Det første møde med Afghanistan - Esben Hansen
Det første møde med Afghanistan - Esben Hansen
Det første møde med Afghanistan - Esben Hansen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FØRSTE MØDE MED AFGHANISTAN<br />
Onsdag morgen kl. 8.30 lokal tid ankommer vi endelig til Kabul lufthavn. Den lille<br />
lufthavn for foden af en bjergkæde har et par små landingsbaner, som huser de ugentlige<br />
flyvninger til Dubai, Moskva og Istanbul <strong>med</strong> det lokale selskab Ariana Afghan<br />
Airlines. Derudover bruges lufthavnen af militærfly, Røde Kors og FN. Mellem<br />
landingsbanerne ligger rester af nedskudte fly som vidne om de luftslag, der har været<br />
udkæmpet her under den længste krig i verden i nyere historie.<br />
Lufthavnens "tjeck-in hall" er et støvet og ramponeret lokale på omkring et halvt<br />
hundrede kvadratmeter. Marmorvæggene er hullede, dørene til de omkringliggende rum<br />
mangler, og loftet er fyldt <strong>med</strong> skudhuller. To enkle træskranker udgør paskontrollen. I<br />
rummet befinder sig en kø af ankomne passagerer, der <strong>med</strong> en blanding af træthed og<br />
spænding i ansigterne venter på at få adgang til <strong>Afghanistan</strong>. Der er nødhjælpsarbejdere,<br />
soldater, forretningsfolk, hjemvendte afghanere og sågar to turister, der skal på en uges<br />
rundtur i Kabul! Derudover befinder en gruppe arbejdende afghanerne sig i rummet,<br />
som under ledelse af en bevæbnet, kvindelig tysk ISAF-soldat (International Security<br />
Assistance Force), er i gang <strong>med</strong> at reparere og udbygge ankomsthallen. De er i gang<br />
<strong>med</strong> at rive en væg ned og sænke gulvet. De sveder, og støvet flyver om ørene på dem,<br />
mens de banker <strong>med</strong> hammer og mejsel i det stenede underlag.<br />
Udenfor lufthavnen venter en chauffør fra den danske hjælpeorganisation Dacaar. Han<br />
giver de to afghanere, der insisterede på at køre vores bagage de 20 meter fra<br />
ankomsthallen og ud på parkeringspladsen, et par afghanis (den lokale møntenhed) som<br />
betaling, og af sted går det gennem Kabuls gader. Vores chauffør hedder Guldahmon og<br />
har arbejdet for Dacaar i 15 år. Han er en høj, bredskuldret mand, <strong>med</strong> et kæmpe sort<br />
skæg, og han er iklædt en traditionel, hvid afghansk dragt (en kamiz) og en sort vest.<br />
Han spørger os på gebrokkent engelsk om vores rejse, mens vi nysgerrigt betragter<br />
Kabuls gadeliv fra bilruderne.<br />
Tidlig morgen i Kabul<br />
”Første <strong>møde</strong> <strong>med</strong> <strong>Afghanistan</strong>” af: <strong>Esben</strong> <strong>Hansen</strong>, www.esbenhansen.com. Side 1 af 5.
Husene er meget flade, en eller højst to etager. De er af beton eller ler. Vejene er hullede<br />
og utroligt støvede, men vores 4-hjulstrækker forcerer forhindringerne uden de store<br />
problemer, modsat de mange taxier og lastbiler, der bevæger sig i zig zag for at undgå<br />
de værste bump og huller. Utroligt nok er der også mange cyklister i det kaotiske<br />
gadebillede, og de bevæger sig, lige som fodgængerne, <strong>med</strong> livet som indsats ind og ud<br />
imellem bilerne, kloakrenderne og de mange huller i vejene. Lyskryds, gadelamper,<br />
hajtænder eller stopskilte er der ingen af, så det er jungleloven der gælder i trafikken.<br />
Vores chauffør kører stærkt, men godt. Han overhaler den ene bil efter den anden i hvad<br />
der for os synes livsfarlige overhalinger. 4-hjulstrækkeren synes at udgyde en respekt,<br />
der får de andre trafikanter til at holde tilbage.<br />
Vi når frem til Dacaar’s hovedkontor. Den danske hjælpeorganisation har arbejdet i<br />
<strong>Afghanistan</strong> i 19 år, <strong>med</strong> vandforsyning som deres hovedområde. <strong>Det</strong> er en af de mest<br />
succesrige og erfarne ngo’er i landet, og den har over 1100 ansatte, heraf er størstedelen<br />
