Dom afsagt den 8 juli 2004 i sag nr. BS 2-2229/2002 - Global Sales ...

Dom afsagt den 8 juli 2004 i sag nr. BS 2-2229/2002
S
Danmark
Mod
T
Tyskland
Indledning
Denne sag drejer sig om, hvorvidt der var sket levering af et korntørringsanlæg, da dette blev
beskadiget og dermed om, hvorvidt det var sælger eller køber, der havde risikoen på dette
tidspunkt, subsidiært om, hvem der var ansvarlig for beskadigelsen af anlægget.
Sælgeren er sagsøgeren, S v/ AA (Danmark) og køberen er sagsøgte, T GmbH (Tyskland).
Sagen er anlagt den 6. november 2002.
Parternes påstande:
Sagsøgeren har påstået sagsøgte tilpligtet at betale 49.0078 euro med tillæg af den til enhver
tid værende procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagsfremstilling:

Det fremgår af ordrebekræftelse af 2. maj 2002, at sagsøgeren solgte et stationært og mobilt
korntørringsanlæg til sagsøgte for en samlet pris af 210.000 euro. Vedrørende leveringen
fremgår følgende af kontrakten:
”……….
”Liefertermin: Fördertechnik/beluftnung primo Juni
Trockner/Reiniger ultimo Juni
Einschl. lieferung um imbetriebsnahme (ausschl. brenner einlauf)
Einschl. 1 Leitmontör für 2 Wochen
Ausschl. Montage, Montagetielen, Elektrische anlage, Annahmeabdechung, Hauptluftkanal,
Elevatorabsützung, Bandspeissung, bauarbeit, Serviceleiter/bühne & Fall-Verbindungsrohre.
Zahlung: 1/3 nach lieferung von fördertechnik (primo Juni), sofort ohne abzüge
1/3 nach lieferung von Trockner/Reiniger (ultimo Juni), sofort ohne abzüge
1/3 nach imbetribesnahme, sofort ohne abzüge”
Det fremgår af sagens oplysninger, at de første 2 leverancer, som omfattede det stationære
tørringsanlæg, fandt sted I juni 2002 som aftalt. Disse elementer var pakket på paller. Det
mobile korntørringsanlæg blev sendt til køberen i begyndelsen af juli 2002. Efter at anlægget
var læsset af blokvognen, ved hjælp af en traktor betjent af køberens folk, og var transporteret
et stykke væk væltede anlægget og blev beskadiget. Der opstod herefter diskussion mellem
parterne om, hvorvidt der var sket levering af anlægget, da skaden skete, herunder hvem der
bar ansvaret for skaden.
Der er mellem parterne indgået aftale om, at sælgeren skulle levere reservedele til
reparationen, mens køberen skulle stille mandskab til rådighed herfor. Idriftsætning af
anlægget skete herefter ifølge det oplyste uden problemer i første omgang. Kort efter, da man
var ved at tørre raps, kom noget af dette ind i ovnen, og der blev i den anledning atter
foretaget en reparation af sælgeren med bistand af køberens folk. Kort efter væltede det
øverste af anlægget, og sælgeren besigtigede i den anledning anlægget.

Køberen har fået foretaget en gennemgang af anlægget, TÜV har udarbejdet en rapport.
Sælgerens krav fremgår af 3 fakturaer, bilag 2, 3 og 4. Køberen anerkender størrelsen af
fakturaerne, bilag 2 og 3, men bestrider fakturaen, bilag 4, som vedrører reparationen af de
skete skader.
Der er enighed om, at sælgerens restkrav i henhold til de 3 fakturaer udgør det påstævnte
beløb.
Bevisførelse
Sagsøgeren har forklaret, at hans firma i ca 10 år har fremstillet stationære og mobile
korntørrerier. Anlæggene sælges især i udlandet herunder i Tyskland. Han har leveret et
stationært og et mobilt korntørreri til sagsøgte. Han har ikke leveret kornindtaget.
Kontraktforhandlingerne startede i foråret 2002, efter at han havde fremsendt tilbud.
Ordrebekræftelsen fremgår af bilag A og er udtryk for det, parterne blev enige om.
Leveringen skete ved 3 lastvognstog. Først blev transportanlægget og beluftningsanlægget
leveret, derefter rensemaskinen med tilbehør. Disse leverancer, som var pakket på paller, er en
del af det fastmonterede anlæg og fandt sted i juni. Det mobile tørreri blev leveret i
begyndelsen af juli på blokvogn.
