Sikker Havn anbefalinger - Børneulykkesfonden

Til alle lystbådehavne
Denne folder indeholder anbefalinger til opsætning og mærkning af udstyr, der kan begrænse skadevirkningerne
af potentielle drukneulykker, opståede brande, forureningsulykker og personskader på lystbådehavne.
Ingen regler for rednings- og sikkerhedsudstyr
Modsat f.eks. campingpladser findes der i dag ingen regler for hvilket sikkerheds-/redningsudstyr, der skal
være på en lystbådehavn. Anbefalinger til valg og placering af udstyr har derfor længe været efterspurgt af
havne og myndigheder.
Statistikker viser, at der i perioden 2001-2008 døde 552 som følge af drukning i Danmark – heraf druknede
92 personer i forbindelse med færdsel på havn (17 %). Langt størstedelen var mænd (86 %) i alderen 45-74
år, og i 63 % af tilfældene kunne årsagen relateres til alkohol. 14 % af drukneulykkerne blev overværet af
andre på havnen, som til trods for genoplivningsforsøg ikke var i stand til at redde druknedes liv.
Samtidig ligger mange lystbådehavne langt fra den lokale redningsstation, og der kan gå op til 15 min. før
redningsberedskabet er fremme. De første minutter efter en indtruffen ulykke er de vigtigste. Derfor er det
vigtigt, at der på havnen findes udstyr til at yde en førsteindsats indtil redningsberedskabet er fremme, og at
folk på havnen ved hvordan udstyret bruges.
Sikker Havn II
Det er på den baggrund at Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), Dansk Sejlunion, Codan Forsikring
og Børneulykkesfonden, som led i projektet Sikker Havn II, har udarbejdet denne folder. Projektet
er igangsat i 2012, men anbefalingerne er oprindeligt udarbejdet og udgivet i en folder fra 2007, som led i
projektet I Sikker Havn. Denne folder er opdateret i forhold hertil og enkelte anbefalinger er justeret.
2