ASK, februar 2010 - Sagnlandet Lejre

Nyhedsbrevet ASK
Sagnlandets Venner i Lejre
Nr. 1 februar 2010
Gerhard Milstreu har bladret i historiens billedbog i Sagnlandet Lejre.
Hans tredje foredrag afholdes i Domus Felix i Lejre 2. marts kl. 19.30
Foredrag vælter velkomstcenter
Vennernes foredragsserie om helleristninger
fylder Sagnlandets velkomstcenter til bristepunktet.
Helleristninger er et populært emne. Så populært at 74
tilhørere lagde vejen forbi Sagnlandets velkomstcenter
den 4. februar. Det var så godt som fuldt hus.
De kom for at høre det andet af venneforeningens tre
foredrag om helleristninger med en af Europas førende
eksperter på området, Gerhard Milstreu.
Det var lidt færre end til det første foredrag, men det skal
siges, at der var et konkurrerende foredrag om Rolf Krake
i Domus Felix samme aften.
- Det er helt forrygende. Jeg er helt overvældet over fremmødet,
og det er et fantastisk publikum, siger formanden
for Sagnlandets Venner i Lejre, Tove Binzer, der får lyst
til at arrangere flere foredrag med sammenhængende
tema.
Rener og snesko
Gerhard Milstreu valgte i sit andet foredrag at tage tilhørerne
med på en billedrejse gennem Europa.
Den begyndte ved Rymarksgård meget tæt på Sagnlandet
Lejre hvorfra Danmarks ældste menneskeafbildninger
kendes.
Derfra gik turen til Alta Norge, hvor stenalderens jægere
og fiskere for 6000 år siden tegnede elsdyr, rener og fisk
på klipperne. Og som et apropos til den hvide danske
vinter, havde stenaldermenneskerne også tegnet en mand
med et par snesko!
Rejsen gik også til Sveriges mange helleristningsfelter
og Gerhard Milstreu fortalte om de mange forskellige
motiver og deres symbolværdi.

Han viste billeder af kvæg, hjorte, dansere, krigere,
vogne, lurblæsere, fodaftryk og sågar et snitmønster til en
bronzealderkappe
Særlig de mange skibe fra bronzealderen fik særlig
opmærksomhed. De fortolkes som solskibe, og stævnens
retning fortæller en historie. Om dagen sejler solskibet
mod højre med solen ombord, og om natten sejler solen
neden om imod højre.
Verdenskulturarv
Verden har fået øjnene op for helleristningernes kulturhistorie.
- I alt er 22 helleristningsfelter kommet på Unescos verdenskulturarvsliste,
og i Skåne, meget tæt på Lejre findes
nogle spændende helleristninger, som er værd at besøge,
fortalte Gerhard Milstreu, mens han viste billeder fra den
kendte røsegrav i Kivik i Østerlen, hvor en meget rig
høvding blev begravet i en veritabel billedgrav.
Graven er åben for besøg, og Tove Binzer har allerede
fået de første forespørgsler om en tur til Kivik.
- Flere har allerede sagt, at de gerne vil være med til at
arrangere en tur til Kivik og Østerlen, fortæller hun.
Det sidste foredrag i serien om helleristninger finder sted
den 2. marts efter årsmødet i Domus Felix i Lejre.
Sagnlandet forbliver enestående
Formand for Sagnlandets venner i Lejre ser
i sin beretning tilbage på et godt og begivenhedsrigt
år.
Af Tove Binzer
Sagnlandet Lejre er og forbliver enestående. Dette sagde
jeg sidste år – og det skal gentages i år. Mine og andre
venners besøg på andre historisk-arkæologiske centre og
udstillinger verden over giver mig anledning til at understrege,
at Sagnlandet ud i Lejre både med hensyn til
formidling, aktiviteter for besøgende og muligheder for
støtteforeningens medlemmer er enestående og værd at
kæmpe hårdt og vedvarende for.
Årets kamptema i 2009 med Varusslaget som et af
højdepunkterne gav anledning til stor indsats fra medarbejdere,
Prinsens Hverving og ikke mindst venneforeningens
medlemmer, der sørgede for maden, samlede
våben,optrådte i selvgjorte dragter etc. Det kan I også
læse om i et tidligere nummer af ASK med en vens beretning
fra begivenheden.
Det kommende tema : Vikingerne inviterer til ny stor
indsats.
Byggeåret er nu næsten afsluttet med indflytning omkring
Helleristninger - ufuldstændige
billeder
Foredrag med Dr. Gerhard Milstreu
2. marts 2010 kl. 19.30 i Domus Felix i
Lejre
Helleristningsforskningen har været
begunstiget af flere EU-projekter, hvor
Danmark har været med, og det har
givet store resultater på Bornholm.
Her fokuserede man for første gang på
helleristningernes arkæologiske sammenhænge
gennem udgravninger ved
helleristningsfelter i flere europæiske
lande. Det skabte sammenhæng mellem
billederne og resterne af menneskelige
aktiviteter, der fandt sted omkring,
og det giver forskerne et bedre
indtryk af et ufuldstændigt billede.
årsskiftet. Indvielsen i juni med besøg af HM Dronningen
og megen nyttig forberedelse og smuk gennemførelse
havde mange deltagere fra Venneforeningen, som alle var
glade for at få muligheden for at være med .
Venneforeningens indsatser
Der er ved sæsonstart 383 husstande som medlemmer i
Venneforeningen og formuen er ca 30.000 kr.
Til indsats-weekends blev der , som snart sagt mange
gange, arbejdet af 80-100 personer , hvor oplevelsen,
samværet og lørdagens festmiddag rigeligt bar lønnen i
sig selv. Her er pakket ud og pakket ned og lavet hegn ,
kalket og meget mere. Tak til Sagnlandet for god tilrettelæggelse
og tak til alle deltagerne for at have bidraget
med stor glæde og energi og her tillige velkommen til de
mange nye familier, der slutter op om disse to weekends.
I Pinsen på fortællefestivallen og i temaugerne samt i
juleåbningerne har venneforeningens medlemmer deltaget
talstærkt og været uundværlige som madlavere, praktiske
folk, fortællere og smede med videre.
I årets løb har vennerne mange gange lavet mad, vasket
op, indrettet huse, tømt huse, gravet, luget, mønnet,
tækket, flettet hegn, fortalt historier, flyttet lokum, høstet
hassel i mange tykkelser og meget mere.
Dette er et evigt tilbagevendende arbejde, som fornøjer
ved sin nyttevirkning og ved at alle aldersgrupper kan

