Download as pdf - Jens H Petersens photographs - home

gennemskåret hat med rør
38
Oksetunge (Fistulina hepatica)
En tunge- eller vifteformet, rød, saftfyldt, blød poresvamp, der findes på gamle ege.
Beskrivelse: Tunge- eller vifteformet, ofte med en kort stok, op til 6 cm tyk og 30
cm bred. Overside nubret og slimet, rødlig. Underside med mange tynde rør, der
tilsammen danner et hvidt til cremefarvet porelag. Kødet er rødt og meget saftfyldt,
så det meget ligner kødet i en tunge. Smagen og lugten er syrlig.
Forekomst: Oksetunge vokser på egetræer, hvor den nedbryder veddet så det får
en terningformet struktur og farves brunt (brunmuld). Svampen sidder næsten
altid ved basis af levende træer og er fremme i september og oktober. Den findes
især på meget store træer, men i egekrat hvor de gamle træer ikke er så store, kan
man også finde den på lidt mindre træer.
Forvekslingsmuligheder: I Danmark findes der ingen andre poresvampe der
ligner oksetunge.
Oksetunge er en svag parasit, men gør ikke stor skade og kan vokse på samme eg
i mange år. Der er kendte eksempler på træer, der har været bosted for oksetunge i
over 100 år, og den 6-700 år gamle Snoeg husede også en levende oksetunge, inden
egen blev skygget ihjel i 1991.
Foto Jens H. Petersen
Skællet-stilkporesvamp (Polyporus squamosus)
En meget stor, kødet, enårig poresvamp, med skællet hat og randstillet eller skævstillet
stok; på løvtræ.
Beskrivelse: Med hat og stok, med op til ca. 3 cm tykke og 40 cm brede hatte. I
tværsnit er hattene flade, men gradvis tyndere mod den skarpe, længe indrullede
kant. Hattens overflade er tør med grove, rødbrune til kakaobrune, tiltrykte skæl
på lyst gulbrun baggrund. Porefladen (undersiden) er cremefarvet med ret grove,
tydeligt langstrakte porer. Stokken er side- eller skævtstillet, ofte under et indhak i
hatten, 3-6 cm lang og 3-5 cm tyk, først cremefarvet, men snart kakaobrun til sort,
især nær der hvor den kommer ud af træer. Kødet er først sprødt og saftigt, men
bliver efterhånden sejt og trævlet. Lugten er svag eller ret kraftig som vandmelon.
Friske svampe vokser frem fra april til juni, men mere eller mindre sammenkrøllede,
døde svampe kan ses hele året.
Forekomst: Vokser ofte i knipper eller store grupper som nedbryder på mange
forskellige løvtræer, men er særlig almindelig på ask, elm, pil og bøg. Den findes
i skove, haver, langs veje og i levende hegn, på døde stammer og stubbe eller i
tilknytning til hulheder på levende træer. Den er almindelig i det meste af landet.
Forvekslingsmuligheder: Knoldet stilkporesvamp er den eneste forvekslingsmulighed.
Den afviger ved at have mere udstående, tottede skæl, midtstillet stok
og ved især at findes på ret tynde stammer og grene af løvtræer. Mere sjældent kan
den vokse direkte i skovbunden fra underjordiske knolde.
Mange poresvampe udnyttes som fødekilder af insektlarver. Nogle insekter udnytter
kun svampe af en enkelt art, mens andre er mindre kræsne og kan ernære sig
af mange forskellige svampe. De store kødede eksemplarer af skællet stilkporesvamp
er i den henseende særdeles benyttede. I Danmark og vore nabolande er
ikke mindre end 246 arter af biller fundet i denne svamp, som således repræsenterer
et meget vigtigt levested – et „hotspot“ for insektdiversitet i skoven. Også flere
svampe udnytter skællet stilkporesvamp som voksested. Det gælder bl.a. orange
snylteskorpe, der kan findes i foråret som orange plamager på fjorgamle, rådne
svampe, især på undersiden.
poremundinger
39