Canis – vi forandrer hundeverden!

Et hundefagligt tidsskrift for aktive hundeejere 

Nr. 2/10 

Canis – vi forandrer hundeverden! 

Årgang 13 

www.canis.dk

Ken Ramirez 

Ken har arbejdet med træning af dyr i over 30 år. Han arbejdede på Marinworld i Texas i 9 år. Siden 1989 

har han arbejdet for Shedd Aquarium hvor han har hovedansvar for al træning (delfiner, spækhuggere, 

hajer, reptiler mm). Han er konsulent for en række dyreparker rundt om i verden og regnes i dag som 

verdens førende træner inden for dette felt. Men Ken har også meget erfaring med træning af hunde. 

Han har arbejdet både med uddannelse af førerhunde og redningshunde. Han har været fast medlem 

af Karen Pryors ClickerExpo fakultet i flere år, og er en meget efterspurgt foredragsholder både blandt 

hundeejere og andre dyretrænere rundt om i verden. Ken er forfatter af bogen ANIMAL TRAINING: 

Successful Animal Management Through Positive Reinforcement, som er »bibelen« for alle som arbejder 

med træning af dyr i zoologiske haver. Ken har mange filmklip fra sin lange trænerkarriere som 

alene er indgangsbilletten værd. Du får helt sikkert set mange af dem... 

Kathy Sdao 

Kathy har arbejdet fuldtid som dyretræner i over 20 år. Hun startede sin karriere da hun studerede 

psykologi ved universitetet på Hawaii. Hun var her en del af et team som trænede delfiner til at løse 

komplekse kognitive opgaver. Efter færdig mastergrad blev hun ansat af den amerikanske marine og 

trænede delfiner til at udføre militære opgaver, ofte frit svømmende på åbent hav. Kathys næste arbejdsgiver 

var Point Defiance Zoo & Aquarium i Tacoma. Her trænede hun blandt andet hval, søløver, 

hvalrosser og isbjørne. I 1995 startede Kathy et daghjem for hunde. Hun begyndte nu også at undervise 

hundeejere. Siden 1999 har hun arbejdet selvstændigt som adfærdskonsulent for problemhunde, og 

holder desuden seminarer om klikkertræning over hele verden. Kathy kom tidligt i kontakt med Karen 

Pryor og er en del af Karens ClickerExpo fakultet som rejser rundt i USA. Kathy fik mange nye fans i 

Skandinavien efter Canis-seminaret sammen med Bob Bailey i 2007. Og nu kommer hun tilbage med 

helt nye forelæsninger! 

Program 

Lørdag 14. august 

0900-1010: Ken Ramirez: Concept Training 

1030-1140: Michele Pouliot: Clean Training 

(»Cure the Lure«) 

1200-1310: Kathy Sdao: The consequence of 

mixing consequences: Reinforcers 

and punishers don’t mix 

1310-1400: FROKOST 

1400-1510: Ken Ramirez: Recipe for Becoming 

a Top Trainer 

1530-1640: Michele Pouliot: The Leash - The 

forgotten tool 

1700-1810: Kathy Sdao: A critical look at 

»Nothing in Life is Free« protocols 

Søndag 15. august 

0900-1010: Kathy Sdao: So many choices - for 

trainers and for dogs 

1030-1140: Michele Pouliot: Platform Training 

1200-1310: Ken Ramirez: Problem Solving 

1310-1400: FROKOST 

1400-1510: Kathy Sdao: What’s that I Fear? 

1530-1640: Michele Pouliot: Training Litters 

of Puppies 

1700-1810: Ken Ramirez: Evolution of the Zoo 

Trainer: A Personal Perspective 

Michele Pouliot 

Michele har 35 års erfaring med træning af førerhunde. Hun arbejder som udviklingschef i USAs største 

førerhundeorganisation Guide Dogs for the Blind. For 8 år siden revolutionerede hun hele organisationen 

ved at indføre et uddannelsesprogram baseret på klikkertræning. Michele har en fantastisk 

praktisk erfaring, og har trænet ca. 350 (!) hunde i løbet af sin karriere. Derudover konkurrerer hun i 

freestyle på internationalt niveau med sine egne hunde. Michele er også fast forelæser på ClickerExpo. 

Michele har mange meget instruktive filmklip som hun bruger i sine forelæsninger. Glæd dig til dem! www.canis.dk/seminar

Vi som træner hund, bør hele tiden være optaget af at udvikle 

os som trænere. Det er vigtig ikke at tro at man er udlært selv 

om man ved at man kan meget, for så er slaget tabt. Der er 

stor forskel på at have en erfaring i 20 år og 20 års erfaring, 

særlig når det gælder hundetræning som har udviklet sig så 

meget gennem de sidste år. 

Skal vi lære af vores erfaringer, må vi snakke om dem, sætte 

dem i system og gerne relatere dem til et teoretisk grundlag. 

Jeg personlig er en ivrig bloglæser (men ikke særlig ivrig til at 

blogge selv), og lærer meget af at læse om andres 

hundetræning. Jeg er imponeret over dem som jævnligt 

opdaterer sin blog og gør en seriøs indsats for at lære sine 

læsere om hundetræning. Det er vigtigt at give disse ivrige 

bloggere positive tilbagemeldinger (dette er jeres betaling!) 

så vi holder træningsbloggene levende. Det er ikke bare 

underholdende og udviklende at læse andres blogge, men 

det kan også give god motivation til egen træning. 

Tag et kig på forårets kursusplan hos Canis Hundeskole. At gå 

på kursus giver ofte en motivationsindsprøjtning uden lige, 

og er en ypperlig mulighed for at dele sine erfaringer! 

God hundetræning! Q 

Marthe Groven 

(redaktør) 

3

UDGIVER 

Canis AS, Pb. 54, 7221 MELHUS 

Tlf. (+47) 72 87 86 50 Fax: (+47) 72 87 86 55 

E-mail: kundeservice@canis.no 

Internet: www.canis.dk 

REDAKTIONEN 

Marthe Groven 

Knut Eilertsen 

Gerd Mortensen 

Dina Doctermann 

Elisabeth Kempemo 

LAYOUT 

FunkIT Grafisk Design, 928 42 151 

TRYKKERI 

Merkurtrykk 

Hundetidsskriftet Canis 

Nr. 1/2010, 13. årgang 

ISSN 1501-0341 

COPYRIGHT 

Alt indhold i dette tidsskrift er beskyttet i 

henhold til »lov om ophavsret til åndsværk«. 

Ingen dele af indholdet må kopieres eller på 

andre måder mangfoldiggøres uden tilladelse 

fra Canis AS og vore artikelforfattere. 

Forsiden: 

Torunn Smevik 

Indholdet i Canis står for de respektive forfatteres/ 

annoncørers egen regning og er ikke nødvendigvis 

sammenfaldende med redaktionens syn. 

Canis bliver trykt på miljøvenligt papir 

4 

Separationsangst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Gry Løberg 

Bordercollien – en hyrdehund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Anna Larsson 

Bagomskifte – før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Anna Larsson 

Næseprøve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

Thomas Stokke 

At gå pænt uden line . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Thomas Stokke 

Ren & beskidt klikkertræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Morten Egtvedt 

Canis Challenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 

Eva Bertilsson 

TIDSFRISTER OG UDSENDELSE 

Udgave Nr 3-10 4-10 5-10 6-10 1-11 2-11 

Materialefrist 10/4 10/6 10/8 1/10 1/12 10/2 

Udsendelse 1/6 1/8 1/10 20/11 1/2 1/4 

Indhold 

ANNONCEPRISER 

Bagsiden: 2500 

2. eller 3. opslag: 2250 

1/1 side: 2000 

1/2 side: 1000 

1/4 side: 1250 

Alle priser er eksklusiv moms. Helårsannoncører bevilges 15 % rabat. For bestilling af 

annonceplads kontakt os på telefon +47 72 87 86 50, fax. +47 72 87 86 55 eller e-mail canis@canis.no. 

Vi tilbyder også annoncering på vores internetside. Tag kontakt for mere information. 

Om Canis 

Canis blev startet i 1997. Vort formål er at sprede viden om træning med positiv forstærkning. 

Canis` virksomhed består i dag af: 

Hundetidsskriftet Canis. Nordens førende hundefaglige tidsskrift. Retter sig først og fremmest 

mod de mest aktive hundeejere. Bliver udgivet i både Danmark, Norge, Sverige og Finland. 

Canis Forlag. Udgivelse af hundebøger om positiv hundetræning. 

Netbutikken Canis.dk. Salg af hundebøger og hundeudstyr over internettet. Canis.dk er 

også et af Nordens største mødesteder for hundeejere på internettet. 

Canis Hundeskole. Canis hundeskole har tilsammen 27 afdelinger i Norge, Sverige og 

Danmark. Hundeskolens formål er at være et tilbud til hundeejere som ønsker at lære mere 

om klikkertræning.

Foto: Bigstockphoto 

Tekst: 

Gry Løberg 

SEPARATIONSANGST 

Separationsangst er et af de mest almindelige problemer vi 

ser på vores adfærdsklinik. Et separationsproblem er alle 

typer problemer som sker når hunden er alene hjemme. Det 

kan være hunde som ødelægger ting, både løse genstande, 

møbler eller de forsøger at komme ud ved at gnave/grave 

sig vej ud. Så har vi de hunde som gør, hyler og skriger, de 

som løber rundt omkring og frem og tilbage, de som tisser, 

besørger inde eller kaster op. Og så har vi de lidt mere 

sjældne: dem som går løs på sig selv ved at slikke sig, sutte, 

gnave eller bide. 

Hværdagslydighed 

Ikke alle disse hunde har separationsangst, selv om de udgør 

majoriteten af dem. De hunde som kommer på klinikken og 

har separationsangst, kan inddeles i flere typer. Vi har hunde 

som er relativt unge, og som aldrig har klaret at være alene 

hjemme, og vi ser hunde som udvikler separationsangst efter 

at de er blevet voksne. Så har vi de hunde som har såkaldt 

almindelig separationsangst. Dette er hunde som er nødt til at 

være sammen med nogen, det er underordnet hvem det er, 

bare de slipper for at være alene. Disse hunde kan ofte være 

alene i bilen, men hjemme går det ikke godt. 

Og så har vi dem som har såkaldt rigtig separationsangst. De vil 

være sammen med en given person 24 timer i døgnet 7 dage 

om ugen. Om disse hunde har man tidligere sagt at de har 

5

hypertilknytning, men i den senere tid er man begyndt at 

mene at de har det man kalder en utryg tilknytning. Dette 

opstår ofte efter en speciel hændelse. Disse er heldigvis mere 

sjældne. 

Og til sidst har vi gruppen af hunde som udvikler separationsangst 

når de er blevet gamle. Man antager at dette kan have en 

sammenhæng med Kognitiv Dysfunktions Syndrom (KDS) eller 

demens. 

Der kan være mange årsager til at hunde udvikler separationsangst: 

RISIKOFAKRISIKOFAKTORER 

Arvelige faktorer. Alle racer kan udvikle separationsangst, 

men nogle racer har større sandsynlighed for at udvikle det 

end andre. Vi ser at separationsangst forekommer oftere i 

nogle racer. Vi har ingen gode undersøgelser af dette i Norge, 

men af de hunde vi får ind på klinikken hos os, er der ofte separationsangst 

hos bl.a. grossermünsterländer, gordonsetter, 

cockerspaniel og boxer. 

Kastreret. Kastrerede hanhunde har oftere separationsangst 

end intakte hanhunde. 

Socialisering og miljøtræning. Vi ser også at hunde som er 

dårligt socialiseret og miljøtrænet, oftere oplever at ting 

derude i den store verden er farligt. Disse hunde søger til 

hundeejer for at få tryghed og støtte. Dette fører til at hunden 

knytter sig stærkere til hundeejeren end normalt, og derfor vil 

kunne have større problemer med at være alene hjemme. 

Solgt sent. Hunde som sælges sent kan have haft for lidt 

aleneerfaring hvis de har været sammen med andre hunde 

frem til de blev solgt. En anden faktor er at de bliver stærkt 

knyttet til opdrætteren og opvækstmiljøet. Det at blive solgt 

6 

Foto: Trude Granhus 

sent kan derfor føre til at hunden knytter sig ekstra stærkt til 

næste ejer. Hvis hunden har fået en mangelfuld socialisering 

og miljøtræning, kan dette også have sammenhæng med at 

den er solgt sent. 

Miljø eller familieforhold. Nogle hunde som ligger på 

vippen til at udvikle separationsangst kan klare sig helt fint. 

Andre kan udvikle separationsangst hvis ting i omgivelserne 

ændrer sig. 

Flytning. Hunden føler sig tryg og klarer sig fint i kendte 

omgivelser hjemme og i nærmiljøet. Flytning kan skabe 

den lille ekstra utryghed som kan føre til separationsangst. 

Sygdom. Når nogen i familien bliver syge eller sygemeldt 

i længere tid, kan dette påvirke hunden på flere 

måder. Hunden får en periode hvor den ikke er alene, 

eller er meget lidt alene. Overgangen til fuldtids job efter 

en sygdomsperiode kan blive stor eller brat for hunden. 

Sygdom kan også føre til at ejeren bliver deprimeret eller 

ængstelig, og dette i sig selv kan gøre at hundeejeren 

knytter sig stærkt til hunden, og de får en gensidig stærk 

tilknytning. 

Død. Dødsfald i familien kan have to effekter på hunden. 

Den ene er at familiemedlemmernes sorgreaktion kan 

påvirke relationen til hunden på samme måde som 

angst og depression kan. Den anden effekt er at det 

faktisk er en person som ikke er der mere. 

Samlivsbrud. Samlivsbrud kan arte sig meget forskelligt. 

Derfor vil måden hunden reagerer på også variere. Vi 

kan se nogle af de samme effekter som sker ved dødsfald. 

En person er der ikke længere, og det kan give sorgreaktioner, 

depressioner osv. som følge af 

samlivsbruddet. Ved nogle samlivsbrud klarer parterne 

fortsat at have god kontakt, og enkelte hunde ender 

med at bo lidt her og lidt der. For mange hunde går dette 

helt fint, men for en hund som er disponeret for separationsangst, 

er det ikke sikkert det går så godt. 

Nyt job. Et nyt job vil ofte betyde ændrede rutiner 

omkring hvornår man kommer og går. Dette kan for 

nogle hunde opleves som uforudsigeligt i forhold til 

gamle rutiner. 

Skifteholdsarbejde. Det har vist sig at ejere som arbejder 

på skiftehold, oftere har hunde med separationsangst 

end andre. Dette har noget at gøre med 

uforudsigeligheden sådanne hunde kan opleve. Der er 

også hunde som har separationsangst overfor f.eks. en 

far som arbejder på Nordsøen. Hunden har kun separationsangst 

overfor ham i hjemmeperioderne, men er 

normalt fungerende når far er på Nordsøen. 

Foto: AK

Børn der flytter hjemmefra. Der findes eksempler på 

at hunde udvikler separationsangst som følge af at et 

barn flytter hjemmefra. Dette vil variere i forhold til 

disposition samt relation til den som flytter. 

Ferie. Længere ferier hvor hunden og familien har været 

sammen hele tiden, kan af og til give en brat overgang til 

hverdagen med arbejde og skole. Denne overgang kan 

med fordel gøres gradvist. Alligevel kan nogle hunde få 

separationsangst som følge af ferie. Der er også fare for 

tilbagefald efter sådanne ferier. 

Omplacering. Omplacering kan føre til separationsangst 

pga. at hunden knytter sig stærkere til den nye ejer 

eller familie. 

Ejer som bor alene. Når hunden bor sammen med kun 

en person, vil den naturligt nok knytte sig mere til denne 

ene person end hvis der havde været flere i husstanden. 

SYMPTOMER 

Udover at hunden f.eks. vokaliserer, urinerer, ødelægger eller 

har højt aktivitetsniveau når den er alene, vil den også have 

nogle symptomer når ejeren er hjemme sammen med 

hunden. Ofte er hundene i nærheden af eller der hvor familien 

er. De vil også gerne være i fysisk kontakt om muligt. Men der 

findes også variationer af dette. Nogle hunde lægger sig på 

strategiske steder hvor de har overblik over hvor folk er. Dette 

kan f.eks. være i gangen hvor hunden har overblik over køkken, 

stue og hvem der kommer og går. De som ikke lægger sig på 

strategiske steder kan daffe rundt efter den person som 

hunden er mest knyttet til. Vi ser oftere at hunden gør dette 

når den kun bor sammen med en person, eller at det kun er en 

i familien som er hjemme sammen med hunden. 

Andre symptomer kan være måden hunden reagerer på når 

du skal til at gå fra den. De fleste hunde vil få forventninger om 

at de skal med ud når du klæder dig på, men hunde lærer også 

at forstå at den skal være alene hjemme pga. rutinerne du har 

Foto: Lina Johansen 

før du f.eks. skal på arbejde. Hunde med separationsangst 

bliver ofte ekstra ængstelige når de forstår at de skal være 

alene hjemme. Nogle hunde bliver meget frustrerede. Hvis 

frustrationen bliver stor nok, ser vi også at enkelte hunde bliver 

aggressive mod ejeren når ejeren skal forlade hunden alene 

hjemme. 

Hvis man har en rutine med at hunden skal være i bur når den 

er alene, kan hunden prøve at undgå buret eller løbe hen og 

gemme sig og forsøge at undgå at blive sat i buret. 

DIFFERENTIALDIAGNOSER 

Selvom hunden vokaliserer, tisser, ødelægger ting m.m. når den 

er alene hjemme, er det ikke sikkert at den har separationsangst. 

