Klik her - Landsforeningen bedre psykiatri

Eventyr for begyndere
Samme udfordringer, nye spilleregler
Rundt om psykiatrien
Kan man have en sindslidelse og samtidig være sund?
bedre psykiatri 2/2009
BEDRE PSYKIATRI
landsforeningen for pårørende

02
Tid til forandring
Siden BEDRE PSYKIATRI lancerede et
forslag til en National Handleplan i slutningen
af 2008, er også Danske Regioner
og Dansk Psykiatrisk Selskab kommet
med forslag til en stærkere og mere sammenhængende
indsats. Der er selvsagt
forskelle i de tre forslag, men fælles for
forslagene er på den ene side en erkendelse
af, at psykiatrien er blevet stedmoderligt
behandlet gennem mange år, og på
den anden side, at der er brug for mere
end lappeløsninger, hvis vi skal forme og
udvikle en bedre psykiatri.
Psykisk syge, pårørende og medarbejdere
i psykiatrien står og tripper, for at man
fra politisk side smøger ærmerne op og
tager fat på det helt nødvendige arbejde
med at sikre grundlaget for en bedre
psykiatri i Danmark. Det er derfor på høje
tid, at man fra politisk side tager ansvar
for at igangsætte en ambitiøs, langsigtet
og sammenhængende national plan for,
hvordan vi i et af verdens rigeste samfund
sikrer en bedre behandling af psykisk
syge, deres pårørende og ordentlige rammer
for de ansatte i psykiatrien.
Og psykiske sygdomme er ikke et
nicheområde.Det er jo sådan, at 560.000
danskere har en psykisk lidelse, og 37
% af danskerne opfatter sig pårørende
til en psykisk syg. Med andre ord er op
LEDER
af Ebbe Henningsen, landsformand
mod halvdelen af alle danskere berørt af
psykisk sygdom – enten som pårørende
eller som psykisk syg.
Og der er udfordringer nok at tage fat på:
• Danskerne mener, at det er langt mere
socialt acceptabelt at have en fysisk
sygdom end en psykisk sygdom
• Kun 1 % af danskerne har et decideret
positivt billede af den psykiatriske
behandling
• 65 % af danskerne mener ikke, at de
ved nok om psykiske sygdomme
• To ud af tre pårørende er fortsat
utilfredse eller meget utilfredse med
psykiatrien
Og så har jeg slet ikke nævnt: ventelisteproblemerne
for børn og unge samt for
voksne, at psykiatere mener, der bliver
brugt for meget medicin, og at de samtidig
har for lidt viden om bivirkningerne,
at mere end hver femte bliver udsat for
en eller anden form for tvang i behandlingspsykiatrien,
at psykisk syge, der er
færdigbehandlede, sidder fast på psykiatriske
afdelinger, fordi de ikke kan få en
bolig, at mere end halvdelen af dem, der
i dag får tilkendt førtidspension, får det
på grund af en psykiatrisk diagnose, og
sådan kunne jeg blive ved.
Det er derfor ikke en overdrivelse at
sige, at den samlede indsats i forhold til
mennesker med psykiske sygdomme og
pårørende lader en del tilbage at ønske.
De alvorlige problemer inden for et af
Danmarks største sygdomsområder er til
at få øje på.
bedre psykiatri
Mennesker af kød og blod
Bag disse kolde statistikker gemmer sig
mennesker med små eller store psykiske
problemer, mennesker med følelser,
tanker og håb for fremtiden, mennesker,
som i dag ikke får den behandling og
støtte, som man helt naturligt burde have
krav på i et af verdens førende velfærdssamfund.
Forskellene i prioriteringen er til at tage
at føle på; i en kronik af vores generalsekretær
og formanden for Dansk Selskab
for Distriktspsykiatri, Kristen Kistrup,
blev konsekvenserne trukket op med
følgende tankevækkende eksempel: ”Hvis
en otteårig pige får konstateret leukæmi,
så står det danske velfærdssamfund
parat med øjeblikkelig og professionel
behandling, mens hendes otteårige tvillingesøster,
der lider af tvangstanker, kan
risikere at blive parkeret på en alenlang
venteliste med det sikre resultat, at hun
bliver mere og mere syg. Hun vil oven i
købet også kunne iagttage, at pengene
fra ”Hvem vil være millionær” doneres til
børnekræftafdelingen og aldrig til den
børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i
den modsatte ende af hospitalet.”
Psykiske sygdomme er en folkesygdom
og kan ramme alle, høj som lav, ung som
gammel og samtidig har den manglende
prioritering af området hver eneste dag,
hver time og minut, har konsekvenser for
mange, mange danskere.
Det handler også om penge
Det er min og BEDRE PSYKIATRIs entydige
opfattelse, at hvis vi skal have skabt et
markant løft af den samlede indsats over
for psykisk syge, støtten til pårørende
og medarbejdere, så er der brug for en

2/2009 03
National Handleplan. Tiden er løbet fra
flere lappeløsninger og politiske udmeldinger.
Det er tid til handling og det er tid
til forandring.
Det er tid til en målrettet, ambitiøs og
sammenhængende plan, der på én og
samme tid kan være med til at rette det
samfundsmæssige fokus mod området
og være med til at sikre de økonomiske
ressourcer til og den nødvendige
nytænkning af hele området.
En National Handleplan handler også om
penge! Danske Regioner har udregnet, at
for hver gang, der mellem 2000 og 2008
er givet en krone ekstra til den somatiske
del af sundhedsvæsenet, så er der givet
mindre end 25 øre til psykiatrien. Sat i
relation til den løbende pris- og lønudvikling
er det ensbetydende med, at der i
realiteten ikke er tilført én eneste ekstra
krone til at udvikle en bedre psykiatri. Og
det er vel og mærke ikke sådan, at psykiatrien
før år 2000 var gunstigere stillet
end resten af sundhedsvæsenet.
Og alt tyder på, at danskerne er klar over,
at skoen trykker: Midt i en global krise
og daglige nyheder om afskedigelser i
Danmark mener 72 % i følge Capacent
Epinion for BEDRE PSYKIATRI, at der skal
bruges flere penge på psykiatrien. At tre
ud af fire danskere ønsker flere penge
til psykiatrien, er et vink med en vognstang
til politikerne om, at der mere end
nogensinde er brug for, at de trækker i
arbejdstøjet og får igangsat arbejdet med
at sikre en samlet psykiatri, som kan
matche kritiske og myndige borgeres forventninger
til, hvordan man bliver mødt,
behandlet og inddraget.
INDHOLD
02
03
04
06
08
12
13
14
16
18
19
20
NyHED
Leder Tid til forandring
Nyhed Giv Danmark en bedre psykiatri
Klumme Bodega-psykiatri
Eventyr for begyndere
Samme udfordringer - nye spilleregler
Valg af medlemmer til landsbestyrelsen
Vi har brug for din hjælp!
Rundt om psykiatrien
Kan man have en sindslidelse og stadig være sund?
Kolofon
Kontaktinfo
Sådan bliver du medlem
Giv Danmark en bedre psykiatri
Det var overskriften på en kronik i Politiken i maj måned,
hvor formanden for Dansk Selskab for Distriktspsykiatri,
Kristen Kistrup, og vores egen generalsekretær, Thorstein
Theilgaard, slår til lyd for en markant opprioritering af behandlingen
af psykisk syge og deres pårørende i Danmark.
Kronikørerne mener, at der er brug for at tage livtag med tre
store udfordringer inden for psykiatrien. For det første er der
brug for, at politikerne prioriterer psykiatrien økonomisk.
Mens politikerne i de senere år har sat milliarder af til den
somatiske del af sundhedsvæsenet, så halter psykiatrien
langt efter. Kistrup og Theilgaard skriver: ”Lidt frækt sagt
giver det ikke prestige og politiske ”point” at skrive psykiatrien
på sit politiske CV. Det er langt mere populært at sætte
politiske fingeraftryk på behandlingstilbuddene for hjertesygdomme
og kræft.”
Dette hænger sammen med den anden udfordring. Psykiske
sygdomme er fortsat tabubelagte i Danmark. Måske fordi
man som dansker selv er bange for at blive syge, måske fordi
danskerne er påvirkede af negative historier om området
eller måske fordi vores viden om psykiatri og psykiske
sygdomme kan ligge på et meget lille sted. Men, mener
kronikørerne, vi skal huske på, at alle danskere har en aktie
i psykiatrien, forstået på den måde, at mere end hver tredje
dansker opfatter sig som pårørende.
Endelig peges der i kronikken på en tredje udfordring: At
gøre op med myten om, at når man først er blevet psykisk
syg, så bliver man aldrig rask igen. Internationale undersøgelser
viser, at mellem 25 og 50 % af mennesker med skizofreni
bliver helt eller delvist raske igen.
Du kan læse kronikken på pol.dk/debat/kronikker.
Kronikken blev bragt d. 14. maj.
Citat:
”Hvis en pige på otte år bliver ramt af en alvorlig kræftsygdom, træder
samfundet til med hjælp og behandling. Men hvis hendes tvillingesøster
lider af tvangstanker, risikerer hun at komme til at vente (…)”

