Den boligsociale helhedsplan for Skovvejen - ByLivKolding

Indledning .................................................................................................. 2
Kapitel 1. Karakteristik af boligafdelingen Skovvejen i Boligselskabet
Kolding ....................................................................................................... 5
Kapitel 2. Problemstillingerne i Skovvejen ............................................... 14
Kapitel 3. Visioner, interessentanalyse og milepælsplan .......................... 20
Kapitel 4. Ressourcer og potentialer i Skovvejen ..................................... 23
Kapitel 5. Den boligsociale indsats ........................................................... 26
Indsatsområde 1 – Tryghed i boligområdet ................................................................. 28
indsatsområde 2 – Fællesskab og forståelse ................................................................ 34
Indsatsområde 3 - Juniorpædagoger .......................................................................... 36
Indsatsområde 4 – Opkvalificering af beboerdemokratiet .............................................. 38
Indsatsområde 5 – Image og branding ....................................................................... 40
Indsatsområde 6 – Børn og unge ............................................................................... 42
Indsatsområde 7 – Skovvejen i job ............................................................................ 47
Indsatsområde 8 – Opsøgende arbejde i Skovvejen ..................................................... 52
Indsatsområde 9 – Sport på tværs ............................................................................ 56
Indsatsområde 10 – Fælleshus i Skovvejen ................................................................. 58
Indsatsområde 11 – Helhedsplanens integration i afdelingens daglige drift ..................... 60
Kapitel 6. Helhedsplanens organisation ................................................... 62
Kapitel 7. Økonomi ................................................................................... 66
Kapitel 8. Evaluering ................................................................................ 67

Indledning
Boligselskabet Koldings afdeling 2; Skovvejen består af Skovvejen 2-84 og Lærkevej 21-57, og
afdelingen har 475 lejemål 1 , hvoraf de 84 lejemål er ungdomsboliger.
Boligselskabet Koldings afdeling 2 – Skovvejen
Boligafdelingen har netop været igennem en stor fysisk renovering af opgange, facader og de
omkringliggende fællesarealer, og afdelingens bygninger og omgivelser fremstår i dag rigtig flot
rent fysisk. Der er dog utvivlsomt brug for en række boligsociale tiltag som supplement til denne
fysiske renovering, da afdelingen har nogle massive sociale udfordringer, der skal tages hånd
om, så den kan komme til at fungere bedre frem for at blive en regulær ghetto 2 , som afdelingen
desværre er på vej imod.
Skovvejen og boligområdet omkring afdelingen plages af uro, hærværk, indbrudsforsøg, ildspåsættelser,
chikane af beboere mm. Der er utallige eksempler på, at der er blevet smadret ruder i
både lejligheder og daginstitutioner på området, der er i flere tilfælde blevet sat ild til affaldscon-
1
Der er uoverensstemmelse mellem Boligkontoret Danmarks og Danmarks Statistiks opgørelser over antallet af husstande.
Boligkontoret Danmark har opgjort antallet af husstande til 475, mens Danmarks Statistik har opgjort antallet til 455.
2 Ved ordet ’ghetto’ forstås her den sande og den frivillige ghetto. Den sande ghetto er den, hvorfra beboerne ikke har
muligheden for at flytte andre steder hen, mens den frivillige ghetto er den, hvor beboerne kan flytte, men hvor afdelingen
er så dårligt stillet, at den betegnes som en ghetto ud fra parametre som beboersammensætning, fysik mv. jf. Bauman,
Zygmunt (2002): ”Fællesskaber”, Hans Reitzels forlag (s. 10-88, 120-125)
2

tainere, ligesom der gentagne gange har været indbrud i lejligheder, hvor døren er blevet sparket
ind.
Mange beboere føler sig direkte utrygge ved at færdes i og omkring afdelingen, og der er flere
eksempler på, at beboere er blevet truet på livet efter at have påtalt hærværk begået af grupper
af unge mennesker i området. Derudover har det i ungdomsboligerne i afdelingen været nødvendigt
at sætte panserglas i den øverste del af døren, mens den nederste del af døren er i stål.
Oprindeligt var det tænkt som glasdøre, som vi kender det fra parcelhuse, men det betød hurtigt
smadrede døre i boligerne. Det er derfor en ubetinget nødvendighed, at der sættes ind over for
de problemstillinger, der ligger til grund for denne kedelige situation, og at der opstartes længerevarende
indsatser, som kan dæmme op for denne udvikling på langt sigt, så situationen i afdelingen
ikke bliver værre. En langsigtet indsats skal hjælpe til at styrke afdelingen socialt således,
at den sociale indsats og nyrenoveringen tilsammen fordrer en god attraktiv almen boligafdeling.
I afdelingen bor mange udenfor arbejdsmarkedet, mange beboere med anden etnisk baggrund
end dansk, der er dårligt integreret, mange med lave indkomster eller på indkomsterstattende
ydelser, mange enlige og mange førtidspensionister. Samtidig har afdelingen en høj fraflytningsprocent
og særlig fraflytningen fra afdelingens ungdomsboliger har de sidste år været massiv,
bl.a. grundet utryghed og uheldige episoder i afdelingen. Afdelingen har derfor set sig nødsaget
til, i den kommende tid at sætte videoovervågning op på ungdomsboligerne for at dæmme op for
den massive bølge af kriminalitet omkring ungdomsboligerne i afdelingen.
Når der ses på afdelingen som helhed, kan den betragtes som det, Programbestyrelsen i ”Fra
udsat boligområde til hel bydel – sammenfatning november 2008” kalder for et udsat boligområde.
Et udsat boligområde er efter deres definition et boligområde som ”… præges af lave indkomster,
lav arbejdsmarkedstilknytning og en social udelukkelse fra det omgivende samfund,
som fører vidtrækkende konsekvenser med sig.” (s. 11). Skovvejen i Kolding er et udsat boligområde
set ud fra denne definition.
Boligafdelingen Skovvejen er en af de sidste tunge boligafdelinger i Kolding Kommune, der
mangler at deltage aktivt i det boligsociale arbejde. Med denne helhedsplan bliver Skovvejen en
del af det gode samarbejde, kommunen og de øvrige udsatte almene boligområder i Kolding har
opstartet. Områdesekretariatet i Kolding er et samarbejde mellem AABs afdelinger Skovparken
og Brændkjær samt Lejerbos afdelinger Fjordparken og Munkebo. Skovvejen bliver med denne
helhedsplan og tillægsansøgningen for områdesekretariatet den sidste og vigtige del af områdesekretariatet
i Kolding. Skovvejens deltagelse i det boligsociale samarbejde i områdesekretariatet
er desuden en nødvendighed, da afdelingen i dag har nogle store sociale problemer, der i høj
grad kræver en fælles indsats og en koordinering af arbejdet med kommunen og de øvrige boligområder.
Dette skyldes blandt andet Skovvejens placering i Kolding, hvor Skovparken (AAB)
er nærmeste nabo, og de problemer, der er i Skovparken, strækker sig ud over afdelingen og ind
i Skovvejen og vice versa. Det er derfor hensigten, at denne helhedsplan for Skovvejen samarbejder
med de øvrige helhedsplaner og deres organisationer i Kolding Kommune, og indsatserne
i denne helhedsplan for Skovvejen vil derfor understøtte de allerede planlagte aktiviteter i det
boligsociale samarbejde i Kolding Kommune.
3

Denne boligsociale helhedsplan strækker sig over en periode på fem år, med start ved projektlederens
ansættelse. Opstarten af helhedsplanen er planlagt til efteråret 2010, og helhedsplanen
løber derfor med en femårig periode til efteråret 2015. Helhedsplanens år 1 er derfor 2010-2011
mens helhedsplanens år fem er 2014-2015.
4

Kapitel 1. Karakteristik af boligafdelingen Skovvejen i Boligselskabet
Kolding
Bygningsmassen
Boligselskabet Koldings afdeling 2 består af Skovvejen 2-84 og Lærkevej 21-57, i alt 475 lejemål,
hvoraf de 84 lejemål er ungdomsboliger. Afdelingens boligafsnit består af etagebyggeri
(primært i tre plan), og bygningerne er opført i flere etaper: Familieboligerne er opført i to omgange
– 1972 og 1982-85 – og ungdomsboligerne på Lærkevej er opført i 1989. I 1997 blev der
desuden opført en ekstra etage på fire af boligblokkene.
Afdelingens lejemål er fordelt på 21 etværelses familieboliger, 256 toværelses familieboliger, 92
treværelses familieboliger, 18 fireværelses familieboliger, 3 femværelses familieboliger samt 71
etværelses ungdomsboliger og 13 toværelses ungdomsboliger.
I området omkring boligblokkene ligger grønne fællesarealer, bl.a. med grillpladser, og mellem
boligblokkene ligger store asfalterede arealer med parkeringspladser til brug for afdelingens beboere.
Derudover har afdelingen to grønne ubenyttede pladser med græs, en nyrenoveret legeplads,
et fællesvaskeri, ejendomsmesterkontorer og mødelokaler samt små aktivitetslokaler.
I bilag 5, faneblad 6 er vedlagt billeder af afdelingen.
Fysisk renovering
Skovvejen undergik fra maj 2006 til maj 2008
en gennemgribende fysisk renovering til en pris
på ca. 80 millioner kr.
Renoveringen omfattede en isolering og istandsættelse
af boligblokkenes facader og gavle,
udskiftning af vinduer og nye nedløbsrør i stål.
Der blev lavet nye indgangspartier i blokkene,
og ved samme lejlighed blev der etableret dørtelefoner.
11 klubværelser blev nedlagt og lavet
om til toværelses ungdomsboliger. Samtlige
ungdomsboliger fik etableret terrasser med fliser,
ligesom der blev isat terrassedøre. I nogle
boligblokke blev der bygget glasskydepartier på
altanerne, børnehaverne i afdelingen blev renoveret,
og der blev etableret miljøhuse. Afdelingens
grønne områder blev forbedret, herunder
dræning af græsplæner, og der blev etableret
grillpladser. Der blev ligeledes etableret fortove
på området, ligesom parkeringsområderne blev
asfalteret, og der blev opsat nye gadelamper.
5

Der er på nuværende tidspunkt en forskønnelsesproces i gang i afdelingen med henblik på at
gøre fællesområder og opgange endnu mere indbydende.
Ydermere er der i afdelingen blevet gennemført flere kriminalpræventive tiltag. På fællesarealerne
afspejler valget af beplantning, at der skal være gode oversigtsforhold – dette ses eksempelvis
i måden hvorpå buske beskæres, således at de ikke bliver så høje, at det er utrygt at færdes
der. Derudover er det nødvendigt at etablere videoovervågning ved ungdomsboligerne på Lærkevej
23-57 (30 lejemål), hvilket er igangsat.
Beboersammensætning i afdelingen
Boligafdelingen Skovvejen er kendetegnet ved at have mange unge beboere – beboere i alderen
18-35 år udgør således 40,7 % af beboerne. Omkring 14 % af afdelingens beboere er børn og
unge, og 57,1 % af disse har kun én forsøger. En stor del af afdelingens beboere har endvidere
anden etnisk baggrund end dansk (38,7 %).
Mange af afdelingens beboere er uden tilknytning til arbejdsmarkedet – arbejdsstyrken udgør
kun omkring halvdelen af beboerne over 15 år. Der er desuden en stor gruppe af pensionister i
afdelingen (22 %), og 51 % af denne gruppe er førtidspensionister. Herudover er der i afdelingen
en stor gruppe af beboere, der modtager midlertidige indkomsterstattende ydelser.
Boligafdelingen Skovvejen er endvidere præget af et højt antal fraflytninger. I regnskabsåret
2008/2009 var fraflytningsprocenten for afdelingens familieboliger således 21 %, mens fraflytningsprocenten
for ungdomsboligerne var så høj som 71 %.
I det følgende redegøres mere fyldestgørende for beboersammensætningen i Skovvejen. Analysen
vil ske på baggrund af de nyeste KÅS-tal fra Danmarks Statistik fra januar 2009, men der vil
ligeledes blive trukket på tallene fra 2008, såfremt der er sket markante ændringer, der gør en
sammenligning relevant.
6

Beboernes aldersfordeling
Procent
Aldersfordeling i Skovvejen ift. Kolding Kommune pr.
1.1.2009
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år
65 år og
ældre
Skovvejen 7,1 6,8 22,8 17,9 19,9 14,3 11,2
Kolding Kommune 8,9 14,2 8,4 12,4 22,0 19,0 15,1
Figur 1.1. Aldersfordeling i hhv. Skovvejen og Kolding Kommune (KÅS-tal, 2009, tabel 1)
Skovvejens beboere udgøres først og fremmest af unge i alderen 18-24 år, idet næsten en fjerdedel
af boligområdets beboere aldersmæssigt befinder sig i denne gruppe (22,8 %). Der er ligeledes
en stor andel af beboere i aldersgrupperne 25-34 (17,9 %) og 35-49 år (19,9 %).
Som det fremgår af figur 1.1, adskiller aldersfordelingen blandt beboerne i boligafdelingen Skovvejen
sig væsentligt fra Kolding Kommune. Der er i boligområdet markant flere i aldersgruppen
18-24 år end i kommunen, og også aldersgruppen 25-34 år er procentvis noget højere i boligområdet
end i Kolding Kommune. Årsagen til dette skal primært findes i, at knap 20 % af boligerne
i afdelingen er ungdomsboliger. Til gengæld er der procentvis færre børn og unge i aldersgrupperne
0-6 og 7-17 år i afdelingen end i Kolding Kommune samlet set, og også andelen af beboere
over 50 år er en del lavere i boligområdet end i kommunen.
Overordnet set er aldersfordelingen i boligområdet dermed temmelig skævvredet set i forhold til
Kolding Kommune, idet der i boligområdet er en overvægt af beboere i alderen 18-34 år, mens
der er relativt få børn og ældre beboere.
Eneforsørgere
På trods af at boligområdet, som det fremgår af figur 1.1, ikke har så stor en andel af børn og
unge, som det er tilfældet for Kolding Kommune, har det stadig relevans at undersøge hvor stor
en andel af disse, der forsørges af henholdsvis én og to forsørgere. Det skyldes, at en høj andel
af børn og unge med én forsørger ofte kan ses som én af flere indikationer på, at et områdes
beboere ikke er så ressourcestærke.
7

Procent
90,0
80,0
70,0
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Figur 1.2. Børn fordelt efter antal forsørgere i hhv. Skovvejen og Kolding Kommune (KÅS-tal 2009, tabel 3)
Som det fremgår af figur 1.2, har hele 57,1 % af børnene i boligafdelingen Skovvejen kun én
forsørger, mens 39,8 % børnene har to forsørgere. Til sammenligning har Kolding Kommune en
fordeling med 16,9 % børn med enlige forsørgere og 81,6 % med to forsørgere.
Boligafdelingen Skovvejen er dermed karakteriseret ved at have over tre gange så mange børn
med enlige forsørgere, som det er tilfældet i Kolding Kommune.
Ser man på tallene for 2008 fremgår det, at der er sket en kedelig udvikling i Skovvejen, idet
antallet af børn med kun én forsørger er steget fra 37,4 % i 2008 til 57,1 % i 2009, hvilket er en
stigning på 19,7 %. Til sammenligning er antallet af børn med én forsørger kun steget med 0,3
% i hele Kommunen.
Indvandrere og efterkommere
39%
Børn fordelt efter antal forsørgere pr. 1.1.2009
Én forsørger To forsørgere
Ikke-hjemmeboende
børn under 18 år
Skovvejen 57,1 39,8 3,1
Kolding Kommune 16,9 81,6 1,5
Skovvejen
61%
Øvrige beboere
Indvandrere og
efterkommere
Kolding Kommune
Figur 1.3. Indvandrere og efterkommere i hhv. Skovvejen og Kolding Kommune (KÅS-tal 2009, tabel 6)
9%
91%
Øvrige beboere
Indvandrere og
efterkommere
8

Af figur 1.3 ovenfor fremgår det, at boligafdelingen Skovvejen procentvis har markant flere beboere,
der er indvandrere eller efterkommere, end det er tilfældet i Kolding Kommune. I boligområdet
er 38,7 % af beboerne således indvandrere eller efterkommere, hvorimod kun 8,6 % af
Kolding Kommunes beboere er indvandrere eller efterkommere. Dermed er boligområdet væsentligt
overrepræsenteret hvad angår indvandrere og efterkommere set i relation til Kolding
Kommune.
Sammenlignet med KÅS-tallene for 2008 er der sket en lille stigning af indvandrere og efterkommere
i boligområdet med knap 3 %, mens der i Kommunen har været en stigning på knap 1
%. Ser man dog på antallet af husstande i Skovvejen med indvandrere/efterkommere er tallet
uændret fra 2008 til 2009.
Arbejdsstyrken/arbejdsstilling
Procent
Personer over 15 år fordelt efter arbejdsstilling pr. 1.1.2008
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Selvstæn
dige og
medarb.
Ægtefæll
er
Lønm.
høj/mel.
niveau
Lønm.
grundniv
eau
Øvrige
lønmodt.
Arbejdslø
se
Figur 1.4. Personer over 15 år fordelt efter arbejdsstilling (KÅS-tal 2009, tabel 7)
Arbejdsst
yrken i alt
Pensionis
ter
Øvrige
uden for
erhverv
Skovvejen 0,3 5,3 19,2 25 1,5 51,4 25 23,6
Kolding Kommune 4 20,7 25,9 16,6 0,8 68 24,3 7,7
Som det fremgår af figur 1.4, er arbejdsstyrken procentvis langt mindre i afdelingen, end det er
tilfældet i Kolding Kommune. I boligområdet udgør arbejdsstyrken således kun 51,4 %, mens
den for Kolding Kommune udgør 68 %.
Den mest markante forskel mellem lønmodtagerne i boligområdet og Kolding Kommune er andelen
af lønmodtagere på højt eller mellem niveau. I boligområdet er denne andel betydeligt mindre
end i Kolding Kommune, idet denne gruppe i Kommunen udgør 20,7 %, mens andelen for
boligområdet kun udgør 5,3 %. Beboernes lønniveau kan give en indikation af deres ressourcer –
ikke blot økonomisk, men også socialt og kulturelt. Dette kan dermed være med til at give et
9

praj om, hvorvidt beboerne har det overskud, der skal til for blandt andet at yde en indsats i
forhold til at få en boligafdeling til at fungere bedre socialt.
Der er desuden færre selvstændige og medarbejdende ægtefæller i boligområdet (

en stor gruppe af førtidspensionister. Førtidspensionisterne udgør 51 % af pensionisterne i Skovvejen,
hvilket er mere end dobbelt så mange som andelen af førtidspensionister i Kolding Kommune.
Den store andel af førtidspensionister indikerer, at der blandt pensionisterne er tale om
en forholdsvis stor gruppe af beboere, der sandsynligvis er relativt ressourcesvage.
I forhold til KÅS-tallene fra 2008 (Pensionister pr.1. 1. 2007) er det desuden værd at nævne, at
antallet af førtidspensionister i boligområdet er steget med 7,8 % i 2008, mens antallet i Kommunen
kun er steget med 0,1 %.
Indkomsterstattende ydelser
Procent
Personer på 18 år og derover, der modtager indkomsterstattende
ydelser pr. 1.1.2008
70,0
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Arbejdsløsh
edsdagpeng
e
Figur 1.6. Personer på 18 år og derover, der modtager indkomsterstattende ydelser i hhv. Skovvejen og Kolding
Kommune (KÅS-tal 2009, tabel 11)
Øvrige
dagpenge
Kontanthjæl
p
Revalidering
s- og
aktiveringsy
delser
Antal
modtagere
af
midlertidige
ydelser
Antal
modtagere
af varige
ydelser
Skovvejen 11,9 12,7 22,7 6,1 53,5 46,5
Kolding Kommune 8,9 25,0 5,6 2,8 42,2 57,8
Generelt set er der i boligafdelingen Skovvejen en større andel af modtagere af midlertidige
ydelser end i Kolding Kommune. Boligområdet har således procentvis flere modtagere af arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp samt revaliderings- og aktiveringsydelser end det er tilfældet
for Kolding Kommune generelt. Særligt gruppen af kontanthjælpsmodtagere er overrepræsenteret
i boligområdet, hvor mere end hver femte af personerne, der modtager indkomsterstattende
ydelser, modtager kontanthjælp. Til sammenligning er andelen af kontanthjælpsmodtagere
blandt kommunens modtagere af indkomsterstattende ydelser kun
5,6 %. I modsætning til dette er Kolding Kommune dog overrepræsenteret hvad angår personer,
der modtager ’øvrige dagpenge’ (sygedagpenge og barselsdagpenge). Her er andelen for
Kommunen 25 %, mens den for boligområdet er 12,7 %.
Sammenlignet med tidligere KÅS-tal for 2007 er der ikke tale om nogen markante stigninger i
andelen af personer, der modtager indkomsterstattende ydelser. Dog må det formodes, at andelen
generelt set er steget på grund af den finansielle krise, der har skabt en generel stigning i
arbejdsløsheden i Danmark.
11