For hunde der vokaliserer, kan den gøre det af andre grunde 

end separationsangst. Hunden kan f.eks. være bange for at 

være alene hjemme fordi den er blevet skræmt eller fordi den 

har frygt for høje lyde. Det kan være at hunden gør fordi den 

hører andre hunden ude, eller den kan gø fordi den er territoriel 

og gør af forbipasserende. 

Har du en hund som ødelægger ting hjemme, kan dette have 

mange årsager. Det kan komme af frygt for lyde, hunden kan 

være territoriel og ødelægger ting når den springer rundt for 

at gø af forbipasserende. Hunden kan også ødelægge ting når 

den leger eller udforsker ting. For hunde som ødelægger ting 

i buret, eller det den kan nå fra buret, kan også gøre dette fordi 

den ikke mestre selve det at være i bur. 

Hunde som tisser, besørger eller kaster op inde, kan gøre dette 

af medicinske årsager som bl.a. urinvejsinfektion, manglende 

renlighed, inkontinens, indendørsmarkering eller at hunden er 

for sjældent ude og bare ikke kan holde sig. 

7

8 

Prognoser 

Alle hunde har forskellige prognoser. Prognosen er 

afhængig af flere faktorer: 

God prognose 

E Adfærdsproblemet kan let diagnosticeres 

E Alle stimuli kan let identificeres og kontrolleres 

E Mildt problem med kort varighed 

E Adfærden er ikke farlig 

E Ringe grad af ophidselse, det er let at få hundens 

opmærksomhed 

E Lav motivation bag adfærden 

E Lært adfærdsproblem 

E Et enkelt problem 

E Historisk set en god prognose for dette problem 

E Motivationen og mulighederne hos familien til at 

træne er høj 

E Familien kommunikerer godt internt 

E God forståelse for og mulighed for at træne 

hunden 

Dårlig prognose 

E Adfærdsproblemet eller de bagvedliggende årsager 

er i ringe grad forstået 

E Vanskeligt at finde, kontrollere eller fjerne udløsende 

stimuli 

E Omfattende og kompliceret adfærdsproblem 

med lang varighed 

E Adfærden er farlig 

E Høj grad af intensitet og grad af alvorlighed 

E Hunden har uhæmmet adfærd og gjort stor 

skade 

E Høj grad af ophidselse, vanskeligt at få hundens 

opmærksomhed 

E Høj og uforudsigelig frekvens 

E Stærkt arvelige faktorer, adfærdene er velkendte 

hos arten, hos racen eller linjen 

E Komplekst og flere adfærdsproblemer sammen 

E Kompleks familiesituation, familiemedlemmerne 

kommunikerer dårligt med hinanden 

E Vanskeligt at generalisere forebyggende og 

behandlende teknikker til lignende situationer 

E Adfærdsmodificerende teknikker har været 

forsøgt uden resultat 

E Når hundeejeren ikke forstår selve adfærdsproblemet 

og principperne for behandlingen 

E Når hundeejeren ikke er villig til at behandle 

hunden 

E Familien ønsker egentlig at omplacere eller aflive 

hunden 

E Hundeejer har svage bånd til hunden 

Foto: Ann Kristin Braathen 

Det vil være en fordel at filme hunden når den er alene 

hjemme, eller lave en lydoptagelse af hunden hvis det er aktuelt. 

Naboer som rapporterer, er også til god hjælp. 

TILTAG 

Vi ser ofte at hunde med separationsangst også kan have 

problemer med stærke lyde og at mange også har opmærksomhedssøgende 

adfærd. Det er derfor vigtigt at man kortlægger 

om flere af disse adfærdsproblemer er til stede hvis du 

oplever et af dem. Alle disse problemer behøver ikke være til 

stede men det er ikke ualmindeligt. Hvis en hund med separationsangst 

også viser sig at have lydfobi og opmærksomhedssøgende 

adfærd, så er det vigtigt at behandle alle tre 

adfærdsproblemer for at prognosen skal blive så god som 

mulig.

Tiltagene bør med fordel deles ind i faser så man ikke gør alt på 

en gang. Hver hund skal have sit unikke set up med tiltag som 

er tilpasset miljøet den lever i, hvordan familien bor og lever, 

og hvilke adfærdsproblemer hunden har. 

Mange hundeejere som har hund med separationsangst, 

tænker på at få sig en hund til for at hjælpe den første hund. 

Dette kan være en god ide, men det kan også hænde at de 

ender med at have to hunde med separationsangst. Den nye 

hund kan i så tilfælde med fordel være en voksen hund som 

kan være alene hjemme. 

At sætte hunden i bur eller have hunden på et afgrænset 

område kan også være en idé, men nogle hunde mestrer dette 

dårligere end hvis de har et større område at bevæge sig på. 

Nogle hundeejere har forsøgt med gø-halsbånd på hunden. 

Dette fraråder jeg stærkt da det bl.a. fører til at hunden får betydelig 

dårligere velfærd og prognose. Denne type tiltag vil i 

bedste fald kun gøre noget ved symptomerne og gør ingenting 

for at kurere det underliggende problem. 

De hovedtiltag jeg ofte anbefaler, vil gå på at gøre hunden 

mere selvstændig og mindre knyttet til hundeejer, samtidig 

med at hundeejer gradvist lærer hunden at være alene. 

Der er få studier der har set på hvordan varigheden af et 

adfærdsproblem påvirker prognosen for bedring af problemet. 

En undtagelse er forskerne Takeuchi et al (2001) som studerede 

tre forskellige adfærdsproblemer, og så på om der var 

nogen forskel i bedring af problemerne afhængigt af hvor 

længe hundene havde haft problemet. De fandt at 80% af 

hundene som havde haft separationsangst 

i kortere tid end et 

Forfatteren 

stiller op til netmøde 2. 

april hvor du kan stille spørgsmål 

og komme med kommentarer 

til artiklen. Gå ind på 

www.canis.dk/nettmote 

Foto: Verena van de Putte 

år blev bedre, mens 40% af hundene som havde haft separationsangst 

længere end 1 år blev bedre. 

Uafhængigt af varighed ser det ud til at prognosen for hunde 

generelt også varierer en del med typen af symptomer. Efter ca.3 

mdr. behandlingstid blev i gennemsnit 62% af hundene bedre. 

KONKLUSION 

Separationsangst kan komme af mange forskellige ting, både 

arvelige faktorer og miljøfaktorer kan spille ind. 

Separationsangst er et stort velfærdsproblem for hunden, men 

det er ikke alle hundeejere som er klar over at hunden har 

separationsangst og som vælger at sætte tiltag ind for at bedre 

problemet. I en undersøgelse af Jørgen Damkjær Lund, 

Danmark, viser det sig at 32% af hundene i undersøgelsen har 

problemer med at være alene hjemme. 80% af disse hundeejere 

opfatter ikke selv dette som noget problem, og kun 20% 

af hundeejerne synes altså det var et problem at hunden har 

separationsangst. Af dem som opfattede det som et problem, 

var det kun 22,9% som valgte at søge råd til deres hunds 

adfærdsproblem. 

Separationsangst er et stort velfærdsproblem for både hund 

og ejer, og det er i hundens bedste interesse at man sætter 

tiltag ind så hurtigt som muligt. Jo hurtigere man sætter 

tiltag ind jo bedre prognose vil hunden have. Q 

Lund, JD (2007) Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i 

Danmark. Institut for Produktionsdyr og Heste. Det 

Biovidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet. Og Dyrenes 

beskyttelse http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hunderapport 

Takeuchi,Y.; Ogata, N.; Houptc, KA.; Scarlett, JM. (2001) Differences in background 

and outcome of three behavior problems of dogs. Applied Animal 

Behaviour Science 70 (2001) 297±308 

Gry Løberg er adfærdskonsulent i adfærds - 

klinikken Manimal AS og har haft adfærdskonsultationer 

i 10 år. Gry Løberg har MSc Companion 

Animal Behaviour Counselling. Udover at have adfærdskonsultationer, 

forelæser Gry på egen klinik og 

på forespørgsel og hun er sagkyndig i sager vedr. 

hundeloven og lov om dyrevelfærd i Norge. Manimal 

AS har lokaler på Høvik i Bærum hvor konsultationer, 

kurser og miniseminarer afholdes. Du finder 

mere information om Manimal på www.manimal.no 

9

K L I K 

Hvordan har Eva lært så meget 

om hundetræning på så kort tid? 

Det er ikke let at være ny hundeejer. Der er 

mange som gerne vil fortælle dig hvordan 

du skal træne for at lykkes med din hund. 

Men der findes et sted hvor du hurtigt og 

Canis Hundeskole 

Hundeskolen for dig som vil lære at træne 

din hund med klikkertræning. Små grupper 

på alle kurser - og verdens flinkeste instruktører! 

Jeg var sikker på 

at den hund ville være 

altfor meget for 

hende. 

Hvor havde hun været 

på kursus, sagde du? 

let kan skaffe dig den viden du behøver så 

du kan stole på dig selv og træffe dine egne 

valg. Velkommen til www.canis.dk eller 

www.canis.no - udforsk og lær! 

Canis.dk 

Netbutik med stort udvalg i hundeudstyr og de 

bedste hundebøger. Her finder du også et aktivt 

diskussionsforum og mange interessante artikler 

om hund og hundetræning. 

Købte Eva ikke sin 

første hund for kun 

to år siden...? 

Hunden ser 

vældig glad 

og ivrig ud! 

www.canis.dk 

– vi forandrer hundeverden! 

Hundetidsskriftet Canis 

Endelig et hundetidsskrift som tager hundetræning 

seriøst! Canis er tidsskriftet for særligt interesserede 

hundeejere som hele tiden vil lære mere om 

hundetræning med positiv forstærkning. 

Hvad bruger hun 

egentlig den der 

klikker til?

Tekst & Foto: 

Anna Larsson 

BORDERCOLLIEN 

– EN HYRDEHUND 

Min målsætning med denne artikel er at give den nysgerrige 

læser et første indblik i hvordan en bordercollie arbejder og 

fungerer. På hundefora og i læserspalter er det ikke ualmindeligt 

at læse at folk leder efter hunde med »mindre hyrdning«, 

eller at hunde som låser sig og fikserer på genstande i 

hverdagen siges at have »meget hyrdning« i sig. Man går i sådanne 

ræsonnementer ud fra at hyrdning er en adfærd/anlæg 

som den enkelte hund har i større eller mindre mængde. Dette 

er ikke tilfældet. Hyrdeanlægget er flere forskellige anlæg, og 

hvor meget hunden har af de forskellige anlæg, samt selvfølgelig 

om det har fået chance for at udvikles, er det der kommer 

til at afgøre hvordan den bliver som hyrdehund. 

Hyrdehund 

Jeg håber på en enkelt måde at kunne give et lille indblik hvad 

hyrdning er, dvs. hvordan relationen mellem hyrdehunden og 

dyret fungerer. For at gøre det enklere har jeg valgt kun at 

skrive om får eftersom det var som fårehund at racen opstod. 

Men en bordercollie kan også anvendes til at hyrde mange 

andre dyrearter selvom den i praktisk arbejde frem for alt 

bruges til at håndtere får og kreaturer. 

HVAD ER EN HYRDEHUND? 

En hyrdehund bruges til at kontrollere og flytte dyr. Forskellige 

dyrearter og forskellige racer indenfor dyrearten stiller forskellige 

krav til den hund som håndterer dem. Hvilke dyr man har 

holdt, og hvordan man har holdt disse, har rundt om i verden 

skabt hyrdehunderacer som er tilpasset efter disse behov. Af 

disse racer er bordercollien den i særklasse mest udbredte, 

brugte og alsidige hyrdehund. 

11

Oprindelsen til nutidens bordercollie findes i de hunde som 

hyrderne fremavlede på de britiske øer. Får blev holdt på store 

områder som det ikke var muligt at opdyrke - det skotske 

højland, på heden i grænseområdet mellem England og 

Skotland og de skotske og walisiske bjerge. Der var store flokke 

af vildtlevende får, der græssede over store vidder. 

Bordercollien er først og fremmest avlet til at hente dyr. På de 

store områder som de britiske hyrder arbejdede på, krævedes 

en hund som på egen hånd kunne hente dyr på flere kilometers 

afstand, samle dem sammen og drive dem over vanskeligt 

terræn tilbage til hyrden. Hundene skulle kunne arbejde selvstændigt 

samtidigt med at de skulle være samarbejdsvillige 

nok til at kunne modtage styring og kommandoer på meget 

lange afstande. Eftersom fårene var mere vilde end tamme og 

let tog flugten, avlede man en hund frem som naturligt gik ud 

i en stor bue, gik omkring fårene uden at skræmme dem, 

dukkede op på passende afstand bag flokken og derfra 

begyndte at drive dem tilbage til hyrden. Den store, naturlige 

udløb hos hunden var et must for ikke at skulle miste nogen af 

de vidt spredte får. 

12 

Den ideale hyrdehund skal have mod og styrke nok til 

at overtale og flytte modvillige og aggressive dyr, 

samtidig med at den skal være rolig og holde sig 

tilbage for ikke at skræmme hurtige dyr på flugt. 

HVILKE EGENSKABER KRÆVES? 

En god hyrdehund må have en god fornemmelse for at læse 

får, dvs. kunne forudse deres bevægelser og placere sig og 

agere ud fra dette. Den må kunne tilpasse sine bevægelser og 

sin attitude mod dyrene afhængigt af hvad opgaven kræver. 

Den skal være totalt fokuseret og koncentreret om dyrene, og 

på egen hånd kunne varetage sin del af arbejdet, men må alligevel 

samtidig være åben for at tage imod førerens kommandoer 

og reagere øjeblikkeligt på disse. Den ideale hyrdehund 

skal have mod og styrke nok til at overtale og flytte modvillige 

og aggressive dyr, samtidig med at den skal være rolig og 

holde sig tilbage for ikke at skræmme hurtige dyr på flugt. 

Oven i alt dette skal den have en fysisk udholdenhed som gør 

den egnet til mange timers hårdt arbejde. Den skal kunne 

hente dyr på lange afstande, flytte store flokke eller standse og 

parere et enkelt hunfår. Det er sandelig ikke så lidt vi kræver af 

en god hyrdehund! En godt grundtrænet hyrdehund skal 

kunne bruges i alle situationer i håndteringen af dyrene, lige 

fra at hente dyr på lange afstande til at arbejde inde i fårestalden 

ved læmningen. Nogle af de dele som indgår i en god 

hyrdehund, er balance, tryk, eye, koncentration og forudseenhed. 

BALANCE – AT OPNÅ LIGEVÆGT 

Balance plejer ofte forenklet at beskrives ved hjælp af sammenligningen 

med et ur. Hvis fårene befinder sig mit på urskiven, 

og føreren er placeret på klokken seks, forestiller man sig at 

hunden, for at opnå balance, skal befinde sig på klokken tolv. 

Hvis føreren i denne situation begynder at bevæge sig mod 

klokken fire, vil hunden skulle bevæge sig mod klokken ti for at

opretholde balancen. Sammenligningen er ikke forkert, men 

narrer let læseren til at tro at balance er noget som skal inkludere 

føreren og at hunden altid er placeret midt overfor denne. 

Sådan er det ikke altid. Balance handler om hundens placering 

i forhold til dyrene og ikke til føreren. 

Balance er hundens evne til at holde flokken i ligevægt, og 

baserer sig på fårenes bevægelser og hundens respons på 

disse. Man plejer at tale om at hunden stræber efter at nå 

balancepunktet, den placering som giver den bedste kontrol 

over dyrene, uanset om disse står stille eller er i bevægelse. Vi 

kan forestille os følgende scenarie: 

Bevægelse (eller intention om bevægelse) hos fårene mod en 

bestemt retning, vil skabe hvad vi kan kalde for et træk eller et 

tryk som hunden bemærker. Hundens reaktion på fårene bliver 

at forsøge at placere sig så den overtager kontrollen over dyrenes 

bevægelse og modvirker det tryk som fårene skabte. Når 

hunden har nået balancepunktet, er ligevægten atter etableret 

mellem fårenes tryk og hundens tryk. Hunden arbejder med 

sin balance både når den holder får ubevægelige, når den 

holder fårene balancerede mod føreren, og når hunden driver 

fårene væk fra føreren. I det sidste tilfælde er det balancen som 

hjælper hunden med at holde fårene på en lige linje. 

Forudsætningen for at hunden skal kunne balancere flokken, er 

at den har tilstrækkeligt med koncentration, forudseenhed og 

fornemmelse for dyr. 

TRYKK – Å FÅ SAUETRYK - AT FÅ FÅRENE I BE- 

VÆGELSE 

Tryk er en term som man ofte bruger i hyrdning. Tryk (eller pres) 

skabes som jeg skrev ovenfor både fra fårenes bevægelser og 

fra hundens bevægelser, men også fra førerens. Førerens placering 

og bevægelser kan også skabe et pres mod fårene, noget 

der blandt andet anvendes når fårene skal føres ind i folden 

(føreren kan med sit tryk på sin side af folden påvirke hvor 

fårene vil gå hen eller ikke gå hen) eller når man deler en flok 

Hunde med for lidt eye har lettere ved at 

miste koncentrationen i sit arbejde 

får (førerens tryk på dyrene skaber en åbning i flokken). Er vi 

ikke bevidste om det tryk vi selv lægger på fårene, kan vi ufrivilligt 

komme til at presse dem mod hunden i stedet for at 

hjælpe hunden med at balancere dem. Termen tryk (eller pres) 

anvendes også ofte til at beskrive førerens tryk mod hunden. 

