er nivellering - evins.dk
er nivellering - evins.dk
er nivellering - evins.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
1. hovedforløb<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Side 1
Indholdsfortegnelse<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Hvad <strong>er</strong> nivell<strong>er</strong>ing ? ............................................................................................................ 3<br />
Danmark <strong>er</strong> blevet opmålt 3 gange siden 1885: .................................................................. 4<br />
Eksempl<strong>er</strong> på kot<strong>er</strong> og ændring<strong>er</strong> af disse: ......................................................................... 4<br />
DNN, G.M.1891: .................................................................................................................. 5<br />
DNN, G.I.1944: .................................................................................................................... 5<br />
K.N.1944 .............................................................................................................................. 5<br />
Lokalt ................................................................................................................................... 6<br />
DVR 90 (Dansk V<strong>er</strong>tikal Ref<strong>er</strong>ence 1990 ............................................................................. 6<br />
Sammenhængen mellem kotesystem<strong>er</strong>ne med udgangspunkt i K.N.1944.......................... 6<br />
Kot<strong>er</strong> kan både være positive og negative ........................................................................... 6<br />
Faste fikspunkt<strong>er</strong> i Danmark ................................................................................................ 7<br />
Vat<strong>er</strong>pas: ............................................................................................................................. 8<br />
Vandslange: ......................................................................................................................... 8<br />
Nivell<strong>er</strong>ingsinstrument:......................................................................................................... 9<br />
og et stadie (også kaldet målestok) ................................................................................... 10<br />
Klargøring: ......................................................................................................................... 11<br />
Libell<strong>er</strong>: .............................................................................................................................. 12<br />
Dåselibellen: ...................................................................................................................... 12<br />
Rørlibellen: ......................................................................................................................... 13<br />
Disse instrument<strong>er</strong> findes: ................................................................................................. 13<br />
Opstillingssted: .................................................................................................................. 14<br />
Instrumentets rækkevidde: ................................................................................................. 15<br />
Stadieopstilling med fl<strong>er</strong>e opstilling<strong>er</strong>: ................................................................................ 15<br />
Finindstilling af trå<strong>dk</strong>ors: ................................................................................................. 17<br />
Indstilling mod et punkt: .................................................................................................. 18<br />
Stadi<strong>er</strong>: ........................................................................................................................... 19<br />