Det har været et godt år for Sagnlandets Venner i Lejre,
slår Tove Binzer fast. Hun og vennerne er klar til endnu
en tørn.
deltage- og ikke mindst de små og halvstore børn er
revnefærdige af stolthed ved egen indsats.
Årsfesten er omtalt i oktober ASK, men her skal igen
nævnes en tak til alle for en enestående fest – også med
kakafonisk skønsang- næste årsfest skal være lige så god
og dejlig!
Særlige indkøb og publikumsdeltagelse
I alle områderne forsøges det at inddrage publikum i
dialog og flere steder i direkte aktiviteter.
For at styrke stenalderens felt med hensyn til viden om
garvning af skind, der jo bruges til alt fra hytter til dragter
har stenalderkvinden Lillith opstøvet et kursus om
forhistorisk garvning og med vennetilskud gennemført
dette kursus, som nu vil give grundlag for ny formidling
i feltet.
Middelalderhavens gæve lugefolk har indkøbt yderligere
navneskilte til havernes planter, så nu er også den passive
formidling forbedret
De sidste egestolper er flækket, men de groft tilhuggede
kragetræer mangler fortsat at finde nogle personer, der
kan hugge dem færdig. Bestyrelsen vil heppe på landbolauget.
Der er brugt penge til andet end garvekursus
Som følge af et smedeuheld blev kopien af Oseberggryden,
en jerngryde fundet i Osebergskibet i Norge,
ikke lavet til indvielsen i juni 2010.
Smedelauget har nu påtaget sig opgaven som en slags
”udviklingsopgave” for lauget. Smedelauget har brugt
rigtig mange ressourcer til at finde de rigtige værktøjer
og materialer. Det bliver ikke så dyrt, og nu afventer vi
spændte resultatet, som er lovet afleveret inden sæsonstart
2010. Der er , som tidligere nævnt, bestilt en ” stor
Oseberggryde” med ophæng til gave til Sagnlandet og til
brug for vores egne arrangementer.
Vennerne har også lavet beslag til to vinduer i et af landbohusene,
så der nu kan luftes ud ligesom vennerne har
gravet vandafløbsrender for at holde huset tørt.
Der vil blive lavet solide forklæder, som skal bruges af
”betjeningen” ved årsfesten
Alle laugene har fået grønt lys til at indkøbe egne håndværktøjer,
så der ikke skal lånes af Sagnlandet ved
laugsweek-ender og ved større indsatser.
Tak til Sagnlandet
Tak for jeres indsats og tak til personalet i Sagnlandet
Tak til alle vennerne for jeres utrolige og uselviske indsatser
både i hverdagen og til festerne og tak til medarbejderne
for jeres imødekommenhed og tålmodighed med
vennerne, der både er til gavn og vel samtidig til forstyrrelse
i jeres hverdag .
Bestyrelsens indsats
Der har i årets løb været afholdt fem betyrelsesmøder,
hvor vores løbende indsatser og mulighederne for at
arbejde aktivt er blevet endevendt. Megen tid er gået med
forberedelsen til indvielse af Sagnlandets velkomstcenter
samt Varusslaget og senere med juleåbningen . De
Også i 2010 er der meget, der skal gøres i haverne.

egestammer vi købte sidste år og det flettemateriale, vi
og Sagnlandet har fremtryllet er blevet brugt til smukke
og nødvendige hegn over hele Sagnlandet. Medlemmerne
har været fornøjede med, at materialerne var der, når de
skulle bruges.
I år har vi fået en stor gave, som I alle kan glædes
ved. Sagnlandets idemager og stifter Hans Ole Hansen
forærede os retten til på vores hjemmeside at gengive
hans første bog om bygning af fortidshuse. Tak igen for
denne gave, der er så morsom og inspirerende læsning .
Tak til navnesøster Tove for It-hjælpen.
Vi fik flere gaver: Mit lille besøg i foråret 2009 i Tanum
hos Gerhard Milstreus museum om helleristninger har
resulteret i tre foredrag om dette spændende emne. Det
første foredrag havde cirka 110 tilhørere!!!
Det var en forrygende spændende aften så alle glæder sig
til de næste to – d. 4. februar og den 2. marts.
Medlemshvervning
Kontakt til de trofaste medlemmer og hverving af nye er
et meget vigtigt emne!!!!
På bestyrelsesmødet i januar 2009 fik vi præsenteret et
oplæg til en fundamental fornyelse af vores ASK – ja i
det hele taget måden for at kommunikere med hinanden.
Tækkemand på en tagryg under forårets indsatsweekend 2009.
Dette er ikke blevet til noget, da det blev meget dyrt, men
vi fik selv udarbejdet en ny medlems- og hvervefolder,
som ret let kan genoptrykkes med de fornødne rettelser
om datoer, priser etc. Vi synes selv, den er god, men
en faglig kritik fra en forfatter og en billedkunstner har
kastet os tilbage i lay-out ringen.
Hjemmesiden er blevet et mere publikumsvenligt medie,
så brug den og meld tilbage, hvis den kræver ændringer.
Når Sagnlandet har besluttet et nyt logo vil der blive
arbejdet på nye klæder eller anden identifikation for venneforeningens
medlemmer.
To af vore trofaste medlemmer, der passer have og går til
hånde har fortalt mig , at de har været i Sagnlandet mellem
60 og 70 gange i seneste sæson! Hvilken institution
kan prale af sådanne venner??
Kommer der Nationalpark rundt om Sagnlandet?
Stadig i støbeskeen. Vi er blevet inviteret til at bidrage
med projekter til Skjoldungelandet, men mere om det på
årsmødet.
Skrevet den 18 januar 2010
Tove Binzer, formand

Indkaldelse til Årsmødet 2010 i Sagnlandets Venner udi Lejre
Årsmødet finder sted i
Kulturhuset Domus Felix, Bygaden Lejre Stationsby hovedgaden i Lejre 3-5 min fra stationen
Den 2. Marts 2010 kl 18.30 – 19.30
Dagsordenen efter vedtægterne- herunder valg til bestyrelsen og revisor og revisorsuppleanter samt
opdatering af vedtægter.
Husk indkomne forslag skal være hos formanden eller bestyrelsen 14 dage inden mødet.
Efter årsmødet er der kl 19.45 det sidste af tre foredrag om Helleristninger ved Gerhard Milstreu
Denne del af mødet er mod betaling åbent for gæster
• Valg til bestyrelsen:
jernalderkvinden Helle Vibeke Lauridsen genopstiller til en bestyrelsespost
•
•
Valg til revisor og revisorsuppleant Landbokvinden Anna Puggaard genopstiller til revisorposten
Valg til suppleant: Middelalder-lugekonen Birgit Green, den Skriftkloge Ulla Pinborg, den
organisatoriske Anette Lydolph Larsen og den allestedsnærværende Charlotte Månsson
genopstiller
Der vil afslutningsvis komme en intro- præsentation ved Ane om årets tema og behov for hjælp fra
Venneforeningen.
Der vil sædvanen tro blive serveret kaffe/te og kage til alle

Sagnlandets Venner 2009
Driftsregnskab Indtægter Udgifter
Kontingenter 115.310,00
80% til HAF 92.248,00
Biblioteksstyrelsen 4.968,79
Porto 15.383,00
Kuverter, papir 1.151,15
Mødeudgfter 2.009,72
Repræsentation 595,00
Leje af Felix 500,00
Skindgarvning 859,71
Skind til stenalder 6.062,50
Overskud, årsresultat 1.469,71
Status
120.278,79
Indestående hos HAF 1/1 2009 31.612,73
Årets resultat, overskud 1.469,71
Egenkapital 31/12 2009 33.082,44
Regnskab godkendt:
120.278,79