afghanere. Som mange andre ngo’er der arbejder i <strong>Afghanistan</strong>, har Dacaar pga. af den<br />
ustabile sikkerhedssituation ikke haft hovedkontor i landet, men i den pakistanske<br />
grænseby Peshawar. For et halvt år siden kunne organisationen, som følge af<br />
stabiliseringen af området, endelig flytte kontoret tilbage til Kabul.<br />
Inden vores bil bliver lukket ind gennem porten til kontorets parkeringsplads, skal den<br />
tjekkes for bomber. Ngo’er og hjælpeorganisationer er et af Talibans primære<br />
attentatmål, så der tages ingen chancer. En vagt går rundt om bilen <strong>med</strong> en to meter lang<br />
træpind <strong>med</strong> et spejl for enden, så han kan se om der sidder mistænksomme genstande<br />
under karrosseriet. Efter tjekket <strong>møde</strong>s vi <strong>med</strong> Dacaar’s direktør Gorm Pedersen og<br />
informationskoordinator Peter Krause. Gorm og Peter har hjulpet os meget under<br />
forberedelsen af vores projekt, og Daccar har yderst venligt stillet logi, transport og<br />
kontakter til rådighed under vores ophold. Gorm sidder i <strong>møde</strong>, men giver sig alligevel<br />
tid til at tage imod os. Dagen efter holde vi et længere <strong>møde</strong> <strong>med</strong> ham, hvor vi fortæller<br />
ham mere indgående om vores projekt, mens han giver os praktiske råd og vejledning.<br />
DACAAR’s gæstehus<br />
”Første <strong>møde</strong> <strong>med</strong> <strong>Afghanistan</strong>” af: <strong>Esben</strong> <strong>Hansen</strong>, www.esbenhansen.com. Side 2 af 5.
Fra kontoret går det videre til Dacaar’s guesthouse, hvor vi skal bo de <strong>første</strong> tre uger af<br />
vores ophold. Forholdene er på det nærmeste luksuriøse; vi har to fine værelser, strøm<br />
til vores udstyr, et kæmpe fjernsyn (udlånt af Gorm) til at se vores daglige optagelser<br />
igennem på, og vi får lavet god afghansk mad hver dag af huset udmærkede kok!<br />
Gæstehuset er de perfekte omgivelser til at bearbejde dagens optagelser og interviews,<br />
og til at lade op til næste dags udfordringer…<br />
Opsøgning af filmens hovedpersoner<br />
"Velkommen til Virkelighedens Ørken" (filmprojektets oprindelige projekttitel, red.)<br />
skal skildre 4-5 afghaneres dagligliv. Fokuset er ikke det sædvanlige - dvs. krig,<br />
fattigdom og kvindeundertrykkelse - men i stedet de positive aspekter ved den<br />
afghanske dagligdag og kultur. Vi vil følge personer, der afspejler mangfoldigheden i<br />
den afghanske kultur, og som på hver sin måde har oplevet den 23 år lange krig. Vores<br />
<strong>første</strong> uge går <strong>med</strong> at opsøge potentielle hovedpersoner til filmen.<br />
Få timer efter ankomsten til Kabul, er vi på vej af sted til den lokale kvinde-ngo "All<br />
Afghan Women Union", som i samarbejde <strong>med</strong> <strong>Det</strong> Danske Institut for Menneskerettigheder<br />
afholder et seminar for 30 afghanske kvinder om kvinders rettigheder. Vi er<br />
der på seminarets sidste dag og deltager i den afsluttende ceremoni, hvor de deltagende<br />
kvinder får uddelt diplomer. Mange afghanske kvinder har en traumatisk fortid, og<br />
flertallet kender ikke til deres rettigheder. Seminaret synes at have gjort en forskel for<br />
kvinderne. Theresia, som er en af de danske udsendinge, fortæller om, hvordan flere af<br />
dem har fortalt de ting, der har lært på seminaret, videre derhjemme til deres<br />
familie<strong>med</strong>lemmer. Og hun fortæller, hvordan deres engagement under seminaret er<br />
steget dag for dag. Theresia og de andre danske udsendinge, Malik, Birgit og Lisbeth,<br />
får til slut uddelt knus og kys en masse som et overvældende tegn på kvindernes<br />
begejstring over seminaret og deres taknemmelighed overfor danskernes indsats.<br />
Kvinderettighedsforkæmpere til seminar i Kabul<br />
”Første <strong>møde</strong> <strong>med</strong> <strong>Afghanistan</strong>” af: <strong>Esben</strong> <strong>Hansen</strong>, www.esbenhansen.com. Side 3 af 5.
