Gasten - Kolding Bådelaug

More documents

Recommendations

Info

Problemet var dog den negative kant. Det ville blive umuligt at få det støbte skrog ud af formen. Støbeformen kunne derfor ikke være ligeså moderne som tankerne og teknikken bag de smukke skroglinjer. Så det måtte blive den gammeldags metode med at støbe i to halvdele, samle formen og fortsætte støbningen omkring stævn, køl og hæk. Modsat mange samtidige og for den sags skyld nutidige både, hvor konstruktion består af én samlet støbeform, hvor ”hækken” fjernes, når det nystøbte skrog skal ud af formen. Derfor Euro 25 Tegningen af den indvendige aptering blev overdraget til danskeren Peter Møller Hansen, der ejede Danica-Yacht ApS i Vamdrup. Danica-Yacht ApS producerede også Passat 26 og Venus 31. I tråd med tidens mode kunne Euro 25 leveres med dinettearrangement eller med langsgående køjer. Og til de hårde drenge: en 10 Euro 25 Racing med samme skrog, men med en flushdæksløsning… Med schweizisk, svensk og dansk herkomst var det naturligt at kalde båden Euro 25. „Unter Deck da tut sich was“ Allerede i januar 1980 anmeldte det tyske sejlermagasin Die Yacht prototypen som: ”En interessant sejlbåd Aus Dänemark med praktiske løsninger for et ægtepar med børn. Prototypen har dog plads til forbedringer. I forskibet mangler et par vinduer”. Succesen der udeblev Euro 25 fik aldrig den udbredelse og succes, som den var tiltænkt. Den væsentligste årsag var nok, at ”fattig-firsernes” næsten endeløse rækker af kartoffelkure kom til at stå i skærende kontrast til sejlsportens guldalder, halvfjerdserne! Op gennem firserne blev der ikke bygget
mange både, og med nogle få undtagelser forsvandt alle værfterne i Danmark. Først i firserne syntes min kone og jeg, at Liljebåden havde udtjent sin værnepligt i vores ”rederi”, og vi begyndte at se os om efter en større båd. Da jeg samtidig sejlede som gast på en Passat 26, var det naturligt også at have den i tankerne. Men økonomien rakte ikke helt til Passaten, og desuden var jeg ikke helt tilfreds med dens sejlegenskaber. Da fruen ikke var voldsom søstærk, blev højden af fribordet et håndgribeligt mål og en afgørende faktor for, om bådtypen kunne komme på tale. Der kunne spares mange penge ved at gøre hele arbejdet selv. På et tidspunkt gik vi efter en total gør-det-selv løsning. Det vil sige selv at beregne og tegne en sejlbåd. Det blev til en 27 fods knækspants båd. Det var noget af et projekt at gå i gang med. Hovedspanterne blev fremstillet og opstillet med bunden i vejret i svigerfars lade. Efter at have gået og kigget på hovedspanterne i nogle uger, kunne vi godt se omfanget af projektet, og det blev droppet. Også COC 27 var i tankerne, men der skulle ikke bygges både flere af den bådtype! Formen samlede herefter regnvand de næste mange år på Ole Rømers Vej. I stedet faldt vi for Euro 25 (med det forhøjede fribord), som også havde ståhøjde, selv om det skulle vise sig, at ”ståhøjde” var en relativ størrelse. I starten af 1983 skrev vi kontrakt med Danica- Yacht ApS, som i mellemtiden var blevet til Danish Yacht Export ApS og havde flyttet adresse til Nørreled i Bramdrupdam. Båden skulle egentlig støbes hos Gel-Top A/S i Vejle, men formene stod hos Dansk Yachtfiber i Nr. Bjert. Ud over at spare flytning, kørsel frem og tilbage skulle Dansk Yachtfibers ejer Frank Sun- dahl vise sig at være en god læremester. Frank opfyldte sin del af kontrakten omkring instruktion ved, at vi hjalp ham med at støbe et par Luffe 37-er og overbygningen til den nye Luffe 44. Det blev et lærerigt forår udi plastarbejdets svære kunst. Og resultatet blev godt, ikke mindst på grund af Oluf Jørgensens succes med Luffe-bådene. Dansk Yachtfiber lå den gang dør om dør med H. Larsens Rustfri Bådebeslag. Så i naboskabets gode ånd blev der taget mål til søgelænder, prædikestol for og agter, roraksel m.m. Alle bilag og artikler om Euro 25 har vi gemt i en mappe, men regningerne fra H. Larsen mangler … Efter støbning af skrog, overbygning og alle lugerne blev det hele fragtet hjem i svigerfars lade. Kort efter rejste jeg til Sydgrønland for at arbejde i Narssarssuaq Lufthavn. De næste par år skete der ikke meget ved båden. Men Martin, som byggede Mascot-både for Palle Mortensen på Mosevej, samlede blandt andet skroget og overbygningen. Det er der så til gengæld timesedler på! Først i 1986 kom arbejdet rigtigt i gang igen. I mellemtiden havde vi købt mange apterings- og rigdele. I foråret 1987 kunne vognmanden sænke den nu næsten færdige båd ned over kølen. Det var ikke uden sommerfugle i maven, men skrog og bundstokke passede perfekt sammen med kølen! Inden kølboltene blev spændt, lagde jeg en stjålet og fladbanket sølvteske imellem køl og skrog for at sikre farten i båden. Den skulle løbe som en tyv! Og da ingen har snakket om, at sølvtøjet ikke længere er komplet, forbliver gerningsstedet en hemmelighed. Fortsættes 11
Page 1 and 2: Gasten Medlemsblad for Kolding Båd
Page 3 and 4: INDHOLD Resume af bestyrelsesmøde
Page 5 and 6: Din garanti for tryghed og livsglæ
Page 7 and 8: Foredrag! Langturssejlerne har lån
Page 9: Poul Erik Bech Jernbanegade 25, 600
Page 13 and 14: Pinseturen 2012 Lørdag den 26. maj
Page 15 and 16: Salg, reparation og service af alle
Page 17 and 18: Dansk sejlsports nationale forbund,
Page 20 and 21: AKTIVITETSKALENDEREN 20 Vinter 2011
Page 22 and 23: ARTIKLER Mere end 30 forventningsfu
Page 24 and 25: INFORMATIONSSKRIVELSE 24 havnekran
Page 26 and 27: 26 Information fra Kolding Lystbåd
Page 28 and 29: 28 SKIPPERMØDE Onsdag den 25. apri
Page 30 and 31: 30 STUMPEMARKED! Lørdag den 12. ma
Page 32 and 33: 32 Billeder fra besøget på Quorni
Page 34 and 35: KONTAKTER Formand Peter Arends p.ar
Page 36: Afsender: Jens Kromann Birch Varmar

Gasten - Kolding Bådelaug

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?