Cinema Sagnlandet
Varus og de tabte legioner
Tjek ind på Youtube og se eller gense sidste
sommers store slag i Sagnlandet Lejre mellem
romerne og de oprørske germanere.
Sagnlandet Lejre har sendt en reporter og en filmfotograf
2000 år tilbage i tid en for at dække de dramatiske
begivenheder, der fandt sted i Teutoburgerskoven i år 9
e.Kr., hvor tre romerske legioner blev besejret af de vilde
Nordens barbarer.
Filmholdets anstrengelser kan nu ses på Youtube.
Seerne vil dog hurtigt genkende Teutoburgerskoven som
Sagnlandet Lejre, og mange kender sikkert også flere af
de medvirkende, der kommer fra Prindsens Hverving og
Cohors Cimbria og Sagnlandets Venner i Lejre.
I den 14 minutter lang reportage kommer seerne med ind
i romernes og barbarernes lejre, hvor de møder romernes
selvsikre statholder, Varus; en geskæftig slavehandler
samt den vinglade germanerhøvding Segestes, hans
handlekraftige datter, Tusnelda og hendes germanske
kæreste, Arminius, der i begyndelsen er romernes allierede.
Filmholdet følger med, da statholder Varus drager ud
for at indkræve skatter i landsbyen Lethra. Det bliver
et besøg, der starter et stort oprør, som ender i det store
altafgørende slag. I slaget besejres Varus og hans romerske
legioner foran Sagnlandets rullende filmkamera som
historiens vidne.
De, der oplevede Varus og de tabte legioner i Sagnlandet
sidste sommer, vil vide, at Sagnlandets version af historien
ikke følger de oprindelige begivenheder slavisk, men
forholder sig til historien med en vis kunstnerisk frihed.
Det samme gælder Sagnlandets reportage fra begivenhederne.
- Vi har bibeholdt den humoristiske indfaldsvinkel, som
var kendetegnet for Varus og de tabte legioner og de
særdeles talentfulde skuespillere fra venneforeningen,
Prindsens Hverving og Cohors Cimbria, siger Sagnlandets
krigsreporter, Henrik Schilling, der med Ole Malling
som filmfotograf satte livet på spil i verdenshistoriens
centrum.
Sagnlandet Lejre vil endnu en gang gerne rette en tak til
de mange frivillige fra venneforeingen, der bidrog til, at
Vaus og de tabte legioner blev så stor en succes.
Se filmen på www.youtube.com.
Thomas Noe Rafn, som den forhadte romerske statholder,
Varus. Thomas hylder Method Acting som vejen ind i rollen.
Marius Tving Satuning fra Prindsens Hverving som
actionhelt. Han spiller rollen som romernes besejrer,
Arminius

Sagnlandets Mr. News, Henrik Schilling, i et nærgående interview med den vinglade germanerhøvding, Segestes.
Han spilles af Prindsen him self, Philippe Bourbon, der i øvrigt ikke lægger skjul på, at Peter Malberg er hans store
sceniske forbillede. Nogle vil mene, at også fysisk er der en vis lighed.
Jul i Sagnlandet var en succes
Sagnlandet takker for den store hjælp, som vennerne
ydede under årets jul i Sagnlandet Lejre. Der kom
mange besøgende, og arrangementet blev vellykket.
Gudstjenesten med pastor Stender var velbesøgt og
foredraget om fortidens jul trak tilhørere, ligesom
mange overværede vikingernes solhvervsfest. Hestevognen
kørte konstant, og værkstederne havde mange
besøgende Flest lagde vejen forbi bolsjeværkstedet,
og kan man vel ikke tage dem ilde op.

Unik opvarmning i Sagnlandet
Nyt velkomstcenter og multihus i Sagnlandet
Lejre kombinerer oldtidens energiformer i
en topmoderne, bæredygtig varmeløsning.
Af Henrik Schilling
Som en hver fortidsfamile har erfaret på egen krop, så
havde fortidens mennesker to muligheder for at holde
varmen. De kunne enten udnytte solens stråler eller tænde
et bål.
Netop disse to urgamle energiformer udnytter Sagnlandet
Lejre til at opvarme sit nye velkomstcenter og multihus i
en enestående kombination med andre vedvarende energiformer.
Byggeriet, der blev taget i brug i fjor, kombinerer nemlig
jordvarme, passiv solvarme, solfangeranlæg, biobrændsel
og varmegenindvinding.
Hver især er de enkelte teknologier set før, men det er
sjældent set, at man kombinerer så mange forskellige
teknologier i et og samme kompleks. Det gør Sagnlandets
opvarmningsløsning unik.
I respekt for forfædrene
Behovet for opvarmning nedbringes med højisolerede og
tætte konstruktioner i kombination med passiv solvarme.
Passiv sol udnyttes specielt i velkomstcentret på en måde,
der skærmer for solen i sommerperioden, men tillader
den lave vintersol at passere ind i bygningens indre, hvor
tunge bygningskonstruktioner absorberer solvarmen i
dagtimerne for herefter at afgive varmen over døgnet i
perioder med varmebehov.
- Det er en urgammel og simpel teknik som imidlertid
kræver viden og omhu at anvende, så opvarmningen
i varme perioder ikke bliver for meget af det gode og
skaber et behov for køling, siger Lars Kvist fra arkitektfirmaet
Arkitema, som har tegnet Sagnlandets multihus
og velkomstcenter.
Velkomstcentret er også isoleret med op til 400 mm
isolering, ruder med tre lags glas samt detailløsninger
uden kuldebroer, mens mekanisk ventilation med effektiv
varmegenvinding reducerer behovet for opvarmning
yderligere.
Netop bæredygtighed i konstruktion og drift er af stor
betydning for Sagnlandet Lejre.
- Vores motto er en fortid i en nutid med en fremtid, og
derfor skylder vi vore forfædre at vise omtanke og respekt
for det naturgrundlag mennesket har bygget på generation
efter generation, siger Sagnlandet Lejres direktør,
Lars Holten.
Han er derfor glad for, at Sagnlandet Lejre kan bruge
forfædrenes egne energiløsninger i en top moderne bygning,
og takket være moderne teknologi slipper han for at
skulle tænde bålet hver morgen.
Opvarmningen af Sagnlandet Lejres nye velkomstcenter og multihus bygger på
de selv samme teknologier som i oldtiden. I princippet er bygnigerne lige så C02
neutrale som et jernalderhus og en stenalderhytte.