Udlejningssituationen i Skovvejen
Udover den skæve beboersammensætning har afdelingens udlejningssituation det også vanskeligt,
og afdelingen døjer med en relativt høj fraflytningsprocent. Afdelingen består i dag af 475
husstande fordelt på både familieboliger og ungdomsboliger, hvoraf ungdomsboligerne udgør ca.
1/5 af husstandene (84 lejemål) 3 .
Antal lejemål
0
2005/06 2006/07 2007/08 2008/09
Familieboliger 94 91 73 81
Ungdomsboliger 56 59 58 60
Fraflytninger i alt 150 150 131 141
Figur 1.7. Antal fraflytninger i Skovvejen
Procent
Figur 1.8 Fraflytningsprocenter for Skovvejen
3 I forbindelse med renoveringen af Skovvejen blev 11 klubværelser i afdelingen nedlagt og lavet om til toværelses ung-
domsboliger.
160
140
120
100
80
60
40
20
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Antal fraflytninger i Skovvejen
Fraflytningsprocenter for Skovvejen
2005/06 2006/07 2007/08 2008/09
Ungdomsboligerne 67 70 69 71
Familieboligerne 24 23 19 21
Fraflytning i alt 32 32 28 30
12

Som det fremgår af figur 1.7 og 1.8 er antallet af fraflytninger i boligafdelingen Skovvejen relativt
højt og har været det gennem flere år. I regnskabsåret 2008/09 var fraflytningsprocenten
for familieboligerne således 21 %, mens fraflytningsprocenten for ungdomsboligerne var så høj
som 71 %. Det giver en samlet fraflytningsprocent på 30 %.
Udlejningssituationen for familieboligerne blev fra 2005 til 2008 lidt bedre, idet der skete færre
fraflytninger. En årsag til dette er efter al sandsynlighed, at det blev lidt mere attraktivt at bo i
afdelingen, efter den blev renoveret – men antallet af fraflytninger steg dog en anelse i regnskabsåret
2008/09. I modsætning til tilfældet med familieboligerne så ser antallet af fraflytninger
fra ungdomsboligerne dog ikke ud til at være blevet væsentligt mindre efter renoveringen af
afdelingen. Der er et alarmerende højt fraflytningstal, hvilket hænger sammen med massive
problemer i den del af afdelingen. Dette kan dog hænge sammen med at der for ungdomsboliger
generelt set er en større udskiftning af beboere, og samtidig skal det bemærkes, at ungdomsboligerne
ikke er renoveret som den øvrige bygningsmasse.
Opsamling
Samlet set er beboersammensætningen i Skovvejen kendetegnet ved at være meget skæv i forhold
til Kommunen som helhed, og afdelingen har det socialt vanskeligt og har behov for hjælp
til sine problemer.
Sammenlignes tallene fra 2008 med dem fra 2009 for en række faktorer, såsom antallet af børn
med enlige forsørgere, antallet af indvandrere/efterkommere, antallet af beboere på kontanthjælp
og fraflytningsprocenten for afdelingen, ser det desuden ud til, at beboersammensætningen
i Skovvejen er i en negativ udvikling.
13

Kapitel 2. Problemstillingerne i Skovvejen
I nedenstående afsnit opridses de problemer, der er særligt fremtrædende i Skovvejen, og som
den boligsociale indsats tager udgangspunkt i. Der henvises løbende til dokumentationen, der er
samlet i bilag 5, faneblad 6.
Afdelingens børn og unge mangler væresteder og aktiviteter
Mere end en tredjedel af Skovvejens beboere udgøres af børn og unge – og aldersgruppen 18-
24-årige udgør alene over 20 % af beboerne. Mange af disse børn og unge benytter ikke de
etablerede klub- og fritidstilbud, og det betyder, at de tilbringer en meget stor del af deres fritid
rundt omkring i afdelingen. Samtidig er det vurderingen, at en gruppe af de ældste unge bruger
meget af deres fritid i afdelingen, og flere i denne gruppe er udenfor uddannelse og arbejdsmarkedet.
Det fører i mange tilfælde til uhensigtsmæssig adfærd som hærværk på de nyrenoverede
facader og smadrede vinduer i afdelingens børneinstitutioner og øvrige lejemål, graffiti og kriminalitet
i form af blandt andet indbrud. Der er flere eksempler på dette, hvilket der også er skrevet
om i medierne (jf. dokumentation i bilag 5, faneblad 6).
Der er derfor brug for aktiviteter og tilbud, som de unge kan bruge deres tid på, når de ikke er i
skole, og for de lidt ældre unges vedkommende måske på arbejde. Særligt i sommerferieperioden
er der brug for aktiviteter i afdelingen til de yngre aldersgrupper, da mange af afdelingens
børn og unge ikke har mulighed for at gøre brug af de kommunale tilbud om sommerferieaktiviteter.
For de ældste unge er der behov for et bedre netværk omkring dem, således at de integreres
i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Endvidere er der behov for tiltag for denne
gruppe om eftermiddagen og aftenen.
Opgange og kælderlokaler bruges som opholdssteder
Som en konsekvens af de manglende aktiviteter i afdelingen – og sandsynligvis også som følge
af manglende opdragelse og opsyn fra forældre – er der opstået en tendens til, at de unge bruger
opgange som samlings- og opholdssteder, ligesom der urineres i opgange eller at disse bruges
til hashrygning. Dette er til gene for de øvrige beboere og skaber utryghed, ligesom det fysiske
miljø bliver behandlet forkert som følge af en manglende ejerskabsfølelse til afdelingens
bygninger og udenomsarealer. Det er ærgerligt taget i betragtning af, at afdelingen netop er
blevet renoveret.
Flere tilfælde af hærværk og ildspåsættelser
Der er i afdelingen gentagne eksempler på hærværk og ildspåsættelser. Disse omfatter bl.a.
flere tilfælde af indbrud, adskillige tilfælde af smadrede vinduer i lejligheder og i en børnehave i
afdelingen, graffiti på murværket, smadrede tegl på en husgavl, gentagne tilfælde af flaskeknusninger
der medfører et hav af glasskår i området, urinering i opgange, afbrænding af reklamer i
en opgang, afbrænding af scooter og flere tilfælde af afbrændte affaldscontainere (jf. dokumentation
i bilag 5, faneblad 6). Hærværket medfører dels, at det bliver utrygt for de øvrige beboere
at færdes i afdelingen og dels, at den sociale kapital og fællesskabsfølelsen i afdelingen forringes.
Hærværket skyldes i høj grad en mangel på ejerskabsfølelse i afdelingen og sandsynligvis
kedsomhed og en reel mangel på konstruktive aktiviteter blandt afdelingens og områdets unge
beboere, men det er også vurderingen, at den manglende inddragelse og anerkendelse af de
14

unge gør at de kender sig og føler sig til overs. Det er derfor vigtigt at iværksætte en indsats på
dette område – herunder alternative aktiviteter til det de unge laver i dag, ligesom det er nødvendigt
at inddrage forældrene, hvis problemerne skal løses.
Utryghed blandt afdelingens beboere
Der er i afdelingen en generel utryghed blandt beboerne som følge af, at grupper af unge tager
ophold i og omkring afdelingen. Derudover har de unges måde at færdes på i afdelingen ændret
karakter, og grænserne for hvad man kan tillade sig på afdelingens arealer er rykket i den forkerte
retning. Nogle af de unges ofte selvcentrerede adfærd virker direkte truende på de andre
beboere, og der er ikke længere tradition for, at de voksne irettesætter de unges opførsel –
sandsynligvis af frygt for konsekvenserne. Der har i den henseende været en episode, hvor en
lejer, der har prøvet at foto-dokumentere, når de unge har udøvet hærværk, er blevet chikaneret
gentagne gange (jf. dokumentation i bilag 5, faneblad 6). Herudover har et overfald på en
92-årig beboer, der blev slået ned og røvet i en cykelkælder betydet, at utrygheden er øget
yderligere. Dette medfører, at beboerne kun i mindre grad benytter fællesarealerne om aftenen.
Endelig er der et eksempel på, at en beboer som en direkte konsekvens af indbrud og flere tilfælde
af chikane har opsagt sit lejemål, og denne udvikling er ganske enkelt helt uacceptabel.
Problemer omkring ungdomsboligerne
Omkring ungdomsboligerne på Lærkevej er der særligt store problemer med hærværk, chikane
af beboerne og indbrud. Flere beboere har klaget over, at en gruppe af unge med anden etnisk
baggrund går og laver hærværk; sætter ild til affaldscontainere, smider pizzabakker og andet
affald ved boligerne, og i øvrigt ofte opholder sig der på trods af, at de ikke bor i ungdomsboligerne.
Beboerne bliver ligeledes ofte mødt af tilråb, ligesom deres reklamer og post fjernes fra
postkasserne og smides tilfældigt i området. Der har desuden været flere tilfælde af indbrud i
boligerne, belejring af tomme boliger og ildspåsættelser af affaldscontainere kun 10 meter fra
det nærmeste lejemål. Dertil kommer flere episoder med vold og stoffer. Og endelig er det i et
enkelt tilfælde nået så vidt, at en beboer i en af ungdomsboligerne har opsagt sit lejemål som en
direkte konsekvens af indbrud og flere tilfælde af chikaner. Beboere i ungdomsboligerne har selv
taget initiativ og har afholdt et møde omkring den manglende tryghed i området, men det er helt
afgørende, at der bliver gjort noget for at forbedre trygheden blandt beboerne i ungdomsboligerne,
da konsekvensen i yderste tilfælde ellers bliver, at boligerne ikke kan lejes ud, fordi folk ikke
tør bo der.
Udfordringerne med unge skal også ses i et uddannelsesmæssigt perspektiv. Der bor i alt 161
unge i alderen 18-24 år, men der er kun 107 i uddannelse i afdelingen. Sammen med kommunen
skal vi kortlægge, hvordan vi hjælper den resterende gruppe, og om gruppen består af unge
i arbejde eller unge, som har brug for hjælp til at komme i uddannelse eller arbejde. Det er på
baggrund af beboernes opfattelse vores antagelse, at en del af gruppen hverken er i uddannelse
eller i arbejde, hvorfor de vil være en af målgrupperne for denne helhedsplan.
Affald henkastes tilfældigt i afdelingen
Der er i afdelingen adskillige eksempler på, at affald henkastes mere eller mindre tilfældigt i opgange
og i området omkring bebyggelsen. Det har den konsekvens, at ejendomsmesteren og
hans team bruger mindst 20 timer om ugen på at rydde op og sortere affald – ressourcer der
med fordel kunne anvendes til andre formål i afdelingen. Samtidig virker denne lemfældige til-
15

gang til renholdning af afdelingen som en negativ spiral, der kun øger problemerne, idet incitamentet
til at passe på afdelingens fællesarealer mindskes. Den kedelige indstilling til renholdelse
af afdelingen er derfor medvirkende til, at beboerne ikke føler ejerskab til afdelingen, og det kan
være en indirekte medvirkende årsag til afdelingens høje fraflytningsprocent. Der er ikke samme
grobund for et sammenhold i afdelingen, som hvis alle ydede en indsats for at holde området
pænt og rent.
Manglende forældreansvar
Mange af de problemstillinger, der er i afdelingen, kan ses som et udslag af manglende ressourcer,
mangelfuld opdragelse og en deraf manglende positiv adfærd blandt afdelingens børn og
unge. Årsagerne til dette kan være mange, men en af hovedårsagerne er, at der mangler forældreengagement
i forhold til afdelingens børn og unge. På trods af gode hensigter i afdelingen har
det dog vist sig vanskeligt at engagere forældrene i forhold til deres børns aktiviteter i afdelingen.
Flere af de problemer der lige nu er i afdelingen kan muligvis mindskes og i bedste fald afhjælpes,
hvis de ressourcer, der er i og omkring afdelingen, forenes. Det kræver et samarbejde mellem
afdelingen, forældre, kommunen, SSP og de andre aktører, der inddrages i helhedsplanen
(jf. interessentanalysen, bilag 3, faneblad 4). Afdelingen tager gerne et medansvar for de børn
og unge, der bor i afdelingen, men det er vigtigt, at forældrene – i samarbejde med de øvrige
relevante aktører – inddrages i løsningen af problemstillingerne. Forældreansvaret er derfor et af
de punkter, der skal fokuseres på i helhedsplanen, for der er behov for en konstruktiv dialog
med forældregruppen i afdelingen, hvis de problemer, de unges adfærd medfører, skal afhjælpes.
Manglende rollemodeller
Skovvejens mange børn og unge mangler i høj grad nogle positive forbilleder, der kan fungere
som rollemodeller. Dette gælder både for aldersgruppen 5-13 år, samt de 14-17-årige. Disse
rollemodeller skal som gode eksempler på et alternativ til den småkriminelle løbebane, mange af
de unge bevæger sig imod, gå i front og være med til at inspirere til en mere positiv adfærd
blandt afdelingens yngre beboere og på den måde være med til at afhjælpe nogle af de massive
sociale problemer, der pt. plager afdelingen. En intern rollemodel kan på denne måde være med
til at give den pågældende et bedre selvværd samtidig med, at andre unge kan se, er der er muligheder
for fremtiden.
Mangel på frivillige
Der er i Skovvejen, ligesom det er tilfældet i mange andre almene boligafdelinger landet over,
problemer med at engagere folk til at deltage i beboerdemokratiet og i det frivillige arbejde i
afdelingen generelt. Det er formodningen, at afdelingen rummer beboere, der er i besiddelse af
høj kapital – det være sig bl.a. social og kulturel – men der bør opstartes en mere målrettet indsats
for at få disse beboere inddraget i det frivillige arbejde.
Som udgangspunkt kan det for mange af beboerne være begrænset, hvad de kender til beboerdemokratiet,
og det er derfor nødvendigt at øge fokus på information om beboerdemokratiet
som konstruktion. Det er svært at engagere nye beboere, ligesom det er svært at engagere beboere
med anden etnisk baggrund end dansk. Det er samtidig ofte særligt svært at engagere de
16

yngre voksne beboere til at deltage i beboerdemokratiet. Dette kan bunde i, at beboerdemokratiet
i sin nuværende form ikke er attraktiv for travle, unge beboere, og der må derfor i beboerdemokratiet
i langt højere grad end i dag åbnes op for muligheden for at deltage mere ad hoc og
i kortere perioder og projekter.
Endelig er det nødvendigt, at de frivillige og beboerdemokraterne, der skal være med til at føre
helhedsplanens indsatser ud i livet, uddannes til dette, så de udover det ejerskab de i dag har til
helhedsplanen, også har de nødvendige kompetencer til at køre planen. Derfor indeholder helhedsplanen
en indsats for at uddanne beboerdemokratiet til rollen som netværksdemokrat, ligesom
vi vil fokusere på at skabe flere frivillige i afdelingen, herunder særligt beboere.
Dårligt image
Afdelingens ry kan i dag betegnes som dårligt. Dette skyldes naturligvis de negative hændelser,
der sker i Skovvejen, men i høj grad også, at Skovvejen ofte forveksles med naboafdelingen,
Skovparken, hvor der ligeledes er mange kedelige hændelser. I helhedsplanen skal der derfor
opstartes en indsats, der kan skabe positive historier om afdelingen i pressen frem for den negative
omtale, der i dag er om afdelingen og området. Der skal derfor laves en strategi for kommunikationen
for at sikre, at diskursen om boligafdelingen bliver vendt til noget positivt. I forlængelse
heraf skal konkrete kampagner i boligområdet blandt beboerne og i nærområdet være
med til at skabe et positivt billede af afdelingen. Der skal skabes fokus på de gode elementer,
der er ved at bo i området, og dette skal samtidig bidrage til at skabe stolthed blandt beboerne
over at bo i afdelingen. Samtidig skal der skabes et bedre samarbejde med pressen, der er med
til at skabe det dårlige image i afdelingen.
Tendenser i NaboSKabet
Der er fra november 2007 til januar 2008 gennemført en naboskabsundersøgelse for at klarlægge,
hvordan beboerne i afdelingen har det. Undersøgelsen viste følgende tendenser:
• Tilfredshed: 28 % af beboerne mener, de er meget tilfredse med at bo i afdelingen.
• Naboskab: 60 % af afdelingens beboere har i høj grad eller i nogen grad tillid til naboer
og andre beboere i boligområdet.
• Forbindelser: 50 % af beboerne har ikke besøgt nogen eller kun nogle enkelte uden for
boligområdet, som ikke er familie, inden for de seneste 12 måneder.
• Det fysiske miljø: 69 % af afdelingens beboere vurderer de grønne områder i afdelingen
som særdeles gode eller gode, men kun 25 % vurderer muligheden for at samles indendørs
som gode eller særdeles gode.
• Lovlydighed: 47 % af beboerne mener, kriminalitet er et problem eller et meget stort
problem, og 64 % mener, der i nogen eller i høj grad er behov for at der bliver gjort noget
ved kriminaliteten i boligområdet.
• Fra idé til handling: 57 % af afdelingens beboere mener helt bestemt eller tror nok de
ville deltage, hvis der var flere fælles arrangementer i boligområdet, og 59 % mener helt
bestemt eller tror nok, de ville være med til at arrangere et fælles arrangement, hvis de
blev opfordret til det.
• Tryghed: 21 % af beboerne mener, det er utrygt eller meget utrygt at bo i boligområdet.
• Trivsel: 18 % af beboerne føler sig det meste af tiden eller noget af tiden modløse og
nedtrykte, mens 25 % føler sig modløse og nedtrykte lidt af tiden.
17