04
Bodega-psykiatri
I søndags, da jeg cyklede ned ad Jagtvejen, kunne jeg ikke lade
være med at smile, da jeg passerede Laustkroen. Da jeg for 22
år siden arbejdede på den ungdomspsykiatriske afdeling, var
Laustkroen stedet, hvor vi drak en øl efter en hård arbejdsdag.
Kroen var en klassisk bodega med gule blyindfattede ruder,
mørke træmøbler, dart, billard og tæt røg.
Tiderne har været hårde ved Laustkroen, da det i dag er mere
trendy at gå på cafe end på bodega. Den handlekraftige ejer har,
for at følge med tiden, fået klistret nogle store gule bogstaver
på ruderne, hvor der står ”Cafe”. Da jeg kiggede ind ad døren,
kunne jeg se at cafeskiltene var den eneste ændring. Alt andet
lignede den gamle bodega.
Samme oplevelse fik jeg, da jeg i sidste uge var på en stor konference.
Jeg tror ikke, at jeg hørte et eneste oplæg, hvor der ikke
indgik sætningen: ”Vi arbejder recovery-orienteret”. Resten af
oplæggene byggede på den gamle medicinske sygdomsmodel og
velkendte begreber som kronisk syg, livslang medicinsk behandling,
tilbagefald og kronisk skizofren. I praksis var den eneste
ændring, der var sket, at de havde klistret ordet ”recovery” ind
kLummE
af Jørn Eriksen, forstander på Slotsvænget
bedre psykiatri
i strategiplanen og ikke foretaget nogen ændringer i forhold til
deres praksis.
Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi forholder os så overfladisk
til recovery-begrebet, da det vil medføre, at vi ikke får reflekteret
kritisk over vores nuværende praksis, så vi kan få udviklet
kvalitetstilbud til de sindslidende.
Det er fantastisk, at det i løbet af de sidste år er lykkedes at
sætte en dagsorden omkring, at sindslidelser ikke er kroniske
lidelser, men at der er store chancer for at komme sig.
Men det kan ikke nytte, at vi blot konstaterer dette og ikke justerer
vores indsats og tænkning. Der er reelle valg, vi skal træffe!
Vi kan fortsætte med primært at opfatte sindslidelsens kerne
som biologisk betinget og dermed udvikle tilbud, hvis formål
er at lære de sindslidende at leve bedst muligt med en kronisk
sygdom. En behandlingstilgang hvor det er medarbejderne, der
fastlægger behandlingsplanen, og hvor den primære indsats
er medicinsk behandling. Hvor patienterne kan ligge passivt i
sengen og vente på at blive færdigbehandlet, og hvor fremtidens
behandlingsindsats vil blive specialiseret i forhold til dine
symptomer.
Eller vi kan begynde at betragte sindslidende som rationelle
mennesker, der reagerer på grund af et følelsesmæssigt pres, de
ikke har kunnet magte, og som har store chancer for at komme
sig, hvis de får arbejdet med deres grundlæggende problemstillinger.
En behandlingsindsats hvor den sindslidende og dennes
netværks erfaringer og forslag er helt centrale, og hvor indsatsen
fokuserer på at opbygge selvindsigt, selvværd og sociale
sammenhæng.
Jeg er velvidende om, at Danmark igennem de senere år har
været plastret til med konferencer og udvalg, som har til formål
at skabe kontinuitet i den psykiatriske indsats. Men vi er nødt

2/2009 05
til at erkende, at det ikke er muligt at skabe kontinuitet, når
vandene deler sig i forhold til, hvordan vi skal opfatte og hjælpe
de sindslidende.
En ung mand henvendte sig i sidste uge på en psykiatrisk
skadestue i København, fordi han var begyndt at høre stemmer.
I løbet af 15 minutter havde psykiateren fortalt ham, at han led
af skizofreni, og at han skulle indstille sig på livslang medicinsk
behandling. Hvis den samme mand havde henvendt sig på min
arbejdsplads, så havde vi fortalt ham, at det er en helt almindelig
reaktion at begynde at høre stemmer, og at det formentlig
ikke vil blive noget problem, hvis han begynder at forholde sig
til sit liv og få styr på det.
De to planer der ville blive udarbejdet ville stritte i hver sin
retning, og jeg ved af erfaring, at de ikke kan forenes.
Vi har i over 100 år baseret vores psykiatriske indsats på en
medicinsk forståelse, hvor sindslidende fejlagtigt er blevet opfattet
som en særlig kategori af mennesker med særlige behov.
Og vi kan i dag konkludere, at det ikke har været en succes. Tallene
for tvangsmedicinering og fikseringer har igennem mange
år været stigende, vi får flere retspsykiatriske patienter, der er
mange selvmord, og vi fastholder de sindslidende i en sygdomsrolle
som passive patienter uden håb.
Vores tilbud til mennesker, der rammes af de alvorlige sindslidelser,
indebærer eksklusion og stigmatisering, som igen
påfører alt for store omkostninger, menneskeligt og økonomisk,
for individet og for samfundet.
Jeg er med i det internationale netværk ”International Mental
Health Collaborating Network”, hvor jeg er så heldig, at jeg har
haft mulighed for at besøge recovery-orienterede psykiatritilbud
i Trieste (Italien), i Lille (Frankrig) og i Monaham (Irland).
Her er det lykkedes at opbygge mere effektive og helhedsorienterede
tilbud. I Trieste har jeg fx set et psykiatritilbud, der er
langt billigere end vores, hvor de kan klare sig uden lukkede
afdelinger og stort set uden brug af tvang. Samtidig med at de
næsten ingen retspsykiatriske patienter har og i langt højere
grad formår at få sindslidende integreret på arbejdsmarked og i
samfundslivet.
At de har langt bedre resultater end os skyldes ikke, at de
sindslidende i Italien er anderledes end i Danmark. Det skyldes
udelukkende, at man i Italien igennem mange år har udviklet
en praksis, hvor man ikke opfatter sindslidende som håbløse
kronisk syge, men som mennesker, der har mulighed for at
komme sig. De sindslidende bliver mødt med håb, og indsatsen
tager udgangspunkt i personens behov og ønsker. De er
aktive samarbejdspartnere, når der skal lægges planer, selv i
tilspidsede situationer. Da de ikke kan lukke mennesker inde,
fiksere dem eller tvangsbehandle dem har de i stedet udviklet
en praksis, hvor man taler sig til rette. De tror ikke, at sindslidende
bliver raske af at ligge i sengen, så de udskriver dem, så
snart de i fællesskab har udarbejdet en plan. De arbejder ud fra
et helhedssyn, hvor målsætningen er, at de sindslidende bliver
værdsatte og bidragende samfundsborgere.
Vi har i Danmark ikke brug for, at vi blot klistrer ordet recovery
ind i diverse strategiplaner og så tænker at alt er i fineste
orden. Vi er nødt til at erkende, at vores nuværende tilbud til
sindslidende er langt fra ”Best Practice”, og at det er nødvendigt
at omstille eller fjerne de tilbud, der bygger på en kronicitetsforståelse
og i stedet udvikle tilbud og tilgange, der understøtter,
at mennesker kan komme sig. Den gode nyhed er, at der
findes mange steder, som vi kan lære af. En række af disse tilbud
vil blive præsenteret på en international konference i Lyngby
Kulturhus d. 1. og 2. oktober. Efter denne konference vil du ikke
være i tvivl om, hvad der er en bodega, og hvad der er en cafe.