Nyt fra Harpestrengs Havelaug
Af Birgit Green
Harpestrengs Havelaug’s sommer-tur gik i august 2009
til Linnés Råshult. Tak til Ulla for en god og spændende
arrangeret dag. Selv et godt vejr havde Ulla skaffet.
Sagnlandet har rettet haveplanen til og fået den skrevet
ud i A3 format. Nu findes den foruden på Dansk også på
Engelsk, og med hjælp fra Kirsten på Tysk.
Så nu skal Harpestrengs Havelaug bare fremstille nogle
kopier og laminere dem. Så kan de sættes i de dertil opsatte
kasser på lågerne til haven, hvor gæsterne kan tage
en med rundt, samt efterlade den igen.
På arket er der en henvisning til hjemmesiden, så hvis der
er gæster der gerne vil have deres eget eksemplar, kan de
udskrive en ud hjemme.
Lavet har bestilt nogle flere skilte til planter, da vi har fået
nogle nye planter i Harpestrengs Have, i Farvehaven og i
Landbohaven.
De armeringsjern som Reholt sponserede til haven i 2009,
fungerer fint. Når planterne vokser op omkring og er
grønne, ses jernstængerne slet ikke.
Havelauget holder vintermøde mandag den 8. februar.
Lugedatoer kommer med i næste ASK.
Ikke for at konkurrere med Susanne, men jeg har været i
Sagnlandet 67 gange i løbet af 2009.
Godt nytår og hilsen til alle i Sagnlandet
Birgit Green
Programmet i vinterens løb har budt på mange forskellige
aktiviteter. I januars kulde tog Jernalderlauget mod
invitationen fra stenalderlauget om en tur til Nationalmuseet,
hvor Stenalderlauget havde sørget for rundvisning
i udstillingerne, Regnskovens indianere, og Klima. Et
helt igennem vellykket arrangement, der også levnede
mulighed for Jernalderlauget til at se nærmere på museets
udstilling om jernalderen.
December var præget af julemarkedet i Sagnlandet, hvor
lavets medlemmer enten gav en hjælpende hånd eller
besøgte markedet sammen med venner og familie.
I november deltog lavet både i indsatsweekenden og på
lavsdagen. Her har vi ryddet ud i tjørnekrattet, så vi kan
komme til at reparere resten af det gamle hegn om Lethra,
Mon Havelaugets flittige Birgit når flere end 67 besøg i
Sagnlandet i 2010?
Jernalderlauget har fart på
Jernalderlauget kaster sig ud i at bygge ny
ovn og port til Lethra.
Af Helle Vibeke Lindgaard Lauridsen
og ryddet krat, så huggepladsen foran den gamle smedje
kan udvides.
Haverne i Lethra trængte også til en kærlig hånd, og det
arbejde er der også taget hul på. Desuden har lavet plantet
en pilemark, så vi i fremtiden forhåbentlig bliver mere
selvforsynende med flettemateriale i landsbyen.
Fra mark til ovn
Laurent har planer om at få gang i dyrkningen af markerne
ved Lethra igen, og derfor fik lavet fat i en fræser, så
man nu kan se, hvor marken er. Men marken er ikke helt
klar til såning endnu, så det bliver et af forårets projekter.
Et andet projekt er vores nye bageovn. Ovnen lavede vi i
løbet af sommeren og efteråret, men den nåede aldrig at
tørre så meget, at vi kunne brænde den af. Hvordan den
har det under snemasserne, er i skrivende stund uvist,
men et er sikkert: enten skal ovnen lappes og brændes af i
løbet af foråret, så den kan stå klar til sommerens fortidsfamilier,
eller også skal vi i gang med at bygge en helt ny

ovn.
Endnu et af forårets projekter bliver reparation af porten
ind til Lethra. Den har længe trængt til at få skiftet en
stolpe, og nu er stolpen ved at være klar til at blive sat i,
så porten igen kan blive funktionsdygtig.
Hvad året ellers vil byde på, er endnu ikke planlagt, men
Jernalderlauget får i 2010 brug for økserne til at lave en ny port til Lethra.
Det forgangne år var ganske travlt i stenalderen. Det startede
med en tur til Vedbæk for at kigge på den efterhånden
ældre, men stadig fængende udstilling om Stenalderfolket
omkring Vedbæk, livligt fortalt om og vist rundt i af
Søren Moses.
I foråret fik vi en ny sending længe ventede hjorteskind.
Der skal lyde en tak til Tove Binzer for at køre Sjælland
tyndt med skind til og fra garvning til beklædning af
Nivå-hytten. De kom op i indsatsweekenden ved ihærdig
indsats fra især Hans og Marianne Faartoft, der havde
stor interesse i at gøre hytten god og tæt, eftersom de
et er sikkert, der vil være mange små og store opgaver
at tage fat i, hvis man lægger vejen omkring Lethra den
anden lørdag i hver måned.
Vi ses i Lethra! Helle Vibeke Helle.vibeke@gmail.com
Nyt fra det travle Stenaldelaug
Stenalderlauget vil sørge for, at der foregår
aktiviteter på stenalderbopladsen, Athra i
2010 og lavet vil også gøre en indsats under
Stenalderfestival 2010.
Af Lilith Andersen
skulle bruge en uge i den i løbet af sommerferien. Tak,
tak til Hans og Marianne.
Stor succes med stenalderuge
En hel del familier kom forbi som midlertidige beboere
på Athra undervejs i sommeren, og det hele kulminerede
i uge 30 med Stenalderugen, hvor bopladsen havde hele
12 indbyggere, hvilket kun kunne lade sig gøre ved hjælp
ekstra overnatningsplads.
Der blev bygget en fin bivuak af grene og blade på
pladsen og bag ved var der nogle mere farvestrålende,
der blev pakket væk før åbningstid. Vejret var skønt og
rigtig, rigtig mange publikummer valgte at lægge vejen
forbi den uge for at opleve vores tilrejsende svenske og
hollandske ertebøllefolk demonstrere buer og jagtteknikker,
lave jagtamuletter, kigge på flinthugning og opleve
en ildbue, der var næsten lige så hurtig som en moderne
lighter: 40 sekunder tog det at starte et bål med den.