Da er det oftest i spørgsmål om stemme, kropsbevægelser eller 

placering som en hjælp til at få hunden til at agere på en 

bestemt måde i en bestemt situation. 

Tryk hos selve hunden er dens evne til at sætte dyr i bevægelse. 

Hvis vi forestiller os at hunden har opnået balancepunktet, og 

ligevægten er etableret, skal hundens tryk mod fårene nødvendigvis 

stige for at den kan få sat dem i bevægelse. Har hunden 

ikke tryk nok til at flytte dyrene, vil de ikke komme til at bevæge 

sig. Presser hunden for kraftigt, kan den komme til at skræmme 

dyrene og måske splitte flokken. En god hund tilpasser selvfølgelig 

sit tryk ud fra hvad de forskellige dyr og situationer 

kræver. Sommetider må hunden dæmpe en del af sit tryk for at 

dyrene våger at gå væk fra den. 

Når man taler om forskellige hundes tryk, nævnes ofte hvor 

langt fra hunden arbejder, dvs. på hvilken afstand hunden kan 

13

efinde sig fra flokken og alligevel påvirke den. En hund som 

kan kontrollere og flytte dyr på lang afstand, siges at have stort 

tryk, og en hund som er nødt til at komme tættere på inden 

dyrene reagerer, mener man har et mindre tryk. 

Men afstanden til fårene handler ikke kun om det tryk hunden 

udøver, men styres også af flere faktorer så som hundens 

arbejdsmåde, bevægelser, erfaring samt de vanskeligt definerede 

egenskaber som mod og pondus. Mange som har set en 

ung uerfaren hund hyrde ved at de ofte kan påvirke fårene på 

en ret lang afstand så længe de har en åben plads. 

Unghundens ofte hidsige bevægelser overarbejdende og 

anspændte optrædende får let dyrene til at tage det sikre frem 

for det usikre, og de sørger for at holde en stor afstand til den 

heftige hund. Hvis den samme hund derimod skal presse 

fårene ind i et lille aflukke, kan det vise sig at fårene slet ikke vil 

gå væk fra hunden som nu måske i stedet bliver angrebet af 

fårene. På samme måde kan en rolig, tryg hund, som har selvtillid 

og pondus, arbejde tæt på dyrene uden at forstyrre eller 

gøre dem urolige og fårene vil alligevel flytte sig for hunden i 

svære situationer. 

EYE, KONCENTRATION OG FORUDSEENHED 

En arbejdende hyrdehund skal i det mindste have en vis 

mængde »eye«, og det er noget den må være født med. Eye 

indebærer ikke alene at hunden stirrer på dyrene, det er meget 

mere end det. Hvad vi kan se på en hund 

som viser eye, er en mere eller mindre 

krummet kropsstilling, smygende bevægelser, 

en sænket hale, et blik og attitude 

som udstråler stærk koncentration. Man 

plejer at sige at hundens eye i en vis 

udstrækning har en hypnotisk effekt på 

fårene. Hundens eye er også det der holder 

den tilbage og skaber afstand til dyrene, og 

får den til at mærke grænsen for hvor dens 

bevægelser påvirker, men ikke skræmmer 

dyrene. Uden eye ville hunden ikke kunne fornemme den optimale 

placering i forhold til dyrene. 

Mængden af eye varierer meget fra individ til individ og 

hundens grad af eye ligestilles ofte med dens grad af koncentration 

i arbejdet. I avlen er det ikke et mål at opnå så meget eye 

som muligt, men man stræber efter et optimalt niveau af egenskaben. 

En hund med for meget eye kan låse sig og blive 

ubevægelig. Rigtigt ekstreme eyehunde har så meget koncentration 

og så meget overdreven følsomhed for dyrene at de 

ikke vil flytte dyrene men helst bare ligger stille og fikserer dem 

med blikket. En hyrdehundefører hørte jeg engang beskrive 

de ekstreme eyehunde som »hunde der hellere kryber rundt i 

grøfterne end risikerer at forstyrre dyrene«. En hund med så 

meget eye er selvfølgelig svær at arbejde med og ikke noget 

man ønsker sig, og det er netop derfor meget sjældent man 

støder på disse hunde i racen i dag. Hunde som ligger mod en 

for høje grad af eye, kan være langsomme til at reagere på førerens 

kommando, og de kan være svære at få til at sætte ubevægelige 

får i gang. 

Hunde med for lidt eye har lettere ved at miste koncentratio- 

14 

nen i sit arbejde. De vil også anvende deres krop mere og 

bevæge sig mere for at flytte og styre dyrene hvilket ikke er 

optimalt. Hunden vil have sværere ved at flytte og kontrollere 

dyrene med små midler, og når det drejer sig om at tilbageholde 

et enkelt dyr, kan hunden ikke klare det hvis den ikke har 

nok eye, koncentration og fornemmelse for dyr. En hund 

med for lidt eye vil kræve mere kompensation fra førerens 

side (hvordan vi hjælper hunden ved at styre den) for at 

samme arbejde skal kunne gennemføres. 

Forudseenhed er enkelt beskrevet hvor god hunden er til 

at læse fårenes intentioner allerede inden de bevæger sig. 

En hund med meget stor forudseenhed eller stor fornemmelse 

for dyr, kan være sværere at få til at lytte efter førerens 

kommandoer i situationer hvor disse vil komme til at 

gå imod hvad hundens instinkt siger den. En hund med 

for lidt forudseenhed vil komme til at placere sig forkert, miste 

dyr og forårsage en masse unødvendigt ekstraarbejde. 

HVORDAN TESTES EGENSKABERNE? 

Den som har læst så langt som her til, undrer sig måske 

nu – men hvordan testes og vurderes alle de her egenskaber? 

Selvfølgelig først og fremmest i praktisk arbejde, men også hos 

ISDS – the International Sheep Dog Society, grundlagt i begyndelsen 

af 1900-tallet - har konkurrencer med hyrdehunde 

været anset for at være en vigtig del af udviklingen af bordercollien 

som race. Det er hvad den næste artikel skal handle om 

– hvordan det går til på hyrdehundekonkurrencer! Q 

Anna Larsson driver Canis afdeling Sörmland i 

Sverige samtidig med at hun har Mälardalens 

Hundcenter (hundesvømning og –massage). Hun har 

tidligere konkurreret i både lydighed og agility, men er 

nu mest optaget af hyrdehundeprøver. Se 

www.3vallare.se

Rundering 

i teori og 

praksis 

Cecilie Køste og Morten Egtvedt har i flere år været blandt 

Nordens mest populære brugshundeinstruktører. Og nu er 

deres længe efterspurgte bog om rundering her endelig! 

I denne bog lærer du hvordan du kan træne en runderingshund 

op, uanset om du træner rundering for konkurrence, redningshund/tjenestehund 

eller bare for aktivering og sjov. 

Forfatterne deler runderingen op i fire hoveddele og går systematisk 

gennem indlæringen af hver enkelt del. Søg i system, lokalisering, 

melding og lydighed trænes hver for sig, før man til slut sætter hele 

runderingsøvelsen sammen. 

Der lægges stor vægt på at indlære de vigtigste grundfærdigheder 

ordentligt, før man flytter træningen ud i skoven. At gøre ting 

nøjagtigt og grundigt fra starten i stedet for at prøve at rette op på 

ting efterhånden, er også et hovedbudskab hele bogen igennem. 

Ja, jeg vil gerne bestille 

_____ eksemplarer af 

»Rundering i teori og praksis« á kr. 359,- 

Porto kr. 59,- kommer i tillæg. 

Bogen kan også bestilles direkte fra www.canis.dk 

Navn: _____________________________________________________________________________________ 

Adresse: _________________________________________________________________________________ 

Poststed: ________________________________________________________________________________ 

Cecilie Køste og Morten Egtvedt er kendt fra bøgerne 

»Klikkertræning for din hund« og »Lydighetstrening i teori og 

praksis«. De samme træningsprincipper er centrale også i denne 

bog. Flere af indlæringsteknikkerne som beskrives i denne bog, er 

helt banebrydende og har ikke tidligere været beskrevet i andre 

bøger om rundering før nu. 

Du lærer blandt andet hvordan du kan shape søgsmønsteret ind 

med minimal brug af hjælp, hvordan du kan baglænskæde bringselmeldingen, 

og ikke mindst hvordan du kan tilrettelægge træningen 

for at have en god sikkerhedsmargen mod fejlmelding og 

andre almindelige problemer. 

Bestil bogen på www.canis.dk eller via bestillingsskemaet nedenfor! 

Pris kr. 359,- 

Porto kr. 59,- kommer i tillæg. 

Canis AS 

Svarsending 9103 

0098 Oslo 

NORGE

Agility 

Hvis man skulle udpege en handlingsmanøvre og kåre den som 

agilityens mest almindelige, ville jeg tro at bagomskiftet ligger 

lige for til den udmærkelse! Bagomskiftet har eksisteret i agility 

helt fra sportens barndom. Muligheden for at udnytte hundens 

fart og vilje fremad og selv kunne ændre sin egen placering på 

banen i mellemtiden er en tanke som er let at tage til sig, også 

for nye agilityførere. Men selvom bagomskiftet har eksisteret 

længe, er det ikke ensbetydende med at det automatisk er let at 

udføre. Bagomskift skal ikke kun give information til din hund 

om hvor den herefter skal hen på banen. Er de rigtigt udført, 

skal de også sørge for at du som handler ikke sakker bagud! 

16 

BAGOMSKIFTE – FØR OG NU 

Tekst: Anna Larsson 


Den følgende tekst vil gennemgå hvordan du som handler kan 

udvikle dine bagomskift for at gøre dem tydeligere for din 

hund. Årsagen til denne artikel er et kursus i bagomskift som 

jeg deltog i med Fanny Gott som instruktør, samt Greg Derrets 

dvd-film om agilitytræning. Tankerne omkring udførelsen af 

bagomskiftet bygger på agilityføreren Greg Derrets system, 

men det går helt fint med at anvende ideen og tænkemåden 

omkring udførelsen af bagomskiftet selvom du ikke følger 

Gregs system i øvrigt. Uanset om du har valgt et handlingssystem 

i agilityen, eller fortsat prøver dig lidt frem med forskellige 

løsninger, vil du kunne tjene meget på at sætte dig mere ind i 

hvordan du kan effektivisere dine bagomskift. 

FØR I TIDEN: SKIFT PÅ LIGE LINJER 

Da jeg lærte bagomskiftet i firserne, løb næsten alle disse som 

et L. Dvs at hvis jeg kom med hunden på venstre side og skulle 

skifte så jeg fik den over på højre, så løb man lige på og siden

vinklede man og gik ind bag om hunden, så førerens bevægelse 

så ud som et L i formen. Mange overdrev vinklen endnu 

mere (det ser man endnu i dag hos dem som har sat bevægelsen 

i system i sin handling) så de først vred sig og sendte 

hunden mod højre, og siden »kastede den tilbage« mod 

venstre (på engelsk pull-and-flick). Andre varianter har været 

at »kaste« hunden med den fjerneste arm (vise med højre arm 

hvis hunden er på venstre side, og jeg laver skiftet til højre side). 

Da jeg lærte bagomskiftet, indlærte man desuden skiftet på en 

lige linje, dvs at det kun var føreren som skiftede side. Dermed 

var sideskiftet ikke per automatik et signal til hunden om at 

den skulle dreje! Man kunne f.eks. finde øvelser med tre spring 

på rad på en lige linje for at øve bagomskiftet mens hunden 

løb lige fremad, eller en anden almindelig variant var at øve 

bagomskiftet når hunden var inde i tunnelen (så de kom ud 

helt uforstående overfor at vi vips nu dukkede op på den 

»forkerte« side!). Nå ja, fordelen ved at have gennemgået disse 

varianter er at jeg i dag ved hvad jeg IKKE vil gøre! 

I DAG: BAGOMSKIFT SKABER SVING! 

Først lige en afklaring: Bagomskift SKABER svinget efter den 

forhindring hvor vi har udført dem! Bagomskift skal altså altid 

signalere sving til hunden. 

De bagomskift vi gennemgik på kurset, indlærtes sådan som 

Greg Derret gør det, dvs at det eneste der får hunden til at 

dreje, er at vi krydser hundens linje bagved den hvilket skal ske 

når hunden skal sætte af for at springe over næste forhindring. 

Vi bruger ikke nogen arm i bagomskiftet, og vi benytter os ikke 

af »pull and flick«. 

Hvis vi forestiller os en kombination med tre forhindringer, hvor 

1 og 2 står lige efter hinanden, og nr. 3 står 90 grader til venstre 

efter nr.2, og vi kommer med hunden på vores venstre side, så 

løser vi kombinationen sådan her: Straks inden forhindring nr.1 

skal vi være bagom eller optimalt lige ud for (men aldrig foran) 

hunden. Så snart hunden springer forhindring nr. 1 og løber 

videre foran os, løber vi på en tænkt diagonal linje fra første 

forhindrings højre (nærmeste) forhindringsstøtte mod anden 

forhindrings venstre (fjerneste) forhindringsstøtte. Samtidig 

med at hunden sætter af for at tage forhindring nr. 2, krydser 

jeg hundens vej, og min krop og skulderretning skal nu understøtte 

den nye vej (i dette tilfælde den lige vej mod forhindring 

nr.3). At jeg krydser hundens linje, er det der får den til at dreje 

mod venstre og løbe mod forhindring nr.3. Jeg har altså nu 

hunden på min højre side. 

DEN DIAGONALE LINJE 

Førstedelen af den diagonale linje (strækningen inden føreren 

krydser hundens vej) skal give hunden information om at det 

er sandsynligt at et bagomskifte vil ske. Men hunden skal fortsat 

kun dreje når handleren krydser hundens linje! At hunde 

lærer sig at »forudse« bagomskiftet, kan føre til at de skifter 

retning for tidligt og er noget som vi må undgå i vores træning. 

Hvorfor er det vigtigt at vi løber på en diagonal linje? Jo, hvis vi 

ikke gør det, vil jeg være bagefter hunden når den springer 

forhindring nr.2! Det bliver ikke tydeligt for hunden hvad vej 

den skal løbe efter skiftet, og ligger jeg bagefter hunden, er det 

let at indlære en »flick«, dvs. at hunden drejer væk fra mig på 

banen. Den diagonale linje er meget vigtig for at bibeholde 

konsekvensen i bagomskiftet. 

17

PROBLEMER MED INKONSEKVENTE ARMSIGNALER 

Hvis føreren har anvendt sin fjerneste arm (armen længst væk 

fra hunden) til at signalere bagomskiftet, hænder det let at 

hunden får svært ved at skelne mellem foranskifte (der hvor 

den fjerneste, nye arm indgår i signalet for skiftet) og bagomskiftet. 

Når hunden ser den fjerneste arm komme op, skal den 

så svinge ind mod dig (foranskifte) eller svinge væk fra dig 

(bagomskifte)? 

Et andet problem opstår hvis føreren anvender sin inderste arm 

for at få hunden til at svinge væk fra føreren. Da kan hunden 

blive hurtig til at »flicke« (dreje væk fra) handleren, også når 

denne løber og kun bevæger armene naturligt pga. farten. 

Et andet problem kan opstå hvis handleren benytter sig af først 

at rotere mod forkert retning og derefter trækker hunden 

tilbage i skiftet (pull-and-flick). Første bevægelse handleren gør 

her (roterer væk fra hunden), er samme bevægelse som føreren 

gør når man vil have at hunden bare skal følge skuldrene ved 

180 og 270 graders sving! Der er risiko for at hunden ved disse 

sving (når man kun vil have at den skal følge skuldrene) halvvejs 

i vendingen vender omkring og drejer væk fra føreren 

eftersom hunden læser den første del som begyndelsen på et 

»pull-and-flick«-bagomskifte! Det er sikkert muligt at løse dette 

ved at adskille bevægelserne (f.eks. hvor meget man roterer 

eller vinkler kroppen), men et problem står i hvert fald tilbage 

– ved et pull-and-flick bagomskifte har du slet ikke samme 

position på linje med hunden som hvis du løber de diagonale 

bagomskift. Man bliver helt enkelt hurtigere på banen ved at 

være konsekvent med den diagonale linje og hvordan skiftet 

udføres! 

Vi havde flere øvelser hvor man kunne se at hvorledes bagomskiftet 

blev udført (hvilket tempo føreren holdt, om man 

anvendte opbremsninger eller accelleration etc.), kunne give 

god information til hunden om hvor snævert sving der blev 

forventet af den, og hvad vej den skulle tage efter svinget. Men 

det kræver timing og øvelse hos begge parter! 

AT KOMBINERE BAGOMSKIFTET MED ANDRE HAND- 

LINGSMANØVRER 

På andendagen gennemgik vi kombinationer hvor threadles 

og bagomskiftet blev kombineret. En threadle er et armskifte 

som du laver for at tage hunden ind mellem forhindringer eller 

for at tage den af en linje. Threadle har et bevægelsesmønster 

som sker i tre trin: »plant (tager hunden af den tidligere linje) – 

18 

step back (åbner op og giver hunden plads) – send (sender 

hunden i ny retning)«. 

Første øvelse var over to forhindringer stående lige efter hinanden 

(så hunden løb frem og tilbage over forhindringerne og 

vendte langs den ene »langside« af kombinationen hele tiden). 

