Download e-bog - Phoenix Copenhagen

Hotel Phoenix Copenhagen
Fra verden af i går til verden af i dag

HISTORISK TILBAGEBLIK
For at man kan forstå nutiden må man af og til se på fortiden. For netop Hotel
Phoenix Copenhagen spiller historien en meget central rolle. Det er et hotel, hvor
historien bliver en del af stedet. På Hotel Phoenix Copenhagen bruges historien;
det vil sige til daglig og i hverdagene. Såvel vaner, traditioner og skikke som sprog
og gestik er gennemsyret af en historie. Hotellets historie er blevet fast forankret
i dagligdagens gang på hotellet og der er stolthed og ydmyghed over at kunne
færdes på et hotel med en så speciel ånd og historik.
I denne brochure kan du læse om hvordan Hotel Phoenix Copenhagen bliver til,
og hvordan det udvikler sig med tiden fra 1680érne til nutiden. Vi håber, at du vil
finde dette historiske tilbageblik interessant og give dig selv den oplevelse at slå
vejen forbi Phoenix Copenhagen - vi er klar til at byde dig velkommen.
Føniks er atter blevet lokket frem af asken med en funklende ny og pragtfuld rede, som intet lod
stå tilbage for fordums storhed og pragt. Det gamle græske savn om Fugl Føniks har atter fået
en moderne pendant. Et symbol på, at alt må forgå, men kun for at genopstå.

DEN PLESSENSKE GAARD BLIVER
ADELSPALÆ
De første spadestik til det senere Hotel Phoenix, blev taget så langt tilbage
som i 1680érne. Her opførte chefen for livgarden, Oberst Samuel
Christof von Plessen en statelig gård. Den oprindelige bygning bestod
af et 12-fags hus i to etager med kælder, en lav 4-fags muret kvist og en
3-fags gavl mod Dronningens Tværgade. Det var et af de første huse i
kvarteret, som på det tidspunkt endnu var et forholdsvis grønt område,
domineret af den pompøse Sophie Amaliehave.
Omkring Den Plessenske Gaard blev der i de efterfølgende årtier
skabt et kvarter bestående af fornemme palæer til datidens adel.
Denne udvikling tog især fart efter at fire adelsmænd, på Frederik
V´s opfordring, i 1749 opførte de fire adelspalæer, som danner det
nuværende Amalienborg.
Kort tid forinden, i 1730, blev Den Plessenske Gaard opkøbt af Jean
Henri Huguetan Gyldensteen, en velhavende franskmand, som var
kommet til Danmark i 1711 og gjort det så godt, at han var blevet ophøjet
i adelstanden. Mens bygningen var i Gyldensteens eje, opførtes
en 7-fags sidefløj mod Dronningens Tværgade, som et selvstændigt
palæ i rokokostil.
DET FØRSTE HOTEL REJSER SIG
Fra Gyldensteens død i 1749 og frem til 1830érne havde ejendommen
skiftende beboere. Ejerne talte bl.a. farverige personer som medstifteren
af det Ostindiske Compagni (ØK), Brigader William von Halling,
der holdt negerslaver, i kælderen, og berømtheder som hofurmager
Urban Jürgensen, der boede i sidefløjen fra 1819 frem til sin
død i 1830.
Bredgade-kvarteret var absolut byens fornemste. Her færdes adelige
hofkavalerer og officerer. Men noget fattedes midt i al denne pragt: et
samlingssted, hvor man kunne nyde en forfriskning eller trække sig
tilbage til et slag billard, uden at skulle opleve det blandede selskab
på de øvrige fornemme hoteller. Ønsket blev opfyldt af skotten William
Murdoch, der i 1837 købte Den Plessenske Gaard, som derefter
blev ombygget og tilført en lav trediesal, for at genopstå som traktørsted
under navnet ”Stadt Hamburg”.
”Stadt Hamburg” fik succes, og i de efterfølgende 10 år fik Murdoch
samlet sig en anseelig formue. 1840´erne var lidt af en brydningstid.
I 1847 åbner den første danske jernbane mellem København og Roskilde.
