Hvad er skizofreni? - Ung med skizofreni
Hvad er skizofreni? - Ung med skizofreni
Hvad er skizofreni? - Ung med skizofreni
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> <strong>skizofreni</strong>?<br />
Skizofreni <strong>er</strong> en psykisk sygdom – en sygdom i hj<strong>er</strong>nen - som giv<strong>er</strong> en række karakt<strong>er</strong>istiske<br />
symptom<strong>er</strong>: hallucination<strong>er</strong>, vrangforestilling<strong>er</strong>, forstyrret tænkning og tab af færdighed<strong>er</strong><br />
<strong>med</strong> hensyn til initiativ, hukommelse, koncentration, social funktion og følelsesliv.<br />
Forskellige typ<strong>er</strong> <strong>skizofreni</strong><br />
H<strong>er</strong> på ung<strong>med</strong><strong>skizofreni</strong>.dk tal<strong>er</strong> vi om sygdommen <strong>skizofreni</strong>, men du skal vide, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
glidende ov<strong>er</strong>gange til andre diagnos<strong>er</strong>, som har fællestræk <strong>med</strong> <strong>skizofreni</strong>. Det drej<strong>er</strong> sig<br />
om diagnos<strong>er</strong> som skizotypisk sindslidelse (en ”mild<strong>er</strong>e” form for <strong>skizofreni</strong>) og skizoaffektiv<br />
psykose (hvor symptom<strong>er</strong> på <strong>skizofreni</strong> optræd<strong>er</strong> sammen <strong>med</strong> symptom<strong>er</strong> på mani ell<strong>er</strong><br />
depression).<br />
Skizofreni kan også inddeles i forskellige typ<strong>er</strong>, afhængig af hvilke symptom<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> mest<br />
fremtrædende (f.eks. paranoid <strong>skizofreni</strong>, hebefren <strong>skizofreni</strong> og simpel <strong>skizofreni</strong>).<br />
Hvor hyppig <strong>er</strong> <strong>skizofreni</strong>?<br />
Omkring 30.000 dansk<strong>er</strong>e har <strong>skizofreni</strong>. Knap halvdelen <strong>er</strong> i kontakt <strong>med</strong> det psykiatriske behandlingssystem<br />
og godt 5.000 bliv<strong>er</strong> indlagt på en psykiatrisk afdeling i løbet af et år. Livstidsrisikoen<br />
for at få <strong>skizofreni</strong> <strong>er</strong> én procent.<br />
Hvem får <strong>skizofreni</strong>?<br />
Årsag<strong>er</strong>ne til <strong>skizofreni</strong> <strong>er</strong> ikke fuldt klarlagt. Arvelige forhold har betydning, så man har<br />
større risiko for at få sygdommen, hvis nære slægtninge har <strong>skizofreni</strong>. Sociale belastning<strong>er</strong><br />
og misbrug kan også øge risikoen. Fl<strong>er</strong>e mænd end kvind<strong>er</strong> får sygdommen, og hovedparten<br />
bliv<strong>er</strong> syge i 20års ald<strong>er</strong>en.<br />
Kan man blive rask?<br />
Hv<strong>er</strong> femte (omkring 20 procent) bliv<strong>er</strong> rask og får ikke symptom<strong>er</strong> på <strong>skizofreni</strong> igen. Hovedparten<br />
– ca. 60 procent - komm<strong>er</strong> sig m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre ved hjælp af <strong>med</strong>icin, samtal<strong>er</strong>, social<br />
støtte og træning. Den sidste femtedel har vedvarende svære symptom<strong>er</strong> og behov for daglig<br />
støtte og hjælp i beskyttede ramm<strong>er</strong>. Risikoen for selvmord <strong>er</strong> øget blandt mennesk<strong>er</strong> <strong>med</strong><br />
<strong>skizofreni</strong>.<br />
Symptom<strong>er</strong>ne på <strong>skizofreni</strong> og diagnosen<br />
