Porebeton - er det fremtidens byggemateriale? - Mono.net

SPECIALE POREBETON
- Byg højt, byg lavt – byg stort, byg
småt – byg rundt, byg sundt – byg
ude, byg inde.
08bt24: 4. semester byggetekniker | Mads Sørensen
11/5/2008
- er det fremtidens byggemateriale?

Indholdsfortegnelse
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
1. Forord ............................................................................................................ 3
2. Indledning ...................................................................................................... 4
3. Problemformulering.......................................................................................... 5
4. Generelt om porebeton ..................................................................................... 7
5. Anvendelse af porebeton .................................................................................. 8
6. Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer ... 9
6.1 Bæreevne og stabilitet ............................................................................... 9
6.2 Isoleringsevnen ....................................................................................... 11
6.3 Brandsikkerhed ....................................................................................... 16
6.4 Lydisolering ............................................................................................ 19
6.5 Fugt og råd ............................................................................................. 22
6.6 Prissammenligning ................................................................................... 26
6.7 Arkitektoniske muligheder ........................................................................ 27
7. Hvilke krav er der til fremtidens byggeri? .......................................................... 28
7.1 Et passivhus i Danmark ............................................................................ 29
8. Hvad siger miljøet? ........................................................................................ 30
8.1 Hvordan afgives der CO2? ......................................................................... 30
8.2 Genbrug/bortskaffelse. ............................................................................. 30
9. Konklusion .................................................................................................... 31
10. Litteraturliste ............................................................................................. 32
11. Bilagsliste .................................................................................................. 32
11.1 Bilag 1 – Email til H+H Danmark A/S – Spørgsmål omkring passivhuse. ......... 33
11.2 Bilag 2 – Email fra H+H Danmark A/S – Svar omkring passivhuse. ................ 34
11.3 Bilag 3 – Email til H+H Danmark A/S – Spørgsmål omkring lyd. .................... 35
11.4 Bilag 4 – Email fra H+H Danmark A/S – Svar omkring lyd. ........................... 36
11.5 Bilag 5 – Dugpunktsberegning af Celblokken. .............................................. 37
12. Fodnoter .................................................................................................... 38
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Forord 2

1. Forord
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Valget af dette speciales emne ”Porebeton – er det fremtidens byggemateriale”, er fra
starten et ukendt område for mig. Jeg har gennem mit studie ikke arbejdet med dette
materiale og dets egenskaber i nogen projekter, men jeg havde set materialet blive brugt
på en byggeplads under et byggepladsbesøg med skolen. Jeg synes straks at materialet
så spændende ud, og stillede straks et par spørgsmål til byggelederen. I dette
byggeprojekt blev porebeton brugt som supplement til byggeriet.
Siden den oplevelse har jeg haft lyst til at lære mere om disse ”hvide blokke”, og derfor
tænkte jeg at det var oplagt at skrive om det i mit speciale, og samtidig få en dybere
indsigt i fremtidens krav til byggematerialer.
Dette speciale er udarbejdet i tidsperioden uge 39 – 45 år 2008, henholdsvis på
Erhvervsakademiet i Århus, samt hjemme hos mig selv.
Jeg vil godt takke H+H Danmark A/S for deres tid til at svare på spørgsmål, og herunder
især Jacob Christensen, for hans meget brugbare sparring til udarbejdelse af denne
rapport.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Forord 3

2. Indledning
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Regeringen har meddelt, at energikravene (isoleringen) til nybyggede danske huse skal
strammes med 25 procent hver femte år. Dette sker henholdsvis i år 2010, 2015 og
2020.
I Danmark er der lagt op til, at alle nye huse fra år 2020 skal opføres som de meget
miljøvenlige passivhuse, som kun bruger omkring 25 % af det energiforbrug det kræver i
dag, at varme et hus op. I andre lande i Europa indføres passivhuskravet tidligere, så det
er muligt at EU tvinger Danmark til at indføre det tidligere. Lige meget hvornår det
bliver, er det i hvert fald ved at være på tide at vi tager fremtiden seriøst.
Årsagen til, at de nye energikrav rammer kravet til isoleringen af byggeriet skyldes, at
der på sigt kan spares rigtig mange ressourcer til energiforbruget. I Danmark udgør
andelen af det samlede energiforbrug til opvarmning i øjeblikket 40 %. Derfor vil en
stramning af reglerne også medføre et permanent 40 % lavere energiforbrug i fremtiden,
hvilket vil have mærkbare resultater.
Problemet er bare at der endnu ikke er særlig stor erfaring med at bygge passivhuse i
Danmark. Det betyder at det kan være svært at finde håndværkere, der kan udføre
byggeriet, og at finde materialer og produkter, der lever op til kravene. Men det er bare
et spørgsmål om tid før erfaringerne kommer, noget helt andet er at bruge materialer
der kan leve op til fremtidens krav, og i så fald hvilke?
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Indledning 4

3. Problemformulering
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Jeg har valgt at lave en analyse af emnet; ”Porebeton – er det fremtidens
byggemateriale?”
I denne rapport vil jeg belyse, hvad porebeton er, og sammenligne det med andre
byggematerialer i byggebranchen, og herudfra analysere fordele/ulemper ved brug af
porebeton som byggemateriale. Min påstand er at porebeton er et meget nemt materiale
at forarbejde samt holdbart byggemateriale, som kan erstatte eller bruges som
supplement til mange andre byggematerialer allerede i dag, men kan det også bruges i
fremtidens passivhus byggeri?
Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af hvor godt porebeton er
sammenlignet med andre byggematerialer, og slå fast om porebeton er bæredygtigt i
forhold til fremtidens krav til passivhuse?
For at finde disse svar, vil jeg undersøge følgende:
1. Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med tegl, træ og alm. beton.
Jeg vil tage følgende områder og sammenligne:
Bæreevne og stabilitet
Hvor god er isoleringsevnen?
Er det brandsikkert?
Er det lydisolerende?
Er det modstandsdygtigt overfor fugt og råd?
Pris – hvad koster én kvm?
Hvilke arkitektoniske muligheder er der?
2. Hvilke krav er der til fremtidensbyggeri:
3. Hvad siger miljøet?
Hvilke krav er der ifølge bygningsreglementet?
Overholder porebeton disse krav?
Hvordan afgives der CO2.
Genbrug/bortskaffelse.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Problemformulering 5

Afgrænsning
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
De materialer jeg vil sammenligne porebeton med er følgende: tegl, træ og alm. beton. I
denne sammenhæng fokuserer jeg hovedsageligt på ydervægge i enfamiliehuse. Dvs. jeg
sammenligner ikke etagedæk, sommerhuse og industri områder.
Jeg vil geografisk afgrænse denne rapport til Danmark, da jeg hellere vil fordybe mig,
end at lave en mere overfladisk undersøgelse, der kan dog være henvisninger til andre
steder i verden som jeg vil bruge til at underbygge sagens kerne.
Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i de materialer og produkter vi har i dag, og de
løsninger og tal der findes i dag, dog vil der være henvisning til fremtidens krav i
bygningsreglementet.
Når der bliver henvist til et produkt i denne rapport, har jeg valgt at begrænse mig til
kun at bruge produkter fra H+H Danmark A/S.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Problemformulering 6