• Plads til alle: Kun 36 % af beboerne mener, der i høj eller meget høj grad er accept af
beboere, der har sociale problemer. Samtidig bliver accepten mindre hvis folk er straffet
for tyveri eller vold.
Målingerne i naboskabsundersøgelsen bruges blandt andet til at fastsætte milepæle og målbare
succeskriterier for indsatser i helhedsplanen (jf. milepælsplanen, bilag 6, faneblad 7). I helhedsplanens
projektperiode gennemføres løbende opfølgninger på de enkelte indsatser, hvilket uddybes
i kapitel 8. Ved opstart og afslutning af helhedsplanen gennemføres endnu en naboskabsundersøgelse
med henblik på at kunne sammenligne beboernes opfattelse af afdelingen før og efter
helhedsplanens indsatser, og herunder om målene i milepælsplanen er nået.
Aktiviteter til afdelingens mange beboere uden for arbejdsmarkedet
Boligafdelingen rummer mange beboere, der er uden for arbejdsmarkedet (ca. 50 % af beboerne),
og denne gruppe er det utvivlsomt vigtigt ikke at overse. I naboskabsundersøgelsen er en af
tendenserne, at størstedelen af beboerne ikke mener, de har et særlig stærkt netværk uden for
afdelingen, ligesom mange af afdelingens beboere ikke trives så godt. Dette kan i høj grad hænge
sammen med den store andel af beboere, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det er derfor
vigtigt at iværksætte nogle aktiviteter for disse beboere, så de ikke sidder i hver deres lejlighed
dagen lang. Herigennem kan beboernes netværk styrkes, ligesom det kan være med til at
skabe en øget trivsel i afdelingen.
Integration
Beboerne i Skovvejen har brug for at blive integreret væsentligt bedre, end det er tilfældet i dag.
Her tænkes ikke kun på integration af danske beboere og beboere med anden etnisk baggrund,
men i høj grad også de etnisk danske beboere imellem. Det er en nødvendighed, hvis man ønsker
at skabe mere social kapital og bedre trivsel i afdelingen. I dag holder mange af beboerne
sig i udpræget grad for sig selv, men hvis fællesskabsfølelsen og ejerskabet til afdelingen skal
forbedres, må beboerne ud i afdelingen og møde hinanden. Dette leder dog til en anden problemstilling,
idet afdelingen ikke råder over et samlingssted for beboerne.
Det mangelfulde integrationen internt i afdelingen er dog ikke det eneste problem, for afdelingen
skal også integreres bedre udadtil. Her tænkes især på, at afdelingen i højere grad end det er
tilfældet i dag skal integreres i Kolding by, så der ikke er en følelse af ’os’ i Skovvejen og ’dem’
udenfor. Afdelingen skal endvidere være bedre til at skabe netværk og samarbejde med eksempelvis
skoler, ungdomsskolen, institutioner og sportsklubber uden for afdelingen.
Integration handler også om, at afdelingen Skovvejen længe er blevet betragtet som outsider i
det boligsociale arbejde. Mens både Skovparken, der er naboafdelingen og øvrige boligområder,
der ligner Skovvejen har drevet boligsocialt arbejde i flere år er Skovvejen først kommet på den
boligsociale bane nu. Der ligger derfor en udfordring i, at de to bestyrelser i boligselskaberne og
afdelingerne Skovvejen og Skovparken får samarbejdet godt om helhedsplanerne og trækker på
samme hammel for at løse begge afdelingers udfordringer. Der hersker i dag en diskurs i Skovvejen;
at de primære problemer kommer fra Skovparken. Selvom dette ikke er korrekt, er der
behov for at arbejde med denne opfattelse. De to afdelinger er ikke modstandere, men der skal
arbejdes med integrationen mellem afdelingerne.
18

Intet samlingssted for beboerne
Der er i Skovvejen et stort behov for at få etableret et samlingssted for beboerne. Som forholdene
er i dag, er der intet fælleshus i Skovvejen, hvor beboerne kan mødes, eller hvor der kan
laves fælles aktiviteter. At der ikke er et samlingssted i afdelingen kan også ses som et problem
for selve beboerdemokratiet, idet der reelt ikke er noget sted at afholde beboermøder.
Beboermøder afholdes derfor i en anden nærliggende afdeling, Skovvænget. Fælles arrangementer
for afdelingens beboere og aktiviteter, der kan beskæftige de unge efter skoletid, eller et sted
hvor ældre beboere kan mødes, kan være med til at skabe et større fællesskab i afdelingen og
give beboerne et større netværk. Herigennem kan også den sociale kapital i afdelingen øges. Det
bliver dog vanskeligt at skabe rammerne for denne udvikling, hvis der ingen steder er at mødes,
og det er derfor nødvendigt med en indsats, der sigter mod at etablere et samlingssted for beboerne.
Sagen om fælleshuset i Skovvejen er dog en sag for sig selv. Selvom den får stor betydning for
det sociale liv i afdelingen er sagen dog en selvstændig byggesag, som der arbejdes på sideløbende
med denne boligsociale helhedsplan.
19

Kapitel 3. Visioner, interessentanalyse og milepælsplan
I startfasen af denne helhedsplan for Skovvejen er beboerdemokratiet en stor del processen og
alle beboerdemokrater har været med hele vejen. Det er blevet drøftet med alle bestyrelserne og
beboerne, hvilke mål, succeskriterier og milepæle helhedsplanen skal have. Der er taget udgangspunkt
i SMART-modellen i udarbejdelsen af mål for helhedsplanen, og det er vægtet, at
alle mål er målbare, således at vi, når indsatsen har deadline, kan se, om vi har nået de opstillede
mål eller ej, som vi satte os for. De enkelte projekter har derfor mål og succeskriterier. Alle
disse konkrete målbare forhold er opstillet i milepælsplanen, der er vedlagt i bilag 4, faneblad 5.
Helhedsplanens overordnede visioner og mål
Visionerne og målene for den boligsociale indsats i Skovvejen er følgende:
• Boligselskabet Koldings afdeling Skovvejen skal være et attraktivt alment boligområde,
målt på hvor tilfredse beboerne er med at bo i afdelingen (der skal være mindst 80 % tilfredshed
eller mere efter 5 år).
• Skovvejen skal være et sted beboerne bliver boende, uanset om man er barn, ung, voksen,
eller ældre beboer (maks. 14 % fraflytning pr. år i 2014-2015).
• Beboerne skal føle sig trygge ved at færdes i afdelingen på alle tider af døgnet (maks. 5
% af beboerne må have oplevet kriminalitet i afdelingen efter 5 år).
• Skovvejen skal danne en tryg ramme om beboernes liv i afdelingen (80 % af beboerne
skal opleve afdelingen som tryg eller meget tryg efter 5 år).
• Mindst 20 % af afdelingens børn og unge, der i dag er udenfor foreningslivet skal indsluses
i eksisterende klub- og fritidstilbud.
• Afdelingens børn og unge skal bidrage til at skabe egne aktiviteter, og der skal væres tilbud
man kan tage sig til som ung eller barn i afdelingen (mindst 3 aktiviteter pr. år).
• Afdelingens drift og helhedsplanen er tænkt sammen, og helhedsplanen bidrager til at
optimere driften i afdelingen, hvilket måles på udgiftsniveauet, samt niveauet af renholdelse.
• Helhedsplanen er i 2014-2015 forankret i driften, således at personalet i højere grad end
i dag (2010) er i stand til at tænke og arbejde boligsocialt.
• Kriminelle handlinger blandt Skovvejens børn og unge skal være reduceret med 75 % efter
fem år, og der skal systematisk føres dialog mellem afdelingen, institutioner og skoler,
forældre, Kolding Kommune og SSP om udsatte børn og unge.
• Antallet af mandetimer fra ejendomsmester-teamet til renholdelse og oprydning af ekstraordinært
skrald skal være nedbragt med 75 % i 2014-2015.
20

• Udgifterne til fjernelse af graffiti skal være reduceret med 75 % i 2014-2015.
• Fraflytningsprocenten i ungdomsboligerne skal mindskes med 31 %, således at fraflytningsprocenten
i 2014-2015 er maksimalt 40 % dette år.
• Fraflytningsprocenten i afdelingen (ikke ungdomsboliger) er i 2014-2015 nedbragt til under
15 %
• I Skovvejen skal kendskabet til beboerdemokratiet være godt (over 50 % af beboerne i
afdelingen skal kende til beboerdemokratiet og egen mulighed for indflydelse efter 5 år).
• Det frivillige engagement og fællesskab blandt Skovvejens beboere skal styrkes – det vil
sige, at der skal skabes flere aktive beboere end i dag (årligt skal gruppen af frivillige,
der har deltaget i afdelingen udgøre min. 25 personer), og der skal være et konstant aktivitetsudbud
i afdelingen (min. 10 aktiviteter årligt).
• Skovvejens dårlige image er forbedret (se milepæle under Image og branding).
• Antallet af beboere, der modtager midlertidige indkomsterstattende ydelser, skal reduceres
med min. 5 %.
• Der er skabt dynamiske og udbytterige lokale samarbejder og netværk, som har integreret
Skovvejen mere i det lokale samfund, som afdelingen er en del af (der skal som minimum
være opstartet et nyt lokalt samarbejde pr. år mellem afdelingen og en aktør i
kommunen, som afdelingen ikke i dag har samarbejde med).
• Beboere og beboerdemokrater skal være repræsenteret i de lokale samarbejder og netværk,
herunder styregruppe og områdesekretariat.
• Der skal i 2011 være opført et fælleshus i Skovvejen, med plads til projektleder, beboermøder
samt børn og unge.
Interessentanalyse
Helhedsplanens interessentanalyse er vedlagt i bilag 3, faneblad 4. Heri er helhedsplanens interessenter
oplistet samt hvilke motiver de har for at deltage i helhedsplanen og hvilke ressourcer
de hver især har. Det er ligeledes vurderet hvilke risici, der er forbundet med de enkelte interessenter,
og hvad der i forbindelse med indsatsen kan gøres for at forebygge disse risici. Endelig er
det klargjort hvilke afbødende handlinger, der kan blive nødvendige, hvis nogle af de eventuelle
problemer, der er nævn under risici, skulle opstå.
21

Milepælsplan
Helhedsplanens milepælsplan er vedlagt som bilag 4, faneblad 5. Milepælsplanen er helhedsplanens
styreredskab, og den er udarbejdet i et samarbejde mellem afdelingsbestyrelsen, boligselskabets
bestyrelse, Kolding Kommune og Boligkontoret Danmark. I milepælsplanen er helhedsplanens
indsatser specificeret, og det er angivet, hvad der skal opnås og hvornår, hvem der er
involveret, og hvem der har ansvaret for indsatsen. I milepælsplanen er det tilstræbt, at succeskriterierne
er målbare således, at der løbende og ved helhedsplanens afslutning kan evalueres
på, om de opstillede mål er nået.
Milepælsplanen er som udgangspunkt projektets sikkerhed for, at det vi lover Landsbyggefonden
efterleves, og at pengene rent faktisk bruges på det, de er givet til. Det skal dog bemærkes, at
milepælsplanen ikke er et statisk dokument, og der kan undervejs i processen blive behov for at
ændre en målsætning, en deadline eller måske en hel indsats. I så fald skal dette dokumenteres
og begrundes. Men der kan være ganske gode grunde til, at milepælsplanen bliver ændret, idet
arbejdet med sociale forhold og med mennesker i almene boligafdelinger er størrelser, der konstant
er i forandring. I det tilfælde, der afviges fra milepælsplanen, skal det tages op i styregruppen,
og det skal begrundes overfor Landsbyggefonden. Intentionen med milepælsplanen er
dog i bund og grund, at vi er ambitiøse men samtidig realistiske i forhold til, hvilke målsætninger
vi kan nå i praksis.
Selve evalueringen af helhedsplanen er beskrevet i kapitel 8, mens organisationen i denne helhedsplan
fremgår af kapitel 6. Hvordan milepælsplanen bruges effektivt i styringen af helhedsplanen
fremgår af kapitel 8.
22

Kapitel 4. Ressourcer og potentialer i Skovvejen
Boligafdelingen Skovvejen er i dag i besiddelse af en række ressourcer, men der er potentiale til
at udnytte disse i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.
Ressourcer inden for afdelingen
Som udgangspunkt har boligafdelingen Skovvejen en velfungerede og engageret bestyrelse, der
er meget åben over for at yde en ekstra indsats i målet på at løse nogle af de sociale problemer,
boligområdet i dag søger at afhjælpe. Samtidig er også selskabsbestyrelsen opsat på at arbejde
med at få boligområdet til at fungere mere optimalt, end det gør på nuværende tidspunkt, og
beboerne har på beboermødet den 19. januar tilsluttet sig samme strategi.
I boligafdelingen blev der desuden ved afdelingsmødet i efteråret 2008 dannet et aktivitetsudvalg,
som skal bidrage med idéer til aktiviteter i afdelingen. Der er på nuværende tidspunkt ikke
lavet nogle konkrete tiltag i forhold til aktiviteter, men opbakningen og viljen til at yde en indsats
er bestemt til stede. Samtidig er den nyrenoverede afdeling og de omkringliggende områder, der
blandt andet rummer nogle store græsarealer, med til at skabe nogle rammer, der giver mulighed
for nogle spændende udendørsaktiviteter. I og omkring Skovvejen er også flere lokaler, beboerne
kan benytte. I Skovparken er eksempelvis et ældreværested, hvor også Skovvejens beboere
er velkomne. Vi vil gerne styrke samarbejdet og bidrage til værestedet i denne helhedsplan.
Der er ligeledes huset; Ambassaden, hvor der arrangeres aktiviteter for børn og unge. Vi
ønsker at sikre, at der er plads og tilbud til de svageste unge i huset, selvom denne gruppe også
er den der kræver de feste ressourcer og den vanskeligste indsats. På trods af at lokalerne ikke
er i selve afdelingen, giver det stadig muligheder og er en ressource i forhold til den boligsociale
indsats.
Som en ekstra ressource har boligafdelingen Skovvejen også en ejendomsmester og et ejendomsmester-team,
der ud over et særdeles godt kendskab til afdelingen er vældig kompetente i
forhold til de sociale aspekter af problemerne i afdelingen. Denne ressource er én, afdelingen i
høj grad kan få gavn og glæde af, når den boligsociale indsats i forbindelse med denne helhedsplan
for alvor opstartes. Derudover er der i boligafdelingen flere lokale ildsjæle, der er mere end
villige til at gøre deres for, at boligafdelingen bliver mere socialt velfungerende.
Ressourcer uden for afdelingen
Skovvejen har i dag et godt samarbejde med naboafdelingen Skovparken omkring indsatser for
at løse problemerne i boligområdet. Dette samarbejde kan udvides i og med, at Skovvejen bliver
en del af det allerede etablerede områdesekretariat, der er et samarbejde mellem Kolding Kommune,
AABs afdelinger Skovparken og Brændkjær samt Lejerbos afdelinger Fjordparken og Munkebo.
Områdesekretariatet har blandt andet til opgave at skabe sammenhæng mellem indsatserne
i boligområderne i Kolding Kommune, ligesom sekretariatet er med til at optimere erfaringsudvekslingerne
mellem boligområderne og understøtte de lokale netværk. Fokus i områdesekretariatet
bliver desuden uddannelse og kommunikation: Et af indsatsområderne for områdesekretariatet
bliver at arrangere uddannelse om bl.a. forældreinddragelse for bolignetværk,
ejendomsmester og afdelingsbestyrelser, ligesom der med ansøgningen om styrkelse af områdesekretariatet
lægges op til en ny stilling i områdesekretariatet – en analyse- og kommunikati-
23

onsmedarbejder, der kan stå for at skabe en bedre information om og formidling af områdesekretariatets
indsatser.
Derudover er også styregruppen for områdesekretariatet, der kommer til at bestå af forretningsførere
fra henholdsvis AAB, Lejerbo og Boligkontoret Danmark, medarbejdere fra områdesekretariatet
og udviklingschefen for Social- og beskæftigelsesforvaltningen i Kolding Kommune, en
ressource Skovvejen kan trække på i forbindelse med indsatserne i den boligsociale helhedsplan.
Endvidere er der en ressource i form af Boligteamet, der har til opgave at støtte udviklingen i
lokalområdet og sikre samarbejde og koordinering i lokalområderne i Kolding på praktisk plan.
Boligteamet består af medarbejdere fra områdesekretariatet, beboerrådgiverne fra boligselskaberne,
en repræsentant og en beboerrådgiver fra Kolding Kommune samt projektmedarbejderne
tilknyttet de boligsociale indsatser.
Udover at Kolding Kommune sidder med som en del af områdesekretariatet, så er kommunen i
sig selv en vigtig ressource i det boligsociale arbejde i Skovvejen. I Kolding Kommune er man
meget opmærksom på de boligsociale problemer, der er i boligafdelingerne i kommunen, og der
er således allerede et godt samarbejde mellem boligafdelingen Skovvejen og kommunen. Der er
derfor generelt god opbakning til de forestående sociale indsatser i Skovvejen. Også kommunens
ungdomsskole er en vigtig ressource i forhold til den boligsociale indsats, idet den kan bidrage til
et samarbejde omkring fritidsinteresser og beskæftigelse af afdelingens unge beboere i deres
fritid.
Der er i Kolding Kommune endvidere en somalisk radio, som kan vise sig at blive en stor ressource,
når de mange beboere med somalisk i området skal informeres om eksempelvis arrangementer
og andre tiltag i forbindelse med den boligsociale indsats.
Slutteligt er det formodningen, at der i og omkring afdelingen Skovvejen eksisterer ressourcer
og potentialer, der endnu ikke er klarlagt. Naboskabsundersøgelsen (jf. bilag 6, faneblad 7) viste
i den henseende, at mere end halvdelen af de beboere, der har svaret på undersøgelsen, mener,
at de, hvis der var flere fælles arrangementer i boligområdet, ville deltage, og at lige så mange
gerne ville arrangere et fællesarrangement, hvis de blev opfordret til det. Strategien i denne
helhedsplan er en empowerment-tilgang, hvor det handler om at engagere beboerne og få dem
til at deltage i arbejdet, ved at løfte dem og give dem flere ressourcer, frem for at lave alt for
beboerne. I vores strategi er beboerne selv med til at definere deres egne behov og ønsker til
indsatser i helhedsplanen.
Behov for at drøfte udlejningen med kommunen
Som det er i dag udlejes boligerne i afdelingen efter almindeligt ventelistesystem. Der er dog
behov for at drøfte, om fleksibel udlejning er en mulighed, der kunne bidrage til bedre beboersammensætning
og lavere fraflytning i afdelingen.
Udover den potentielle fleksible udlejning er der behov for at skabe opmærksomhed på den boligsociale
anvisning, hvilket vil sige de 25 %, som kommunen anviser efter reglerne.
Fra kommunens side er det vigtigt, at der kommer fokus på, hvordan vi sikrer mere rolige ungdomsboliger
i afdelingen, da det lige nu er afdelingens ømmeste punkt.
24