<strong>Hvad</strong> kræves for at stille diagnosen?<br />
Diagnosen <strong>skizofreni</strong> kan ikke stilles ved én bestemt und<strong>er</strong>søgelse – d<strong>er</strong> kræves grundige<br />
samtal<strong>er</strong> om symptom<strong>er</strong>ne mellem den syge, familien og en psykiatrisk speciallæge.<br />
Symptom<strong>er</strong>ne skal have varet mindst en måned og de må ikke skyldes depression ell<strong>er</strong> fysisk<br />
sygdom (f.eks betændelse ell<strong>er</strong> kræft i hj<strong>er</strong>nen). Und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> (blodprøv<strong>er</strong>, hj<strong>er</strong>nescanning,<br />
psykologisk und<strong>er</strong>søgelse m.v.) kan være nødvendige for at udelukke andre sygdomme.<br />
Denne tekst <strong>er</strong> hentet fra www.ung<strong>med</strong><strong>skizofreni</strong>.dk – udviklet af Region Syddanmark
<strong>Hvad</strong> <strong>er</strong> symptom<strong>er</strong>ne på <strong>skizofreni</strong>?<br />
Mange forskellige symptom<strong>er</strong> indgår i sygdommen, og ov<strong>er</strong> tid har man forsøgt at inddele det<br />
brogede billede på forskellig vis. H<strong>er</strong> på siden tal<strong>er</strong> vi om<br />
Psykotiske symptom<strong>er</strong><br />
Når man <strong>er</strong> psykotisk ell<strong>er</strong> sindssyg, <strong>er</strong> man ikke i stand til at afgøre, hvad d<strong>er</strong> <strong>er</strong> fantasi og hvad<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> virkelighed. De psykotiske symptom<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
Hallucination<strong>er</strong> <strong>er</strong> helt livagtige sanseoplevels<strong>er</strong> (f.eks. at høre en stemme, se et<br />
menneske, mærke en b<strong>er</strong>øring), som ikke har en ydre årsag.<br />
Vrangforestilling<strong>er</strong> <strong>er</strong> fork<strong>er</strong>te ell<strong>er</strong> utrolige forestilling<strong>er</strong>, som man hold<strong>er</strong> fast i,<br />
selv om d<strong>er</strong> <strong>er</strong> klare bevis<strong>er</strong> på at de <strong>er</strong> fork<strong>er</strong>te, og alle andre tænk<strong>er</strong> noget andet.<br />
De handl<strong>er</strong> tit om at blive ov<strong>er</strong>våget ell<strong>er</strong> forfulgt, men den syge kan også mene at<br />
hun <strong>er</strong> helt speciel: f.eks. et idol, en helt ell<strong>er</strong> åndelig vejled<strong>er</strong>.<br />
Ved Tankeforstyrrels<strong>er</strong> oplev<strong>er</strong> man, at nogen ell<strong>er</strong> noget forandr<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> forstyrr<strong>er</strong><br />
ens tank<strong>er</strong> på en usædvanlig ell<strong>er</strong> unaturlig måde. For eksempel at ens tank<strong>er</strong> kan<br />
høres i radioen, bliv<strong>er</strong> fj<strong>er</strong>net ell<strong>er</strong> påført, ell<strong>er</strong> at andre kan aflytte ell<strong>er</strong> læse éns<br />
tank<strong>er</strong>.<br />
Psykotiske symptom<strong>er</strong> kan også forekomme ved forgiftning<strong>er</strong> og andre psykiske sygdomme end<br />
<strong>skizofreni</strong>. De kaldes også sindssygelige symptom<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> positive symptom<strong>er</strong>. Ikke fordi de <strong>er</strong><br />
positive på den gode måde, men fordi de komm<strong>er</strong> til (+) i modsætning til de negative (-) symptom<strong>er</strong><br />