Stadie med millimet<strong>er</strong>angivelse: ..................................................................................... 20<br />
Side 2
Hvad <strong>er</strong> nivell<strong>er</strong>ing ?<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Nivell<strong>er</strong>ing anvendes ved alle bygge- og anlægsarbejd<strong>er</strong>.<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Det kan være opmåling i forbindelse med projekt<strong>er</strong>ing og ved afsætning und<strong>er</strong> bygg<strong>er</strong>iet.<br />
Nivell<strong>er</strong>ing vil sige, at du fastlægg<strong>er</strong> højd<strong>er</strong>.<br />
Som bygge- og anlægsfolk tal<strong>er</strong> vi om kot<strong>er</strong> i stedet for højd<strong>er</strong>.<br />
En "kote" <strong>er</strong> altså en "højde" målt lodret.<br />
Se på billedet.<br />
H<strong>er</strong> et billede af et bord !<br />
Hvis du mål<strong>er</strong> fra gulvet og op til bordets ov<strong>er</strong>kant, så har du en kote.<br />
Du mål<strong>er</strong> fra gulvet = 0 (ell<strong>er</strong> 0,000 m), så lægg<strong>er</strong> du højden til = 72 cm (ell<strong>er</strong> 0,720 m)<br />
Koten <strong>er</strong>: 0,720 m.<br />
I marken ell<strong>er</strong> på byggepladsen arbejd<strong>er</strong> man med kot<strong>er</strong> ud fra et fastsat nulpunkt.<br />
Dette nulpunkt <strong>er</strong> taget ved havov<strong>er</strong>fladen.<br />
Da havets ov<strong>er</strong>flade bevæg<strong>er</strong> sig<br />
ved ebbe og flod, <strong>er</strong> det en gennemsnitshøjde af havets ov<strong>er</strong>flade.<br />
Registr<strong>er</strong>ingen af havets ov<strong>er</strong>flade har fundet sted siden sidste århundrede og foregår<br />
stadig rundt om i en række havne.<br />
Så husk: Havets ov<strong>er</strong>flade = kote 0.<br />
Myndighed<strong>er</strong>ne har besluttet at bruge Århus som udgangspunkt for højdemåling i<br />
Danmark.<br />
På Århus Domkirke <strong>er</strong> d<strong>er</strong> en plade indmuret i væggen, hvor højdemålet <strong>er</strong> angivet. Det <strong>er</strong><br />
5 m, 61 cm og 5 mm =<br />
koten <strong>er</strong> 5.615<br />
Side 3
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> lavet en ny måling i 2008 nu <strong>er</strong> den officielle kote 5,570.<br />
Danmark <strong>er</strong> blevet opmålt 3 gange siden 1885:<br />
Første højdemåling i årene 1885-1905 fik navnet DNN GM 1891<br />
(Dansk normal Nul (Grad Måling år 1891))<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Anden opmåling i årene 1940-1953 fik navnet DNN GI 1944<br />
(Dansk normal Nul (Geodætisk Institut år 1944))<br />
Tredie opmåling i årene fra 1982-1994 har fået navnet DVR 90<br />
(Dansk V<strong>er</strong>tical Ref<strong>er</strong>ence år 1990)<br />
På fikspunkt<strong>er</strong> står ofte GM ell<strong>er</strong> GI, hvilket vil sige at de <strong>er</strong> etabl<strong>er</strong>et i den p<strong>er</strong>iode<br />
hvor den angivne opmåling har fundet sted.<br />
Eksempl<strong>er</strong> på kot<strong>er</strong> og ændring<strong>er</strong> af disse:<br />
Højdefikspunkt<strong>er</strong><br />
Hovedfikspunktet for Danmark, det såkaldte normal højdepunkt, findes i Århus domkirkes<br />
østre gavl. Nulpunktet på en sølvskala, indlagt i en af kvadrene på kirkens<br />
granitfundament, angiv<strong>er</strong> højden 5,570 m i DVR 90 (tidlig<strong>er</strong>e 5,6150 m / DNN).<br />
Side 4
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Ud fra dette punkt har Kort- og matrikelstyrelsen fastlagt højdefikspunkt<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> hele landet,<br />
tættest i og omkring bymæssig bebyggelse. Langs hovedlandeveje, landeveje og biveje <strong>er</strong><br />
ligeledes anbragt fikspunkt<strong>er</strong>, og nettet udbygges stadigt, således at afstanden mellem<br />
punkt<strong>er</strong>ne formindskes.<br />
Til et sådant højdefikspunkt stilles følgende krav:<br />