Så direkte efter din threadles sidste trin (»send«), skulle du 

krydse hundens linje i dit bagomskifte, og når hunden sprang, 

udføre den nye threadle. Senere kom der rigtige længere 

kombinationer med threadles og bagomskifte mikset. Her blev 

det tydeligt at handling er en mekanisk færdighed som man 

som fører bør terpe inden man forsøger sig med at sætte øvelsen 

sammen med hunden! Har vi ikke styr på hvor vi sætter 

vores fødder, havner vi forkert i timing og placering, ja så bliver 

vi utydelige, og hunden kan ikke andet end gætte på hvad vej 

den skal på banen. Undgå at skabe spørgsmålstegn i hovedet 

på din hund – du må terpe først! 

FREMTIDEN? 

Korrekt udført er bagomskift hurtige, effektive, giver hunden 

tydelig information og føreren mulighed for at indhente 

hunden på banen. Så jeg tror at bagomskiftet sikkert vil forblive 

at være en af de mest almindelige handlingsmanøvrer også i 

fremtiden. Løb på den diagonale linje og held og lykke på 

banerne! Q 

Anna Larsson driver Canis afdeling Sörmland i 

Sverige samtidig med at hun har Mälardalens 

Hundcenter (hundesvømning og –massage). Hun har 

tidligere konkurreret i både lydighed og agility, men er 

nu mest optaget af hyrdehundeprøver. Se 

www.3vallare.se

I »Spørg eksperten« kan du få svar på spørgsmål 

om hund og hundetræning besvaret af hundebog - 

forfattere og instruktører ved Canis Hundeskole. Gå 

ind på www.canis.dk/ekspertpanel/ og find tusindvis 

Spørg eksperten 

af spørgsmål og svar i vores arkiv. Hold dig ikke 

tilbage med at sende spørgsmål ind til vores 

eksperter! 

Tygger på apporten 

Jeg træner på at holde fast på apporten. Jeg har brugt klikkeren 

ved indlæring af at holde fast. Problemet er at meget 

ofte begynder han at tygge på apportgenstanden. Jeg har 

prøvet at skifte mellem hårde og bløde genstande. Han 

tygger måske lidt mindre på hårde genstande. Jeg har prøvet 

at få hunden til at løbe samtidig med at han har genstanden 

i munden, men han klarer alligevel at tygge også der. I dag 

prøvede jeg at give ham apportgenstanden da jeg kom hjem 

fra arbejde, da hunden er ekstra oppe at køre der. Det blev 

bare mere tyggeri, så jeg måtte bare afslutte træningen. Har 

du nogen supertricks for hunde som elsker at tygge på 

apporten?? 

Ofte må man bare prøve sig lidt frem for at finde en træningsopsætning 

hvor hunden holder fast så tilstrækkelig roligt at 

det er mulig at klikke for rigtig adfærd. 

Noget som ofte hjælper på de værste tyggehunde, er at få dem 

til at fokusere mere på belønningen end på genstanden i starten. 

Dette kan gøres ved at sætte en skål med godbidder på gulvet 

foran hunden, eller eventuelt friste hunden med en godbid i 

den ene hånd samtidig med at man præsenterer apportgenstanden. 

Hvis man får hunden til at gribe apporten mens den 

fortsat stirrer på belønningen, »glemmer« de ofte at tygge, og 

da har du en adfærd at forstærke. Dette bør gentages mange 

gange, før man efterhånden frister hunden mindre (eller sætter 

skålen med godbidder længere væk) og til sidst fjerner denne 

hjælp helt. Hvis dette fungerer godt, kan du gå tilbage til at 

friste eller køre afstandsbelønning/godbidskål når du træner 

nye variationer, for eksempel holde fast under bevægelse, med 

nye genstande osv. Fjern hjælpen når den nye variation også 

fungerer godt. 

Jeg foreslår at du prøver dette først (med den »enkleste« 

genstand du har). Jeg kan selvfølgelig ikke garantere at det 

virker på akkurat din hund, men det er bare en måde at finne 

ud af det på :-) 

Held og lykke! 

Mvh 

Morten Egtvedt 

Hovedinstruktør Canis Hundeskole Q 

19

Baglæns slalom 

og bakke rundt om 

Hvordan kan man begynde at træne baglæns slalom og 

bakke rundt om fører? Har nu lært min hund meget, men ikke 

så mange bevægelser bagud, kun bakke ind mellem benene, 

følge mig baglæns mellem benene og bakke væk fra mig. 

Håber derfor at vi snart får et lille program ud af det. :) 

Hilsen Anne Lise 

Hej Anne Lise! 

Tak for dit spørgsmål, hyggelig at få mulighed for at hjælpe dig 

videre med disse øvelser. Lyder jo som om du er godt i gang, så 

da er det absolut på sin plads med lidt flere »baglænsbevægelser«. 

Disse øvelser er beskrevet i min bog »Freestyle, å danse 

med hunder«, men der findes selvfølgelig flere måder at gøre 

det på. Det er en stor fordel at du har en klikkertrænet hund, 

som frivilligt tilbyder bevægelser og som allerede har erfaring 

med at bakke i andre situationer. 

Det jeg plejer at starte med for at lære at bakke rundt om fører, 

er at stille mig op med hunden stående på venstre side, med en 

væg bag os, og en væg på højre side. (Jeg står ind i et hjørne, 

parallelt med højre væg). Så vil jeg klikke og belønne alle små 

bevægelser bagud. Har man en hund som allerede er blevet 

klikket for at bakke i fri ved fod eller front, så tager det sjældent 

lang tid før hunden tilbyder at bakke i denne situation. Kræv 

ikke en masse i begyndelsen, klik for alt som er bagudrettet 

mens du selv står stille og belønner fra venstre hånd, på ydersiden 

af hunden. (Lad ikke hunden gå ud af positionen efter 

belønning). Ganske hurtigt vil hunden bakke mere og mere, og 

siden væggen hindrer den i at bakke ret langt, så vil den efterhånden 

ende med rumpen modsat vej, på højre side af dig. Og 

da der også er en væg på højre side, vil den blive hindret i at 

bakke for langt væk. Når den er kommet over til højre med 

rumpen først, serverer du belønningen strategisk i forhold til 

forventet næste skridt, dvs. du belønner med højre hånd. 

Placering af belønning er vigtig. 

Flaskehalsen er når du har fået ham til at gå næsten en gang 

rundt, og han står bagvendt på højre side. Det er der det er 

godt at have en targettrænet hund så du kan lede ham til at 

fortsætte bakningen forbi din forside og ind i startposition på 

venstre side, rette vej. Du kan eventuelt flytte dig lidt til næste 

pas, så du hindrer hunden i at forsvinde for langt ud med 

rumpen på forsiden af dig. Eller du kan afvente – kommer an på 

hvad hunden gør, og hvor kvik den er. Flyt på dig så du hele 

tiden står placeret på en hensigtsmæssig måde i forhold til 

hvor du har brug for at væggen er, for at hunden skal bakke 

tæt rundt om dig - og så repetere. Du må bare begynde, så ser 

du hvad der hele tiden bliver næste skridt. 

Når hunden bakker fint med en sådan afspærring, må du prøve 

om det går uden. Alternativt kan du stå inde i en trang »hval- 

20 

pegård« og klikke og belønne alle bevægelser bagud rundt om 

dig der. Det har jeg ikke selv gjort, men det er helt klart en 

mulighed. Mange slags afspærringer fungerer, men husk at 

disse må fjernes hurtigst muligt, helst så snart hunden frivilligt 

går èn gang rundt i tilpas tempo og med en god teknik. 

Afspærring er alligevel smart at bruge helt fra begyndelsen for 

at få bevægelser frem som ellers ikke er på hundens repertoire. 

Har du derimod en »tosset« hund som naturligt arbejder helt 

tæt på dig, som tilbyder at stå i udgangsposition og ellers er af 

den kvikke type, så er det bare at gå i gang med at shape – det 

er det bedste, men en kombination af shaping og brug af 

afspærring er helt ok synes jeg. 

Til baglæns slalom er det også et godt udgangspunkt at have 

hunden stående på venstre side, klar til at bakke. (Klik gerne for 

at den står klar i position!) Og jeg tror det er en fordel at du 

træner de to øvelser bakke rundt om fører og baglæns slalom, 

i denne rækkefølge. Altså, sæt dit højre ben bagud så hunden 

kan bakke ind mellem dine ben. Led den evt. ind mellem 

benene ved hjælp af venstre targethånd. Klik for bakkebevægelsen 

som hunden tilbyder, og server godbidden med højre 

hånd, lidt på ydersiden af hundens hoved på højre side. Flyt nu 

venstre ben bagud, nærmest samtidig med at hunden spiser 

godbidden, så hunden bliver stående klar til at bakke ind igen, 

over mod venstre. Jeg synes det er vigtigt at arbejde roligt i 

dette moment. Når hunden kommer tilbage til venstre side, 

belønner du med venstre hånd. Ja, man må næsten trylle lidt 

med disse godbidder – jeg synes selv det er praktisk at have 

dem i lommen, da er det lettest at få hurtigt fat i en derfra! 

Sørg for at gå sagte frem, dvs bagud, og beløn mellem hver 

passering under til at begynde med. Efterhånden tager I flere 

og flere skridt bagud før belønningen kommer. Du kan da evt 

bruge begge hænder som target, altså en hånd/arm på hver 

side, til at lede hunden med. En anden fin slalomøvelse er forresten 

at du bakker mens hunden går fremad. 

Held og lykke med alt sammen, jeg glæder mig meget til at se 

dit program!! 

Mange swingende hilsener, 

Merete A. Huser 

www.kreativtrening.blogspot.com Q

Tekst & Foto: 

Thomas Stokke 

Næseprøve er en øvelse i lydighedsprøvernes klasse I-III og 

eliteklassen hvor hunden skal finde den af et antal træpinde 

(3-6) som har førerens fært. Groft sagt kan man opdele øvelsen 

i to dele: at vælge den rigtige pind (lugtdiskriminering) og 

apportering. Udfordringen ligger blandt andet i at få en ivrig 

apporteringsvillig hund til at bruge næsen og koncentrere sig 

om at vælge rette pind når den kommer løbende i fuld fart. 

Øvelsen underkendes nemlig i eliteklassen hvis hunden 

prøvesmager på den forkerte pind. Derfor er det en fordel at 

træne de to dele helt adskilt indtil hunden er virkelig dygtig 

til begge dele. I denne artikel beskrives selve lugtdiskrimineringen. 

NÆSEPRØVE 

Lydighed 

Der er mange forskellige måder at gøre dette på, men her 

kommer et forslag: 

Jeg foretrækker at lære hunden at vælge min fært ved hjælp af 

post-it-lapper først. Fordelen ved at begynde med post-itlapper 

i stedet for pinde er at lapperne ikke inviterer hunden 

lige så meget til at tage dem i munden. Desuden kan det være 

en ekstra sikkerhed at arbejde med noget som ikke ligner den 

færdige øvelse hvis du prøver dig frem og er lidt usikker på 

fremgangsmåden. Skulle det gå helt galt med lapperne, så har 

du ikke ødelagt selve øvelsen! 

1) For at vi skal kunne se at hunden har valgt rigtig lap og 

ikke bare snuser lidt rundt her og der, så lærer vi hunden 

en midlertidig melding, nemlig at fryse næsen 3-4 sek. på 

lappen. 

Meldingen bør være tilstrækkeligt lang til at du tydeligt kan 

21

se at hunden har truffet et valg, men hvis den bliver for 

lang (5-10 sekunder), kan det blive vanskeligere at få 

hunden til at samle pinden op senere. Det er ganske 

enkelt at lære hunden at fryse snuden i din håndflade 

først. At kvalitetssikre gør det lettere at øge tiden. 

2) Så sætter du en post-it-lap i håndfladen og lader 

hunden fryse snuden på den 3-4 sekunder uden at bide 

i den. 

3) Så sætter du lappen på gulvet eller væggen. Har du en 

aktiv hund som har let ved at trampe rundt i lapperne 

og rode det til, er det en fordel at begynde på væggen. 

Hunden skal kunne finde lappen uden din hjælp og 

fryse snuden på den i 3-4 sek. Vær omhyggelig med at 

hunden fryser præcist på lappen. Hvis du lader hunden 

sjuske og blive upræcis, er der større risiko for at du får 

fejlmeldinger senere. 

4) Nu er det vigtigt at hunden bruger næsen for at finde 

lappen. Nogle hunde gør dette automatisk, men med 

andre hunde må man være lidt kreativ for at få dem i 

gang. Sørg for at baggrunden har samme farve som 

lappen. Det kan være nødvendigt at rive lappen mindre 

til en størrelse på ca.1x1 cm og »gemme« den i hjørner 

og kroge. Ofte ser (og hører) man tydeligt når hunden 

holder op med at se efter lappen og begynder at bruge 

næsen. 

5) Når hunden bruger næsen for at finde lappen, plejer 

det ikke at være noget problem at lægge flere lapper til 

som forstyrrelse. Hunden skal være helt indstillet på 

»kanal næse«. Du kan godt fortsætte med en lille lap 

med din fært mens du sætter ganske mange lapper op 

som du har håndteret med plastikhandsker (eller lade 

en medhjælper sætte de andre op) et lille stykke væk. 

Det er en fordel at lade en anden håndtere de lapper 

som ikke skal have din fært på (som det foregår i eliteklassen). 

Det gør ikke noget hvis hunden snuser til de 

andre lapper så længe den ikke stopper op og fryser på 

dem. Skulle den fejlmarkere, plejer jeg at ignorere dette 

på dette stadium, og lader bare hunden fortsætte til 

den forhåbentlig finder den rette lap og markerer den. 

Skift plads med lappen med din fært på for hver repetition, 

flyt den gradvist nærmere de andre lapper. Det er 

også en fordel at tage en ny lap med din fært på for 

hver repetition – den bliver hurtigt våd og lugter mere af 

hund end af dig. Giv hunden forskellige udfordringer 

sådan at du ser at den er sikker på hvad den skal lede 

efter. Får du problemer, kan du gå tilbage til at lade 

hunden lede efter en lille lap uden de andre lapper. Lær 

hunden at lede længe uden at give op selv om lappen er 

godt gemt. Når hunden er sikker og ignorerer de andre 

lapper, er det på tide at lade din lap blive lige så stor som 

de andre (hvis du har kørt med en lille lap) før du går 

videre. 

6) Efterhånden vil jeg afbryde hvis hunden fryser med 

næsen ved den forkerte lap for at undgå at hunden kan 

22

gætte sig frem til belønning og lave uønskede adfærdskæder. 

Der er forskellige måder at håndtere fejlmeldinger 

på. Jeg foretrækker selv at bygge en fejlrutine op 

hvor jeg samler den rigtige lap op og driller hunden lidt 

med den for at vise den at den gik glip af en chance for 

belønning. På den måde undgår jeg at blande negative 

følelser som usikkerhed ind i øvelsen. Her kan du prøve 

dig frem og finde ud af hvad der passer bedst for dig og 

din hund. 

7) Hvis du har haft lapperne på væggen, er det nu på tide at 

sætte dem ned på gulvet. Det kan være en fordel at lære 

hunden at søge systematisk ganske tidligt. Sæt 6 lapper 

på en række (ca. 2 meter lang) eller på en cirkel (ca. 1 

meter i diameter). Lær hunden altid at starte på samme 

sted og lad den bare snuse til hver lap en gang. Når 

hunden har gået alle lapperne igennem uden at melde 

på nogen, tager du den bare væk fra lapperne og giver 

den et nyt forsøg. Målet er at hunden er koncentreret 

hele vejen, og melder første gang den er i kontakt med 

rette lap. 

8) I begyndelsen er det en fordel hvis hunden starter tæt på 

lapperne, og er rolig og afslappet, men efterhånden kan 

du også teste om hunden klarer det når den kommer 

løbende til lapperne fra lidt afstand eller direkte efter 

heftig leg. Tag lapperne med uden for. Du kan sætte 

lapperne på en planke fra springet for at få dem til at sidde 

fast på underlaget. Træn også når det blæser ude. Det er 

almindeligt at hundene melder på den første og bedste 

lap når de mærker færten af den rigtige lap i vinden. 

9) Nu kan du også lægge næseprøvepinde til som forstyrrelse, 

først på lidt afstand og senere blande dem ind 

mellem lapperne. Hvis hunden er meget interesseret i 

pindene, bliver det lettere hvis du lægger mange pinde i 

en stor bunke i stedet for at lægge dem spredt. 

10) Nu kan du sætte lapper på pindene. Berør både pinden 

og lappen som skal have din fært på. Varier mellem at 

lade hunden melde kun på lappen, på pind med lap eller 

kun pind med din fært. Jo mere apporteringsvillig din 

hund er, desto vigtigere er det at den kan melde ved at 

fryse næsen på rigtig pind. 

11) Gå gradvist over til kun at træne med pinde. Selvom du 

lægger afstand på så hunden skal løbe til pindene, fortsætter 

du med selv at stå tæt på pindene så du stille og 

roligt kan afbryde hvis hunden skulle fejlmelde. 

12) Nu lægger du apporteringen på. Med nogle hunde 

kommer dette ganske af sig selv hvis bare du afventer 

lidt (særligt hvis de har lavet øvelsen før), mens det med 

andre hunde kan være en ide at repetere lidt opsamling 

lige før du beder hunden søge. Når du har lagt apporteringen 

til, vil hunden sikkert komme til at tage den 

forkerte pind af og til. Denne testefase skal man bare 

arbejde sig igennem (se punkt 6). Det kan eventuelt 

være nødvendigt at køre en eller flere repetitioner med 

frys på genstand (som punkt 9) hvis der kommer alt for 

meget prøvesmagning. Start tæt på og hold ro på 

hunden hvis du skulle få problemer. 

Synes du at dette virker som en meget omstændelig fremgangsmåde? 

