FRANSKE VISER - Visens Venner i Vejle

REGIONSMØDE I VEJLE
Af Elsebeth Salting
Visens Venner Danmark den 26. marts i Vejle
Visens Venner i Vejle er vært ved VVD´s årlige regionsmøde d. 26. marts 2011.
Det er foreningerne vest for Storebælt, der mødes denne dag. Dagen bruges dels til at
høre nyt og drøfte eventuelle forslag fra VVD, og dels til at udveksle erfaringer med
de øvrige viseforeninger, og gerne inspirere hinanden og få nye idéer. Så hygger vi os
selvfølgelig også og synger for hinanden efter mødet.
“Spilleriet”, Vejle Amatørscene, har velvilligt udlånt deres lokaler til os denne lørdag
eftermiddag/aften. Desværre kan vi ikke tilbyde dette som en offentlig viseaften.
MIN VISEVEJ Et visesanger portræt
Det er denne gang Yrsa´s tur til at fortælle
om sin interesse for visesang. Yrsa
fortæller, at hun er 54 år, enebarn, født
og opvokset i Sunds nord
for Herning
”l min barndom lyttede
og sang vi altid.
Musikken var lige fra
giro 413 til operetter
og filmmusik. Min far
sang desuden i kor,
og – før min fødsel –
spillede både han og min
mor dilettant teater sammen.
Min far har fortalt mig, at vi er i familie
med visesangeren Else Skouboe.
Det blev jeg selvfølgelig meget glad for
at høre, for hun var angiveligt ret dygtig
til at fortolke, fremføre og synge viser.
Det kan jeg kun være stolt af.
Da jeg var ung, hørte jeg meget dansktop
musik, især Anne-Linnet, Lis Sørensen
og Sanne Salomonsen. Jeg kunne
sangene både forfra og bagfra. Mit
værelse blev, i min fantasi, til en scene,
hvor jeg var sangeren. Som 23-årig blev
jeg gift, og fik 3 piger. Det at synge gik
efterfølgerne i “glemmebogen”.
Jeg uddannede mig som pædagog og
har altid brugt børnesange meget i mit
job i børnehaver. I 1981 begyndte jeg at
samarbejde med Anne-Lise
(Mortensen), som også er pædagog.
Efter nogle år spurgte hun, om det ikke
var noget for mig at synge viser i Visens
Venner - og tænk det var det! Jeg startede
i Visens Venner i Vejle i 28/2 1997.
Jeg har ikke fortrudt det et øjeblik
siden. Det er fantastisk at være sammen
med så dygtige visesangere og akkompagnatører,
samt få lov til at opbygge et
så dejligt socialt venskab i vores forening.
Men, men, men … Hvad er en visesanger
uden publikum? Ingenting. Så et
stort tak til alle jer, der bakker os op
gang på gang, når vi står på scenen, l er
bare fantastiske.
Mange visehilsener fra Yrsa.
YRSA SKOUBOE KUNCKEL