Solveig Herthoni Hansen fra stenalderlauget i sit nye
stenalderdress.
Det var fantastisk at opleve så stor en interesse, også selv
om det gav midlertidige problemer, hvor man ikke kunne
bevæge sig rundt om ildstedet, fordi der var for mange
publikummer.
Lindebast og garvekursus
I efteråret blev det til et eksperiment i ægte Lejre-stil. Det
startede med et udsagn der hed ”man kan ikke fremstille
ordentlig lindebast efter blomstringssæsonen”. Det siger
alle eksperterne nemlig, så det var vi selvfølgelig nød til
at undersøge. Så der blev fældet lindestammer, afbarket
og lagt i stenaldersøen til rådning igennem hele efteråret,
og konklusionen blev, at man sagtens kan fremstille lindebast
om efteråret. Så det fortsætter vi med næste år.
Ud over det holdt Christine Sass-Nielsen, der var medarbejder
på bopladsen, foredrag om hvordan man formidler
stenalderen til de besøgende skoleklasser. Vi startede også
op på den store udfordring det er at lære, at hugge flint.
Sidst men ikke mindst, har vi produceret kastespyd og
kastetræ.
I november tog undertegnede en 12-timers køretur op
i Sverige, for at besøge en svensk højskole, Bäckedals
Folkhögskola, der har specialiseret sig i traditionelle
håndværk. Formålet var at møde en del af Skandinaviens
fremmeste eksperter på det traditionelle garvningsområd
og forhåbentlig få en masse viden med hjem til Stenalder-
lauget og andre interesserede. Det fik jeg i høj grad og tak
til Venneforeningen, der sponsorerede min deltagelse i
seminaret.
Stenalderlauget holder Athra åben
Så alt i alt bød år 2009 på en masse gode oplevelser, og
alt den gode energi skal vi sørge for at bringe ind i 2010.
Året startede med den lidt triste meddelelse at Stenalderen
i år er blevet ramt af finanskrisen, så der bliver
ikke medarbejdere på området i år, hvilket betyder, at der
ikke formidles til skoleklasser, og der kommer ingen nye
fortidsfamilier.
Men, men, fortvivl nu ikke helt for lavet vil selvfølgelig
sørge for at bopladsen ikke bliver helt forladt. Alt bliver
sat op i forårets indsatsweekend som vanligt, og der vil
også være indbyggere i løbet af sommeren. Ikke helt nye
uprøvede familier, men de venner, der allerede har prøvet
det før og har mod på at bo der på egen hånd. Alle sejl vil
også blive sat til, så den planlagte stenalderuge – i uge 30
– vil blive gennemført efter alle kunstens regler og med
deltagelse af tilrejsende jæger/samlere fra udlandet.
Kursus for pyromaner
Laugets første aktivitet har allerede været afholdt, en
udflugt traditionen tro: Vi tog til Nationalmuseet, hvor
vi fik en rundvisning i hele to nye udstillinger, nemlig:
Regnskovens indianere og klimaet fra fortid til nutid. Det
var der 24 mennesker, der synes, det var interessant, og af
dem kom en stor del fra Jernalderlauget.
Derudover vil foråret byde på mere til dem med pyromantendenser,
nemlig fremstilling af ildbor og ildbue. Vi
skal i gang med at dokumentere den sammenfaldne hytte
på bopladsen, så fremtidige arkæologer forhåbentlig kan
bruge det til sammenligning med de rigtige hytter, dem
der bliver gravet frem af jorden på udgravningerne.
Så vil Per Tork Larsen fra lauget holde foredrag om lægeplanter,
og Mikkel Sørensen fra Københavns Universitet
vil fortælle om Grønlands forhistorie. Vi skal også prøve,
om vi kan give Stenalderen lidt lyd ved at fremstille
musikinstrumenter under Lene Alsbjørns kyndige vejledning.
Hun er tidligere medarbejder og laugsmedlem.
Derudover skal vi bygge videre på de grundlæggende
færdigheder i flinthugning med en del 2, og vi skal lege
med ler og prøve at lave ertebøllekeramik.
Detaljeret aktivitetsskema kan som altid findes på Stenalderens
facebookgruppe. For andre spørgsmål kan undertegnede
kontaktes på lilith_gca@hotmail.com eller tlf.
27123281. Eller Matteo på matteopilati@infinito.it
Vidste du at:
Sagnlandets oldtidslaug
har faste lavsdage anden
lørdag i måneden.

Landbolauget får styregruppe
Også landbolauget har meget at gøre. Derfor
starter de en styregruppe, der skal koordinere
opgaverne.
Af Kaj Nielsen
Enhver husejer har jo altid nok af tage sig til hele året.
Landbolauget har haft en travl tid her i vinterperioden. På
indsatsweekenden i efteråret blev vi enige om at nedsætte
en styregruppe for landbolauget. Tanken er, at styregruppen
sammen med Sagnlandets områdeleder, Lotte Rask,
træffer nogle beslutninger, hvor styregruppen samler
trådene.
Vi har efterfølgende holdt et møde for at se på opgaverne
i vinterens løb. Der er udarbejdet en lang liste
til vinterens arbejdsopgaver både ude og inde i Krikkebjerghuse.
Til det har vi lavet en laugsbog, som skal
blive i bordskuffen i Tystruphuset. Der kan så løbende
skrives bemærkninger i bogen samt indsættes referater af
lavsmøderne.
Dragterne, der blev doneret, er blevet hængt op på dragtloftet.
Og nu forestår der så en nærmere gennemgang af
de forskellige dragtdele. Derudover er nogle gået i gang
med reparation af tøj, så det er klar til brug i den kommende
sæson.
Lauget mødes fast den 2. lørdag i hver måned kl. 9.30 i
Sønderhus. Mens kaffen og brødet bliver indtaget, drøfter
vi dagens gøremål. Og der bliver virkelig gjort indhug på
mangellisten. Og der er løbende blevet produceret pindebrænde
til ildstederne. En hjørnestolpe er blevet istandsat
med ny sylsten. Smedene har smedet et nyt beslag til
værktøjskisten. En ny bordplade er det også blevet til.
Nogle opgaver kræver professionel hjælp.
Det har været nogle fantastiske dage med flot vintervejr
med høj sol. Når foråret kommer, er der planer om at få
sat skik på hegnene omkring køkkenhaverne. Og så få
kalket husene, så de står flot hvide.
Søndag d. 14. marts vil Merete Amdissen arrangere en
kurvebindedag for lavet. Der kan kun deltage 5-6 personer.
Så her gælder først-til-mølle-pricippet. Hvis der
er interesse for det, vil vi forsøge at oprette et kursus i
kurvebinding senere på året.
Vi har planer om en heldagstur til Frilandsmuseet. Vi
vil blandt andet se nærmere på det originale Tystruphus.
Frilandsmuseet er også godt i gang med at opbygge en
stationsby. Så der vil være nok at se på. Nærmere om
turen kommer i næste nummer af ASK.
Og så en lidt trist besked. Mette ged døde i december.
Hun har været en trofast og kærlig ged og holdt til alle
de små børn havde været på besøg der. Lille Rosa har det
dog godt og bliver vores nye landbohusged.
Hilsen til jer alle og på gensyn til en spændende sæson.
Flittige landbohænder nørkler.
Sørine og den store krig i 1864 er det store tema i Krikkebjerghuse
i 2010. Der bliver hårdt brug for Landbolauget
og landsoldaterne.

