2006_01_marts_skoleblad - Ans Skole

Skolenyt 

ANS SKOLE - MARTS 2006 Årgang 2006 / Nr. 1 

God forældreopbakning ved skolebestyrelsesvalg på Ans skole 

Der har landet over 

været afholdt valg til 

skolebestyrelserne. 

Som det er fremgået 

af medierne har 

forældreinteressen 

mange steder været 

beskeden. 

Valgmødet på Ans 

skole var begunstiget 

af en god forældreopbakning. 

Ca. 

50 forældre mødte 

op, og det var dejligt 

at opleve at 

mange også var villige 

til at lade sig 

opstille. 

Det er utrolig vigtigt 

for skolen at have 

en aktiv og god 

skolebestyrelse valgt 

med en stor forældreopbakning 

i ryggen. 

De forældrevalgte i 

skolens nye skolebestyrelse 

er pr.1. april: 

Helen L. Nøhr, Janne 

G. Hansen, Lise 

T. Munk, Helle 

Würtz, Lars Christensen, 

Dorit Silberg 

og Charlotte 

Brümmer. 

Storrum fyldt med uroer og i uge 10 skolefest 

Hvert år laver alle klasser 

på skolen en ting til 

en fælles julekalender, 

som hænger i Storrummet. 

Skolens ledelse 

havde besluttet, at hver 

klasse nu skulle lave 

en uro til ophængning. 

Tidligere har eleverne 

lavet malerier ud fra et 

tema eller digtet forskellige 

julehistorier. 

I december 2005 var 

temaet: ”Lav en uro om 

en god bog, som klassen 

har læst”. Det blev 

I dette nummer: 

Afgangsprøver og obligatoriske test side 2 

Busholdeplads er til busser side 2 

Nyhedsbrev fra skoleledelsen side 3 

Skolebestyrelsesvalg side 4 

UU-vejlederen side 4 

Den kommunale tandpleje side 5 

Kalenderen side 13 

til mange fine urolige 

kunstværker, som 

blev afsløret hver 

dag under morgensangen. 

Du kan læse 

mere om forløbet på 

side 14. 

I uge 10 var Storrummet 

vært for de 

traditionelle skolefester 

over 3 dage med 

skuespil, sang og 

dans og en stor opbakning 

fra forældre. 

I næste nummer af 

”Skolenyt” håber vi at 

have billeder og reportage 

fra festen. 

(foto fra indøvning af skolekomedien) 

Punkter af særlig interesse: 

• Dagbogsblade fra skilejrskole side 6 

• Mange unge har det svært side 7 

• Nyt om LUS side 8 

• Får dine børn søvn nok side 10 

• Superskøn praktik side 11 

• Lyd i skolen / og til hverdag side 12 

• Uro i Storrummet - Vild med dans side 14 

• ”Asger Jorn” genopstår i 4. C side 15 

• Projektuge og terminsprøver side 15

Afgangsprøver og obligatoriske test på forskellige klassetrin 

af Niels Villumsen 

Med de seneste aftaler om Folkeskoleloven har forligspartierne blandt andet aftalt følgende ændringer fra og med skoleåret 2006-2007 

omkring afgangsprøverne efter 9. klasse. 

”Obligatorisk” 

Det vil sige, at alle skal op i nedenstående fag 

Skriftlig 

Mundtlig 

Udtrækkes faget tysk, og er der en elev, der ikke har tysk, skal den pågældende op i et andet fag fra den humanistiske fagblok. Alle elever 

skal altså til prøve i 7 fag (5 obligatoriske og 2 lodtrukne fag). 

I indeværende skoleår er det stadig frivilligt, hvilke fag man vil aflægge prøve i. 

Helt specielt for prøverne i år er, at vælger man at aflægge prøve i Naturfag (Fysik/kemi/biologi), så er prøven 2-delt: 

• En skriftlig del for faget biologi og en skriftlig del for faget fysik/kemi. Disse prøver er IT-baserede. 

• En praktisk/mundtlig del, hvor eleverne arbejder med opgaver, der tager udgangspunkt i biologi eller fysik/kemi – eller i begge fagområder. 

Eleverne skal kunne relatere til begge fag. 

Obligatoriske test 

Humanistisk Naturfaglig 

fagblok 

fagblok 

Undervisningsministeriet udtrækker for hver 

9. klasse 1 fag fra hver fagblok. 

Alle elever fra klassen skal op i det udtrukne 

fag. Prøverne i disse fag er mundtlige. 

Dansk x x 

Engelsk x 

Tysk x 

Historie x 

Samfundsfag x 

Kristendomskundskab x 

Matematik x x 

Geografi x 

Biologi x 

Fysik/kemi x 

Valgfag Frivillig 

Hjemkundskab x 

Sløjd x 

Håndarbejde x 

Karakter Udtalelse 

Idræt ///// x 

Projektopgaven x x 

På afgangsbeviset skal der desuden også påføres elevens standpunkt i 

idræt og bedømmelsen af den Projektopgave, der er udarbejdet i 9. klasse. 

Fra næste skoleår må det forventes, at der afvikles obligatoriske test i udvalgte fag på bestemte klassetrin. 

Disse test vil blive IT-baserede. 

Tanken med testene er, at eleverne prøves ud fra de bindende trinmål i de respektive fag. 

Testene bygges op på den måde, at sværhedsgraden løbende tilpasses under prøven i forhold til den enkelte elevs besvarelse af opgaverne. 

Det betyder, at nogle af testspørgsmålene vil variere fra elev til elev, alt efter elevernes faglige standpunkt. Dette giver mulighed for 

en mere differentieret evaluering af den enkelte elevs styrkesider og svagere sider. 

Det er tanken, at disse obligatoriske test skal foregå i perioden fra den 1. april til slutningen af skoleåret. Testene skal altså ikke laves på 

samme tidspunkt for alle klasser på f. eks. 4. klassetrin. 

De obligatoriske test skal ikke stå alene. De er en del af den løbende evaluering, der foregår som en integreret del af undervisningen på 

alle klassetrin i alle fag året igennem, og som skal omfatte alle områder af børnenes udvikling. Det vi i skolens daglige sprog kalder elevens 

alsidige personlige udvikling. Nedenstående oversigt viser placeringen af de obligatoriske test. 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 

Dansk læsning 

Matematik 

Engelsk 

Geografi 

x 

x 

x x 

x 

x 

x 

x 

Afgangsprøver 

Biologi x 

Fysik/kemi x 

ÅRGANG 2006 / NR. 1 Side 2

Nyhedsbrev fra skoleledelsen 

af Ib Christensen 

Efter en veloverstået vinterferie er det 

dejligt at mærke, at de lyse timer nu 

klart er i overtal. Vi håber også meget 

på, at de nye tider for det nye samlede 

skolevæsen i Ny Silkeborg kommune 

går gode tider i møde. 

De fire kommuner, som danner 

rammen om Ny Silkeborg kommune, 

skal have skabt nye fælles rammer 

for såvel økonomi som undervisning. 

Vi håber på, at der fortsat vil være 

gode muligheder for lokalt at præge 

områdets skole. De politiske markeringer 

tyder på det. 

Den nye skolechef for skoleforvaltning 

i Ny Silkeborg kommune er nu 

ansat, han hedder Frederik Grønfelt. 

Frederik Grønfelt kommer fra en stilling 

som skolechef i Silkeborg kommune. 

Jeg er sikker på, at vi får et 

godt samarbejde med vores nye chef. 

Fagre nye IT-verden er nu for alvor 

ved at finde ind i skolens undervisning. 

Kjellerup kommune og undervisningsministeriet 

har gennem flere år 

bevilget mange penge til indkøb af 

nyt IT-udstyr også til Ans skole. På 

Ans skole har vi valgt dels at indkøbe 

stationære computere og dels bærbare 

computere. Alt i alt har vi nu ca. 90 

Side 3 

computere på skolen – og der er 

udsigt til, at vi i 2007 får endnu flere. 