Når der i kontrakten står inklusive levering, betyder dette, at sagsøgeren skulle sørge for
transporten. Tilbuddet omfattede maskindele og transport, og man forhandlede om en samlet
sum, Sagsøgeren skulle ikke foretage monteringen, og derfor er det eksklusive alle
monteringsudgifter. Sagsøgeren skulle levere maskinerne, og sagsøgte skulle selv montere
dem, men sagsøgeren skulle sende en vejleder i 2 uger, hvilket kun er en del af hele
monteringsperioden på ca. 8 uger. I begyndelsen af juni startede montagen, men sagsøgte var
ikke gået i gang med alle forberedelserne, idet der bl.a. ikke var støbt platform m.v. Montøren
var der fra ca. 10. juni til 20. juni, men kunne ikke komme særligt langt, fordi byggearbejdet
ikke var færdigt. Montøren var der ikke, da den mobile del ankom. Sagsøgte ønskede, at
montøren kom i forbindelse med at den stationære del blev leveret. Sagsøgte var klar over, at
montagen ville tage længere end 2 uger. Montøren skulle kun foretage tilsyn, men har hjulpet
med monteringsarbejdet. Det er kompliceret at opbygge et anlæg, og man skal have
vejledning hertil. Montøren skulle vejlede om sammenskruning af det stationære anlæg.
Montøren har ifølge det oplyste udført mere arbejde end der var aftalt. Han kan ikke udtale sig
om, hvorvidt montøren har udført det komplicerede arbejde.

Ordet ”im betriebsnahme” betyder, at sagsøgeren skal vejlede om betjening af anlægget,
vedligeholdelse m.v., og hvis der er noget, der skal rettes, når man starter maskineriet, skal
man foretage dette. Normal varighed af dette er ca. 1 dag.
Han havde sagt til (BB hos køber), at de første dele skulle læsses af med en gaffeltruck, og de
mobile dele trækkes af med en traktor. (BB) havde svaret: ”Keine probleme”. De 2 første
aflæsninger blev foretaget af sagsøgte uden problemer.
Normalt trækkes det mobile tørreri af maskinen med en hydraulisk trækstang fra traktoren.
Inden leveringen af korntørreriet blev der talt om, hvordan man skulle læsse af. Normalt
sættes tørreriet på liften, og den trækkes af med en hydraulisk trækstang. Han havde fortalt
(BB), at det mobile tørreri skulle trækkes af med en traktor. Der kræves ikke nødvendigvis en
montør til opstillingen af det mobile tørreri. Det var én levering, der er delt op i tre, og det
foregik over en måned, hvilket var nødvendigt af produktionsmæssige grunde.
Leveringsadressen er som angivet i ordrebekræftelsen, men anlægget skulle opstiles ca. 10
km. Væk i en lille landsby, hvilket han var klar over. Den dag, skaden skete, blev han ringet
op af chaufføren, (CC), der sagde, at ”de havde tabt tørreriet”. (CC) fortalte, at efter, at
anlægget var kommet ned fra bilen, bugserede sagsøgtes folk det væk med en traktor, og da
man ville dreje, tabte man anlægget. Der var ikke nogen, der sagde, at det var sagsøgerens
skyld. (BB) ringede senere samme dag fra hovedkontoret i Hannover og sagde, at det var
transportfirmaets skyld. Hans svar var, at det vidste han ikke, men hvis det var
transportfirmaets skyld, var der en forsikring. Der blev ikke sagt noget om, at det var
sagsøgerens ansvar. Det er ganske normalt, at det er køberen, der læsser anlægget af. På et
senere møde bad (BB) ham sørge for, at det blev dækket ind over forsikringen, og han lovede
at forsøge dette. Ca. 5 dage efter uheldet besigtigede han anlægget og konstaterede synlige
skader, som han noterede op. Han mener også, at (BB) var til stede. De aftalte, at sagsøgeren
skulle levere delene og sagsøgte mandskab og montage. De var enige om, at hver især indsats
svarede til ca. 2.00 euro. De diskuterede ikke ansvar eller skyld. De kiggede hele anlægget
igennem og noterede de synlige fejl op. Det var i fælles interesse, at de indgik denne aftale, og
de indgik den for at komme videre.
Aftalen vedrørende levering af reservedele blev indgået, fordi han herefter forventede, at
sagsøgte betalte, så dagen kunne sluttes.
