attachment_id=497 - DCH-Ribe

VoV Tidende
DCH Ribe
Nr. 1 • 2013

Forsidefoto: Chelsea
2

Indholdsfortegnelse
Sølleschæferen og
Brakvandsbaderne ………….. 3
Takt og tone mellem
menneske og hund.………….. 5
Tilbud på tøj…………………… 11
”Tal hundsk”………………….. 12
DcH Ribe
Skydebanevej 4, Ribe
www.dch-ribe.dk
Redaktionelt
Indlæg til klubblade i 2013 er:
Deadline Udgivelse
15. februar Ultimo februar
15. maj Ultimo maj
15. sept. Ultimo september
30. nov. Medio december
Efterlysning………………..…. 15
Boganmeldelse……..……….. 16
Quiz……............................ 17
Eftersøgningstjenesten ….. 18
Træner og bestyrelsen …… 19
Udvalgsformænd mm…...... 20
Indlæg modtages helst i word på
mail til: mi@privat.dk
Bladet udsendes 4 gange om året til
medlemmer og annoncører.
3

Sølleschæferen og brakvandsbaderne
En gang i mellem kan man støde på
mennesker, som man kommunikerer
godt med, og hvis skriverier man
kan have stor fornøjelse af.
Således er jeg for ca. 3 år siden blevet
facebookven med en forfatter
ved navn Per Lau Jensen.
Vi har tilsyneladende nogenlunde
fælles humor, og vi har begge nogle
ualmindeligt kloge hunde, der både
kan læse og tale.
På et tidspunkt gav Ozzy, som er
Pers schæfer, udtryk for at det absolut
ikke var badevejr – jeg husker
4
det ikke helt, men vandet var lidt for
koldt i den nærliggende sø.
Da Sorta, islandshunden, fandt ud af
det brølede hun straks: ”HÅ, sådan
en sølleschæfer. Ved den ikke at det
er badevejr, når vandet er flydende!”
Da vi et stykke tid senere havde været
en tur ved Kammerslusen, hvor
både Oskar og Sorta havde hygget
sig med at svømme i åen skrev jeg
lidt om det på fb. Åbenbart havde
Ozzy kigget over skulderen på Per da
han læste min lille historie, for inden
længe kom der en schæfersyrlig bemærkning
om ”sådan et par brakvandsbadere!”
Nå, men alt er tilgivet, for vi får
mange gode grin i selskab med historierne
om verden set gennem
schæferøjne.
Per Lau Jensen – og Ozzy – skriver
en blog, som handler om alt fra
grovspurve til frække dyr i haven.
Det er god humor, og der kommer
mange gode grin fra den kant. Find
dem på
http://www.dagemedenschaefer.blog
spot.se/.
Med venlig hilsen – Kaj og Brakvandsbaderne.

Takt og tone mellem
menneske og hund.
Hvorfor nu det? Jo vi DcHmennesker
tilbringer megen tid
sammen med vores hunde, men er
vi altid lige høflige over for dem. Der
kan være mange årsager til, at vi
kommer til at ”træde hunden over
poterne”. Men det er vores ansvar,
som mennesker, at undgå så mange
misforståelser som muligt. Det er jo
os, som har inviteret dem hjem til
os.
Mennesker og hunde har både lighedspunkter
og forskelle i deres måde
at kommunikere og begå sig på.
Begge arter er almindeligvis glade
for socialt samvær med artsfæller og
med hinanden. Begge grupper har
udviklet sociale spilleregler. De fleste
af dem har individerne, i begge
grupper, lært i sociale relationer
imellem artsfæller. Det vil sige, at
miljøet og kulturen, som individet
vokser op i, former dets evne til at
begå sig hensigtsmæssig i sociale
relationer til artsfæller.
Noget, som har stor betydning for
os, er respekten for hinandens individuelle
afstandszoner. Det samme
gælder for hundene. For os mennesker
kommer det tydelig frem, når vi
f.eks. er i selskab med en gruppe
fremmede mennesker.
Står vi og venter på toget, holder vi
som regel et par meters afstand til
fremmede. Vi ser ikke direkte på
hinanden og vender os væk, hvis
den anden kommer for tæt på. Vi
føler den fremmedes nærvær ubehageligt.
Er vi på arbejdspladsen, er der O.K.
at en kollega sætter sig på stolen
ved siden af. Vi kender jo hinanden.
Helt tæt på, til knus og kram kommer
kun de nærmeste, familie og
meget nære venner.
5

