Download as pdf - Jens H Petersens photographs - home

22
Cinnoberskællet slørhat (Cortinarius bolaris)
Lamelsvamp med røde skæl og fibre på hat og stok, rustbrune sporer og tydeligt
gulnende kød.
Beskrivelse: Hatten er 1,5-6 cm bred, hvælvet til udbredt, tør, hvidlig, tæt besat
med orangerøde til brunrøde skæl eller småflager, gulnende efter berøring, især
i randen. Lamellerne er tilvoksede eller med en fordybning nær stokken (udrandede),
gulligt brune med lysere æg, farves med alderen rustbrune af sporerne. Stokken
er 3-7 cm lang og 4-15 mm tyk, cylindrisk, hvidlig, men besat med orangerøde
til brunrøde fibre, bortset fra i toppen, gulnende, især i den nederste del. Unge eksemplarer
med et spindelvævsagtigt slør mellem hatrand og stok. Kødet er hvidligt
og gulnende. Lugten er ubetydelig.
Forekomst: I små, tætvoksende grupper i løv- og nåleskove, sommer til efterår.
Den er ret almindelig og danner svamperod (mykorrhiza) med træer og findes især
under eg og bøg på tør og næringsfattig jordbund. Den er kendt fra alle landsdele,
men er sandsynligvis mere almindelig i Jylland end på Øerne.
Forvekslingsmuligheder: Med de karakteristiske, røde skæl og fibre på hat og
stok og det hvidlige, men tydeligt gulnende kød kan cinnoberskællet slørhat ikke
forveksles med andre svampe der er kendt fra Danmark.
I Holland er cinnoberskællet slørhat gået meget tilbage, og den står derfor opført
på den hollandske rødliste som truet. Tilbagegangen sættes i forbindelse med at
kvælstofnedfald har ført til at levestederne i Holland er blevet for næringsrige. De
danske skove har også været udsat for kvælstofnedfald, men i mindre omfang, og
der er indtil nu ingen dokumentation for at forringelse af levestederne skulle være
gået ud over cinnoberskællet slørhat i Danmark.
Foto Jens H. Petersen
Foto Jens H. Petersen
Cinnoberbladet slørhat (Cortinarius semisanguineus)
Med dybt røde lameller, gulbrun til okkerbrun hat og en stok uden rosa slørbælter.
Beskrivelse: Hatten er 2-7 cm bred, først kegle- til klokkeformet, siden hvælvet,
ofte med en bred pukkel, fint indvokset radiærfibret, tør, gulbrun til lyst olivenbrun
eller okkerbrun. Lamellerne er tilvoksede eller med en fordybning nær
stokken (udrandede), ret tætsiddende, længe dybt røde, men til sidst rustbrune
af sporerne. Stokken er 4-10 cm lang og 5-10 mm tyk, cylindrisk eller kølleagtigt
udvidet nedefter, længdefibret, strågul til olivengul eller lyst gulbrun, uden rosa
slørbælter, men ofte med rosa filt forneden. Unge eksemplarer med et lyst spindelvævsagtigt
slør mellem hatrand og stok. Kødet er gulbrunt til okkerbrunt. Lugten
er svagt ræddikeagtig.
Forekomst: Almindelig i nåleskove, men også i løvskove på morbund. Cinnoberbladet
slørhat findes sensommer til efterår og optræder ofte i meget store flokke.
Den er kendt fra alle landsdele, men er sandsynligvis mest almindelig i Midt-, Vestog
Nordjylland og på Bornholm.
Forvekslingsmuligheder: Med de dybt røde lameller er forvekslingsmulighederne
begrænsede. Brunrød slørhat er lidt kraftigere og afviger ved at have en
mørkere hat og ± tydelige rosa slørbælter på stokken. Andre slørhatte og nogle
vokshatte kan være røde i alle dele, ikke kun på lamellerne. Sodet parasolhat afviger
ved at være meget spinklere og ved at have mørkere farver.
Selv om cinnoberbladet slørhat ikke er spiselig, er den alligevel eftertragtet blandt
nogle svampesamlere fordi den er meget velegnet til farvning af uldgarn. Ved farvning
af garn med vilde danske planter kan man normalt kun lave gule, brunlige
og grønne farver, men cinnoberbladet slørhat farver garnet lysende cinnoberrødt.
Poresvampen rødlig okkerporesvamp kan i øvrigt lave en anden eftertragtet garnfarve,
nemlig violet.
23