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
4. Generelt om porebeton
Porebeton - også kaldet gasbeton, består af sand, kalk, vand, cement og lidt
aluminiumspulver, med andre ord "naturens egne stoffer". Man laver denne masse om til
blokke som man kan bruge som ”byggeklodser” til mange formål i byggeindustrien.
Aluminiumspulveret virker som et slags bagepulver og får blandingen til at "hæve" og
blive fyldt med lufthuller. Porebeton isolerer relativt godt på grund af lufthullerne i
betonen, samt at det kan optage og afgive fugt og
varme.
Råd og svamp har svært ved at leve på porebeton, da
materialet er uorganisk, hvilket gør porebeton til et
allergi venligt materiale, der skaber et behageligt
indeklima.
Porebeton kan produceres i forskellige densiteter, som
derved giver porebetonen forskellige egenskaber. En
tung porebeton vil bl.a. have en højere trykstyrke,
mens isoleringsevnen vil være ringere, end en
tilsvarende let porebeton.
Porebeton kan ”støbes” i alle former, og sammenholdt
med den lave densitet, er det muligt, at montere med
håndkraft og/eller mindre løftemateriel.
Porebeton kan anvendes både som inder- og
ydervægge, samt som massive porebetonvægge,
hvilket gør det til et bredt anvendeligt materiale. Da
porebetonen samtidigt er let at bearbejde, er
fleksibiliteten for materialet meget stor.
Normalt bliver porebetonvægge fuldspartlet, før de
bliver malet. I sjældne tilfælde er porebetonvæggen
også pudset, inden den bliver malet.
Figur 1
Eksempel på opbygning af
porebeton, der efterfølgende bliver
fuldspartlet.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Generelt om porebeton 7

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
5. Anvendelse af porebeton
Der findes forskellige firmaer som laver produkter af porebeton,
den største i Danmark er H+H Danmark A/S. Faktisk er de den
ledende europæiske leverandør af løsninger inden for dette
materiale, og derfor har jeg valgt at bruge dem som eksempel,
når det handler om anvendelse af porebeton.
H+H Danmark A/S har mange forskellige produkter til forskellige
opgaver. Fx så har de Celblokken som kan anvendes som
ydervæg i en massiv porebetonkonstruktion. Celblokken kan
lægges på to forskellige måder, så ydervæggen bliver enten 365
mm eller 500 mm tyk. Normalt anvendes 365 mm tykkelse.
Figur 2
Celblokken har dimensionerne 300 og 365 mm i bredden, 200 mm i
højden og 500 mm i længden.
Figur 3
Bemærk de udfræsede
håndtag, der gør
håndteringen på
byggepladsen lettere.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Anvendelse af porebeton 8

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
6. Hvilke kvaliteter er der ved porebeton sammenlignet med andre
byggematerialer
6.1 Bæreevne og stabilitet
Indervægge af porebeton indgår oftest i husets bærende og stabiliserende system af
vægge. Indervægge af porebeton har så god en bæreevne, at det er muligt at bygge
huse af porebeton i helt op til to-tre etagers højde. Men da porebeton er et isolerende
byggemateriale og derfor et meget let byggemateriale, er det muligt at man skal
kompensere for manglende tyngde. Til dette formål anvendes forankringsteknikken som
sikring mod glidning og for at væggene bliver stående. Porebetonen har gode
styrkeparametre, som giver gode skivestyrker. Ifølge H+H Danmark A/S så er der
normalt rigeligt med kapacitet i væggene til almindeligt byggeri.
Selve styrken/bæreevnen bestemmes ud fra materialets densitet:
Densitet 375 (kg/m 3 )
Er en densitet som er optimeret isoleringsmæssigt, og er udviklet primært til isolerende
ydervægge, der pudses eller beklædes udvendigt.
Densitet 535 (kg/m 3 )
Er en densitet som optimerer bæreevnen, og er udviklet primært til bærende og
stabiliserende bagmure, skillevægge og lejlighedsskel.
Dragere
Ved brug af dragere, anvender man vederlagsplader
med tilhørende centreringsplader for at undgå
kantafskalninger og revner i væggene.
Porebeton har altså rigeligt med styrke til at det kan
bruges stort set alle steder i et almindeligt byggeri.
Figur 4
Eksempel på drager der ligger af på
porebetonvæg, med anvendelse af
vederlagsplader og centreringsplader.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
9

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Forskellige materialer i skemaform med hensyn til bæreevne m.m.:
Materiale Trykstyrke i (MPa 1 ) ii Densitet iii (kg/m 3 ) Porøsitet iv (%)
Porebeton 2-3 400-650 75-85
Konstruktionstræ 10-30 400-580 63-73
Tegl, mellembrændt 50 1400-1800 30-50
Beton 50 2350-2450 5-10
Bygningsmaterialer – Grundlæggende egenskaber af Finn R. Gottfredsen og Anders Nielsen (1 udgave, 4. oplag
2006).
3
30
Trykstyrke
50 50
Porebeton
Konstruktionstræ
Tegl
Beton
500 500
1800
Densitet
Porebeton har den ringeste trykstyrke, men på trods
af det, så er bare 100 mm porebeton, nok til at være
bærende i et alm. enfamiliehus. Kommer vi op i
større byggerier er man nødsaget til en tykkere
bagmur, hvilket sagtens kan fås i porebeton.
Porebeton vejer omkring det samme som
konstruktionstræ, hvilket vil sige at det er muligt at
montere uden alt for meget maskineri, modsat fx
beton.
Hvad angår porøsiteten så er den meget høj i
porebeton, hvilken kun er godt for isoleringsevnen.
1 1 MPa = 102 ton/m²
2450
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
85
65
50
Porøsitet
10
10
”Porebeton har den unikke evne at
det kan indgå i de bærende og
stabilisere konstruktioner samtidig
med at porebeton bidrager til
energirammen. Modsat tegl og beton
som kun bidrager til det bærende.”
Email fra Jacob Christensen,
H+H Danmark A/S