Men, her er det kulturen, der hvor
man vokser op, der præger os. Tænk
på, når vi er på ferie syd på, hvordan
lokalbefolkningen hilser på hinanden
med omfavnelser og kindkys. For en
del nordboere vil det nok være
grænseoverskridende i begyndelsen,
indtil man får lært, at det kun er en
formalitet.
6
Både mennesker og hunde har et
indbyrdes socialt hierarki, som individerne
indretter sig efter. Blandt
mennesker kan der være et formelt
og et uformelt hierarki. F. eks. chefen
på jobbet og den naturlige leder i
en kammeratskabsgruppe.

Blandt hundene er det for det meste
den mest selvsikre, der er i toppen.
Det kan være svært for os mennesker
helt nøjagtigt at definere, hvad
der gør, at den ene hund har mere
status end en anden, men hundene
registrerer det omgående.
Det der giver misforståelser mellem
menneske og hund er forskellene
mellem arterne. Vi mennesker kommunikerer
meget med vores stemme.
Vi snakker og snakker og snakker.
Føler vi, at vi ikke bliver forstået
gentager vi det samme om og om
igen. Ofte hæver vi stemmen, som
om det ville hjælpe på modpartens
forståelse. Det kender vi nok alle til.
Bruger vi denne taktik overfor vores
hunde opnår vi ikke andet end at de
lukker ørerne og undrer sig over,
hvad vi gør ad.
7

En anden forskel er vores måde at
hilse på hinanden. Vi står front mod
front, ser hinanden i ansigtet, går
lige imod hinanden og rækker en
hånd frem eller giver hinanden et
knus. Dette vil hunden opfatte som
meget uhøfligt. I det hele taget vil vi
mennesker gerne røre ved dem vi
kan lide. Det er nok et levn fra dengang
vi stadig levede i træerne og
det var socialt høfligt at rense hinandens
pels.
Som en tredje forskel vil jeg nævne
dufte. Vi mennesker er ikke så bevidste
om de dufte, der omgiver os,
selv om vi registrerer dem ubevidst
og husker dem i forhold til bestemte
situationer. At dufte til hinanden er
ikke en del af vores hilseritual, selv
om en anden persons duft har indflydelse
på, hvordan vi opfatter vedkommende.
I nogle situationer kan
vores adfærd blive styret af duftindtryk,
f. eks. når vi møder et spædbarn
eller en hundehvalp.
Hundene har ikke evnen til at tale,
så de kommunikerer gennem kropssprog
og forskellige lyde. De har udviklet
forskellig adfærd, som vi mennesker
kalder dæmpende signaler.
Det er måder at reagere over for
hinanden på, i forhold til, hvilken social
status hunden har i situationen.
Disse signaler bruger hundene også i
forhold til mennesker, for at vise deres
følelser i situationen. Det er derfor
vigtigt, at vi mennesker sætter os
ind i hundens måde at kommunikere
på og hvordan den viser sine følelser.
Vores samliv med hunden svarer til,
at vi åbner vores hjem for en udvekslingsstudent
fra Kina eller Japan.
Ville vi ikke sætte os lidt ind i skik og
brug i deres hjemland? Og vi ville
nok også skaffe en ordbog, så vi
kunne lære nogle gloser på deres
sprog. Alt det ville gøre det lettere
for begge parter at lære hinanden at
kende og omgås hinanden i den tid
gæsten er i hjemmet.
9