I samme årti sender brygger Jacobsen de første Carlsberg-øl på
gaden, hofbager Albeck fremstiller det første wienerbrød, vi får svovlstikker
til erstatning for fyrtøj, og i 1843 åbner en tidligere løjtnant i
livjægerkorpset, Georg Carstensen, et forlystelsesetablissement under
navnet Tivoli.
Det var i øvrigt samme Georg Carstensen, som fik den idé, at København
burde have et moderne og eksklusivt hotel for den tilrejsende
landadel. Og hvorfor ikke placere dette midt i adelens egen bydel.
Det blev dog ikke Georg Carstensen, men grossérer Joachim Topp, der
fik idéen med at lade ”Stadt Hamburg” forsvinde og genopstå, lyslevende
og forynget, som den legendariske Fugl Føniks. Så hvorfor ikke
også kalde det nye hotel for Hotel Phoenix. Som sagt så gjort. Topp
stiftede et aktieselskab, som købte ”Stadt Hamburg” af Murdoch. Og
så gik man i gang med at rive ned og bygge om til en fuld trediesal, og
udnyttet tagetage med 4-fags kvist. Bygningen blev i fuld højde ført
om hjørnet i Dronningens Tværgade og opslugte helt Gyldensteens
lille palæ. Det blev virkelig et helt nyt hotel. Indrettet og moderniseret
til overdådighed efter alle kunstens- og victorianismens regler.
I samtidens blade kan man læse om, hvordan Hotel Phoenix forbavsede
og begejstrede københavnerne ved sin åbning. Den gennemførte
dagligstueagtige indretning med bløde og bekvemme møbler på parketgulve
gjorde, at hotellets naturlige publikum, landadlen og hoffets
kavalerer og embedsmænd, hurtigt følte sig hjemme her, og det blev
god tone at bo her under københavner-besøg.
Også køkkenet skulle være i topklasse. Hertil indkaldte man restauratøren
Stephan á Porta fra Schweiz, hvis navn stadigpranger over
den populære cafe på Kgs. Nytorv. I de otte år han stod for køkkenet
på Hotel Phoenix fik han bl.a. introduceret den varme frokost,
”dejéuner á la fourchette” eller på jævnt dansk ”gaffelmad”.
HOTEL PHOENIX STORHEDSTID
Stedet og stilen var en invitation til et ganske særligt publikum. Og
det lykkedes for Hotel Phoenix at opnå en urokkelig position som
byens fornemste hotel gennem mere end en mennesealder.
Skulle et bryllup være rigtig fint, måtte det foregå på Hotel Phoenix.
Også jubilæer, fester og andre sammenkomster blandt adelige og
velhavere blev afholdt under de tunge prismelysekroner, som også
har kastet deres lys på kapitler af Danmarks-historien og adskillige
prominente personer.
Hotellets første faste gæst var digteren Adam Oehlenschläger, som
boede på hotellet fra 1848 til 1849. Christian VIII aflagde flere besøg
og ved større kongelige begivenheder lod Christian IX ofte de fyrstelige
gæster, der ikke var plads til på Amalienborg, indkvartere på
”byens ubetinget mest fashionable hotel”. Således oplevede Hotel
Phoenix i 1905 at få sat røde skilderhuse med livgardister som vagt
ved hovedindgangen.
Da Henry Søborg i 1917 overtog Hotel Phoenix, var tiderne ved at
ændre sig. Landadelens økonomi var ikke mere til længere ophold
i hovedstaden. I øvrigt var det også blevet nemt og hurtigt at transportere
sig til byen og hjem igen den samme dag. Også selskabslivet
havde taget en anden karakter og Hotel Phoenix var ikke ligefrem et
oplagt mål til en aften i byen for 20´er generationen.
Henry Søborg gjorde ellers, hvad han kunne for at bevare hotellets
traditioner og faste kundekreds med et solidt greb om sine idealer om
en forfinet tilværelse. Byens førende indretningsarkitekter fik lov til
at smide hele det gamle møblement ud, for at erstatte det med en ny
og tidssvarende nobel indretning fra kælder til kvist.
