Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Opskrifter på
arbejdsglæde
Opbygning af en
sikkerhedsorganisation
Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver,
og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem arbejdsgiveren,
arbejdsledere og medarbejdere.
I større virksomheder skal der oprettes en sikkerhedsorganisation, som skal støtte og fremme
samarbejdet om arbejdsmiljø.
Denne branchevejledning henvender sig til større virksomheder, som skal oprette en sikkerhedsorganisation.
Vejledningen giver gode råd om, hvordan virksomhederne kan
opbygge deres sikkerhedsorganisation.
Branchevejledningen er udgivet af:
Branchearbejdsmiljørådet for
Privat Kontor og Administration
(BAR Kontor)
Ny Vestergade 17, 1471 København K
Tlf.: 33 36 66 10
E-mail: info@barkontor.dk
www.barkontor.dk
1. udgave 2002
Vejledningen kan købes hos:
Arbejdsmiljørådets Service Center
Tlf.: 36 14 31 31
Varenummer 172012
www.arbejdsmiljobutikken.dk
Layout: Gorm Larsen & Partners
Trykning: Fihl-Jensen
ISBN nr. 87-988595-2-8
541-458
HK Varenummer: 4404050038

krydderi
Et godt arbejdsmiljø sætter
på din hverdag
Branchevejledning til kontorarbejdspladser om:
Opbygning af en
sikkerhedsorganisation
Opskrifter på
arbejdsglæde

Forord
Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning
er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd
– herunder Branchearbejdsmiljørådet
for Privat Kontor og Administration
(BAR Kontor).
BAR Kontor har til formål at medvirke ved
løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål
og derved understøtte arbejdsmiljøindsatsen
i virksomhederne inden for det private
kontor- og administrationsområde.
F.eks. IT-virksomheder, advokat- og revisionskontorer,
vikarbureauer, rådgivende
virksomheder, rejsebureauer, arkitekter
samt øvrige private kontorarbejdspladser.
BAR Kontor giver konkret vejledning om
aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger
inden for branchen i form af branchevejledninger,
kampagnemateriale, afholdelse af
temadage og andre aktiviteter.
BAR Kontor er sammensat af repræsentanter
for arbejdsgiver-, leder- og arbejdstagerorganisationer
inden for det private kontorog
administrationsområde.
Holdningerne, der udtrykkes i BAR Kontors
forskellige vejledninger, viser disse parters
fælles opfattelse af, hvad der er god arbejdsmiljøstandard
inden for branchen.
Arbejdstilsynet har haft vejledningen til
gennemsyn og finder den er i overensstemmelse
med arbejdsmiljølovgivningen.
Indhold
Et godt samarbejde er med til at
skabe et godt arbejdsmiljø ........................ 1
Virksomheden og sikkerhedsorganisationens
arbejdsmiljøopgaver ...... 2
Hvem skal oprette en
sikkerhedsorganisation?............................ 3
Hvad er en sikkerhedsorganisation? ........ 4
Den ”traditionelle”
sikkerhedsorganisation .......................... 4
Den virksomhedsaftalte
sikkerhedsorganisation .......................... 5
Opbygning af den ”traditionelle”
sikkerhedsorganisation ............................ 6
Sikkerhedsgruppen ................................ 6
Sikkerhedsudvalget ................................ 8
Daglig sikkerhedsleder .......................... 9
Hovedsikkerhedsudvalget ...................... 9
Møder i sikkerhedsorganisationen ........ 10
Sikkerhedsgruppen .............................. 10
Sikkerhedsudvalget .............................. 10
Hovedsikkerhedsudvalget .................... 11
Viden om arbejdsmiljø ............................ 11
Arbejdsmiljøuddannelsen .................... 11
Informationskilder................................ 12
Anden relevant litteratur .................... 13
Bilag: Valg af sikkerhedsrepræsentanter 15
Bar Kontor vil gerne rette en særlig tak
til de virksomheder, som har bidraget
med citater og inspiration til denne
branchevejledning.