Vi har således mulighederne for at 

anvende IT i undervisningen – og 

det er rart at mærke rundt på skolen, 

at disse muligheder også bliver 

brugt. 

Skolens 9. årgang har netop afsluttet 

arbejdet med deres projektopgave. 

Det er imponerende at se, 

hvordan de unge mennesker helt 

naturligt i meget vid udstrækning gør 

brug af de nye fagre IT-muligheder. 

Folketinget har med undervisningsminister 

Bertel Haarder som 

tovholder indgået et nyt forlig omkring 

folkeskolen. Forliget indebærer 

1) at der skal lave elevplaner for alle 

elever 2) at eleverne skal have flere 

timer i dansk og historie 3) at skolernes 

undervisningskvalitet skal følges 

tættere. 

Det sidste skal ses sammen med, 

at man tidligere har bestemt, at der 

skal indføres nationale tests på forskellige 

klassetrin i dansk, matematik, 

engelsk, biologi og geografi. 

Jeg vil, når udmøntningen af de 

nye bestemmelser tegner sig klarere 

give en mere fyldestgørende information 

om de nye bestemmelser for 

folkeskolen. 

Ligheder i stedet for forskelle i årets projektopgave på 9. årgang 

af Martin Bork 

I tider hvor diverse medier anstrenger sig 

for at understrege forskelle i verden, og 

hvor Danmark oplever pludselig at befinder 

sig i en hidtil uset situation, står skolens 

to 9. klasser overfor at skulle lave 

projektopgave. 

Årgangens lærere var i vildrede. Hvad 

skulle kriterierne for emnevalg være? 

Skulle vi vælge snævert eller bredt, politisk 

eller populistisk, fredeligt eller farligt? 

Efter diverse kurser, hvor de faglige 

aspekter i projektopgaven så småt dæmrede 

for os, havde vi fostret en ide, som 

vi dårligt kunne lade ligge: Hvorfor 

ikke vende bøtten på hovedet? 

Hvorfor evig og altid dele verden i 

sort og hvid, rig og fattig, øst og 

vest og os og dem? Hvorfor ikke 

for en gangs skyld lade forskellene 

ligge, eftersom forskelle har 

det med at blive negative. 

I det lys valgte vi årets emne som 

er ”Lighed”. Lighed åbner for det 

der binder forskellige mennesker 

sammen og ikke bare for diverse 

forskelle. For der er lighed og ligheder 

verdens mennesker imel- 

Busholdeplads er til busser Sikkerhedsseler i de små skolebusser 


I tidsrummet fra kl. 6.30 til kl. 17.30 vil vi 

gerne, at I undlader at benytte busholdepladsen 

ud for skolen som afsætningsplads 

og/eller parkeringsplads. 

Vi har ofte situationer, hvor de store 

busser ikke kan komme rundt på grund 

af holdende eller parkerede biler. 

I Kjellerup kommune har skolerne 

haft som mål, at eleverne bliver 

mødt med udgangspunkt i deres 

muligheder frem for deres begrænsning. 

For at vurdere, om skolerne 

har levet op til denne målsætning, 

blev der i slutningen af 2005 foretaget 

en spørgeskemaundersøgelse 

blandt skolernes forældre. Forældre 

til elever, der er født i januar måned 

deltog i undersøgelsen. 

For Ans skoles vedkommende 

tilkendegav over 90 % af de adspurgte 

forældre, at de oplever, at 

skolen i høj grad eller i nogen grad 

lever op til dette mål - et tilfredsstillende 

resultat. 

Jeg vil på et senere tidspunkt give 

en mere udførlig forældreinformation 

om undersøgelsens resultater. 

lem. Verden er ikke sort/hvid og bør 

ikke koges ned til at være det. Og 

heldigvis er verden langt mere positiv 

end hvad dagens nyheder af og til 

lader tro. 

Vi på 9. årgang vil gerne give vore 

elever en oplevelse af, at verden 

ikke er af lave på trods af bump på 

vejen. At der stadig er plads til de 

bløde værdier og at vores syn på 

livet ikke skal overskygges af de forskelle 

som unægtelig er tilstede, 

men at livet også skal præges ved af 

og til at vælge en positiv synsvinkel. 


I de små busser, der er indregistreret første gang efter den 1. oktober 

2001 er der sikkerhedsseler på alle sæder. I nogle af de ældre vogne er 

der seler på nogle af sæderne. 

I bedes tale med jeres børn om, at der står i færdselsloven, at hvis der 

en sele på sædet, så skal den også benyttes. Chaufførerne beretter, at 

rigtig mange børn som en naturlig ting benytter selen. 

Vi skal lige have de sidste med! 

SKOLENYT

Skolebestyrelsen har ordet 

af Lise Munk 

Tirsdag d. 31. januar havde vi opstillingsmøde 

til skolebestyrelsen. Vi 

skulle finde kandidater til 3 ledige 

stole ved det bord, hvor vi forældrevalgte 

har indflydelse på skolen. Tak 

til Jer der mødte op. Det var dejligt, at 

se så mange. Vi har plads til endnu 

flere næste gang. En særlig tak til de 

mange kandidater. Desværre har vi 

ikke brug for Jer alle nu, men lad det 

ikke afholde Jer fra at stille op igen 

om 2 år. 

Byrådsmedlem Alan Bjerregård bød 

velkommen, og gav ordet til forman- 

Nyt fra UU-vejlederen 

af Elin Haugaard 

Eleverne i vore to 9. klasser 

står lige nu over for et meget 

vigtigt valg, nemlig valget efter 

folkeskolens obligatoriske 

9 års skolegang. Tilmeldingsskema 

og uddannelsesplan 

skal være klar d. 1. marts. 

Efter forskellige vejledningsaktiviteter 

som præsentationskurser 

på uddannelsesinstitutioner,erhvervspraktik, 

deltagelse i uddannelsesdag, 

besøg ved åbenthus 

arrangementer og 

spørgsmål til egne faglærere, 

er eleverne nu nået dertil at 

skulle fortage det endelige 

valg. Alle har haft endnu en 

vejledningssamtale hos mig, 

hvor de sidste spørgsmål er 

blevet vendt. Endvidere føler 

jeg mig overbevist om, at der 

også er blevet talt seriøst om 

disse ting derhjemme. Det er 

vigtigt, at vi alle, elev, forældre 

og skole, gør vort bedste 

for at finde den rigtige vej efter 

folkeskolen. 

Det er mit indtryk, at stort 

set alle elever nu er afklarede 

om næste år. Nogle har fundet 

ud af, at de har brug for 

et 10. skoleår, mens andre er 

klar til at begynde en uddannelse 

nu. 

Side 4 

den for skolebestyrelsen Helen Nøhr. 

Helen fortalte om arbejdet i skolebestyrelsen 

og refererede til den omdelte 

årsberetning. 

Herefter indførte Ib Christensen os i 

proceduren omkring valget. Så gik 

det løs med at foreslå egnede kandidater. 

10 forældre kom på tavlen som 

villige, valgbare kandidater. Flest 

stemmer fik Dorit Silberg, Charlotte 

Brümmer og Lars Christensen. De to 

sidst nævnte er nye i bestyrelsen, 

mens Dorit har været med i nogen 

tid, valgt for specialafdelingerne. Velkommen 

til Jer. 

Alle elever, uanset om de 

vælger at gå i 10. klasse eller i 

uddannelse, skal udfylde tilmeldingsskema 

og uddannelsesplan, 

hvilket i år skal ske digitalt. 

Niels Villumsen og jeg har 

orienteret dels ved forældremødet 

dels eleverne herom. Dog 

skal skolen stadig have en papirudgave 

liggende med forældrenes 

underskrift. Hver elev 

får udleveret en kode, hvormed 

man kan logge sig på skemaet 

og uddannelsesplanen på 

adressen www.optagelse.dk. 