Det vil blive for omfattende her at
forklare alle gloserne på ”hundsk”,
men der er god hjælp at hente i nogle
letlæste bøger om emnet. Her
nogle eksempler.
Sophie Collins: Hundepalør – Politikkens
hundsk/dansk ordbog.
Turid Rugaas: På talefod med hunden
– de dæmpende signaler.
Stanley Coren: Tal hundsk
Kerstin Malm: Hund, menneske og
relationen.
Farvebillederne og pyramiden er fra denne
bog.
Patricia McConnell: I den anden ende
af hundesnoren.
Billederne i sort/hvid er fra denne bog.
10
Held og lykke med sprogstudiet.
Anne-Dore

TILBUD PÅ TØJ
Vi har sat en del af vores tøj ned –
kig indenfor og se de gode tilbud.
11

”TAL HUNDSK”
Trænergruppen og de frivillige medhjælpere
i DcH Ribe var mandag d.
21. januar 2013 inviteret til foredrag
med Frede Pedersen. Frede er en
alsidig mand med stor interesse for
hunde. Han er formand for DcH Vojens,
han er uddannet dommer i DcH
regi og så er han hundekonsulent.
Frede + familie har desuden været
værtsfamilie for en servicehund, der
efter endt træning er flyttet ind hos
et menneske med handicap.
Frede startede med at fortælle lidt
om hvor hunde egentlig kommer fra
og hvordan de er blevet en del af
menneskers liv. Det er der forskellige
opfattelser af gående på gråulve
og tamhunde, men faktum er, at ulvelignede
hunde eksisterede for
14.000 – 16.000 år siden. Det formodes
at hunde er blevet tiltrukket
af mennesker pga. vores madrester.
Det har kunnet betale sig for dem at
holde til i nærheden af vores bopladser,
og mennesket har så fundet ud
af, der fulgte en fordel med at have
hunde gående. Hundene gjorde opmærksom
på fare, de har været
tryghedsskabende og så har de hjulpet
os af med madrester og de rotter
som tit bliver tiltrukket af vores
madrester!
I dag findes der ca. 600 hunderacer,
hvoraf de ca. 440 racer er registreret.
Der gættes på, at der lever om-
12
kring 600.000 hunde i Danmark
hvoraf ca. 200.000 er registreret.
Hund + menneske er en slags alliance,
og vi lever i samme stue men i to
forskellige verdener. Vi forstår ikke
umiddelbart hinandens sprog, men vi
kan lære at leve sammen. Det var
tilbage i 50'erne & 60'erne at hunden
flyttede ind i danskernes hjem for
alvor. Først fik den lov til at komme i
bryggerset, så køkkenet og nu er
hunden i de fleste familier også rykket
ind i stue og soveværelse.
Hunde og mennesker taler ikke
samme sprog, og vi mennesker forsøger
tit fejlagtigt at ”menneskeliggøre”
vores hunde og deres handlinger.
Hundens signalsprog formodes
at være ens i hele verden dvs. måden
den kommunikerer med andre
hunde på. Hale, ører, mund og krop
er alle essentielle og det kan give
visse racer problemer i deres omgang
med andre hunde.
Eksempelvis kan korthalekuperede
hunde ikke signalere med halen,
meget rynkede racer som eksempelvis
en mops kan ikke signalere med
hovedet etc. Amputerede signaler
kan være skyld i signal misforståelser
hunde imellem. Frede fortalte at
hans labradorer lider af ”Schæfobi”.
De kan ikke lide schæfere, formodentlig
pga. schæferens stirrende
blik som i labrador kredse anses for
uhøfligt!

