Skytteblad Nr.2 2006.indd - Graphic Design

”Med den fokus der kommer på
sportsfolkene bliver forventningerne
skruet i vejret og det gør det svært at
tro på succesen. Dermed bliver det
også vanskeligere at gennemføre de
planer man på forhånd har lagt for
sin indsats” forklarer Susanne.
Både teknisk og fysisk set er Susanne
nu parat til både VM og OL,
men hun mangler hjælp til at få
bedre styr på selvtilliden, når det
virkelig gælder.
Andre steder er det helt alminde-
ligt at elitesportsfolk tilbydes mental
træning forud for de store tur-
neringer, og det er også herhjemme
efterhånden blevet mere
alment accepteret, at mental
træning kan medvirke til, at sportsfolk
bliver bedre til at håndtere det
pres og de forventninger, der er til
deres præstationer. Alligevel har
det hidtil knebet med at få støtte
til denne form for træning fra Team
Danmark.
”Når jeg selv synes, at det er gået
dårligt, så minder min kæreste mig
om, at jeg jo faktisk er rigtig god,
selv når jeg er dårlig. Mine resultater
er objektivt set gode, og det er ind
i mellem godt at huske på, at man
jo ikke dør af at blive nr. 20 ved en
World Cup” siger Susanne.
Og at hendes resultater er gode
kan der ikke rejses tvivl om. I år ligger
Susanne som nr. 1 på den europæiske
rangliste og på verdens-
ranglisten har hun placeret sig på
en 8. plads.
Erfaring er den bedste træner
Susanne Meyerhoff har ikke tænkt,
at stoppe med at skyde de første
mange år, tvært imod. Hendes idol,
den 39-årige pistolskytte Jasna
Sekaric fra Serbien-Montenegro,
der blev nr. 3 ved den sidste World
34 INTERVIEW | SKYTTEBLADET
Susanne i samtale med hendes idol - Jasna Sekaric
Cup i Kina, og i 2005 fik titlen som
Årets skytte, er et godt eksempel
på, at alder ikke er en begrænsning
indenfor skydesport.
For at blive bedre til at tackle
presset ved de store turneringer
har Susanne Meyerhoff i gennem
nogen tid skudt regelmæssigt i
den Tyske Bundes Liga, hvor man
skyder mand til mand, med et
larmende publikum der hujer og
råber. Det er en god øvelse i koncentration.
”Alle de tiltag jeg selv har gjort, og
al den hjælp jeg hidtil har fået, har
alt sammen hjulpet godt, men det
der endnu mangler at komme styr
på, er psyken” fortæller Susanne.
Hun har i en årrække selv tilrettelagt
sin træning og selv opsøgt
de folk hun mente kunne hjælpe
hende videre.
De trænere, som Susanne nu har
mulighed for at få hjælp fra via
Skytte Unionens pistolsektion,
har ikke dét hun efterspørger. De
er, ifølge Susanne, for teoretiske
og har for lidt, eller slet ingen international
praktisk erfaring.
”Jeg vil selvfølgelig gerne have
hjælp fra en træner, og det behøver
ikke nødvendigvis at være en skytte,
men det skal være en person der af
egen erfaring véd hvad det vil sige at
være sportsudøver på eliteniveau.
Det skal være én der har mærket på
sin egen krop, hvad det er, og hvad
der virker.” fortæller Susanne.
Livet er for kort til TV
Hver eneste dag Susanne Meyerhoff
går på skydebanen, gør hun
det med glæde. Hun har for længst
indset, at skydningen er og bliver
en meget stor del af hendes liv, og
at det ikke kan være anderledes.
Prisen for den beslutning er et liv
der er styret af to ting, familielivet
og træningen. Veninderne og det
øvrige sociale liv må nødvendigvis
komme i anden række, for at
det hele kan hænge sammen.
I efteråret 2005 blev Susanne færdiguddannet
som folkeskolelærer,
med matematik, geografi og idræt
som fag, og hun underviser i dag
på fuld tid. Hver dag træner hun
et par timer efter arbejde, inden
hun om eftermiddagen henter
sine piger fra skole og børnehave.
Aftenerne bruges på at rette opgaver
og forbereder undervisning
til næste dag. Både tv’et og andre
mulige tidsrøvere er for længst
gemt væk eller bortskaffet, altså
lige bortset fra, at Susanne netop
har købt hus sammen med sin
kæreste Michael, som hun har
kendt i et års tid, og der er derfor
oveni er kommet en del praktisk
arbejde med huset.