06
Eventyr for
begyndere
af karen Andreasen, kommunikationsmedarbejder i Region Syddanmark
Efter mange år som psykiatrisk patient er Pernille Bjørk
Andersen nu fuld af håb for fremtiden og klar til at indhente
det forsømte. For nylig var hun i Rom med projektet
Art, Hope & Recovery for at dele ud af sine erfaringer.
Der er højt til loftet, når man træder ind i den tidligere portnerbolig
på det fynske gods, hvor 33-årige Pernille Bjørk Andersen
er flyttet ind med sin guldfisk og sin store rødstribede kat Karla.
To krystallysekroner på køkkenbordet vidner om, at indflytningen
ikke er helt på plads, men det lægger på ingen måde en
dæmper på Pernille Bjørk Andersens begejstring.
Sådan har det ikke altid været.
En skolet patient
Pernille Bjørk Andersen har gennem en længere årrække været
alvorligt syg af spiseforstyrrelser og angst. Hun kom første gang
i kontakt med psykiatrien i 1992, og hun blev med sine egne ord
”en skolet patient”:
bedre psykiatri
”Jeg har oplevet, hvordan andres meninger blev hevet ned over
hovedet på mig. Jeg blev farvet af kasserne og diagnoserne,
og jeg glemte helt, hvor jeg selv var,” fortæller Pernille Bjørk
Andersen.
Vendepunktet kom, da hun i oktober 2006 blev indlagt på psykiatrisk
afdeling P1 i Svendborg, som anvender åbne samtaler i
mødet med patienterne.
Åbne samtaler betyder, at behandlingen tager udgangspunkt
i patienten og de pårørendes vilkår, behov og virkelighed – og
tænker dem ind på lige fod med de professionelles erfaringer og
tanker om mulighed for behandling. Nøgleordene er ligeværdighed,
ydmyghed, forståelse og respekt.
”Jeg havde en forventning om, hvordan de ville møde mig, for
jeg var vant til, at beslutningerne var truffet på forhånd, uden
at jeg blev inddraget. I den åbne samtale voksede jeg af, at jeg
skulle hjælpe dem med at hjælpe mig. Det hjalp mig til at tage
ansvar for mig selv. Før var ansvar farligt, fordi jeg var bange
for ikke at kunne leve op til forventningerne,” forklarer Pernille
Bjørk Andersen.

2/2009 07
Psykisk sygdom behøver ikke være en kronisk
tilstand
Pernille Bjørk Andersen er fortsat tyndere end de fleste, men
i dag står hun på egne ben, og hun er ikke længere tilknyttet
psykiatrien. Hun er ikke i tvivl om, at åbne samtaler har gjort
en altafgørende forskel for hende og hendes liv.
Derfor sagde hun også ja, da hun for et halvt år siden blev
spurgt, om hun havde lyst til at deltage i et nyt projekt i
Psykiatrisk Informationscenter - også kaldet PsykInfo - i Region
Syddanmark.
Projektet hedder Art, Hope & Recovery, hvilket kan oversættes
med kunst, håb og det at komme sig. Formålet med projektet
er at nedbryde tabuer og sætte fokus på det at komme sig efter
psykisk sygdom. Det handler om at give mennesker med psykisk
sygdom tæt inde på livet mod til – og mulighed for - at fortælle
deres historie og udveksle erfaringer med psykisk syge og fagfolk
i psykiatrien i andre lande. Deltagerne skal kort sagt være
en slags ambassadører og være med til at gøre opmærksom på,
at man godt kan have både håb og livsglæde, selvom man har
eller har haft en psykisk lidelse.
”Jeg syntes, det lød rigtig spændende,” fortæller Pernille Bjørk
Andersen. ”Godt nok var jeg lidt skeptisk i starten, for hvad mon
det egentlig gik ud på? Til gengæld vil jeg rigtig gerne være med
til at formidle min erfaring med åbne samtaler. Jeg har virkelig
et brændende ønske om at være med til at forandre psykiatrien.
Men som Pernille! Jeg vil ikke defineres som psykiatribruger,”
understreger hun med et fast blik i de blå øjne bag brilleglassene.
Negative tanker i grillstarteren
Sammen med billedkunstner Lene Juhler har projektgruppen
malet billeder, som er blevet lavet til kunstmagneter, der sælges
til fordel for projektet. Pernille Bjørk Andersen og de øvrige
deltagere har også gennemgået et længere kunstterapeutisk
forløb med kunstterapeut Anitta Due. Her har de arbejdet med
og forberedt sig på formidling af deres egen historie.
En øvelserne gik ud på, at deltagerne blev bedt om at skrive
alle deres negative tanker ned på et stykke papir. De små lapper
papir blev sirligt pakket ind i en lille pakke, og da kunstterapiforløbet
var til ende, var det tid til at brænde tankerne på et bål.
Det var dog ikke så enkelt, forklarer Pernille Bjørk Andersen:
”Der stod vi med vores fine pakke og en kvist rosmarin, men vi
kunne jo ikke tænde et bål mellem bilerne nede i gården ved
PsykInfo. Derfor endte vi med at brænde tankerne i en grillstarter!,”
fortæller hun og smiler ved tanken.
Det forsømte skal indhentes
Projektgruppens første rejse gik til Rom i midten af maj. Her
mødtes Pernille Bjørk Andersen og de øvrige projektdeltagere
med både fagfolk fra psykiatrien og med italienere med
psykiske lidelser. Overalt blev gruppen modtaget med stor
imødekommenhed og interesse, og der blev udvekslet erfaringer
til gensidig inspiration. Projektgruppen deltog blandt andet
i optagelsen af et radioprogram. Her forklarede Pernille Bjørk
Andersen sammen med overlæge Grethe Thygesen fra Svendborg,
hvad åbne samtaler går ud på.
Pernille Bjørk Andersen har bestemt ikke fortrudt sin deltagelse:
”Det har virkelig været befriende at være med i projektet. Vi har
udviklet et venskab, og det, at vi har vist vores sårbare sider, har
gjort os stærkere, både hver for sig og som gruppe. Jeg føler mig
mere i balance end nogensinde før, og nu skal jeg til at leve. Jeg
har et kæmpe hul i mit liv, hvad angår kærester og det sociale,
så der er meget, som skal indhentes,” fortæller hun med et stort
smil.
Efter en kort tøven fortsætter hun:
”Det er altså eventyrligt – for tre år siden var jeg forfærdelig syg
og var tilknyttet et psykiatrisk støttecenter, og nu har jeg det
godt og bor her på et slot – sådan næsten da!”
FAKTA
Projektgruppens rejse til Rom foregik i perioden 11.-15.
maj 2009. Med på rejsen var fagfolk fra psykiatrien samt
billedkunstner Lene Juhler og kunstterapeut Anitta Due.
FINANSIERING
Foruden indtægterne fra salget af kunstmagneterne
projektet bl.a. finansieret af fondsmidler, hvoraf Region
Syddanmarks Kulturpulje har bidraget med 50.000 kr.
Man kan læse mere om projektet og møde nogle af de
øvrige projektdeltagere på www.art-hope-recovery.com

