Sikker Havn anbefalinger - Børneulykkesfonden

Anbefalinger
Til danske lystbådehavne vedr. opsætning og mærkning af:
- Redningsudstyr
- Brandslukningsudstyr
- Forureningsbekæmpelsesudstyr
- Førstehjælpsudstyr
I samarbejde med:
www.sikkerhavn.dk

Til alle lystbådehavne
Denne folder indeholder anbefalinger til opsætning og mærkning af udstyr, der kan begrænse skadevirkningerne
af potentielle drukneulykker, opståede brande, forureningsulykker og personskader på lystbådehavne.
Ingen regler for rednings- og sikkerhedsudstyr
Modsat f.eks. campingpladser findes der i dag ingen regler for hvilket sikkerheds-/redningsudstyr, der skal
være på en lystbådehavn. Anbefalinger til valg og placering af udstyr har derfor længe været efterspurgt af
havne og myndigheder.
Statistikker viser, at der i perioden 2001-2008 døde 552 som følge af drukning i Danmark – heraf druknede
92 personer i forbindelse med færdsel på havn (17 %). Langt størstedelen var mænd (86 %) i alderen 45-74
år, og i 63 % af tilfældene kunne årsagen relateres til alkohol. 14 % af drukneulykkerne blev overværet af
andre på havnen, som til trods for genoplivningsforsøg ikke var i stand til at redde druknedes liv.
Samtidig ligger mange lystbådehavne langt fra den lokale redningsstation, og der kan gå op til 15 min. før
redningsberedskabet er fremme. De første minutter efter en indtruffen ulykke er de vigtigste. Derfor er det
vigtigt, at der på havnen findes udstyr til at yde en førsteindsats indtil redningsberedskabet er fremme, og at
folk på havnen ved hvordan udstyret bruges.
Sikker Havn II
Det er på den baggrund at Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), Dansk Sejlunion, Codan Forsikring
og Børneulykkesfonden, som led i projektet Sikker Havn II, har udarbejdet denne folder. Projektet
er igangsat i 2012, men anbefalingerne er oprindeligt udarbejdet og udgivet i en folder fra 2007, som led i
projektet I Sikker Havn. Denne folder er opdateret i forhold hertil og enkelte anbefalinger er justeret.
2

Certificering af danske havne
Fra 2012 kan danske havne opnå en certificering som Sikker Havn. Formålet er at højne sikkerheden i den
enkelte havn og synliggøre dette for omverdenen og i markedsføring af havnen bl.a. via et certifikat samt et
flag med projektets logo.
Krav til certificering
For at opnå en sikkerhedscertificering, skal havnen:
• Opsætte rednings- og sikkerhedsudstyr jf. Sikker Havn anbefalingerne:
Havnen skal herefter udfylde og indsende et skema, der angiver hvilke Sikker Havn anbefalinger, der
følges. Visse er obligatoriske og andre er ideelle. Læs mere om dette under punktet ’Anbefalinger til en
Sikker Havn’. For at opnå en certificering skal alle obligatoriske anbefalinger som minimum følges.
• Udarbejde og indsende en plan for hvorledes udstyret efterses og kontrolleres samt datoer herfor,
herunder hvem der er ansvarlig for at vedligeholdelsesinstrukser følges.
• Udarbejde og indsende en plan for, hvordan havnens faste brugere informeres om brugen af udstyret.
Ovennævnte dokumenter indsendes til ”projektet”. Styregruppen vurderer, om kravene er opfyldt. Er det
tilfældet, modtager havnen som bevis på certificeringen følgende:
1. Et certifikat, hvor det bl.a. fremgår, hvilke anbefalinger havnen følger.
2. Et ”Sikker Havn flag” til opsætning på havnen.
3. Et certificeringslogo, som kan benyttes på brevpapir, hjemmeside i markedsføring af havnen m.m.
Certificerede havne vil blive nævnt på hjemmesiden: www.sikkerhavn.dk
Certificeringen er gældende i 3 år.
Anbefalinger til en Sikker Havn
I dette afsnit kan du læse de samlede anbefalinger, der kan højne sikkerheden i de danske lystbådehavne.
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Dansk Sejlunion, Codan Forsikring og Børneulykkesfonden
opfodrer landets lystbådehavne til at følge anbefalingerne til, hvad der skal være af udstyr, hvor det skal pla-
ceres, og hvordan det skal mærkes. Sker det, opnås en ensartethed havnene i mellem og genkendelighed
for sejlerne, som kan føle større tryghed.
Anbefalinger der er markeret med et O (=obligatorisk) SKAL ALLE være opfyldt for at opnå en certificering
som en Sikker Havn. De øvrige anbefalinger der er markeret med et I (=ideelt), kan den enkelte havn selv
vælge om de vil følge, men jo flere anbefalinger der følges jo bedre. Projektets parter vil løbende vurdere
om flere anbefalinger hen ad vejen bør være obligatoriske.
3

