ASK, februar 2010 - Sagnlandet Lejre

More documents

Recommendations

Info

En rigtig sød historie Livet skal ikke altid være så surt. Ulla Pinborg fortæller her, hvordan hjemmelavet sirup gør livet meget sødere med lidt hjælp fra blandt andet urterne i Harpestrengs Have. Af Ulla Pinborg Sirup kan være så meget, men den er altid sød og lidt eller meget tyktflydende. Den er et gammelt sødemiddel og en fantastisk smagsgemmer, men skal bruges i små mængder, sommetider bare en teskefuld eller i dråber. Man kan købe herlig sirup – lys og mørk, som er biprodukt af fremstilling af sukker af sukkerroer eller sukkerrør. Det er den sirup, der bruges til bagning. Der er også ahornsirup til pandekager og bagning, og nogen gange kan man købe birkesirup i udlandet. Der er også sirup der er lavet af saft af forskellige frugter og bær som solbær, ribs, hindbær, jordbær, kirsebær, ferskner og abrikoser, og som man kan købe på flasker og sætte til drinks eller bare i mineralvand. Den sirup er som regel ikke så tyktflydende og sød, men har et meget højt saftindhold. Og så er der den sirup man selv laver. Det er let, og den Med lidt sirup glider selv den tykkeste grød ned. kan gemmes rigtig længe i køleskabet. Er den for sød, dannes der kompakt krystallinsk sukker i bunden, når siruppen bliver rigtig kold. Sirup er nemlig en sukker-vand opløsning tæt ved mætningspunktet. Sommetider kommer man selv til at lave en slags sirup, når man har kogt saft, og noget bliver tilbage i en varm gryde og står og bliver tykt og ekstra stærkt og sødt. Havde gryden været lidt varmere, var bundsaften bare brændt på. Sirup er en slags mellemprodukt mellem saft og gele og bolchemasse, der forbliver tyktflydende. Sådan laver du sirup Sirup til ilægning af smag kan laves af alt fra hvidt raffineret sukker til det mørkeste sukker. Smagen og farven og brugen bliver forskellig, det hvide sukker giver en blid sirup, det mørke sukker har en stærk egensmag. Tommelfingerreglen er, at to kopper sukker og 1 kop vand koges op, så at sukker opløses, skummes og køles af. Husk at sådan en sukkerblanding er utrolig varm, så pas på ungerne. Smag aldrig på den varme sirup og få den ikke på huden. Og glem ikke, at både gryden og pletter på køkkenbordet er godt klæbrige. Inddampningssirup laves ved forsigtigt at inddampe en
stærk saft, for eksempel fra æblemost eller æblesaft, solbær- eller jordbærsaft. Mangfoldige smagsgivere Ilægningssirup kan gives smag med kronblade af rose og vanilje, hvilket dog kræver mange blade og omhyggelig konstant overdækning. Mange små tætte hoveder med duftende timianblomster uden blade kan anvendes. Dog ikke de grove almindelige timian. Vasket, usprøjtet, groft revet citron- eller appelsinskal kan bruges og gerne sammen med vanilje. Hylde- eller lindeblomster kan også bruges, og unge skud af fyrretræ eller rene friske blå enebær, men brug kun en smagsgiver pr. gang. Både til ilægnings- og inddampningssirup kan man prøve at tilsætte for eksempel kanel eller nellike og lade det trække med i kortere eller længere tid. Sådan giver du din sirup smag Gem altid først et glas ren sirup til opfyldning eller senere brug. I et syltetøjsglas kommer man så et par centimeter godt afkølet sirup og tilsætter det der skal give smag, presser det ned med en ske og fylder op med sirup, lukker Sidste år på denne tid var de første ramsløg allerede på vej op i skovbunden og smagte pragtfuldt. Året der gik, bragte mange minder, venner og gode oplevelser. Vi fik stort hjælp i vores markedsuge. Tak, kære venner for jeres indsats. Lige nu ligger hele området dækket til i hvidt sne og tvivlen dukker op om solen og foråret husker os herud i Sagnlandet. Det