ved <strong>skizofreni</strong>, som betegn<strong>er</strong> færdighed<strong>er</strong> man mist<strong>er</strong>.<br />
Negative symptom<strong>er</strong><br />
De negative symptom<strong>er</strong> <strong>er</strong> udtryk for nedsat funktion af følels<strong>er</strong>, vilje og sprog. De forekomm<strong>er</strong><br />
ved <strong>skizofreni</strong>, men kan også være led i f.eks. en depression.<br />
Forringet kontaktevne <strong>er</strong> tab af den almindelige evne til at være sammen <strong>med</strong> an<br />
dre mennesk<strong>er</strong>, skabe kontakt og følge de sociale spill<strong>er</strong>egl<strong>er</strong>.<br />
Nedsat initiativ og en<strong>er</strong>gi som gør, at den syge <strong>er</strong> meget træt og har svært ved at<br />
komme i gang <strong>med</strong> selv almindelige gøremål, f.eks. at komme i bad ell<strong>er</strong> spise.<br />
Manglende int<strong>er</strong>esse for det, man tidlig<strong>er</strong>e har været optaget af, f.eks. skole ell<strong>er</strong><br />
fritidsint<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>.<br />
Man tal<strong>er</strong> om Affektaffladning, når de almindelige følelsesudsving mindskes ell<strong>er</strong><br />
forsvind<strong>er</strong>.<br />
Ved Sprogfattigdom bliv<strong>er</strong> den syge gradvis m<strong>er</strong>e tavs, har svært ved at finde or<br />
dene og udtrykke sig i almindelige sætning<strong>er</strong>.<br />
Denne tekst <strong>er</strong> hentet fra www.ung<strong>med</strong><strong>skizofreni</strong>.dk – udviklet af Region Syddanmark
Isolationstendens bevirk<strong>er</strong>, at den syge trækk<strong>er</strong> sig fra familie og vennekreds,<br />
og helst ophold<strong>er</strong> sig alene.<br />
Kognitive forstyrrels<strong>er</strong><br />
Disse forstyrrels<strong>er</strong> ramm<strong>er</strong> <strong>er</strong>kendelse, koncentration, hukommelse og tænkning. Koncentrationsevnen<br />
<strong>er</strong> nedsat, og den almindelige evne til at skelne mellem væsentligt og<br />
uvæsentligt <strong>er</strong> forstyrret. Den syge husk<strong>er</strong> dårligt, ov<strong>er</strong>vældes af alt for mange tank<strong>er</strong><br />
(tankemyld<strong>er</strong>) ell<strong>er</strong> <strong>er</strong> ude af stand til at følge almindelige tankespor, ordbrug og sætningsopbygning.<br />
Kropslige forstyrrels<strong>er</strong><br />
Disse omfatt<strong>er</strong> sære bevægels<strong>er</strong>, stivnede kropsstilling<strong>er</strong> og voldsom fysisk uro. Symptom<strong>er</strong>ne<br />
kaldes også Kataton adfærd.<br />
Symptom<strong>er</strong> d<strong>er</strong> kun ses ved <strong>skizofreni</strong><br />
Nogle symptom<strong>er</strong> ses kun ved <strong>skizofreni</strong> – <strong>er</strong> ét af dem til stede i m<strong>er</strong>e end en måned, kan<br />
man stille diagnosen.<br />
Tankepåvirkningsoplevels<strong>er</strong> indebær<strong>er</strong>, at éns tank<strong>er</strong> kan læses, stjæles, udsendes ell<strong>er</strong><br />
kontroll<strong>er</strong>es af andre mennesk<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> magt<strong>er</strong>.<br />
Ved Tredjep<strong>er</strong>sons hørehallucination<strong>er</strong> forstås, at man kan høre uvirkelige<br />
stemm<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> diskut<strong>er</strong><strong>er</strong> og tal<strong>er</strong> om én i 3. p<strong>er</strong>son (”han <strong>er</strong> grim”, ”hun <strong>er</strong> dum”).<br />