Men Hotel Phoenix var fortsat truet på sin eksistens. I 1930´erne begyndte
det at gå ned ad bakke for det stolte og traditionsrige hotel. En
del af det gamle publikum holdt ved. Men de blev ældre og forsvandt.
Og så i 1940´erne blev det allerede dengang noget luvslidte hotel beslaglagt
af den tyske værnemagt, til brug for tyske officerer og deres
gæster, og ved befrielsen i 1945 blev hotellet anvendt som militærstab
for de allierede styrker.
Da bygningen så atter stod tom, havde ingen hverken mod eller midler
til at kalde en ny Fugl Føniks frem af den udbrændte rede. Paradoksalt
nok blev ejendommen i 1946 købt af Danmarks Kommunistiske
Parti, som indrettede partihovedkontor og redaktion for ”Land og
Folk” i de samme lokaler som igennem menneskealdre havde været
i adelens højborg.

ET NYT HOTEL PHOENIX REJSER SIG
I slutningen af 1980´erne er det atter brydningstid. Ikke så meget i
Danmark, men mest rundt omkring os i Europa. Mure falder, jerntæpper
ruster, og Danmarks Kommunistiske Parti fattes penge og
må afhænde sin ejendom. I 1990 købes huset af Arp-Hansen familien,
der på daværende tidspunkt driver Gentofte Hotel, Hotel Opera,
Grand Hotel, Hotel Astoria, Nyhavn 71 Hotel og Hotel Christian IV.
Nu skulle Føniks atter lokkes frem af asken med en funklende ny og
pragtfuld rede, som intet lod stå tilbage for fordums storhed og pragt.
Det gamle græske savn om Fugl Føniks har atter fået en moderne
pendant. Et symbol på, at alt må forgå, men kun for at genopstå.
RESTAURANT VON PLESSEN
OBERST SAMUEL CHRISTOF von PLESSEN
Den Plessenske Gaard, som er base for Phoenix´ nuværende bygning,
blev bygget i 1680´erne af den daværende chef for livgarden, den slesvigsk
fødte oberst Samuel Christof von Plessen.
SELSKABSLOKALET GYLDENSTEEN
JEAN HENRI HUGUETAN GYLDENSTEEN
Jean Henri Hugutan Gyldensteen kom til verden i Lyon i 1654 som
søn af en bogtrykker og boghandler. Hans talent for bankiergerningen
viser sig allerede, da han som ganske ung driver en udstrakt forretning
som pengeudlåner og forretningsfører for unge adelsmænd
og hoffets kavalerer. Hans senere meriter omfatter så forskellige
erhverv som bog- og våbenhandler rundt omkring i Europa. I 1711
dukker han op i Danma rk med en hollandsk titel, ”Baron af Odyk” og
en fabelagtig formue, som anbringes i jord, bl.a. godserne Enggaard,
Oregaard og Uggerslevgaard på Fyn. Snart får han adgang til hoffet,
hvor han bliver økonomisk rådgiver for Frederik IV. I 1714 udnævnes
han til kammerherre. I 1717 til ridder og i 1720 ophøjes han til Greve
af Gyldensteen.
BRASSERIE MURDOCH´S
WILLIAM MURDOCH
William Murdoch var født I Skotland og uddannet i maskinfaget. I
1827 sejlede han under den danske kommandørkaptajn Rothe som
maskinmester på det kongelige danske dampskib ”Kiel”. Da kokken
en dag rømmer skibet, tilbyder Murdoch at lave maden til officersmessen.
Det går glimrende og Murdoch betror kommandørkaptajn
Rothe, at han drømmer om at få et traktørsted i København. Det husker
Rothe da han 10 år efter atter støder på Murdoch i København,
netop som Rothe og hams omgangskreds er på udkig efter en ypperlig
traktør til at åbne et eksklusivt traktørsted i Bredgadekvarteret. Rothe
klarer også formaliteterne med Kongen, da Murdoch på grund af
manglende dansk indfødsret og uddannelse i faget ikke er berettiget
til næringsbrev. Det var sandsynligvis også Rothe som stod bag de
investorer, som satte Murdoch i stand til at erhverve Gyldensteens
palæ i 1837.
