Lucky Look 2004 - Profil Optik

SÅDAN FUNGERER ØJET
Øjet er en fantastisk og meget avanceret mekanisme, som består af flere forskellige dele
med hver deres funktion.
Selve det runde øje kaldes øjeæblet. Øjets forreste del består af hornhinden, som er den
glasklare hinde, lyset passerer igennem. Under hornhinden findes iris (også kaldet reg-
nbuehinden), som er den farvede del af øjet. Iris kan være alt fra meget mørkebrun til
lysere nuancer af brun, grøn, grå eller blå.
Midt i iris sidder pupillen, som er en lille, rund åbning, der ligner en sort prik. Pupillen
ændrer størrelse i forhold til lysmængden. Hvis der er mørkt, udvides pupillen for at
lukke så meget lys ind som muligt. Hvis der derimod er stærkt lys, trækker pupillen
sig sammen, fordi der er rigeligt med lys til at se, og for at beskytte nethinden mod det
stærke lys. Når lysstrålerne har passeret igennem hornhinden og pupillen, rammer de
linsen, som bryder lyset endnu en gang. Bagest i øjet rammer lysstrålerne nethinden,
som består af en masse sanseceller og et netværk af nervebaner, der omdanner lyssig-
nalerne til nerveimpulser. Via synsnerven sendes disse nerveimpulser videre til hjernen,
som så danner det endelige synsindtryk af det, øjet ser.
Regnbue-hinden
Horn-hinden
Pupillen
Linsen
Net-hinden
Syns-nerven
Nerve-celler
DET NÆRSYNEDE ØJE
I det nærsynede øje mødes lysstrålerne foran nethinden. Det giver et uskarpt billede,
når man skal se ting på afstand.
I det normale (emmetrope) øje samles strålerne på nethinden, og der dannes et skarpt billede
Nærsynethed rettet med en spredelinse, (glas med minus-styrke).
6
af det, øjet ser.
7
(myopi)
Nærsynethed skyldes som regel, at øjeæblet er for langt, så der er større afstand mel-
lem hornhinden og nethinden end normalt. Det bevirker, at lyssignalerne ikke rammer
nethinden præcist, men i stedet krydses foran nethinden.
Når man er nærsynet, har man svært ved at se ting på lang afstand, og det kan for eksem-
pel gøre det svært for barnet at bedømme afstande og genkende folk på afstand.
Nærsynethed er lettere at opdage end langsynethed. Det nærsynede barn vil for eksem-
pel ofte knibe øjnene sammen, når det skal se noget på afstand, rykke sig stadig tættere
på fjernsynet og sidde med ansigtet helt nede i bogen.
Nærsynethed kan rettes med en spredelinse (glas med minus-styrke, dvs. tyndest på mid-
ten), der sørger for, at lysstrålerne mødes på nethinden som i et normalt øje. Hvis der
er nærsynethed i familien, er der øget risiko for, at dit barn også bliver nærsynet.