Da anlægget blev taget i brug, og der kom korn i det, blev der foretaget vejledning
(imbetribesnahme). Der var ingen problemer med kornet, men da der senere kom raps i, blev
dette trukket ind i ovnen. Han besigtigede herefter atter anlægget og konstaterede, at denne
skade skyldtes nogle små deformationer mellem tørrekanalen og en rørplade. Sagsøgte tømte
ovnen og tætnede de små deformationer, formentlig med silikone. Det har ikke været muligt

at se disse deformationer på et tidligere tidspunkt. Deformationen er formentlig sket på grund
af uheldet.
Ca. 3 uger senere blev han ringet op om, at toppen af tørreriet var skredet ud til siden.
Personen var vred og sagde, at det var sagsøgerens skyld, og at det skulle laves straks. Hans
svar var, at hvis det var hans skyld, ville han bære omkostningerne. De aftalte, at han skulle
komme dagen efter, og det blev aftalt, at han skulle betale de to mænd 9,5 euro pr. time.
Arbejdet foregik om søndagen, og han betalte de to mænd. Grunden til udskridningen er, at
der er sket en forkert montering. Sagsøgeren havde tidligere vejledt en ansat om hvordan
monteringen skulle foretages, men monteringen er sket forkert. Skaden skyldes, at sagsøgtes
folk havde bøjet en plade forkert.
Da han var i Wiesenburg tre gange efter leveringen: første gang efter skaden, anden gang da
rapsen var kommet ind i ovnen, og tredje gang da toppen faldt af.
(…)
På et tidspunkt sagde her (BB), at han ville have lavet en TÜV rapport. Hans svar var, at det
måtte de gerne. Det er muligt, at udbedring vil koste 50.000-100.000 dkr. Som anført i
rapporten.
L
Lastbilchauffør (CC) har forklaret, at han fragtede det mobile tørreri til sagsøgte.
Vedrørende aflæsning har han forklaret, at blokvognen er ca. 40 cm over jorden, og han kører
anlægget helt ude til kanten af blokvognen, hvorefter traktoren trækker det ned fra
blokvognen og hen til det sted, hvor det skal opstilles. Anlægget har kun hjul bagtil og skal
derfor være løftet op med forenden. Traktorens lift passede ikke, idet bommen på liftarmen
ikke passede til øjet, og de kunne derfor ikke bruge trækstangen på traktoren. Han satte en
kæde gennem øjet og om bommen, hvorefter traktoren uden problemer trak tørreriet nede på
jorden.
Det er normal traktorudstyr at have en trækstang med, der passer med øjet, og han havde ikke
tidligere haft problemer. Denne traktor havde en usædvanlig liftbom og kunne ikke passe
sammen med øjet på anlægget. Normalt er traktorernes litbom anderledes. Nogle traktorer
anvender ikke en anordning, der passer, men den liftbom, der skal anvendes er en universal
liftbom, som kan tages fra en anden traktor. Man kan også bruge en sjekel, men den passede
ikke til øjet, og derfor anvendte de kæden.

Efter at tørreriet var læsset af blokvognen hang den stadig med forenden i bommen, og
baghjulene stod på jorden. Traktoren trak herefter tørreriet hen, hvor det skulle opstilles. Dette
havde han ikke noget med at gøre. Da traktoren var kommet 30-40 væk, drejede man på grund
af nogle træer ind til venstre. Han hørte et smæld, og da han vendte sig om, så han, at tørreriet
var faldet ned på jorden. Kæden sprang, fordi den var blevet vredet for kraftigt. Han stod
henne ved blokvognen med ryggen til, da kæden sprang, og tørreriet væltede. Han kunne
høre, at traktoren kørte, da kæden sprang. Han konstaterede, at tørreriet, dvs. forenden, var
faldet ned på jorden, fordi kæden var sprunget ved det skarpe sving. Han ved ikke, hvorfor
sagsøgtes folk drejede ved træerne. Han mener dog, at de kørte ret hurtigt, idet han kunne
høre, at der blev givet kraftigt gas.
Han ledte efter kæden i mange timer og fandt til sidst delene. Grunden til, at han ledte efter
delene, var, at han ville bevise, at det ikke var en dårlig kæde, men at den blot var blevet
vredet. Sagsøgtes folk sagde, at kæden var for dårlig. Det var transportørens kæde.
Problemet ved aflæsningen var at få tørreriet ned på jorden, uden at forenden rørte ved jorden.