må de dog gerne, fordi de første elever dukker op i uge 16, og her skal vi være klar til at modtage dem. Så husk indsatsweekenden den 10. og 11. april, hvor vi om lørdagen forbereder Markedspladsen og Gården. Vil du deltage i teltholderskens beretninger og oplevelser få du rigelig mulighed til det her. Har du lyst at give en hjælpende hånd i hverdagen i forsæsonen ring, eller skriv en mail. Vikingelauget er skudt i gang så småt i vinterens løb og vi har planlagt at vi samstemmer vore mødetider med de andre lav, så der er lavsmøde den anden lørdag om måneden. Thomas alias Ask Træsmed fra Sagnlandet Lejre stiller op og Olivier, alias Trold er primus motor på aktiviteterne og tovholder på de kommende lavsdage, hvor vi gerne vil have praktisk hjælp til det ene og det andet, og hvor der er mulighed for at dygtiggøre sig i forskelligt håndværk og håndarbejde. Husk at møde op, hvis Vikingelauget skal blive en realitet. og vender og drejer glasset så alle luftbobler kommer fri, åbner glasset igen og fylder det op, så alt er dækket. Hvis noget ikke er dækket, ilter det hurtigt, bliver brunt og giver dårlig smag. Sæt glasset i køleskabet en uges tid, men vend og drej glasset hver dag og fyld efter, så luftboblerne kommer væk og alt er dækket. Til sidst tager man smagsgiverne op og fisker rester af blade eller blomster op, lukker glasset og sætter det i køleskab. Så er siruppen færdig og kan bruges, men har godt af at stå et par uger og kan også stå rigtig længe. Hvad kan man så bruge siruppen til Sirup anvendes til alt der er blidt i grundsmagen og ikke er krydret meget, men hvor man vil tilsætte en lille kortvarig varm og sød smag. Et par dråber ud over is eller flødeskum. Man skal bare lige møde smagen i en dråbe Prøv et par spredte dråber på en blid kogt fisk eller kammuslinger, men ikke til fisk stegt i smør eller krydret sovs, så forsvinder sirupssmagen som regel Kom lidt sirup på kalve- eller svinesteg, som et strejf over anretningen, eller på stegens overside under stegningen, hvilket svarer lidt til glasering. Sirup går også godt i bradepandekager med æbler eller pærer eller ovenpå ved serveringen samt i en kold eller varm drink. Jappke og Ravnefolket søger folk Af Jutta Eberhardts alias Jappke Hvis I ikke har opdaget det endnu, så er Vikingeområdet Ravnebjerg kommet på facebook. Så hold øje med os der, og giv lyd, hvis I gerne vil være ”ven”. Ravnebjerg ønsker År og Fred og håber at mange af vores veje krydser i år og at jeres fødder bringer jer herud mange gange. Jutta Eberhards , alias Japke koordinator i vikingeområdet, je@skoletjenesten.dk 4642 4950 Vikingeuge på Ravnebjerg I 2010 har vi planlagt at holde vores vikingeuge i uge 28, fra den 10. - til 18. juli. Temaet vil være Markeds Thing, hvor vi vil belyse Vikingernes lov og orden og afgøre tvistigheder og stridigheder. I den uge venter vi mange rejsende handelsfolk og hirdsfolk og gerne mange besøgende gæster, der skal aktiveres. Vil du være med i vikingeugen og hjælpe med at brødføde markedspladsen i rolle eller bag kulissen; eller være med til at levendegøre vores Thing og livet på Ravnebjerg, så hører vi gerne fra dig.
Page 1 and 2: Nyhedsbrevet ASK Sagnlandets Venner
Page 3 and 4: Det har været et godt år for Sagn
Page 5 and 6: Indkaldelse til Årsmødet 2010 i S
Page 7 and 8: Cinema Sagnlandet Varus og de tabte
Page 9 and 10: Unik opvarmning i Sagnlandet Nyt ve
Page 11 and 12: ovn. Endnu et af forårets projekte
Page 13 and 14: Landbolauget får styregruppe Også
Page 15: Ny kontaktperson til bi og smed Af
Page 19 and 20: Oldtidens kalender 10-11. april Ven

ASK, februar 2010 - Sagnlandet Lejre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?