Som nævnt findes der mange forskellige veje til 

en god næseprøve, og med mange hunde fungerer det sikkert 

at tage nogle genveje her og der. Personligt foretrækker jeg 

metoder som klart og tydeligt forklarer for hunden hvordan 

den skal løse opgaven. Hvis der skulle dukke uforudsete 

problemer op med akkurat din hund (og det gør der som 

regel!), så er det bare at gå tilbage til forrige trin (»point of 

success«) der hvor jeg ved at hunden kan lykkes i stedet for at 

skifte metode og begynde forfra. 

Held og lykke! Q 

Thomas Stokke har trænet og konkurreret med 

7 egne hunde af 6 forskellige racer (dalmatiner, rottweiler, 

bordercollie, ruhåret hønsehund, engelsk 

setter og cockerspaniel) hvoraf samtlige er 

præmieret i lydigheds-, brugs- og/eller jagtprøver. 

Han er også mastergradsstudent i etologi ved UMB. 

Sammen med Fanny Gott driver han Klickerklok 

HB som tilbyder kurser for aktive hundeejere. Læs 

mere på www.klickerklok.se 

23

Læsernes billeder 

Jan Nedkvitne 

Malin Abrahamsen 

Catrine Frøland 

Send os DINE pletskud! 

Gå ind på www.canis.dk/canisbilder 

Kristin Hoeyem 

I

Lotte Nordli 

da Elisabeth Andersson 

Øyvind Svartsund 

Lisa Manfredsson 

Jeanette Loensethagen 

Silje Lerfald

Bøger der forand 

Klikkertræning for din hund 

(Cecilie Køste & Morten Egtvedt) 

Klikkertræning er en utrolig fascinerende træningsmetode. Med klikkertræning 

kan du lære din hund alt hvad den fysisk og psykisk er i stand til at gøre, plejer 

erfarne klikkertrænere at sige. 

Klikkertræning er heldigvis ikke bare for proffe hundetrænere. Alle hundeejere 

kan lære at træne sin hund på en effektiv måde, og i denne bog lærer du 

hvordan. Bogen giver dig først en grundig indføring i teorien bag 

klikkertræning. Du lærer at forstå hvorfor hunde gør som de gør, og hvordan de 

lærer. Og du lærer om de fire hemmeligheder til at blive en »supertræner«. 

Bogen er skrevet på en let tilgængelig og til tider humoristisk måde, men 

forfatternes dybe teoretiske og praktiske kundskaber skinner hele tiden 

igennem. Denne bog vil give dig et nyt syn på hundetræning – og du vil knabt 

nok kunne vente med at komme ud og starte træningen i praksis. 


På talefod med hunden 

- de dæmpende signaler 

(Turid Rugaas) 

Hundens dæmpende signaler er et utroligt fascinerende tema af flere årsager: 

1. Hunde bruger disse signaler hele tiden 

2. De fleste hundeejere lægger sjældent mærke til disse signaler - eller misforstår, 

hvad hunden prøver at fortælle 

3. Hundeejere kan lære at bruge dæmpende signaler selv for bedre at kunne 

kommunikere med deres hunde 

I denne bog kan du læse om de forskellige dæmpende signaler. Du kan lære at 

observere og »aflæse« din hund bedre. Du kan lære at forstå, hvad hunden 

prøver at fortælle dig. Du kan lære at bruge dæmpende signaler selv, så din 

hund bedre kan forstå dig Du kommer kort sagt - »På talefod med hunden«. 

Pris kr. 249,-

er hundeverden! 

Rundering i teori og praksis 

(Cecilie Køste & Morten Egtvedt) 

I denne bog lærer du hvordan du kan træne en runderingshund op, uanset om du træner 

rundering for konkurrence, redningshund/tjenestehund eller bare for aktivering og sjov. 

Forfatterne deler runderingen op i fire hoveddele og går systematisk gennem indlæringen 

af hver enkelt del. Søg i system, lokalisering, melding og lydighed trænes hver for sig, før 

man til slut sætter hele runderingsøvelsen sammen. 

Der lægges stor vægt på at indlære de vigtigste grundfærdigheder ordentligt, før man 

flytter træningen ud i skoven. At gøre ting nøjagtigt og grundigt fra starten i stedet for at 

prøve at rette op på ting efterhånden, er også et hovedbudskab hele bogen igennem. 

Cecilie Køste og Morten Egtvedt er kendt fra bøgerne »Klikkertræning for din hund« og 

»Lydighetstrening i teori og praksis«. De samme træningsprincipper er centrale også i 

denne bog. Flere af indlæringsteknikkerne som beskrives i denne bog, er helt banebrydende 

og har ikke tidligere været beskrevet i andre bøger om rundering før nu. 


Bestil en bog i dag! 

Bestil hurtigt og let ved at indsende bestillingsskemaet. 

Du kan også bestille direkte fra www.canis.dk 

Ja, tak.Jeg vil gerne bestille: 

____ eks. Klikkertræning for din hund (á kr. 349,-) 

____ eks. På talefod med hunden (á kr. 249,-) 

____ eks. Rundering i teori og praksis (á kr. 314,-) 

Porto kr. 59,- tillægges prisen. 

Faktura-/leveringsadresse: 

Navn: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Adresse: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Poststed:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Land: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Telefon og/eller e-post: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hverv 2 nye Canis-abonnenter 

og få en hundebog gratis! 

Jeg har spurgt disse to personer og de har givet tilsagn til at de ønsker at abonnere på Canis: 

Navn: _____________________________________________________________Adresse: ___________________________________________________________Postnr: _________________________________By: _______________________________________________________________________________ 

Navn: _____________________________________________________________Adresse: ___________________________________________________________Postnr: _________________________________By: _______________________________________________________________________________ 

Jeg får en hundebog (max. Pris kr. 350,-) efter eget valg i hvervegave. 

Vælg blandt bøgerne i vores netbutik www.canis.no eller www.canis.dk 

Jeg ønsker mig ____________________________________________ (titel) i hvervegave. 

Mit navn og adresse: 


Svarsending 9103 

0098 Oslo 

NORGE

Tekst & foto: 

Thomas Stokke 

Mange hundeejere bliver imponeret af hunde som gør det de 

er avlet til, eller af fuglehunde som er rolige i opflugt, hunde 

som kommer når der bliver kaldt eller hunde som vinder lydigheds- 

eller agilitykonkurrencer. Folk som ikke har hund, 

bliver imponeret af hunde som kan morsomme tricks. Men få 

bliver imponeret af en hund som kan gå pænt i line eller følger 

sin ejer løs. Det er ligesom noget der tages for givet. 

Denne artikel henvender sig til dig som bliver imponeret af 

hunde af en over gennemsnittet aktiv race som klarer at gå fri 

ved fod til hverdagsbrug. Artiklen giver dig nyttige tips til at du 

kan lykkes med at lære din hund at følge dig, med eller uden 

line, og hvordan du undgår almindelige fejl. 

Hværdagslydighed 

AT GÅ PÆNT UDEN LINE 

HVORFOR SKAL HUNDEN KUNNE DETTE? 

Når du får en ny hvalp hjem, er det at gå pænt i line måske ikke 

det som har første prioritet. Hvalpen følger jo efter dig alligevel! 

Hvalpen er heller ikke færdigudviklet, hverken fysisk eller 

mentalt, og er derfor ganske let at gå i snor med. Når hyrdeeller 

jagtlyst vågner, forventningerne om at komme hurtigst 

muligt fremad på tur vokser frem efterhånden som du går 

længere ture og interessen for andre hunde stiger, så har 

hunden måske allerede lært sig en masse uvaner. Derfor er det 

en god investering i hyggelige ture at lære hunden at følge dig, 

med eller uden snor. En hund som følger dig og kan gå pænt 

i snor, er hyggelig at gå med, og dermed en hund som får flere 

ture og kan være mere med dig. Det er mere behageligt for 

både hunden og dig, og dit humør bliver bedre. En hund som 

går ved siden af og følger våre bevægelser er lettere at kontrollere 

i mødesituationer med hunde og mennesker end en hund 

29

som går og trækker foran. Har du en hund som har lært at 

følger din krop (i stedet for at ignorere dig), så har du også en 

fordel når du skal føre hunden på agilitybanen, i skovlydigheden 

i rundering eller under indmarch på lydighedsbanen. Husk 

at hunden kun gør det du har lært den, og glem ikke dette når 

du bærer på noget tungt, er stresset eller har lavt blodsukker. 

MÅLSÆTNINGEN 

Som i al anden hundetræning gælder det om at have en tydelig 

og konkret målsætning. Jeg har sjældent eller aldrig set 

nogen lykkes med målsætningen »gå som du vil, bare du ikke 

trækker i linen«. Få hunde forstår hvad vi er ude efter hvis vi 

ikke definerer det tydeligere. Om du vælger at lære hunden at 

gå på højre eller venstre side og/eller bag dig, spiller en mindre 

rolle. Gør som det passer dig. Jeg foretrækker at have hunden 

ved min venstre side, men er du bekymret for at hunden skal 

blande det sammen med fri ved fod i konkurrencesammenhæng, 

kan du vælge at have den på højre side. Personligt oplever 

jeg ikke at dette er noget problem fordi du har en helt 

anden kontakt med hunden på lydighedsbanen og situationerne 

er ganske forskellige. Det som er vigtigt, er at du bestemmer 

dig for hvad der er godkendt og hvad der ikke er 

godkendt. Hvis hunden skal gå ved siden af, skal den så gå med 

hovedet eller skulderen på højde med dit ben? Og er det ok at 

den går med brystet, maven eller hoften på højde med benet? 

Dette må du bestemme dig for og derefter holde fast ved. (Hvis 

du er vældig streng med at holde på kriterierne i hundens 

første leveår, eller til adfærden er godt etableret, så plejer det at 

blive ganske enkelt at opretholde senere). 

Når du har bestemt dig for hvor du vil have hunden, så er det 

bare at lære hunden hvad den skal gøre for at holde denne 

position når du bevæger dig. Hundens opgave er ganske enkel 

og hver del kan trænes hver for sig: 

E Gå i mit tempo når jeg går 

E Brems når jeg bremser 

E Stop når jeg stopper 

INDLÆRING 

Dette er ikke avanceret hundetræning. Udfordringen er at 

holde på kriterierne og få det til at fungere i alle situationer. Der 

er mange måder at lære hunden at følge dig på. Her kommer 

et forslag: 

DET BETALER SIG AT FØLGE MED 

Hvis hunden ikke tidligere har lært at følge dine bevægelser, 

eller du skal starte med en hvalp, så foretrækker jeg at gå 

baglæns under de første pas. Det vil sige at jeg går baglæns 

mens hvalpen følger mig med front mod mig. Dette gør det 

lettere for hvalpen og lettere for mig at se hvad hvalpen gør. 

På dette trin er det ikke vigtigt hvilken position hvalpen går i, 

jeg belønner al bevægelse mod mig. Det er ikke noget krav at 

hvalpen ser mig op i ansigtet, men det er en fordel at den 

kigger op. Ofte begynder hvalpen at se opmærksomt op helt af 

sig selv når vi belønner generøst og ofte. Nu skal vi give hvalpen 

en grund til at følge dig, det skal betale sig at følge dig! For 

at opøve koncentrationen og gøre træningen mere spændende, 

vil jeg helt fra begyndelsen lægge små udfordringer 

ind som at gå slangegang, skifte retning, at gå fra et underlag 

30 

til et andet og så videre. Jeg varierer også hvordan jeg starter 

op. Helt fra begyndelsen er det en fordel hvis hvalpen er 

opmærksom på mig når jeg begynder at gå, og hvis jeg bruger 

godbidder som belønning, så venter jeg til hvalpen har tygget 

og sunket og tager kontakt på ny, før jeg begynder at gå. Hvis 

hvalpen skulle blive distraheret, skifter jeg bare retning og fortsætter 

med at gå en anden vej uden at lokke hvalpen. Når hvalpen 

opdager at jeg er borte og kommer løbende, belønner jeg 

generøst. Jeg foretrækker at træne på steder hvor jeg kan have 

hvalpen løs, men også hvor chancen for at den vælger mig alligevel 

er relativt stor. 

BELØN GODE VALG 

Det jeg ser efter og belønner, er gode valg. Kriteriet for belønning 

er dynamisk. Det kan være at et blad blæste forbi i vinden 

men at hvalpen alligevel valgte at følge med mig. Eller at den 

fulgte mig ekstra længe eller var opmærksom i et sving eller at 

en anden hund gøede eller nogen andre leger intenst med sin 

hvalp i nærheden og den alligevel vælger at følge mig. Jeg vil 

ganske tidligt variere belønningerne, både hvad jeg belønner 

med, og hvor længe hvalpen må følge mig for at få belønning. 

Det er vældig godt at begynde med et miks af forskellige gode 

godbidder, men godbidder alene kan hurtigt blive kedeligt. I 

forbindelse med indlæring af værsgo lærer jeg hvalpen at følge 

mig væk fra og hen mod en skål eller noget andet lokkende. 

Gode valg belønnes med værsgo, i begyndelsen ganske ofte. 

Men det gælder om ikke altid at belønne med værsgo direkte 

efter en forstyrrelse eller at følge et fast mønster. Varier hvor 

langt du går, og hvordan du belønner så meget som muligt. 

Det er vigtigt at hvalpen kan ignorere fristelser og modtage 

belønninger fra mig. Følg godt med i hvalpens adfærd. Hvis du

ser at den har registreret en forstyrrelse, men derefter vælger 

at følge dig, så kan du belønne med værsgo så snart det ser ud 

til at hvalpen har glemt det der fristede. En almindelig fejl er at 

fører giver hunden godbidder for at hunden ikke skal gå sin 

vej, i stedet for at tildele belønninger når hvalpen vælger at 

blive hos dig. Andre belønningsformer er at lege med 

genstande eller sige værsgo og lade som om du finder en 

genstand eller godbidder i græsset eller i vejkanten. På hvalpetræf 

eller kursus kan det være en god ide at lære hvalpen at 

hvis den følger dig lige så fint som den gør hjemme, så får den 

lov at hilse på andre hvalpe eller mennesker. I fortsættelsen af 

dette vil det at få lov til at snuse, hilse, tisse op ad en stolpe, få 

lov at løbe løs, få lov at jage eller hyrde eller søge, eller simpelthen 

at komme frem blive de store belønninger. 

AT GÅ VED SIDEN AF 

Nu er det på tide at lære hunden at gå ved siden af dig. Når 

hunden følger dig fint mens du går baglæns, vender du dig 

enten fra eller imod hunden så den kommer ind ved den side 

du ønsker at have den på. I begyndelsen er det vigtigt at 

opbygge værdien af at holde sig ved siden af dig. Hav en håndfuld 

godbidder i modsatte hånd og tag en godbid ad gangen 

med hånden nærmest hunden og beløn direkte i position. I 

begyndelsen er det »fast food« som tæller, altså en høj belønningsfrekvens. 

Ret hurtigt begynder du at trappe belønningsfrekvensen 

ned og giver hunden små udfordringer. Gør holdt 

og beløn hunden for at stoppe ved din side. Det er en fordel 

hvis du har lært hunden at sætte sig når du stopper op, men 

det er ikke en nødvendighed. Nu kan du begynde at blive mere 

kræsen og bare belønne hvis hunden stopper umiddelbart. 

Tager den et ekstra skridt frem, går du hellere nogle skridt til 

fremad. Øg farten nogle skridt og brems op. Beløn hvis hunden 

er opmærksom og tilpasser tempoet. Det er også en fordel at 

lære hunden at følge dig når du bevæger dig sidelæns væk fra 

den. Alle variationer med tempo- og retningsskift gør hunden 

mere følsom overfor dine kropsbevægelser. Når hunden følger 

dine bevægelser godt, er der nogle enkle tips som gør træningen 

meget nemmere: 

E Beløn standsninger og opbremsninger mest 

E Stå helt stille når du giver hunden godbidden og begynd 

ikke at gå før hunden har sunket og er opmærksom igen. 

E Læg gerne et signal på før du begynder at gå, f.eks. et klap 

på låret. 

ARBEJD MED HUNDEN LØS 

Det er helt afgørende for resultatet at du ikke styrer hunden 

med linen. Den bedste måde at lære en hund at trække i linen 

på er ved kun at gå med den i line. Og hvis hunden ikke kan gå 

løs ved siden af dig uden line, så kan den heller ikke gå pænt 

med linen på. Så snart du bremser eller styrer hunden med 

linen i stedet for ved hjælp af dine bevægelser, lærer du 

hunden at trække i linen. Hvis du ikke kan have hunden løs, så 

bind linen omkring livet eller læg linen løst over lillefingeren 

og sørg for at den hænger i en løs bue. 

Afbryd med god timing når hunden bryder kriteriet. Stop op 

og ryg mindst 7-8 lange skridt tilbage med samme hvis 

hunden går hurtigere end dig eller starter før dig. Hvis du har 

line på hunden, hold da denne i hånden længst væk fra 

hunden og lad den hænge slapt. Når du skal bakke, lader du 

hånden nærmest hunden glide ned til hundens halsbånd og 

leder den tilbage mens du bakker. Lad ikke hunden løbe i en 

cirkel rundt om dig når du bakker. Når du er rykket nogle skridt 

tilbage, står du helt stille til hunden tager kontakt. Skulle 

hunden starte før dig, bakker du yderligere nogle skridt. Ofte 

sniger hunden sig frem hvis der er noget der lokker foran den. 

Da bliver dette en lektion i adfærdsøkonomi i praksis: Går du 

fint ved siden af, kommer du nærmere det du gerne vil gøre. 