Også undertegnede og skolen 

skal have oplysninger med på 

skemaerne så som bemærkninger 

og karakterer. Til syvende 

og sidst sendes det af skolen 

påført digital signatur. Nu håber 

vi blot, at det hele fungerer. 

De to 8. klasser er parat til deres 

første præsentationskurser i 

uge 8, nærmere bestemt på 

Teknisk Skole i Viborg. 

I 7. klasse er jeg i uge 8 og 9 

med i et projekt om ”Børns og 

unges arbejde”, der bl.a. omhandler 

det fysiske og psykiske 

arbejdsmiljø. 

I den landspolitiske arena står 

vejledningsindsatsen stadig 

højt på dagsordenen. Der er 

stadig for mange unge, der ikke 

Marianne Harbo, Tina Andreassen, 

Karin Nyhus Nisted og Peter F. Nielsen 

blev valgt som suppleanter. 

Sidst nævnte er suppleant for Dorit 

Silberg. 

Lisbeth Andersen og Karin Nyhus 

Hedegaard stopper i bestyrelsen 

med udgangen af marts. En stor tak 

til Jer for godt samarbejde. 

Vi glæder os til det fremtidige arbejde 

i skolebestyrelsen, og husk at I 

som forældre altid er velkomne til at 

kontakte os, hvis I har noget på 

hjerte. 

gennemfører en ungdomsuddannelse, 

ca. 20 % på 

landsbasis. Der kan være 

mange grunde hertil, og emnet 

er bestemt en diskussion 

værd. 

Er det vejledningen, der er 

for dårlig? Er det folkeskolen, 

der er for dårlig? Er det 

for nemt at tjene en høj løn 

som ufaglært? Er de unge 

forkælede og giver for let 

op? Tåler de ikke modgang? 

Er det forældrene, der støtter 

for dårligt op om de unges 

skolegang og uddannelse? 

Kommunalpolitisk venter vi 

på at blive inviteret med i 

UU-Søhøjlandet. Endnu har 

vi kun hørt et lille pip fra den 

side, selv om vi skal være 

fuldgyldigt medlem fra august 

2006. 

Helt lokalt har jeg været i 

skolebestyrelsen for at fortælle 

om, hvordan vi her på 

skolen udskoler vore unge. 

Jeg følte stor lydhørhed og 

var glad for at kunne fortælle 

om emnet specielt til bestyrelsesmedlemmer, 

som endnu 

ikke har børn i de ældste 

klasser og derfor ikke kendte 

procedurerne. 

SKOLENYT

Orientering fra den kommunale tandpleje vedr. ændring af visitationen til tandregulering 

Af den Kommunale Tandpleje 

Anne-Sofie Andreasen & 

Mona Haldrup. 

Kjellerup Kommunale Tandpleje 

indgik i år et samarbejde 

med Silkeborg kommunale 

tandpleje om visitationen til 

tandregulering. Fremover er 

det specialtandlæger fra Silkeborg 

Kommunale Tandpleje, 

der vurderer om et barn 

skal tilbydes en kommunalt 

betalt tandregulering. 

I Kjellerup kommune bliver 

alle børn undersøgt af en specialtandlæge. 

Alle piger undersøges 

i 5. klasse og for 

drengenes vedkommende i 6. 

klasse. Børn som har behov 

for en undersøgelse af tand- 

Nyt fra PSC 

af Vibeke Volder & Hanne Nielsson 

Fredag den 24. november 

2005 havde skolebibliotekarerne 

på kommunens 5 skoler 

i samarbejde med Folkebiblioteket 

i Kjellerup inviteret alle 

4. klasser til en litterær dyst i 

Kjellerup Hallen. Inden da 

havde eleverne læst 20 udvalgte 

børnebøger. Konkurrencen 

bestod i at besvare 

spørgsmål til de læste bøger. 

Der var under hele arrangementet 

ikke blot en god stemning, 

men også et stort engagement 

fra børnenes side. Alt 

i alt var det en meget vellyk- 

ÅRGANG 2006 / NR. 1 

stillingen inden eller efter 5. 

og 6. klasse henvises til specialtandlæge 

via egen tandlæge. 

Samarbejdet med Silkeborg 

Kommunale Tandpleje er 

efter det første år blevet evalueret 

og begge parter er blevet 

enige om ændringer, for at 

sikre grundlaget for korrekt 

udvælgelse af de børn, som 

kan tilbydes kommunalt betalt 

tandregulering. 

Ændringen er først og 

fremmest, at eleverne ikke 

længere vil blive undersøgt på 

den lokale skole, men fremover 

vil blive transporteret til 

tandreguleringsklinikken i Silkeborg. 

På tandreguleringsklinikken 

i Silkeborg er der flere tandlægestole, 

et bedre lys og ikke 

mindst mulighed for at supplere 

undersøgelserne med røntgenbilleder, 

som kan tages på 

stedet. Dette forventes at 

medføre et langt bedre undersøgelsesgrundlag 

og hurtig 

ket dag, og da specielt for 

Ans skole idet både 1. og 2. 

præmierne tilfaldt henholdsvis 

4. c og 4. b. TILLYKKE 

MED DET ! 

I dette semester tilbyder PSC 

lektiecafe tirsdag i 6. lektion 

og torsdag i 1. lektion. Hvis 

man som forælder mener, at 

ens barn har behov for at 

komme i cafeen, er det vigtigt 

at meddele det til klasselæreren. 

Vi forsøger nemlig at tilpasse 

cafeens åbningstider til 

de akutte behov. Åbningstiderne 

bliver taget op til revision 

efter hvert semester, hvil- 

afklaring af evt. tandstillingsproblemer, 

hvilket igen kan 

betyde færre genindkaldelser 

– som igen kan være tidsbesparende 

for både elever og 

tandplejepersonale. 

Tandplejen forbereder visitationen 

2006 som hidtil 2 x 

om året (forår og efterår) - den 

eneste forskel fra tidligere bliver 

transporten med bus mellem 

skolen og tandregulerings-klinikken 

i Silkeborg. Visitationen 

kan evt. lægges 

sidst på eller i forlængelse af 

skoledagen. 

Tandplejen sørger som hidtil 

for planlægning af visitationen 

og for det praktiske omkring 

bustransporten. Elever, 

forældre og skole orienteres 

via brev angående tidspunkt. 

Skulle forældre have lyst til at 

være med ved visitationen, er 

det muligt at køre med bussen 

sammen med eleverne, eller 

selv transportere sit barn til 

tandreguleringsklinikken i Silkeborg. 

ket betyder, at der er mulighed 

for at ændre dem efter 

påske. 

Vi nyder stadig det nye bibliotek, 

som er meget velbesøgt 

både i og efter skoletid. 

Side 5

Dagbogsblade fra ”Skilejrskole Hundfjäll 2006” 

af Centerklasserne 

Søndag d.29.1. 

Vi tog af sted kl.2.30. Det tog 

ca.3 timer at komme til Frederikshavn. 

På færgen spiste vi 

morgenmad. Bagefter spillede 

vi på spillemaskiner og gik på 

indkøb. 

(Lasse c2)… 

Mathias og mig vandt 130 kr. 

Så var vi ude at få noget luft. Vi 

stod i bagenden og kikkede ud. 

Vi var så langt ude på havet, 

men ikke så langt, at vi ikke 

kunne se Frederikshavn. Vi ankom 

til Göteborg v. 9.00 tiden. 

(Christian O. c2)... 

Efter en lang køretur gennem 

et smukt, snedækket Sverige 

ankom vi til hytterne ved 17 tiden. 

Der blev læsset af, pakket 

ud og fordelt bagage til de 5 

forskellige hytter, som lå ret 

spredt fra hinanden i det dejlige 

område. 

Heldigvis var de store meget 

hjælpsomme til at slæbe, for de 

mindste var godt trætte. 

Der var nattero i alle hytter ved 

22.30 tiden. 

(HL c2)... 

Mandag d.30.1. 