Der skal derfor i forbindelse med den boligsociale helhedsplan sættes fokus på, hvordan vi kan
løse disse to problemstillinger, og hvordan afdelingen, hovedbestyrelsen og kommunen i fællesskab
kan trække på samme hammel i forhold til udlejningssituationen. Med helhedsplanen skal
der derfor nedsættes et udvalg sammen med kommunen, der kan skabe aftalerne og rammerne
for at forbedre udlejningssituationen, da beboersammensætningen i det sociale arbejde er et
afgørende parameter i udviklingen af boligafdelingen som helhed.
25

Kapitel 5. Den boligsociale indsats
Den boligsociale indsats vil på baggrund af de tidligere nævnte visioner, mål og succeskriterier
have fokus på at stoppe den negative udvikling der er i Skovvejen, udvide samarbejder med
andre afdelinger og samtidig støtte og opbygge lokale netværk. Derudover skal der bidrages til
områdesekretariat og det generelle sociale arbejde i Kolding Kommune.
I det følgende beskrives de planlagte indsatser i helhedsplanen:
Personale i helhedsplanen
Der ansættes en fuldtids projektleder til at facilitere gennemførelse af helhedsplanen. Vedkommende
får ansvaret for at iværksætte indsatserne i helhedsplanen og koordinere de konkrete
aktiviteter – både som de fremgår af den boligsociale helhedsplan, og på baggrund af de beboerønsker,
der vil fremkomme i processen.
Det er projektlederens ansvar, at beboerne involveres i det boligsociale arbejde, og projektlederen
skal sikre, at indsatserne sker gennem beboerne. Projektlederen er den daglige tovholder på
helhedsplanen og skal forankre planen i afdelingen sammen med beboerdemokraterne, og beboerne
og de øvrige ansatte i afdelingen.
Det vil desuden være helt centralt for udviklingen af boligområdet, at det gode samarbejde med
Kolding Kommune fastholdes og videreudvikles. I den sammenhæng har det afgørende betydning,
at centrale netværkspersoner og professionelle nøgleaktører i området og kommunen inddrages.
Her tænkes blandt andet på repræsentanter for erhvervslivet, ungdomsskolen, skoler,
dag- og fritidstilbud, SSP, det lokale politi og lokale foreninger. Projektlederen skal samarbejde
med disse, styregruppen og de øvrige medarbejdere i afdelingen sikre at helhedsplanen bliver en
succes.
Derudover skal afdelingen integreres i områdesekretariatet og der skal samarbejdes med de
medarbejdere, der allerede er ansat i AAB og Lejerbo Kolding. Der er behov for, at Skovvejen
bidrager til det store arbejde sideløbende med, at helhedsplanen i Skovvejen skal implementeres.
Projektlederen får her, ikke bare ansvaret for en helhedsplan, men får i høj grad også en
koordinerende rolle, da Koldings boligsociale felt er meget komplekst, men samtidig et sted med
ressourcer og udfordringer.
I kapitel 6 der omhandler helhedsplanens organisation er det uddybet, hvor projektlederen ansættes,
hvor han eller hun har arbejdssted, samt de formelle rammer for projektlederen i helhedsplanen.
Tidsplan
Det forventes at projektlederen kan ansættes i efteråret 2010 alt afhængig af tilsagn fra landsbyggefonden.
Helhedsplanen opstartes ved projektlederens ansættelse og løber fem år frem.
Der oprettes kontor til projektlederen i forbindelse med ansættelsen.
Projektlederen ansættes fra efteråret 2010 til efteråret 2015, hvilket vil sige alle fem år.
26

Mål og succeskriterier
• At projektlederen er hovedansvarlig for gennemførelse af milepælsplanen i samarbejde
med boligforeningen, afdelingsbestyrelsen, helhedsplanens styregruppe, kommunen og
Boligkontoret Danmark.
• Projektlederen indgår i områdesekretariatet på lige vilkår med øvrige boligsociale medarbejdere
i Kolding.
• Projektlederen er ansvarlig for den daglige drift af helhedsplanen og refereret til styregruppen
vedrørende fremdrift og strategi.
• De endelige målsætninger for projektlederens ansættes fastlægges i projektlederens kontrakt
og funktionsbeskrivelse
• Projektlederen er ansat i hht. overenskomsterne på området.
• Projektlederen refererer rent personalemæssigt til forretningsføreren på Ribe kontoret.
• Projektlederen holder løbende (mindst én gang pr. måned) møder med afdelingsbestyrelsen
for at sikre koordineringen mellem deres opgaver og helhedsplanen, således at disse
integreres med henblik på at arbejde i samme retning til gavn for afdelingen.
• Projektlederen har samarbejdet med ejendomsfunktionæren løbende (mindst ét møde pr.
måned) for at sikre integration mellem helhedsplanens indsatser og driften til gavn for
afdelingen.
• Projektlederen har i ansættelsesperioden modtaget sparring fra udviklingsafdelingen i Boligkontoret
Danmark, og har deltaget i Boligkontoret Danmarks ERFA gruppe for projektledere
med helhedsplaner.
Økonomi
LBF andel Egenfinansiering Budget
Projektleder 2.500.000 - 2.500.000
Transportudgifter 30.000 - 30.000
Kontorhold, personalepleje
og telefon mv.
85.000 15.000 100.000
Etablering af kontor 75.000 10.000 85.000
Møder i styregruppe 5.000 10.000 15.000
I alt 2.695.000 35.000 2.730.000
27

INDSATSOMRÅDE 1 – TRYGHED I BOLIGOMRÅDET
1.1 Evnen til godt naboskab
Indsatsen ’Evnen til godt naboskab’ handler om afdelingens behov for at sætte fokus på trygheden
og naboskabet mellem beboerne i afdelingen. Derudover handler det også om at sætte fokus
på, hvordan man bor bedst i en almen bebyggelse – dvs. ”evnen til at bo” er en strategi.
På nuværende tidspunkt hersker der i afdelingen vidt forskellige normer og holdninger til, hvad
eksempelvis god opførsel er. Det er derfor nødvendigt at finde nogle fælles værdier og normer
for, hvordan ’man’ bor i Skovvejen for derigennem at skabe en større tryghed og fællesskabsfølelse
i afdelingen. Der er samtidig et stort behov for at lave holdningsarbejde i afdelingen, således
at der arbejdes med begrebet ’evnen til at bo’, og så beboerne får følelsen af at være et fælles
”vi”, samt føler stolthed over at bo i afdelingen.
Indsatsen fokuserer derfor på følgende:
• Håndtering af skrald, forbrug af ressourcer som vand, el mm.
• Hvordan opfører vi os overfor hinanden som naboer?
• Hvad er godt naboskab?
• Hvad gør vi i afdelingen, når vi ser noget mistænksomt?
• Hvad skal vi have ud af naboskabsundersøgelsen?
• Fokus på Skovvejen som et sted, hvor der er godt naboskab.
• At skabe stolthed hos beboerne over at bo i afdelingen.
• Husorden og vedligeholdelse.
Indsatsen skal tage udgangspunkt i en række beboermøder med henblik på at klarlægge, hvad
forskellige beboergrupper (for eksempel unge, børnefamilier og ældre) føler utryghed ved. Det
kan i den forbindelse være nødvendigt at inddrage folk med ekspertise inden for hvordan man
griber sådanne projekter an, og hvordan man bedst muligt arbejder med beboerne om dette
emne – eksempelvis en kommunikationsrådgiver.
Til møderne kan der desuden med fordel være oplæg fra eksempelvis politiet, SSP eller Det Kriminalpræventive
Råd om myter, fakta og forslag til forebyggende handlinger.
På baggrund af beboermøderne skal det reelle behov for tryghedsskabende tiltag konkretiseres,
og efterfølgende må det besluttes, hvilke tiltag der skal gennemføres i Skovvejen.
For at skabe et bedre fællesskab i afdelingen og en bedre forståelse mellem Skovvejens beboere
er det derudover vigtigt, at der stables nogle fællesarrangementer og aktiviteter på benene, så
beboerne får mulighed for at møde hinanden i nogle uformelle rammer.
Beboerne skal selv være med til at beslutte hvilke arrangementer, de gerne vil have gennemført,
men det kunne være i form af eksempelvis en musikfestival, ’gå-hjem-møder’, fastelavnsfest,
Sankt Hans-bål, sommerfest med fællesspisning eller julefest. Det kunne også være ’etniske
28

aftener’, hvor der er tema om ét land eller måske en multikulturel buffet, hvor folk medbringer
mad fra deres hjemland. En mulighed er også at lave en udendørs ’sommerbio’, hvor der en aften
vises film på et stort lærred i det fri.
Derudover skal der i denne indsats arbejdes med opfattelsen af husordenen, da det vurderes, at
mange beboere, særligt dem med anden etnisk baggrund end dansk, ikke forstår husordenen,
baggrunden for denne eller vedligeholdelsesreglementet. Som noget nyt kunne afdelingen forsøge
sig med at oversætte husordenen til andre sprog, for på den måde at imødese en eventuel
barriere for integration i afdelingen, som hindrer evnen til at bo.
For at forbedre evnen til at bo er der behov for at gøre en ekstra indsats for nye beboere, så de
kan føle sig velkomne. Flere beboere har i processen med tilblivelsen af denne helhedsplan påpeget
at velkomsten i afdelingen kunne blive bedre. Især føler nogle beboere, at der er behov for
at få en bedre introduktion som nytilflyttere. Der skal derfor gøres en indsats for, at nye beboere
får en rundvisning i afdelingen og får fremvist aktiviteterne, faciliteterne og de mange projekter,
der er i området.
Endeligt er Skovvejen med i projektet ”På den grønne gren” – et miljøprojekt blandt alle afdelinger
med helhedsplaner i Kolding. Projektet skal uddanne miljø-ambassadører i afdelingerne,
hvilket Skovvejen kan flette ind i denne indsats omkring evnen til at bo. Projektet ”På den grønne
gren søger ekstern finansiering til at igangsætte projektet.
Tidsplan
Indsatserne er løbende fra 2011-2015
Projektet ”På den grønne gren” opstartes, når det opnår tilskud.
Mål og succeskriterier
• Naboskabet har været på dagsordenen på beboermøder hvert år i projektperioden.
• Der er dannet to projektgrupper med fokus på naboskab/tryghed.
• Der er afholdt 2 familiearrangementer hvert år fra 2012.
• Der er udarbejdet en holdningskampagne om naboskab blandt beboerne, evt. med hjælp
fra ekstern konsulent med opstart senest i 2011.
• Der er i holdningskampagnen udarbejdet informationer og kommunikation på andre
sprog end dansk.
• Skovvejen har været med til at opstarte projekt ”På den grønne gren” og har fået uddannet
beboere til miljøambassadører løbende i projektperioden (sideløbende med helhedsplanen
i projektet ”på den grønne gren” – ikke støttet af Landsbyggefonden.)
• Ejendomsmester-teamet har på grund af god beboeropførsel nedsat deres forbrug af
mandetimer til oprydning med mindst 75 % i 2014 (15 timer).
• Vandforbruget i afdelingen er hvert år reduceret, og vandforbruget er i år 2014/5 faldet
med mindst 10 %.
• Mindst 50 % af tilflytterne til Skovvejen er i projektperioden blevet vist rundt i afdelingen
og i lokalområdet, og indsatsen er planlagt sammen med beboerdemokraterne og medarbejderne
i afdelingen. På sigt er det målet (efter 5 år) at der er etableret en procedure
for, at alle nye beboere får en rundvisning i afdelingen.
• Afdelingens husorden er senest i 2015 oversat til mindst et andet sprog.
29

Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Evnen til godt naboskab – kampagne
og events. Samt ekstern
konsulentbistand.
Tolkebistand og kommunikation,
tryk og papir mv.
100.000 - 100.000
I alt 100.000 - 100.000
30

1.2 Fædre for ro
’Fædre for ro’ er en indsats, der skal medvirke til at skabe større tryghed blandt Skovvejens beboere.
Projektet er inspireret af ’Natteravnene’, hvis primære formål er at medvirke til at skabe
større lokal tryghed, integration og livsglæde. Dette gøres ved at boligområdets fædre færdes i
lokalområdet på tidspunkter, hvor der er behov for det – ofte i eftermiddagstimer eller aften- og
nattetimer, og ligesom natteravnene skal fædrene i dette projekt være en slags rollemodeller og
gå foran i forsøget på at skabe et tryggere boligområde.
Det er tanken, at de deltagende fædre skal være både danske fædre og fædre med anden etnisk
baggrund end dansk, og at disse skal gennemføre et kursus blandt andet om formålet med projektet
og hvilke retningslinjer der er for arbejdet. ’Fædre for ro’ skal ikke fungere som vagtværn
– de skal udelukkende være til stede og snakke med de unge i afdelingen, hvilket vil sige forebyggende
arbejde. De skal give de unge muligheden for af få en fordomsfri snak om eventuelle
problemer, hvis det er det, de unge ønsker, og i øvrigt stimulere til forebyggende ansvarlighed,
så hærværk og småkriminaliteten i området mindskes. Det er samtidig tanken, at fædrene skal
være synlige i afdelingen ved at være iført ens jakker påtrykt ’Tryghed’.
Fædrenes indsats skal indgå som en del af områdets samlede forebyggende arbejde, hvorfor det
skal ske i samarbejde med de relevante nøglepersoner inden for dette felt i Kolding Kommune –
eksempelvis politiet, AKT-lærere og SSP-medarbejdere.
Til gengæld for den frivillige indsats fra fædrenes side vil de få stillet et lokale i afdelingen til
rådighed, som de kan mødes i i forbindelse med ’Fædre for ro’-projektet, men som også kan
bruges til andre formål – eksempelvis kaffeklub eller kortklub, efter de deltagende fædrenes ønske.
Tidsplan
Projektet er opstartet i 2012.
Mål og succeskriterier
• Beboernes opfattelse af utryghed i afdelingen er faldet med 10 % frem til 2015.
• Der etableres et tryghedskursus for de deltagende fædre i 2012.
• Alle fædre der går med i ’Fædre for ro’ skal have gennemgået tryghedskursus.
• Minimum 15 fædre er engageret i projektperioden.
• At fædrene minimum går tre sammen ad gangen.
• At alle fædre i Skovvejen har fået lov at melde sig.
• At fædrene i Skovparken er inddraget, hvis der er behov.
• At projektet er opstartet efter dialog med SSP og forvaltningen.
• At kurset er planlagt efter dialog med Natteravnene.
• At ’Fædre for ro’ har en kontaktperson.
• At alle fædre har deltaget som frivillige i projektet.
• Fædrene har gået ude i området gennemsnitligt mindst 1 dag om ugen i projektperioden.
31

Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Fædre for ro 50.000 - 50.000
I alt 50.000 - 50.000
32

1.3 Graffiti ud af Skovvejen
Boligafdelingen Skovvejen lider, som det blev nævnt under problemstillingerne, meget under
hærværk – herunder graffiti på afdelingens facader og i opgangene i afdelingen. Ejendomskontoret
bruger mange mandetimer på at få ryddet op, ligesom det koster mange penge at fjerne
graffitien, så afdelingen fremstår ren og pæn. Dette skal der nu sættes ind over for, så ejendomskontoret
kan bruge deres ressourcer på andre punkter. Med opstarten af den boligsociale
helhedsplan indføres der derfor en nul-tolerance overfor graffiti, hvilket i praksis vil betyde, at
graffiti malet på bygninger skal fjernes senest dagen efter, det opdages. En sådan taktik har
med stor succes været afprøvet i flere kommuner, og nogle kommuner er endda kommet graffitihærværket
helt til livs, da graffitimalerne har indset, at det ikke betaler sig at male på bygningerne,
når det alligevel bliver fjernet med det samme.
Organisering og tidsplan
I 2011 iværksættes ’nul-tolerance’-kampagnen af projektlederen og ejendomsmesteren, hvor
der klart kommunikeres ud til beboerne om projektet med at komme graffitien til livs og den nye
’nul-tolerance’-politik. Ejendomskontoret er drivkraften i den del af projektet, der ligger ud over
selve kampagnen. Kampagnen løber i hele projektperioden og det er projektlederen der er tovholder.
Mål og succeskriterier
• At der i 2011 er opstartet en nul-tolerancepolitik mod graffiti.
• At der er kommunikeret om projektet til alle beboere i afdelingen og i nabobebyggelserne.
• At indsatsen har skabt integration mellem driften i afdelingen og helhedsplanen.
• At ejendomsmesteren og hans team aktivt har bidraget til indsatsen, og at de har været
ansvarlige for at opgøre udgifterne til graffiti i afdelingen på en særskilt konto.
• At graffiti i afdelingen er reduceret med mindst 75 % i projektperioden.
• At udgifterne til fjernelse af graffiti er reduceret med mindst 75 % i 2015.
• At udgifter og antallet af graffiti-malerier er opgjort systematisk.
Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Graffiti ud af Skovvejen 25.000 - 25.000
I alt 25.000 - 25.000
Økonomien i denne indsats skal primært anvendes til kampagnen. Indsatsen har til formål at
reducere omkostningerne i driften til fjernelse af graffiti, hvorfor der skal måles på indsatsen via
udgifterne fra start til slut. Indsatsen integrerer driften i afdelingen i helhedsplanen, hvor udgifterne
i dag holdes.
33