6.2 Isoleringsevnen
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Et materiales isoleringsevne er ret
relevant, da man kan spare mange penge
ved god isolation, samt at det er meget
vigtigt for et godt indeklima i boligen, og
for miljøet.
Et materiales isoleringsevne angives med
en U-værdi. Denne værdi beregnes via en
formel, som på grundlag af målinger af
materialets varmeledningstal (Lampda)
og tykkelse (m), kan fortælle hvor godt
et materiale eller en konstruktion isolere.
Varmeledningstallet er et udtryk for
materialets modstand mod at føre varme
fra den ene side til den anden. Jo lavere
varmeledningstallet er for det enkelte
materiale, jo bedre. Det samme gælder
for U-værdien.
(Se figur 5: En massiv Celblok ligger tættest
op af isolering, Celblokken er et H+H
produkt).
Figur 5
Eksempel på U-værdi beregning for massiv ydervæg:
MASSIV YDERVÆG: Tykkelse i m Lampda U-værdi
Celblokken 0,365 0,10 3,65
Facadepuds 0,010 0,22 0,05
Samlet = 0,375 0,26
Min. 0,40 W/m 2 K ifølge BR08
Ydervægge opført af Celblokken har ingen ventilationsvarmetab i modsætning til den
traditionelle hulmur, da der ikke skal ventileres for at fjerne fugt.
For at få en fornemmelse af hvor god denne konstruktion er, vil jeg sammenligne den
med en standard ydervægskonstruktion af tegl-tegl:
I diagrammet er der vist nogle traditionelle
byggematerialer.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
11

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
KONSTRUKTION: Tykkelse i m Lampda U-værdi
Tegl, indv. 0,108 0,62 0,17
Isolering 0,192 0,036 5,33
Tegl, udv. 0,108 0,75 0,144
Samlet = 0,408 0,18 (Korrigeret)
Eksemplet med tegl-tegl isolere bedre end eksemplet med porebeton, men bemærk at
tykkelsen på vores porebeton konstruktion er 375 mm i tykkelsen, hvorimod vores
teglvæg har en tykkelse på 408 mm. Porebeton væggen er altså smallere og betyder
derfor at der er mere nettoareal indenfor i boligen. Det betyder også at der stadig er
mulighed for at bruge mere porebeton for, at komme op på samme tykkelse som vores
tegl-tegl konstruktion.
Det der især er værd at bemærke er, at lampda værdien på porebeton er betydeligt
bedre end en alm. teglsten, hvorfor jeg har lavet dette eksempel på hvad der vil ske hvis
vi erstattede tegl, med porebeton og stadig beholdte isoleringen.
KONSTRUKTION: Tykkelse i m Lampda U-værdi
Multiplade 0,100 0,140 0,71
Isolering 0,190 0,036 5,33
Multiplade 0,100 0,140 0,71
Facadepuds 0,010 0,22 0,05
Samlet = 0,402 0,14
Multipladen er et H+H produkt. (Med plads til ventilationsspalte, derfor kun 0,190 m isolering).
Dette giver altså en meget lav U-værdi, samt at
væggen faktisk også er lidt tyndere. Til fremtidens
skærpede isoleringskrav, vil det klart være en fordel
at anvende porebeton, frem for tegl.
At anvende 100 mm porebeton som bærende
bagmur er muligt, skulle dette ikke være nok til
nogle boliger, kan man fx få multipladen op i 200
mm. 2
2 Bekræftet af H+H gennem telefon samtale.
”Vægge af Celblokken giver et godt
indeklima. Dels kan væggene ånde,
så det altid føles behageligt
indendøre, og dels kan de med
deres solide masse optage
solvarmen om dagen og langsomt
afgive den igen til bygningens
beboere om aftenen, når
udetemperaturen falder. Dette er
muligt, fordi væggen er kompakt og
ikke har ventilerende mellemlag,
hvori solvarmen ventileres bort.”
H+H Danmark A/S
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
12

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Andre materialers isoleringsevne til sammenligning
Der er - som det ses på nedenstående tabel - meget stor forskel på, hvor gode
forskellige materialer er til at lede varme. Eksempelvis er isoleringsmaterialer ekstremt
dårlige varmeledere, hvilket kun er godt. Jo lavere λ-værdi, jo bedre er det for
isoleringsevnen, og i sidste ende kommer det din egen elregning og miljøet til gode.
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
Materiale λ-værdi (W/mK)
Porebeton 0,10-0,14
Beton 0,8-1,7
Mursten 0,49-0,74
Træ (fyr) 0,12
Isoleringsmaterialer 0,03-0,10
Porebeton Beton Tegl Træ (fyr) Isolering
(Tal fra bolius.dk)
Et materiales λ-værdi afhænger af materialernes densitet og porøsitet, derfor kan den
varierer afhængig af hvordan materialet produceres.
Blandt disse materialer er det faktisk porebeton der isolere bedst - efter isolering
selvfølgelig. Men isolering har ikke porebetonens mulighed for at medvirke til det
bærende og stabiliserende, samt andre fordele som vil blive belyst i resten af rapporten.
Men lad os starte med at se på hvilke krav der er til fremtidens huse, hvad angår
isolering, og hvilke andre fordele der er ved porebeton i denne forbindelse.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
Max.
Min.
13

Isolering i fremtidens huse
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Fremtidens huse bliver de såkaldte ”passivhuse”,
hvilket bliver et krav i Danmark i år 2020. 3
Passivhuse er særdeles godt isoleret, typisk er der
30-40 centimeter isolering. Det betyder, at der i et
passivhus bruges godt 75-80 % mindre energi til
opvarmning, end i et normalt hus.
Men før passivhusene bliver et krav, så kommer de
såkaldte ”lavenergihuse”, hvilket allerede i dag er
en realitet i Danmark, og det er også en realitet at
bygge lavenergihuse af massive porebeton vægge,
her kan man også godt bruge Celblokken. Man kan
enten vende blokken 90 o så man får længden af
blokken til at blive til tykkelsen af væggen, nemlig
500 mm. Der er også mulighed for at anvende en
konstruktion med isolering samt porebeton.
Andre fordele ved porebeton
En væg af porebeton har som tidligere nævnt et
lavt varmeledningstal (λ-værdi) og føles derfor lun
at være i kontakt med, og man kan sidde tæt på
væggen uden at få en fornemmelse af
kuldestråling.
Hvad angår varmebudgettet så er det væsentligt,
at klimaskærmen er tæt, særligt når det blæser.
Ved at anvende massive porebeton blokke sikrer
man, at der ikke er ventilationstab/luftskifte i selve
klimaskærmen. Netop tæthed er en væsentlig
faktor for energiforbruget, da det kun er tætte huse
der kan holde på varmen.
3 Bolius.dk
Hvad er et
lavenergihus?
Lavenergihuse er huse,
som lever op til særligt
skrappe energikrav, der
er defineret i
bygningsreglementet.
Der er to klasser
lavenergihuse:
Klasse 1, som
maksimalt må bruge
halvt så meget energi
som et almindeligt
enfamiliehus. (Krav i
2015)
Klasse 2, som
maksimalt må bruge
trefjerdedele af den
energi, som må bruges i
et almindeligt
enfamiliehus. (Krav i
2010)
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
14