Vi stod først op kl. 8.00 for ellers 

ville lærerne blive sure. Vi 

skyndte os at blive klar - og endelig 

skete det – VI SKULLE 

STÅ PÅ SKI. 

(Dan c3)… 

Kl. 9.30 skulle vi ud at stå på 

ski, og jeg startede på børnebakken. 

Så skulle vi spise middagsmad 

ved ca. 12 tiden. 

Kl.13.30 skulle vi på ski igen, 

og der endte jeg på den grønne 

bakke. 

(Marck c3).. 

Side 6 

Tirsdag d.31.1… 

Jeg stod på ski med Henning, 

Christian O og Simon. Vi kørte 

i Troldeskoven. 

Mig og Chr. O kørte galt, men 

til sidst lærte vi at styre skiene. 

Senere var vi i Vaffelhuset. 

Da vi fik den sidste tur, kørte 

jeg galt. Jeg kom ind på den 

sorte løjpe og væltede… Vi 

var på besøg hos de andre i 

deres hytte. 

(Michael c2)… 

Kl. 16.30 var mange elever i 

supermarkedet, og så var 

mig, Jesper, Chr. O, Michael, 

Simon og Asbjørn ude at slås 

i sne, OG DET VAR RIGTIG 

SJOVT! 

(Marck c2) 

Onsdag d.1.2. 

ÉN DAG TILBAGE. 

Alle var oppe... Nogen havde 

travlt. De skulle være i skibutikken 

kl.9.30, fem ud af otte 

skulle ud på snowboard. 

Mange lå meget ned. Mange 

tog i Troldeskoven igen. 

Filmholdet filmede skihop og 

slide. Nogen var i stoleliften. 

Alle spiste vafler. 

Sidst på dagen skulle skiene 

afleveres. De fleste tog med 

for at bade… 

Nogen skrællede rigtig mange 

gulerødder hjemme i hytten. 

Så var aftensmaden klar, koteletter 

i fad og flødekartofler. 

Der skulle pakkes og slæbes 

til bussen… 

Nogen var kede af de skulle 

hjem. Nogen hjalp de små 

med bagagen. Vi skulle med 

bussen kl. ca.22. Vi så video. 

Nogen sov og andre var vågne. 

Nogen underholdt buschaufføren 

hele natten og drak 

kaffe. 

Det blev torsdag d.2.2… 

Vi så en mand på færgen, 

der vandt 1080 S kr. Endelig 

var vi hjemme ca. kl.13.30, 

hvor vi blev hentet af vore 

forældre. 

( Dan c3)... 

Alt i alt en vellykket tur uden 

større skader og med mange 

dejlige oplevelser med hjem i 

bagagen. 

ALLE elever var på ski ( OG 

alle voksne). Desværre for 

Denise’s vedkommende bare 

en dag efter et forvredet 

knæ. 

Selv de mindste drenge fra 

c1 fik fat i teknikken, selvom 

de aldrig havde haft ski på 

før. 

Bo (c1) havde et voldsomt 

sammenstød med en pæl, 

men klarede skærene rigtig 

flot. 

Vejrguderne var med os hele 

vejen, og skiføret var helt i 

top. 

Turen i bussen var lang, men 

de fleste børn klarede det 

helt uden problemer. 

Der blev også tid til en tur i 

svømmehal onsdag inden 

hjemrejse. Der skal dog ikke 

herske nogen tvivl om, at alle 

var meget trætte, da vi ankom 

til Ans. 

SKOLENYT

Dagbogsblade fra ”Skilejrskole Hundfjäll 2006” … fortsat 


Mange unge har det svært - tema sundhed 

af Kirsten Clausen, sundhedsplejerske 

For nylig var jeg på et heldagskursus, 

som omhandlede den problemstilling, 

at flere unge gør skade 

på sig selv eller forsøger selvmord. 

Foredragsholderen var psykolog 

Ida Koch, som har arbejdet med 

unge i 25 år. Nu er hun tilknyttet 

en specialskole “Den gule Flyver” 

på Nørrebro - en skole for unge 

med svære psyko/sociale problemer. 

Hun er også vikar for Tina Bryll i 

DR´s radioprogram “Tværs”. Et 

spørgeprogram for børn og unge. 

Hvorfor interesse for et sådant 

kursus? 

Sådanne problemstillinger har vi 

da ikke her i Lille Ans??? 

Jo det har vi. Jeg møder af og til 

elever fra de ældste klasser, som 

gør skade på sig selv, tager piller, 

drikker sig fra sans og samling 

eller tager én eller anden form for 

stoffer med den begrundelse, at 

de er ulykkelige og ikke kan se 

nogen mening med livet. 

Problemets omfang 

Nogle landsdækkende spørgeskemaundersøgelser 

viser, at hver 6. 

pige i en almindelig 8. eller 9. 

klasse har prøvet at gøre skade 

på sig selv. Ca. 25 % af alle 

spurgte piger har overvejet at gøre 

det. 

Blandt drengene er problemet 

mindre udbredt. Der er ca. 3 gange 

så mange piger som drenge, 

der skader sig selv med vilje. 

Langt de fleste piger skærer sig, 

når de skader sig selv. En del spiser 

en overdosis piller. Drengene 

bruger mere at indtage store 

mængder alkohol eller stoffer. 

De fleste af tilfældene har hverken 

forældre eller andre voksne omkring 

de unge kendskab til!! 

Hvad er momentet for selvskadende 

handlinger? 

Side 8 

Ida Koch kunne fortælle, at selvskadende 

adfærd i tiden er et 

“modefænomen”. Det “smitter”, 

således, at pigegrupper kan opildne 

hinanden til at skære sig 

selv som en metode til at få opmærksomhed. 

De mere alvorlige tilfælde er de 

piger, som gentagende gange 

skærer sig selv på armene og 

andre steder på kroppen. Ved at 

skære sig selv får de et “kick”, 

som umiddelbart tager den 

smerte væk, som de føler inden 

i, fordi de af én eller anden 

grund har det psykisk dårligt. 

Nogle siger, at de gør det for at 

dø. Andre føler sig fanget i en 

fælde og råber om hjælp. De vil 

bare væk fra det hele, men kan 

ikke se nogen udvej. 

At være ung i 2006. 

Ida Koch´s bud på, at så mange 

unge mistrives er, at de unge 

har lavt selvværd og føler sig 

ensomme. 

De føler ikke, at de har nogle 

fortrolige voksne at tale med. 

På spørgsmålet, hvem spørger 

du til råds, når du har problemer 

svarer 25%, at de ikke har tæt 

kontakt til deres forældre. 7% at 

de hverken har kontakt til forældre 

eller kammerater!! 

De unge har svært ved at se 

sammenhængen i det moderne 

samfund. Vi lever alle sammen i 

opdelte “verdener”, børnehave, 

skole, fritidsordning. De voksne 

befinder sig på arbejde i en 

“anden verden” 

Derfor kommer fremtiden til at 

fremstå som uoverskuelig. Samtidig 

lægges der hele tiden op til, 

at den unge skal foretage individuelle 

valg, og det er meget 

svært, når man ikke kan se nogen 

sammenhæng i tingene. 

For sårbare unge opleves det 

som kaos. Kroppen kan man 

kontrollere ved at lade være 

med at spise eller skære i sig 

selv. Det kan dermed give en 

slags ro i en verden af kaos. 

De unge skal vide, hvad han/hun 

vil, og de skal tage ansvar for 

deres valg. Det at skulle træffe 

valg er angstfremkaldende. At 

skære i sig selv kan virke angstdæmpende. 

Den angstdæmpende virkning får 

man ligeledes ved at indtage alkohol 

og/eller stoffer. Der ses i 

tiden en opblomstring i brugen af 

hash, og det mener Ida Koch 

hænger sammen med, at de unge 

bruger det som angstdæmpende 

middel og også for at kunne 

“tåle” livet i en meget stressende 

hverdag. 