INDSATSOMRÅDE 2 – FÆLLESSKAB OG FORSTÅELSE
2.1 Venskabsfamilier skaber forståelse
Som nævnt i indledningen har Skovvejen behov for at arbejde med sin kulturforståelse, tolerancen
mellem beboerne og egen integration beboerne imellem. Det er en bred indsats, der udover
uddannelses- og jobindsatser, aktiviteter og information på flere sprog også har et projekt omkring
familieforståelse. I Skovvejen bor der 50 familier, der har en meget blandet sammensætning.
Nogle har en familie med to voksne og et barn, andre flere børn og nogle familier er blot en
voksen og et barn. Samtidig tales der mange sprog i afdelingen. Det er vores antagelse, at der i
dag bor mindst 10 forskellige nationaliteter i afdelingen, der hver har en forståelse af egen kultur,
men som måske ikke kender så meget til de øvrige familiers kultur, traditioner, vaner og
normer.
I Skovvejen vil vi gerne øge kulturintegrationen mellem familier i afdelingen. Projektet om venskabsfamilier
handler derfor om, at man kan få en venskabsfamilie eller en mentorfamilie. Der er
ikke tale om, at nogle familier er bedre end andre, men i stedet tale om et barrierenedbrydende
projekt, der skal giver forskellige familier en forståelse for hinandens livssituation og vilkår.
Det er ønsket at sætte fokus på, hvad der sker, når forskelle mødes og dokumentere dette i form
af billeddokumentation, videooptagelser eller dagbøger, der kan fortælles om til de øvrige beboere
i nyhedsbreve mv.
Tidsplan
Information og opstart 2011-2012.
Pilotprojekt i 2011-2012 med mindst 2 familier.
Videreførelse af projektet i 2012-2015.
Mål og succeskriterier
• Der er i 2011-2012 udsendt information og fundet familier, der vil deltage i pilotprojektet.
• At mindst 10 familier har været involveret i projektperioden.
• At 1/3 af de familier deltager har anden etnisk baggrund end dansk.
• At det er dokumenteret, hvordan forløbet har været, og andre beboere har hørt om projektet.
Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Venskabsfamilie skaber forståelse.
75.000 - 75.000
I alt 75.000 - 75.000
34

2.2 Opstart med beboerne
Formålet med den ’positive opstart’ er fra starten af den boligsociale indsats at engagere og inddrage
Skovvejens beboere i arbejdet med at gøre Skovvejen til en mere velfungerende boligafdeling.
Hvis projekterne i den boligsociale helhedsplan skal lykkes er det en nødvendighed, at
beboerne støtter op om projekterne, bidrager med idéer og i øvrigt deltager, når der er fællesmøder
og arrangementer.
For at markere, at helhedsplanen og de mange indsatser skydes i gang skal der indledningsvist
laves et opstartsseminar. På opstartsseminaret skal beboerne orienteres om forløbet af den boligsociale
helhedsplan, og hvad formålet og strategien med de forskellige indsatser er. Samtidig
får beboerne mulighed for at bidrage med idéer til eksempelvis nye projekter, og der skal dannes
grupper, der skal arbejde med udførelsen af de forskellige indsatser og projekter.
Undervejs i processen skal der desuden afholdes fællesmøder for beboerne, så de løbende orienteres
om udviklingen.
For at få en positiv opstart på gennemførelsen af den boligsociale helhedsplan er det endvidere
nødvendigt, at indsatserne koordineres med Skovparken. Det er således vigtigt, at begge afdelingers
bestyrelser, forretningsførere og medarbejdere i projekterne mødes, ligesom der skal
udarbejdes en handlingsplan for samarbejdet mellem Skovvejen og Skovparken i projektperioden.
Tidsplan
Så snart afdelingen har fået godkendelsen planlægges og gennemføres opstartsdagen for alle
beboere senest i 1. kvartal 2011 (afhængig af tilsagn fra Landsbyggefonden).
Mål og succeskriterier
• Der er skabt kontakt med minimum 30 % af beboerne.
• Der er oprettet minimum 5 arbejdsgrupper.
• Der er fremkommet minimum 10 idéer til nye projekter eller udvikling af allerede eksisterede
projekter.
• Afdelingsbestyrelserne for Skovvejen og Skovparken, forretningsførere og medarbejdere i
projekterne har mødtes i 1. kvartal 2011 med henblik på at koordinere indsatserne i afdelingerne.
• At mindst fire andre interessenter end beboerne for helhedsplanen har deltaget i dagen
Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Opstartsseminar for beboere 20.000 - 20.000
I alt 20.000 - 20.000
35

INDSATSOMRÅDE 3 - JUNIORPÆDAGOGER
3.1 Juniorpædagoger
Projektet ’Juniorpædagoger’ opstartes som en del af den boligsociale indsats i Skovvejen med
henblik på at give nogle af de unge drenge et alternativ til at hænge ud i afdelingen samtidig
med, at de får nogle arbejdserfaringer og gode oplevelser.
Projektet forløber i det første år som pilotprojekt og består i, at 2-3 af afdelingens drenge i alderen
13-16 år skal i en form for praktik i en børneinstitution tæt på afdelingen. Her skal drengene
et par timer om ugen være sammen med og lege med børnene i institutionen og fungerer som
mandlig rollemodel og lave de ’vilde’ lege.
Inden drengene kommer ud i institutionerne skal de gennemføre et 24 timers kursus på Ungdomsskolen,
hvor de blandt andet lærer om, hvad det indebærer at arbejde i en institution –
eksempelvis om regler, ansvarsområder, mødetider, sprogbrug, tavshedspligt og hvordan de
skal forholde sig til pædagoger, medhjælpere, børn og forældre. Der gives et kursusbevis efter
endt uddannelse.
I samarbejde med Kolding Kommune laves et pilotprojekt i år 2011. Hvis pilotprojektet bliver en
succes, skal det udvides til at omfatte 5-10 drenge pr. år, ligesom projektet også skal tilbydes til
drenge i naboafdelingen Skovparken. Pilotprojektet kan derefter samtidig danne skole for en
udvidelse af ordningen til at omfatte hele Kolding Kommune, hvis kommunen ønsker dette. Juniorpædagog-projektet
har været en stor succes i bl.a. Greve og Vallensbæk Kommune. Projektet
er godkendt af KL, BUPL, og PMF/FOA, der er glade for ordningen.
Det er dog nyt at prøve ordningen i forbindelse med boligsociale helhedsplaner, men projektet
må siges generelt at være en succes i praksis, hvor alle parter får noget ud af ordningen. Det bør
den almene sektor lære af og i øvrigt kan juniorpædagoger i høj grad sammenlignes med lommepengeprojekter,
som vi kender den fra helhedsplanerne generelt blot med andre aktører.
Projektet med juniorpædagoger er en gevinst for alle: for drengene, institutionerne og børnehavnebørnene
og forældrene. I institutionerne får de ansatte, selvom drengen og rollemodellen
er ny et par ekstra hjælpende hænder, og drengene kan spille fodbold, klatre og lave andre lidt
’vildere’ ting med børnehavebørnene, end de ansatte ellers gør. Derudover kommer der en større
ligevægt af kvindelige og mandlige rollemodeller i institutionerne, hvilket erfaringerne fra kommunerne
viser er positivt. Børnene i institutionerne er, der hvor projektet kører, meget glade for
ordningen – de har fået en ny legeonkel og rollemodel der orker alle de vilde lege. Samtidig får
drengene en fornuftig fritidsbeskæftigelse et par timer om ugen – de lærer at tage ansvar og får
forhøjet deres selvværd i og med at de bliver rollemodeller for børnehavebørnene. Ved at projektet
benytter en anerkendende tilgang til den unge juniorpædagog er formålet, at give den uge en
succesoplevelse, der højner de unge drenges egen opfattelse af sig selv. Projektet kan desuden
tilbyde drengene en vis form for udannelse, der kan vække fremtidsperspektiver mht. uddannelse,
når de bliver lidt ældre.
36

Kurset for juniorpædagoger gennemføres i samarbejde med UC SYD, ungdomsskolen og forvaltningen.
16 daginstitutioner er allerede positive i Kolding Kommune og Ungdomsskolen står parat
til at iværksætte projektet. Der allerede flere mandlige pædagoger, der gerne vil undervise juniorpædagogerne.
Der er gennemført en evaluering af projekt juniorpædagoger fra Vallensbæk Kommune. Evalueringen
er gennemført af Stig Broström fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Den er yderst
positiv.
Juniorpædagogerne får ikke løn. Med fagforeningerne er det aftalt, at de får en bonus efter endt
praktikforløb. Der skrives kontrakt med den unge og forældre i institutionerne skal naturligvis
informeres, ligesom institutionen skal ønske at have en juniorpædagog.
Der hentes inspiration til implementering fra de kommuner, hvor projektet har været en succes.
Tidsplan
Pilotprojektet forløber i 2011-2012.
Fortsættelsen af projektet kører i 2013-2015.
Mål og succeskriterier
• Der er uddannet 2-3 juniorpædagoger i pilotprojekt-fasen.
• Alle juniorpædagoger gennemgår et 24 timers kursus inden de starter i institutionen.
• At kurset varetages af faguddannet personale.
• For hver juniorpædagog der kommer ud i en institution skrives kontrakt med den unge,
jf. erfaringerne fra andre kommuner.
• Der er sammen med kommunen foretaget en evaluering af projektet efter 1. år.
• Under forudsætning af, at pilotprojektet bliver en succes er der efterfølgende uddannet
5-10 juniorpædagoger om året i projektperioden 2013-2015.
• Projektet gennemføres i samarbejde med Ungdomsskolen, UC Syd og Kolding Kommune.
• Pilotprojektet i Skovvejen skal danne skole for projektet i Kolding Kommune, hvis det bliver
en succes. Kommunen kan efterfølgende udvide projektet.
• Hvis projektet kører i 2013-2015, skal Skovparkens unge have haft muligheden for at
deltage. Skovvejens unge har dog førsteprioritet.
Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Informationsmateriale 30.000 - 30.000
Kursus og bonusordning til unge 150.000 - 150.000
Info-møder og koordinering 20.000 - 20.000
Pædagogisk konsulentbistand 25.000 - 25.000
I alt 225.000 - 225.000
37

INDSATSOMRÅDE 4 – OPKVALIFICERING AF BEBOERDEMO-
KRATIET
4.1 Opkvalificering og uddannelse af beboerdemokratiet og projektets
ledelse
Den boligsociale helhedsplan bliver som følge af projektets størrelse, varighed og de mange indsatser
i planen en stor udfordring for Boligselskabet Kolding og afdelingsbestyrelsen i Skovvejen.
Opbakningen til gennemførelsen af projektet er dog helt klart til stede. Der er i Skovvejen og i
boligforeningen en hård kerne af ildsjæle, der synes helhedsplanen er et rigtig spændende projekt,
og flere har allerede tilkendegivet, at de gerne vil deltage mere og være tovholdere i nogle
af planens mange indsatser.
Beboerdemokraterne har fra starten været aktive forkæmpere for den boligsociale helhedsplan,
og det arbejde vil fortsætte, selv om der eventuelt kommer en udskiftning i bestyrelsen. Det er
dog vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne, der skal bære dette projekt igennem, er kvalificeret til
dette arbejde. Derfor er et af indsatsområderne i helhedsplanen, at beboerdemokraterne og projektlederen
skal uddannes, så de er rustet til udfordringerne.
Der er således behov for, at både projektlederen og beboerdemokraterne kommer på kursus i
gennemførelsen og ledelsen af helhedsplaner – og herunder emner som netværksdemokratiet,
kommunikation og konflikthåndtering. Derudover undervises i samspillet mellem helhedsplanens
indsatser og den daglige drift, integration af helhedsplanen i afdelingen, beboerinddragelse og
kravene til helhedsplaners gennemførelse. Beboerdemokraterne ønsker også, at projektlederen,
beboerdemokraterne og styregruppen mødes med andre, der er i en lignende situation, så de
kan udveksle erfaringer om dét at drive helhedsplaner.
Tidsplan
Løbende, men med hovedindsatsen i første halvdel af projektperioden 2010-2012.
Mål og succeskriterier
• At beboerdemokraterne i afdelingen og projektlederen har gennemgået et kursus om styring
af helhedsplaner samt kursus i kommunikation og konflikthåndtering.
• At beboerdemokraterne, ejendomsfunktionærerne og projektlederne i 2011 sammen har
drøftet, hvordan helhedsplanen kan sammentænkes med den daglige drift i afdelingen.
• At der er afholdt mindst ét fællesseminar om ledelse af helhedsplaner i Skovvejen for alle
nøglepersoner i projektet.
• Beboerdemokraterne i afdelingen og selskabet har i projektperioden deltaget i min 90 %
af alle fællesmøder med beboerdemokrater fra de øvrige helhedsplaner i Kolding.
• Projektlederen har i løbet af de to første år gennemgået kursus om styring af boligsociale
helhedsplaner (projektlederkursus).
• Den ansvarlige ejendomsmester har deltaget i min. ét kursus om helhedsplaner i projektperioden.
38

Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Uddannelse af beboerdemokrater 45.000 10.000 65.000
Uddannelse af projektleder 25.000 - 25.000
I alt 70.000 10.000 80.000
39

INDSATSOMRÅDE 5 – IMAGE OG BRANDING
5.1 Image og branding
Skovvejen lider i dag under, at mange vurderer området som socialt belastet. En del beboere er
selv af den opfattelse, at der er utrygt at bo i Skovvejen – sandsynligvis som følge af at de oplevelser
de har haft i boligområdet og måske dét, de læser i aviserne. Mange beboere har antageligt
oplevet hærværk og chikane, og at grupper af unge hænger ud, når de færdes i afdelingen.
Dette sammen med omtalen af Skovvejen som et belastet boligområde (eller Skovparken som
afdelingen ofte forveksles med) kommer til at overskygge, at der i afdelingen også bor mange
velfungerende beboere, som rent faktisk er glade for at bo der.
Som følge af ovenstående er der behov for en indsats, der kan være med til at brande Skovvejen
og herigennem forbedre afdelingens image – og ønskeligt med det resultat, at beboerne kan
blive stolte af at bo i deres afdeling. Der skal derfor iværksættes en kampagne, der kan sætte
fokus på de ressourcer afdelingen har og blandt andet på de kvaliteter der ligger i, at afdelingen
netop er blevet renoveret. Denne kampagne skal naturligvis understøttes af tiltag, der forsøger
at komme nogle af de problemer til livs, afdelingen har med utilpassede unge og uhensigtsmæssig
adfærd. For at sikre, at kampagnen får gennemslagskraft og henvender sig til de rette aktører,
bliver der muligvis behov for at få ekstern konsulenthjælp udefra. Samtidig skal indsatsen i
Skovvejen koordineres med de tiltag Områdesekretariatet Kolding har planlagt i forbindelse med
deres indsats inden for information og kommunikation.
Den somaliske radio skal indtænkes i kommunikationsstrategien, således at flest mulige kanaler
bruges til at brande afdelingen.
Slutteligt er det vigtigt, at beboerne er med til at definere kampagnens temaer.
Tidsplan
Nedsættelse af projektgruppe i 2011.
Kampagnen er løbende, men er planlagt i 2011.
Mål og succeskriterier
• Der er senest i 2012 iværksat en imagekampagne, der henvender sig til beboerne, lokalområdet
og Kolding Kommunes borgere.
• Der er skrevet mindst to positive pressemeddelelser pr. år (2011-2015) vedrørende helhedsplanen,
afdelingen eller boligselskabet.
• Helhedsplanen, afdelingen eller boligselskabet har været omtalt positivt i lokale medier
mindst én gang om året (2011-2015).
• Materialet til beboerne har været udgivet på andre sprog end dansk.
• Beboerne har været inddraget i forhold til at definere imagekampagnens temaer.
• Beboernes stolthed over at bo i afdelingen er steget i 2015 set i forhold til 2009 (målt på
beboernes lyst til at blive boende, hvor mindst 60 % skal svare ja i 2015)
40

Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Image og branding inkl. konsulentbistand
og tolkning
100.000 - 100.000
I alt 100.000 - 100.000
41

INDSATSOMRÅDE 6 – BØRN OG UNGE
6.1 Børn og unge
Skovvejens helhedsplan har et bredt fokus på børn og unge i afdelingen i alderen 6-24 år. Mange
børn har ikke noget at tage sig til, mange børn og unge er ikke tilknyttet foreningslivet og der
bor generelt mange børn og unge i afdelingen, jf. KÅS tal i bilag 2, faneblad 3. Erfaringerne viser,
at målrettede aktiviteter til børn og unge kan udvikle sig fra konkrete aktiviteter i boligafdelingen
til resten af lokalsamfundet. En enkelt aktivitet kan, når den planlægges og gennemføres
systematisk, vende noget af den negative adfærd, der i dag ses hos målgruppen i afdelingen.
Indsatsen i Skovvejen har flere målgrupper:
1. Børn i pasningstilbud.
2. Børn af enlige forældre.
3. Børn udenfor foreningslivet.
4. Unge i ungdomsboligerne.
5. Unge uden fritidsjob.
6. Unge uden arbejde.
7. Unge der ikke er i uddannelse
Når der i denne helhedsplan iværksættes aktiviteter for børn og unge, og når de er udvalgt som
målgruppe, skyldes det, at 14 % af afdelingens beboere er børn op til 17 år og samtidig udgør
gruppen mellem 18-24 år (22,8 %). Derudover har både afdelingen, boligselskabet og kommunen
et stort ønske om, at skabe flere muligheder for aktiviteter for børn og unge i og omkring
boligområdet.
Som det er i dag tilbyder kommunen en række aktiviteter for målgruppen enten i tilknytning til
daginstitutionerne, skolerne, ungdomsskolen eller i foreningslivet. Der er dog et aktuelt behov
for at sætte fokus på aktiviteter i og omkring boligområdet, således at de børn og unge finder
det naturligt at deltage i positive aktiviteter frem for negative, og samtidig vil bidrage til den
afdeling de bor i. Strategien i helhedsplanen er derfor, at børnene og de unge i høj grad skal
være medbestemmende i helhedsplanen og i afdelingen. Det skal i forhold til aktiviteter vægtes
højt, at børnene og de unge selv er med til at bestemme, hvilke aktiviteter der skal laves, og
hvordan pengene skal bruges. Dette kan ses som en skole i demokrati allerede fra man er barn.
Det skulle gerne skabe mere demokratisk forståelse og deltagelse siden hen, og om ikke andet
bliver børnene og de unge bekendte med deres muligheder for indflydelse.
Den boligsociale indsats deles op som nævnt ovenfor. I de følgende indsatser vil børn og unge
være et fokusområde i denne helhedsplan. Dette skyldes, at der laves aktiviteter rettet mod børn
og aktiviteter rettet mod unge. Dette gøres for at sikre, at der tages udgangspunkt i de to gruppers
forskellige behov og ønsker, ligesom der laves indsatser, der imødekommer de problemer,
grupperne hver for sig og sammen har.
42