På dette tidspunkt er belastningen større, men der skete intet. Der er ikke nogen over for ham,
der har givet udtryk for, at de ikke ville have noget at gøre med aflæsningen. Han tegnede et
kort efter det fremlagte bilag.
Inden aflæsningen startede, forklarede han, hvordan aflæsningen kunne foretages, og det
virkede som om, folkene vidste hvad de skulle gøre. Det er almindeligt, at han får hjælp af
køberen ved aflæsningen.
(BB) har forklaret, at han er ansat ved (YY) Holding og har haft med sagen at gøre. (YY)
Holding har flertallet af andelene i anpartsselskabet. Man har flere landbrugsbedrifter. Han er
ansvarlig for de centrale indkøb og førte forhandlingerne med sagsøgeren. Man fik flere tilbud
i efteråret 2001, herunder fra sagsøgeren. Han talte med (AA), der foretog en besigtigelse, og
så på tegningerne. Sagsøgeren afgav et totaltilbud, som de diskuterede i selskabet, hvorefter
der blev indgået en aftale om en ordre på 210.000 Euro omfattende korntransportanlæg,
renseanlæg og transportanlæg inde i hallen. Det var et komplet tilbud uden montage med
vejledning af montør. Sagsøgeren rådede ikke over tilstrækkelige medarbejdere. Nogle af de
sagsøgtes folk hjalp til med sammenskruningsarbejdet og med at bringe tingene frem, men det
mest komplicerede arbejde med monteringen blev udført af den vejledende montør for at
sikre, at anlægget fungerede som det skulle. Sagsøgtes medarbejdere foretog de mere simple
arbejder.
Efter afslutningen af montagen skulle der efter hans opfattelse være en endelig
overtagelsesforretning/afleveringsforretning. På dette tidspunkt skulle hele funktionen og

kapaciteten bedømmes. Det har hele tiden været et totalt anlæg, og der var først leveret, når de
sidste dele var leveret, og anlægget var i orden.
Vedrørende selve afleveringen har de kun talt om, at der på gården skulle være udstyr til
aflæsning af paller. De har ikke talt om en traktor til aflæsning af det mobile tørreri. Han var
ikke til stede, da skaden skete. Han talte senere i telefon med (AA), der da uopfordret havde
sendt de dele, der var gået i stykker. Derefter blev anlægget taget i brug, og da idriftsætningen
skete, var (AA) og den vejledende montør til stede.
Den anden skade vedrørte nogle lameller, hvor noget var faldet sammen, så kornet var sunket
ind i ovnen, hvor der var gået ild i det. Dette skete lige før en weekend. Han talte i telefon
med (AA), der var parat til at komme og udbedre skaden i weekenden. Skadesspørgsmålet var
helt klar, idet det var sagsøgeren, der var ansvarlig. Der blev ikke talt om, at sagsøgte skulle
være ansvarlig. (AA) kom med delene, og sagsøgte skulle stille medhjælp til disposition, men
sagsøgeren skulle betale disse. Der var ingen strid på dette tidspunkt, idet sagsøgeren var
ansvarlig, og han kom blot og lavede det. Efter den tredje skade var der også forskydninger i
materialet i tørreanlægget, og han bad TÜV lave en rapport for at sikre, at anlægget var
funktionsdygtigt. Man har ikke diskuteret, om det tredje uheld havde noget at gøre med
transportskaden.
Løfteudstyrets udformning afhænger af udstyret på tørreanlægget. Han ved ikke, om
tørreanlægget kan sættes på enhver traktor. Der er almindelige gængse traktorer på gården.
Han har aldrig givet udtryk for, at det var sagsøgte, der havde ansvaret for aflæsningen. Han
har foretaget en besigtigelse af skaderne, men kunne ikke konstatere så meget, som TÜV
senere har gjort, og derfor blev der lavet en rapport. Han overværede ikke, at sagsøgeren
foretog reparation.
(DD), der har været ansat hos sagsøgte siden 1980 som traktorfører, har forklaret om
afleveringen af anlægget i Wiesenburg. En lastbilchauffør kom en dag og bad dem hjælpe
med at læsse anlægget af. De var ikke orienteret forud for chaufførens ankomst. De hentede
en traktor, og chaufføren løsnede fastspændingerne af anlægget. Da udstyret skulle spændes
sammen med traktoren, konstaterede de, at de ikke passede sammen. Ringen på anlægget var
for stor, og derfor passede den ikke med traktoren.