08
Samme udfordringer
nye spilleregler
af Curtis Brown
Kommunernes entydig ansvar på
psykiatriområdet betyder ikke per
automatik, at nu er borgerne sikret
en tværgående og helhedsorienteret
behandling inden for psykiatrien,
understreger Klaes Guldbrandsen
(KG), forsker og projektleder af et nu
afsluttet projekt om sammenhæng
i psykiatrien. Forskellen på nu og
tidligere er, at de organisatoriske
spilleregler for at skabe sammenhæng
i behandlingen er ændret.
Med strukturreformen er myndigheds-,
forsynings- og finansieringsansvaret på
socialpsykiatriområdet entydigt placeret
hos kommunerne. Med tiden vil et
stigende finansieringsansvar hos kommunerne
for hele sundhedsområdet og
psykiatrien betyde afgørende indflydelse
på alle typer og former for tilbud inden
for psykiatrien. De frustrationer, brugere
og pårørende oplever på grund af manglende
sammenhæng og relevans af de
psykiatriske tilbud, forsvinder ikke som
dug for solen, påpeger KG. Forhindringer
såsom organisationsgrænser, faglige hierakier
og kassetænkning vil stadig være
udfordringer, som skal overvindes, for at
brugere og pårørende oplever større sammenhæng
inden for psykiatrien.
”Helhedsorientering, så det også opleves
som en realitet af brugere og pårørende,
opstår ikke af sig selv på et så kompliceret
område som psykiatrien,” fastslår KG og
fortsætter. ”Der er mange fagspecialer,
områder med stor specialisering og organisationer
med egeninteresser, der skal
spille sammen.”
Kassetænkning forsvinder
ikke bare
En af kongstankerne bag afskaffelsen
af tidligere tiders todelte ansvar for
psykiatriområdet mellem regionerne (de
forhenværende amter) og kommunerne
er, at det organisatorisk bliver nemmere
at få de forskellige aktører på området til
at spille sammen. Når det overordnede
ansvar, styring af tilbudene og økonomien
på psykiatriområdet er placeret et
sted, skaber det et bedre udgangspunkt
for, at de enkelte brugere og borgere
oplever sammenhæng. Her indvender
KG, at det modsatte lige såvel kan blive
tilfældet.
Med skabelsen af nye og større kommuner
kan der ligeledes ske det, at kassetænkning
og manglende koordinering
blot flytter fra at være et problem mellem
kommuner og regioner til at være et
bedre psykiatri
Klaes Guldbrandsen
har været projektleder for ”Videnscenter
for Socialpsykiatris
tværsektorielle projekt, finansieret
af sundheds- og socialministeriet
samt Helsefonden, med følgende
udgivelse:
”Syn på Samspil”
om brugernes og de pårørendes
opfattelser af samspil (2005)
”Organisering af samspil”
om lederes syn på, hvordan man
kan organisere og styre samspil
(2006)
”Samspil på tværs”
med udgangspunkt i forløb med
behandling og støtte, svarer brugere
og medarbejdere på, hvor det virker,
og hvor det kniber i samspillet mellem
sektorerne (2007)
problem internt i kommunen. ”Chefer,
medarbejdergrupper og arbejdsopgaver
kommer under samme overordnede tag,
men under det samme tag vil der stadig
eksistere forskellige ansvarsområder og

2/2009 09
budgetter. Det kræver en nøje og bevidst
anlagt indsats for, at organisering på
tværs af interne organisationer lykkes,”
angiver KG.
Det kræver mennesker af kød
og blod
Den forskning, KG har været med til,
peger på behovet for ”at der er mennesker
af kød og blod, der kender kommunens
tilbud og kan guide borgeren rundt i de
forskellige tilbud frem for, at det er borgeren
selv, der skal ind af dør et , dør to,
dør tre, osv.,” fortæller KG. Især på psykiatriområdet
viser erfaringerne, at det er
vigtigt, at tovholderen er en person, der
kan sætte sig ind i en unik situation, som
altid vil være unik for den enkelte borger.
Alene at forlade sig på smidige elektroniske
journaliseringssystemer, der overfører
faktuel viden, er slet ikke tilstrækkelig,
gør KG opmærksom på.
Det stiller krav til de enkelte tovholdere
om, at de har lysten, modet og evnen til
at leve op til et ansvar for måske 10 - 20
borgere. De skal også for hver af borgerne
være i stand til at frembringe og formidle
den relevante viden omkring borgeren.
Sidst og ikke mindst kræves det, at de
har et indgående kendskab til de forskel-
lige tilbud og kan
magte at gribe ind,
hvis indsatsen ikke
bliver grebet rigtigt
an sted A eller sted
B. Det stiller i realiteten
store krav
til tovholderne,
anfører KG.
Det kræver også,
at de bliver klædt
ordentligt på til
opgaven, men ikke
nødvendigvis, at de
har en særlig faglig
baggrund. Typisk
er det dog sygeplejersker,socialrådgivere
og folk med en
socialpædagogisk
uddannelse, der
er tovholdere. KG
nævner koordinatoruddannelsen
i
det gamle Vejle Amt som en af de mest
fremmelige på området. Her er et stort
antal tovholdere gennem et længere
forløb blevet klædt på til at koordinere
tilbudene for borgere mellem amtet og de
kommuner, der lå i amtet.
Definition af Recovery
“Er udtryk for en strategi, hvor en bruger eller patient
søger ’at komme sig’. Tilgangen står i modsætning til en
kronisk tilstand, hvor en bruger eller patient må leve med
sin sindslidelse
resten af sine dage. Centralt i recoverytankegangen er med
andre ord håbet om et bedre liv. Recovery er således ikke
en metode, men snarere en vision eller målsætning for
livet for mennesket med sindslidelsen, og en målsætning
som kan understøttes både psykiatrisk og rehabiliterende.
Der arbejdes ofte med to typer recovery. Den ene, som omtales
som ’total recovery’, tilstræber et fravær af psykotiske
symptomer og tilbagevenden til det funktionsniveau,
man havde før sygdommen. Den anden type, ’social recovery’,
sigter imod en især økonomisk
og boligmæssig uafhængighed, mens personen stadig godt
kan have visse symptomer og fortsat kan have brug for
medicin.“
Kilde: Psykiatrisk ordbog fra Videnscenter for Socialpsykiatris
hjemmeside: www.socialpsykiatri.dk
Tværfaglighed trives under
samme tag
Ud over interne problemer med at organisere
på tværs af forskellige forvaltninger
og afdelinger, er der også en stor udfordring
i, at der er så mange fagområder involveret.
Der indgår psykiatere, praktiser-

