Masterplan for Frederiks Brygge

frederiksbrygge.dk

Masterplan for Frederiks Brygge

Masterplan for Frederiks Brygge

Februar 2007


Frederiks Brygge

Kig langs den vestvendte side af havnen

Indledning

Nordea Liv & Pension ønsker at udvikle en moderne bydel i Sydhavnen.

Arealet er et industriareal på ca. 80.000 m 2 som tidligere blev anvendt

af stålgrossisten Lemvigh Müller & Munck. På stedet skabes nu en tæt,

lys og luftig bydel, der vokser op omkring en havn og et centrum.

Efter afholdt arkitektkonkurrence blev DesignGroup Architects

sammen med arkitektfirmaet GMW og landskabsarkitekterne Martha

Schwartz fra London samt ingeniørfirmaet Buro Happold fra Glasgow,

valgt til at gå videre med en detaljering af projektet. Fra oktober 2006

til januar 2007 blev konkurrenceforslaget bearbejdet til en masterplan.

Bebyggelsen skal ikke kun være interessant for bydelens 2-3.000

beboere, men også for et større opland, i kraft af den sydvendte

havn, en attraktiv plads og promenade med spændende aktiviteter.

Masterplanen arbejder med en nytolkning af den Københavnske

karrébebyggelse og sætter den ind i en sammenhæng, hvor krav til det

moderne byliv og havebyens kvaliteter, er indarbejdet.

Planen har været bearbejdet i en løbende dialog med Nordea,

dommerkomitéens rådgivere Jan Gehl og Tom Nielsen, samt Plan og

Arkitektur fra Københavns Kommune. Der har været en god synergi,

og dialogen har bidraget væsentligt til at fastholde og udvikle de

ønskede bykvaliteter.

Masterplanen foreligger her som oplæg til den forestående lokalplan,

der også vil omfatte arealet syd og vest for den tidligere industrigrund.

Der er også blevet udarbejdet en teknisk del omkring akustik,

vind, energi, præfabrikerede byggesystemer og bevarede bygninger.

Desuden vil der blive udarbejdet en opfølgende design guide, som giver

overordnede retningslinjer for bydelens udformning.

Nordea Liv & Pension DesignGroup Architects Martha Schwartz Partners Buro Happold GMW Architects

2


Frederiks Brygge

‘Valsen’, lege- og opholdsgade

Pladehallen

Ankomst til pladsen

Indholdsfortegnelse

Indledning 2

Indholdsfortegnelse 3

Beskrivelse 4

Områdeplan 5

Situationsplan 6

Byrum 7

Kanter 8

Trafik 9

Parkeringskapacitet 10

Funktioner 11

Bevarede bygninger 12

Semioffentlige og private zoner 13

Beplantning 14

Bygningshøjder 15

Snit i bydelen 16

Arealopgørelse 17

Sammenligning af størrelser og tætheder 18

Sammenligning af plads og havnerum 19

Vestre Teglgade 20

Stålgade 21

Soldiagrammer, sommersolhverv 22

Soldiagrammer, jævndøgn 23

Vindforhold 24

Akustik 25

Pladehallen 26

Specialstålhallen 27

Pladsen 28

Kvarterhuset 29


Frederiks Brygge

Området er

organiseret

omkring pladsen,

der er hjertet i

bydelen

Bydelen vokser

op omkring

byens hjerte

Bydelen er opbygget om et centrum og struktureret af karréer som åbner

sig mod syd.

Boliger

Boliger

Daginstitution

Marina

Boliger

Markedshal

Boliger

Dagligvarer

Boliger

Beskrivelse

Masterplan hovedidé

Sydhavnens lange kajstrækninger rummer enestående muligheder for opførelse af bebyggelse med kontakt til vandet.

Frederiks Brygge er vandet derfor i centrum. Bydelen lejres omkring en marina og en plads, og fra dette ’hjerte’

vokser byen op som en ’skål’ af bygninger.

Pladsen og bydelens hjerte ligger som den naturlige afslutning på en udvidelse af havnebassinet. Pladsen afgrænses af

den gamle pladehal, hvor tre bevarede fag vil knytte bånd til bydelens industrihistorie og være identitetsskabende for

området. Som markedshal vil hallen kunne tiltrække beboere fra hele København, og pladsen foran vil invitere til et

væld af aktiviteter. Vi vurderer, at byens plads skal være 3-4.000 m 2 for at skabe rum for forskelligartet udfoldelse.