FREDENSBORG SUITE #1112
FREDENSBORG SLOT
Den kongelige sommerresidens i Fredensborg i Nordsjælland blev
opført i 1719-1722 for Frederik IV af arkitekten J. C. Krieger i italiensk
påvirket barok som en centralbygning med stor kuppelsal i midten og
en ottekantet plads omgivet af lave bygninger. I 1753 opførte arkitekten
Nicolai Eigtved de fire hjørnepavilloner. I 1774-1776 gav arkitekten
C.F. Harsdorff Fredensborg sit nuværende udseende ved bl.a. at
forhøje gårdfløjene. Slotskirken, også opført af J. C. Krieger, blev opført
i 1725 i hollandsk påvirket barok. Slotsparken oprindeligt anlagt
af Krieger blev i 1759-1769 ændret af Nicolai-Henri Jardin,, der bl.a.
anlagde Marmorhaven med Wiedewelts skulpturer samt Normandsdalen
med figurer af J.G. Grund. Når kongefamilien ikke residerer på
Fredensborg, er slotsparken og haverne åbne for offentligheden.
AMALIENBORG SUITE #2212
AMALIENBORG SLOT
Den kongelige families residens i København blev opført i 1749-
1760 af arkitekten Nicolai Eigtved og er et hovedværk i europæisk
rokokoarkitektur. De fire ens palæer blev opført for adelsfamilierne
Moltke, Levetzau, Brockdorff og Schack og placeret i haven til det daværende
Sophie Amalienborg.
Amalienborg blev kongeresidens efter Christiansborg Slots brand i
1794. Samme år opførtes kolonnaden mellem Schacks og Moltkes palæer.
I Moltkes palæ findes en pragtfuld riddersal i rokoko. På slotspladsen
står Saly´s verdensberømte rytterstatue af Frederik V. Dronning
Margrethe og Prins Henrik residerer i Schacks Palæ (Christian
IX´s palæ)
ROSENBORG SUITE #3312
ROSENBORG SLOT
Tidligere dansk lystslot i København. Det var oprindeligt et lysthus
opført i 1606-1607, som i årene 1613-1634 blev ombygget af Christian
IV i nederlandsk renæssance. Rosenborg står i det ydre i dag omtrent
som ved Christian IV´s død. Specielt riddersalen må fremhæves for
sit smukke stukloft fra 1706-1707. Rosenborg er i dag museum for de
kongelige samlinger af bl.a. møbler, porcelæn og en nylig renoveret
afdeling for venetianske glas. I kælderen under slottet opbevares de
danske kronregalier og kronjuveler.

HENRY SOEBORG SUITE #1102
HENRY SØBORG
Henry Søborg ejede og drev Hotel
Phoenix fra 1917 til sin død. Han var
husmandssøn fra Esbønderup Sogn.
Som stor knægt rejste han til hovedstaden
for at uddanne sig i hotelbranchen.
Uddannelsen fortsatte
i London, Paris, Hannover og Berlin.
Erfaringerne her var et led i en veltilrettelagt
plan, nemlig at komme til at eje
sit eget hotel.
Ved hjemkomsten blev han ansat i adelens foretrukne tilholdssted:
Hotel Phoenix. Han var på dette tidspunkt i midten af tyverne, men
allerede her satte han sig som mål at komme til at eje dette prægtige
hotel. Vejen til Phoenix gik gennem Hotel Kronprinsen i Hillerød,
som Henry Søborg købte i en alder af 34 år, og Slotspavillonen
i Frederiksborg Slotspark. Drømmen om at komme til at eje Hotel
Phoenix blev realiseret i hans 51. år og under hans ledelse videreførtes
idealerne om at bevare Phoenix som et mønsterbillede af gammel
elegance.