10
Dan Fishers recovery liste
Hvornår er man kommet sig?
• når man træffer egne
beslutninger
• når man har et fungerende
netværk
• når man spiller en social rolle ud
over at være forbruger
• når man kan håndtere alvorlig
følelsesmæssig stress
• når de fleste ikke-professionelle
ikke anser en for syg
• når de primære støtter er uden
for det psykiatriske system
• når medicin kun er ét af mange
værktøjer
Dan Fisher er en foregangsmand
i den amerikanske recovery-bevægelse
og trak tungt på sine bruger
og recoveryerfaringer, da han talte
på Projekt Recovery-Orienterings
afslutningskonference i København.
Fisher er i dag leder af National
Empowerment Center, men er
oprindeligt uddannet biokemiker
og siden uddannet psykiater.
ende læger, sygeplejersker, psykologer,
socialrådgivere, ergoterapeuter, personer
med kendskab til arbejdsmarkedet og
forskellige former for plejepersonale.
Alle fagområder er præget af deres egne
traditioner og syn på, hvad deres opgave
er, og hvordan den løses inden for deres
felt, oplyser KG.
En af måderne, der fremmer helhedsorienteret
samarbejde på tværs af
fagområder, er at medarbejderne fysisk
kommer til at arbejde sammen under
det samme tag, så at sige. Et af de steder,
hvor man er nået allerlængst med helhedsorienteret
organisering inden for
psykiatrien, er i følge KG på Fjorden i det
tidligere Roskilde Amt. Her var der i et af
distrikterne forsøgsvis ansat socialrådgivere
og andet personale til at forberede
den enkelte brugers udskrivelse. ”I
realiteten var der tale om en indsats,
der lappede voldsomt ind over dét, der
formelt var en kommunalopgave - men
til gengæld gav det gode resultater for de
brugere, der var involverede”, siger KG.
bedre psykiatri
Helhedstænkning skal
prioriteres
Den entydige placering af myndigheds-,
forsynings-og finansieringsansvaret på
psykiatriområdet hos kommunerne
medfører ikke af sig selv, at brugere
og pårørende kommer til at opleve, et
mere velfungerende, tværgående og
helhedsorienteret behandlingsforløb på
den korte bane, påpeger KG. På længere
sigt kan kommunernes eneansvar vise
sig at leve op til de positive forventninger.
Det kræver, at kommunerne
inddrager alle de involverede partere
reelt og prioriterer indsatsen for at få
forskellige medarbejdergrupper, faglige
traditioner og organisatoriske enheder
til at spille sammen på trods af de
oplagte faldgruber, afslutter KG.

2/2009 11
Recovery resultater fra
Vestlapland viser:
• at over 60 % af de, der var i behandling
for psykose, ikke havde
behov for medicin to år efter, at
behandlingen var startet.
• at 77 % ikke havde haft psykotisk
tilbagefald to år efter, at behandlingen
var påbegyndt.
• at 83 % af patienterne enten var
vendt tilbage til deres job eller
studier eller var i gang med at
søge arbejde.
• at forekomsten af skizofreni er
faldet fra 35 tilfælde ud af en
befolkningsgruppe på 100.000
i midten af 80erne, til 7 ud af
100.000 i midten af 90erne i det
område, hvor recoveryprincipper
anvendes.
Kilde: (Seikkula, Alakare, et al, 2001,
248); (Seikkula, 2002, Åpne samtaler, Forlaget
Tano Aschehough, Oslo); (Seikkula,
2002, Open dialogue with good and poor
outcomes for psychotic crises. Journal of
marital and family therapy, Vol 28, no 3,
263-273.),
Mcfarlane påviser vedrørende Recovery
Undersøgelsen er i øvrigt gennemført af den anerkendte psykiater McFarlane,
der er en fædrene til de succesfulde danske OPUS-projekter, hvor man ud fra
et recovery-perspektiv arbejder systematisk med rehabilitering. Hvis der alene
behandles medicinsk er tilbagefaldsrisikoen på 65 %, hvis den medicinske behandling
kombineres med samtaleterapi er risikoen for tilbagefald på 40 %. Og hvis
terapi og medicin suppleres med en hensigtsmæssig involvering af de pårørende
er risikoen nede på 9 %
McFarlanes undersøgelse viser dermed, at en kombination af behandlingsindsatser
har en tydelig effekt i forhold til den psykisk syges velfærd. Undersøgelsen
viser også, at involvering af de pårørende i forløbet er den faktor, der minimerer
risikoen for tilbagefald for skizofrene mest markant.
Kilde: W.R. McFarlane Multiple family groups in the treatment of severe psychiatric disorders,
Guilford Press, 2002. I bilg 2 omtales flere undersøgelser – på bedrepsykiatri.dk findes
endvidere mere vide om pårørendes rolle og betydning.
Tilbagefaldsrisiko efter 6 måneder
Kun medicin
Medicin og terapi
Medicin, terapi og pårørende
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

12
Går du med en politiker i maven?
Valg af medlemmer til
landsbestyrelsen
Hvis du brænder for at skabe bedre vilkår for pårørende og psykisk syge og vil være med til at gøre BEDRE
PSYKIATRI til en endnu stærkere og mere troværdig stemme i Danmark, så læs mere om dine muligheder for
at stille op til landsbestyrelsen – enten som medlem eller suppleant.
BESTYRELSEN
Landsbestyrelsen består af:
Landsformanden
Et antal ordinære medlemmer
To eller flere suppleanter
Antallet af ordinære medlemmer af landsbestyrelsen samt
antallet af suppleanter fastlægges af Repræsentantskabet
på baggrund af indstilling fra den siddende landsbestyrelse.
Suppleanterne deltager i alle møder.
I øjeblikket består landsbestyrelsen af landsformanden,
otte medlemmer samt to suppleanter. Landsbestyrelsen
mødes efter behov – ca. fem til seks gange årligt (typisk på
en lørdag).
Landsformanden er på valg hvert andet år, det samme er
de ordinære medlemmer – hhv. i lige og ulige år. Alle suppleanter
vælges for et år ad gangen.
YDERLIGERE INFORMATION
Du er velkommen til at kontakte landsformand Ebbe
Henningsen på 7562 2375 samt eh@bedrepsykiatri.dk eller
generalsekretær Thorstein Theilgaard på 3525 4610 samt
tt@bedrepsykiatri.dk
DEADLINE
Den formelle deadline for anmeldelse af kandidater er d.
21. september. Sekretariatet udsender herefter en samlet
kandidatpræsentation til lokalafdelingerne og medlemmerne
af Repræsentantskabet sammen med landsbestyrelsens
indstillinger vedr. antal og navne.
Opstillingsskabelon kan hentes på intranettet eller ved at
kontakte Thorstein Theilgaard. Opstilling samt billede kan
sendes pr. mail til tt@bedrepsykiatri.dk eller med posten til
BEDRE PSYKIATRI
Livjægergade 20
2100 København Ø
Att. Thorstein Theilgaard.
VALGET
Repræsentantskabet skal i 2009 vælge følgende:
Et antal medlemmer af landsbestyrelsen for de
kommende to år
To eller flere suppleanter til landsbestyrelsen for et år
bedre psykiatri