Sundhedspersonale og lærer 

Det som jeg skrev mig mest bag 

øret var, at - “vi professionelle”- 

sundhedsplejerske, læge eller 

lærer, som får kendskab til en 

ung, som skader sig selv, skal 

tage det meget seriøst. Vi skal 

tage den unge alvorligt og møde 

ham/hende i følelsen. Vi må ikke 

slå det hen og lade som ingen 

ting. Vi skal forsøge at spørge os 

ind til, hvor dybt det bunder. I 

samarbejde med forældre sørge 

for yderligere hjælp, hvis det 

skønnes nødvendigt. Frem for alt 

skal vi holde kontakten og bevare 

tilliden til den unge, indtil andre 

tager over. (fortsættes næste side) 

SKOLENYT

Mange unge har det svært - tema sundhed 

(fortsat) 

Ida Koch slog en streg under, at de 

selvskadende unge med det mindste 

strejf om ønsket om at dø bør 

have kontakt til en læge eller psykolog 

for at få vurderet, om de er 

selvmordstruende! 

Kontakt børn og forældre imellem 

Samme aften, som jeg havde været 

på kursus med Ida Koch var jeg 

til et foredrag med Vibeke Manniche, 

som er børn- og ungelæge. 

Hun talte meget om, at det er en 

stor synd, at alle børn har fået TV 

og computer på værelserne. Det 

betyder, at forældre og børn er alt 

for lidt sammen. De voksne lærer 

ikke deres børn at kende, forstået 

på den måde, at de ikke kan aflæse, 

når/hvis deres barn ser trist ud 

Nyt om LUS - tema sundhed 

Af Kirsten Clausen, sundhedsplejerske 

Luseshampoo 

Statens Skadedyrslaboratorium 

har ved en undersøgelse 

fundet lus, som er modstandsdygtige 

over for den luseshampoo, 

som er godkendt af 

Lægemiddelstyrelsen. 

Shampooen sælges under 

navnene Prioderm og Nix. 

De forskellige alternative midler, 

som sælges til lusebekæmpelse 

er ikke undersøgt, 

så de kan stadig ikke anbefales. 

Indtil videre anbefaler man 

dog stadig, at de som har fået 

et luseangreb skal behandles 

med shampoo 2 gange med 

en uges mellemrum. Man skal 

være omhyggelig med at følge 

vejledningen. 

Samtidig skal man udføre 

kæmning med en godkendt 

eller er ked af det. 

Vi får ikke spurgt ind til, hvordan 

de har det, hvad de laver, 

og hvem de er sammen med. 

Det tolker de unge som ligegyldighed, 

og gradvis glider de 

væk fra os, som det også ses i 

undersøgelsen, når de unge 

svarer, at de ikke kan bruge 

deres forældre ved problemer. 

Begge foredragsholdere var 

enige om, at forældre skal være 

mere synlige og ikke være 

bange for at sætte grænser og 

stå ved de holdninger, som 

man har om tilværelsen. Det er 

misforstået godhed, at give lov 

til alt det de beder om, udstyre 

dem med alle materielle ønsker 

og at feje alle problemer 

væk fra sine børn. Man skal 

tættekam hver 3. dag i 14 dage. 

Hvis man under kæmning 

finder levende lus, skal man 

igen tælle 14 dage frem! 

Kæmning 

Kæmning er både en måde at 

undersøge for lus og en godkendt 

behandlingsmetode. 

En omhyggelig kæmning foretages 

ved, at gøre håret 

vådt, hvilket hæmmer lusens 

bevægelse. 

Der kan med fordel også gnides 

balsam i håret, så er det 

nemmere at rede især langt 

hår, så det ikke gør ondt. 

Man lægger skilninger i hovedbunden 

med 1 cm´s mellemrum, 

og kæmmer hver 

hårtot helt igennem. 

Start f. eks ved det ene øre 

og gentag processen, indtil 

man når over til det andet 

øre. 

turde blive kaldt dum og uforstående!! 

De unge lades i stikken, når de 

skal til at stå på egne ben. 

Når de ikke har lært at løse konflikter 

eller problemstillinger gennem 

opvæksten, så står de uden 

redskaber, når de pludseligt forventes 

at kunne klare sig selv. 

Så vi skal måske have den gamle 

traver frem igen: HAR DU TALT 

ELLER DISKUTERET MED DIT 

BARN I DAG.! 

Efter hvert strøg bankes tættekammen 

mod et stykke hvidt 

papir. Derved vil man let kunne 

få øje på lusene, der normalt 

vil være grå-gullige dyr 

på ca. 1-3 mm´s længde, der 

kravler lidt langsomt og sløvt. 

Det kan nemt tage en halv 

time pr. kæmning, men det er 

den sikreste metode til at konstatere 

og behandle lus. 

SÅ PRØV AT GØRE DET TIL 

EN HYGGESTUND VOKSEN 

OG BARN I MELLEM. 


Får dine børn søvn nok? 

af Bodil Kirk 

Hvor meget søvn har børn 

egentlig brug for? 

Jeg oplever nogle gange i skolen, 

at børn kan være trætte, og derfor 

dels have svært ved at koncentrere 

sig om det faglige og 

dels have sværere ved at tackle 

situationer med kammeraterne. 

Derfor har jeg forsøgt at finde 

frem til nogle retningslinier for, 

hvor meget søvn børn som udgangspunkt 

har brug for. Her ud 

fra kan forældre så selv lægge til 

eller trække fra i forhold til deres 

barn og deres kendskab til dets 

generelle søvnbehov. Jeg har 

fundet nedenstående artikler: 

Politiken 5/3 2005 

Eksperterne lader nu alarmklokkerne 

ringe. De mener det 

er på høje tid, at forældrene 

vågner op og tager ansvar for 

deres børns søvn. 

"Børnene underholder sig med 

TV, computer og mobiltelefon 

på værelset, i stedet for at sove. 

Prisen er høj: 

* hormonforstyrrelser med 

vækstreducering til følge 

* nedsat immunforsvar 

* forringet præstationsevne 

* insulinforstyrrelser (risiko for 

overvægt) 

* impotens 

* pirrelighed og humørsyge 

* stress 

* tristhed 

* depression 

* urolig adfærd 

* lavt selvværd 

Børns søvnbehov efter alder 

1-2 år: 13-14 timer 

3 år: 12 timer 

4-5 år: 10-12 timer 

6-9 år: 10- 11 timer 

10-11 år: 9-10 timer 

12-14 år: 9 timer 

14-18 år: 8-9 timer 

Side 10 

Vi taler meget om urolige og 

egoistiske skolebørn, og vi taler 

om stress som en diffus følge 

af vores travle livsstil. Men 

vi har glemt, at vi udsætter 

børnene for den ultimative 

stressfaktor ved ikke at tage 

hånd om deres søvn. Det er 

enormt stressende at gå rundt 

med kronisk søvnunderskud." 

Artiklen slutter på følgende måde: ... 

”...Da jeg var barn, blev man 

lagt i seng for at sove - det 

mest underholdende, jeg kunne 

holde mig vågen med var 

en bog (og lidt snak med evt. 

søskende). Artiklen gav mig 

noget at tænke på: Måske ville 

vores børn være sundere, hvis 

de sov lige så meget som vi 

andre gjorde, da vi var 

børn?...” 

Frederiksborg Amts Avis 19/3 2005: 

For lidt søvn gør børn tykke 

Amerikansk undersøgelse viser 

sammenhæng mellem 

søvnmangel og fedme. Også 

danske børn sover mindre og 

vejer mere end for 10 år siden. 

Danske børn sover for lidt, og 

det søvnunderskud er med til 

at gøre børnene tykke. 

Det mener børne- og ungelæge 

Vibeke Manniche på baggrund 

af sine erfaringer med 

børn og unges trivsel i Frederikssund 

Kommune og en ny 

amerikansk undersøgelse af 

næsten 1000 mennesker. 