OEHLENSCHLÄGER SUITE #2202
ADAM OEHLENSCHLÄGER
Adam Gottlob Oehlenschläger (1779-1820) blev en af guldalderens
berømteste digtere. Han debuterede som skuespiller på Det kgl. Teater
i 1797, men søgte sin afsked i 1799 for at hellige sig sin digtning.
Den egentlige indvielse i digtekunsten blev til i samvær med H. Steffens,
og førte til det måske mest berømte digt: ”Guldhornene”, der
indgik i ”Digte” i 1803. I 1805 fulgte ”Poetiske Skrifter” med eventyrspillet
”Aladdin”. Senere kom tragedierne ”Palnatoke” og ”Axel og
Valborg” m.fl. I 1810 blev Oehlenschläger professor i æstetik. Herefter
levede han et stilfærdigt, flittigt borgerliv og nåede kun i enkelte
værker ungdomsdigtningens højder.
HRISTIAN HARTMAN #3302
CHRISTIAN HARTMAN
Christian Hartman var dansk forfatter og boede på Hotel Phoenix i
sine unge dage. Til sin bog ”Hotel Victoria” hentede han ideer fra sine
oplevelser på Phoenix.
LOUISE HEIBERG SUITE #4402
JOHANNE LOUISE HEIBERG
Den legendariske danske skuespiller Johanne Louise Heiberg
(f. Pätges) levede i årene 1812-1890. Fru Heiberg kom
fra et fattigt hjem og blev i 1820 elev på Det kgl. Teaters
balletskole. Her opdagede Johan Ludvig Heiberg hendes
talent og skrev i 1826 ”Aprilsnarrene” til hende. I
1831 blev de gift, og ægteparret Heiberg fandt hurtigt
en position som det toneangivende midtpunkt i dansk
kulturliv.
KONFERENCELOKALER
FREDERIK III
Frederik III (1609-1670) var søn af Christian IV – den måske aller-
mest berømte i kongerækken. Ved broderen Christians død i 1647,
blev Frederik valgt til tronfølger, og allerede året efter, ved Christian
IV´s død i 1648, besteg han tronen. Med støtte fra borgerne indførte
Frederik III arvekongedømmet, og senere gennemførtes enevælden.
FREDERIK V
Frederik V blev født i 1723 som søn af Christian VI. I sin regeringsperiode
fra 1746-1766 opførte Frederik V bl.a. Det Kongelige Opfostringshus
og Frederiks Hospital (det nuværende Kunstindustimuseum
i Bredgade). Desuden stod han for oprettelsen af Det Kongelige
Danske Kunstakademi i Charlottenborg på Kgs. Nytorv. Mest kendt er
dog Frederik V´s grundlæggelse af Frederikstaden med Amalienborg
og de mange adelige nabopalæer. Midt på Amalienborg Slotsplads
kan De i dag se Frederik V højt til hest, som en af verdens mest beundrede
rytterstatuer.
FREDERIK VII
Frederik VII (1808-1863) blev en af Danmarkshistoriens mest kontroversielle
konger, da han i 1850, to år efter tronbestigelsen, blev gift
med sin elskerinde, Louise Rasmussen, som ved samme lejlighed fik
titlen: Lensgrevinde Danner.
Det var et stort spring for den tidligere balletpige og til stor foragelse
for borgerskabet. Men ikke desto mindre var Frederik VII elsket af
folket på grund af sin ligefremme facon. Han havde da også, som en
af sine første opgaver som konge, afskaffet enevælden og givet landet
fri forfatning med rigets første grundlov, Junigrundloven af 1849.
Gyldensteen konference- eller selskabslokale
med et strejf af guldalder, men
med tekniske faciliteter og et serviceniveau,
der er fuldt up-to-date.
Frederik VII konference- eller selskabslokale ligeledes med
tekniske faciliteter og et serviceniveau, der er fuldt up-to-date.

GALLERIGANG PÅ PHOENIX COPENHAGEN
På Phoenix Copenhagen kan man finde et særligt udvalg af Arp-Hansen familiens private guldalderkunst-
samling. Denne samling af gulderalderkunst sætter et tydeligt præg hotellet og er med til at bevare ånden
og respekten for hotellets historie - hvilket også er gældende når hotellet løbende indrettes og renoveres.