Det nye havnebassin vinkles, så der mod øst og vest opstår to meget forskellige rekreative kajsider. Den solbeskinnede

vestvendte side er stor, bred og blødt udformet, og her vil mange mennesker kunne samles. Denne side er anlagt

i flere niveauer, som giver mange muligheder for ophold, og tillader folk at komme helt ned til vandet. Den østvendte

side er derimod mere stram i udformningen, og for de eventyrlystne er her tilføjet en lille udkigsø. Kajen her er smallere,

men fortsat varieret i sin udformning. Den lige linje understreges af en række træer som også reducerer vinden.

Trafik

Frederiks Brygge er en bydel på fodgængernes præmisser. Her er, med en fartgænse på 40 km/timen, lagt vægt på den

langsomme trafik. De bløde trafikanter har mulighed for at bevæge sig langs brede, bilfri kajstrækninger, mens bydelens

hovedgade domineres af en dobbelt trærække med gang- og cykelsti. Bydelens hjerte, syd for hovedgaden, udformes

med sivegader, hvorved området i praksis bliver næsten bilfrit.

Herved begrænses også parkeringsbehovet, hvorfor der i terræn kun etableres korttidsparkering. Bydelens øvrige

parkeringsbehov dækkes i halvt nedgravede etager langs bydelens hovedgade kombineret med automatiske P-tårne.

Belægning og beplantning

Belægninger og plantetyper vælges med tilknytning til vandet og havnen. Belægningerne tænkes i varieret størrelse og

farve, fra store formater på hovedpladsen og hovedvejene til mindre sten på sidegaderne og kajerne.

Trætyper kan være en blanding af løvtræer og nåletræer, som tåler nærheden til vandet, mens græsser og

vindreducerende busktyper, kan udgøre den lavere beplantning.

Atrium

Den nuværende grundgrænse er støjbelastet langs Vasbygade og mod H.C. Ørstedværket. For at afhjælpe dette, er

der, efter aftale med Københavns Kommune, anlagt et atrium i husrækkens fulde højde (8 etager) og med en dybde

på omkring 10 m. Atriet sikrer et rum hvor støjbelastningen fra vejen ikke overstiger de 55 dB, der er den maximale

støjgrænse for friarealer. Atriet står i åben forbindelse med omgivelserne, men vil i kraft af afskærmningen danne et

mildt og godt klima, som udnyttes til opgange og ophold. Her vil, i kraft af beplantning og udsigt, kunne udvikles et

miljø med store kvaliteter for beboerne.

Livet i byen

Bydelen rejser sig fra havnerummet, idet husene vokser i højden jo længere de kommer fra vandet. Bydelen, specielt

omkring pladsen, er søgt levendegjort både sommer og vinter, hvor der vil være aktivitetsmuligheder for både børn og

voksne, til lands som til vands. Den store markedshal indbyder, qua sin overdækning, til fleksibelt brug hele året rundt.

Bydelen rummer varierede boligtyper for at give plads til forskellige behov, og tænkes opført som en nyfortolkning

af den klassiske københavnerkarré. Modsat disses ensartede tagrygge, skabes Frederiks Brygge med stor variation

i hushøjderne, hvor en lav hushøjde mod syd bringer lys og sol ind i gårdrummene. På traditionel vis er karréerne

lukkede for udefrakommende, så beboerne føler sig trygge i de semi-private gårdrum og bylivet koncentreres på gaden

og pladsen. Stueetagerne er generelt udformet med forhaver, så bybilledet beriges af beboernes udeliv.


Frederiks Brygge

1 Frederiks Brygge

2 TDC, KTAS

3 TK, KW, M

4 Teglholmen

5 Den grønne kile

6 Ny skole

7 Sluseholmen

8 Enghave Brygge

9 H.C. Ørstedsværket

10 Mulig ny boulevard

11 Baneareal

12 Havneholmen

13 Fisketorvet

14 S-togsstationer

1, 2, 3 Lokalplanområde

Eksisterende forhold, set fra nordøst

Fremtidig bydel, set fra nordøst

1

2

11

7

10

1

5

6

9

8

1

1

12

0m

Områdeplan

1:8000

400m

5


Frederiks Brygge

Bydelen er opbygget af karréer, som alle åbner sig mod syd

og lader solen komme ind.

Området omkring havnen fungerer som rekreativt areal for

hele bebyggelsen.