Under seminaret lægger vi specielt mærke til én kvinde. En ældre kvinde, klædt i hvidt,<br />
<strong>med</strong> et rynket men smukt ansigt, der udstråler stor ro og visdom. Ved seminarets<br />
afslutning bryder kvinden ud i sang. Hun synger på dari (persisk) en takkesang til<br />
afholderne af seminaret. Sangen akkompagneres af klapsalver. Efter seminaret skal<br />
Malik og Theresia lave et interview <strong>med</strong> denne kvinde. Hun hedder Qari Ragul Roya,<br />
og udover at arbejde for at forbedre kvinders vilkår, arbejder hun til daglig i en<br />
børnehave. Vi får lov at følge interviewet <strong>med</strong> vores kamera, og vi hører en lang og<br />
fantastisk historie om en kvinde, der har kæmpet mod undertrykkelse og vold. Efter<br />
sigende er kvinden mullah, dvs. præst, hvilket er helt unikt, da der normal kun findes<br />
mandlige præster i <strong>Afghanistan</strong>. Vi skal håber på, at Qari vil være en af<br />
hovedpersonerne i filmen. Vi venter på svar…<br />
Malik fra <strong>Det</strong> Danske Institut for Menneskerettigheder er født og opvokset i<br />
<strong>Afghanistan</strong>, og han har utroligt mange kontakter i landet. Vi introducerer ham til vores<br />
projekt, og han fortæller os, at han har en god ven, som vil være meget interessant for os<br />
at følge. Vennen er netop hjemvendt til <strong>Afghanistan</strong>. Han hedder Farhad Dariya og er<br />
musiker. Han er den mest populære musiker i <strong>Afghanistan</strong> p.t., men har levet de sidste<br />
mange år i eksil i udlandet. Malik arrangerer et <strong>møde</strong> <strong>med</strong> Farhad, hvor vi fortæller ham<br />
om vores projekt. Han synes om vores idé. Han understreger behovet for at fortælle en<br />
historie om <strong>Afghanistan</strong>, der ikke fokuserer på fattigdom og undertrykkelse, men på<br />
landets kultur, historie, tradition og dagligdag. En historie der handler om "landet<br />
<strong>Afghanistan</strong>", ikke om krigen. Han indvilliger sig i at blive én filmens hovedpersoner.<br />
To dage efter vores <strong>møde</strong> <strong>med</strong> Dariya afholder han en pressekonference på Hotel<br />
Intercontinental, <strong>Afghanistan</strong>s fineste hotel. At han er en meget populær mand, finder vi<br />
ud af, da vi ser opbuddet af journalister. Udover os selv, og vores to kameraer, er der<br />
omkring 100 journalister, 15 videokameraer, og endnu flere mikrofoner og almindelige<br />
kameraer. Der er journalister fra <strong>Afghanistan</strong>, Frankrig og fra engelske BBC. Alle vil<br />
høre, hvorfor Dariya er vendt tilbage. Hvordan det føles at være hjemme. Hvornår han<br />
skal holde koncert igen, osv. Der er mange kvinder tilstede i konferencerummet, og de<br />
er øjensynligt helt vilde <strong>med</strong> Darya. Han er en musiker, som har formået at appellere til<br />
både unge afghanere og til den ældre generation.<br />
<strong>Det</strong> lille, overfyldte lokale bliver hurtigt varmt som en sauna. De næste to og en halv<br />
time svarer Dariya tålmodigt, og <strong>med</strong> et glimt i øjet, på journalisternes nysgerrige<br />
spørgsmål. Han virker som en sympatisk mand, en mand <strong>med</strong> overskud, der gang på<br />
gang får publikum til at grine. Flere gange under konferencen begynder han at synge, og<br />
hans smukke stemme forstærkes af en kraftig metallisk rumklang i højtalerne.<br />
Journalister og publikum akkompagnerer ham begejstret <strong>med</strong> klapsalver. En stjerne er<br />
vendt hjem! Dariya bliver afgjort en spændende hovedperson…<br />
”Første <strong>møde</strong> <strong>med</strong> <strong>Afghanistan</strong>” af: <strong>Esben</strong> <strong>Hansen</strong>, www.esbenhansen.com. Side 4 af 5.
Sangstjernen Farhad Darya er vendt hjem til <strong>Afghanistan</strong><br />
Fremtidige opgaver<br />
I den kommende uge skal vi følge op på filmens to <strong>første</strong> hovedpersoner gennem<br />
interviews og filmning af deres arbejde og daglige gøremål. Derudover fortsætter vi<br />
vores research på filmens sidste to eller tre hovedpersoner. Vi skal <strong>møde</strong> en<br />
bodybuilder, en portrætfotograf, og en dreng der skal lære at bruge en ny benprotese.<br />
Derudover skal vi ud og besøge forskellige udviklingsprojekter omkring Kabul.<br />
Hvordan næste uge forløber, kan der læses mere om i næste uge...<br />
”Første <strong>møde</strong> <strong>med</strong> <strong>Afghanistan</strong>” af: <strong>Esben</strong> <strong>Hansen</strong>, www.esbenhansen.com. Side 5 af 5.