Redningsposter
Det anbefales, at man opsætter redningsposter med 75 meters mellemrum på
broer og på land. En redningspost består af:
• Redningskrans på stolpe med line (15-20 meter). Sikrer opdrift af personer
i vandet. Kan også bruges på isen om vinteren. (O)
• Løs redningsstige (3 meter lang) med specielle beslag, der bruges som
løftekroge (under hver armhule), hvorved en bevidstløs person hurtigt og
nemt kan løftes på land. (O)
• Redningshage med kroge (5 meter lang) som kan bruges til at få fat i tøj,
bælter e.l. og trække personer op til overfladen, hen til redningsstigen og
op på stigens beslag. (O)
• Instruktion: Hver redningspost skal forsynes med et instruktionsskema,
der viser, hvordan redningsudstyret anvendes (Læs mere under afsnittet
om udstyr). (O)
• Håndildslukker (6 kg pulver). Det anbefales, at sætte slukkeren i en kasse,
som plomberes for at forebygge hærværk. (I)
Hver redningspost forsynes med
et instruktionsskema, der viser,
hvordan redningsudstyret anvendes.
Med redningshagen kan
personertrækkes op til
overfladen, hen til redningsstigen
og op på stigens beslag.
Redningsstige med beslag
der anvendes som løftekroge.
Stigen kan flyde.
Mærkning af redningspost (O)
Det er vigtigt at de, der befinder sig på land, hurtigt og nemt
kan se hvor rednings– og brandslukningsudstyr er placeret,
så de hurtigt kan komme en person til undsætning eller påbegynde
brandslukning. Det anbefales, at redningsposterne
mærkes med gul fluorescerende og reflekterende farve på
stolpe og stage. Posterne er hermed meget nemme at få øje
på blandt bådmaster, stag m.m. - også i svag belysning.
4

Faste stiger på broerne (O)
Det anbefales, at man monterer faste stiger på broerne med en indbyrdes
afstand på maks. 50 meter. Stigernes nederste trin skal være minimum 1
meter under normalt lavvande, således at det er muligt selv for en afkræftet/
frysende personen at få fodfæste. Derudover skal stigen være forsynet med
en bøjle, som rager minimum 50 cm op over broen. Kun derved er det muligt
for en person at flytte sit tyngdepunkt, så kroppen kan bevæges fra stigen
og ind på broen.
Mærkning – redningsstiger (O)
Stiger skal mærkes med gul fluorescerende og reflekterende folie, så de er nemme
at se fra vandoverfladen. Selv i svag belysning er det muligt at se stigen pga. foliens
reflekterende egenskaber.
NB. Galvaniserede fastmonterede stiger er uden den gule
markering meget vanskelige at få øje på, fordi den grå farve
let falder i et med broer og bolværker.
Mærkning – fortøjningspæl (O)
Den fortøjningspæl, der befinder sig ud for stigen, mærkes
på samme måde, så hvis man falder i vandet agter, er det
muligt at orientere sig om, hvor man finder nærmeste stige.
Tovværk på broer (I)
Det anbefales endvidere, at der udspændes tovværk eller kæde mellem pælene
under broerne 20-30 cm over daglig vande. Tovet gør det muligt dels at holde sig
oven vande og dels at gå armgang til nærmeste stige og bør hænge i en blød bue,
således at det på midten kan nås ved lavvande. Det anbefales at anvende gult
tovværk.
Mellem pælene under broerne er der udspændt et gult tov.
Tovet gør det muligt at gå armgang til nærmeste stige. Herved
kan dårligt svømmende og/eller afkræftede personer holde sig
oven vande og forholdsvis let bjærge sig hen til en stige.
5