Frede kom også ind på hunde, der
står afbundet foran en butik mens
deres ejer er inde at handle. Disse
hunde har ingen flugtmulighed, og
det ved de. Rundt omkring hunde er
der to zoner, som er usynlige for os
mennesker men meget tydelig for
hunden, som står bundet. Der er en
flugtafstands-zone samt en kritisk
zone og hvis man absolut vil have
sin hund med ud at handle, så bør vi
mennesker være opmærksom på
trafikken omkring vores afbundne
hund. Går der mange mennesker
forbi, kan en anden hund komme for
tæt på, etc.? En bange hund er potentielt
en aggressiv hund og kombinationen
af bange og aggressiv gør
det svært at forudse hvornår den
angriber.
Med hensyn til børn og hunde fortalte
Frede, at børn under 8 år aldrig
bør være alene med hunden, heller
ikke selvom det er familiens egne
hund. Børn sender forkerte signaler
og siger sære lyde. En hund, som
lige har leget hyggeligt med familiens
barn, kan 5 minutter senere reagere
helt anderledes. Barnet har,
uden at vide det, fået tændt hundens
jagtinstinkt og deres leg ender uheldigt.
Hunde har et lydsprog, dvs. piv, hyl,
gø og knurren og så har de et receptivt
sprog som de bruger til at forstå
og tilpasse sig os mennesker samt et
produktivt sprog som udvikles via
det receptive sprog. ”Hvis jeg gør
13

sådan så får jeg følgende respons fra
mit menneske.”
Frede kom her med et eksempel:
Han tager fat i bøtten med kaffe og
begge hunde står og kigger på ham
og ved at nu skal deres mennesker
have kaffe. Når Frede & Anne-Dore
drikker kaffe plejer deres hunde at få
sig lidt snask, og den ene hund
kommer så med at par gjæf mens
Frede gør kaffen klar. Hunden har
(via det receptive sprog) luret at
Frede og kaffebønner er lig med
snask til hundemaverne og ved at
gjæffe lidt fortæller hunden Frede, at
den nu skal have sin snack (produktive
sprog).
En del af hundens hilseritual er at
snuse den anden hund i ansigtet
samt i den anden ende. Hvis den ene
hund drejer hovedet til siden er det
signal til den anden hund om, at jeg
gør dig ikke noget, jeg er ingen trussel.
Frede havde medbragt overheads
som viste hunde i forskellige sindstilstande
og det gav anledning til diskussion
omkring hundens signaler.
Det er vigtigt at vi hundeejere kan
læse vores hunde og ikke er i tvivl
om hvornår vores hund er bange,
utryg, glad etc. På Fredes overheads
var det meget tydeligt, at i hundeverdenen
er der stor forskel på, om
ørerne er fremme, langt tilbage eller
midt imellem. Det samme gælder
14
halen, og en logrende hale betyder
ikke nødvendigvis at hunden er glad.
Det var en meget hyggeligt, humoristisk
og underholdende foredrag med
ny viden:
Vidste du feks at din hund kan
se 60 grader bagud?
At din løbske tæve kan lugtes
af andre hunde op til 7 km
væk?
At hanhunde både kan
kastreres og steriliseres?
At tæver både kan kastreres
og steriliseres?
At nogle hunde skal lære at
belønnes med mad/godbidder?
At en terrier kan misfortolkes
af andre hunde pga. deres små
stive ben?
At en hund ruller sig i
ildelugtende ting fordi det
tjener et formål?
Tak til Frede for en dejlig aften, vi
håber at du har lyst til at komme
igen og fortælle mere...
Christina :)

EFTERLYSNING
Vi mangler genstande i klubben.
Så ligger du inde med mindre tøjdyr,
hansker, briller, etuier, små sko, læderlapper,
punge eller lignende, så
tag det gerne med i klubben.
ALT kan bruges! Bare det ikke er noget,
der kan splintre!
Afleveres i køkkenet.
Betina og Marianna
15

