Skolebladet sommeren 2011 - Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg

More documents

Recommendations

Info

foregå igennem variationer ikke bare i stof, men også i fag for at skabe sundhed. Det ene vitamin er afhængigt af det andet for at man får fuldt udbytte og sådan er det også med mangfoldige fagtimer. Derved opstår der ikke “mangelsygdomme” i barnets sociale indlæring og man får i større grad tilfredsstillet de ca. 10 intelligenser vi har og ikke bare de vanlige to; læsning og regning. Igennem f.eks. skoleidræt oplæres kompetencer til ikke bare de regler der er i spil og lege, men også i høj grad leveregler, omgangsregler og - tone, hvis undervisningen struktureres med variation og undervisningsdifferentiering klasserne imellem, så børn får hvad de skal have på deres alderstrin og unge hvad de skal have. Hvis man i idrætsundervisningen gjorde det samme, som man gør mange steder i de boglige fag, nemlig ved på “konkurrencevis” i de små klasser, at pace dem hurtigt til at lære tingene konstruktivt og abstrakt, så ville det give bagslag med det samme. Derfor er det her (som det også burde være det i hovedundervisning) vigtigt ikke at give konkurrencesport, men lege, hvor fantasien er det fremherskende og ikke en direkte indlæring og udskilning., hvilket vil sige, at man leger med fantasien fra 1. - 4.kl. og først fra 5. klasse begynder med f.eks. små boldspil, hvor konkurrencen langsomt kommer til udtryk. Senere hen i de større klasser er det en dødssynd ikke at lade dem konkurrere. Kun få fag, som idræt, giver så hurtig og direkte selvtillid, da tanke, handlingen og følelse er umiddelbare nu og her. Igennem fantasifuld leg stilles individets fælles skabte billeddannelse ind i et socialt perspektiv der er vigtig for trygheden i det sociale og for den sociale opdragelse. Dvs. at det er den ubeviste indre aktivitet i fantasiens forestilling der smelter sammen med andres i en fælles fremtoning om samme sag. Denne ubevidste handlen er redskabet for en sund fundamentering hos børnene, hvor en senere bevidst handlen og stillen sig ind i fællesskabet, hvor `du og jeg` spejler og spejles i gerning, skal være kardinalpunktet for at udvikle forståelse for sig selv og andre igennem oplevelsen af mangfoldighed/variation. Ved at give dem masser af muligheder for bevægelse opøver vi en helt anderledes sund kultur i dem, hvilket har så mange positive “bivirkninger”. 10
En lang række af livsstilssygdomme forebygges, som osteoporose, da små cellesensorer, der sidder i knoglerne sender signaler til kroppen om at styrke knoglesystemet, når kroppen bevæges, samt at muskelcellernes udvidelse i barne- og ungdomsårene har enormt stor indflydelse på ens velbefindende og fysiske konstitution senere hen i livet; - så stor, at selv om man igennem mange år stopper med at dyrke sport eller aktiv bevægelse, så kan man mange år senere opnå en næsten tilsvarende fysisk styrke og formåen, da cellerne husker hvor `store de var` fra tidligere. Opnår man ikke en formmæssig tilfredsstillende fysik i ungdomsårene bliver det næsten umuligt at opbygge en god form senere i livet. Hele kroppens kredsløb, samt lungekapacitet styrkes og forbedres (lungekapaciteten udvikles ikke mere efter midt i 20`erne), samt nok så vigtigt, så styrkes mulighederne for motorisk indlæring også, da en `motorisk form` ikke så let tabes livet igennem, for motoriske færdigheder glemmer kroppen ikke igen og hvis, så hales de hurtigere frem fra barndommens dyb. Desforuden er der hele spektret omkring de stoffer der stimulerer hjernens aktivitet og som afhjælper humørsvigt og -svingninger ved at kroppen bevæges, samt at søvnen, vejrtrækningen og kroppens muskulære statik forbedres markant. Forskningen har fundet ud af, at igennem motion, så forøges hjernekapaciteten markant, forstået på den måde, at man producerer nye hjerneceller igennem motion. Dermed ikke sagt, at man bliver mere intelligent, men man får flere “kasser “ at putte intelligensen ned i. Det er vigtigt for barnets sociale kompetencer at det oplever andre i forskellige situationer i skoleforløbet og ikke kun ud fra hovedundervisning, da klassekammeraternes styrker og svagheder skal tone frem igennem mangfoldighed og mangeartede former for bevægelse og bevægelighed i almen undervisning. Hvis man kun vægter idræt igennem få og ensidige aktiviteter, så udelader man oplevelsen af forskelligheden og de mange forskellige “smagsvarianter” der kan komme til udtryk i fællesskabet. En indtørring finder let sted og en social forudsigelighed virker dræbende ind på barnets opfattelse af andre og i spejlingen af sig selv. Spil med regler i de større klasser, og de rammer der fordres igennem samme, giver den unge et socialt stærkt “immunforsvar“, hvor emancipationen og oplevelsen 11
Page 1 and 2: Skolebladet Indholdsfortegnelse som
Page 3 and 4: Essensen af bevægelse? Nøgternt s
Page 5 and 6: 1 million underskrifter er nået Ri
Page 7 and 8: Eventyret om dværgen Snips har jeg
Page 9: Forleden dag var jeg på besøg i B
Page 13 and 14: Red.: Følgende indholdsbeskrivelse
Page 15 and 16: Almindelig løb bliver ligeledes og
Page 17 and 18: udførelse af de holdningsøvelser
Page 19 and 20: - Ikke at vinde, men at overvinde i
Page 21 and 22: ørnene sætte sig ned, og så tage
Page 23 and 24: meget omfattende. I stedet vil jeg
Page 26 and 27: Børn og bevægelse Et af de kendet
Page 28 and 29: Listen ville blive meget lang, hvis
Page 30 and 31: hovedsagelig som personens udtryk i
Page 32 and 33: anspores/aktiveres. Når bevægelse
Page 34 and 35: idrætsbevægelser er hentet ud af
Page 36 and 37: 5/6 KLASSES HAMBORGTUR 5/6 klasse,
Page 38 and 39: Vi skulle sejle rundt for at se Ham
Page 40 and 41: med at pakke, skulle vi spise aften
Page 42 and 43: International Waldorf Steiner Paren
Page 44: Kalenderen Dato Begivenhed Onsdag 2

Skolebladet sommeren 2011 - Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?