Når man har Styringsoplevels<strong>er</strong>, <strong>er</strong> man ov<strong>er</strong>bevist om, at ens vilje <strong>er</strong> væk, og at<br />
man bliv<strong>er</strong> styret af en anden magt ell<strong>er</strong> kraft.<br />
Det kaldes Legemlige påvirkningsoplevels<strong>er</strong> når kropslige hallucination<strong>er</strong> (f.eks.<br />
af dyr und<strong>er</strong> huden ell<strong>er</strong> giftsmag) <strong>er</strong> koblet <strong>med</strong> vrangforestilling<strong>er</strong>. Et eksem<br />
pel kan være, at den syge <strong>er</strong> ov<strong>er</strong>bevist om, at han <strong>er</strong> ved at blive ædt op indefra<br />
af monstre, ell<strong>er</strong> at sygeplej<strong>er</strong>sken komm<strong>er</strong> gift i maden.<br />
Vrangagtige sansningsoplevels<strong>er</strong> – betegn<strong>er</strong> en almindelig sanseoplevelse, d<strong>er</strong><br />
udløs<strong>er</strong> en vrangforestilling, som <strong>er</strong> åbenbaringsagtig, mystisk ell<strong>er</strong> truende.<br />
Vrangforestillingen har ofte p<strong>er</strong>sonen selv i centrum. Eksempel: fordi d<strong>er</strong> lå tre<br />
sten ved min cykel, <strong>er</strong> jeg udvalgt som led<strong>er</strong> af en hemmelig mission.<br />
Bizarre vrangforestilling<strong>er</strong> - vrangforestilling<strong>er</strong> om forhold, som umuligt kan<br />
forekomme, og som ikke deles af andre, hv<strong>er</strong>ken kulturelt, socialt ell<strong>er</strong> religiøst.<br />
Et eksempel kunne være, at den syge <strong>er</strong> ov<strong>er</strong>bevist om, at han har fået indop<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong>et Hitl<strong>er</strong>s hj<strong>er</strong>ne i sit hovede.<br />
Denne tekst <strong>er</strong> hentet fra www.ung<strong>med</strong><strong>skizofreni</strong>.dk – udviklet af Region Syddanmark
Diagnosen F 20 Skizofreni – på lægesprog<br />
I den int<strong>er</strong>nationale diagnoseklassifikation ICD-10 <strong>er</strong> kræves for at stille diagnosen Skizofreni<br />
(F20):<br />
A<br />
B<br />
C<br />
1. Et ell<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e først<strong>er</strong>angssymptom<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
2. Vedvarende »bizarre« vrangforestilling<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
3. To ell<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e af følgende:<br />
a. vedvarende hallucination<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> hallucination<strong>er</strong> <strong>med</strong> vrangforestill<br />
ing<strong>er</strong> uden affektivt indhold<br />
b. sproglige tankeforstyrrels<strong>er</strong><br />
c. kataton adfærd<br />
d. negative symptom<strong>er</strong><br />
Symptom<strong>er</strong>ne skal have varet en måned ell<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e<br />
Primær affektiv sindslidelse og organisk ætiologi skal udelukkes<br />
Først<strong>er</strong>angssymptom<strong>er</strong> omfatt<strong>er</strong>:<br />
tankepåvirkningsoplevels<strong>er</strong>,<br />
tredjep<strong>er</strong>sons hørelseshallucination<strong>er</strong>,<br />
styringsoplevels<strong>er</strong>,<br />
legemlige påvirkningsoplevels<strong>er</strong><br />
og vrangagtige sansningsoplevels<strong>er</strong><br />
Ved »bizar« forstås fuldstændig umuligt samt kulturelt uacceptabelt<br />
Denne tekst <strong>er</strong> hentet fra www.ung<strong>med</strong><strong>skizofreni</strong>.dk – udviklet af Region Syddanmark