- Den amerikanske undersøgelse 

tyder på, at for lidt søvn 

kan forstyrre organismens stofskifte, 

blandt andet forbrændingen 

af fedt, så vægten stiger. 

Samtidig giver det børn og 

voksne flere timer til at spise. I 

en tid hvor mange børn sover 

mindre end tidligere, kan den 

manglende søvn reelt være 

medvirkende til, at flere børn 

bliver tykke, siger Vibeke 

Manncihe. 

Hun har netop udgivet bogen 

»Dit lille skolebarn«, hvor hun 

blandt andet fortæller, at danske 

børns trivselsproblemer 

kan skyldes, at mange går 

rundt med et kronisk søvnunderskud. 

Børn både sover 

mindre og er blevet tykkere i 

løbet af de sidste 10-15 år. 

Derfor advarer børne- og ungelæge 

Vibeke Manniche nu 

mod konsekvenserne. 

- Jeg ved fra mit daglige arbejde, 

at både problemerne med 

fedme og med mangel på 

søvn ofte begynder allerede i 

to-tre års-alderen. 

- Mange børn burde gå i seng 

klokken halvotte-otte, men 

den bliver måske ni, fordi familien 

sidder stille foran fjernsynet 

og hygger sig. Nogle 

spiser også noget imens. I 

den ekstra time er energiindtaget 

større, men forbrændingen 

er det ikke. Når søvnmangel 

samtidig påvirker stofskiftet, 

så børnene forbrænder 

mindre, så er det tankevækkende, 

at vi samtidig kan konstatere, 

at børn bliver tykkere 

og tykkere, siger hun. 

I dag er cirka en ud af fem 

børn og unge overvægtig, og 

en af løsningerne på problemet 

er altså, at få børnene tidligere 

i seng. 

- Vi taler ikke om, hvor vigtig 

søvnen er, blandt andet fordi 

forældre gerne vil have tid til 

at være sammen med deres 

børn. De tænker, at det går 

nok, men det gør det ikke. 

Derfor er det vigtigt at få den 

viden ud til forældrene, så de 

kan handle efter det, siger Vibeke 

Manniche. 

SKOLENYT

Superskøn praktik 

af Vibeke Mortensen 

Uge 47 stod på praktik for 9. klasserne, 

og jeg var på KFC, Kvægbrugets 

Forsøgscenter. Det var en sjov, meget 

lærerig og givende uge. 

Forventninger 

Jeg havde egentlig ikke forventet det 

helt store, da jeg ikke helt vidste hvad 

det var. Det eneste jeg håbede på 

var, at jeg kunne komme til at lave 

noget og opleve noget. Jeg håbede 

lidt på at det ville hjælpe mig i mine 

valg om uddannelse senere hen. 

Ugen 

Det var et superfedt sted og jeg nød 

det i fulde drag. Jeg har aldrig rigtig 

været på en gård og slet ikke på en af 

den størrelse. Jeg blev meget positiv 

overrasket og har klart også fået mere 

lyst til at arbejde med dyr i fremtiden. 

Alle der var der, tog pænt imod 

mig, viste mig rundt og fortalte alt, 

hvad jeg ville vide. 

Stedet Den store stald 

Gården er bygget i år 2000 så den er 

stadig rimelig ny. Selve stedet ejes 

faktisk af de danske landmænd. De 

betaler til den, men forventer derfor 

også at få noget nyttig viden til gengæld. 

Gården er delt op i tre stalde. 

Den store stald hvor de store køer, 

goldkøerne og nogle af kvierne går. 

Ungdyrstalden hvor de unge dyr går. 

Kalvestalden som kalvene går i indtil 

de er ca. 2 måneder. Derefter kommer 

de over i Ungdyrstalden. 

Den store stald 


Forsøg 

Der udføres en række forsøg på stedet. 

De fleste omhandler forskellig 

fodring af dyrene, for at se om det har 

betydning for mavesundheden, trivselen 

og væksten. 

De har for nylig startet et forsøg med 

tyrekalve til slagtning. Der er mange 

landmænd der døjer med at tyrene får 

bylder på leveren, en normal lever på 

en tyr på 10 måneder skal helst veje 

cirka 8 kg. De værste tyre med bylder 

på leveren havde levere på helt op 

mod 20 kg. Det er en ekstra vægt på 

12 kg. 

Forsøget med kalvene går ud på, at 

der er tre hold der fodres med tre forskellige 

slags foder. Et hold med hø 

og halm. Et kun med halm og et med 

majsblanding. Det har vist sig, at det 

har stor betydning hvilken slags foder 

tyren får. 

Det er sådanne ting, der kan komme 

landmanden til gode og det er så derfor, 

at man har stiftet gården og selve 

forsøgsstationen. 

De har også nogle forsøg med forskellige 

målere. Alt, hvad køerne, kalvene, 

kvierne og goldkøerne spiser, bliver 

vejet og registreret i en database, så 

man ved alt om hver enkelt ko. 

De malker selvfølgelig også køerne. 

Det har de tre robotter til. De har fået 

de meget opfindsomme navne; 1,2 og 

3. 

Når koen kommer ind i robotten, scanner 

den først koens halsbånd for at 

genkende koen. Når den har registreret 

koen, går den ind i databasen og 

tjekker om koen går med i malkning, 

somme tider er de taget ud af malkning 

på grund af yverbetændelse m.m. 

Hvis koen har lov til at blive malket, 

starter robotten med at sætte en sugekop 

på som vasker patten. 

Robotten finder patten ved hjælp af 

laserlys. Når de patter, som må malkes, 

er vasket og tørret, sætter robotten 

sugekopperne på og så begynder 

malkningen. Efter malkningen sprøjter 

robotten noget desinficerende på yveret. 

Så vasker den gulvet, laseren og 

sugekopperne. 

Der bliver taget prøver fra hver enkelt 

malkning som så sendes til et laboratorium 

i Vojens. Man håber på, at 

man på et tidspunkt kan tage en prøve 

fra hver kirtel i stedet for af hele mælken 

så man kan afgøre præcis hvilken 

kirtel der er betændelse i. 

Mælken bliver også solgt, så de tjener 

og så penge på den måde. En anden 

måde er ved slagtning af tyrekalve og 

køer som ikke længere 

kan gå i malkning. 

Hvorfor dyr? 

Dyr har altid betydet meget for mig, 

og jeg kan godt lide at hjælpe dem. 

Jeg synes det er fedt, at man laver en 

forsøgsstation som skal finde nogle 

problemer og løse dem, så de er til 

fordel for dyrene såvel som menneskerne 

der skal sørge for dem. 

Jeg kan ikke lide dyreforsøg hvor 

man tester hårfarve og cremer på dyr. 

Det er jo ikke deres skyld, at vi skal 

bruge det. Og derfor var jeg nok lidt 

nervøs for at komme ud på KFC, fordi 

jeg ville have det meget dårligt hvis 

dyrene ikke havde det som de skulle, 

men det havde de. Der var dyrevelfærden 

i højsæde og det var skønt at 

se. 

Tilbage på skolebænken! 

Jeg var træt af at skulle hjem om fredagen. 

Det havde været sådan en 

skøn uge med en masse dejlige og 

sjove oplevelser, som jeg sent vil 

glemme. 

Jeg havde fået så mange gode indtryk, 

at det var dejligt at have weekenden 

til at fordøje og tænke, men dog 

trist at jeg ikke skulle op igen næste 

morgen og indånde den dejlige landlugt, 

som både jeg og mine bedsteforældre 

lige havde vænnet os til. 

At skulle forlade de rare mennesker 

som jeg lige havde mødt var også 

trælst. Jeg var lige faldet ind i rytmen 

og var begyndt at holde af stedet, 

dets beboere og menneskerne der. 

Træt efter en god uge fyldt med oplevelser, 

masser af sjov, tonsvis af nye 

mennesker og meget meget mere, 

vendte jeg hjem. 