Boganmeldelse:
Denne gang har jeg fundet en bog til
vores yngre læsere.
Leg din hund lydig af Pernille
Westh
Bogen er henvendt til familier med
børn og hund. Den kan læses af børn
i 11-12 års alderen, men jeg vil anbefale,
at den voksne der træner
mest med hunden og barnet læser
den sammen. Vi skal jo huske, at det
er den voksne, der er hovedansvarlig
for samværet mellem hund og børn
og børnenes leg og træning med
hunden.
Bogen indledes med nogle gode råd
til barnet, der vil træne med sin
hund. Derefter er der anvisninger på
øvelser der kan trænes. Øvelserne er
delt op i tre sværhedsgrader der er
angivet med et tilsvarende antal
hundepoter.
De enkelte øvelser er som sagt
mærket med sværhedsgraden og en
billedserie med letforståelig tekst til.
På billederne ser man forskellige
børn i forskellige aldre sammen med
deres forskellige hunde. For mig at
se virker det meget inspirerende og
giver lyst til selv at prøve.
Øvelserne består af almindelig lydighedsøvelser
og forslag til tricks børnene
kan lave sammen med deres
16
hund og lægger op til positiv kontakt
og samvær.
Bogen indeholder inspiration til mange
timers sjov aktivitet mellem barn
og hund.
Anne-Dore

QUIZ
Læs bladet igennem og besvar nedenstående
spørgsmål (du kan jo se,
om du kan huske det UDEN at kigge
tilbage i bladet)
Indsend dine svar til mig inden den
1. april (Marianna – mi@privat.dk)
og se, om du er den heldige vinder
af denne taske med godbidder
1. Hvor gamle skal børn helst være
før de må være alene med en
hund?
2. Hvor mange annoncører har
VoV-Tidende?
3. Hvad hedder forsidehunden?
4. Hvornår mener Sorta det er badevejr?
5. Hvor mange hunde er der ca.
registreret i Danmark?
6. Hvad hedder de to zoner omkring
hunde, som er usynlige for
os mennesker?
7. Hvor mange sværhedsgrader er
bogen ”Leg din hund lydig” delt
op i?
8. Med hvilke signaler kommunikerer
hunde med hinanden?
9. Hvad gør vi mennesker, når vi
ikke bliver forstået?
10. På hvor lang afstand kan en
løbsk tæve lugtes af andre hunde?
17

Trænere – hold
Navn Kontakt
B Ellen Nørsøller 7539 3529
C Betina Borg 2890 9966
O’te C Anne Lilholt 5188 0071
D Christina Holm 2259 2751
Alternativ Inger Clausen 7539 3169
Indslusning Camilla T. Nissen 2160 0393
Hvalpe Annette Höft 3150 0775
Rally Anne-Dore Pedersen 7484 2126
D Katrine Kløverpris 6146 5772
C Kjeld Anholm 2032 3563
C Marianna O. Johansen 2370 4050
Hvalpe Vivi Vestergaard 2096 0977
Agility Kaj Lauritzen 2940 5923
B Helle Stagaard 2294 9477
Bestyrelsen
Navn Kontakt
Formand Annette Höft 3150 0775
Næstformand Camilla T. Nissen 2160 0393
Kasserer Ruth Hald 2325 4794
Sekretær Peter Neidhardt 7544 5392
Suppleant Jette Olesen 5124 2384
Suppleant Kjeld Anholm 2032 3563
Revisor Ejnar Vigsø 2145 7871
Revisor Kjeld Rasmussen 7542 1344
Revisorsuppleant Hanne Rasmussen 7544 1282
19

Udvalgsformænd
Navn Kontakt
Trænerudvalg Anne Lilholt 5188 0071
VOV-Tidende Marianna O. Johansen 2370 4050
Køkkenudvalg Bjarne Saaterup 2479 6055
Aktivitetsudvalg Peter Neidhardt 7544 5392
Agilityudvalg Kaj Lauritzen 2940 5923
Konkurrenceudvalg Annette Höft 7484 5520
Rallyudvalg Anne-Dore Pedersen 7484 2126
Eftersøgningstjenesten
Hundekonsulent
Dommer
20
Navn Kontakt
Betina Borg 2890 9966
Kjeld Anholm 2032 3563
Anni-Jette Holt 2855 1766
Navn Kontakt
Jette Olesen 5124 2384
Navn Kontakt
Inger Clausen 7539 3169