Bolig eller erhverv

Ptårn

Specialstålhallen

4-benet kryds

Vestre Teglgade

Vandløbet, cykel- og gangstiforbindelse til Enghave

Atrium

Atrium

Atrium Skærm Skærm Skærm

Nedkørsel

P-kælder

Bjælkestræde

Eksisterende kontor

Ptårn

Vasbygade

Stålgade

Valsen

Daginstitution

Ptårn

Nedkørsel

P-kælder

Af- og pålæsning

Pladehallen

Pladsen

Atrium

Stålgade

Kvarterhus

Frederiksholmsløbet

Ptårn

Atrium

Supermarked

Belvederegade

Nedkørsel

p-kælder

Belvederegade

Belvedere kanalen

Situationsplan

1:1500

0m 50m

6


Frederiks Brygge

Havnen fremstår som en bugt med et sydvendt promenadeforløb.

Promenadeforløbet er inddelt i afsnit med hver sin karakter.

‘Vandløbet’

Referencefotos: Elementer der kan indgå i ‘Vandløbet’

Port

‘Vandløbet’

Port

‘Hård’ kant

Pladehallen

Pladsen

Café terrasse

‘Blød’ kant

Frederiksholmsløbet

Referencefoto: Belægning, pladsen

Port

‘Kanal’ kant

Byrum

7


Frederiks Brygge

Illustrationerne viser

promenadeforløbets

møde med vandet og de

forskellige karakterer af

overgange mellem land og

vand.

‘Hård’ kant

‘Blød’ kant

‘Kanal’ kant

Havn

4m

Gårdhave

Butikker/

boliger

ca. 20m

Boliger

ca.16m

8m

3m

Butikker/

boliger

Havn

Snit i ‘hård’ kant 1:500

Snit i ‘blød’ kant 1:500

Belvedere kanalen

Snit i ‘kanal’ kant 1:500

Kanter

8


Frederiks Brygge

Bydelen nærmest havnen fungerer på fodgængernes

præmisser. Der er lagt stor vægt

på, at den sydvendte promenade er forbeholdt

fodgængere og cyklister.

Det egentlige vejnet er for langsomtkørende

trafik, og kobles til Vasbygade med et nyt

lysreguleret kryds.

Promenade

Cykelrute til/fra tilstødende bydele

Vasbygade 70 km/t

Adgangsvej 40 km/t (8.000 til 10.000 biler/døgn)

Vestre Teglgade 40 km/t (5.000 til 6.000 biler/døgn)

Lokalvej Stålgade 40 km/t (3.000 til 4.000 biler/døgn)

Fodgængerzone

Havnebussen

Bus

Brandveje

ca.1.000 m

Sydhavn Station

ca. 800 mDybbølsbro Station

Trafik

9


Frederiks Brygge

Kig ad Stålgade

Tower of Winds,

Tokyo P-tårn, Østrig

Inspirationsfotos til P-tårne

P-pladser i parkeringskældre 450

P-pladser i 4 tårne 550

P-pladser i terræn 200

Parkering i alt

1.200

P-tårn

135 pladser

Terræn 20 P

Terræn 37 P

P-tårn

150 pladser

P-kælder 270 pladser

Terræn 50 P

P-tårn

115 pladser

P-tårn

150 pladser

P-kælder

180 pladser

Terræn 11 p Terræn 28 P

Parkeringskapacitet

Terræn 54 P

10


Frederiks Brygge

Byens fællesfunktioner knyttes til havnen og den centrale

plads for at skabe den optimale synergieffekt.

Bolig

Bolig eller erhverv

Kultur/institution/rekreativt

Erhverv/kontor

P-tårn

Publikumsorienterede funktioner i

stueetage, 2.626 m 2

Funktioner

11


Frederiks Brygge

Specialstålhallen, LMGs hovedsæde samt tre fag af Pladehallen bevares.

1. Pladehallen snit 1:500

2. Specialstålhallen, snit 1:500

1 1

2

2 2 3

3

1

Bevarede bygninger

Pladehallen fra 1961 Pladehallen, ca. 2.500 m 2 2 bevares Specialstålhallen fra 1925 Specialstålhallen, 1.625m

LMG kontorbygning, fra1986, 4.450 m

2

12


Frederiks Brygge

Bydelen bygger videre på københavnske traditioner, hvor der er

klare grænser mellem private, semi-private og offentlige zoner.

Der er ligeledes en klar definition af forsider og bagsider.

Der tilføres bydelen kvaliteter som kendes fra ’havebyen’ med

private haver langs mange af bydelens stueetager.

