Specifikke hovedopgaveregler - fotojournalist - Danmarks Medie- og ...

Danmarks Journalisthøjskole Revideret juni 2008
SPECIFIKKE HOVEDOPGAVEREGLER - FOTOJOURNALIST
Omfang
Minumum 12 billeder.
10.000 – 25.000 anslag.
Form
Opgaven skal lay-outes i færdig montage med billeder og evt. andre illustrationer.
Til opgaven skal bilægges et manuskript. (I tilfælde af uoverensstemmelse er det
manuskriptet, der tæller.)
Andre muligheder
En opgave kan også bestå i en bog med fotojournalistisk relevant indhold. Omfangskravet er
stadig det samme, men den studerende skal så skitsere indholdet og strukturen i resten af
bogen som en del af opgaven.
Andre typer hovedopgaver skal forhåndsgodkendes af den hovedopgaveansvarlige, som er
lederen af Fotojournalistuddannelsen.
Arbejdsrapport
Arbejdsrapporten skal vise, hvilke overvejelser og valg, der ligger bag det journalistiske
produkt.
Den skal indeholde:
1. Argumenteret begrundelse for
a. den journalistiske og samfundsmæssige relevans af det emne / den problemstilling, du har
valgt. Eventuelle videre perspektiver, som ikke fremgår af produktet
b. valg af vinkel / vinkler, herunder overvejelser om andre / skarpere / blødere vinkler og
opfølgningsmuligheder
c. form (billedsprog, sprogbrug, disponering af stof, opbygning, layout mm)
2. Angivelse af målgruppe og medie. Overvejelser om , hvad disse valg har betydet for
produktet.
3. En kort, gerne punktopstillet, argumentanalyse, der angiver de vigtigste konklusioner og
deres præmisser – herunder hvor stærkt belægget er for de vigtigste præmisser
(selvstændig dokumentation / baseret på autoriteters udtalelser / autoriteters begrundede
udtalelser osv)
4. Juridiske / etiske overvejelser – hvis opgaven lægger op til det.
5. Redegørelse for tekniske produktionsforhold.
6. Udførlig kildeliste – dvs. en komplet liste over skriftlige og mundtlige kilder. Også dem, der
ikke optræder i den færdige artikel.
De mundtlige kilder angives ved navn, titel, adresse og telefonnumre / mail. Ved de
væsentligste kilder tilføjes et kort resumé af deres udtalelser (3-5 linier) samt en kort
karakteristik af deres rolle i historien (ekspert,part, erfaring) og deres kompetence. Der,
hvor det er relevant, kan den studerende tilføje sine overvejelser over, hvornår i forløbet
kilden blev kontaktet (researchstrategi) og hvordan det blev grebet an
(interviewstrategi).
De skriftlige skal minimum angives med titel, forfatter/udgiver, årstal. De digitale
endvidere med URL-adresse (dybt link).

Evt. fravalg af kilder kan også omtales / begrundes.
Produktet må ikke bygge på kilder, som kun har villet medvirke, fordi der er tale om en
eksamensopgave og ikke nødvendigvis et produkt til offentliggørelse.
Anonyme kilder skal også kunne identificeres og kontaktes, men ingen kilder, der optræder
anonymt i det journalistiske produkt, må stå anført på kildelisten i arbejdsrapporten. Deres
navn og øvrige data skal afleveres i to lukkede kuverter (en til vejleder og en til censor)
sammen med opgaven, og i kildelisten skal der bare henvises til kuverterne. Anonyme
kilder skal være indforstået med, at de kan blive kontaktet af vejleder eller censor.
7. En kort og konkret redegørelse for arbejdsforløbet.
8. Hvis to studerende er gået sammen om en opgave, skal det tydeligt fremgå af
arbejdsrapporten, hvem der har lavet hvad. Og på de områder, hvor en sådan sondring
ikke giver mening, skal det angives, hvem der tager hovedansvaret for hvad.
I øvrigt er formen på arbejdsrapporten valgfri. Ovennævnte punkter skal dækkes, men den
studerende må gerne gøre rede for andre typer overvejelser.
Omfang: Max. 40.000 anslag plus kildeliste.
To fotojournaliststuderende sammen: Max. 40.000 anslag plus kildeliste.
En fotojournaliststuderende og en journaliststuderende sammen: Max. 60.000 anslag plus
kildeliste.