Jeg håber meget på, at jeg kan få et 

godt job med gode kollegaer, om ikke 

helt så søde som dem på KFC så i 

hvert fald næsten! 

Side 11

Lyd i skolen / og til hverdag 

af Markus Mikkelsen, Centerklassen 

5 elever fra c3 har lavet lyde, 

som vi hører i skolen eller til 

hverdag. Lyd måler vi i decibel. 

Hvis decibelmåleren er 

over 85db er det skadeligt for 

vores hørelse. Vi har målt 

nogle lyde. 

Vi startede en knallert, og decibelmåleren 

målte 75 decibel 

i tomgang og med gas 90 decibel. 

Mp3 som vi bruger meget. Det 

er skadeligt. Vi målte lyden til 

Side 12 

90 decibel. 

Men på en mobil er der også 

mp3. 

Der målte vi 110 decibel. 

En lineal som jeg vippede, så 

gav jeg slip, så det sagde bang. 

Det gav 105 decibel. 

I hallen fik vi lov til at komme 

ind. Vi målte 60-80 decibel. Det 

var ikke så slemt. 

Men I skal huske at tænke det 

Foto: Markus Mikkelsen 

Hvad er lyd og hvordan kan lyd være skadelig 

af Karin Nielsen 

Lyd er svingninger. Når noget 

svinger, f.eks. blade på træerne 

eller et trommeskind, sættes luftens 

molekyler i svingninger, disse 

svingninger fanges af vores 

øre. 

Langsomme svingninger (lav frekvens) 

høres som dybe toner 

(bas), mens hurtige svingninger 

(høj frekvens) høres som høje 

toner (diskant). Lydens frekvens 

måles i Hertz (Hz). 

Det menneskelige øre kan opfatte 

lyde fra ca. 20 Hz til 20.000 

Hz. 

En voldsom bevægelse fremkalder 

et stort lydtryk (en kraftig 

lyd), mens en lille bevægelse 

fremkalder at svagt lydtryk (en 

svag lyd). Lydstyrke måles i deciBel 

(dB). 

Ved lydtryk over 80 dB skades 

hørelsen. 

med mp3. Hvis I har én, og 

hvis I har skruet helt op, så 

skader det jeres ører, så 

tænk jer godt om! 

Lyden opfattes af øret. Den forplanter 

sig fra trommehinden over 

kroppens mindste knogler, hammeren, 

ambolten og stigbøjlen, til 

sneglen. Der findes også her to 

små muskler, som trækker sig 

sammen ved kraftige lyde og derfor 

beskytter øret lidt. Sneglen er 

væskefyldt, og en masse små fimrehår 

opfanger svingningerne og 

sender signalet videre til hjernen. 

Disse hår er meget sarte og ødelægges 

ved for kraftig påvirkning. 

Hårene vokser aldrig ud igen. 

(oplysningerne er bl.a. hentet fra www.hoerelse.info) 

Fimrehårene i høresneglen 

SKOLENYT

Kalender 

Marts 

Uge 10 

Man. 6-3 10.00-11.00: 5.ab generalprøve på skolekomedien 

Tirs. 7-3 18.00-21.00: 0-2. årgang skolefest 

Ons. 8-3 Sundhedsundersøgelse i 3.a (13 elever) 

18.30-22.00: 3-6. årgang skolefest 

Tors. 9-3 7.ab og 8.ab: Karakterbøger 

19.00-23.00: 7-9. årgang skolefest 

Uge 11 

Man. 13-3 Skole-/hjemsamtaler i 7.a; 7.b; 8.b 

Tirs. 14-3 Skole-/hjemsamtaler i 7.a; 7.b; 8.b 

Ons. 15-3 Sundhedsundersøgelse i 3.a og 3.b 

Møde i pædagogisk råd 

Uge 12 

Man. 20-3 4. semester begynder 

Skole-/hjemsamtaler i 8.a 

Tirs. 21-3 Skole-/hjemsamtaler i 6.b og 8.a 

Skolebestyrelsesmøde 

Ons. 22-3 Sundhedsundersøgelse i 3.b 

Skole-/hjemsamtaler i 6.b 

Tors. 23-3 Skole-/hjemsamtaler i 1.b og 4.c 

Forældremøde i 3.ab (Sårbare unge) 

Uge 13 

Tirs. 28-3 Skole-/hjemsamtaler i 1.a og 1.b 

Ons. 29-3 Sundhedsundersøgelse i 1.a 


Tors. 30-3 Skole-/hjemsamtaler i 3.b; 4.a og 4.c 

Forældremøde i 8.ab 

(Uddannelsesorientering og praktik) 

April 

Uge 14 

Man. 3-4 Skole-/hjemsamtaler i 3.b 

Tirs. 4-4 Skole-/hjemsamtaler i 1.a og 2.a 


Lærermøde/afdelingsmøder 


Tors. 6-4 Forældrerådsmøde 

Uge 15 

Påskeferie 

Uge 16 

Tirs. 18-4 Skolebestyrelsesmøde 


Tors. 20-4 Forældremøde i 6.ab (lejrskole) 

Uge 17 

Tirs. 25-4 Skole-/hjemsamtaler i Bø.c 

Ons. 26-4 Sundhedsundersøgelse i 1.b og 1.c 

Forældremøde i 2.a 

Tors. 27-4 Forårskoncert 

Maj 

Uge 18 

Ons. 3-5 Sundhedsundersøgelse i 1.c 

Skole-/hjemsamtaler i Bø.c 

Forældremøde i 4.a 

Uge 19 

Temauge (nærmere besked udsendes) 

Bø.c overnatning på skolen 

1.abc hyttetur 

3.ab hyttetur 

6.ab lejrskole 

8.ab praktik 

9.ab Skriftlige Afgangsprøver 

Uge 20 

Tirs. 16-5 Skole-/hjemsamtaler i 5.b 

Tors. 18-5 Skole-/hjemsamtaler i 5.b 

Uge 21 

Ons. 24-5 9.ab sidste skoledag inden de mundtlige afgangsprøver 

Uge 22 

8.ab skriftlige terminsprøver 

9.ab mundtlige afgangsprøver 

Juni 

Uge 23 


Uge 24 


Uge 25 

8.ab mundtlige terminsprøver 


Ons. 21-6 Dimissionsfest 

Fred. 23-6 7.ab og 8.ab: karakterbøger 

Afslutning på skoleåret 

3. a lavede borge i historie 

af Henriette 3.a 

Kære alle sammen 

I historie har vi lavet en borg i ler, og vi blev delt op i 

drenge og piger. Drengene valgte en trekantet borg, 

og pigerne valgte en firkantet borg, og vi lavede mennesker 

og våben til borgene. 


”Uro” i Storrummet 

af Sille, Pernille, Laura og Katrine 

fra 2.a og 2. b 

Hvert år laver alle klasser på 

skolen en ting til en fælles julekalender, 

som hænger i Storrummet. 

I år skulle alle lave en uro om en 

god bog, som de havde læst eller 

fået læst op. 

I 2. klasserne handlede vores 

uro om bogen Hodja fra Pjort, 

som er skrevet af Ole Lund Kirkegård. 

I 1. klasse 

havde vi fået læst bogen op, og i 

2. klasse havde vi set filmen. 

Vi havde hængt papir op på vin- 

af Frank Lund og Karoline 5.A 

Mange danskere blev fascineret 

af de fine udsendelser i TV om 

forskellige former for dans. I 

overbygningen ville vi give vort 

bidrag til udviklingen af denne 

dansebølge. Et instruktørpar 

blev inviteret til at inspirere de 

ældste elever. Det blev til et par 

fornøjelige timer, hvor drengene 

dansede Hip Hop og pigerne sal- 

Her er 1.A 

Vi har lavet huse i billedkunst. 

I husene tegner vi mange ting. 

Der er en stue, et køkken og 

et værelse. Senere skal vi 

skrive ord til tegningerne i 

dansk. 