Semi-private zoner

Private zoner

Private taghaver

Opgang

Privat indgang

Beplantning, Charlottehaven Private haver, Nørrebro

Taghave, New York Stor og lille skala, Zürich

Semioffentlige og private zoner

1


Frederiks Brygge

Kig langs Stålgade

Træbeplantning indgår som et væsentligt element i bebyggelsen.

Bebyggelsen afskærmes mod Vasbygade med

en række træer og lavere beplantning.

Den nord-sydgående Vestre Teglgade har på den ene side vejtræer

som skaber læ og sammemhæng ned mod Teglholmsgade i syd.

Langs bydelsens hovedgade, Stålgade, kan man på solsiden gå og cykle

under en dobbeltrække af mindre, lette træer. Træerne fortsætter i

en løsere struktur op mellem karréerne.

Kajkanten på vestsiden af pladsen har store karakterfulde træer

som bløder havnerummet op og reducerer vinden.

‘Vandløbet’, den grønne stiforbindelse fortsætter promenaden fra

slutningen af havnen til Enghave.

Gårdrummene behandles individuelt efter sol og vindforhold.

Beplantning

1


Frederiks Brygge

Bydelen er generelt lavere omkring havnen og rejser sig i højden

på den anden side af den langsgående hovedgade, Stålgade.

11-13 etager

11-13 etager

9 etager

9 etager

8 etager

8 etager

7 etager

7 etager

6 etager

6 etager

5 etager

5 etager

4 etager

4 etager

3 etager 3 etager

2 etager 2 etager

1 etage 1 etage

11-13 etager

9 etager

8 etager

7 etager

6 etager

5 etager

4 etager

3 etager

2 etager

1 etage

12

8

1-2

7

6

5

8

5

7

6

5

7

6

5

8

5

5

7

6

5

5

7

6

5

6

8

7

6

5

1-2

7

6

5

8

5

1

1

5

6

Bygningshøjder

5

1

7

7

6

15


Frederiks Brygge

Boliger Rækkehuse Butikker/boliger Havn Butikker/boliger

Boliger

Snit i bydelen

Belvedere kanalen

Snit på tværs af havnen 1:1000

Havn Pladsen

Pladehallen Rækkehuse

Parkering Boliger Atrium

Snit på langs af havnen 1:1000

16


Frederiks Brygge

Grundareal

Med udgangspunkt i grundens matrikulerede

areal er der tillæg for nye befæstede

arealer og fradrag for udgravede arealer.

Træbroer som flyder eller udkrager er ikke

medregnet.



Bebyggelsesprocent

Til bebyggelsesprocenten er der ikke medregnet

P-huse, Specialstålhallen, Pladehallen og

forsamlingshus.

Det udgravede havneareal er fratrukket

grundarealet.


















Friarealer

Friarealer: ca. 39.300 kvm (markeret med grønt nedenfor).

Kommunalt krav til friarealer: ca. 41.100 kvm

(40% af boligareal, 10% af erhvervsarealer, 100% af daginstitutionsareal).

Alle haver og rekreative områder, uden tilkørsels- og parkeringsarealer,

er regnet som friarealer.

15.710 kvm

Bolig eller erhverv

Specialstålhallen

Sport/kultur

12.252 kvm

Bolig

11.100 kvm

Bolig

12.754 kvm

Bolig/detail

5.844 kvm

Bolig

10.631 kvm

Bolig/erhverv/institution

+3.360 kvm

12.252 kvm

Bolig

Pladehallen

Kultur

(2.530) kvm

22.436 kvm

Bolig

Arealopgørelse

16.918 kvm

Bolig/detail

Kvarterhus

+1.360 kvm

17


Frederiks Brygge

Frederiks Brygge er ca. 80.000 m 2 og dens størrelse kan sammenlignes med:

• Sluseholmens første etape.

• Christianshavns tæthed og karréstørrelser.

Frederiks Brygge er på størrelse

med Sluseholmens første etape

Frederiks Brygge

Sammenligning af størrelser og tætheder

Gårdene på Frederiks Brygge svarer

i størrelse og tæthed til Christianshavn

18


Frederiks Brygge

Frederiks Brygges centrum kan sammenlignes med:

• Langelinie Havn: En havn i byen, der størrelsesmæssigt svarer til Frederiks Brygges marina.

• Kultorvet: Pladsens størrelse og afgrænsning minder om Frederiks Brygges plads og måler 3.000-4.000 m .

• Hellerup Havn: Havnens mangeartede aktiviteter og indbyrdes synergier er inspiration for Frederiks Brygge.