Et godt samarbejde er med til at
skabe et godt arbejdsmiljø
Et godt arbejdsmiljø er i alles interesse – og
mange vil også gerne være med til at sikre
det gode arbejdsmiljø.
Alle virksomheder uanset størrelse har,
ifølge arbejdsmiljøloven, de samme
arbejdsmiljøopgaver. Samarbejdet om
opgaverne skal i alle virksomheder foregå
mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og
medarbejdere.
Er der i virksomheden 10 medarbejdere
eller derover, skal der oprettes en sikkerhedsorganisation,
som skal støtte og fremme
samarbejdet om arbejdsmiljø.
Denne branchevejledning giver gode råd
om, hvordan kontor- og administrative virksomheder
med 10 medarbejdere eller
derover kan opbygge deres sikkerhedsorganisation.
Sikkerhedsorganisationen
blev oprettet, da det jo er
et lovkrav - men det passede
fint sammen med, at
vi skulle i gang med en
større ombygning, så vi
herved var mere bevidste
omkring indretning og
placering af arbejdspladserne.
Ligeledes er det en
klar fordel, at alle i virksomheden
har sikkerhedsgruppen,
som de kan henvende
sig til, hvis de har
spørgsmål eller problemer
mht. arbejdsmiljøet.
Susanne W. Larsen,
sikkerhedsleder,
Administrationen,
Sibas ComputerCity
1

2
Virksomheden og
sikkerhedsorganisationens
arbejdsmiljøopgaver
Virksomhedens overordnede arbejdsmiljøopgave
er at sikre det gode arbejdsmiljø,
herunder at overholde arbejdsmiljøloven.
Det indebærer, at virksomheden har følgende
arbejdsmiljøopgaver:
• Være løbende opmærksom på arbejdsmiljøet
• Gennemføre Arbejdspladsvurdering
(APV)
• Inddrage arbejdsmiljø i planlægningen
• Undersøge eventuelle arbejdsskader
Alle i virksomheden skal være med til at
sikre det gode arbejdsmiljø, men det er
arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at
opgaverne bliver gennemført, og sikkerhedsorganisationen,
der i praksis sørger for
at det sker.
I branchevejledningen ”Virksomhedens og
sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver”
kan der hentes yderligere information
om, hvilke arbejdsmiljøopgaver virksomheden
har, og hvem i virksomheden,
der skal varetage opgaverne.

Hvem skal oprette en
sikkerhedsorganisation?
Alle virksomheder med minimum 10 medarbejdere
skal oprette en sikkerhedsorganisation.
Når virksomheden skal afgøre, om den skal
have en sikkerhedsorganisation medregnes
alle medarbejdere, inklusiv elever, i alle
afdelinger, filialer m.v.
Følgende personer indgår dog ikke i opgørelsen:
• Medarbejdere, der arbejder under 10
timer om ugen i virksomheden
• Arbejdsledere [1]
• Arbejdsgivere
• Familiemedlemmer, der hører
til arbejdsgiverens husstand
Arbejdsgiveren har ansvaret for, at sikkerhedsorganisationen
bliver oprettet, og at
dette sker i samarbejde med arbejdsledere
og medarbejdere.
[1] Ved arbejdsledere forstås den, hvis arbejde udelukkende
eller i det væsentlige består i, på arbejdsgiverens vegne at
lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en
del deraf.
3

64
Hvad er en sikkerhedsorganisation?
Sikkerhedsorganisationen er virksomhedens
interne arbejdsmiljørådgiver, som er med til
at støtte og fremme samarbejdet om arbejdsmiljø,
og spiller en central rolle, når virksomhedens
arbejdsmiljøopgaver skal planlægges
og gennemføres.
Virksomheden kan ifølge arbejdsmiljøloven
vælge at oprette:
• En ”traditionel” sikkerhedsorganisation
• En virksomhedsaftalt sikkerhedsorganisation
Den ”traditionelle” sikkerhedsorganisation
Afhængigt af virksomhedens størrelse og
organisation kan den ”traditionelle” sikkerhedsorganisation
bestå af sikkerhedsgrupper,
sikkerhedsudvalg og et hovedsikkerhedsudvalg.
Sikkerhedsgrupper
På mange kontor- og administrative virksomheder
består sikkerhedsorganisationen
af en sikkerhedsgruppe, som står for den
praktiske udførelse af arbejdsmiljøopgaverne.
På store virksomheder kan der være
behov for flere sikkerhedsgrupper.
(Se side 6)
Sikkerhedsudvalg
Er der 20 medarbejdere eller derover i virksomheden,
skal der som hovedregel også
oprettes et sikkerhedsudvalg, der overordnet
skal planlægge og koordinere virksomhedens
arbejde med arbejdsmiljø. (se side 8)
Hovedsikkerhedsudvalg
I koncerner eller lignende, hvor der er flere
sikkerhedsudvalg, bør virksomheden overveje,
om der er behov for et hovedsikkerhedsudvalg
til at planlægge og koordinere
sikkerhedsudvalgenes arbejde. (se side 9)