Går du for stærkt, havner du flere meter bagud. 

31

KVALITETSSIKRING 

Det er ganske enkelt at lære hunden at følge mig så længe der 

ikke er noget der forstyrrer. Derfor kan det være smart at lægge 

nogle øvelser ind hvor hunden lærer at det betaler sig at holde 

sig til mig, og at der bliver en kedelig pause hvis den skulle lade 

sig narre til at vælge noget andet. Arranger en forstyrrelse hvor 

en medhjælper (eventuelt med en anden hvalp) lokker hunden 

til sig mens du går med den. Skulle den vælge at stikke hen til 

personen eller den anden hvalp, så strækker hjælperen bare 

hånden frem og holder hunden fast i halsbåndet helt neutralt. 

(OBS! Gør ikke dette med hvalpe som er usikre på andre 

mennesker). Du går selv lidt væk og leger og frister hunden 

med belønningen, leg gerne med en anden hund. Så slippes 

hvalpen og forstyrrelsen gentages (men sørg for at hvalpen 

lykkes denne gang) og giv den rigelig belønning for at 

fravælge fristelsen. Husk at dette kun fungerer hvis hunden 

virkelig oplever at den virkelig går glip af noget værdifuldt. 

Et andet almindeligt problem som dukker op er at hvalpen 

snuser i jorden eller spiser ting mens den går ved siden. Jeg 

lærer hvalpene at lade være med at tage godbidder jeg kaster 

på jorden, først mens de sidder og senere mens de går ved 

siden af mig. Skulle hvalpen prøve at tage godbidden, sætter 

jeg en fod over godbidden, samler den op og prøver det 

samme en gang til. I begyndelsen kan du kaste godbidderne 

på modsatte side af hunden for at være i beredskab, men 

ganske snart gælder det at overraske hunden med uforudsigelige 

kast hvor som helst. Denne øvelse er en fin måde at 

skabe lidt variation i træningen og holder hundens koncentration 

oppe når du går langs en sti. Beløn gode valg med det 

samme i begyndelsen, men beløn ikke efter hver eneste 

forstyrrelse når hunden bliver dygtigere. 

32 

BELØN FORDI DU VIL, IKKE FORDI DU »SKAL« 

For at komme videre må du trappe belønningsfrekvensen ned 

og kun belønne gode valg, og tag hunden tilbage når den 

vælger forkert. Ellers er det let at få en hund som holder sig til 

dig så længe belønningerne strømmer ned, men som vælger 

at gøre noget andet når du ikke længere belønner lige så ofte. 

Høj belønningsfrekvens er super godt i begyndelsen for at få 

flyd på at gå ved siden af dig, men fortsætter du med at 

belønne ofte for at undgå at hunden skal finde på noget andet, 

bliver belønningerne som en bestikkelse i stedet for en belønning 

for et godt valg. 

PROBLEMLØSNING 

Evaluer din træning kontinuerligt. Det skal altid gå fremad. Hvis 

der er noget som ikke fungerer, så gælder det om at finde 

fejlene. Hvornår holdt det op med at fungere? I hvilke situationer? 

Går det dårligere når du går sammen med andre folk eller 

hunde? Optræder du på samme måde når du går alene? Eller 

bliver du inkonsekvent når du har andre omkring dig? Har 

hunden andre typer problemadfærd som gør det vanskeligt at 

beherske sig, som f.eks. jagt/hyrdning af ting som bevæger sig, 

udfald mod andre hunde eller rædsel? Vær kritisk i din analyse, 

så finder du sikkert ud af hvor skoen trykker. Prøv dig frem og 

find ud af hvornår det holder op med at fungere. Når du har 

fundet hundens grænser, kan du gå tilbage til et niveau hvor 

hunden kan lykkes og arbejde videre derfra. 

ATTITUDE SOM EN DEL AF KRITERIET 

Uanset bagvedliggende årsager, så hænger problemer med at 

gå pænt ofte sammen med at hunden har et højt arousalniveau. 

En hund som ved at den (sommetider) kan trække sig 

frem til det den vil, kommer til at »stresse« og trække mere. Der

er forskel på lydighedstræning og tur. Min målsætning når jeg 

går tur, er at hunden følger mig uden de høje forventninger 

om belønning som den har under lydighedstræning. Selv om 

vi bygger en vis belønningsforventning op når vi bruger 

mange belønninger i begyndelsen, vil dette gå over når vi trapper 

belønningerne ned efterhånden. Du behøver ikke være 

bange for at hunden går og tigger under hele turen (selvom 

jeg vil anse det for et luksusproblem). Hunden lærer at den 

eneste måde at komme frem på, er ved at tilpasse sit tempo til 

vores. Lær hunden at lade som om den er ligeglad med at få 

det den vil have. En god måde at dæmpe hundens forventninger 

på er ved at observere hunden og ikke lade den få lov 

til at gøre det den har lyst til hvis du kan se på den at der er 

noget den vil. F.eks. hvis hunden begynder at trippe eller spidse 

ører, får den ikke værsgo til at gå hen til hunden eller mennesket 

som kommer i møde. Hvis den strækker sig frem mod en 

god duft på jorden eller vejrer i vinden, så får den ikke lov at 

tisse på netop den stolpe. Ambitionen er at du ikke skal kunne 

se på hundens adfærd at den er fristet af noget eller forventer 

sig noget. »Er det muligt at opnå det?« tænker du sikkert nu. 

Nej det er det nok ikke 100%. Vi kan ikke undgå at hunden 

lærer sig at forudse hvad der kommer til at ske i forskellige 

situationer. Hundens forventninger er bare et udtryk for at den 

sætter sig i beredskab til den kommende aktivitet. Men det er 

en god ambition for sin træning. Selvfølgelig lærer hunde sig 

at der er større chance for at blive sluppet løs for at jage når du 

har rejst mange kilometer og står i en jagtprøvesituation. 

Selvfølgelig stiger hundens forventninger når den genkender 

sikre tegn på at den vil få lov at arbejde. Men så længe du tager 

med hvordan hunden går ved siden af dig eller sidder eller 

ligger i dine kriterier, så vil det hjælpe dig med at forebygge 

stress og andre uønskede bivirkninger som kommer med høje 

forventninger. En hund som tilbyder at se afslappet ud, vil også 

bedre kunne slappe af end en som er urolig. 

TAG KONTROL OVER TURENE. 

Har du en hund som allerede trækker voldsomt i linen, må du 

sandsynligvis ændre din egen mentale indstilling til hvorfor du 

går tur. Du må spørge dig selv hvorfor du går tur. Er det fordi 

nogen har sagt at alle hunden skal gå tur 1-2 timer hver dag? 

Eller er det fordi du selv kan lide at gå tur? I en periode må du 

bestemme dig for at du og hunden ikke må gå den samme tur 

hver dag, men at turen er en bonus for både dig og hunden. 

Du må bestemme dig for at turens længde er afhængig af 

hundens adfærd. 

»MEN MAN KAN VEL IKKE GÅ OG TRÆNE HELE TIDEN?« 

Jo, det er klart du kan det. Når du mærker at både din og 

hundens koncentration og tålmodighed er ved at få en ende, 

så vender du bare om og går hjem igen. De fleste hunde går 

bedre i line når vi er vendt om og er på vej hjem. Det er ikke lige 

så spændende som at komme fremad. Det er en myte at hunde 

må trække sine ejere skoven rundt hver dag for at have det 

godt. Det er et velkendt råd at have linen sat i en sele når du 

ikke træner. Min erfaring er at det er lidt bedre end at lade 

hunden trække i halsbåndet, men det hjælper dig ikke med at 

nå målsætningen. Normalvis lærer vi bare hunden at trække os 

med derhen hvor den gerne vil i selen og dermed ødelægger 

du kontakten og træningen i at følge dig som du har lagt ned i 

turen. I stedet for at holde linen i hånden når hunden går i sele 

så hunden kan trække dig hid og did, og du korter ind og slipper 

fri igen når hunden bestemmer, så bør du hellere have linen 

fæstnet til et trækbælte. Lær hunden at holde sig på højre side 

af stien , og lær den at holde elastikken stram. Du kan også 

arbejde med at lære hunden højre og venstre ved at krydse fra 

side til side og lære den at stoppe på kommando uden at vende 

sig om og komme hen til dig, så lægger du et godt grundlag for 

skiturene. Hvis du har en hunderace som ikke kan løbe løs, eller 

sted eller årstid ikke tillader at have hunden løs, så findes der 

mange andre alternativer som giver hunden fysiske og mentale 

udfordringer. Apportering og feltsøg, spor, lydighedstræning, 

agility eller tricks eller fysisk træning som svømning, cykling, 

bære rygsæk er andre alternativer til ensformige ture i snor. Det 

kan være en fordel at lade hunden få lov at brænde lidt overskud 

af med en alternativ aktivitet før du træner på at gå pænt. 

Måske spekulerer du på om det er nødvendigt at være så 

omhyggelig. Nej, det bestemmer du selvfølgelig selv. Men af 

egen erfaring ved jeg at det bare er meget let at komme til at 

være inkonsekvent af og til. Lægger du et godt grundlag det 

første år, plejer det det at være ganske enkelt at opretholde 

adfærden resten af hundens liv, og du har mange år med 

hyggelige og afslappende ture foran dig, både for dig og for 

hunden. Q 

Thomas Stokke har trent og konkurrert med 7 

egne hunder av 6 ulike raser (dalmatiner, rottweiler, 

border collie, strihåret vorsteher, engelsk setter og 

cocker spaniel) hvorav samtlige er premiert på 

lydighet-, bruks- og/eller jaktprøver. Han er også 

mastergradsstudent i etologi ved UMB. Sammen 

med Fanny Gott driver han Klickerklok HB som tilbyr 

kurs for aktive hundeeiere. Les mer på 

www.klickerklok.se 

33

Adfærd og læring 

Når jeg holder kursus, bruger jeg ofte en del tid i starten på 

at få folk til at træne »rent«. I den anledning har jeg sat en 

liste op over »ren« og »beskidt« klikkertræning (hvis man 

træner efter andre metoder, er disse punkter ikke nødvendigvis 

aktuelle). For at komme igennem et kursus med mig 

som instruktør uden varige men, anbefales det at holde sig 

til venstre kolonne så meget som muligt. 

34 

Tekst: Morten Egtvedt 


REN & BESKIDT 

KLIKKERTRÆNING 

Der bruges lidt intern jargon i denne artikel enkelte steder, så 

hvis du ikke forstår alt med det samme, anbefales bogen 

»Lydighetstrening i teori og praksis« for at komme ind i tankegangen. 

OBS: Sarte sjæle anbefales at læse sidste del af artiklen først for 

at undgå at læse hele artiklen med dårlig samvittighed.

SHAPING AF ADFÆRD 

Rent Beskidt 

Split adfærden op i så små dele som muligt. Og træn gerne eventuelle grundlagsfærdigheder på 

forhånd (f.eks. indlær bagpartskontrol før du begynder at træne fri ved fod osv.). 

Brug kun lokning som sidste løsning hvis andre indlæringsmetoder (fange adfærden, fri-shaping, 

targeting osv.) som baserer sig på mindre hjælp ikke fungerer som ønsket – og fjern i så fald lokningen 

snarest. 

Træn flydbaseret, en adfærd ad gangen. Træn først flere adfærd i samme pas når begge to er godt 

indlært hver for sig. 

BRUG AF SIGNALER 

Rent Beskidt 

Giv altid kun signaler én gang – når du er rimelig sikker på at hunden vil reagere korrekt på første 

forsøg. Hvis hunden ikke reagerer inden fastsat latenstid, afbryder du, og venter lidt før du giver 

hunden et nyt forsøg (eller evt. sænker kriterierne om nødvendigt). 

Brug altid normal stemme (tilpasset situationen) når du giver signaler. Det er forstærkning som 

»driver« adfærden, ikke signalet. Hvis adfærden på forhånd er ordentligt »gennemforstærket«, vil 

dit signal være som at slippe en elastik – ikke som at slå en ko i gulvet. 

Lær altid hunden at tilbyde adfærden frivilligt (også selvom du til at begynde med bruger lokning!). 

Først efter en periode hvor hunden tydeligt viser at den kan tilbyde adfærden selvstændigt med 

godt flyd, er det på tide at få den under stimuluskontrol. Og da er det enkelt at sætte et hvilket som 

helst subtilt signal på, verbalt eller håndtegn. 

Alle adfærd i arkivet skal være så godt trænet at det er let at få hunden til at tilbyde dem frivilligt når 

du ønsker dette. Hvis du ikke er kommet så langt endnu, bør du let kunne gå nogle kriterier tilbage 

for få hunden til at forstå hvilken adfærd du vil have at den skal tilbyde frivilligt. Ingen adfærd i 

samme »mappe« bør være altfor dominerende. 

Det er helt fint at begynde at sige signalet i baggrunden samtidig med (eller lige før) hunden tilbyder 

adfærden frivillig på et ganske tidligt stadium af træningen. Men vent med at få adfærden under 

fuld stimuluskontrol (dvs. at hunden må vente på signalet, og du stopper med at forstærke at hunden 

gør det frivilligt længere) til adfærden har god flyd og den præcision du ønsker. 

Træn for store dele af adfærden på en gang 

Unødvendig brug af lokning 

Træne flere nye ting i samme pas. 

Giv signaler to gange (eller flere) hvis hunden 

ikke reagerer på første forsøg. Denne kan blive 

virkelig beskidt hvis du på andet og tredje forsøg 

i tillæg øger stemmestyrken eller oven i købet 

lægger ekstra kropssprog til. 

Giv signaler med unødvendig høj stemme 

Gå direkte fra lokning til at bruge signal, uden 

nogen periode med frivillig adfærd i mellem. 

Brug en formindsket del af lokkebevægelsen 

som signal (særdeles dirty!) 

Bruger signal til at få hunden i gang når den ikke 

vil tilbyde rigtig adfærd frivilligt (denne er ikke 

rigtig beskidt, men i det mindste lidt halvnusset). 

Få adfærden under stimuluskontrol før den er 

tilstrækkelig automatiseret. Eller endnu mere 

beskidt – mens den fortsat er afhængig af en del 

hjælp. 

35

36 

DIVERSE SYNDROMER 

Rent Beskidt 

Holder kæft, og giver hunden ansvaret for at følge med (evt. sænker kriterierne). Egernsyndromet (siger smaskelyde for at få hunden 

til at følge med) 

Holder kæft, og giver hunden ansvaret for at følge med (evt. sænker kriterierne). Mobiltelefonsyndromet (kalder »hallo!« el.l. når 

hunden ikke følger med) 

Hav altid godbidderne/legetøjet godt skjult i jakkelomme eller vest. Under træning bør du helst 

kun bruge påklædning som du også kan bruge i konkurrenceringen. Pas også på at godbidposer 

eller legetøj ikke stikker halvvejs op af lommerne når du træner. 

Kængurusyndromet (træner med en stor og styg 

godbidtaske på maven). Hvis du ikke træner mod 

konkurrence, er dette rigtignok ikke særlig dirty. 

Ret i ryggen, se lige frem & armene ned langs siden. Hekseskudsyndromet (bøjer sig over hunden når 

man træner) 

Stå mest muligt stille og lad hunden gøre arbejdet selv (eller sænk kriterierne på andre måder) Varm-asfalt-syndromet (flytter sig hele tiden for at 

hjælpe hunden til at tilbyde adfærd. 

Hold hænderne ned langs siden (inkl. hånden du holder klikkeren i). Maveknebsyndromet (holder hænderne foran 

maven eller brystet når man træner i stedet for ned 

langs siden)

BETINGET FORSTÆRKER 

Rent Beskidt 

100% sammenhæng mellem belønningsmarkør og belønning Klikker eller siger »dygtig!« flere gange før belønningen 

kommer (virkelig snavset!) 

Brug altid klikkeren hvis du ikke har gode grunde til ikke at bruge den (f.eks. at det er 20 

minusgrader ude, eller at adfærden er så godt indlært at du ikke har noget stort behov for 

klikkeren længere). 

Sjusker med at bruge klikker, i tilfælde hvor man helt 

klart ville have fået bedre præcision ved at bruge den. 

Hold hånden med klikkeren ned langs siden, både når du træner og idet du klikker. Pege på hunden med klikkeren, holde klikkeren foran 

maven eller bag ryggen 

Hold hænderne ned langs siden mens du klikker, og start belønningsbevægelsen først efter 

klikket. 

Tager hånden ned i lommen før klikket. 

Har fokus på god timing hele tiden. Ingen bevidstløs klikning. Klikker ofte »automatisk« på omtrent rigtig sted af 

gammel vane, i stedet for virkelig at følge med på at 

man klikker præcist hver eneste gang (specielt når man 

har fokus på andre aspekter i træningen). 

Stoler på klikkeren, men bruger gerne belønningsplacering i tillæg hvor det kan effektivisere 

træningen. 

Belønner altid rimelig kvikt efter klikket, uanset hvad hunden gør. Hvis man ønsker at hunden 

skal gøre noget specielt efter klikket (f. eks. holde positionen), tager man ansvar for at lære 

hunden dette på forhånd, så at hunden altid gør som man vil have efter klikket. 

Holder kæft mens hunden arbejder. Klikker og belønner først når kriteriet er nået. Tilpasser 

kriterierne og forstærker så ofte at hunden ikke behøver ekstra hjælp for at fuldføre adfærden. 

Fokuserer på at markere rigtig adfærd ved hjælp af klikkeren. Roser gerne under leg efterfølgende, 

men sørger for at selve klikket aldrig forsvinder i støjen fra rosen så at det mister 

sin effekt. 