Aktiviteterne i helhedsplanen skal tænkes holistisk og netværksorienteret. Det betyder, at der
skal være flere aktører i samme indsats. Der mangler i dag at blive bygget bro mellem boligafdelingen,
daginstitutioner og skolerne, samt mellem boligafdelingen og det eksisterende foreningsliv,
samt mellem de unge, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Det skal aktiviteterne i
helhedsplanen være med til.
Tidsplan
Løbende fokus på børn og unge i helhedsplanen og dennes indsatser
Mål og succeskriterier
• Der er afholdt idédag i 2010-2011 for børn og unge.
• Alle beboere får invitation til dagen, der er planlagt af bestyrelserne og projektlederen.
• Der er skabt kontakt til minimum 40 % af målgruppen.
• Der er dannet minimum 2 projektgrupper på idé-dagen.
• Der er fremkommet mindst tre nye idéer på baggrund af denne idé dag.
• Der er lavet en kontaktliste til de mest aktive børn og unge, som ønsker at være med i
aktiviteterne i helhedsplanen.
• At aktivitetsmidlerne for børn og unge er forvaltet således, at de både dækker indsatser
for børn og unge, ligesom at de er anvendt til sommerferieaktiviteter og aktivitetsmidler
generelt. (se indsatsen omkring aktivitetsmidler).
• De 150.000 kroner har været anvendt til konkrete aktiviteter, der bidrager til den samlede
strategi for helhedsplanen.
• Midlerne til aktiviteter skal primært være anvendt til målgruppen i denne indsats som angivet
ovenfor.
Fællesmøderne og indsatsen omkring integration med øvrige afdelinger med helhedsplaner er
sammen med målet for indsatsen indskrevet under indsatsområde 2: Fællesskab og forståelse.
Økonomi
LBF andel Egenfinansiering Budget
Idédag for børn og unge 20.000 - 20.000
Aktiviteter for børn (inkl.
aktivitetsmidler)
150.000 - 150.000
Fællesmøder med andre
helhedsplaner og koordinering
med Skovparken
5.000 5.000 10.000
I alt 175.000 5.000 180.000
43

6.2 Aktivitetsmidler til indsatsen for børn og unge
Helhedsplanens vision er at aktivere et bredt udsnit af beboerne i afdelingen.
Både forældre, beboerdemokrater, unge, børn og etniske grupper skal have ejerskab til denne
helhedsplan for Skovvejen. Der er i dag mange beboere, som ikke deltager i beboerdemokratiet,
hverken ad hoc eller i det lange seje træk som bestyrelsesmedlemmer. Denne landstendens ses
også i Skovvejen, og der ligger derfor en stor udfordring i at aktivere beboerne uanset hvilken
rolle de har. Naboskabsundersøgelsen viser, at mange beboere på opfordring vil deltage i enkeltstående
aktiviteter, og vi ser derfor et stort potentiale for deltagelse i Skovvejen.
Der er derfor i budgettet afsat aktivitetsmidler for i alt 150.000 kroner til fastlagte og ikke fastlagte
aktiviteter, særligt under målgruppen for børn og unge. Nogle af midlerne skal naturligvis
indgå som projektmidler til indsatsen for område 6 Børn og unge, men der kan indenfor budgettet
også blive behov for at afholde flere endnu ikke planlagte arrangementer. Midlerne her skal
støtte den strategi helhedsplanen har; at beboerne undervejs får idéer, som kan realiseres fordi
alle midlerne ikke er båndlagt på forhånd. Denne empowermentstrategi skal forstærke beboernes
ejerskab, fordi de kan se, at det nytter at deltage, og der er midler til de indsatser, de finder
på og brænder for. Dog vil det være sådan i denne helhedsplan, at midlerne først og fremmest
skal støtte aktiviteter og indsatser indenfor målgruppen børn og unge. Dernæst kan en mindre
del af midlerne anvendes til øvrige aktiviteter.
Tidsplan og formål
Aktivitetsmidlerne skal bruges til både planlagte og ikke planlagte aktiviteter og skal være dækkende
for hele projektperioden på de fem år (2010-2015).
Der vil blive evalueret på, hvorledes midlerne er blevet anvendt, samt hvad der er kommet ud af
de enkelte projekter, hvortil der er brugt aktivitetsmidler.
Styregruppen skal derfor sikre, at der opsættes mål, milepæle og succeskriterier for alle de projekter,
der får del i aktivitetsmidlerne. Der skal løbende afrapporteres til styregruppen om brug
af midlerne.
Mål og succeskriterier
• At der er gennemført aktiviteter, som afdelingens beboere selv er kommet med.
• At få gennemført flere aktiviteter end de i helhedsplanen planlagte.
• At få gennemført projekt sommerferieaktiviteter.
• At midlerne først og fremmest er anvendt til indsatsen for børn og unge.
• At støtte det opsøgende arbejde blandt familier, hvis der er behov.
• Der sættes målbare mål for de projekter, der ikke fremgår af milepælsplanen, som midlerne
anvendes til.
44

Økonomi
Aktivitetsmidlerne i denne helhedsplan er indarbejdet i indsats 6 ”Børn og unge”.
Der er i alt afsat 150.000 kroner til området børn og unge og herunder skal aktivitetsmidler findes.
Målgruppen Børn og unge har førsteprioritet.
I henhold til Landsbyggefondens foreløbige udmelding fremgår det, at tilskud fra fonden udgør
5.000.000 kroner i alt til den endelige helhedsplan, samt at aktivitetsmidlerne skal udgå.
Jf. bemærkningsbrev fra Landsbyggefonden dateret den 27. januar 2010 fremgår det, at fonden
bevilger 200.000 kroner ekstra til helhedsplanen til indsatsen børn og unge, som aktivitetsmidlerne
oprindeligt skulle dække.
Der er derfor i alt nu i den endelige helhedsplan 150.000 kroner til indsatsen børn og unge og
aktivitetsmidler, 25.000 til sommerferieaktiviteter (indsats 6) og 25.000 til Unge og uddannelse
(indsats 7).
45

6.3 Sommerferieaktiviteter
Sommerferierne er for mange af afdelingens børn og unge lang og uden mange aktiviteter. Når
skolen og de kommunale tilbud holder ferie, er der en gruppe unge, der ikke deltager i kommunens
sommerferieaktiviteter. Det kan der være mange grunde til - enten fordi de ikke kan, ikke
kender til tilbuddet, ikke må, eller fordi familien ikke har råd.
I Skovvejen vil vi gerne give svage familier samt børn og unge en mulighed for positive aktiviteter
i afdelingen, således at de ikke bruger tiden på negativ adfærd i afdelingen. Derfor vil vi i
sommeren med start i 2011 skabe muligheden for, at der sker noget i afdelingen, samt at der
opstartes et samarbejde med kommunens sommerferieaktiviteter.
Derudover skal der føres dialog med kommunen om, hvordan helhedsplanen kan bidrage til
kommunens udbud, ligesom det bør drøftes med kommunen, hvordan vi sammen kan hjælpe de
børn og yngste unge, der lige nu ikke har reel mulighed for at deltage i tilbuddene i kommunen.
Tidsplan
Det er vigtigt, at styregruppen tager stilling til, hvordan sommerferieaktiviteter kan arrangeres,
og at dette drøftes det første år.
Ved planlægning af aktiviteter og handleplanen for indsatsen skal der koordineres med kommunen
således, at der i afdelingen ikke laves parallelle tilbud til de der eksisterer i kommunalt regi.
Mål og succeskriterier
• At sommerferieaktiviteter er planlagt og drøftet med kommunen i 2011.
• At sommerferieaktiviteter er startet op i 2011.
• De konkrete mål er besluttet i styregruppen sammen med projektlederen.
• At sommerferieaktiviteter er koordineret med kommunen og de omkringliggende boligafdelinger,
således at det undgås at have parallelle forløb af samme indsatser i området.
Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Sommerferieaktiviteter 25.000 - 25.000
I alt 25.000 - 25.000
46

INDSATSOMRÅDE 7 – SKOVVEJEN I JOB
7.1 Skovvejen i job
Voksne i job indgår som én af de fire indsatser under temaet ’Skovvejen i job’.
Som det fremgår i kapitel 1 har en stor del af Skovvejens beboere kun en ringe eller ingen tilknytning
til arbejdsmarkedet, og 53,3 % af beboerne modtager midlertidige indkomsterstattende
ydelser. Det kan der være mange årsager til – manglende sprogkundskaber, sociale problemer
mm. Afdelingens ringe tilknytning til arbejdsmarkedet har en negativ indflydelse på den sociale
kapital i Skovvejen, og der er derfor brug for en koordineret beskæftigelsesindsats mellem boligafdelingen,
erhvervslivet og Kolding Kommunes jobcenter, så flere af afdelingens beboere kan
komme i job. Dette skal ske ved at der i forhold til beboerne, der kun har en ringe eller ingen
tilknytning til arbejdsmarkedet bliver et kontinuerligt fokus på beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsesindsatsen i Skovvejen handler udover de helt unge i lommepengeprojektet og
juniorpædagogprojektet også om de unge og voksne, der er færdige med skolen, på vej ud af
skolen eller som blot af den ene eller anden grund er udenfor arbejdsmarkedet.
Vi ønsker to fokusområder:
1. Unge i arbejde/uddannelse
2. Voksne i arbejde/uddannelse
Unge i arbejde handler om, at unge i alderen 15-25 år ’hænger ud’ i afdelingen og jf. kapitel 3
har dårlige netværk og for fleres vedkommende er på vej ud i en kriminel løbebane. Vi tror på,
at de unge, gennem kontakt til uddannelsesinstitutioner arbejdsmarkedet, kan hjælpes væk fra
den negative adfærd.
Indsatsen for de unge går derfor ud på at give den unge en mentor og formidle kontakten med
de to store virksomheder i Kolding tæt på afdelingen; BILKA og JYSK. Begge butikskæder er
kendt for deres evne til at håndtere meget unge i arbejde og ofte i deres første arbejde. Hver
ung skal have en mentor, som han eller hun skal følge op med løbende, og som skal sikre, at
den unge kommer godt i gang med at passe et regulært job. Som led i at skabe en ”arbejdskultur”
skal projekt ”lommepenge” og juniorpædagogprojektet indarbejdes i beskæftigelsesindsatsen,
således at etablering af fritidsjob kan føre til varig beskæftigelse eller påbegyndelse af uddannelse.
Voksne i job handler om, at der i afdelingen bor mange voksne udenfor arbejdsmarkedet. At
mange beboere ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet skyldes flere faktorer; sociale problemer
i familien, manglende kompetencer i det danske sprog mm.. Der er derfor behov for mere koordineret
indsats mellem afdelingen og kommunes jobcenter, da den lave tilknytning til arbejdsmarkedet
påvirker afdelingens sociale kapital negativt.
47

Beskæftigelsesindsatsen skal generelt handle om at:
- opkvalificere af gruppen af ledige – herunder gruppen af ufaglærte mænd og kvinder,
- bidrage aktivt til at flere unge fremover vil få en kompetencegivende uddannelse, og får et
fritidsjob hvis de ønsker det.
- øge beskæftigelsen for borgere med anden etnisk baggrund end dansk mv.
- at hjælpe beboere videre i uddannelse eller arbejde ved at formidle hjælp.
Tidsplan
Det er i løbet af 2011 i samarbejde med jobcentret i Kolding klarlagt, hvordan der kan samarbejdes
både i forhold til voksne ledige og omkring unge, der kan komme i arbejde hos BILKA, JYSK
eller andre lokale virksomheder.
Mål og succeskriterier
• De konkrete målgrupper for indsatserne i dette projekt klarlægges konkret med Jobcenter
Kolding i 2011. På baggrund af denne konkretiseres handlingerne i indsatsen i 2011.
• Der er udarbejdet en konkret handleplan for beskæftigelsesindsatsen i samarbejde med
Kolding Kommune senest i efteråret 2011. Handleplanen skal gælde årene 2012-2015.
• Erhvervslivet har været inddraget i indsatsen i projektperioden.
• De lokale uddannelsesinstitutioner er i 2011 kontaktet, og de er inddraget i indsatsen
omkring unge ledige, samt opkvalificering af borgerne i målgruppen.
• Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed er i 2014-2015
nedbragt med min. 5 % i forhold til 2009.
• Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år er nedbragt
med 5 % i 2015 i forhold til 2009.
• Antallet af unge (under 30 år) kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelse- og dagpengemodtagere
er i 2015 nedbragt med 10 % sammenlignet med niveauet i 2008.
• Der er i 2011-2012 etableret samarbejde med relevante virksomheder som eksempelvis
BILKA og JYSK.
Gennem en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret bidrage til at opsøge de langvarige og
sygemeldte kontanthjælpsmodtagere i området og sammen med os finde den vej, der kan føre
dem til beskæftigelse eller uddannelse – og dermed på sigt selvforsørgelse.
Jobcentret skal i samarbejde med afdelingen, projektlederen og ejendomskontoret sikre, at de
ledige skal hjælpes og rådgives der hvor de bor, og gennem afholdelse af jobbank-dage, etablering
af støttegrupper, fælles kontakt til områdets virksomheder mm. skal de sammen finde egne
ressourcer, der kan medvirke til øget selvværd og dermed hjælp til at sikre selvforsørgelse.
Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Voksne i job 125.000 - 125.000
Unge og uddannelse 25.000 - 25.000
I alt 150.000 - 150.000
48

7.2 Lommepengeprojekt
Som en del af den boligsociale indsats og temaet ’Skovvejen i job’ iværksættes et langsigtet
lommepengeprojekt, hvor målgruppen er boligafdelingens drenge i alderen 13-18 år.
Baggrunden for projektet er de gentagne eksempler på hærværk og den uhensigtsmæssige adfærd,
der udvises blandt en del af afdelingens unge drenge med både dansk og anden etnisk
baggrund. Afdelingens nylige renovering taget i betragtning er det derfor ekstra vigtigt, at der
blandt disse unge skabes en større ansvarsfølelse for afdelingens bygninger og udearealer.
Projektet går helt konkret ud på, at de unge drenge et par timer om ugen hyres af ejendomsmesteren
til sammen med hans team at holde afdelingens bygninger og udearealer pæne og rene.
Formålet med lommepengeprojektet er derfor, at de unge i afdelingen får et alternativ til at
hænge ud i afdelingen samtidig med, at de får en større ansvarsfølelse for afdelingen som følge
af, at de selv er med til at holde den pæn. Lommepengeprojektet skal desuden spille sammen
med indsatsen mod graffiti i og med, at hvis de unge som en del af lommepengeprojektet er
med til at fjerne graffitien, så er lysten til at male graffiti nok ikke længere så stor. Endvidere
kan lommepengeprojektet lære de unge om medansvar og give dem en erhvervsrelateret erfaring,
der kan vise sig at være rigtig god, når de senere skal finde sig et job.
Deltagere og målgruppe
Der ansættes en instruktør, der kan iværksætte og gennemføre lommepengeprojektet i samarbejde
med de unge og ejendomsmesteren og hans team. Instruktøren skal varetage den overordnede
koordinering af projektet i samarbejde med ejendomskontoret. Endvidere har ejendomsmesteren
i afdelingen flere års erfaring som beboerrådgiver, og han har tidligere bistået i
lommepengeprojekter, hvilket er en vigtig ressource i forhold til gennemførelsen af projektet.
I projektperioden vil deltagerantallet ligge på omkring 2-5 deltagere pr. år. Det betyder, at projektet
i hele den femårige periode helhedsplanen kører vil kunne beskæftige 10-50 unge – dog
under forudsætning af, at der ikke er nogen unge, der falder fra, i løbet af projektet.
Projektets primære målgruppe er Skovvejens drenge i alderen 13-18 år. Pr. 1. januar 2008 var
der 52 børn og unge i alderen 7-17 år og i 2009 var antallet 48. På baggrund af dette tal vurderes
målgruppen at udgøre omkring 20-25 personer. Da antallet af unge i Skovvejen er lavt i forhold
til lokalområdet som helhed vil projektet blive åbent for unge i Skovparken.
Den sekundære målgruppe for projektet er de øvrige beboere i afdelingen, da projektet forventes
at have et kriminalpræventivt sigte, der minimerer skrald, hærværk og graffiti.
Organisering
Lommepengeprojektet organiseres af instruktøren i samarbejde med projektlederen og ejendomskontoret.
Styregruppen har det overordnede ansvar for projektet.
Instruktøren ansættes af projektlederen i samarbejde med Kolding Boligselskab, forretningsføreren,
Boligkontoret Danmarks projektleder og styregruppen. Instruktøren får kontor sammen med
49

projektlederen i afdelingen og vil sammen med projektlederen have det daglige ledelsesansvar
for projektet.
Tidsplan
Lommepengeprojektet vil løbe over alle helhedsplanens fem år med forventet start i år 2011.
Tidsplanen for projektet er opdelt i fire faser; etableringsfase, handlings- og driftsfase, forankringsfase
og evalueringsfase.
• Etableringsfase: I denne indledende fase ansættes en instruktør, og der etableres en arbejdsplads
i afdelingen. De overordnede rammer for deltagernes arbejdsopgaver fastlægges i
samarbejde med ejendomskontoret, og kortlægning af målgruppen og det opsøgende arbejde
i afdelingen opstartes.
• Handlings- og driftsfase: Denne fase løber fra marts til oktober hvert år i projektperioden.
I denne fase udvælges og ansættes de unge deltagere, og det planlagte program gennemføres.
• Forankringsfase: Lommepengeprojektet forankres løbende i samspil med helhedsplanens
øvrige tiltag i afdelingen.
• Evalueringsfase: I projektets sidste år opstartes den afsluttende evaluering, og målsætningerne
for det videre forløb fastlægges. Hvis lommepengeprojektet har været en succes, tages
der stilling til, om det skal videreføres og eventuelt under andre former. Projektet vil
desuden blive evalueret og tilpasset årligt, så det matcher afdelingens behov og udfordringer.
Endvidere vil deltagernes videre færd på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet løbende
blive registreret
Mål og succeskriterier
• At der gennemføres lommepengeprojekt hvert år i perioden 2011-2015.
• At gennemsnitligt 3-5 unge har deltaget i lommepengeprojektet pr år.
• At 50 % af deltagerne i lommepengeprojektet er sluset ud i andre fritidsjob.
• At det er vurderet, om lommepengeprojektet skal videreføres efter helhedsplanens femårige
forløb, og der skal i givet fald være lagt en forankringsplan for, hvordan projektet
kan videreføres.
• Ejendomsmesteren og hans team har været inddraget og medansvarlige for projektet.
• Projektet er blevet tilbudt til unge i målgruppen i Skovparken, hvis ikke der kan findes tilstrækkelig
mange unge i Skovvejen.
• De unge er opsøgt til projektet.
Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Lommepengeprojekt – lommepenge
200.000 - 200.000
Instruktør – lommepengeprojekt 145.000 - 145.000
I alt 345.000 - 345.000
50