1. Punktet skal være skarpt og entydigt defin<strong>er</strong>et.<br />
2. Punktets højde skal kunne bevares konstant.<br />
3. Punktet skal være anbragt således, at det kan benyttes som udgangspunkt for et<br />
nivellement.<br />
Højdefikspunkt<strong>er</strong>ne opdeles i forskellige grupp<strong>er</strong>, idet nogle <strong>er</strong> hovedfikspunkt<strong>er</strong>, som<br />
benyttes af Kort- og matrikelstyrelsen ved bestemmelsen af de fikspunkt<strong>er</strong>, som dann<strong>er</strong><br />
udgangspunktet for de tekniske nivellement<strong>er</strong>.<br />
Fikspunkt<strong>er</strong>ne kan være jordpunkt<strong>er</strong>, enten ov<strong>er</strong>- ell<strong>er</strong> und<strong>er</strong>jordiske, ell<strong>er</strong> de kan<br />
betegnes ved bolte ell<strong>er</strong> plad<strong>er</strong>, som indmures i f.eks. fundament<strong>er</strong> på bro<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> ældre<br />
bygning<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> ikke sætt<strong>er</strong> sig.<br />
Fakta om højdesystem<strong>er</strong>ne<br />
Kilde: Kort- og matrikelstyrelsen<br />
DNN, G.M.1891:<br />
I årene 1885-1905 gennemførte Den Danske Gradmåling et præcisionsnivellement ad de<br />
vigtigste hovedveje i Danmark. Præcisionsnivellementet blev sat i forbindelse med<br />
Meteorologisk Instituts selvregistrende vandstandsmål<strong>er</strong>e 10 sted<strong>er</strong> i landet. Ud fra<br />
nivellementet og vandstandsregistr<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>ne fastlagde man Dansk Normal Nul, GM, DNN,<br />
GM for hele Danmark. Niveauet <strong>er</strong> fysisk repræsent<strong>er</strong>et ved en kote til normalhøjde<br />
punktet i Århus Domkirke på 5,6150 m.<br />
DNN, G.I.1944:<br />
På grund af Danmarks vipning, hvorved Skagen hæv<strong>er</strong> sig og Sønd<strong>er</strong>jylland synk<strong>er</strong>, har et<br />
Normalnul en begrænset levetid. I p<strong>er</strong>ioden 1940-1953 foretog Geodætisk Institut d<strong>er</strong>for et<br />
nyt landsdækkende præcisionsnivellement. Dette nivellement blev ikke knyttet til<br />
vandstandsmåling<strong>er</strong>, men man valgte at fastholde Normalhøjdepunktets kote på 5,6150 m,<br />
som udgangspunkt for DNN GI. Dette kotesystem blev indført på Sjælland, Lolland,<br />
Falst<strong>er</strong>, Møn og Fyn i stedet for det hidtidige GM-system, men <strong>er</strong> aldrig bragt i almindelig<br />
brug i Jylland.<br />
K.N.1944 (Københavns Kommune og enkelte andre kommun<strong>er</strong>):<br />
Københavns nul KN <strong>er</strong> ældre end både DNN GM og DNN GI, idet det første nulniveau for<br />
København blev defin<strong>er</strong>et ved vandstandsmåling<strong>er</strong> i p<strong>er</strong>ioden 1817-1832. Dette nulniveau<br />
<strong>er</strong> ved hjælp af stabile nivellementspunkt<strong>er</strong> fastholdt ved alle sen<strong>er</strong>e nivellement<strong>er</strong> i<br />
København. Det sidste gennemgribende nivellement med eft<strong>er</strong>følgende b<strong>er</strong>egning blev<br />
afsluttet i 1977.<br />
Side 5
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Lokalt (Øvrige Ø<strong>er</strong>):<br />
På de fleste mindre danske ø<strong>er</strong> <strong>er</strong> nulniveauet fastlagt lokalt ved hjælp af lokale vand<br />
standsmåling<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> en kort<strong>er</strong>e p<strong>er</strong>iode.<br />
DVR 90 (Dansk V<strong>er</strong>tikal Ref<strong>er</strong>ence 1990):<br />
I årene 1982-1994 gennemførte Kort & Matrikelstyrelsen det 3. danske<br />
præcisionsnivellement. Præcisionsnivellementet blev sat i forbindelse med Meteorologisk<br />
Instituts vandstandsmål<strong>er</strong>e. Ud fra nivellementet og vandstandsregistr<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> Dansk<br />
V<strong>er</strong>tikal Ref<strong>er</strong>ence 1990, DVR90, fastlagt.<br />