Krikkebjerghuses Mette ged døde i december. Her er hun fotograferet sidste
sommer med de to kid, der skulle blive hendes sidste.
Smedelauget trives og vokser
Der er kommet flere smede til i Sagnlandets
Smedelaug. Og smedene har travlt med
at hjælpe de andre laug med nye beslag,
idlragere og meget andet. Og så har de bogstavligt
talt gang i gryderne. Sagnlandet har
nemlig fået lovning på en, måske to nye
vikingegryder.
Af Gunnar Gissel
Smedelauget har haft en god efterårssæson. Der er kommet
flere nye og aktive medlemmer i lavet, og det trængte
vi til. Det var lidt tyndt nogle gange i sommer. Men nu
er der som regel god tilslutning til vores smededage. En
enkelt dag var der endog så mange, at et par af os, som
kommer der tit, brugte tiden på oprydning og andre ting,
som vi trængte til at få bund i.
Vi har lavet en del bestillingsopgaver fra de andre lav i
efteråret, såsom beslag, ildstål, hængsler, småkroge og
vildtkroge og dragtnåle. Dertil diverse reparationer af
hammel-beslag. Op til julemarkedet opbyggede vi et
lager af forskellige kroge, lysestager, ildragere og andre
småting, som vi solgte til meget rimelige priser ud fra
devisen, at hellere sælge mange småting end få store, og
det gav pote.
Vi smedede også flere bestillingsopgaver for publikum i
løbet af de fire dage og fik et overskud af salget på 1400
kroner til Sagnlandet.
Smeder vikingegryde
Vores næste store opgave er at lave en kopi og måske to
af Oseberggryden. Det er en gave fra Venneforeningen til
Sagnlandet, så det har givet os mulighed for at anskaffe
noget værktøj, der giver nye smedemuligheder.
I skrivende stund har vi fået skåret plader ud til to gryder,
så inden udgangen af januar er vi godt i gang med at
smede den første, så den er klar i god tid inden den kommende
sæson, og måske også nummer to.
Gryden har en å¬ning på 50 centimeter og hænger i en
trefod på 125 centimeter, så det er en større og tungere
ting at arbejde med end det, vi normalt smeder.
Vi har fået flere gamle landbrugsredskaber til opstilling
omkring smedjen, så det i større grad ligner det, som
mange af os husker fra vores barndoms landsbysmedje,
og som de af os, som var bondekarle for 50-60 år siden,
selv har arbejdet med.
Det værste er følelsen af, at man selv hører hjemme i en
sådan museumsopstilling!
Vi kører fortsat videre med fast smededag den anden
lørdag i måneden. I sommer var Carsten der desuden
alle onsdag eftermiddage. I efteråret har vi forsat med at
smede en del onsdage, og det vil vi også gøre i vinter i
forbindelse med Oseberggryden.

Ny kontaktperson til bi og smed
Af Ane Jepsen, Formidlingsansvarlig glad for at lære lidt at kende, og jeg har igen og igen
været imponeret over den beredvillighed lavet viser når
nye tiltag og smedeopgaver viser sig. Jeg glæder mig
Vinteren har bragt mange forandringer til Sagnlandet
Lejre. Dette betyder omstrukturering både for personale
og frivillige.
Det er min fornøjelse at være ny kontaktperson for både
de herlige "nye drenge" i Biavlerlauget - og de skønne
"gamle" mandfolk i Smedelauget ; et nystartet og et
meget erfarent lav. Jeg glæder mig til at arbejde sammen
med jer og færdes blandt bier og kulstøv.
Sammen med Naturvejleder Jakob samt Knud og Eilif
var jeg i min tid som forskningsassistent med til at tage
initiativ til oprettelsen af Biavlerlauget, men af tidsmæssige
årsager var jeg nødsaget til atter at trække mig ud,
da Biavlerlauget var kommet i godt i gang. Det er derfor
en stor glæde for mig, at have fået tid til nu at indgå i
samarbejdet fremover.
Smedelauget har jeg også som forskningsassistent været
meget over på ny at have muligheden for at give og modtage
nye input fra smedenes verden.
Som kontaktperson for begge lav er det altså mig, man
laver aftaler med og gennem mig eventuelle aftaler med
andre medarbejdere arrangeres.
Mine opgaver som formidlingsansvarlig bliver at udvikle
og planlægge formidlingen i Sagnlandet Lejres sæsonprogram.
Intern formidling såsom opsætning af skilte og
plancher i Sagnlandet er lige ligeledes mit bord.
Men jeg vil også selv være i marken som formidler med
et nyt formidlingstiltag "Fortidspatruljen" mere herom i
næste nummer af ASK .
I den nærmeste fremtid vil jeg kontakte begge lav så vi
kan mødes og træffe aftaler om sæson 2010. Jeg kan
træffes på mail adj@sagnlandet.dk eller telefon 4642
4946. Jeg vil dog være meget ude, så brug primært
mailen.
Det er ikke rummænd, der er landet i Sagnlandet, men to af Bilaugets medlemmer i færd med at tilse deres bier.
Hvem de to biavlere er vides ikke, da fotografen holdt sig på behørig afstand.

En rigtig sød historie
Livet skal ikke altid være så surt. Ulla Pinborg
fortæller her, hvordan hjemmelavet
sirup gør livet meget sødere med lidt hjælp
fra blandt andet urterne i Harpestrengs Have.
Af Ulla Pinborg
Sirup kan være så meget, men den er altid sød og lidt
eller meget tyktflydende. Den er et gammelt sødemiddel
og en fantastisk smagsgemmer, men skal bruges i små
mængder, sommetider bare en teskefuld eller i dråber.
Man kan købe herlig sirup – lys og mørk, som er biprodukt
af fremstilling af sukker af sukkerroer eller sukkerrør.
Det er den sirup, der bruges til bagning. Der er også
ahornsirup til pandekager og bagning, og nogen gange
kan man købe birkesirup i udlandet. Der er også sirup der
er lavet af saft af forskellige frugter og bær som solbær,
ribs, hindbær, jordbær, kirsebær, ferskner og abrikoser, og
som man kan købe på flasker og sætte til drinks eller bare
i mineralvand. Den sirup er som regel ikke så tyktflydende
og sød, men har et meget højt saftindhold.
Og så er der den sirup man selv laver. Det er let, og den
Med lidt sirup glider selv den
tykkeste grød ned.
kan gemmes rigtig længe i køleskabet. Er den for sød,
dannes der kompakt krystallinsk sukker i bunden, når siruppen
bliver rigtig kold. Sirup er nemlig en sukker-vand
opløsning tæt ved mætningspunktet.
Sommetider kommer man selv til at lave en slags sirup,
når man har kogt saft, og noget bliver tilbage i en varm
gryde og står og bliver tykt og ekstra stærkt og sødt.
Havde gryden været lidt varmere, var bundsaften bare
brændt på. Sirup er en slags mellemprodukt mellem saft
og gele og bolchemasse, der forbliver tyktflydende.
Sådan laver du sirup
Sirup til ilægning af smag kan laves af alt fra hvidt raffineret
sukker til det mørkeste sukker. Smagen og farven
og brugen bliver forskellig, det hvide sukker giver en blid
sirup, det mørke sukker har en stærk egensmag.
Tommelfingerreglen er, at to kopper sukker og 1 kop
vand koges op, så at sukker opløses, skummes og køles
af. Husk at sådan en sukkerblanding er utrolig varm, så
pas på ungerne. Smag aldrig på den varme sirup og få
den ikke på huden. Og glem ikke, at både gryden og
pletter på køkkenbordet er godt klæbrige.
Inddampningssirup laves ved forsigtigt at inddampe en