7.3 Samarbejde med Skovparken om uddannelsestiltag i afdelingerne
Formålet med denne indsats er at nedbryde nogle af de barrierer, der er årsag til, at mange beboere
i Skovvejen kun har en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette gøres ved
at tilbyde undervisning i eksempelvis dansk eller edb i lokalområdet med henblik på at gøre det
muligt for flere beboergrupper at opkvalificere deres kundskaber lokalt. For de beboere, der ikke
har tilstrækkelige danskkundskaber til at få et job, kan et tilbud om eksempelvis danskundervisning
i lokalområdet være medvirkende til, at det ikke er helt så uoverskueligt at erhverve sig de
kvalifikationer, der er nødvendige for at blive integreret på det danske arbejdsmarked.
Undervisningstilbuddene skal ikke gøre det ud for ordinær undervisning, men tilbuddene kan
medvirke til, at den enkelte beboer får mod på at tage en regulær uddannelse.
Skovvejens naboafdeling, Skovparken, har allerede på nuværende tidspunkt et samarbejde med
VUC i Kolding om undervisning i afdelingen. Det vil derfor være en fordel for både Skovvejen og
Skovparken at give Skovvejens beboere mulighed for at deltage i undervisningen, da der så er
større grundlag for deltagere, ligesom det vil øge de økonomiske ressourcer til undervisningen,
at Skovvejen også bidrager til samarbejdet.
Indsatsen består således i at få stablet et samarbejde på benene mellem Skovvejen og Skovparken
om en koordineret indsats i forhold til undervisningstilbud til afdelingernes beboere.
Tidsplan
Planlægning af indsatsen i 2011.
Indsatsen er igangsat i 2012.
Mål og succeskriterier
• At Skovvejen har indgået samarbejde med Skovparken om uddannelsestiltag i afdelingerne
for både unge og voksne.
• At der er opstartet et samarbejde med VUC Kolding i 2011-2012.
• At der er kommet kompetencegivende kurser ud i afdelingen Skovvejen senest i 2012.
• At beboerne er informeret om muligheden for kompetencegivende kurser i 2012.
• At mindst 6 beboere om året har været på kursus i afdelingen
Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Samarbejde med Skovparken om
uddannelsestiltag i afdelingerne
25.000 - 25.000
I alt 25.000 - 25.000
Hvis midlerne ikke rækker, kan der fås ekstra midler via aktivitetsmidlerne.
51

INDSATSOMRÅDE 8 – OPSØGENDE ARBEJDE I SKOVVEJEN
8.1 Opsøgende arbejde i Skovvejen
Der er i Skovvejen brug for indsatser omkring opsøgende arbejde på flere fronter: For det første
er der behov for en indsats i forhold til forældreengagement og –inddragelse, og for det andet er
der behov for en indsats omkring ældre og enlige med få ressourcer.
Opsøgende arbejde på forældreområdet
Behovet for det opsøgende arbejde omkring forældreinddragelse bunder i, at forældreinddragelsen
er helt fundamental i forhold til at få en række forhold omkring afdelingen til at fungere bedre.
Som forholdene er i dag er mange af afdelingens forældre ikke i særlig høj grad involveret i
deres børns fritid. Det er et problem, når børnene – eller de unge – driver rundt i boligafdelingen
om eftermiddagen og aftenen med en uhensigtsmæssig adfærd, og forældrene skal derfor gøres
opmærksomme på, at deres børns færden i boligområdet er deres ansvar.
Af den grund er det nødvendigt med opsøgende arbejde på forældreområdet. Indsatsen består i,
at der skal samarbejdes om det enkelte barn allerede fra barnet starter i daginstitutionen. Derudover
skal der samarbejdes med skolerne, klubber og fritidstilbud, således, at de familier med
svage børn eller de svage familier støttes via frikøb af timer til opsøgende medarbejdere. På
denne måde skal forældrene inddrages i den forebyggende indsats og bevidstgøres i forhold til
ansvar og forventninger. Det er vigtigt, at samarbejdet mellem institutioner mm. og forældrene
opstartes på et tidligt tidspunkt i børnenes opvækst, så problemer med uhensigtsmæssig adfærd
på lang sigt kan forebygges frem for at skulle afhjælpes. Det er ligeledes vigtigt, at kontakten til
forældrene er skabt på baggrund af respekt, så forældrene bliver medspillere og ikke modspillere,
hvis der opstår problemer med børnene. Det er derudover en fordel, at indsatsen omkring
forældreinddragelsen tager afsæt i daginstitutioner mv., så den første kontakt til familierne allerede
er skabt.
Der er på nuværende tidspunkt tilknyttet en socialrådgiver to timer om ugen pr. skole, samt en
konsulent nogle timer om ugen på to af skolerne i området, henholdsvis Dyrehaveskolen og
Munkevængets Skole. Disse skoler rummer nogle af kommunens svageste elever og har 80 %
tosprogede elever. Dette vil derfor være et godt udgangspunkt for en indsats omkring opsøgende
arbejde, da man allerede har tilknyttet personer, der kan hjælpe i opstarten af indsatsen.
Opsøgende arbejde blandt ældre og enlige
Som det fremgår i kapitel 1 er der i Skovvejen mange enlige og ældre beboere og flere af beboerne
med få ressourcer. Mange af disse beboere har måske ikke så stort et netværk, er utrygge
og sidder ofte alene i deres lejligheder, og der er derfor behov for en indsats omkring opsøgende
arbejde på dette område. Den opsøgende indsats skal ske i samarbejde med Ældrerådet i Kolding
Kommune og Ældre Sagen.
Sideløbende med det opsøgende arbejde skal der laves nogle aktiviteter, som beboerne kan deltage
i. Det kan være i form af eksempelvis fælles indkøbsture til Kolding Storcenter, ture til mu-
52

seer, i svømmehallen, sundhedsaktiviteter, foredrag mm. – afhængigt af hvad beboerne har af
interesser og ønsker.
Besøgsven og motionsven
Herudover skal der formidles kontakt mellem beboerne – både de ældre og enlige imellem men
også blandt andre beboere i afdelingen. Der skal i samarbejde med kommunen og gerne ældresagen
og det lokale ældre-råd laves forsøg med en besøgsvens-ordning, så de beboere, der ønsker
det, kan få en besøgsven, der eksempelvis kan komme til kaffe og lidt hyggesnak nogle
gange om måneden.
Der skal også etableres forsøg med en ’motionsven’, som den ældre beboer kan gå tur med,
spille bold med, tage på ture med eller måske spille petanque med. Denne ordning kendes fra
andre kommuner, hvor selv små aktiviteter gør en forskel på det sundhedsmæssige plan for den
enkelte borger. Herved kan også beboernes sundhed forbedres i og med, de får rørt sig.
Både besøgsvensordningen og motionsvenner er projekter, som let kan arrangeres, og vi satser
her på at køre projekterne i samarbejde med kommunen og frivillige foreninger. Mange ældreråd
og Ældre Sagen har erfaring fra lignende projekter, hvorfor der skal samarbejdes med disse parter.
Hvis projekterne bliver en succes i afdelingerne kan de danne skole for resten af kommunen.
Tidsplan
Projekterne opstartes i 2010/2011 og kører hele projektperioden.
Motionsven og besøgsven kører som forsøg i 2011-2012.
Mål og succeskriterier
• Der er etableret samarbejde med de daginstitutioner, der ligger tæt på Skovvejen, og
opsøgende arbejde til udsatte børn og familier er påbegyndt i samarbejde med institutioner
og Kolding Kommune i 2011-2012.
• Der har i 2015 været kontakt til mindst 25 % af de børn og familier i afdelingen, der har
behov for det.
• Det er målet, at besøgsvensordningen og motionsvensordningen er kørt som et forsøg i
2011-2012 og at det, hvis det bliver en succes, kan fortsætte til 2014.
• Der skal være opstartet et samarbejde med Ældre Sagen og Ældrerådet i Kolding Kommune
med henblik på at samarbejde om opsøgende arbejde og de to forsøgsprojekter.
• Projektet om besøgsvenner/motionsvenner skal evalueres særskilt i denne indsats.
• Der skal være afholdt minimum to aktiviteter om året for ældre.
• De ældre skal være inddraget i processen og være med til at vælge hvilke aktiviteter, der
skal laves.
53

Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Forældreansvar, herunder opsøgende
arbejde og
frikøb af timer i institutioner,
klubber og fritidstilbud.
200.000 - 200.000
Ældre og enlige - opsøgende
arbejde, besøgsven og
motionsven.
100.000 - 100.000
Aktiviteter for ældre og enlige 100.000 - 100.000
I alt 400.000 - 400.000
54

8.2 Værested for etniske kvinder
Skovparken, der er naboafdelingen, har sammen med Kolding Kommune et værested for kvinder
med anden etnisk baggrund end dansk. Kvinderne der ofte er hjemme i afdelingen i dagtimerne
findes også i Skovvejen. Vi ønsker derfor, at Skovvejens kvinder, uanset om de er ensomme,
friske eller bare ønsker en sludder med andre i samme situation, skal have muligheden for at
deltage i værestedet og skabe netværk med andre kvinder i afdelingerne. I værestedet kan de få
kontakt til andre kvinder, få hjælp til kommunikation med kommunen, få hjælp til selvhjælp
frem for at sidde alene i lejeligheden, når resten af familien er ude og i skole eller på arbejde
mm.
Værestedet holder til i Skovparken 43 i beboercaféen, men der er behov for at flere bakker op
om værestedet rent økonomisk, da det endnu ikke er selvkørende. Projektet fik midlerne til opstart
af Integrationsministeriet, og Skovparken har siden hjulpet med medarbejdertimer og lokaler,
som de har stillet til rådighed.
Aldersgruppen er de ældre kvinder, og midlerne der er sat af skal gå til medarbejdertimer, samt
materialer i værestedet.
Tidsplan
Skovvejen kan komme med allerede i 2010 og projektet tilbydes mindst til og med 2012.
Mål og succeskriterier
• At Skovvejens etniske kvinder har fået tilbud om deltagelse i værested senest i 2010.
• At mindst 10 % af målgruppen af etniske kvinder i afdelingen har deltaget og brugt caféen
årligt.
• At indsatsen har bidraget til at der er skabt mere netværk mellem kvinderne i området i
løbet af projektperioden.
• At værestedet kan køre videre med tilskud fra denne helhedsplan mindst i 2010-2011.
• At Skovvejen og Skovparken har samarbejdet med kommunen om tilbuddet.
Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Værested for etniske kvinder 40.000 - 40.000
I alt 40.000 - 40.000
55

INDSATSOMRÅDE 9 – SPORT PÅ TVÆRS
9.1 Sport på tværs
Som forholdene er i Skovvejen i dag hænger mange af afdelingens børn og unge ud i boligområdet
om eftermiddagen og aftenen. Dette sker i høj grad fordi de ikke har nogen fritidsinteresser
eller andre aktiviteter at tage sig til. For at afhjælpe at de unge blot driver rundt i afdelingen og
for at sikre, at de ikke laver drengestreger eller i værste fald lokkes ud i en kriminel løbebane er
der behov for nogle alternativer. Derfor skal der iværksættes fritidsaktiviteter, der primært henvender
sig til drenge i alderen 6-15 år. Formålet med denne indsats er desuden, at de unge
drenge skal introduceres til det lokale klub- og idrætsliv, så de på længere sigt kan blive indsluset
i det organiserede foreningsliv. Herigennem kan de opbygge sociale relationer og skabe et
netværk væk fra kriminalitet og dårlige kammerater.
Der er også i afdelingen behov for at børn og unge kan deltage i sportsaktiviteter i kommunen ad
hoc, frem for at være tvunget til at melde sig ind i en forening i kommunen. Vi er nødt til at erkende,
at det for bestemte grupper ikke skal være et krav, at børnene og de unge skal melde sig
ind i eksempelvis fodboldklubben for at deltage. Mange børn og unge med anden etnisk baggrund
end dansk har ikke tradition for at skulle betale for at være med til at dyrke sport. Vi skal
derfor med dette projekt skabe en model der gør det muligt at acceptere den mere ad hoc prægede
deltagelse og samtidig selv være omstillingsparate overfor mere løs koblet deltagelse, end
den vi kender i forenings-Danmark i dag.
I helhedsplanen arbejder vi derfor med et projekt kaldet ’sport på tværs’. Projektet skal hjælpe
med at integrere afdelingen i det lokale foreningsliv ved at opstarte samarbejder mellem afdelingen
og det etablerede foreningsliv med aktiviteter inden for sport og aktiv fritid.
Herudover skal der arrangeres nogle sportsarrangementer for afdelingens børn og unge, men
hvilke og hvordan de skal forløbe skal afklares på et seminar, som de unge indbydes til, således
at det i størst muligt omfang er de unges egne ønsker til arrangementer, der efterkommes.
Der er også behov for at lave fælles sportsarrangementer med naboafdelingen Skovparken for at
sikre, at det ikke bliver et spørgsmål om ’dem og os’-kultur afdelingerne imellem. Som med
mange af deres indsatser, vægter vi i denne helhedsplan, at skabe integration mellem afdelingernes
aktiviteter, således at børn integreres frem for skilles ad de to afdelinger i mellem. Skovparken
har i dag en klub og et fælleshus i ’Ambassaden’ – et nybyget aktivitetshus, der kan danne
rammerne for sportsaktiviteter. Der er dog behov for, at Skovvejen bidrager til fællesskabet
omkring Ambassaden, hvorfor der er sat midler af til hjælp til medarbejdertimer i Ambassaden.
Ved at Skovvejen og Skovparken er fælles om flere indsatser, men samtidig også har hver deres
indsatser, tror vi på, at vi kan ramme en balance mellem samarbejde og selvforståelse, herunder
de to afdelingers identitet.
Tidsplan
Opstart 2010-2011.
56

Mål og succeskriterier
• Det er målsætningen, at 25 % flere af afdelingens børn og unge er sluset ind i det etablerede
foreningsliv i 2015 set i forhold til 2010.
• At der er afholdt mindst to arrangementer om året i projektet.
• At projektet er organiseret sammen med Skovparkens helhedsplan.
• At der er etableret aftaler med det etablerede foreningsliv i kommunen om ad hoc deltagelse
i klubregi i 2011.
• At der til hvert arrangement deltager mindst 10 børn fra afdelingerne Skovvejen og
Skovparken, hvoraf mindst halvdelen er de børn med størst behov.
• Der er etableret et samarbejde op med Ungdomsskolen, således at der tænkes i at supplere
hinandens udbud af aktiviteter omkring sport.
Økonomi
LBF Egenfinansiering Budget
Integration mellem afdeling og
foreningsliv
20.000 - 20.000
Sportsarrangementer for børn og
unge
50.000 10.000 60.000
Klubtimer til Ambassaden 60.000 - 60.000
I alt 130.000 10.000 140.000
57

INDSATSOMRÅDE 10 – FÆLLESHUS I SKOVVEJEN
Der er pt. ikke et fælleshus i skovvejen, hvor beboerne kan samles. Det er et stort problem for
helhedsplanen, at der ikke er et sted til fællesaktiviteter ud over de to mødelokaler, der er i afdelingen.
Mødelokalerne bliver dog brugt til helhedsplanens aktiviteter, men når der skal være
beboermøde må det foregå i afdelingen Skovvænget ikke langt fra Skovvejen. Derfor kan et fælleshus
give beboerdemokratiet et skub ved at tilbyde nye lokaler på afdelingens eget område
som kan blive ’de frivilliges sted’.
Afdelingen er desuden præget af et svagt beboerfællesskab, som med fordel kan styrkes ved et
fælleshus. Nogle nye attraktive fællesrum kan give et frisk pust i afdelingen og inspirere beboerne
til at udvikle og dyrke fællesskabet som pt. lider under manglen af gode indendørsarealer og
fælles aktiviteter. Beboerne har ønsket et fælleshus, så der er grund til at tro beboerne vil bruge
det. Fælleshuset kan være med til at skabe en ramme omkring samvær mellem beboerne i
Skovvejen, hvor de kan mødes og lære hinanden at kende gennem fælles aktiviteter. Ved at
møde hinanden i fælleshuset kan der bygges bro mellem beboere som ellers ikke mødes, og den
sociale kapital i Skovvejen kan øges. Ligeledes kan det styrke netværket i afdelingen og give
muligheden for et bedre naboskab, hvor man kommer hinanden mere ved – ud fra devisen
kendskab gir’ venskab.
De fælles aktiviteter i huset kan også tænkes mere specifikt for afdelingens forskellige aldersgrupper
henholdsvis børn og unge og ældre f.eks. er der, som også denne helhedsplan lægger
vægt på, behov for steder hvor unge kan opholde sig efter skole, hvilket fælleshuset kan være
med til at ændre på.
I Naboskabsundersøgelsen svarede kun 25 %, at de mente der var gode muligheder for at samles
indendørs, mens 57 % svarede, at de helt bestemt mener eller tror de ville deltage i fællesarrangementer,
hvis der var flere. Endvidere svarede 59 %, at de helt bestemt mener eller tror de
ville være med til, at arrangere fællesarrangementer, hvis de blev opfordret til det. Dette underbygger
ligeledes, at der er et behov for fælleshuset, og huset kan derfor blive omdrejningspunkt
for det sociale arbejde og en empowermentproces, hvor beboerne selv kan deltage i eller være
med til at arrangere fællesaktiviteter. Forskning 4 påpeger, at ejerskabsfølelsen er en afgørende
faktor i empowermentprocesser. Et sådant ejerskab for afdelingen kan skabes ved, at beboerne
kan udfolde sig og bruge fælleshuset aktivt til sociale aktiviteter.
Det er også helt afgørende for helhedsplanen, at projektlederen vil kunne bruge fælleshuset til
aktiviteter i forbindelse med den 5-årige indsats med helhedsplanen. Projektlederen og huset
kan dermed skabe en samlende identitet for helhedsplanen i afdelingen.
4 Annika Agger ph.d-afhandling fra 2005 ”Demokrati og deltagelse – et borgerperspektiv på kvarterløft”. Kan
rekvireres på sbi.dk.
58

Tidsplan
Der opstartes derfor i år 2010 en skemasag hos Landsbyggefonden, for at afdelingen på sigt kan
få et samlingssted for beboerne. Pt. pågår der drøftelser om udformningen af huset, således at
dette kan understøtte aktiviteterne og indsatserne i helhedsplanen.
Ansøgningen hører ikke direkte med i helhedsplanen, men det vil være et stort aktiv for afdelingen
at få fælleshuset hurtigt, med en boligsocial helhedsplan i sigte. Det er målsætningen, at
fælleshuset skal være færdigt i 2011.
59