Ved opbygning af sikkerhedsorganisationen
er det væsentligste, at alle områder i virksomheden
er dækket af en sikkerhedsgruppe,
og at sikkerhedsorganisationen er
tilpasset virksomhedens størrelse, struktur
og traditioner for samarbejde.
I praksis findes der derfor mange varianter
af den ”traditionelle” sikkerhedsorganisation.
Organisationerne giver rådgivning om,
hvordan virksomheden kan opbygge en
tilpasset sikkerhedsorganisation, så der
sikres et effektivt arbejde med arbejdsmiljø.
Det gælder rådgivning om både den ”traditionelle”
og den virksomhedsaftalte sikkerhedsorganisation.
Den virksomhedsaftalte sikkerhedsorganisation
Der er mulighed for at indgå en virksomhedsaftale
om en mere tilpasset organisering
af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.
En mulighed, der typisk anvendes af store
virksomheder.
Forudsætningerne for at udarbejde en virksomhedsaftale
er, at:
• Arbejdsgiver, arbejdsledere og medarbejdere
vurderer, at arbejdsmiljøarbejdet kan
styrkes og løses mere effektivt end i den
“traditionelle” sikkerhedsorganisation.
• Der er indgået en aftale mellem de pågældende
lønmodtagerorganisationer og den
eller de modstående arbejdsgiverorganisationer
eller arbejdsgivere.
Virksomhedsaftalen skal indgås mellem
arbejdsgiver, arbejdsledere og medarbejdere
i virksomheden.
Det er virksomheden selv, der udarbejder
virksomhedsaftalen, men der kan hentes
hjælp hos organisationerne.
Nogle organisationer har også udarbejdet
aftaler og retningslinjer for, hvordan en
virksomhedsaftale bygges op.
Derudover skal virksomhedsaftalen sendes
til orientering hos Arbejdstilsynet.
5

6
Sikkerhedsgrupperne
laver blandt andet APV,
og folk ved, hvem de er
og går derfor til dem,
hvis der er ved at opstå
problemer.
Dorthe Nedermark,
sikkerhedsleder,
KPMG
Opbygning af den ”traditionelle”
sikkerhedsorganisation
Sikkerhedsgruppen
Sikkerhedsgruppen er kernen i sikkerhedsorganisationen,
da sikkerhedsgruppen
står for det praktiske arbejde i forbindelse
med virksomhedens arbejdsmiljøopgaver.
Sikkerhedsgruppen består af:
• En sikkerhedsrepræsentant valgt blandt
og af medarbejderne for to år ad gangen.
Læs mere om valg af sikkerhedsrepræsentant
i bilaget.
• En arbejdsleder – også for to år ad gangen.
I sikkerhedsgruppen indgår ofte den arbejdsleder,
der har den direkte ledelse med
arbejdet i virksomheden, afdelingen eller
det arbejdsområde, som sikkerhedsgruppen
dækker.
Arbejdsgiveren kan også indgå i sikkerhedsgruppen
– i stedet for arbejdslederen. I
nogle virksomheder indgår arbejdsgiveren
sammen med arbejdslederen i sikkerhedsgruppen.
Er medarbejdere, arbejdsledere og arbejdsgiveren
enige, kan valgperioden forlænges
til fire år for både sikkerhedsrepræsentanten
og arbejdslederen. For arbejdsgivere der
indgår i sikkerhedsgruppen, er der ingen
valgperiode.
Der kan være behov for flere
sikkerhedsgrupper
I mange kontor- og administrative virksomheder
er der kun behov for én sikkerhedsgruppe.
Men i store virksomheder kan der
eventuelt være behov for flere sikkerhedsgrupper.
Når det skal vurderes, om der er behov for
flere sikkerhedsgrupper, er det vigtigste, at
arbejdsmiljøarbejdet fungerer effektivt og
smidigt i praksis.
Virksomheden skal også sikre, at alle er
dækket af en sikkerhedsgruppe, at der er
enighed om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet
og at arbejdsopgaverne for sikkerhedsgruppen
har et rimeligt omfang og indhold
– herunder, at eventuelle forskellige
typer arbejdsfunktioner er dækket, og at en
hensigtsmæssig dialog er mulig.
Alle medarbejdere skal være dækket af
en sikkerhedsgruppe