Kuldebroer ved vinduer
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Vi har altså fået slået fast at porebeton kan give nogle rigtig gode fordele, men hvordan klarer
materialet sig omkring de svage områder, nemlig kuldebroer ved vinduer. Eksemplet her
sammenligninger Celblokken ved vinduer og traditionelle false ved vinduer.
Som det kan ses på temperaturkurverne, så ligger kurverne med en god stor og
ensartet afstand i Celblokvæggen, fordi Celblokkens fals er væsentligt bedre isolerende
end én almindelig hulmur. Celblokken forbruger ca. 50% mindre energi ved falsen.
Når alle faktorer ψtotal sammenlignes, er Celblokkens kuldebrosisolering særdeles effektiv. Se tabel.
Konstruktionseksempler ψsa ψk Ufals Uvæg Breddefals ψtotal
CelBlokken 0,03 0,00 0,27 0,27 0,00 0,03
Porebetonfals: 30mm
isolering
Teglstensfals: 30mm
isolering
Porebetonfals: 50mm
isolering
Teglstensfals: 50mm
isolering
0,03 0,00 0,54 0,27 0,10 0,06
0,03 0,01 0,65 0,27 0,11 0,08
0,01 0,00 0,43 0,27 0,10 0,03
0,01 0,00 0,50 0,27 0,11 0,04
(Beregning fra H+H) Min. 0,06 W/mK ifølge BR08
Disse resultater er ikke til at tage fejl af, det er helt klart en fordel at bruge porebeton,
hvad angår isoleringsevnen omkring vinduer.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
15

6.3 Brandsikkerhed
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Hvad angår brand, så er der meget stor forskel på
byggematerialers reaktion under brand. Derfor har man
valgt at inddele dem i følgende klasser for at kunne
skelne deres reaktion:
A1, A2, B, C, D, E, F.
Klasse A1 er højeste kravniveau, som ikke kan
kombineres med tillægsklasser. Klasse A2, B, C, D skal
altid kombineres med tillægsklasse for røg (s) og
brændende dråber (d).
Der anvendes følgende tillægsklasser:
• s1 meget begrænset mængde af røgudvikling
• s2 begrænset mængde af røgudvikling
• s3 intet krav til mængde af røgudvikling
• d0 ingen brændende dråber eller partikler
• d1 brændende dråber eller partikler i begrænset mængde
• d2 intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler
Klasse E kan enten stå alene eller kombineres med d2. Klasse F indebærer ingen krav og
kan ikke kombineres med tillægsklasser.
Porebeton kan ikke brænde (Klasse A1), og derfor er vægge af porebeton
brandklassificeret højt.
Brandmodstandsevne
Men brandklasser er ikke de eneste kategorier man inddeler byggematerialer i. Man
bruger forskellige kriterier for at fastslå materialernes følgende ydeevnekriterier:
• R = Resistence/bæreevne (Er relevant for bærende bygningsdele, der vil stå
beskrevet hvor mange minutter materialet kan modstå branden før deformation.)
• E = Entegrity/integritet (Er relevant for adskillende bygningsdele, og beskriver
hvor godt det kan modstå flammer.)
• I = Isolation (Er relevant for adskillende bygningsdele, og beskriver at det kan
isolerer branden i de antal min der er beskrevet.)
”Indvendige overflader skal
udføres på en sådan måde,
at de ikke bidrager
væsentligt til brand- og
røgudviklingen i den tid,
som personer, der opholder
sig i rummet, skal bruge til
at bringe sig i sikkerhed.”
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
BR08
16

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
En 10 cm tyk porebetonvæg som multipladen er brandklassificeret som REI 60 i det nye
europæiske system, som svarer til BS60 i det tidligere danske system. Det vil sige, at
væggen kan holde til en brand i en time uden at kollapse eller blive beskadiget.
En 15 cm tyk porebetonvæg er brandklassificeret som REI 120 i det nye europæiske
system, som svarer til BS120 i det tidligere danske system. Det vil sige, at væggen kan
holde til en brand i to timer uden at kollapse eller blive beskadiget.
Porebeton giver altså en meget effektiv brandsikring, uden røg og brændende dråber,
men hvordan forholder det sig under længere tids brandpåvirkning? Det vil jeg beskrive i
de kommende afsnit, samt sammenligne med andre materialer.
Porebeton og brand
Porebeton er som sagt et
ubrændbartmateriale, men der
sker dog ændringer i trykstyrken
efter at materialet har været
opvarmet til forskellige
temperaturer. Styrken starter
med at stige, men falder så igen
ved temperaturer over ca.
400 o C. Omkring 700 o C passeres
den oprindelige styrke og
omkring 1000 o C begynder
materialet at blive nedbrudt.
Dvs. at porebeton ikke taber
styrke før temperaturen kommer
op på omkring 700 o C. (Se figur
6)
Tegl og brand
Tegl skades meget lidt så længe det ikke udsættes for temperaturer på maksimalt 800 o C.
Tegl er ubrændbart men hvis det afkøles meget hurtigt efter en opvarmning kan der
dannes revner. Mørtelen er det svage led i murværk af tegl. Kalkmørtel begynder at
nedbrydes ved en temperatur på ca. 500 o C og kalkcementmørtel ved en temperatur på
ca. 600 o C.
Figur 6
Ændringen i styrken for porebeton efter opvarmning til forskellige
temperaturer.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
17

Træ og brand
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Træ er et brandbart materiale. Antændingstemperaturen ligger i området fra 250 o C til
280 o C. Træets geometri påvirker brændbarheden, den forringes hvis træet er høvlet eller
har rundede kanter. Træ som i lang tid udsættes for temperaturer over 100 o C, tørrer
efterhånden ud hvorefter en begyndende forkulning indtræffer.
Beton og brand
Når beton opvarmes vil vandet i porerne begynde at fordampe. Omkring en temperatur
på 600 o C fordamper vandet i betonen, hvorved cementpastaen (cement, vand) svinder.
Dette sker samtidig med at tilslagets (sand, sten) volumen stiger som følge af
temperaturudvidelser. Disse ændringer betyder, at
betonens trykstyrke typisk er faldet til under halvdelen.
Det kemiske bundne vand forsvinder efterhånden også,
og ved ca. 1000 o C er alt det kemiske bundne vand væk.
Betonen har dermed tabt hele sin styrke.
Forskellige materialer i skemaform med hensyn til brand:
Materiale Klasse Antændingstemperatur ( o C) Tager skade ved
Porebeton A1 Ubrændbart 700-1000 o C
Træ B Brændbart ved 250-280 o C 100 o C
Tegl A1 Ubrændbart Starter ved 500 o C / nedkøling
Beton A1 Ubrændbart 600 o C
Med hensyn til brand, så er porebeton meget modstandsdygtig, det har den højeste
brandklasse, er ubrændbart og begynder først at svækkes ved meget høje temperaturer.
Faktisk stiger materialets styrke drastisk i starten,
og vil først miste styrken ved omkring 700 o C.
Beton og tegl, er også i den højeste brandklasse og
ubrandbart, men disse materialer tager dog skade
ved lidt lavere temperaturer, og deres trykstyrke
stiger ikke i starten.
Træ har en dårligere brandklasse, som skal
kombineres med tillægsklasser for røg (s) og
brændende dråber (d). Det er brændbart og tager
skade allerede ved 100 o C.
Som udgangspunkt er alle
træmaterialer klasse B-
materialer i brandmæssig
sammenhæng såfremt
massefylden er over 400
kg/m3.
Teknologisk Institut
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
18