stærk saft, for eksempel fra æblemost eller æblesaft, solbær-
eller jordbærsaft.
Mangfoldige smagsgivere
Ilægningssirup kan gives smag med kronblade af rose og
vanilje, hvilket dog kræver mange blade og omhyggelig
konstant overdækning. Mange små tætte hoveder med
duftende timianblomster uden blade kan anvendes. Dog
ikke de grove almindelige timian.
Vasket, usprøjtet, groft revet citron- eller appelsinskal
kan bruges og gerne sammen med vanilje. Hylde- eller
lindeblomster kan også bruges, og unge skud af fyrretræ
eller rene friske blå enebær, men brug kun en smagsgiver
pr. gang.
Både til ilægnings- og inddampningssirup kan man prøve
at tilsætte for eksempel kanel eller nellike og lade det
trække med i kortere eller længere tid.
Sådan giver du din sirup smag
Gem altid først et glas ren sirup til opfyldning eller senere
brug. I et syltetøjsglas kommer man så et par centimeter
godt afkølet sirup og tilsætter det der skal give smag,
presser det ned med en ske og fylder op med sirup, lukker
Sidste år på denne tid var de første ramsløg allerede på
vej op i skovbunden og smagte pragtfuldt.
Året der gik, bragte mange minder, venner og gode oplevelser.
Vi fik stort hjælp i vores markedsuge. Tak, kære
venner for jeres indsats.
Lige nu ligger hele området dækket til i hvidt sne og
tvivlen dukker op om solen og foråret husker os herud i
Sagnlandet. Det må de dog gerne, fordi de første elever
dukker op i uge 16, og her skal vi være klar til at modtage
dem. Så husk indsatsweekenden den 10. og 11. april, hvor
vi om lørdagen forbereder Markedspladsen og Gården.
Vil du deltage i teltholderskens beretninger og oplevelser
få du rigelig mulighed til det her. Har du lyst at give en
hjælpende hånd i hverdagen i forsæsonen ring, eller skriv
en mail.
Vikingelauget er skudt i gang så småt i vinterens løb og
vi har planlagt at vi samstemmer vore mødetider med
de andre lav, så der er lavsmøde den anden lørdag om
måneden.
Thomas alias Ask Træsmed fra Sagnlandet Lejre stiller
op og Olivier, alias Trold er primus motor på aktiviteterne
og tovholder på de kommende lavsdage, hvor vi gerne vil
have praktisk hjælp til det ene og det andet, og hvor der
er mulighed for at dygtiggøre sig i forskelligt håndværk
og håndarbejde. Husk at møde op, hvis Vikingelauget
skal blive en realitet.
og vender og drejer glasset så alle luftbobler kommer fri,
åbner glasset igen og fylder det op, så alt er dækket.
Hvis noget ikke er dækket, ilter det hurtigt, bliver brunt
og giver dårlig smag. Sæt glasset i køleskabet en uges
tid, men vend og drej glasset hver dag og fyld efter, så
luftboblerne kommer væk og alt er dækket. Til sidst
tager man smagsgiverne op og fisker rester af blade eller
blomster op, lukker glasset og sætter det i køleskab. Så er
siruppen færdig og kan bruges, men har godt af at stå et
par uger og kan også stå rigtig længe.
Hvad kan man så bruge siruppen til
Sirup anvendes til alt der er blidt i grundsmagen og
ikke er krydret meget, men hvor man vil tilsætte en lille
kortvarig varm og sød smag. Et par dråber ud over is eller
flødeskum. Man skal bare lige møde smagen i en dråbe
Prøv et par spredte dråber på en blid kogt fisk eller kammuslinger,
men ikke til fisk stegt i smør eller krydret
sovs, så forsvinder sirupssmagen som regel
Kom lidt sirup på kalve- eller svinesteg, som et strejf over
anretningen, eller på stegens overside under stegningen,
hvilket svarer lidt til glasering. Sirup går også godt i
bradepandekager med æbler eller pærer eller ovenpå ved
serveringen samt i en kold eller varm drink.
Jappke og Ravnefolket søger folk
Af Jutta Eberhardts alias Jappke
Hvis I ikke har opdaget det endnu, så er Vikingeområdet
Ravnebjerg kommet på facebook. Så hold øje med os der,
og giv lyd, hvis I gerne vil være ”ven”.
Ravnebjerg ønsker År og Fred og håber at mange af
vores veje krydser i år og at jeres fødder bringer jer herud
mange gange.
Jutta Eberhards , alias Japke koordinator i vikingeområdet,
je@skoletjenesten.dk 4642 4950
Vikingeuge på Ravnebjerg
I 2010 har vi planlagt at holde vores
vikingeuge i uge 28, fra den 10. - til 18.
juli. Temaet vil være Markeds Thing,
hvor vi vil belyse Vikingernes lov og
orden og afgøre tvistigheder og stridigheder.
I den uge venter vi mange
rejsende handelsfolk og hirdsfolk og
gerne mange besøgende gæster, der
skal aktiveres. Vil du være med i vikingeugen
og hjælpe med at brødføde
markedspladsen i rolle eller bag kulissen;
eller være med til at levendegøre
vores Thing og livet på Ravnebjerg, så
hører vi gerne fra dig.