• Portofino : Form og forholdet mellem vand, kajer og bygninger er et forbillede for Frederiks Brygge.

2

Sammenligning af plads og havnerum

Langelinie Havn Kultorvet

Hellerup Havn

Portofino

19


Frederiks Brygge

Erhverv

Forareal

Fortov

Støj skærm

Cykelsti

Kørebane

40 km/t

Vestre Teglgade

Cykelsti

Fortov

Forareal

Bolig

P-pladser

i kælder

varierer 2.5m 2.5m 7.0m 2.5m 2.5m 1.5m

Snit 1:200

Glasskærm

Cartier huset, Paris

Plan 1:500

Vestre Teglgade

20


Frederiks Brygge

Rækkehuse

Forhaver,

rækkehus

Fortov,

cykelsti

og dobbelt

trærække

Parkering

Kørebane

40km/t

3.m 6.5 m 2.m 6.5m 2.m 2.5m 2.5m 1.5m

Parkering

Cykelsti

Stålgade

Fortov

Forareal

Boliger

Snit 1:200

Frederiksberg

Prags Boulevard

Plan 1:500

Stålgade

21


Frederiks Brygge

21 juni - kl.10

Pladsen er solbelyst og alle gårde får sol Hele bydelen er solbelyst

21 juni - kl.17

21 juni - kl.13

21 juni - kl.18

Soldiagrammer, sommersolhverv

Pladsen er solbelyst, mens mange af gårdene er delvist solbelyste Stålgade er solbelyst og den vestvendte del af pladsen har sol til kl. 20

22


Frederiks Brygge

23 september - kl.10 23 september - kl.13

Pladsen er solbelyst og der er nogen sol i de fleste gårde Hele pladsen er solbelyst og der er nogen sol i alle gårde

23 september - kl.17

Der er stadig sol på den vestvendte side af pladsen og på Stålgade

Der er sol på den lille ’lomme’ bag Pladehallen tidligt og sent.

Soldiagrammer, jævndøgn

2


Frederiks Brygge

Sydvest vind

Vestenvind

Vindeffekter omkring bygninger ved vind fra varierende retninger

Der er blevet udført en analyse af mulige vindeffekter i gadeniveau, som

Vindforhold

påvirker fodgængere. Projektet er viderebearbejdet efter vindanalysen som

er vist på illustrationen. Der er udarbejdet forslag til tiltag for at minimere

vindgenerne, som vil blive indarbejdet i design manualen. Et resumé af

analysedelen er som følger:

• Bygningsmassen vil anspore vinden til at stryge henover nogle af

bygningerne mod vest, hvor bygningerne er mere udsatte for den

dominerende vind fra sydvest. Området vil være mere udsat i foråret,

om sommeren og i efteråret, hvor vindhastighederne er højere.

Vindkanalisering gennem passager er mere sandsynlig for bygninger der er

orienteret sydvestligt, vestligt og sydøstligt. Luftnedstrømning og hvirvler

fra facaderne til sådanne orienterede bygninger vil være til gene for

fodgængere tæt på bygningerne.

• De grønne rekreative områder i den centrale del af boligbyggeriet mod

nord er ubeskyttet mod den dominerende vindretning.

• Marinaen er udsat for fremherskende vinde fra sydvest på alle årstider.

De sydvestlige vinde er mest fremherskende om vinteren. Der er også

risiko for at snefygning kan blokere indgange og udgange til bygningerne om

vinteren.

• Nøgleområderne i projektet, som er udsat for vindkanalisering,

luftomløb, luftnedstrømning og hjørneeffekter, er marinaen i den centrale

del af grunden og nogle af gårdene i karréerne.

2


Frederiks Brygge

Bolig

P-kælder

Atrium

Skærmende

beplantning

Gang- og cykelsti

Vasbygade

Der er blevet udarbejdet en rapport over støjforholdene på Frederiks Brygge og følgende

er et sammenfattende uddrag:

Der er foretaget støjmålinger over en kortere periode, for at indikere graden af

potentielle akustiske problemer, problemer som også er nævnt i tidligere rapporter over

støjmålinger på grunden.

Der blev målt henholdsvis 8, 30 og 50 m fra Vasbygade og her blev lydintensiteten målt til

75,8dB, 72,5dB og 66dB.