6.4 Lydisolering
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Når det kommer til lyd, så er der rigtig mange krav der skal tages hensyn til, derfor har
jeg valgt at fokusere på de krav som gælder for fritliggende enfamiliehuse og
ydervægge. Derfor tages der ikke hensyn til etagedæk samt interne lydforhold,
sommerhuse og industri områder. Lydisolering udtrykkes i dB (deci-Bell).
Lad os først få styr på kravene:
Bygningsreglementets krav
” Funktionskravet for boliger anses for opfyldt, når de udføres som klasse C
i DS 490, Lydklassifikation af boliger.”
Lydklasse C
”I beboelsesbygninger, der opfylder lydklasse C, kan det forventes, at 50-65
% af beboerne finder lydforholdene tilfredsstillende. 15-20 % kan tilsva-
rende forventes at være generet af støj fra naboer.”
Støj udendørs fra tekniske installationer
” Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 35 dB
Fritliggende enfamiliehuse
” Stk. 5 For rum i fritliggende enfamiliehuse gælder alene de ovennævnte
støjkrav for tekniske installationer og for trafik.
BR08.dk
SBi 216
SBi 216
BR08.dk
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
’
19

Mellem
fritliggende
boliger,er
der ingen
krav da det
er privat
grund.
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
DS 490 - Lydklassifikation af boliger:
Kravet til lejlighedsskel mellem 2 boliger, plejehjemsbolig og fællesarealer gælder 55 dB.
Ifølge bygningsreglementet må støjniveauet fra veje og jernbaner i nybyggeri højst være
30 dB indendørs.
For at få et bedre overblik over alle disse lydkrav har jeg her lavet en tegning som
forklarer kravene på en mere overskuelig måde:
Udendørs
tekniske
installationer:
35 dB
Støj og trafik:
30 dB
Mellem 2
boliger:
(lejlighedskel)
55 dB
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
Figur 7
Krav til fritliggende enfamiliehuse og rækkehuse.
20

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Her er nogle eksempler på lydniveauet på forskellige lyd/støjkilder:
• Hvisken tæt på: 20 dB
• Hurtigkørende personbil på 10 m's afstand: 70 dB
• Rockkoncert tæt på scenen: 120 dB
Lyd og densitet
Væggens evne til at lydisolere afhænger af dens densitet, dvs. hvor meget væggen vejer
pr. kubikmeter materiale. Jo større densitet, des bedre lydisolerer den. Da en væg af
porebeton ikke vejer så meget, lydisolerer den heller ikke lige så godt som en tungere
væg. En standard multiplade, ca. 10 cm tyk, vejer 520-550 kg pr. m 3 . Tegl vejer omkring
1800 kg pr. m 3 .
En 100 mm tyk porebetonvæg lydisolerer 30 dB.
En 125 mm tyk porebetonvæg lydisolerer 32 dB.
En 150 mm tyk porebetonvæg lydisolerer 35 dB.
Hvis væggen efterfølgende pudses på begge sider,
lydisolerer den omkring 4 dB mere.
Man skal lige huske, at hvor godt væggen
lydisolerer, afhænger også altid af samlingerne
mellem væg og gulv, mellem væg og loft samt
samlingerne med andre vægge. Hvis samlingerne
ikke er tætte, vil lyden smutte igennem der. Tit vil
en dør i væggen være det svageste punkt.
Men selv bare en 100 mm tyk porebetonvæg
lydisolere altså nok til at overholde bygningsreglementet.
” …bare 100 mm porebeton
overholder kravet til de 30 db.
Derudover kommer isolering og
klimaskærm – det er nok mere
vinduerne man skal kigge på med
henhold til lyd udefra.”
Forskellige massive vægge i skemaform med hensyn til lyd:
Email fra Jacob Christensen,
H+H Danmark A/S
Materiale Tykkelse (mm) Direkte reduktionstal (dB)
Porebeton (550 kg/m 3 ) 100 30
Tegl (1800 kg/m 3 ) 108 45
Beton (1800 kg/m 3 ) 100 48
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
21

60
50
40
30
20
10
0
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Porebeton har den ringeste lydisoleringsevne, pga. den lave densitet i forhold til tegl og
beton, men overholder bygningsreglementets krav ved små 100 mm væg, dertil kommer
isolering og klimaskærm, eller også kan man vælge en massiv porebeton væg på fx 365
mm.
6.5 Fugt og råd
Både luften inde i og uden for huset indeholder vanddamp og mængden af vanddamp i
luften beskrives ved den ”relative luftfugtighed”. Den relative luftfugtighed (RF) er
forholdet mellem den mængde fugt, der er i luften og den maksimale mængde fugt luften
kan indeholde ved en given
temperatur. Luften kan indeholde
forskellige mængder vanddamp ved
forskellige temperaturer. Jo varmere
luften er, jo mere vanddamp kan den
indeholde. Når den relative
Porebeton Tegl Beton
luftfugtighed er 100% er luften
”mættet”, den kan altså ikke indeholde
mere vanddamp, dette kaldes luftens
dugpunkt. Tilføres der stadig fugt når
luften er mættet, vil luften afgive vand
indtil RF igen ligger under 100%.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
22
dB

Figur 8
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Diagrammet viser hvor mange gram vand en m 3 luft kan indeholde ved en given temperatur.
Som man kan se på vanddampdiagrammet, så kan varm luft indeholde mere vanddamp
end kold luft og heri ligger hele problematikken.
Om sommeren hvor vi tit har vinduerne åbne, er temperaturen inde og ude tæt på at
være ens. Dermed er den relative luftfugtighed også ens. Om vinteren derimod, vil
forskellen på inde og ude temperaturen tit være meget stor. Vi taler om at
”damptrykket” er højere i varm luft end i kold luft, simpelthen fordi varm luft indeholder
mere damp end kold luft. Af natur vil vanddampmolekyler forsøge at fordele sig jævnt i
luften for at opnå ens damptryk og derfor prøver fugten i den varme indeluft at komme
ud til den tørre udeluft, så der altså er lige meget fugt i ude- og indeluften. Denne
damptransport kaldes for ”diffusion”.
Diffusion og materialer
Damptransporten går også gennem faste materialer. Damp kan fx sagtens bevæge sig
igennem materialer som porebetonblokke, dog langsommere end i luft. Ved fx materialer
som træ konstruktioner, er det meget vigtigt at dampspærren er monteret lufttæt, så
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
23