Forureningsbekæmpelsesudstyr (I)
Til en førsteindsats ved større udslip/forureninger eller for selv at kunne klare mindre
udslip anbefaler vi, at havnen råder over olieabsorberende materiale (miljøkit), der
kan anvendes til opsugning af olie på vandet, i både og på land. Det drejer sig om:
• En olieabsorberende ”pølse” på 10-25 meters længde
• Specielle olieabsorberende klude
• Evt. en oliestopper (en tung pude) der kan forhindre større mængder olie,
som spildes på land, i at sive ned i riste og forurene kloakken
Førstehjælpsudstyr (O)
Det anbefales, at der centralt på havnen er placeret en velassorteret førstehjælpskasse
til forbinding af mindre eller større knubs, blødninger m.m. eller til at minimere større
personskader indtil professionel hjælp når frem.
Hjertestarter (I)
Det anbefales, at havnen opsætter en offentligt tilgængelig hjertestarter, der også er
tilgængelig uden for kontorets åbningstid. På landsplan rammes omkring 5.000 danskere
hvert år af pludseligt hjertestop. Kun et par procent overlever, fordi hjælpen er for
lang tid om at nå frem. I de fleste tilfælde af hjertestop flimrer hjertet på grund af elektrisk
kaos. Den eneste effektive behandling er at give et elektrisk stød til hjertet, også
kaldet defibrillering eller hjertestart ved hjælp af en hjertestarter. For hvert minut, der går
inden hjertestart, falder overlevelseschancen med ca. 5-10%.
Derfor er det vigtigt, at personer med hjertestop modtager hjertestart hurtigst muligt. En hjertestarter må
bruges af alle og er så enkel, at man kan lære at anvende den i løbet af kort tid.
Oversigtskort (I)
Det anbefales, at man udarbejder et oversigtskort, som viser placeringen af sikkerhedsudstyret. Oversigtskortet
skal også indeholde instruktioner i tilfælde af uheld/ulykker. Det anbefales at placere et oversigtskort
for enden af hver bro samt på centrale steder, f.eks. havnekontoret.
Beredskabsplan (I)
Det anbefales, at man udarbejder en samlet plan, som kortfattet beskriver:
• Procedurer for en førsteindsats ved uheld på havnen for havnens ansatte/sikkerhedsansvarlige -
herunder alarmering.
6

Vedligeholdelse (O)
Det anbefales, at havnen udarbejder en plan for hvorledes udstyret efterses og kontrolleres samt datoer
herfor, herunder hvem der er ansvarlig for at vedligeholdelsesinstrukser følges. Det er særdeles vigtigt, at
udstyret vedligeholdes og løbende afprøves, så man er sikker på, at det altid er funktionsdygtigt. Gennemføres
sådanne rutiner ikke, kan udstyret vise sig at give en falsk tryghed.
Den person der har ansvaret for, at havnens redningskranse altid er i orden og klar til brug bør som minimum
kontrollere og efterse følgende:
Mindst 4 gange årligt bør ”fadderen” kontrollere:
• Alle kranse hænger på deres respektive standere
• Kransene er intakte (uden buler/huller m.m.)
• Codan-logo og klistermærker er intakte
• At den gule refleksmarkering er intakt på det udstyr, der er mærket (stander, redningshage, faste stiger og
agterfortøjningspæle)
• Alle kranse er forsynet med kastelineholder med kasteline
• Kastelinen er forsvarligt bundet til redningskransen
• At redningsposterne er forsynet med instruks for betjening af udstyret
Mindst én gang om året bør ”fadderen” kontrollere:
• Kastelinen trækkes ud af kastelineholderen og kontrolleres. Såfremt linen ikke er mør eller på anden
måde beskadiget, stoppes den ind i holderen igen (Linen må ikke rulles sammen inden, da det kan give
knuder på den)
Såfremt udstyr mangler eller er defekt bestilles der nyt. Se mere herom på www.sikkerhavn.dk
Plan for information (O)
• Det anbefales, at der udarbejdes en plan for, hvordan og hvor ofte havnens faste brugere informeres om
brugen af udstyret.
• Det kan f.eks. ske på klubaftener, ved generalforsamlinger, gennem omtale i informationsskrivelser og
klubblade m.m.
• Endvidere anbefales det, at der arrangeres demonstrationsdage, hvor havnens brugere instrueres i
brugen af udstyret og f.eks. trænes i at redde hinanden op af vandet med redningsstigen, prøver at kaste
en redningskrans m.m.
7