2/2009 13
Vi har brug for din hjælp!
så vi kan hjælpe dig med at hjælpe dine
BIDRAG
Du kan via netbank (eller bank) overføre et frivilligt støttebidrag
til Sparbank (reg.nr. 9896 – kontonr. 0004159187)
Du kan også rekvirere et girokort ved at kontakte sekretariatet
på 35254600 eller info@bedrepsykiatri.dk
Du kan årligt donere op til 14.100 kr. til BEDRE PSYKIATRI,
som du kan trække fra på din selvangivelse. Dog kan du
ikke trække de første 500 kr. fra.
Vi er taknemmelige for såvel større som mindre
støttebidrag.
Alle fondsmidler og private gaver fra medlemmer går
ubeskåret til det konkrete arbejde for at skabe bedre vilkår
for pårørende og syge. Det vil sige, at sådanne indtægter
ikke bruges til at betale husleje og lønninger. Det er et
princip hos landsforeningen.
SÅDAN BRUGER BEDRE PSYKIATRI PENGENE
BEDRE PSYKIATRI er ikke en velhavende forening med
en stor formue at gøre godt med – i 2008 var de samlede
indtægter på lidt under 6 mio. kr. Heraf kommer hovedparten
af midlerne fra det offentlige.
23%
37%
31%
9%
31%
9%
37%
23%
Drift og udvikling af rådgivning
Informations- og oplysningsarbejde
Udvikling og støtte - lokalt og regionalt
Medlemsservice og øvrigt foreningsarbejde

14
Rundt om psykiatrien
Regioner vil investere milliarder i psykiatrien
Regionerne og sundhedsministeren vil gøre op med årtiers økonomisk
smalkost i psykiatrien.
Psykiatrien skal tilføres yderligere 1,5-2 mia. kr. over de kommende
fire-fem år, mener Danske Regioner i et udspil til en
national handlingsplan med en stribe nye initiativer.
BEDRE PSYKIATRI er positiv over for udspillet og det faktum,
at Danske Regioner melder sig i koret – sammen med BEDRE
PSYKIATRI – i forhold til at sætte fokus på psykiatriens problemer
og behov. Landsforeningen efterlyser dog samtidig et
langt stærkere fokus på pårørendes behov og muligheder for at
udfylde en konstruktiv rolle i behandlingsforløbet.
Hele udspillet fra Danske Regioner kan læses på regioner.dk
Du kan se hele BEDRE PSYKIATRIs udspil til en National Handleplan
på bedrepsykiatri.dk og læse mere om udspillet i magasin
nr. 1 fra 2009.
bedre psykiatri
Danskerne: Bedre vilkår for pårørende
En undersøgelse fra Capacent Epinion viser, at danskerne efterlyser
bedre vilkår for pårørende til psykisk syge; 69% mener, at
der skal skabes bedre vilkår for pårørende.
Landsformand Ebbe Henningsen glæder sig over den massive
opbakning: ”Vi ved, at det ikke er en dans på roser at være
pårørende til en psykisk syg, og vi ved, at pårørende tager et
stort slæb i forhold til den syge.”
Samtidig opfatter Ebbe Henningsen danskernes holdning, som
danskernes, ønske om at pårørendes indsats fortjener en mere
markant anerkendelse fra samfundets side, og han mener, at
et helt oplagt sted at sætte ind vil være at sikre vedtagelsen af
fleksibel orlovsmulighed for pårørende.
Hele udspillet til orlovsordning kan læses på bedrepsykiatri.dk

2/2009 15
Danskerne ved for lidt om
psykiske sygdomme
Capacent Epinion har for Danske Regioner
afdækket, at 65% af danskerne
ikke mener, de ved nok om psykiske
sygdomme.
Undersøgelsen viser:
• 76% mener, at det er mere socialt
acceptabelt at lide af en fysisk
end en psykisk sygdom
• 23% finder, at det ikke vil være
naturligt at tale om det, hvis en
kollega er psykisk syg
• 6% mener ikke, at der bliver
brugt nok ressourcer på psykiatrien,
hvis man sammenligner
med sygehusvæsenet generelt
Psykisk syge som
vanskelige kollegaer
En undersøgelse fra SFI, Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd, viser, at
65% af de interviewede er betænkelige
ved at have en psykisk syg kollega.
De tilsvarende tal er hhv. 12% og 19% får
så vidt angår en kørestolsbruger og en
blind. Seniorforsker Jan Høgelund mener,
at forskellen i synet på fysiske og psykiske
lidelser meget vel kan skyldes uvidenhed.
Mobning kan gøre børn
psykisk syge
Et forskningsprojekt fra Warwick University
i England af 6.400 børn fastslår,
at børn, der bliver moppet, har dobbelt
så stor risiko for at udvikle vrangforestillinger
og psykoser før teenageårene,
end børn der ikke har været udsat for
mobning.
Skizofreni øger ikke risiko
for vold
Statistikkerne mener, at skizofrene
begår flere voldsforbrydelser, men ifølge
Journal of American Medical Association
viser en svensk undersøgelse, at det ikke
skyldes sygdommen, men et samtidigt
misbrug af alkohol og/eller narkotika.
De svenske forskere gennemgik data
fra det nationale fødselsregister og et
tilsvarende register over forbrydelser
for perioden 1973 til 2006. Antal voldsforbrydelser
blandt 8.000 personer med
diagnosticeret skizofreni blev sammenlignet
med 80.000 personer fra den almindelige
befolkning i Sverige, og tallene blev
justeret for køn, alder, indkomst m.v.
Resultaterne viste, at 13,2% af personer
med skizofreni havde begået mindst én
voldsforbrydelse, sammenlignet med
5,3% i den øvrige befolkning. Men samtidig
viste gennemgangen, at en stor del af
overrepræsentationen i forbrydelsesstatistikken
skyldtes et samtidigt misbrug af
alkohol eller narkotika.
Hver anden kan helbredes
Ny undersøgelse viser, at halvdelen af de
mennesker, der rammes af depression,
angst og andre ikke-psykotiske lidelser,
kan helbredes, hvis der sættes ind med
den rigtige behandling.
Det viser undersøgelsen “Shared Care
mellem almen praksis og psykiatri”, der
har undersøgt effekterne af Shared Care
modellerne. Ifølge modellerne foregår behandlingen
af patienter med ikke-psykotiske
lidelser som udgangspunkt hos den
praktiserende læge. Men diagnosticering
og behandling af patienten foregår i tæt
samarbejde med specialister inden for
psykiatrien.
Og den nye undersøgelse viser, at behandlingen
i høj grad betaler sig. For
ud over at gevinsten for den enkelte og
de pårørende til den psykisk syge ligger
der også en kæmpe samfundsøkonomisk
gevinst i at sætte tidligt ind med optimal
behandling af psykisk syge.
Med Shared Care modeller kan man få 10
til 20 % flere tilbage i ordinært arbejde,
end hvis man udelukkende behandler i
almen praksis. Samfundsøkonomisk kan
det der med betale sig. Beregninger viser
nemlig, at hvis 15% flere af dem, der i dag
langtidssygemeldes eller er på førtidspension
kommer i ordinær beskæftigelse, vil
det betyde en gevinst på omkring 4,8 mia.
kr. årligt.
Bivirkninger skyld i mindst
46 dødsfald
Lægemiddelstyrelsen har de seneste 12
år modtaget rapporter om 46 dødsfald,
hvor læger mistænker psykofarmaka for
at være årsag til, at deres patienter døde.
Det viser dokumenter, som Politiken har
fået aktindsigt i. Lægemiddelstyrelsen
vurderer, at det reelle antal medicinrelaterede
dødsfald blandt psykisk syge er
højere.
BEDRE PSYKIATRI mener, at det er et
meget alvorligt og skjult problem i
psykiatrien. Der er ingen tvivl om, at de
46 dødsfald kun er toppen af isbjerget.
Landsforeningen har på den baggrund
skrevet til sundhedsministeren om, at der
både gennemføres en tilbundsgående undersøgelse
og kigges kritisk på, hvorvidt
der skal strammes op omkring kontrollen
af bivirkninger.