Normalhøjdepunktet i Århus Domkirke har koten 5,570 m i DVR 90. Det bemærkes, at d<strong>er</strong><br />
til de fleste højdefikspunkt<strong>er</strong> findes en DVR 90 kote i databasen, men kun en del af disse<br />
kot<strong>er</strong> <strong>er</strong> b<strong>er</strong>egnede på ny<strong>er</strong>e nivellementsobs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong>, mens øvrige kot<strong>er</strong> <strong>er</strong> resultat af<br />
en transformation fra DNN til DVR 90. Transform<strong>er</strong>ede kot<strong>er</strong> <strong>er</strong> mark<strong>er</strong>et med<br />
"TRANSFORMEREDE" i kotelisten.<br />
Transform<strong>er</strong>ede kot<strong>er</strong> i DVR 90 <strong>er</strong> ikke ring<strong>er</strong>e end den oprindelig registr<strong>er</strong>ede DNN kote,<br />
men oplysningen om, at koten <strong>er</strong> transform<strong>er</strong>et og det anførte måleår bør und<strong>er</strong> hensyn til<br />
risiko for lokale sætning<strong>er</strong> give anledning til ov<strong>er</strong>vejels<strong>er</strong> i forbindelse med den aktuelle<br />
opgave om behovet for ekstra kontrolmåling<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> at knytte nivellementet til punkt<strong>er</strong>, hvor<br />
DVR 90-koten <strong>er</strong> bestemt ved b<strong>er</strong>egning på ny<strong>er</strong>e obs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong>.<br />
Sammenhængen mellem kotesystem<strong>er</strong>ne med udgangspunkt i K.N.1944<br />
Kilde: Stadskonduktørembedet<br />
Kotesammenhængen imellem system<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> således, når et punkt har en nybestemt<br />
(renov<strong>er</strong>et) kote i KN på 10,000 m, så vil det have kot<strong>er</strong>ne i DVR 90 10,038 m og i de<br />
gamle system<strong>er</strong> DNN, GI 10,104 m DNN, GM 10,050 m<br />
Disse relation<strong>er</strong> <strong>er</strong> gældende indenfor få mm, hvis udgangskoten i KN <strong>er</strong> nybestemt.<br />
Imidl<strong>er</strong>tid <strong>er</strong> d<strong>er</strong> kun et begrænset antal af nybestemte kot<strong>er</strong> i København. Hovedparten vil<br />
have en kotebestemmelse, d<strong>er</strong> har 30 år på bagen. Som en følge h<strong>er</strong>af må relation<strong>er</strong>ne<br />
imellem kotesystem<strong>er</strong>ne gen<strong>er</strong>elt opfattes med en usikk<strong>er</strong>hed på 20 mm.<br />
Kot<strong>er</strong> kan både være positive og negative<br />
Højdeangivels<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> DNN <strong>er</strong> positive og mark<strong>er</strong>es med +.<br />
Dette tegn anvendes dog ikke da det <strong>er</strong> und<strong>er</strong>forstået, når det ikke står d<strong>er</strong>.<br />
Højdeangivels<strong>er</strong> und<strong>er</strong> DNN <strong>er</strong> negative og mark<strong>er</strong>es med - før tallet.<br />
Du skal altid huske at få minus tegnet sat ved negative kot<strong>er</strong>.<br />
Den ov<strong>er</strong>ordnede myndighed d<strong>er</strong> arbejd<strong>er</strong> med disse ting <strong>er</strong> Kort- og Matrikelstyrelsen<br />
i København.<br />
Side 6
Faste fikspunkt<strong>er</strong> i Danmark<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Århus Domkirke <strong>er</strong> valgt som udgangspunkt af 2 årsag<strong>er</strong>:<br />
1. Bygningen <strong>er</strong> grundmuret.<br />
2. Und<strong>er</strong>grunden und<strong>er</strong> Århus bevæg<strong>er</strong> sig ikke og vipp<strong>er</strong> ikke, som den gør i det<br />
øvrige Danmark.<br />
Nord for Århus hæv<strong>er</strong> landet sig og syd for sænk<strong>er</strong> det sig.<br />
Denne forskydning <strong>er</strong> meget svag, men ov<strong>er</strong> en lang p<strong>er</strong>iode sk<strong>er</strong> d<strong>er</strong> ændring<strong>er</strong>.<br />
Punktet på Århus Domkirke kaldes i fagsprog for et FIKSPUNKT.<br />