Organisationerne rådgiver om, hvordan en
sikkerhedsarganisation opbygges. Der bør
også hentes opdateret vejledning om de
aktuelle regler for sikkerhedsgruppen, via
henvisningerne i litteraturafsnittet.
Det er vigtigt at virksomheden finder den
mest smidige og effektive mådde at organisere
sit arbejdsmiljøarbejde på, så det fungerer
godt i praksis – til gavn for alle i
virksomheden.
Derudover skal virksomheden være opmærksom
på, hvis den har afdelinger, der er
geografisk adskilte, eller hvis der i virksomheden
er arbejde, der regelmæssigt foregår i
holddrift. Se boksen.
Virksomheder med afdelinger, der er
geografisk adskilte
Når afdelinger ligger geografisk adskilt,
taler meget for at oprette en sikkerhedsgruppe
hvert sted, men er der under 10
medarbejdere i hver enkelt afdeling, er det
muligt at tilknytte disse afdelinger til en
eksisterende sikkerhedsgruppe eller oprette
én sikkerhedsgruppe, der dækker alle
disse afdelinger, hvis der er enighed
herom blandt arbejdsgiveren, medarbejderne
og arbejdslederne.
Det skal dog sikres, at alle i virksomheden
ved, hvem de skal kontakte, hvis de har
spørgsmål om arbejdsmiljø, og at sikkerhedsgruppen
kommer på besøg med passende
mellemrum.
Virksomheder, som har arbejde, der
regelmæssigt foregår i holddrift
I virksomheder, hvor arbejdet regelmæssigt
foregår i holddrift, skal der normalt
oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert
skiftehold.
Hvis virksomheden har mere ”flydende”/
”rullende” holddrift, hvor medarbejderne
møder på forskellige hold fra gang til
gang, kan sikkerhedsorganisationen tilpasses
herefter, hvis arbejdsgiver, arbejdsledere
og medarbejdere er enige herom.
Det skal dog sikres, at medarbejderne på
skifteholdet kan kontakte deres sikkerhedsrepræsentant
i arbejdstiden. Er der
ingen medlemmer af sikkerhedsgruppen
til stede på skifteholdet, skal medarbej-
derne kunne komme i kontakt med en
ansvarlig person fra virksomheden. Det
vil sige, en person, der på arbejdsgiverens
vegne kan handle i forbindelse med
arbejdsmiljøspørgsmål.
7

8
Sikkerhedsudvalget
Er der i virksomheden mere end 20 medarbejdere,
skal der oprettes et sikkerhedsudvalg.
Sikkerhedsudvalgets opgave er at varetage
den overordnede planlægning og koordinering
af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.
Et sikkerhedsudvalg består af repræsentanter
fra sikkerhedsgruppen/-erne og en formand.
Formanden er arbejdsgiveren selv eller en
ansvarlig repræsentant, der kan træffe
arbejdsmiljømæssige beslutninger i samme
omfang som arbejdsgiveren.
I praksis medfører oprettelse af et sikkerhedsudvalg
således blot, at arbejdsgiveren
deltager i arbejdsmiljøarbejdet sammen med
medlemmer fra de allerede eksisterende
sikkerhedsgrupper.
Er der i virksomheden kun en eller to sikkerhedsgrupper,
udgør disse sammen med
arbejdsgiveren eller dennes repræsentant
sikkerhedsudvalget.
Er der mere end to sikkerhedsgrupper,
udvælger sikkerhedsrepræsentanterne og
arbejdslederrepræsentanterne hver især to
repræsentanter til sikkerhedsudvalget.
Har virksomheden mere end to sikkerhedsgrupper,
skal der også være suppleanter for
sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne

i sikkerhedsudvalget, som kan træde til i
tilfælde af fravær og afgang. Suppleanterne
udvælges på samme måde som sikkerhedsog
arbejdslederrepræsentanter.
Sikkerhedsudvalgets repræsentanter og suppleanter
vælges for to år ad gangen. Er
arbejdsgiveren, medarbejdere og arbejdsledere
enige, kan perioden dog forlænges til
fire år.
Daglig sikkerhedsleder
Er der på virksomheden oprettet et sikkerhedsudvalg,
skal der udpeges en person,
der er den daglige leder af virksomhedens
arbejde med arbejdsmiljø. Vedkommende
handler på udvalgets vegne mellem møderne.
Arbejdsgiveren udpeger den daglige leder
af arbejdsmiljøarbejdet, efter drøftelse med
sikkerhedsudvalget. Personen kan udpeges
blandt udvalgets medlemmer, inklusiv
arbejdsgiveren, men kan også udpeges
blandt de øvrige i virksomheden.
Sikkerhedslederen kan dog også være en
person, der er ansat til specielt at varetage
virksomhedens arbejdsmiljøarbejde i samarbejde
med sikkerhedsorganisationen.
Hovedsikkerhedsudvalget
I store virksomheder, f.eks. koncerner, hvor
der er oprettet flere sikkerhedsudvalg, kan
der yderligere være behov for overordnet at
planlægge og koordinere udvalgenes arbejde
i et hovedsikkerhedsudvalg.
Hovedsikkerhedsudvalget består af højst to
sikkerhedsrepræsentanter, to arbejdslederrepræsentanter
og arbejdsgiveren selv eller
en ansvarlig repræsentant, der kan træffe
arbejdsmiljømæssige beslutninger i samme
omfang som arbejdsgiveren.
Sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne
i sikkerhedsudvalget vælger blandt sig
repræsentanterne til hovedsikkerhedsudvalget.
Ligeledes udvælges der suppleanter
for sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne.
9

10
Vi holder møde i sikkerhedsudvalget
fire gange
om året. To gange om
året er alle samlet i sikkerhedsorganisationen,
hvor vi nogle gange har
valgt at tage et tema op,
f.eks. lys, computerarbejdspladser
og psykisk
arbejdsmiljø.
Erling Nielsen,
sikkerhedsrepræsentant,
CSC
Møder i
sikkerhedsorganisationen
Sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget
og hovedsikkerhedsudvalget skal ifølge
arbejdsmiljøloven holde et vist antal møder
for at sikre, at arbejdsmiljøopgaverne bliver
gennemført.
Sikkerhedsgruppen
Der er ingen formelle krav til, hvor tit sikkerhedsgruppen
skal mødes, da arbejdsmiljøopgaverne
ofte bliver gennemført som
en del af det daglige arbejde. Det er dog en
god idé at afsætte tid i kalenderen en gang i
mellem for at sikre, at arbjedsmiljøopgaverne
bliver gennemført tilfredsstillende.
Sikkerhedsudvalget
Sikkerhedsudvalget skal holde møde minimum
fire gange årligt, og mindst to gange
om året afholde møde med samtlige sikkerhedsgrupper.
Sikkerhedsudvalgets medlemmer og
øvrige medarbejdere skal gøres bekendt
med dagsordenen senest 10 dage før et
møde.
Ved hvert møde skal sikkerhedsudvalget
udarbejde et skriftligt referat. Det bør af
referatet fremgå, hvilke emner der blev
drøftet og hvilke beslutninger, der blev
truffet.
Desuden skal udvalget afholde ekstraordinære
møder, hvis der i virksomheden
sker en alvorlig arbejdsskade eller tilløb
hertil. Der kan også indkaldes til ekstraordinært
møde, hvis formanden skønner, det
er nødvendigt, eller hvis mindst to medlemmer
af udvalget ønsker det.
Hovedsikkerhedsudvalget
Der er ikke noget krav om mødeaktivitet i
hovedsikkerhedsudvalget. Det er op til
virksomheden og sikkerhedsorganisationen
at planlægge mødeaktiviteten ud fra det
aktuelle behov.