16
Kan man have en
sindslidelse og
samtidig være sund?
af Hanne Struensee Schmidt, stud. master i sundhedspædagogik
Kan man have en sindslidelse og samtidig være sund? Svaret
afhænger af, hvorvidt vi har afsæt i det naturvidenskabelige
eller humanvidenskabelige syn på mennesket.
I den vestlige verden dominerer naturvidenskaben og den
biologiske opfattelse af mennesket sundhedsbegrebet. Sundhed
opfattes derfor ofte som en modsætning til sygdom, hvor sundhed
bliver til fravær af sygdom - og sygdom til fravær af sundhed.
I praksis bliver vores opfattelser ofte mere nuanceret, og
alligevel kan dette kulturbundne syn på sundhed betyde, at en
sindslidelse overskygger vores oplevelse af det hele menneske.
Fig 1. Sundhed og sygdom som et sammenhængende hele.
Sundhed
bedre psykiatri
I vores sprog afspejler det sig for eksempel, når vi taler om
”sindslidende” frem for ”mennesker med en sindslidelse” - om
sygdommen som noget man henholdsvis er, eller noget man har
(og kan komme af med igen).
Vender vi blikket mod humanvidenskaben og læren om sundhed
(salutogenesen) opstår et andet syn på sundhed. Her udgør
sundhed og sygdom en glidende overgang, hvor der således
både er sygdom og sundhed til stede samtidig - i større eller
mindre grad.
Sygdom

2/2009 17
Sundhed og håb er altid til stede
Sundhed og sygdom er her en proces, der er under konstant udvikling
eller afvikling. Intet forbliver det samme, og der findes
ikke et 100 % sundt eller sygt menneske. Så længe, vi er i live, er
vi stadig i en eller anden forstand sunde.
Når sundhed også handler om at være i en proces, kan et menneske,
der har en sindslidelse, samtidig være sundt. Muligvis
sundere end et menneske, der ikke har en sindslidelse, men
som er gået i stå. Der skal stor kraft til for at komme videre
trods store hindringer.
Både mennesket, der har en sindslidelse, selv og omgivelsernes
oplevelse af sundhed påvirker processen med at komme sig af
en sindslidelse. Har vi en opfattelse af sundhed og sygdom som
adskilte, kan troen og håbet om bedring få svære vilkår. Især
hvis der er langt over til de fastsatte kriterier for sundhed. Giver
det mening for os, at sundhed og sygdom er indbyrdes forbundne,
er sundhed altid til stede som en kraft og en ressource,
der kan bringe os videre i livet.
Omgivelserne påvirker os
Et sundhedssyn med afsæt i læren om sundhed kan betyde, at
vi i mindre grad sætter mennesker med en sindslidelse i bås og
lader dem blive der resten af livet i måden vi tænker om dem.
Vi ved alle, at vores ”flow” påvirkes af, hvordan vi bliver set og
mødt i vores omgivelser. Har vi det samtidigt dårligt, kan negative
forventninger bidrage til, at vi trække, os tilbage - for et
menneske med en sindslidelse kan det være en tilbagetrækning
i sygdommen med fare for en fastlåsning - forårsaget af stigmatiseringens
”brændemærke”.
Givet at ca. 20 % af befolkningen i løbet af et år vil have psykiske
symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske
sygdomme (SFI 2007), vil de fleste givetvis opleve symptomer
som f.eks. paranoia og tvangstanker. Forskellen på at opleve
symptomer på en sindslidelse og at have en sindslidelse, er, at
symptomerne under en sindslidelse kan dominere og invalidere
livet i en sådan grad, at det afholder personen fra at leve det
liv, som han/hun ønsker at leve. Ifølge læren om sundhed er det
mennesker, der er kommet for langt ud mod et af ydrepunkterne
sundhed eller sygdom.
At blive mødt med åbenhed i forhold til muligheden for at
komme sig kan afspejle en tro og et håb om bedring hos det
menneske, der har en sindslidelse. Recovery-undersøgelser viser,
at netop troen og håbet er vigtige faktorer i processen med at
komme sig af en sindslidelse.

18
BEDRE PSYKIATRI
landsforeningen for pårørende
Sekretariat
Livjægergade 20
2100 København Ø
35 25 46 00
info@bedrepsykiatri.dk
www.bedrepsykiatri.dk
ISSN 1602-4346
bedre psykiatri
Redaktion
Ebbe Henningsen (ansvarsh.)
Sekretariatets medarbejdere
Artikler i bedre psykiatri kan frit
citeres med kildeangivelse.
Artikler og indlæg udtrykker ikke
nødvendigvis redaktionens eller
foreningens holdning.
Design: Studio Painted
Tryk: PE Offset A/S
Oplag: 6.000 stk.
Bidrag til næste udgivelse skal være
redaktionen i hænde inden den 15.
august 2009.
Medlemskaber koster årligt:
• Almindeligt medlemskab
kr. 200,-
• Husstandsmedlemskab
(dækker 2 til 4 personer)
kr. 300,-
• Støttemedlemskab
(dækker op til4 personer)
kr. 300,-
• Virksomheds- og institutionsmedlemskab
kr. 600,-
Er gode råd dyre?
Så brug spørgekassen under “rådgivning”
på bedrepsykiatri.dk
I spørgekassen kan du få svar på
konkrete spørgsmål og problemer.
bedre psykiatri