Fra Århus Domkirke <strong>er</strong> d<strong>er</strong> d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> - langs alle hovedveje - etabl<strong>er</strong>et nye fikspunkt<strong>er</strong>.D<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> ca. 5 km mellem hv<strong>er</strong>t fikspunkt.<br />
Fikspunkt<strong>er</strong>ne findes i vejkanten und<strong>er</strong> en flise ell<strong>er</strong> et dæksel. De <strong>er</strong> anbragt således, at<br />
toppen <strong>er</strong> ca. 1,5 m und<strong>er</strong> jordov<strong>er</strong>fladen og d<strong>er</strong>med i frostfri dybde. I by<strong>er</strong>ne <strong>er</strong><br />
fikspunkt<strong>er</strong>ne sat på bygning<strong>er</strong>, som har et fundament, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ført ned i frostfri dybde.<br />
Afstanden mellem fikspunkt<strong>er</strong>ne i by<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> ca. 500 m.<br />
Hos kommunens Tekniske forvaltning ell<strong>er</strong> hos Landinspektøren kan du få oplysning<strong>er</strong><br />
om fikspunkt<strong>er</strong>nes beliggenhed, d<strong>er</strong>es afmærkning og d<strong>er</strong>es kot<strong>er</strong>. Når du oplys<strong>er</strong><br />
adressen, hvor du står, vil de hurtigt kunne fortælle dig, hvor det nærmeste fikspunkt <strong>er</strong> og<br />
hvad koten <strong>er</strong>. Koten oplyses altid med 2 decimal<strong>er</strong> eft<strong>er</strong> kommaet f.eks. 14,28.<br />
Har du et fikspunkt på dit hus, må det ikke fj<strong>er</strong>nes. Gør du det alligevel, skal du betale<br />
omkostning<strong>er</strong>ne ved at få etabl<strong>er</strong>et et nyt. Har du et fikspunkt på dit hus, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> offentlig<br />
adgang til punktet for folk d<strong>er</strong> skal nivell<strong>er</strong>e. Ødelægges d<strong>er</strong> noget i din have på grund af<br />
dette - skal de betale for skaden.<br />
Side 7
Vat<strong>er</strong>pas:<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Når du skal måle højdeforskellen mellem 2 punkt<strong>er</strong>, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> forskellige metod<strong>er</strong> og<br />
værktøj<strong>er</strong> du kan bruge.<br />
Er afstanden mindre end 5 met<strong>er</strong> kan du bruge et vat<strong>er</strong>pas og en retholdt<br />
Vandslange:<br />
Hvis afstanden mellem A og B <strong>er</strong> større end 5 met<strong>er</strong>, kan du bruge en vandslange fyldt<br />
med vand til at måle højdeforskellen mellem toppen af pælene A og B.I hv<strong>er</strong> ende af<br />
slangen skal d<strong>er</strong> være et klart glasrør.<br />
Den mest almindelige måde at højdemåle på <strong>er</strong> dog at anvende et nivell<strong>er</strong>ingsinstrument.<br />
Side 8
Nivell<strong>er</strong>ingsinstrument:<br />
Et stativ:<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Side 9
og et stadie<br />
(også kaldet målestok)<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Side 10
Klargøring:<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Du skal mont<strong>er</strong>e dit udstyr på følgende måde:<br />
1. Start med at rejse stativet.<br />
2. Træk d<strong>er</strong>næst benene ud så de får en<br />
tilpas længde og står sikk<strong>er</strong>t, så stativet ikke<br />
vælt<strong>er</strong>. Lås dem.<br />
3. Mont<strong>er</strong> instrumentet på stativet.<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Side 11
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
4. Spænd det fast med spændeskruen som<br />
sidd<strong>er</strong> und<strong>er</strong> fodpladen.<br />
Libell<strong>er</strong>:<br />
På alle nivell<strong>er</strong>ingsinstrument<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong> indbygget libell<strong>er</strong>.<br />
Ved hjælp af dem kan du kontroll<strong>er</strong>e:<br />
* Om instrumentet står vandret<br />
* Om omdrejningsaksen <strong>er</strong> lodret<br />
H<strong>er</strong> s<strong>er</strong> du to typ<strong>er</strong> libell<strong>er</strong>:<br />
Dåselibellen:<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Side 12
