tyveri, hittegods og underslæb - advokatfirmaet kåre pihlmann

Advokatfirmaet
KÅRE PIHLMANN
Møderet for Højesteret (H)
• AD tabsrisiko: ved mange domme er der alene stillet krav om, at gerningsmanden har indset, at
dispositionerne medførte tabsrisiko.
• John Larsen i U1996B.180:
”Hvilken grad af risiko, der kræves, afhænger af forbrydelsestypen og graden af
tillidsbrud, således at jo mere kvalificeret tillidsbruddet er, des mindre kræves for at
statuere forsæt.”
Kravet til graden af tabsrisiko må differentieres i forhold til de enkelte forbrydelser:
Lav Høj
Underslæb Mandatsvig/skyldnersvig Bedrageri
• Retspraksis:
U1957.649Ø: ”Advokatfuldmægtig”: (underslæb)
”Selv om det vel efter det foreliggende må antages, at tiltalte har haft en vis rimelig
grund til at tro, at han med videresalg af ”Løjtvedgård” inden for en kortere periode
kunne skaffe kontante midler til veje til indfrielse af lånet i Købmandsbanken og
dermed til frigivelse af kreditforeningsobligationerne, må det tiltrædes, at tiltaltes
tilegnelse af obligationerne må anses som en berigelsesforbrydelse, idet det måtte
have stået tiltalte klart, at han har udsat ejere af obligationerne for en økonomisk
risiko.”
U1970.838V: ”Sparekassedirektøren”: (mandatsvig)
”Idet tiltalte efter sit hidtidige kendskab til Gs økonomi har måttet indse, at der bestod
en betydelig risiko for, at denne kreditydelse ville påføre sparekassen tab, og at han
således ved at tillade gældsforøgelsen handlede mod sparekassens tarv, findes dette
forhold at måtte tilregnes ham som mandatsvig efter straffelovens § 280…”
U1982.667V: Afgørelsen vedrørte både tiltale for bedrageri og underslæb. Tiltalte havde
drevet virksomhed med formidling af fast ejendom i Spanien, og havde i forbindelse med
to salg modtaget beløb, som skulle videresendes til sælgerne i Spanien. Beløbene blev
imidlertid ikke videresendt men forbrugt af tiltalte. Tiltalte havde i forbindelse med sin
virksomhed bestilt og modtaget reklamemateriale hos en række firmaer, for hvilket han
ikke efterfølgende havde betalt:
”Der må stilles større krav til den tabsrisiko, som skal foreligge som forudsætning for
domfældelse for bedrageri i forbindelse med opnåelse af kreditter som de i sagen
omhandlede end til den risiko, som begrunder domfældelse for underslæb, når der
sker forbrug af betroede midler.”