strong>at</strong>eriale<br />
Vandspejl<br />
Grus<br />
Figur 30: Principskitse af sandfiltre.<br />
Ø200<br />
30 cm<br />
drænrør<br />
Jord<br />
Geotextil/<br />
Rustfrit stålnet<br />
Vandspejl<br />
Sorptionsm<strong>at</strong>eriale Sorptionsm<strong>at</strong>eriale<br />
PH-Consult Marts 2007<br />
Jord<br />
Drænrør<br />
Grus Grus<br />
Plastrør<br />
Jord<br />
Geotextil/<br />
Rustfrit stålnet
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 31<br />
Størrelsen af filtrene er fastlagt på baggrund af målinger af den hydrauliske ledningsevne i<br />
filtre fra bassiner med 20 års drift. På grund af tilklokningseffekten er dette estim<strong>at</strong> på den<br />
sikre side.<br />
Filtre er dimensioneret efter en lækagefak<strong>to</strong>r baseret på filtertype, en maksimal<br />
udløbsvandføring på 25 l/s samt en maksimal vandstand på 0,55 m. Det antages <strong>at</strong> den<br />
største permeabilitet opnås i det lodrette filter, mens den laveste vil måles gennem det<br />
vandrette filter, som vil være delvist vanddækket, mens det lodrette filter samt filter i<br />
skråningen vil tørre ud mellem regnhændelserne.<br />
Den forventede Q/h-rel<strong>at</strong>ion i udlø<strong>be</strong>t er vist i figur 31.<br />
l/s<br />
70,00<br />
60,00<br />
50,00<br />
40,00<br />
30,00<br />
20,00<br />
10,00<br />
0,00<br />
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1<br />
h [m]<br />
Figur 31: Udløbsvandføring fra de tre filtre.<br />
Vandret filter<br />
Filter i skråning<br />
Lodret filter<br />
Sum<br />
Udlø<strong>be</strong>t fra de tre filtre samles i et bygværk, hvor det skal være muligt <strong>at</strong> kunne styre aflø<strong>be</strong>t<br />
gennem ventiler, se figur 32. Der etableres tre Ø80 flowmålere til måling af vandføring fra de<br />
tre forskellige filtertyper. Flow skal kunne måles for de enkelte sandfilter samt for det<br />
samlede udløbsflow. Der skal desuden være mulighed for <strong>at</strong> udtage vandprøver. Bygværket<br />
skal udføres under hensyntagen til minimering af energitab, og alle rør fra sandfiltre til<br />
flowmålere udføres med en indvendig diameter på mindst 110 mm.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 32<br />
Tør brønd<br />
Prøveudtagningstap<br />
Ø80 flowmåler<br />
Fra sandfiltre<br />
Til sorptionsanlæg<br />
Ø315<br />
Ø110<br />
Ø110<br />
Ø110<br />
Ø110<br />
Ø110<br />
Ø40<br />
Til sorptionsanlæg<br />
Ventil<br />
Ø110<br />
Ø40<br />
Figur 32: Principskitse af udløbsbrønd fra sandfiltre.<br />
Udløbsvandføringen <strong>be</strong>regnet for perioden 1979-2005 er vist i figur 33.<br />
qmax (l/s)<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
25-01-1979<br />
25-01-1981<br />
25-01-1983<br />
25-01-1985<br />
25-01-1987<br />
25-01-1989<br />
25-01-1991<br />
25-01-1993<br />
Figur 33: Udløbsvandføring for perioden 1979-2005.<br />
PH-Consult Marts 2007<br />
25-01-1995<br />
Ø40<br />
25-01-1997<br />
25-01-1999<br />
25-01-2001<br />
25-01-2003<br />
25-01-2005
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 33<br />
Der etableres overløb fra bassinet i kote 26,94 m. Nødvendig kantlængde for regn med<br />
gentagelsesperioder under 5 år er <strong>be</strong>regnet til min. 3 m, mens der for regn med<br />
gentagelsesperioder over 5-10 år <strong>be</strong>regnes en min. længde på 7 m. Valg af kantlængde bør<br />
være en afvejning mellem omkostning ved etablering og evt. skader ved oversvømmelsen.<br />
Overlø<strong>be</strong>t bør placeres nær udlø<strong>be</strong>t. Overløbshøjden skal kunne måles.<br />
3.2.4 Sorptionsfiltre<br />
Filteranlægget <strong>be</strong>står <strong>at</strong> et jordbassin samt en forsøgsdel med 3 filterenheder, se figur 34.<br />
Alle filtre skal være dykket.<br />
Sandfilter<br />
Forsøgsanlæg<br />
Filterm<strong>at</strong>eriale kan udskiftes<br />
2 m 3 2 m 3 2 m 3<br />
Pumper til forsøgsanlæg<br />
Sandfilter<br />
Sandfilter<br />
Figur 34: Oversigtsskitse af sorptionsanlæg.<br />
Sorptionsfilter udført som jordanlæg<br />
40 m 3<br />
Prøveudtagningsbrønd<br />
Vandbremse ca.20-25 l/s<br />
Det vælges <strong>at</strong> dimensionere soprtionsfiltret efter en minimums opholdstid på 10 minutter<br />
(600 sekunder.) Det nødvendige porevolumen bliver derved ca. 12,6 m 3 . Det antages <strong>at</strong><br />
sorptionsmediet har et porevolumen på 0,3. Dermed bliver det aktive volumen 42 m 3 .<br />
PH-Consult Marts 2007<br />
Udløb
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 34<br />
To mulige udformninger af jordanlægget til sorption er vist i figur 35.<br />
Figur 35: Skitse af sorptionsanlæg, 40 m 3 .<br />
Der etableres ydermere et forsøgsanlæg på 6 m 3 fordelt på tre brønde. For <strong>at</strong> kunne styre<br />
indlø<strong>be</strong>t gennem de tre forsøgsbrønde skal der etableres tre pumper med en kapacitet på<br />
ca. 1-2 l/s hver. En oversigt af en forsøgsbrønd er vist i figur 36. Det skal være muligt <strong>at</strong><br />
kunne udskifte sorptionsmediet.<br />
PH-Consult Marts 2007
Life-Treasure bassin ved Hvidkærmosen, Odense 35<br />
Figur 36: Principskitse af demonstr<strong>at</strong>ionsbrønd til sorptionsforsøg.<br />
Rør til og fra det s<strong>to</strong>re sorptionsanlæg udføres med mindst 315 mm indvendig diameter. Rør<br />
til og fra de små sorptionsanlæg udføres med rør på mindst 40 mm indvendig diameter.<br />
For <strong>at</strong> have kontrol over udløbsflowet skal der etableres en vandbremse på ca. 20-25 l/s. Der<br />
skal kunne udtages vandprøver i udlø<strong>be</strong>t, se figur 37.<br />
Sorptionsanlæg<br />
Fra sorptionsanlæg forsøgsdel<br />
Figur 37: Principskitse af udløbsbrønd.<br />
4. Vedligeholdelsesplan<br />
Vandbremse ca. 20-25 l/s<br />
Udtag af prøver<br />
Der opstilles en plan for drift og vedligehold af de enkelte anlæg, herunder redegøres for<br />
hvordan vedligehold skal foregå.<br />
PH-Consult Marts 2007
Change language