Han talte med chaufføren, der sagde, at man kunne gøre det med en kæde. Chaufføren sagde,
at dette havde man gjort mange gange. Der var ikke problemer med at få anlægget fra
blokvognen og ned på jorden. Da han var kommet hen til det sted, hvor anlægget skulle være,
standsede han, og i det samme faldt anlægget ned med forenden. Han har ikke sagt til
chaufføren, at de ikke ville arbejde med kæden, idet han stolede på chaufføren.

Han har ofte haft med kæder at gøre, og han er klar over, at man aldrig skal anvende kæde,
hvis der skal drejes i en spids vinkel. Han har derfor ikke kørt i nogen spids vinkel. Han
mener, at årsagen til, at kæden sprang, var, at ledet havde haft en tidligere skade. Han talte
med chaufføren, der sagde, at det var i orden, idet man havde en transportskadeforsikring. Det
blev repareret ved, at (AA) sendte delene, og en fra værkstedet udskiftede dem.
Da tørreanlægget faldt sammen indeni – raps trængte ind i ovnen – ca. 1 ½ uge efter, blev
arbejdet udført i en weekend. (AA) kom med delene, og de hjalp til. Der blev ikke sagt noget
om, at det ikke havde noget at gøre med transportskaden.
Tørreriet blev senere flyttet fra det sted, hvor uheldet skete, til bygningen ved hjælp af en
større traktor. Den store ringøsken blev monteret på traktoren ved hjælp af en forsnoet sjekel.
Man havde ikke en sådan, da tørreriet ankom.
Parternes procedure.
Sagsøgeren (sælgeren) har til støtte for sin påstand gjort gældende, at køberen skylder det
påstævnte beløb i henhold til de fremsendte fakturaer, der stemmer med parternes aftale.
Sælgeren har gjort gældende, at reglerne i CISG skal anvendes. Ifølge artikel 67 går risikoen
over på køberen ved overgivelse til transportøren, og ifølge artikel 69 går risikoen over på
køberen senest, når denne har modtaget varen, det vil sige, når denne er kommet i køberens
fysiske besiddelse. Det fremgår af parternes aftale, at hovedydelsen er levering af et
korntørringsanlæg, men tillægsydelsen er, at sælgeren skal skulle stille en vejledende montør
til rådighed i 14 dage, samt medvirke ved idriftsætningen/indkøringen. Sælgeren skulle betale
for transporten, men levering er efter kontrakten sket enten ved overgivelse til transportøren
eller senest da anlægget blev overgivet i køberens besiddelse. Det må efter
vidneforklaringerne fra chaufføren og fra (BB) antages, at skaden skete efter, at anlægget var
læsset af blokvognen, og køberen er derfor selv ansvarlig for skaden, der skyldes en fejl eller
fejlmanøvre begået af køberes folk. Uanset om der på dette tidspunkt er sket levering eller ej,
er sælgeren ikke ansvarlig for denne skade, men den skyldtes en fejl fra køberens folks side.
Da anlægget var i køberens besiddelse, skal køberen bevise, at skaden ikke skyldes hans
forhold, hvilket ikke er sket. Levering er ikke først sket ved idriftsætningen, men senest ved
den sidste leverance, det vil sige leverancen af det mobile anlæg.
Sælgeren er ikke bundet af aftalen om, at han leverede dele til reparation mod, at køberen
stillede arbejdskraft til rådighed, idet denne aftale var betinget af , at køberen betalte
restkøbesummen. Der er ikke indgået nogen aftale om, at sælgeren for egen regning skulle
foretage en reparation, da der kom raps ind i ovnen. Den 3. skade skyldes fejlmontering fra
køberens folks side. Det er ikke dokumenteret, at der er mangler og fejl, der skyldes sælgerens
forhold. Størrelsen af køberens eventuelle modkrav er i øvrigt fuldstændigt udokumenterede.