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
kan fugten kun trænge ud i konstruktionen ved at diffundere igennem dampspærren,
denne diffusion er dog minimal. Hvis dampspærren ikke er monteret lufttæt kan
fugttransporten foregå gennem diverse utætheder, og der kan dannes svamp og råd i
konstruktionen.
Diffusionsmodstand og Z-værdi
En dampspærres evne til at holde damp ude kaldes diffusionsmodstand, man kan sige at
det er dampspærrens tæthed. Denne tæthed kaldes for en Z-værdi. En god
dampspærres Z-værdi ligger på omkring 400. Med en sådan tæthed kommer der under
normale forhold så lidt damp igennem dampspærren at det knapt er målbart.
Til sammenligning kan der i nedenstående tabel ses nogle Z-værdier på andre
byggematerialer.
Byggemateriale Tykkelse i mm Z-værdi
Porebeton 100 1,5
Træ 10 5
Tegl 100 5
Beton 100 50
Grunden til at porebeton har så lav en Z-værdi, skyldes selvfølgelig dens høje porøsitet
på 75-85 % som nævnt i et tidligere afsnit. Men da porebeton har den egenskab at det
kan optage og afgive fugt og varme - og materialet er uorganisk, dannes der ikke fugt
eller råd da disse simpelthen ikke kan leve.
Da det er modstandsdygtigt over for råd og svamp er det derfor den ideelle løsning til
allergikere, samt til de fleste former for vådrum.
Med graferne på næste side kan man se at det ikke er nødvendigt med en dampspærre i
massive porebeton vægge. Jeg har taget udgangspunkt i Celblokken på 365 mm.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
24

Dugpunktsgraf
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Ved en inde temperatur på 20 o C og en ude temperatur på -12 o C. (Se bilag 5 for
beregning).
o C
25
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
Tryk - Pa (pascal)
2500
2000
1500
1000
500
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Temp-kurve Dugpunkt-kurve
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Damptryk 100% RF Damptryk
På de to ovenstående grafer kan man se at de to kurver ikke krydser hinanden, hvilket
vil sige at der ikke dannes fugt i konstruktionen, simpelthen fordi materialet er
diffusionsåbent. Dette betyder at der ikke dannes tryk i konstruktionen, da
”damptrykket” (kondensering) der dannes af den varme og kolde luft ikke forekommer.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
25

6.6 Prissammenligning
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
De priser som i det kommende afsnit bliver sammenlignet, er priser på hvad det vil koste
at bygge en skillevæg i forskellige materialer. Da jeg ønsker at fastslå en procentvis
prisforskellen mellem de forskellige materialer, så er dette eksempel udmærket til det
formål.
Priser på en skillevæg af forskellige materialer incl. professionel montering:
kr. 2.000,00
kr. 1.800,00
kr. 1.600,00
kr. 1.400,00
kr. 1.200,00
kr. 1.000,00
De procent der ses på hver søjle, er den procentvis forskel i pris i forhold til porebeton.(Priser fra Bolius.dk)
En væg af 10 cm tykke multiplader eller porebetonelementer med en spartlet overflade
koster fra 620 til 650 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms.
En gipsvæg koster fra 500 til 750 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms. Prisen afhænger af,
om væggen er bygget op med et træ- eller stålskelet, om der er et eller to lag gips på
hver side af væggen, og om væggen er isoleret.
En pudset murstensvæg (halvstensvæg) koster ca. 1.150 kr. pr. kvadratmeter inkl.
moms, dvs. næsten det dobbelte af en væg af porebeton.
En væg af betonelementer koster omkring 1.750 kr. pr. kvadratmeter, så den er klart
dyrest.
kr. 800,00
kr. 600,00
kr. 400,00
kr. 200,00
kr. 0,00
kr. 650,00
kr. 750,00
15,38 %
kr. 1.150,00
76,93 %
Kort og godt, så er det meget billigt at bygge med porebeton.
kr. 1.750,00
169,23 %
Porebeton Træ / stål Tegl Beton
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
26

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
6.7 Arkitektoniske muligheder
Porebeton giver arkitekten rige muligheder for at skabe et unikt byggeri, hvor der tages
hensyn til individuelle behov. Næsten ethvert ønske til arkitektonisk indretning kan
opfyldes – både hvad angår
indskudte etager, skrå lofter,
buer, søjler og hjørnevinduer.
Familier har ofte behov for en
helt bestemt rumfordeling eller
ønske om forskellige
niveauforskydninger i huset. Her
er porebeton ideelt, fordi
materialet er så nemt at forme
og væggenes placering ikke er
modulafhængig. Bygherren har
mulighed for at vælge en pudset
overflade eller at kombinere
porebeton med f.eks. en
yderbeklædning i træ.
Figur 10
Arkitekten og bygherren har masser af
muligheder for at lave alle tænkelige
udformninger, som er med til at gøre boligen
til noget helt specielt.
Figur 9
Uanset om der skal bygges parcelhuse,
tofamiliers-, række- eller flerfamiliershuse: Med
porebeton kan du realisere enhver arkitektonisk
form, lige fra det traditionelle over det nutidige
til det mere moderne byggeri.
Figur 11
H+H multiplade med bue til døråbninger.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke kvaliteter er der
ved porebeton sammenlignet med andre byggematerialer
27

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
7. Hvilke krav er der til fremtidens byggeri?
Regeringen har meddelt, at energikravene til
nybyggede danske huse skal strammes med 25
procent hver femte år.
I Danmark er der lagt op til, at alle nye huse fra
2020 skal opføres som passivhuse.
Standarden for et passivhus opnås ved at isolere
huset rigtig godt. I et passivhus skal det varmetab,
der forsvinder ud gennem husets loft, ydervægge
og gulv, være 0,08-0,10 W/m2K
For at opnå passivhus ”standarden” skal husets vægge være isoleret med 300-400 mm
isolering, og gulv og loft skal have 400-600 mm.
I et passivhus må der ikke være kuldebroer. Kuldebroer opstår de steder, hvor der er
mindre isolering end i resten af konstruktionen, eller steder, hvor isoleringen
gennembrydes af konstruktioner. I lette ydervægge er det f.eks. der, hvor den bærende
konstruktion af f.eks. træ er gennemgående, dette slipper man som sagt for ved brug af
massive porebeton vægge, men giver de en god nok isolering når der ikke er isolering i
konstruktionen?
En massiv porebeton væg på 500 mm har en U-værdi på 0,19 W/m2K
En hulmur af tegl på 516 mm med 300 mm isolering har en U-værdi på 0,11 W/m2K
Ved brug af en massiv porebeton konstruktion får man altså en ringere isoleringsevne,
men man slipper for kuldebroer i én og samme løsning, man er så godt nok nødt til at
isolere både gulv og loftet bedre for at opnå det 0,08-0,10 W/m2K varmetab.
Men man kan også lave en vægkonstruktion af multiplader på 100 mm med 300 mm
isolering imellem, så får vi en vægtykkelse på 500 mm og en U-værdi på godt 0,09
W/m2K.
Så porebeton har klart en fremtid i fremtidens passivhusbyggeri, og faktisk allerede i
dag. (Se næste side)
” I fremtiden, 2020 er kravene endnu
hårde, og vi arbejder innovativt på at få
Celblokken med på vognen. Det drejer
sig selvfølgeligt om økonomi. Man skal
lave et produkt som er rentabelt, og
ikke ”stjæler” dyre netto kvm.”
Email fra Jacob Christensen,
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke krav er der til
fremtidens byggeri?
H+H Danmark A/S
28