Som noget helt særligt har vi udvalgt 3 guldalderkunstmalerier af malerne Michael Ancher, Carl Fiebig og
Christian Albrecht Jensen - samt statue af Ophelia af Edward Spence. Flere malerier kan findes på hotellet.
MICHAEL ANCHER (1849-1927
PARTI FRA BRØNDUMS HOTEL I SKAGEN
Den unge mørkhårede kvinde, der står bag pianisten, er datteren fra Brøndums hotel - Anna Brøndum, der
senere blev gift med maleren Michael Ancher og selv blev kunstner. Begge var en central del af kunstnerkolonien
i Skagen som også talte P. S Krøyer, Michael Ancher kom til Skagen som 25-årig i 1874. Han var
blandt de første kunstnere, der begyndte at interessere sig for Skagen, og han var den eneste af de tilrejsende
kunstnere, der bosatte sig i byen. Gennem sit ægteskab med Anna Brøndum blev Ancher en del af det
lokale miljø, og han kom tættere på skagboerne end de andre malere. Ancher-parret var en central del af
kunstner-kolonien i Skagen som også talte P. S Krøyer, Holger Drachmann og Laurits Tuxen.
CARL FIEBIG (1812-1874)
PORTRÆTMALERI AF FREDERIK VII
Frederik VII lod efter sigende dette maleri male og brugte det som
byttehandel med Kammerherre Berling (stifter af Berlingske Tidende)
mod at få Louise Rasmussen også kendt som Grevinde Danner.
Maleriet har været i familien Berlings eje indtil Murermester Alf Arp-
Hansen købte det til åbningen af Phoenix Copenhagen. Berling vandt
som bekendt ikke lensgrevinde Danner, men hun fulgte hans råd og
Berling efterlod sig en stor formue til institutioner som ”Kong Frederik
VII’s Stiftelse” og ”Jægerspris Stiftelse”.
CHRISTIAN ALBRECHT JENSEN (1792-1870)
KOMTESSE SCHIMMELMANN
Den senere baronesse Blücher-Altona, datter af Grev Henrich Schimmelmann,
som byggede det nuværende Odd Fellow Palæ, der ligger
lige over for Phoenix Copenhagen i Bredgade. Den lille komtesse har
formentlig løbet og leget i gaden udenfor.
EDWARD SPENCE (1822-1866)
STATUE AF OPHELIA
Hamlets forlovede, der har sin helt egen historie: Den blev bestilt i
1850 af direktøren for den engelske jernbane og har siden stået i en
engelsk herregårdshave indtil den en dag kom på udstilling i London.
Her blev den beundret så meget af den engelske Dronning Victoria,
at hun ville købe den. Det kunne hun imidlertid ikke og kunsteren
Edward Spence lavede så en kopi til hende. Originalen er her hos os,
og vi kender ikke historien om hvordan den havnede i Danmark, men
kopien står stadig på Buckingham Palace. Edward Spence var Englands
svar på den kendte danske skulptør Thorvaldsen.

ARP -HANSEN HOTEL GROUP
Arp-Hansen Hotel Group består af 11 privatejede og centralt beliggende hoteller i København,
der omfatter Phoenix Copenhagen, 71 Nyhavn Hotel, Imperial Hotel, Grand Hotel, The Square,
Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen Island, Copenhagen Strand, Hotel Opera, Wakeup
Copenhagen og Gentofte Hotel.
Koncernen har i alt 2.673 værelser og ca. 20% af kapaciteten i København. Vores målsætning er at
være blandt de bedste i branchen, når det gælder kvalitet og service, samt tilfredshed hos medarbejdere
og gæster.
Koncernens strategi er:
Udvikle og drive spændende hotelprojekter.
Koncernens filosofi er:
Unikke bygninger - Unik beliggenhed - Unikke hoteller på de bedste adresser i København.
Koncernens værdigrundlag er:
Tillid - Nærvær - Vilje til nyskabelse.