Sagsøgte (køberen) har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sælgeren ikke har opfyldt
kontrakten. Der er indgået en kontrakt om levering af et komplet korntørringsanlæg, der blev
leveret ved 3 leverancer. Levering er først sket, når der kunne ske idriftsætning uden
væsentlige skader. Efter kontrakten er der ikke tale om tre leveringer, men om én levering
fordelt på tre gange. Levering er først sket, når anlægget er kommet i køberens besiddelse, og
det fungerede normalt. Først fra dette tidspunkt har køberen risikoen for anlægget. Der er ikke
sket levering ved, at det mobile anlæg blev læsset af lastvognen, men først når det var anbragt
på det sted, hvor det skulle fungere. Man havde aftalt, hvordan de to første del-leverancer
skulle afleveres, nemlig på paller, mens der ikke var indgået nogen aftale om, hvordan den
tredje del-leverance skulle modtages. Det er sælgerens ansvar, at han ikke har sørget for, at
tørreriet blev modtaget på ordentlig vis. Anlægget er først kommet i køberens besiddelse, når
det befandt sig på det sted, hvor det skulle anvendes. Det forhold, at køberens folk har hjulpet
med aflæsningen medfører ikke, at der er sket levering. På det tidspunkt, hvor skaden skete,
var såvel risikoen som ansvaret for anlægget stadig sælgerens. Dette bestyrkes af, at sælgeren
straks sendte materiale til reparationen, uden at der var aftalt noget. Sælgeren har anerkendt at
være ansvarlig ikke alene for den første skade, men også for den sidste, og er derfor forpligtet
til at betale for reparationen af disse skader. TÜV-rapporten viser, at der stadig er betydelige
mangler og skader, som skyldes aflæsningsskaden, som er sælgerens ansvar. Under alle
omstændigheder har sælgeren ikke krav på beløbet ifølge bilag 4, idet dette krav alene
skyldes, at køberen har rejst berettiget modkrav. Det må antages, at reparation af skaderne vil
koste 50.-100.000 danske kroner, og køberen har tilbageholdsret, indtil sælgeren har opfyldt
sin forpligtelse til at reparere disse skader.
Rettens afgørelse og begrundelse herfor.
Det må efter den indgåede kontrakt lægges til grund, at sælgeren har forpligtet sig til at levere
et komplet korntørringsanlæg til køberen i juni/juli måned 2002 for en samlet pris af 210.000
euro. Køberen skulle selv sørge for montering af anlægget, dog at sælgeren skulle stille en
vejledende montør til rådighed i 2 uger, selv om monteringsperioden var længere end de 2
uger. Ifølge kontrakten var prisen endvidere inklusive idrifttagning (im betribesnahme).
Retten finder ikke, at kontrakten må forstås således, at levering først er sket ved idrifttagning
af anlægget. Retten finder, at kontrakten naturligt må forstås således, at levering senest er sket
på det tidspunkt, hvor køberen kom i besiddelse af anlægget, dvs. på det tidspunkt, hvor
anlægget blev læsset af lastbilen af køberens folk. Fra dette tidspunkt har køberen derfor haft
risikoen for hændelige skader, jf. CISG artikel 69. Retten bemærker i den forbindelse, at det
efter bevisførelsen ikke findes sandsynliggjort, at årsagen til, at anlægget blev beskadiget,
skyldes sælgerens eller dennes folks fejl. Det forhold, at chaufføren spændte traktoren og
anlægget sammen med en kæde, kan ikke føre til, at sælgeren er ansvarlig for skaderne.
Efter forklaringerne lægges det til grund, at sagens bilag 4 – faktura af 4. november 2002 –
ikke vedrører leveringen af anlægget, men reparationsudgifterne for de tre gange sælgeren har
repareret eller besigtiget anlægget. I overensstemmelse med forklaringerne må det lægges til
grund, at beløbene i linie 6-10 og linie 16 vedrører de dele, som man på et møde aftalte, at

sælgeren skulle levere mod, at køberen stillede mandskab til rådighed. Beløbene i de nævnte
linier udgør 4.089 Euro. Retten finder, at sælgeren er bundet af den indgåede aftale og finder
ikke, at sælgerens forpligtelse er bortfaldet på grund af bristede forudsætninger. De øvrige
punkter i denne faktura vedrører efter de foreliggende oplysninger sælgerens reparation mv.
efter de to øvrige skader på anlægget, og det er ikke bevist, at der er indgået nogen aftale om,
at sælgeren ikke kunne kræve betaling for dette.
Retten tager herefter sagsøgerens påstand til følge med 44.989 euro.
Thi kendes for ret:
Inden 14 dage betaler sagsøgte, T Gmbh, Wiesenburg, 44.989 euro til sagsøgeren, S v/ A med
den til enhver tid værende procesrente fra 6. november 2002 til betaling sker, samt sagens
omkostninger med 35.000 kr.
ZZ
Dommer