Rørlibellen:<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Man sig<strong>er</strong>, at libell<strong>er</strong>ne "spill<strong>er</strong> ind". Det betyd<strong>er</strong>, at de står inden for de<br />
målestreg<strong>er</strong>, som <strong>er</strong> mark<strong>er</strong>et på libell<strong>er</strong>ne.<br />
Disse instrument<strong>er</strong> findes:<br />
enten med 3 fodskru<strong>er</strong><br />
ell<strong>er</strong> med kuglehoved og benspænding und<strong>er</strong> instrumentet<br />
Begge typ<strong>er</strong> <strong>er</strong> lette at opstille. H<strong>er</strong> kan du se hvordan:<br />
Plac<strong>er</strong> instrumentet på stativ og spænd det fast.<br />
Indstil det eft<strong>er</strong> dåselibellen. Brug enten fodskru<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> løs benspænding.<br />
Instrumentet skal kunne glide rundt på kuglehovedet.<br />
Når libellen "spill<strong>er</strong> ind" spændes instrumentet att<strong>er</strong> fast.<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Side 13
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Selv om boblen ikke står lige midt i cirklen, vil den automatik, som <strong>er</strong> indbygget i<br />
instrumentet, selv sørge for den sidste opretning.<br />
Instrumentet <strong>er</strong> klar til brug.<br />
Opstillingssted:<br />
Placér altid dit instrument, så du har frit udsyn til dit startpunkt og de punkt<strong>er</strong> du vil måle<br />
på.<br />
Du skal undgå: Bygning<strong>er</strong>, park<strong>er</strong>ede bil<strong>er</strong>, maskin<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> træ<strong>er</strong> med nedhængende<br />
grene.<br />
Når du foretag<strong>er</strong> måling<strong>er</strong> i t<strong>er</strong>ræn, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> meget kup<strong>er</strong>et, kan du risik<strong>er</strong>e at du må flytte dit<br />
instrument mange gange for at finde det rigtige opstillingssted.Det <strong>er</strong> vigtigt at du hv<strong>er</strong>ken<br />
skyd<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> und<strong>er</strong> stadiet, da du så ikke kan få nogle måling<strong>er</strong>.<br />
Side 14
Instrumentets rækkevidde:<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Ved måling<strong>er</strong>, bør du ikke "skyde" ov<strong>er</strong> større afstande<br />
end ca. 40 m. på begge sid<strong>er</strong> af instrumentet.<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Er afstanden fra startpunktet (fikspunkt) til slutpunkt større end 80 m. må du lave fl<strong>er</strong>e<br />
opstilling<strong>er</strong>.<br />
Hvor mange afhæng<strong>er</strong> af:<br />
afstanden fra start til slut.<br />
t<strong>er</strong>rænets fald ell<strong>er</strong> stigning<br />
forhindring<strong>er</strong> i form af bygning<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> bevoksning<br />
Stadieopstilling med fl<strong>er</strong>e opstilling<strong>er</strong>:<br />
På tegningen s<strong>er</strong> du et forslag til en opstilling ov<strong>er</strong> en strækning på 220 m.<br />
Side 15
Trå<strong>dk</strong>ors:<br />
Trå<strong>dk</strong>orset består af nogle streg<strong>er</strong>,<br />
som <strong>er</strong> indridset i en linse i<br />
instrumentet.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> en lodret streg (v<strong>er</strong>tikal) og<br />
en vandret streg (horisontal).<br />
Desuden <strong>er</strong> d<strong>er</strong> to stregstump<strong>er</strong>,<br />
som kryds<strong>er</strong> den lodretgående.<br />
Disse stregstump<strong>er</strong> må du ikke<br />
aflæse på, når du mål<strong>er</strong> højde.<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Du må kun benytte dem, hvis du vil have anslået længden fra instrumentet til<br />
stadiet.<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Side 16
Du gør således:<br />
Aflæs den øv<strong>er</strong>ste linje og d<strong>er</strong>næst<br />