Det er sjovt at lave husene. 

duerne, så vi bedre kunne tegne 

de ting og figurer, som vi syntes 

skulle med. 

Da vi havde juleklippedag hjalp vi 

hinanden med at farve, klippe, 

tegne og sy de ting, vi skulle bruge. 

Hodjas flyvende tæppe havde vi 

”lånt” af de store elever. 

Vi syntes i alle tilfælde selv, at vi 

fik lavet en flot uro, og vi havde 

det sjovt og hyggeligt imens. 

Til morgensang, da vi skulle vise 

uroen for de andre, havde vi 

valgt, at alle skulle synge med på 

sangen om Hodja. 

Vild med dans - Pilgaard fra Dansehuset på besøg 

1. A har lavet huse 

Side 14 

sa. Bagefter dansede alle engelsk 

vals og latin i hallen i to lektioner. 

Men hvad vil det egentlig sige at 

have dans som sin store interesse? 

Redaktionen spurgte en af dem, der 

har dans både som sport og hobby. 

Karoline fra 5.a: 

”Jeg er blevet bedt om at fortælle 

lidt om Pilgaard dans, som har 

været i Ans for at undervise 7.-9. 

kl. her på skolen. Danseskolen 

hedder ”Dansehuset” og ligger i 

Virklund v/Silkeborg. Ejerne hedder 

Søren og Marie Pilgaard, og 

de underviser danseskolens elever. 

Jeg har danset hos dem i 4 

år, det jeg danser hedder Disco 

Freestyle. Det er bare så sjovt!! 

Marie laver forskellige koreografier, 

som vi danser til noget fedt 

musik! 7-10 gange om året er der 

danseturneringer forskellige ste- 

Der blev rigtig flot i storrummet, 

da alle uroer var blevet hængt op. 

Vi kunne godt se, hvilke bøger de 

andre klasser havde valgt til deres 

uro. Nedenfor ses en af klassernes 

uro. 

der i landet. Jeg skal bl.a. til 

Danmarks mesterskaber i Farum 

i pinsen. 

Vi konkurrerer både i solo og duo 

(med partner). Man kan danse 

mange forskellige slags danse 

f.eks. Standard, Latin, disco, Hip 

hop og show dance. Man kan få 

prøve timer, og det er også for 

voksne på nogle af holdene ... 

hvis altså jeres børn vil være det 

bekendt”. 

SKOLENYT

”Asger Jorn” genopstår 

af 4.C 

I et par uger har vi arbejdet i 

billedkunst om Asger Jorn. Vi 

har set nogle kopier af hans 

billeder og snakket om hvem 

han var. 

Vi lærte meget om hans liv 

f.eks. så havde han tre koner i 

hele sit liv og han blev meget 

syg da han var omkring 30 år. 

Han var syg af tuberkulose, 

og var på sygehuset i halvandet 

år, men han blev rask igen 

til alles overraskelse. Så han 

levede videre og valgte at flytte 

til Italien, hvor han boede i 

et lille hus sammen med alle 

sine børn og sin kone. 

Men så en dag døde han af 

Projektugen på 8. årgang 

af Line Munch Rasmussen 8.b 

Projektugen i 8. årgang startede i 

uge 49. Vi havde fået emnet: Modsætninger 

i det danske samfund” og 

ud fra det, skulle vi vælge et mindre 

emne, f.eks. ”Indvandrere – danskere”. 

Før selve projektugen startede, 

havde de fleste af os forberedt os 

godt og var klar til at starte, mens 

nogle var stressede hele ugen igennem. 

Terminsprøver på 8. og 9. årgang 

af Line Munch Rasmussen 8.b 

I uge 4 skulle 8.- og 9. årgang 

have terminsprøver. Skemaet 

så sådan ud for 8. årgang: 

Mandag: Matematik prøve 


lungekræft. Hans historie var 

meget spændende at høre om, 

og vi lærte meget om ham. 

Vi prøvede at male efter et billede 

han havde lavet og de 

blev rigtig flotte. 

En fredag var vi på Asger Jorn 

museet i Silkeborg. Vi startede 

med at kigge lidt, og så blev vi 

vist rundt af en rigtig sød dame. 

Vi nåede kun at snakke om tre 

billeder, men det var sjovt at 

snakke om de tre billeder, for vi 

kunne finde så mange forskellige 

ting inde i et billede. Det var 

ret fedt. 

De havde rigtig mange billeder 

han havde malet. 

Og hun fortalte nogle rigtig go- 

Vi fik alle karakterer, nogle bedre 

end andre, men så er det bare at 

prøve igen næste gang, hvor det 

oven i købet er den sidste. Vi havde 

alle prøvet at lave projektopgave 

før, og det er en klar fordel, når det 

er så svært at lave en perfekt projektopgave. 

Vi skulle fremlægge i 

uge 50, men klasserne fremlagde 

hver for sig. Så vi så ikke hinandens 

fremlæggelser på tværs af 

klasserne, hvilket var meget irrite- 

(både færdighedsregning og 

problemregning) 

Tirsdag: Dansk stil 

Onsdag: Diktat 

I matematik prøven fik vi 

først 1 time til at lave færdighedsdelen 

og derefter 3 timer 

til problemregningen. 

Nogle af os var under tidsnød, 

mens andre klarede det 

som ingenting. Dansk stil foregik 

på computer nede i datalokalet. 

de historier om billederne. 

Der var mange af os der ville 

tro det var rigtig kedeligt at gå 

på museum, men det var faktisk 

rigtig sjovt. 

Der var også mange der ikke 

havde været på museum før, 

så det var en oplevelse. 

Så det har været rigtig spændende 

og sjovt. 

rende, da man lærer en del af hinanden. 

Til gengæld måtte vi gerne vælge 

partner på tværs af klasserne. et 

benyttede nogle sig af. 

Det er sjovt at lave projektopgave, 

men det er tidskrævende. Man skal 

vælge sin partner, fordi man arbejder 

godt sammen, og man skal arbejde 

fornuftigt hele ugen igennem. 

Vi nåede det alle sammen! 

Vi fik nogle ark, hvorpå der 

stod hvilke opgaver, vi kunne 

lave. Vi fik 4 timer til at skrive 

stilen. 

Diktaten foregik i kantinen, og 

vi fik i alt 1 time. Ca. 20 minutter 

gik på at få læst diktaten 

højt, og den overskydende derefter 

var tid til at slå ordene op i 

”Retskrivningsordbogen” og 

løse de andre grammatiske opgaver, 

som vi havde fået udleveret. 

Side 15

ANS SKOLE - MARTS 2006 

Teglgade 20-26 

8643 Ans By 

Skoleleder Ib Christensen 

Viceskoleleder Niels Villumsen 

Redaktion Skolenyt Frank Lund Christiansen 

Telefon: 87 70 24 30 

Fax: 87 70 24 31 

E-mail: ansskole@kjellerup.dk 

www.ansskole.dk 

Skolenyts e-mail: 

ans.skoleblad@skolekom.dk 

Deadline næste nummer af skolebladet 

Skolenyt nr. 2 - 2006 er 

fredag d. 29. april, uge 17 

Materiale (tekst og fotos) kan afleveres 

på diskette, cd-rom eller 

USB pin til bladets redaktør sammen 

med et print af teksten. 

(evt. tegninger og papirfotos 

tilbageleveres). 

Tekst og fotos kan sendes pr. mail 

til ans.skoleblad@skolekom.dk 

Lektiecafé frem til sommerferien 

Der er lektiecafé i perioden 

marts - juni 2006 

Tirsdag i 6. time 

Torsdag i 1 time 

Aftale om fremmøde med 

Vibeke Volder og Hanne Nilsson 

på PSC 

Fotos: Vibeke Mortensen, Markus Mikkelsen, Henning Nielsen, Hanna Larsen, Gitta Højholdt og Frank Lund

2006_01_marts_skoleblad - Ans Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?