2/2009 19
Kontaktpersoner
Landsforeningens bestyrelse
LANDSfORmAND
Ebbe Henningsen
75 62 93 75
eh@bedrepsykiatri.dk
NæStfORmAND
Connie D´haene
74 56 81 46 (efter 18:00)
cdh@bedrepsykiatri.dk
Ralph Jørgensen
98 54 66 32
viborg@bedrepsykiatri.dk
Kirsten Hansen
64 40 16 15
phkb@edb.dk
Allan Jørgensen
43 90 89 63
roskilde@bedrepsykiatri.dk
Katrine Tilma
kktilma@yahoo.dk
Ulrik Neess
97 94 14 33 – 22 36 36 08
ulrikneess@gmail.com
Susanne Odgaard
58 85 15 25
frusanne@gmail.com
Jens Peter Møller
21 49 75 14
jens-peter-moller@mail.tele.dk
SuppLEANtER
Kirsten Barslev Rasmussen
74 61 31 66
nprkr@dlgtele.dk
Flemming H. Christensen
98 14 30 45 – 20 25 29 15
flemagnes@stofanet.dk
Lokalafdelinger
Amager
Lene Kristensen
51 90 97 06
amager@bedrepsykiatri.dk
Assens - Faaborg - Midtfyn
Gerda Andersen
64 43 18 31
afm@bedrepsykiatri.dk
Billund - Grindsted
Ingrid Ludvigsen
75 33 13 46
ingrid@ludvigsen.net
Ballerup - Gladsaxe - Herlev
Joanna Rump
23 98 66 32
jru@bedrepsykiatri.dk
Esbjerg – Fanø - Vejen
Ellen Jensen
21 78 69 91
fraell@stofanet.dk
Faxe - Stevns
Tove Mortensen
56 26 60 61
t.mortensen@pc.dk
Frederiksberg
Therese S.
22 44 32 32
bedrepsykiatri.frb@gmail.com
Greve - Solrød
Allan Jørgensen
43 90 89 63
roskilde@bedrepsykiatri.dk
Hedensted
Brian Madsen
75 68 16 42 - 61 54 24 25
mols@post.tele.dk
Herning - Ikast - Brande
Hans Jørgen Jonassen
97 22 52 25
el-jonas@tele2adsl.dk
Hillerød – Allerød
(Gribskov og Halsnæs)
Lisbet Garnov
27 51 30 61
lg@bedrepsykiatri.dk
Holbæk - Odsherred
Kirsten Axelgaard
57 80 06 16 - 40 41 11 57
kirsten.axelgaard@gmail.com
Horsens
Jørn Petersen
75 75 18 20 - 27 22 18 20
jorn.petersen@mail.tele.dk
Hvidovre – Brøndby
Lars-Ola Hansson
23 23 90 44
lok@rorkald.dk
Hørsholm - Fredensborg - Helsingør
Peter de Medici
20 49 18 48
medici@privat.dk
Kalundborg
Susanne Odgaard
58 85 15 25
frusanne@gmail.com
Kolding – Fredericia
Connie D´haene
74 56 81 46 - Efter kl. 18:00
cdh@bedrepsykiatri.dk
Køge
Maria Nielsen
ksf@bedrepsykiatri.dk
Lolland - Falster
Hans Jørgen Schlegel
20 76 81 65
vonschlegel1@stofanet.dk
Lyngby – Gentofte - Rudersdal
Mari-Ann Stavnshøj
45 88 97 92
hovedstadennord@bedrepsykiatri.dk
Middelfart
Kirsten Hansen
64 40 16 15
phkb@edb.dk
Nordfyn
Lissi Pedersen
21 23 05 08
lillisommer@sol.dk
Nyborg
Pelle Flachs
pm@bedrepsykiatri.dk
Næstved
Ove H. Mortensen
ove.hoilund@hotmail.com
Nørrebro – Vesterbro
Pernille R. Hansen
35 12 43 58
Malaika24@ofir.dk
Odense
info@bedrepsykiatri.dk
Randers
Jens Peter Møller
21 49 75 14
jens-peter-moller@mail.tele.dk
Ringsted - Sorø
Niels Erik Madsen
57 65 11 99 – 20 20 21 96
skaevevinkler@mailme.dk
Roskilde - Lejre
Grethe Løvendahl
22 54 82 24
grloe@yahoo.dk
Rødovre - Glostrup
Annie Baare
41 96 18 38
anniebaare@post.tele.dk
Silkeborg
Karen-Margrethe Brandt
26 14 42 36
Sarah-brandt@jubii.dk
Skanderborg – Odder
Tove Steenbach
86 89 31 81
tove.steenbach@skolekom.dk
Skive
Inger Melgaard
97 51 32 51
ingermelgaard@mail.dk
Slagelse
Hanne Møller
hannemoeller@post.tele.dk
Struer
Tove Bertelsen
norbjerg@post.tele.dk
Sydfyn
Jette Ørbæk Larsen
62 24 31 66
jelarkm@hotmail.com
Sønderjylland
Kirsten B. Rasmussen
74 61 79 43
nprkr@dlgtele.dk
Thisted - Morsø
Ulrik Neess
97 94 14 33 - 22 36 36 08
ulrikneess@gmail.com
Tønder
Birthe Nielsen
35 12 30 70
Birthe57@gmail.com
Varde
Eva Bladt
75 22 20 92
evabladt@ofir.dk
Vejle
Dinah Sloth Andersen
dsa@bedrepsykiatri.dk
Vendsyssel
Brita Byrdal
22 38 19 65
britabyrdal@email.dk
Viborg
Ralph Jørgensen
98 54 66 32 - 20 21 66 32
viborg@bedrepsykiatri.dk
Vordingborg
Pia D. Meyer
60 49 37 47
8pia.dina@gmail.com
Østerbro & Indre By
Tove R. Madsen
torema@comxnet.dk
Ålborg - Himmerland
Magda Bazuin
28 84 14 68
mafic@mail.dk
Århus
Bibi K. Jensen
86 29 53 73
aarhus@bedrepsykiatri.dk

BEDRE PSYKIATRI
landsforeningen for pårørende
Livjægergade 20
2100 København Ø
Bliv medlem og
gør en stærk
stemme stærkere
det koster under 50 øre om dagen
BEDRE PSYKIATRI organiserer landets pårørende til mennesker med psykiske lidelser
og sygdomme. Det kan være forældre, børn, venner, naboer eller kollegaer.
Alle kan blive medlem. Uanset om du vil være aktiv eller ønsker at støtte vores arbejde
for en bedre psykiatri.
Hvad koster det?
• Almindeligt medlemskab: Du betaler 200 kr.
• Husstandsmedlemskab: I betaler 300 kr. I vælger selv, om medlemskabet skal
dække 2, 3 eller 4 personer i husstanden
• Støttemedlemskab for op til fire personer i husstanden: Du/I betaler 300 kr.
Sådan bliver du medlem
• På bedrepsykiatri.dk under ”medlemskab” kan du vælge det ønskede medlemskab,
samt hvorvidt du vil betale med det samme eller modtage et girokort
• Ring eller mail til sekretariatet på 3525 4600 eller info@bedrepsykiatri.dk
• Betal kontingentet via netbank (eller bank) til Sparbank
(reg.nr. 9896 – kontonr. 0004159187)
Vi hjælper dig, så du kan hjælpe dine
BEDRE PSYKIATRI er en demokratisk og medlemsstyret forening, der hviler på
medlemmernes engagement og frivillige arbejde. Landsforeningen er uafhængig
af økonomiske og partipolitiske interesser.
BEDRE PSYKIATRI er den hurtigst voksende forening inden for området og har i
dag mere end 3.5000 medlemmer samt godt 45 lokalafdelinger. En undersøgelse
viser, at 92 % af medlemmer er tilfredse med deres medlemskab.
Vores mission er at hjælpe dig, så du kan hjælpe dine. Du kan læse mere om
landsforeningen på bedrepsykiatri.dk