Holder kæft mens hunden arbejder. Klikker og belønner først når kriteriet er nået. Tilpasser 

kriterierne og forstærker så ofte at hunden ikke behøver ekstra hjælp for at fuldføre adfærden. 

Der findes enkelte eksempler hvor keep going signaler er smart at bruge, men som en 

generel regel er det lige så godt at holde sig fra det. 

Giver eventuelt signal én gang før adfærden. Klikker og belønner efter adfærden. Færdig 

med det. 

Er mere optaget af at belønne hurtigt (i position) end 

at klikke præcist. Stoler ikke på klikkeren. 

Holder belønningen tilbage efter klikket fordi hunden 

brød positionen. Lige gyldigt hvis det sker nogle få 

gange, og hunden hurtigt indtager rigtig position når 

du holder godbidden tilbage. Men rigtig beskidt hvis 

du holder godbidden tilbage mange sekunder efter 

klikket, i forventning om at hunden skal gøre noget du 

egentlig burde have lært den på forhånd. 

Roser undervejs før man klikker. 

Overdreven ros samtidig (eller lige efter) klikket, så klikket 

mister signalværdi pga. støjen. 

Bruger diverse keep going signal. 

Siger »good sit«, »good down« eller »good spin« efter 

at adfærden er udført (gentager signalet sammen med 

»good« - en amerikansk ting som er totalt meningsløs til 

alle andre formål end at udvande kommandoen). 

37

38 

BRUG AF BELØNNING 

Rent Beskidt 

Holder belønningen godt gemt i lommen mens hunden arbejder, og har så gode mekaniske færdigheder 

at man får belønningen hurtigt op efter klikket (og hurtigt ned i lommen igen bagefter). Kun 

med undtagelse i specielle tilfælde hvor det er vigtig at belønne lynhurtigt i en begrænset periode. 

Træner flydbaseret på rigtigt kriterium så hunden klarer at gøre tingene rigtigt selv under høj 

intensitet. Lærer hunden selvkontrol og gode belønningsmanerer. Men valg af forstærker skal selvfølgelig 

fortsat tilpasses ønsket intensitetsniveau i øvelsen, hvor dette er nødvendigt. 

Holder godbidderne eller legetøjet klar i hånden 

(i stedet for i lommen). 

Undgår at bruge kvalitetsbelønning som hunden 

virkelig elsker fordi »hunden bliver så vild af det«. 

Sætter kriterierne så rigtig adfærd bliver forstærket meget højfrekvent i starten af indlæringen. Belønner for sjældent tidlig i indlæringen 

Trapper forstærkningsfrekvensen ned gradvist og strækker adfærden forsigtigt – selv i tilfælde 

hvor det tilsyneladende ser ud som om hunden tåler raskere nedtrapning. 

BRUK AF OMVENDTLOKNING 

Rent Beskidt 

Bruger omvendtlokning i starten af indlæringen, eller for at kvalitetssikre en adfærd som er indlært 

på andre måder. Trapper omvendtlokningen ned når den har gjort sit arbejde så man ikke bliver 

»omvendtlokningsafhængig«. 

KÆDNING 

Rent Beskidt 

Trapper forstærkningsfrekvensen ned for brat og 

»surfer på ekstinktionsbursten« i stedet for at 

trappe gradvis ned – særdeles dirty! 

Bruger omvendtlokning så længe at det ikke er 

omvendtlokning længere – bare »lokning«. 

Baglænskæder alt som bør baglænskædes. Bruger forlænskædning i stedet for baglænskædning 

der hvor dette åbenlyst ville have sine 

fordele på kort eller lang sigt. 

Træner gerne delmomenter til perfektion, men baglænskæder når man først sætter dem sammen. Træner kun delmomenter og »narrer« kun 

hunden til at køre hele øvelsen en gang imellem. 

FEJLRETNING 

Rent Beskidt 

Indlærer adfærdene ordentligt fra starten, og kvalitetssikrer/overtræner så man har sikkerhedsmargin. 

Tager fat i problemer/svagheder så snart de opdages. 

Forsøger at kamuflere sjusket træning med 

diverse hjælp (eller ved at undgå visse situationer). 

Vælger robuste og slidstærke løsninger – selv om det tilsyneladende tager længere tid her og nu. Vælger »lette løsninger« som fungerer nu og her, 

men som ikke giver nogen effekt på lang sigt. 

Bygger udholdenhed gradvist op, så at hver eneste træningspas bygger hunden op. Kører »motivationstræning« for derefter at køre flere 

træningspas som »tapper motivationen« før man 

igen må køre mere »motivationstræning« igen osv.

TRÆNINGSRUTINER 

Rent Beskidt 

Planlægger træningen på forhånd Improviserer træningen undervejs 

Har 100% fokus på hunden under hele træningspasset, og tager 

hyppige pauser hvor hunden får lov at slappe af eller lade op 

mellem de intensive træningspas. 

Træningen er fri for dødperioder. Hunden tilbyder adfærd, bliver 

belønnet og tilbyder adfærd på ny så længe træningspasset varer. 

Stopper træningen med det samme hvis man mærker irritation 

eller at ting ikke fungerer. Tænker sig grundig om og gør nødvendige 

forandringer før man fortsætter træningen igen, 

Skelner ikke tydelig mellem træning og pauser. Lader hunden stå og tilbyde 

adfærd mens man snakker med andre, eller bare ikke følger med. 

Bruger store dele af tiden i et træningspas til at forflytte sig, håndtere udstyr eller gøre 

andre uproduktive ting hvor hunden i mellemtiden ikke har chancen for at tjene 

belønning. 

Fortsætter træningspasset selv om følelsen af frustration eller irritation dukker op, 

og selv om man ser at træningen ikke fungerer. Håber at det snart skal ordne sig 

bare man træner længe nok. 

Træner jævnligt Træner meget ujævnt (lange perioder uden træning for så pludseligt at give den 

en »ordentlig skalle«) 

Skriver altid træningsdagbog Skriver aldrig træningsdagbog 

RENE & BESKIDTE TANKER 

Rene tanker Beskidte tanker 

Fokuserer på det som er observerbart (situation, adfærd og konsekvens) 

og faktorer som man kan forandre i træningen (timing, kriterier, 

forstærkningsfrekvens og forstærkningskvalitet). 

Tager selv ansvaret for hundens adfærd. Fokuserer på at optimalisere 

egen træning så hunden på sigt kan tåle flest mulige forstyrrelser. 

Alt som indebærer lederskab, funktioner, drifter, motivation, energiflyd osv. 

Leder altid efter bortforklaringer (det var så varmt i dag, nogen har strøet godbidder 

på jorden osv osv). 

HVORFOR TRÆNE SÅ RENT SOM MULIGT? 

Grunden til at jeg er så vedholdende om disse detaljer kan 

sammenfattes i disse punkter: 

1. Beskidt træning medfører at du må fjerne rigtig meget 

unødvendig hjælp senere i træningen (og så bliver det 

ofte ikke gjort fordi uvanen er blevet så indgroet hos 

hundeføreren). 

2. Beskidt træning fører ofte til at fejl adfærd bliver forstærket 

(f.eks. når du gentager signaler to eller flere gange ...) 

3. Beskidt træning fører ofte til at hunden aldrig lærer at 

tilbyde frivilligt adfærd ordentligt (noget som er helt 

væsentligt for effektiv klikkertræning). 

4. Ren træning giver kort sagt meget mere effektiv træning, 

både på kort og (særligt) lang sigt. 

39

Om jeg kender nogen hundetrænere som altid træner rent? 

Nej, har aldrig truffet sådan en endnu. Og jeg må indrømme at 

jeg selv også kan blive lidt nusset af og til. 

Så hvis du sidder med dårlig samvittighed netop nu fordi du 

genkender dig selv på mange af punkterne, kan du slappe helt 

af – du er i rigtig godt selskab. Op gennem årene har jeg mødt 

flere af verdens bedste hundetrænere, og enkelte af dem 

træner så beskidt at jeg af og til bliver overrasket over hvordan 

deres hunde er blevet så gode. Når det er sagt, træner de fleste 

gode hundetrænere helt klart adskilleligt renere end dem som 

ikke er helt lige så gode. Men det er vel sådan i hundetræning 

at der findes vigtige detaljer og der findes mindre vigtige detaljer. 

Er man god til de vigtigste ting, tåler man fint lidt snavset 

træning uden at ødelægge for meget. 

Pointen er først og fremmest at du skal være klar over hvilke 

beskidte tricks du bruger så du ikke overdriver. Hvis du vil blive 

en bedre klikkertræner, vil du tjene meget på at træne så rent 

som muligt. Håber denne liste kan give nogle spark i rigtig 

retning. Q 

40 

Morten Egtvedt har lang erfaring fra trening av redningshunder 

og militære tjenestehunder og har konkurrert 

på høyeste nivå i bruks og lydighet siden tidlig 

på 90-tallet. Han er også utdannet instruktør i Norske 

Redningshunder og i Forsvarets Hundetjeneste. 

Av yrke er Morten utdannet lærer (cand. mag. 

biologi/psykologi). Han startet Canis i 1998 og har 

ledet bedriften siden den gang. Morten har skrevet 

bøkene »Klikkertrening for din hund« og »Lydighetstrening 

i teori og praksis« sammen med Cecilie Køste. 

Canisquiz 

nr. 2. 2010 

1. En hyrdehund bliver brugt til at: 

a. Vogte kvæg. 

b. Finde elg i skoven. 

c. Kontrollere og flytte dyr. 

2. Hvad er såkaldt »rigtig« separationsangst? 

a. Denne angst indebærer at hunden vil være sammen med en bestemt 

person 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. 

b. Denne angst kommer efter at hunden er blevet gammel. 

c. Denne angst indebærer at hunden kan være alene i bilen, men ikke ellers. 

3. For at indlære lugtdiskriminering ved hjælp af post-itlapper, 

bør hunden have en .... på lappen. 

a. Potemarkering 

b. Frysmarkering 

c. Halsmarkering 

4. Fordelen ved bagomskifte i agility er at: 

a. Det hindrer at føreren havner bagude. 

b. De er lette at udføre. 

c. Hunden forstår disse hurtigere end foranskifte. 

5. Border collien er først og fremmest avlet til at: 

a. Vogte dyr. 

b. Hente dyr. 

c. Adlyde føreren. 

6. Bagomskifte i agility skal altid signalere .... for hunden. 

a. Sving 

b. Hop 

c. Vende 

7. Nogle risikofaktorer for at udvikle separationsangst er: 

a. Arvelige faktorer 

b. Tidligt solgt 

c. Både a og b er korrekt 

8. Hvilken påstand er korrekt? 

a. Uden »eye« ville hunden ikke have kendt den optimale placering i forhold 

til dyrene. 

b. Uden »eye« ville fårene ikke have kontrol på hunden. 

c. Uden »eye« ville en border collie have været det samme som en australian 

shepherd 

9. I følge Monica Tegler er der to ting som bør være på plads 

for at en hund kan yde maks: 

a. Kost og muskler 

b. Kondition og motivation 

c. Lederskab og drifter 

10. Fordelen ved at bruge post-it-lapper til at indlære lugtdiskrimineringen 

er blandt andet: 

a. En post-it-lap er ikke særlig apporteringsvenlig og man behøver derfor 

ikke ødelægge øvelsen hvis indlæringen driller lidt. 

b. Færten sidder meget bedre på en post-it-lap end en pind. 

c. De har samme farve som næseprøvepindene. 

Gå ind på www.canis.no/canisquiz for at svare på 

CanisQuiz. Hvis du svarer rigtigt på alle spørgsmålene, 

får du 100 point. I tillæg er alle som deltager i 

CanisQuiz med i lodtrækningen om et Canis-telt 

(værdi kr. 1890,-). Trækningen foregår 15. december.

10 GODE RÅD 

om brugshundetræning 

af Monica Tegler 

Foto: Kari Hansen 

Foto: Kari Hansen 

Monica Tegler har konkurreret med flere hunde på topplan i brugs og har 

en imponerende meritliste. I de senere år er hun også begyndt at hævde sig 

i hyrdning. Monica er uddannet og arbejder som kemiingeniør til daglig, 

men som resultaterne fortæller, bruger hun meget tid på hundetræning. I 

denne artikel giver hun 10 gode råd til brugshundetræning. 

1. Vær god til at belønne, lær hunden at blive belønnet og instruer 

figuranterne i hvordan de bedst kan belønne din hund. 

Når det for eksempel gælder trækkamp, skal hunde ofte erfare at dette er 

morsomt ved at man roser og klapper hunden samtidig med at man leger. 

En hund som ikke er blevet leget med som lille, skal erfare at det er sjovt at 

lege med mennesker, ikke kun at få legetøjet og lege med det selv. Personligt 

er jeg meget glad for kamplege, da vi har noget som knytter os sammen, og 

det er let at komme i gang med træningen efter belønningen er afsluttet. 

Hvis hunden venter i spænding på at belønningen skal komme, og er helt 

fokuseret på dig, da ved du at du belønner på en måde som hunden kan 

lide. Det er også vigtigt at instruere andre nye figuranter i hvordan de skal 

lege med din hund på bedst mulig måde. Jeg er så heldig at jeg har »gode« 

figuranter som jeg træner meget sammen med. 

2. Gør det enkelt i starten og sørg for at hunden lykkes. 

Når der er tale om rundering, starter jeg altid med at hunden går direkte i leg 

efter at have fundet en figurant ved hjælp af vindfært. I spor bruger jeg 

godbidsspor med godbidder i hvert eneste fodspor til at begynde med. 

Man ved at sportræningen er tilrettelagt for vanskeligt hvis det tager for 

lang tid før hunden får belønning. Dermed mister hunden interessen før 

belønningen kommer, altså kommer belønningen for sent. Men man må 

selvfølgelig hele tiden afprøve hvor vanskelig/let man skal tilrettelægge 

træningen, men generelt er det bedre at blive ved lidt for længe med det 

lette end at risikere at miste motivationen hos hunden. Bare husk på at de 

fleste hunde både kan lide og »vokser« af udfordringer, så brug din kreativitet. 

3. Hav den færdige øvelse helt tydelig i dit hoved, men del op i overkommelige 

momenter. 

I runderingen starter jeg som sagt med at hunden går direkte i leg når den 

finder figuranten, og altid lige ud på 50-55 meters afstand. Så begynder vi 

med løsbid som hunden får af figurantens hånd, og hunden må vise vej ud 

til figuranten uden brug af påvisningsline. Efterhånden lægger figuranten 

løsbiddet ned på jorden, så er det figuranten som hjælper hunden med at 

finde sit løsbid. Føreren bevæger sig hele tiden på skrå ud i terrænet (ud 

og frem fra midterlinjen) for at få hunden til at trække fremad når den er 

41

på vej ind med biddet. Først når hunden er sikker på at finde 

figuranten lige ud den vej jeg peger, begynder jeg med nogle 

få blindslag. 

I sporindlæringen bruger jeg godbidsspor med godbid i hvert 

fodspor, så trapper jeg efterhånden ned på godbidderne. Jeg 

plejer ikke at have genstande på sporet før interessen for 

sporet er stor. Så begynder jeg med apporteringdelen, og alt 

efter hvad hunden bedst kan lide, bytter jeg apporten med 

legetøj eller godbidder. Hunden skal tilbyde mig apporten flere 

gange for at få belønning, gerne 3-4 før vi går videre på sporet. 

Jeg lægger vinkler ind allerede fra starten når jeg fortsat har 

mange godbidder i sporet. Jeg starter som regel med de første 

spor på græs men er bevidst om at variere underlag tidligt. 

4. Hav en plan for dagens træning og for forårets/vinterens 

træninger, men vær forberedt på at planen må 

justeres efterhånden. 

Jeg er selv meget glad for at konkurrere, starter muligvis tidligere 

end de fleste. Hunden skal kunne øvelserne, men de er ikke 

100%. Jeg er indstillet på at det kan gå skidt, og med en ung 

hund kan det enten gå vældig godt – eller helt elendigt på 

nogle af øvelserne. Jeg ser på konkurrence som en meget vigtig 

træning for mig og min hund som ekvipage, jeg må lære min 

hund at kende i en stresset situation, for det er det selvom man 

er nok så vant til at konkurrere. Men som sagt, når jeg konkurrerer 

prøver jeg altid at fokusere på at have det sjovt med 

hunden og være glad for alt som er gået godt, ikke fokusere på 

det der gik skævt. Jeg hører til dem der bliver inspireret til at 

træne mere målrettet når jeg konkurrerer. Da jeg konkurrer i 

flere discipliner, er der konkurrencer næsten hver weekend om 

foråret og om efteråret. Jeg konkurrerer jo i hyrdning med alle 

mine tre hunde, i spor med to og rundering med en. 

5. Når det gælder sportræning – benyt dig af hundens 

nysgerrighed til at finde ud af hvad sporet fører til, lad 

dig ikke friste til at give for meget påvirkning. 

Personligt bruger jeg godbidsspor under indlæring. Jeg mener 

at der ikke er nogen ulemper ved påvirkning i sporet – så 

længe påvirkningen findes i sporet. 

6. Hunden lærer bedst hvis den er uden stress i 

indlæringsøjeblikket – lad dig ikke friste til at give for 

meget påvirkning. 

Det betyr at hunden skal være sanset, det vil si at den følger 

med på det du driver med mens den sitter/ligger/står i ro helt 

uten å pipe. Hvis du eventuelt bruker påvirkning, må denne 

være tilpasset hunden din og du må vite hvor mye den tåler 

uten at den går over i stress. 