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
7.1 Et passivhus i Danmark
Det er allerede en realitet at bygge passivhuse ved
brug af porebeton. På billedet nedenunder ses et
passivhus som her er under opbygning i Vejle. Her
bliver porebeton fra H+H Danmark brugt som
bærende bagmur.
Selve facaden kunne også godt have været i
porebeton, hvis det var det man ønskede.
Figur 12
”Man bruger porebeton i passivhuse
både i Tyskland og Danmark, senest i
projektet Skibet i Vejle. Porebeton
indgår i ydervægskonstruktionen som
bagmur.”
Email fra Jacob Christensen,
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvilke krav er der til
fremtidens byggeri?
H+H Danmark A/S
Byggeprojektet ”Skibet” ligger i Vejle, her har man bygget flere passivhuse. Her er et bygget med porebeton som
bagmur fra H+H Danmark A/S.
29

8. Hvad siger miljøet?
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Hele formålet ved at skærpe kravene til boligbyggeri,
skyldes at man vil mindske mængden af CO2 udslip.
Derfor er passivhuse fremtiden, da de udleder omkring
en fjerdedel af den mængde CO2, som et hus, bygget
efter det gældende bygningsreglement BR08 gør. Det
skyldes, at energibehovet til opvarmning i et passivhus
kun er en fjerdedel i forhold til et traditionelt hus'
behov.
8.1 Hvordan afgives der CO2?
Når man fremstiller byggematerialer, foregår det ofte ved, at man
brænder et materiale ved meget høje temperaturer. Ved
brændingen afgives der CO2 til atmosfæren i en kemisk proces.
Denne energi, der bruges til afbrændingsprocessen, påvirker
miljøet negativt med CO2.
Derfor er vi i forbindelsen med byggeri, også nødt til at se på det
energiforbrug, der medgår til at fremstille vores
byggematerialer. Det er dog ikke været muligt at finde direkte
informationer om hvor meget de enkelte virksomheder udleder af CO2, da det er nogle tal
som de ønsker at holde meget tæt ind til kroppen. Derfor har jeg desværre ikke kunnet
sammenligne de forskellige materialer indenfor denne kategori. Det kunne ellers have
været spændende at se hvilket byggemateriale der har den mest negative virkning på
miljøet. Men vi ved at de tre basiselementer i porebeton er; sand, vand og kalk, hvilket
giver et sundt og miljørigtigt materiale.
8.2 Genbrug/bortskaffelse.
Det er heller ikke helt ligegyldigt hvad vi gør med produkterne når vi er færdige med
dem, samtidig er det også er vigtigt at man kan genbruge så meget som muligt af det
færdige produkt. Til produktionen af porebeton kan der genanvendes op til 15 % af de
færdige materialer, dog primært fra produktionen, pga. for stor risiko for
fremmedlegemer fra byggepladser mm.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Hvad siger miljøet? 30

9. Konklusion
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Fremtidens boliger skal skrue ned for energiforbruget. Porebeton rummer en lang række
af de egenskaber, der kan gøre nybyggeri både energi- og prisrigtigt. Porebeton kan
både bruges som supplement til en ny bolig, men også bestå kun af massive blokke.
Bearbejdelsen af dette materiale er meget nemt, samtidig med at det er utrolig holdbart,
samt at det også er et meget let materiale, som gør monteringen hurtig og uden brug af
alt for dyrt materiel.
I denne rapport har jeg sammenlignet porebeton med tegl, træ og alm. beton, for at
undersøge materialernes egenskaber, og man må sige at porebeton flere gange har klare
fordele frem for de andre materialer. På enkelte områder har det ikke klaret sig lige så
godt, men det overholder alle bygningsreglementets (BR08) krav.
Trykstyrken er svag sammenlignet med de andre materialer, men dette skyldes den lave
densitet og den høje porøsitet. Det er dog stærkt nok til at blive brugt i etagebyggeri.
Isoleringsevnen er faktisk den bedste i sammenligningen af disse materialer, og her er
porebeton en klar vinder.
Materialet har en fantastisk evne til at modstå brand da det er ubrandbart, hvilket nogle
af de andre materialer også er, men porebeton modstår brand ved højere temperaturer
før det tager skade.
Når det kommer til lydisolering, så er porebeton lidt bagefter, hvilket skyldes den lavere
densitet. Men kun 100 mm porebeton overholder bygningsreglementets krav til
lydisolering.
Porebeton har den egenskab at det kan optage og afgive fugt og varme, samtidig er
materialet uorganisk, derfor dannes der ikke fugt eller råd da disse simpelthen ikke kan
leve. Det er derfor den ideelle løsning til allergikere, samt til de fleste former for vådrum.
Hvad angår prisen så er porebeton et meget billigt materiale i denne sammenligning.
Der er rige muligheder når det kommer til arkitektens og bygherrens krav til arkitektur.
Da porebeton er nemt bearbejdeligt er det muligt, at lave indskudte etager, skrå lofter,
buer, søjler og hjørnevinduer.
Det er allerede en realitet i Tyskland og her i Danmark, at benytte porebeton til at bygge
passivhuse af. Derfor kan man roligt sige, at porebeton er bæredygtigt i forhold til
fremtidens krav til passivhuse.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Konklusion 31

10. Litteraturliste
Forside billede:
www.HplusH.dk
Hjemmesider:
www.bolius.dk
www.BR08.dk
www.randerstegl.dk
www.mathweb.com
www.SBi.dk
www.teknologisk.dk
Bøger/udgivelser:
Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
Bygningsmaterialer – Grundlæggende egenskaber af Finn R. Gottfredsen og Anders
Nielsen (1 udgave, 4. oplag 2006).
Europæiske brandklasser
11. Bilagsliste
Bilag 1 – Email til H+H Danmark A/S – Spørgsmål omkring passivhuse
Bilag 2 – Email fra H+H Danmark A/S – Svar omkring passivhuse.
Bilag 3 – Email til H+H Danmark A/S – Spørgsmål omkring lyd.
Bilag 4 – Email fra H+H Danmark A/S – Svar omkring lyd.
Bilag 5 – Dugpunktsberegning af Celblokken.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Litteraturliste 32