Øvrige anbefalinger - udstyret gør det ikke alene
Stiger, brandslukkere, redningskranse m.m. gør det ikke alene
Det er vigtigt, at havnens personale bliver uddannet i at bruge det udstyr, der bliver sat op i havnen. De kan
herefter instruere havnens brugere, så flest mulige ved, hvordan de skal håndtere en ulykkessituation.
Lær brandslukning og førstehjælp
Jo flere, der er i stand til at yde førstehjælp og brandslukning, jo større er chancen for, at de kan yde den
indsats, der kan betyde forskellen mellem liv og død. Måske er det dig, der en dag er eneste vidne til en
ulykke på havnen! Brug derfor et par timer af dit liv på at lære, hvordan du kan redde en anden persons liv.
FLID udbyder løbende kurser i brandslukning, hjertemassage og redning af bevidstløse.
Se mere på www.flidhavne.dk
Også sikre både
Skal vi have sikre havne, er det også vigtigt at bådene, der ligger i vores havne, er så sikre som muligt.
Havnene bør fx jævnligt opfordre bådejere til at gennemgå deres båd og tjekke de forskellige installationer.
Gør de det - vil de med stor sandsynlighed opdage, at visse ting bør udskiftes eller repareres.
Som en hjælp hertil har Dansk Sejlunion udgivet hæftet: ”Er din båd søsikker”, som kan bruges til systematisk
at gennemgå alle bådens installationer og få tjekket de væsentlige dele.
8

Udstyr – sådan får du fat i det
Gratis redningskranse med stander og holder fra Codan Forsikring
Sammen med en stander donerer Codan Forsikring redningskranse til de havne, som vil gøre en indsats for
at højne sikkerheden. Havnene skal være medlem af FLID og/eller Dansk Sejlunion. Der medfølger også en
kasteline. Kransen er lige til at svømme ind i pga. den hesteskoformede facon og er nem både at kaste og få
fat i. Samtidig har den god opdrift.
Standeren er af galvaniseret jern (60x40 mm) og har forborede huller for nem montering af øvrigt udstyr
(brandslukker, redningsstige og stage).
Der medfølger endvidere et gaffelbeslag til fastholdelse af kastelineholderen.
Endelig leveres der instruktionsskilte som monteres på standeren/brandskabet
Kranse, standere, gaffelbeslag og instruktioner kan bestilles ved at udfylde formular på www.sikkerhavn.dk.
På FLIDs hjemmeside: www.flidhavne.dk, finder du information om det udstyr der indgår i anbefalingerne,
herunder oplysninger om firmaer der forhandler udstyret, priser m.m. Herved er det nemt og hurtigt at
anskaffe udstyret. Det drejer sig om pulverslukker + brandskab, redningsstige + redningshage, hjertestarter
samt gul fluorescerende/reflekterende folie til afmærkning m.m.
9

HavneKaj og RedningsLine
Med henblik på at aktivere projektet Sikker Havn og synliggøre sikkerhedsudstyret på havnen, har
Børneulykkesfonden udarbejdet konceptet HavneKaj og RedningsLine, der er målrettet børn og forældre.
Det er vigtigt, at have sikkerhedsudstyr på havnen, men det er også nødvendigt, at havnens brugere har
kendskab til placeringen af dette. Børneulykkesfondens skattejagt med HavneKaj og RedningsLine skal
være med til at sikre dette kendskab på en sjov og lærerig måde. Denne aktivitet kan opleves på de havne,
der er blevet sikkerhedscertificeret i projektet Sikker Havn.
Læs mere om konceptet på www.sikkerhavn.dk
10

Læs mere og få inspiration
På www.sikkerhavn.dk eller www.flidhavne.dk kan du få mere viden og inspiration til sikkerhedsarbejdet.
Her finder du bl.a.:
• Analyse af behovet for og placering af sikkerheds– og redningsudstyr
• Kursustilbud: Førstehjælp, hjertemassage, brandslukning m.m.
• Forskelligt inspirationsmateriale og diverse foldere og råd, bl.a. Miljø– og Sikkerhedspolitik for Korsør
Lystbådehavn, råd og anvisninger til en sikker vinter,
• Filmen: I Sikker Havn vedr. projektets anbefalinger (2007)
Via www.sejlershoppen.dk kan du bestille hæftet ’Er din båd søsikker’.
11

I samarbejde med:
Lær mere på www.sikkerhavn.dk