Nye retningslinjer nedfældet i kommuneplanen kræver at støjniveauet på facader til

boliger ikke overstiger 65 dB, og at mindst én facade har et ydre støjniveau på maximalt

55dB. Der må desuden ikke være mere end 55 dB på rekreative områder og områder

som skal medregnes i friarealet. Det vil derfor være nødvendigt at etablere en lydbarriere

mod Vasbygade.

En akustikbarriere kan f.eks. etableres som det foreslåede atrium langs Vasbygade.

Indledende beregninger viser at en effektiv akustiskbarriere skal have en materialedensitet

på 12 kg / m3. Effektiviteten af den akustiske barriere øges ikke væsentligt ved at

øge densiteten yderligere. Denne type af akustikbarriere kan i praksis reducere

støjintensiteten med 10 - 15 dB fra de målte ca. 76 dB. For at overholde kommunens krav

og samtidig skabe gode opholdsrealer, skal støjniveauet være max. 55 dB og det foreslås

derfor at reducere støjintensiteten med 25dB. En sådan reduktion er normalt opnåeligt

med et enkelt lag lamineret glas. Man skal tage i betragtning at et enkelt lag glas har ringe

isoleringsværdi og er sårbart for ødelæggelse. En atriumløsning, hvor atriet bruges som

adgangsareal, vil kunne tilføre boligerne stor brugsmæssig kvalitet.

Eksempel på atrium ved bolig

Eksempel på lydskærm

Akustik

25


Frederiks Brygge

Pladehallen, 2.500m bevares

2

2

Pladehallen henvender sig til Sydhavnen,

Enghave og Vesterbro.

Hallens karakter og størrelse giver

mulighed for fleksibilitet og indbyder til

mange forskelligartede aktiviteter som:

• Markedshal

• Udstilling

• Loppemarked

• Skøjtehal

• Koncerter

• Festivaler

• Teater

• Messer

• Konferencer

• Cirkus

• Teater

• Café

• Restaurant

• Butikker

• Frisør

Teater Restaurant

Marked Udstilling

Pladehallen

26


Frederiks Brygge

Specialstålhallen, port i nordfacade Specialstålhallen, eksisterende forhold

Dans Fitness

Badminton Tennis

Specialstålhallen henvender sig

til lokalområdet. Den kan blandt

andet danne en flot ramme om

kultur- og sportsfaciliteter som

f.eks.:

• Badminton

• Tennis

• Gymnastik

• Stævner

• Kampsport

• Ridning

• Skøjteløb

• Udstillinger

• Fester

• Dans

• Teater

Specialstålhallen

27


Frederiks Brygge

Pladehallen med pladsen til venstre og Stålgade til højre

Aftenaktiviteter ved kanten

Vandnært rekreativt miljø

Pladsen inviterer til mange forskellige typer

aktiviteter både dag og aften, sommer og vinter,

og henvender sig til alle befolkningsgrupper.

Aktiviteterne kan blandt andet omfatte:

• Markedsplads/loppemarked

Markedsplads/loppemarked

• Rekreative Rekreative pauser

pauser

• Fri film

• Fodre Fodre fugle

• Promenade Promenade til gang, løb, stavgang og cykling

• Cykeltaxi

Cykeltaxi

• Gøgl og gadeteater teater

Vandrummet inviterer blandt andet til:

• Vandcykler

• Robåde

Robåde

• Kajak

Kajak

• Optimistjollesejlads

Optimistjollesejlads

• Dragebåde

• Vandpolo

• Skt. Skt. Hans Hans Aften arrangementer

• Færger/husbåde Færger/husbåde med restauranter

• Havnebussen

Havnebussen

• Kanalrundfart

Kanalrundfart

• Vandtaxa

Vandtaxa

Loppemarked Optimistjoller

Pladsen

28


Frederiks Brygge

Kvarterhus

Danseskole Mødregrupper Café

Det nyetablerede kvarterhus ud mod vandet

henvender sig lokalt til beboerne i bydelen

og kan fungere som et kulturelt og socialt

samlings- og mødested.

Kvarterhuset kan danne ramme om følgende

aktiviteter:

• Roklub

• Foreningsmøder

Foreningsmøder

• Aftenskole

Aftenskole

• Debatter/workshops

Debatter/workshops

• Danseskole

Danseskole

• Børneleg

Børneleg

• Mødregrupper

• Fest

Fest

• Mindre Mindre udstillinger

• Mindre Mindre koncerter

• Madhus

Madhus

• Folkekøkken

Folkekøkken

• Café

Yoga Sejlklub

Roklub

Kvarterhuset

29

Similar magazines