den ned<strong>er</strong>ste.<br />
Træk disse aflæsning<strong>er</strong> fra<br />
hinanden.<br />
Resultatet af dette gang<strong>er</strong> du med<br />
100.<br />
Nu har du et ca. mål på længden fra<br />
midten af instrumentet til stadiet.<br />
H<strong>er</strong> <strong>er</strong> afstanden ca. 20 m:<br />
Finindstilling af trå<strong>dk</strong>ors:<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
2,0 - 1,8 = 0,2<br />
Det sidste, du skal finindstille, <strong>er</strong> trå<strong>dk</strong>orset.<br />
Se ind i kikk<strong>er</strong>ten.<br />
Hvis trå<strong>dk</strong>orset <strong>er</strong> skarpt, <strong>er</strong> det OK.<br />
0,2 x 100 = 20 m<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Side 17
Hvis det <strong>er</strong> sløret, skal du just<strong>er</strong>e det.<br />
Det gør du sådan h<strong>er</strong>:<br />
Find fokus<strong>er</strong>ingsknappen<br />
på instrumentet.<br />
Drej knappen fremad og indstil den på<br />
"uendelig".<br />
Nu har du et sløret og utydeligt billede.<br />
Drej nu forsigtigt på okularet, indtil<br />
trå<strong>dk</strong>orset står tydeligt og skarpt.<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Trå<strong>dk</strong>orset vil nu forblive skarpt. Når du<br />
h<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> anvend<strong>er</strong> fokus<strong>er</strong>ingsknappen<br />
for at stille skarpt på dit emne i t<strong>er</strong>rænet,<br />
vil trå<strong>dk</strong>orset altid være skarpt.<br />
Indstilling mod et punkt:<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Side 18
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Når du skal indstille mod et punkt i marken, kan det godt<br />
være svært at gøre dette gennem kikk<strong>er</strong>ten.<br />
Det <strong>er</strong> bedre at kigge hen ov<strong>er</strong> instrumentet og med<br />
hænd<strong>er</strong>ne dreje mod punktet.<br />
D<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> kigg<strong>er</strong> du igennem kikk<strong>er</strong>ten og drej<strong>er</strong> forsigtigt på<br />
sidefinskruen - også kaldet horisontalfinskruen.<br />
Du drej<strong>er</strong>, indtil du s<strong>er</strong> stadiet midt i kikk<strong>er</strong>ten.<br />
Samtidig kan det være nødvendigt at stille på skarphedsskruen<br />
Stadi<strong>er</strong>:<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Side 19
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Når du nivell<strong>er</strong><strong>er</strong>, skal du aflæse målene på et stadie.<br />
De fås i fl<strong>er</strong>e længd<strong>er</strong>. Det mest normale <strong>er</strong> 4 met<strong>er</strong>.<br />
H<strong>er</strong> s<strong>er</strong> du et stadie, hvor d<strong>er</strong> <strong>er</strong> mark<strong>er</strong>et for hv<strong>er</strong> 10 cm.<br />
H<strong>er</strong> et billede af et stadie<br />
Nogle stadi<strong>er</strong> <strong>er</strong> med centimet<strong>er</strong>angivelse.<br />
Stadie med millimet<strong>er</strong>angivelse:<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Side 20
Dette stadie mind<strong>er</strong> om en tommestok<br />
(centimet<strong>er</strong>).<br />
Det <strong>er</strong> velegnet til korte afstande op til<br />
15 - 20 met<strong>er</strong>.<br />
H<strong>er</strong> tæll<strong>er</strong> du dig frem til din aflæsning.<br />
Det mål, du find<strong>er</strong> frem til, skal du<br />
skrive ned som met<strong>er</strong>.<br />
Du skal altså bruge 4 tal med et<br />
komma eft<strong>er</strong> det første.<br />
Aflæsningen h<strong>er</strong> vil altså<br />
være: 1,205 met<strong>er</strong>.<br />
Det skriv<strong>er</strong> du sådan: 1,205 m<br />
H<strong>er</strong> s<strong>er</strong> du en aflæsning på et<br />
tilsvarende stadie.<br />
Aflæsningen <strong>er</strong> 76,5 cm.<br />
Det skriv<strong>er</strong> du sådan: 0,765 m.<br />
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Side 21
Nivell<strong>er</strong>ing<br />
Træfagenes Byggeuddannelse<br />
Side 22