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
11.1 Bilag 1 – Email til H+H Danmark A/S – Spørgsmål omkring passivhuse.
Kære H+H Danmark.
Jeg er studerende på Erhvervsakademiet i Århus som
Byggetekniker/Bygningskonstruktør. Jeg er på 4. semester og er i gang med at skrive mit
speciale.
Mit overordnet emne er: "Porebeton – er det fremtidens byggemateriale?" (Jeg har valgt
at tage udgangspunkt i jeres produkter).
Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af hvor godt porebeton er
sammenlignet med andre byggematerialer, og slå fast om porebeton er bæredygtigt i
forhold til fremtidens krav til passivhuse?
I den forbindelse har jeg fundet rigtig mange fordele ved brug af porebeton, gennem
jeres produktinformationer på denne side, og jeg kan se at i allerede har taget højde for
bygningsreglementets skærpede krav til fremtidens byggeri, hvad angår lavenergihuse.
Men jeg kunne godt tænke mig at fordybe mig endnu mere i fremtiden, faktisk frem til år
2020 hvor det er et krav i Danmark at bygge de såkaldte passivhuse.
Hvis jeg må være så fri at spørge:
• Mener i selv at porebeton kan overholde de fremtidige krav til passivhusene?
• Vil porebeton blive brugt endnu mere i det danske byggeri i fremtiden pga. dets
rigtig gode egenskaber?
• Jeg ved at der bliver bygget en masse passivhuse i Tyskland. Har jeres produkter
være en del af det byggeri?
Mange tak for jeres tid.
Mads Sørensen, Hadsten.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Bilagsliste 33

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
11.2 Bilag 2 – Email fra H+H Danmark A/S – Svar omkring passivhuse.
Hej Mads.
Porebeton har den unikke evne at det kan indgå i de bærende og stabilisere
konstruktioner samtidig med at porebeton bidrager til energirammen. Modsat tegl og
beton som kun bidrager til det bærende.
Som du selv har undersøgt, så holder porebeton bygningsreglementet skærpede krav.
I fremtiden, 2020 er kravene endnu hårde, og vi arbejder innovativt på at få Celblokken
med på vognen. Det drejer sig selvfølgeligt om økonomi. Man skal lave et produkt som
er rentabelt, og ikke ”stjæler” dyre netto kvm.
Man bruger porebeton ( Multipladen og Elementet ) i passivhuse både i Tyskland og
Danmark, senest i projektet Skibet i Vejle. Porebeton indgår i ydervægskonstruktionen
som bagmur.
Håber du kan bruge svarene, ellers er du meget velkommen til at vende tilbage.
Med venlig hilsen
H+H Danmark
Jacob Christensen
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Bilagsliste 34

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
11.3 Bilag 3 – Email til H+H Danmark A/S – Spørgsmål omkring lyd.
Hej igen Jacob.
Jeg håber du har tid til at give lidt vejledning med hensyn til lyd.
Jeg må nok indrømme at jeg har nogle problemer med hensyn til de lydmæssige krav,
efter de nye regler i BR08.
Der står følgende: " Funktionskravet for boliger anses for opfyldt, når de udføres som
klasse C i DS 490, Lydklassifikation af boliger."
Ser man i DS 490 står der at kravet er: " Mellem en bolig og rum uden for boligen: 55
dB"
Er det rigtigt forstået at 55 dB det er kravet til en ydervægskonstruktion?
Har set de forskellige konstruktionsløsninger der er med i jeres "Teknisk information"
blad om Celblokken, der er eksempler på lejlighedsskel med multipladen, og her er
lydkravet alt fra 52-60 dB. Men det er måske kun til boligadskillelse?
Synes ikke der er nogle direkte svar, der er gennemskuelige på dette område.
Håber du kan hjælpe.
Mvh. Mads Sørensen.
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Bilagsliste 35

Speciale POREBETON – ER DET FREMTIDENS BYGGEMATERIALE?
11.4 Bilag 4 – Email fra H+H Danmark A/S – Svar omkring lyd.
Hej Mads
Lydreduktions for en ydervæg konstruktion er 30 db – DS490 Lydklassifikation af boliger -
punkt 5.4 (støj indendørs fra trafik). Bare 100 mm porebeton overholder kravet til de 30
db. Derudover kommer isolering og klimaskærm – det er nok mere vinduerne man skal
kigge på mhs til lyd udefra.
Iht. DS490. Mellem en bolig og andre rum uden for boligen. Her er der krav til 55 – 60
db
Hvis dette krav skal over holdes skal konstruktionen laves som en kombinationsvæg, 2
skiver af porebeton med isolering imellem, som er vist under emnet lyd i teknisk
information. Denne konstruktion holder kravet til en lydreduktion på 55-60 db.
Kombinationsvæg kan f.eks bruges til et lejlighedsskel mellem 2 boliger, eller mellem en
plejehjemsbolig og fællesarealer.
Du er selvfølgelig meget velkommen til at vende tilbage hvis du har andre spørgsmål
vedrørende porebeton.
Med venlig hilsen
H+H Danmark
Jacob Christensen
08bt24: 4.semester byggetekniker - Mads Sørensen | Bilagsliste 36

11.5 Bilag 5 – Dugpunktsberegning af Celblokken.
Århus tekniske skole Opgave: Porebeton Bilag 5
Bygningskonstruktør Dato: 20-10-2008
Mættede dampes tryk findes med tilnærnelse efter formlen: p=608×(1+0.02×t)^4
Beregning af dugpunkt Navn: MS t= temperatur i °C. Formlen er gyldig fra -20 til +30 °C.
Relativ luftfugtighed inde RFi: 50 Omvendt kan dugpunkttemperaturen findes af formlen:
Relativ luftfugtighed ude RFu: 90 t=((p/608)^0.25-1)/0.02
Indetemperatur ti: 20
Udetemperatur tu: -12
Lag nr. Materialelag Tykkelse Varmeled- Isolans Temperatur- Temperatur Damptryk Damptryk Tykkelse Z-værdi Z-værdi Damptryk- Damptryk Dugpunkti
meter ningsevne differens RF 100% RF X% i mm tabel materialelaget differens temperatur
m W/m×°C m²×°C/W °C °C Pa Pa mm GPa×s×m²/kg GPa×s×m²/kg Pa Pa °C
1 Indvendig 20,00 2336 1168 1167,85 8,86
Rsi 0,13 1,30
2 18,70 2168 1167,85 8,86
Celblokken 0,365 0,12 3,04 30,31 365 0,015 5,48 985,29
3 -11,60 211 182,56 -12,99
4 -11,60 211 182,56 -12,99
5 -11,60 211 182,56 -12,99
6 -11,60 211 182,56 -12,99
7 -11,60 211 182,56 -12,99
8 -11,60 211 182,56 -12,99
9 -11,60 211 182,56 -12,99
Rse 0,04 0,40
10 Udvendig -12,00 203 183 182,56 -12,99
Sum isolans 3,21 m²×°C/W Sum Z-værdier: 5,48 GPa×s×m²/kg
Varmetransmissionstal, U-værdi: 0,31 W/m²×°C

12. Fodnoter
i Trykstyrken er den maksimale sammenpresning, et materiale kan tåle uden at bryde sammen.
ii SI-enheden for tryk er pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter. I mange
sammenhænge er pascal en ret lille enhed, derfor anvendes megapascal (MPa) ofte. Mega = 10 6
iii Densitet er forholdet mellem en masse og et volumen.
iv Porøsitet er defineret som et porevolumen i forhold til et totalvolumen.