INDSATSOMRÅDE 11 – HELHEDSPLANENS INTEGRATION I
AFDELINGENS DAGLIGE DRIFT
Et af de centrale formål med helhedsplanen er at ændre afdelingen til noget bedre. Gennem et
konstant fokus på at afhjælpe negative sociale processer og ved at forebygge uhensigtsmæssig
adfærd, skal helhedsplanen bidrage til at optimere ressourcerne i afdelingen. Det gælder de
menneskelige ressourcer samt timeforbruget hos medarbejderne i afdelingen til at rette op på
den uhensigtsmæssige adfærd, og endeligt er formålet, at afdelingens nuværende afsatte midler
rækker til mere end drift.
Vi tror på, at en indsats på det sociale område kan hjælpe driften i afdelingen, ligesom vi tror
på, at en indsats i driften rent boligsocialt kan hjælpe afdelingen med at udvide driften til også at
omfatte det forebyggende sociale arbejde. Driften og helhedsplanen skal altså tænkes sammen.
Dette skyldes endvidere, at et af helhedsplanens centrale aspekter er holdbarhed. Målet med alle
indsatser er, at de så vidt muligt kan være selvbærende, når helhedsplanens periode udløber.
Med dette for øje kommer ejendomsfunktionærerne til at spille en afgørende rolle som dem, der
kan bære afdelingens ændrede/forbedrede kultur videre. Det er dem, der er i afdelingen i hverdagen,
og det er dem der kender beboerne bedst.
Derfor skal de indgå i helhedsplanen således at driften og helhedsplanen integreres, således at
driftens medarbejdere i afdelingen kan blive sporet ind på den boligsociale tankegang og indgå i
det sociale og pædagogiske arbejde, der er en del af helhedsplanen. F.eks. er det oplagt at lade
ejendomsfunktionærerne indgå i lommepengeprojekter, da opgaven som regel vil dreje sig om
renholdelse af de områder, som er funktionærerne daglige arbejdsplads. Men det er ikke tilstrækkeligt
at kunne sætte de unge i gang - funktionærerne skal også forstå og have lyst til at
indgå i de sociale og opdragelsesmæssige aspekter, som indgår i eksemplet med lommepengeprojektet.
Det er den ansvarshavende ejendomsfunktionær i afdelingen, der har ansvaret for bidraget til
helhedsplanen. Han kan vælge at uddelegere nogle af de timer, der skal ydes, til en af medarbejderne
i sin stab, og denne indsats lægger vægt på at driftens medarbejdere arbejder ud fra
følgende forhold:
1. De deltagende medarbejdere skal være dem, der naturligt relaterer sig til den aktivitet,
der er tale om at deltage i (i lommepengeprojektet ville man vælge den funktionær, der
har mest styr på renholdelsen og affaldshåndteringen og samtidig vil de unge)
2. Det skal være dem, der har lyst til at bidrage til den boligsociale proces (en funktionær,
som synes det er relevant med en boligsocial indsats og som synes det kunne være meningsfyldt
at bidrage til den sociale proces for at forbedre forholdene for børnene)
3. Det skal være dem, der gerne vil videreudvikle sine pædagogiske og sociale evner i forhold
til beboerne og det alderssegment, som aktiviteten handler om (godt og naturligt
forhold til børnene i afdelingen og gerne vil lære mere)
4. Det skal være dem, der i overensstemmelse med helhedsplanens formål kan se det fornuftige
i at tænke det sociale i helhedsplanen sammen med driften i forsøget på at øge
den sociale kapital og samtidig optimere ressourcerne, herunder også optimere driften
60

(projektet vil højst sandsynligt reducere uhensigtsmæssig bortkastning af affald og emballage
på området, og børnenes indsats kan reducere den tid, ejendomsfunktionærerne
skal bruge på oprydning)
Ejendomsfunktionæren(e) skal samarbejde med helhedsplanens styregruppe og ejendomsfunktionæren
er som nævnt selv medlem af styregruppen. Hans rolle i styregruppen er at tage del i
helhedsplanen og være med til at sikre, at de beboerinitiativer, der igangsættes, er hensigtsmæssige
ud fra en driftsmæssig og beboermæssig synsvinkel. Ejendomsfunktionæren skal endvidere
formidle til sine kolleger, hvor vigtigt det er, at driften i afdelingen har den boligsociale
dimension med i det daglige arbejde i afdelingen.
Ejendomsfunktionærens indsats skal derfor ikke være svarende til det praktiske arbejde, han til
daglig og i forvejen udfører. Der skal være et beboerinddragende aspekt, hvorfor der er tale om
en ekstra indsats i helhedsplanen, og sigtet skal også være at skabe større beboeraktivitet, -
involvering og trivsel, da dette på lang sigt forventes at smitte af på ejerskabet til afdelingen og
dermed den uhensigtsmæssige adfærd, der koster afdelingen ekstra ressourcer.
Tidsplan
Indsatsen gælder i hele projektperioden 2010-2015.
Mål og succeskriterier
• Ejendomsmesteren har siddet i styregruppen i hele projektperioden 2011-2015.
• Der er det første år og senest i 2011 drøftet, hvordan samspillet mellem driften i afdelingen
og helhedsplanen skal forløbe. På baggrund af denne drøftelse er der senest i 2011
udarbejdet mindst tre målsætninger for arbejdet.
• Ejendomsmestrene har deltaget i helhedsplanens indsatser som beskrevet i denne plan.
• Indsatsen her har bevirket, at målsætningerne for driften af afdelingen (skrald, vand,
graffiti, hærværk og ejerskab samt naboskab) er indfriet i 2015.
Økonomi
Der er ingen særskilt økonomi i denne indsats, da midlerne er placeret i de konkrete indsatser.
Denne indsats skal ses som en overordnet forudsætning for helhedsplanens succes, fordi der
tænkes på tværs, og fordi helhedsplanen og driften ikke kan adskilles i praksis.
61

Kapitel 6. Helhedsplanens organisation
I helhedsplanen er der etableret en organisation der kan sikre følgende:
• At der skabes en helhedsorienteret indsats i afdelingen i hele projektperioden.
• At der i hele projektperioden samarbejdes aktivt med Kolding Kommune, Skovparken,
Lejerbo og AAB.
• At der kan sikres fremdrift i de enkelte delprojekter og aktiviteter, således at der arbejdes
for at indfri helhedsplanens overordnede mål og succeskriterier.
• At der sker relevant koordinering og kommunikation om helhedsplanens mange indsatser
med relevante samarbejdspartnere.
• At initiativer og aktiviteter tilpasses hinanden ud fra hvad der er bedst for afdelingen.
• At alle relevante aktører inddrages i processen.
• At beboerne får relevant information i løbet af hele projektperioden samt at de er inddraget
i aktiviteterne.
• At de lovede indsatser iværksættes.
• At helhedsplanen er fleksibel således, at hvis et behov ændrer sig, kan indsatsen ændres
tilsvarende. Dette betyder også, at hvis et nyt behov opstår, kan midler kanaliseres herover.
Dette skal altid drøftes i styregruppen og tage hensyn til aftalerne med Landsbyggefonden.
• At beboerne ved, hvordan de kan bidrage, og hvor de kan henvende sig, når de ønsker at
bidrage.
• At indsatserne sker gennem beboerne og i kraft af beboerne og ikke alene på grund af
projektlederens handlinger.
• At lokalområdet tænkes ind i helhedsplanen og inddrages så netværksdemokratiet styrkes.
• At der sker systematisk kvalitetssikring, afrapportering, registrering og evaluering både
løbende og ved projektets afslutning.
• At der arbejdes på at videreføre projektet efter projektperioden på 5 år.
• At der efter de første tre år er udarbejdet en plan for, hvordan delprojekter kan fortsætte
efter 2015 når projektets bevilling udløber.
• At økonomien administreres kvalificeret og forsvarligt efter Landsbyggefondens regulativer,
ligesom der leves op til årlig afrapportering via reguleringskontoen for den boligsociale
helhedsplan.
• At få størst mulig udbytte af helhedsplanens indsatser og økonomi.
• At give projektlederen mulighed for i samarbejde med beboerne, at tilpasse helhedsplan
til den virkelighed de arbejder i til hverdag og de udfordringer, de oplever.
Indledende initiativer
For at sikre, at helhedsplanen kommer godt fra start, skal beboerne inddrages så hurtigt som
muligt. Der skal holdes opstartsmøder og idéseminarer. Boligselskabet Kolding går forrest i dette
arbejde, og Kolding Kommune er med fra starten af processen. Det vigtigste er, at styregruppen
nedsættes hurtigst mulig, samt at projektlederen ansættes. Udviklingsafdelingen er ansvarlig for
opstarten af helhedsplanen og forestår alle indkaldelser og møder i forbindelse med dette. Arbejdet
sker i tæt samarbejde med afdelingskontor Ribe og Kolding. Boligkontoret Danmarks afdelingskontor
i Ribe og lokalkontoret i Kolding har til ansvar at sikre en positiv opstart af helheds-
62

planen ved at støtte projektet og udviklingsafdelingen i at få nedsat styregruppen og ansat projektlederen.
Opstart af helhedsplanen regnes efter aftale med Landsbyggefonden fra den dato hvor projektlederen
er ansat i sin stilling, og helhedsplanen løber 5 år fra denne dato.
Mål og succeskriterier
• At projektlederen er ansat i 2010
• At projektlederens stillings annonceres bredt og i relevante medier.
• Ansættelsen af projektleder foregår i samarbejde med afdelingsbestyrelsen og hovedbestyrelsen
i boligselskabet.
• At ansættelsesudvalget sammensættes med beboere, beboerdemokrater, de ansvarlige
ledere, ejendomsmesteren og evt. andre relevante aktører.
• At der bliver ansat en fagligt kvalificeret person, der både kan det boligsociale arbejde
samt det administrative.
• At projektlederen får den nødvendige sparring og hjælp i den første tid af både forretningsføreren
og udviklingsafdelingen.
• At der kommunikeres til beboerne om opstart af projektet, bevillingen og ansættelsen af
projektlederen
• Udviklingsafdelingen indkalder til konstitueringsmøde af styregruppe og sikrer, at de
nødvendige parter får mulighed for at få sæde i styregruppen.
Fremdrift og ansvarsområder
Helhedsplanens styregruppe er politisk ansvarlig for helhedsplanens gennemførsel, mens projektlederen
er daglig leder af planens indsatser og ansvarlig for helhedsplanens fremdrift og
overholdelse af samarbejdsaftaler. Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling er ansvarlig for alt
arbejde omkring evaluering, målinger og kvalitetssikring, jf. milepælsplanen, ligesom udviklingsafdelingen
har det overordnede ansvar for at sikre administrationen af bevillingen overfor Landsbyggefonden.
Derudover er der følgende ansvarsfordeling i helhedsplanen:
Projektlederen er ansvarlig for helhedsplanens fremdrift, gennemførelse og ledelse af aktiviteter
i afdelingen, koordinering af aktiviteter, ideer, arrangementer og skal sikre samarbejde mellem
nøgleaktørerne i helhedsplanen. Derudover skal projektlederen løbende dokumentere indsatserne
i forhold til tilslutning og øvrige målsætninger, samt sikre samarbejde og kommunikation
om indsatserne. Projektlederen refererer til forretningsføreren, mens forholdet til udviklingsafdelingen
er at hjælpe projektlederen med faglig sparring politisk og socialfagligt.
Projektlederen er ansvarlig for økonomistyringen, alle fremlæggelser i styregrupper, bogføring
sammen med afdelingskontoret, samt overholdelse af det der i denne helhedsplan er lovet
Landsbyggefonden.
Ejendomskontoret er ansvarlig for at deltage ekstraordinært i helhedsplanen og indberette
data om udviklingen i hærværk, indbrud, graffiti mv., hvortil der, om nødvendigt benyttes fotodokumentation.
Derudover er kontoret ansvarlig for at indberette udviklingen i tidsforbrug til
håndtering af skrald, samt følge op på udviklingen i forekomsten af svineri, forkert placering af
63

skrald, og følge udviklingen af projekterne i afdelingen, herunder særligt, lommepengeprojektet,
antigraffiti indsatsen og indsatserne omkring ’evnen til godt naboskab’. For uddybning se indsatsen
om ”helhedsplanens integration i afdelingens daglige drift” i denne helhedsplan.
Udviklingsafdelingen/Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark administrerer helhedsplanen for Boligselskabet Kolding og fungerer derfor
som ansvarlig overfor Landsbyggefonden og skal derfor sikre, at alle krav efterleves.
I praksis vil ansvaret ligge i udviklingsafdelingen, der skal samarbejde med styregruppen og projektlederen
samt afdelingskontoret.
Styregruppe
Der nedsættes en styregruppe for helhedsplanen med repræsentanter fra mindst følgende parter:
- repræsentant fra Boligselskabet Kolding.
- repræsentant(er) fra afdelingen.
- repræsentant(er) fra Kolding Kommune.
- forretningsføreren/chefkonsulenten.
- beboerrepræsentant(er).
- repræsentant fra ejendomsmesterteamet.
- repræsentant fra Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling.
Derudover kan indkaldes
- evt. repræsentant fra skolerne.
- evt. repræsentant fra foreningslivet.
- evt. repræsentant fra SSP (ad hoc).
- evt. repræsentant fra politiet (ad hoc).
Styregruppen er den øverste ledelse i projektet og skal sikre gennemførelsen af milepælsplanen
og helhedsplanen generelt. Der skal samarbejdes med områdesekretariatets styregruppe. En hel
central rolle i helhedsplanen er projektlederen, der som sekretariatsfunktion sikrer, at styregruppen
fungerer, holder relevante møder, når der er behov, samt sikrer, at styregruppen får relevante
kvalificerede oplæg til drøftelse og beslutning samt information. Styregruppens rolle er
overordnet og skal bestræbe sig på ikke at detailstyre.
Sagsbehandlingen af de enkelte punkter ligger i arbejdsgrupper, netværksgrupper i mellem styregruppemøderne.
Det forventes, at styregruppen mødes 3-4 gange årligt, dog med flere møder det første år.
Daglig ledelse af helhedsplanen
Projektlederen har den daglige styring og arbejder som samlende nøgleaktør på tværs af afdelingsbestyrelsen,
hovedbestyrelsen, administrationen, kommunen, områdesekretariatet samt
øvrige aktører.
64

Der etableres kontor til projektlederen, der koordinerer det daglige arbejde og har ansvaret for
indsatserne i praksis. Projektlederen har ansvaret for kommunikation til beboerne og skal løbende
føre dialog med afdelingsbestyrelsen, som en af helhedsplanens vigtigste medspillere.
Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Ribe og til dels i Kolding har til ansvar at bidrage med
den administrative hjælp, som projektlederen har behov for, så beboerne ikke oplever projektorganisationen
som bureaukratisk. Der skal være kort fra idé til handling, hvilket skal sikre maksimal
udnyttelse af ressourcerne.
Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling har, sammen med styregruppen, og særligt forretningsføreren
hovedansvaret for at styre budget og regnskab forsvarligt i overensstemmelse med
ansøgningen.
Al administration af helhedsplanen sker i henhold til Boligkontoret Danmarks forretningsgang for
administration af helhedsplanen.
Det er vigtigt at pointere, at helhedsplanens succes afhænger af samarbejdet mellem alle nøgleaktører,
styregruppe, administration, kommune og ansatte, samt i særlig grad områdesekretariatet
i Kolding. Til trods for at helhedsplanens styregruppe er øverst ansvarlig for helhedsplanen,
og i samarbejde med Boligkontoret Danmarks projektkoordinator har til opgave at få gennemført
helhedsplanen, afhænger succesen af alle involverede aktører.
65

Kapitel 7. Økonomi
Den boligsociale helhedsplan har et samlet budget på kr. 6.935.280 kroner. Heraf er 5.200.000
kroner Landsbyggefondens andel, mens egenfinansiering fra kommunen udgør 938.500 kroner,
og afdelingen og boligforeningen bidrager med 796.780 kroner i egenfinansiering.
Deltagelse i andre projekter
Når afdelingen og selskabet til denne helhedsplan bidrager med en mindre andel end kommunen
skal det ses ud fra, at boligselskabet samtidig skal stille medfinansiering til områdesekretariatet
og projektet ”På den grønne gren”.
Landsbyggefonden har i sit bemærkningsbrev påpeget, at den ønsker uddybning af, hvorfra den
erlagte medfinansiering stammer, samt hvordan den spiller sammen med og ind i indsatserne i
helhedsplanen. For at svare på dette har vi specificeret den erlagte egenfinansiering for denne
helhedsplan i budgetnotat A, der ligger under faneblad 2.
I forhold til indsatsen fra ejendomsmestrene i afdelingen har vi ydermere betegnet dette som et
særskilt indsatsområde jf. afsnit 5.20.
Mål og succeskriterier
• At økonomien i projektperioden er administreret efter Landsbyggefondens krav og regler.
• At projektlederen i det daglige er økonomiansvarlig, mens forretningsfører og udviklingsafdelingen
fører budgetkontrol.
• At styregruppen er øverst ansvarlig for økonomien i helhedsplanen, hvorfor budget fremlægges
på alle styregruppemøder.
66

Kapitel 8. Evaluering
Helhedsplanens organisation skal opbygges, således at indsatserne gennemføres med størst mulig
gevinst. Der lægges vægt på en smidig organisation, hvor der er plads til flere tiltag end dem,
der er nævnt her, ligesom der kan ændres på de eksisterende indsatser undervejs, så de bliver
tilpasset beboernes behov og livet i afdelingen generelt, når de skal implementeres.
Der vil ske en løbende evaluering af alle indsatser, herunder opfølgning og registrering. Der er
dog i helhedsplanen lagt vægt på at have en evalueringsstrategi, der sikrer, at der måles før og
efter indsatserne, ligesom der er afsat midler til at yde bistand til beboerdemokrater, projektleder
og styregruppe, der er de primære drivkræfter i helhedsplanen.
De vigtigste delelementer af evalueringen er:
• At bruge naboskabsundersøgelserne til dialog på beboermøder, hvilket fører til konkrete
mål for afdelingens arbejde.
• Opsøgende arbejde blandt børn og unge samt ældre for at afdække behovet for aktiviteter.
• Logbog over hærværk, vold, trusler og graffiti fra ejendomskontoret og politiet.
• Løbende evalueringer i styregruppe.
• Løbende evaluering af, hvordan helhedsplanens implementering forløber, herunder hvordan
organisationen bakker op om helhedsplanen.
• Løbende evaluering af samarbejdet mellem styregruppens parter.
• Evaluering af alle indsatser og alle aktiviteter jf. de konkrete målsætninger aktiviteterne
har i milepælsplanen.
• Midtvejsevaluering af alle indsatserne til styregruppe.
• Slutevaluering på alle delprojekter og aktiviteter jf. milepælsplanen.
• Samlet slutevaluering og undersøgelse af social kapital i forhold til første undersøgelse.
Mål og succeskriterier
• At der gennemføres naboskabsundersøgelse to gange i løbet af projektperioden, samt at
resultatet indarbejdes i milepælsplanen som tilrettelser.
• At der i projektperioden er ført logbog over alle aktiviteter.
• At alle medarbejdertimer i helhedsplanen er registreret på Boligkontoret Danmarks timeregistreringsfiler.
• At milepælsplanen er brugt som helhedsplanens styringsredskab i hele projektperioden.
• At milepælsplanen er gennemført i projektperioden, samt at det er dokumenteret, hvis
der har været afvigelser.
• At afvigelser fra milepælsplanen er konkretiseret, begrundet og dokumenteret.
• At der er udarbejdet en midtvejsevaluering af helhedsplanen senest i januar 2013.
• At der er gennemført en grundig slutevaluering af helhedsplanen i hht. krav fra Landsbyggefonden.
• At helhedsplanen har bidraget til den nationale evaluering i hht. krav fra Landsbyggefonden.
Evalueringsarbejdet udføres i det daglige af projektlederen, men overordnet af Boligkontoret
Danmarks udviklingsafdeling.
67