Det sker i oldtiden
Af Laurent Mazet, leder af oldtidsområdet
Læs her om nogle af de mange aktiviteter, der
skal foregå i oldtiden i 2010
Sagnlandets oldtidsmiljøer byder velkommen til både
nye og erfarne Venner, der vil bidrage til at vække områdernes
inden instruktører, skolegrupper, fortidsfamilier
og begejstrede gæster får glæde af oldtiden. I hver opgave,
stor som lille, ligger spændende historier, man kan
blive klogere på fortiden af. Oldtidsinventaret skal nemlig
bringes ud fra vintermagasinerne. Huse og tilknyttede
anlæg skal også friskes op efter en af vejrarkivets meste
autentiske vintre her i Sagnlandet, med et én-fod-højt
snelag i månedsvis, og glitrende fygefnug over den tykt
overisede Langesø.
Stenalderbopladsen Athra
Athra er opkaldt efter en af de ældste indoeuropæiske
betegnelser, ’aidh’ for ”ilten der brænder, ilden der giver
lys”, der gav ordene æther, ”ilt, luft” på græsk og l’âtre,
”arnen” på fransk. "Athra" blev verdenskendt som det
eneste begribelige ord i filmhistoriens første skildring
af jægerstenalderen: Jean-Jacques Annauds Kampen om
Ilden fra 1981.
På grund af økonomiske prioriteringer, holdes Stenaldermiljøet
i år lukket som formidlings- og undervisningsområde.
Bopladsen forsvinder ikke fra Sagnlandets
forhistoriske landskab. Takket være et meget engageret
stenalderlaug vil Athra mere end nogensinde at blive
levendegjort, for både vores trofaste gæster og for de
efterhånden mange udenlandske gæstegrupper, der har
lært vores unikke stenaldermiljø at kende i det sidste par
år. Derfor prioriterer Sagnlandet at bibeholde vores stenaldertræf
på programmet i ugen 30, fra mandag den 26.
juli til søndag den 1. august.
Op til sæsonens klimaks forestår en række forberedelser,
udflugter, foredrag og aktiviteter på Stenalderlaugets egne
initiativ, med lavsdage fastlagt den anden lørdag hver
måned, fra kl. 9.30 til 15.
På Venneforeningens indsatsweekend de 10. og 11. april
2010, bliver stenalderbopladsen gjort klar med skinddækning
af hytterne, søsætning af stammebådene og
opfriskningen af udendørsanlæggene: "opstramning" af
stenalderbroerne, genetablering af Silaks grav og fangstgraven
samt renovering af jagthalvtaget på næsset.
Krig og konflikt i stenalderen
I anledning til årets formidlingstema, har vi valgt at
krydre stenaldertræffet som forum for stenaldergruppe
i en frit fortolket rekonstruktion af en konfliktsituation
imellem to nabostammer i Ertebølletiden. Baseret på et-
nografiske iagttagelser og deltagernes erfaringer og input,
sigter denne daglige performance i interaktion med publikum,
efter at give vores gæster både en uhørt oplevelse af
krigen i stenalderen og eftertanker om krigens natur, mål
og formål i nutidens verden.
Jernalderlandsbyen Lethra
Jernalderlandsbyen Lethra er opkaldt efter Saxos
betegnelse af Lejre-lokaliteten i Dan¬marks Krønike fra
1100-tallet.
Lethra har brug for de mange raske og stærke hænder fra
Jernalderlauget til at klargøre landsbyen 10. og 11. april
inden det store rykind af skolebørn, børneinstitutioner,
fortidsfamilier og turister. Langhusenes inventar skal
bringes ud fra vintermagasinernes mørke. Sengelejerne
skal fyldes godt med halm, skind og måtter. Jernaldervognen
skal samles, hegn flettes, offermosen pyntes op med
nyt hesteskind og brænde hugges fint til bålmaden.
Uundværlig bliver sidste års nyt krigerudstyr, der skal
omfordeles i landsbyen og knyttes til et nyt krigertræningsområde,
der skal gøres klar ved arenaen hvor sidste
sommers Varus-slag stod.
Forårssæsonen lover nogle spændende formidlingsaktiviteter
for jernalderområdet. Åbningsdagene bliver afholdt
under frugtbarhedens tegn med ritualer knyttet til landbrugsåret
der begynder.
Kristi Himmelfartsweekenden vil tilbyde en fornyet
og fyldigere udgave af krigertræning for både børn og
voksne. Sidst men ikke mindst, bliver Sankt Hans-aftnen
markeret som den bør efter traditionen i Sagnlandet, med
ritualer for alle sanser og følelser i Offermosen.
Lethra, klar til forsvar !
I år ser Sagnlandet frem til et spændende samarbejde med
vores trofaste jernaldergruppe Prindsens Hverving, hvor
Lethra får fuld fokus årets krigstema 19. -25. juli . Efter
Varusslagets meget offensive demonstration, vil jernaldermiljøet
i år vise sig mere defensiv ved at vise landsbyens
forberedelser op til fjendens angreb. Lethra klar til
forsvar! lægger vægt på formidling af før-krigens aspekter
som kamptræning, madprovianter, hygiejne, medicin
og kirurgi, ofring og forsvarsanlæg med udgravning af
hulbælter, fremstilling af cæsarsliljer, baljonetter. Således
kan mange materielle aktiviteter såsom immaterielle
aspekter formidles med nogle daglige højpunkter som
ofring, kamptræning, interessekonflikter, dueller og dyste
mellem romaniserede og uciviliserede Nordgermanere.
Mere vil vi ikke afsløre, men spændende bliver det.

Oldtidens kalender
10-11. april Venneforeningens Indsats- og åbningsweekend.
26. april Fortidsfamiliernes introdag for Jernalder
30. apr.- 2.maj Sæsonstart under frugtbarhedens tegn når landbrugsåret begynder.
13. - 16.maj Kr. Himmelfartsweekend med fokus på krigertræningen.
23. juni Sankt Hans aften, med fakkeloptog og ritualer i Offermosen.
22-25. juli Lethra, klar til forsvar!” med Prindsens Hverving og fuld bemanding i Lethra.
26. juli -1. aug. Stenalderugen: “Athra Gathering” med forhistoriske gæstegrupper fra hele Europa.
Stenalderfestival 2009 var særdeles velbesøgt, og mon ikke det krigeriske tema i 2010 vil trække mange publikummer
tilbage til ertebølletiden.

Indsats-weekend 10. - 11. april 2010
Sagnlandets medarbejdere glæder sig til at se rigtig mange små og store samt nye og gamle Venner til en
aktiv og fornøjelig indsats-weekend i weekenden d. 10-11/4 hvor vi tager fat på den traditionsrige
forårsklargøring op til Sagnlandets åbning 30. april (St. Bededag). Vi skal som sædvanligt klargøre alt fra
haver, vikingetelte, jernalderlandsby, offermose, stenalderboplads, landbohuse mv.
Sagnlandet Lejres medarbejdere glæder sig til at se rigtig mange små og store samt nye og gamle Venner til
en aktiv og fornøjelig indsats-weekend. Og husk:
Uden mad og drikke går det som bekendt ikke. Et vigtigt aspekt ved deltagelse i Sagnlandets frivillige
arbejde er det givende samvær med andre engagerede mennesker med interesse for historie, gamle
håndværk, natur og friluftsliv. Traditionen tro vil det derfor være Sagnlandet en fornøjelse af beværte
fremmødte Venner på følgende vis:
Lørdag kl. 10.00-11.00: hvor vi serverer morgenkaffe, gl. dansk og rundstykker i Velkomstcentret ledsaget
af introduktion til arbejdet og holdinddeling.
Lørdag kl. 18.30: Festmiddag i Velkomstcentret med vin/øl/vand.
Søndag kl. 9.00-10.00: Morgenkaffe, gl. dansk og rundstykker i Velkomstcentret
Søndag kl. ca. 14.00: Frokost med brød, ost, pølse og øl/vand.
Husk: madpakke til frokost lørdag og fornuftig påklædning og evt. arbejdshandsker.
Der vil være mulighed for overnatning i Lejrskolens hytter efter ”først til mølle princippet”. Angiv om du
ønsker at overnatte på kuponen nedenfor.
Send din tilmelding på kuponen eller mail tilsvarende oplysninger klart og entydigt. Det letter vores
planlægning og logistik. Husk også kontaktoplysninger så vi kan få fat i dig/jer i tilfælde af ændringer.
Vel mødt
Lars Holten, direktør
Tilmeldingsblanket til indsatsweekend 10.-11. april 2010
Tilmelding senest 4/4 til
Lars Holten på:
lah@sagnlandet.dk
Vi deltager
(sæt x)
Vi kommer (antal
voksne/børn)
Vi deltager i
festmiddag
lørdag (antal)
Lørdag 10. april /
Søndag 11. april
Navn Tlf.nr.
Adresse
Næste ASK udkommer april 2010.
Deadline for næste ASK er 1. april 2010 kl. 12.
Vi vil gerne
overnatte lørdag
(angiv voksne/børn)
Bidrag modtaget efter deadline kan ikke forventes optaget. Derfor overhold deadline!
Manuskripter mailes til redaktør, Henrik Schilling på hes@sagnlandet.dk i word-format
Manuskripter må ikke indeholde nogen form for opsætning og alle skjulte koder bedes fjernet.
Billeder fremsendes som separat fil i opløsning 300 dpi i jpg-format.