7. Rundering er en øvelse hvor hunden skal bruke overvær 

– ta derfor vinden til hjelp under innlæring. 

Med den helt uerfarne hund kan en vindfærtøvelse se omtrent 

sådan ud: Tjek hvordan vinden bevæger sig i terrænet. Derefter 

gemmer figuranten sig i noget buskads, og fører tager hunden 

med i en retning så hunden vil få figuranten i »næsen«. Når 

hunden »vejrer«, roser du forsigtigt og slipper hunden (hav en 

line som du let kan tage af uden hunden forstyrres af det) følg 

med hunden ud når den tjekker færten, men forstyr den ikke. 

42 

Hunden får selvfølgelig sit favoritlegetøj/godbidder når den 

kommer ud til figuranten, fører er passiv og overlader ros og 

belønning til figuranten. 

Jeg er ikke en stor tilhænger af at bruge synspåvirkning, men 

den behøver ikke være den værste form for påvirkning. Med 

mindre hunden stopper op og bevidst bruger synet for at finde 

figuranten. Lydpåvirkning derimod, vil meget ofte føre til at 

hunden stopper op for at lytte, noget der er lettere for den når 

den er i ro end i bevægelse. Hvis det er helt vindstille når indlæringen 

skal startes med en ung hund, bruger vi nogle gange 

en lille synspåvirkning, men da vender vi som regel hunden lidt 

bort før vi lader den løbe for at finde figuranten. Dette for at 

undgå at den låser synet på figuranten – vi ønsker at den 

hurtigst muligt skal gå over i færtsøg. 

8. Ved problemer, gå altid et skridt tilbage i træningen. 

Hvis samme problem opstår flere gange, går jeg altid tilbage i 

træningen. I enkelte tilfælde hænder det at man må plukke en 

øvelse helt fra hinanden, og gå tilbage til det grundlæggende. 

Da kan man ofte sætte øvelsen sammen igen hurtigere end 

ved førstegangs indlæring. 

9. For at en hund skal kunne yde maksimalt, er der to ting 

som skal være i orden: Kondition og motivation. 

Kondition får mine hunde ved daglig motion (jeg er heldig og 

har en mand som er meget glad for at gå ture med hundene). 

Om vinteren løber vi på ski, om sommeren er det svømning og 

gåture. Jeg træner meget hyrdning, og jeg tror ikke der er 

noget der er mere konditionsfremmende end det. Det er rene 

intervaltræninger med hurtige udløb efter fårene og rolige 

drivninger som afløses af hurtige sideforflytninger og cirklen 

rundt om fårene. 

Motivation er det jeg bygger op når jeg træner. Hvor meget en 

hund skal trænes for at have motivationen i top, varierer 

vældigt fra hund til hund, og det må du finde ud af ved at prøve 

og fejle. 

10. Allervigtigst er det at du har det sjovt med din hund. 

Mit motto er at vi skal have det sjovt under træning og til 

konkurrence. Så må det gå som det bedst kan. Og hvis præstationen 

ikke blev helt som man havde håbet – ja, så er det jo bare 

at tage hjem og have det endnu mere sjovt med hunden! Q 

1993: Norsk mester i rapport 

1993: Deltog i Nordisk rapport 

1994: Sølv i spor på NM. Deltog i Nordisk i rapport. 

1997: Bronze i spor på NM. 

2000: Deltog NM hyrdning 

2001: Deltog NM hyrdning 

2002: Deltog NM hyrdning. Norsk mester i rundering. 4.plads i nordisk rundering. 

2003: Sølv i rundering på NM. Deltog i NM i hyrdning. Bronze i nordisk rundering. 

2004: Deltog i NM hyrdning. Bronze i nordisk rundering. 

2005: Deltog i NM hyrdning (22.plads af 80). Sølv i spor på NM. 

2006: Sølv i rundering på NM. Deltog NM i hyrdning. 6.plads i nordisk rundering. 

2007: Sølv i spor NM. Deltog i NM i hyrdning (14.plads af 100). 8.plads i nordisk rundering. 

2008: Norsk mester i spor. Deltog i NM hyrdning (33.plads af 100). Deltog i nordisk rundering. 

Deltog i nordisk og VM i hyrdning. 

2009 Deltog i NM hyrdning (Finaleplads i NorgesCup). Sølv i spor på NM. Deltog i NM hyrdning 

(36.plads af 100). Nordisk mester i spor.

Tekst: Eva Bertilsson 

Foto: Espen Rafter 

Canis Challenge 

CANIS CHALLENGE 

Kys! 

»Kys« er en bedårende sød adfærd! Mange hunde kan jo kysse 

sin mor/far på signal – en morsom variant af temaet er at lære 

hundene at kysse hinanden på snuden. 

At træne flere hunde samtidigt er altid en interessant udfordring. 

At træne adfærd hvor hundene desuden arbejder imod 

hinanden er lidt specielt. Kys-træningen forudsætter at begge 

hunde er med på noderne, og at du som træner er lydhør overfor 

hvordan hundene reagerer. Forsigtighed anbefales så du 

ikke udsætter dine hunde for en for vanskelig situation. 

Målet for træningen: At to hunde på signal »kysser« hinanden 

på snuden. 

Foto: Nina Mortensen 

Ud fra hundenes perspektiv handler det om to forskellige 

adfærd som skal kunne betale sig: dels »Jeg dytter med min 

snude mod din snude« og dels » Jeg tillader dig at dytte din 

snude mod min snude«. Begge adfærd er lige vigtige, og at 

lære hunden at »tåle« at blive kysset kan ofte være den største 

udfordring.... 

Hvordan kan man så træne kys ? Jeg har testet to forskellige 

træningsmåder med forskellige hunde: 

E Targetoverføring (når ingen af hundene kan adfærden) 

E »Passiv bliver aktiv« (med en rutineret og en ny hund hvor 

den nye hunds første kriterium er at tåle at blive kysset). 

Her følger en kort beskrivelse af hvordan jeg selv er gået til 

værks med kys-træningen. 

43

FORKUNDSKABER 

Kys er en targetadfærd hvor den anden hunds snude fungerer 

som target. Inden du begynder at træne, er det godt hvis begge 

hunde kan dytte med snuden mod forskellige typer target (for 

eksempel mod din hånd, mod en target stick og mod en postit-lap) 

så de har erfaringer med at det kan betale sig at dytte 

med snuden mod forskellige ting. Targetadfærden kan enten 

være langvarig (hunden holder snuden i et stykke tid mod 

targeten) eller respektive (hunden dytter på targeten om og om 

igen), men i hvert fald bør det være nogenlunde vedholdende 

så hunden ikke giver op hvis belønningen trækker ud. 

Kys forudsætter at begge hundene kan klare at arbejde helt 

tæt på hinanden. Inden du begynder at træne kys, er det derfor 

klogt at belønne begge hundene for at stå eller sidde tæt på 

hinanden. Hvis du ser at en af hundene bliver anspændt, skal 

du ikke gå videre med kys-træningen men først arbejde mere 

med bare at være tæt på den anden hund. Situationen skal 

være så enkel at begge hunde er afslappede! 

KYS-TRÆNING MED TARGET 

Jeg begyndte med at træne kys med mine phaléner, Misty og 

Soya, mor og søn som har levet hele deres liv sammen, og er 

vant til at arbejde sammen helt tæt på hinanden. Da jeg påbegyndte 

træningen, kunne begge hundene ( i træning hver for 

sig) dytte gentagne gange med snuden på targetstick. 

TRIN 1: DYTTE MED SNUDEN MOD FÆLLES TARGET, 

INDIVIDUELLE KRITERIER. 

Først placerede jeg hundene siddende ved siden af hinanden 

og gav dem begge nogle godbidder for at de blev siddende 

ved siden af hinanden. Så holdt jeg targetsticken frem mellem 

dem og belønnede hvert dyt mod targeten. Det var altså fortsat 

individuel træning, de ramte bare en fælles target. 

Først var jeg lidt usikker på om det ville fungere at bruge klikkeren 

her, så jeg lagde den ved siden af, og gav bare godbidder 

til den hund som dyttede på target. Naturligvis førte dette til at 

44 

Kys-træningen er inspireret af 

sælerne på Polaria i Tromsø. 

Foto: Espen Rafter 

timingen på belønningen blev dårlig ...jeg havde brug for en 

markør! Jeg tænkte først på at bruge to forskellige markører, 

en til hver hund, men bestemte mig i stedet for bare at 

anvende klikkeren som sædvanligt. Klik og godbid til den hund 

som rammer sine kriterier! 

Jeg valgte altså at klikke og give godbid til den hund jeg ville 

belønne i netop det øjeblik – så nogle gange (når kun en hund 

gjorde det rigtigt) blev det klik og godbid kun til den ene hund, 

og andre gange (når begge gjorde det rigtigt samtidigt) blev 

det klik og godbid til begge hundene. 

Det hændte altså ganske ofte at den ene hund hørte et klik 

men ikke fik godbid. Det kan selvfølgelig diskuteres hvordan 

hundene opfatter dette, men så længe man som træner 

bestemmer sig for hvad der gælder og holder på sine »regler«, 

så fungerer det meste! Egentlig er der jo ingen forskel på om 

du træner med en hund i nærheden af nogen andre som klikkertræner, 

eller om du selv træner to hunde samtidigt. Vores 

hunde er fantastisk dygtige til at lære forbindelser og sammenhænge. 

Så længe du som træner ved hvilken hund respektive 

klik er rettet mod, og sørger for at klikket opfølges af belønning 

med det samme til rette hund, så fungerer det! (For flere tips og 

ideer omkring det her med at træne flere dyr samtidigt anbefales 

Ken Ramirez zoo-træningsmanual: »Animal Training – 

Successful Animal Management Through Positive 

Reinforcement). 

TRIN 2: DYTTE MOD FÆLLES TARGET, 

FÆLLES KRITERIER. 

Så snart begge hundene ufortrødent dyttede på targetsticken 

uden at bekymre sig om hvad den anden hund gjorde – 

ganske ofte traf det sig at de dyttede samtidigt – var det på 

tide at indsnævre kriterierne. Nu talte kun fælles dyt. Så den 

som var hurtigst på targeten (oftest Soya) måtte være udholdende 

og fortsætte med at dytte til Misty også havde sin 

snude på target. Klik for to snuder mod target og så godbid 

til begge hunde.

TRIN 3: SNUDE MOD SNUDE UDEN TARGET, 

INDIVIDUELLE KRITERIER. 

Næste trin var targetoverføring – at gå fra »dyt på target« til 

»dyt på snude«. Hver hund havde jo fået et antal belønninger 

for at dytte på targetsticken når den befandt sig ved den anden 

hunds snude, så midt i et træningspas tog jeg helt enkelt targeten 

væk og håbede på at hundene tilfældigvis ville sigte på 

hinandens snude i stedet. Klik for første forsøg! I løbet af nogle 

træningspas vekslede jeg så på slump mellem target og ingen 

target. 

Når der ikke var nogen target at sigte på, gik jeg tilbage til individuelle 

kriterier: Dyt i retning mod den andens snude blev 

belønnet, også selvom modparten ikke rigtigt var med på 

noderne. 

TRIN 4: SNUDE MOD SNUDE UDEN TARGET: 

FÆLLES KRITERIUM. 

Til sidst indsnævrede jeg kriterierne igen så kun fælles dyt talte. 

Kriteriet var altså at begge hunde skulle dytte på hinandens 

snude samtidigt. 

INDLÆRE KYS MED STRATEGIEN 

»PASSIV BLIVER AKTIV« 

Soya blev hurtig en udholdende »kysser«, og hans ihærdighed 

har været brugbar til at introducere nye hunde i kysse-adfærden. 

Tizla, flokkens ungdom, fik sin første kys-lektion da hun 

var omkring 10 mdr. Min plan var at give begge hunde klik og 

godbidder for scenariet »Soyas snude rettet mod Tizlas ansigt«. 

Det fungerede ikke videre godt...Første fem klik-og-godbid gik 

fint, men derefter drejede Tizla ørerne lige ud til siden og 

begyndte at løfte læberne. Soyas snude mod hendes ansigt var 

helt klart mere end hun rigtigt kunne klare særligt i en arbejdssituation 

med godbidder i nærheden. 

Så vi afbrød, arbejdede mere med at træne og spise godbidder 

tæt på andre hunde, og genoptog træningen igen nogle 

måneder senere. Denne gang fungerede det fint, efter 3-4 klik 

45

for »Soyas snude rettet mod Tizlas ansigt« begyndte hun at se 

på ham direkte efter hver godbid (antageligt for at se hvad han 

havde gang i...) og straks blev det muligt at klikke for fælles dyt. 

Kys! 

Tizla generaliserede hurtigt til også at gælde Misty, og desuden 

har både Tizla og Soya trænet kys på flere andre hunde som 

igen har hjulpet til med at sprede adfærden videre. Så nu er 

det blevet en rigtig kysse-kæde. Smitsomt! 

STIMULUSKONTROL 

Når du har fået en fin kysse-adfærd frem og sat signal på det, 

anbefaler jeg fuldstændig stimuluskontrol, dvs at du lærer din 

hund at kys kun betaler sig efter signal fra dig. Jeg vil ikke have 

at min hund tilbyder adfærden »kys« uden at jeg har bedt den 

om det, frem for alt ikke sammen med andre hunde som 

endnu ikke blevet introduceret til kysseri. Det er af hensyn til 

begge hunde: 

Den modtagende hund kan opleve det som vældig ubehageligt 

pludseligt at få en anden hunds snude ind i ansigtet, særligt 

hvis den ikke får nogen betaling for det. 

Den kyssende hund kan komme ud for noget ubehageligt hvis 

den ukontrolleret tester at kysse på hunde i nærheden (eftersom 

det jo ikke er sikkert at »modtageren« sætter pris på tiltaget) 

46 

Så da mine hunde var dygtige til at kysse spontant, så jeg 

kunne regne med at de ville tilbyde adfærden igen direkte 

efter hver belønning, introducerede jeg signalet for »Kys« og 

holdt op med at belønne spontane kysse-forsøg. At afvente og 

ikke forsøge at kysse uden signal, belønnes sommetider af kyssignalet, 

sommetider direkte med en godbid. Kys belønnes kun 

efter signal. Så nu for tiden , når jeg introducerer nye hunde i 

»kysse-kæden« herefter med strategien »passiv bliver aktiv«, så 

kysser den aktive hund altså kun på signal (nybegynderhunden 

får signalet »med i købet« fra begyndelsen). 

AFSLUTNINGSVIS 

Kys-træningen indeholder dobbelte udfordringer til dig som 

træner: 

E Den sociale situation: Eftersom hundene arbejder så tæt 

sammen, skal du være observant på deres indbyrdes 

sprog. Gør det forsigtigt så du ikke udsætter hundene for 

for vanskelige situationer. 

E En træner, to hunde: Eftersom du træner to hunde samtidigt, 

er du nødt til at holde rede på kriterier, timing og 

belønninger »dubbelt upp«. Kør korte intensive pas med 

fuldt fokus – øvelse giver færdigheder! 

Held og lykke med træningen! Q 

Eva Bertilsson driver Carpe Momentum sammen 

med Emelie Johnson Vegh 

Hjemmeside: www.carpemomentum.nu

Dina Doctermann 

Tlf: 28 43 51 79 

Epost: dina@canis.dk 

Web: www.canis.dk/holbaek 

Vores målsætning er glade og lydige hunde – og ikke 

mindst kompetente hundeejere som ved hvordan de 

skal træne deres hund på en effektiv måde. Efter et 

kursus skal du være i stand til at løse nye træningsudfordringer 

på egen hånd. 

Canis Hundeskole benytter en træningsmetode som 

kaldes »klikkertræning« på alle vore kurser. Med 

klikkertræning kan du lære din hund hvad som helst - 

både hverdagslydighed, konkurrencelydighed, agility, 

brugshundeøvelser, cirkuskunster og meget mere. 

www.canishundeskole.dk 

Nina Krüger 

Tlf: 60 66 09 65 

Epost: nina@canis.dk 

Web: www.canis.dk/arhus 

Bedst Bedst Bedst til til 

klikkertræning! 



Hos os møder du højt kvalificerede instruktører som 

virkelig kan klikkertræning. 

Canis Hundeskole har små grupper på alle kurser. Som 

elev er du dermed sikret at instruktøren har tid til at 

give individuelt tilpasset vejledning til hver enkelt 

hund og ejer. 

Og ikke mindst er vi kendt for at have verdens 

FLINKESTE instruktører – det skal være hyggeligt at gå 

på kursus hos os! 

Morten Egtvedt & Cecilie Køste 

Hovedinstruktører

Kong Tails 

fra 129 ,- 

In FOCUS Need for Speed DVD 

298,- 

Furminator 

fra 299,- 

Lille markør 

19,- 

B-PostAbonnement 

www.canis.dk - alt til hunden! 

I Canis` netbutik finder du et stort udvalg af hundebøger og 

hundeudstyr. Hurtig levering, portofri levering ved køb for over kr. 1000,- 

Velkommen til en hyggelig nethandel! 

Control Unleashed: 4-DVD Set 

649,- 

Tipsee Target 

399,- 

Canis-teltet 

1 890,- 

IonCare luftrenser 

649,- 

www.canis.dk 

– vi forandrer hundeverden! 

Returadresse: 


Vestre Rosten 78 

7075 Tiller 

NORGE 

In FOCUS Beginning Obstacle Skills DVD 

298,- 

FURminator tørshampoo og balsam 

139,- 

Kegle 15 cm 

59,- 

Rundering i teori og praksis 

359,

Canis – vi forandrer hundeverden!

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?