Viden om
arbejdsmiljø
Sund fornuft kan løse mange arbejdsmiljøproblemer,
men det er en god idé at have en
vis grundlæggende viden om arbejdsmiljø.
Denne viden kan fås gennem uddannelse,
arbejdsmiljøloven, branchevejledninger,
bøger, tidsskrifter, hjemmesider m.v.
Arbejdsmiljøuddannelsen
Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdslederen
og sikkerhedsrepræsentanten i sikkerhedsgruppen
gennemgå en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse
på 37 timer (tidligere §9–kursus).
Medlemmer af en sikkerhedsgruppe, der
har gennemført det tidligere §9-kursus ved
andet end selvstudie efter den 1. april 1991,
behøver ikke at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen.
På uddannelsen får sikkerhedsgruppen
viden om arbejdsmiljø, og om hvordan de
skal varetage arbejdsmiljøopgaverne.
Arbejdsgiveren skal tilmelde sikkerhedsgruppens
medlemmer til uddannelsen
senest fire uger efter, at gruppen er oprettet.
Uddannelsen skal være gennemført senest
otte måneder efter, at sikkerhedsgruppen er
blevet er oprettet.
Det bedste udbytte af uddannelsen opnås,
hvis arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten
deltager på samme kursus.
Arbejdsgiveren har ikke pligt til at gennemføre
uddannelsen.
Det er arbejdsgiveren, der afholder udgifterne
til uddannelsen, herunder at afsætte den
nødvendige tid.
Det er muligt at tage en brancherettet
arbejdsmiljøuddannelse inden for kontor og
administration. Det er ligeledes muligt at
gennemføre uddannelsen som fjernundervisning.
Hos Arbejdsmiljørådets Service Center,
www.asc.amr.dk, kan hentes en liste over
anerkendte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen.
På kurset fik vi sat lidt
skik på, hvad der er lovkrav,
hvad er minimum
og hvad skal man holde
øje med. Vi lærte en del
om, hvordan man får løst
arbejdsmiljøopgaverne
nemmest, og at man ikke
skal gøre tingene sværere,
end de er.
Erik Nordly,
sikkerhedsrepræsentant,
Sibas ComputerCity
11

12
Leder- og medarbejderrepræsentanter
får øjnene
op for hvad, der
egentlig er deres opgaver
i sikkerhedsgruppen, og
bliver inspireret den vej
igennem.
Erling Nielsen,
sikkerhedsrepræsentant,
CSC
Informationskilder
Nedenfor listes, hvor der også kan hentes
viden om arbejdsmiljø.
Branchearbejdsmiljørådet for
Privat Kontor og Administration
www.barkontor.dk - tlf.: 33 36 66 10
BAR Kontor giver konkret vejledning om
aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger
inden for branchen i form af branchevejledninger,
kampagnemateriale, afholdelse af
temadage og andre aktiviteter.
BAR Kontors materialer og andre oplysninger
om arbejdsmiljø kan findes på hjemmesiden.
Organisationerne
Arbejdsgiver-, arbejdsleder- og arbejdstagerorganisationer
har hver især kompetence til
at rådgive om arbejdsmiljø. Her kan der
også rekvireres materialer om arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet
www.arbejdstilsynet.dk – tlf.: 39 15 20 00
Arbejdstilsynet er den danske myndighed
på arbejdsmiljøområdet, som fører tilsyn
med virksomhederne og udgiver information
om arbejdsmiljø.
Informationen kan rekvireres på
Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor også
arbejdsmiljøloven, bekendtgørelser,
Arbejdstilsynets vejledninger (At-vejledninger)
og anden information findes.
I arbejdsmiljøloven findes de generelle
bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven er
bindende for virksomhederne. Det kan
medføre straf, hvis reglerne overtrædes.
Loven er udmøntet i bekendtgørelser, der
også er bindende for virksomhederne.
Det kan medføre straf, hvis bekendtgørelserne
overtrædes.
At-vejledninger beskriver, hvordan Arbejdstilsynet
tolker bekendtgørelserne.
Vejledninger er ikke bindende for virksomhederne,
men bygger på love og bekendtgørelser,
der er bindende.
Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i
de situationer, hvor f.eks. en virksomhed
har fulgt en At-vejledning.
At-vejledninger erstatter efterhånden de tidligere
At-anvisninger og At-meddelelser.

Arbejdsmiljørådets Service Center
www.asc.amr.dk – tlf.: 36 14 31 00
Hos ASC kan der på adressen www.arbejdsmiljobutikken.dk,
købes bøger, pjecer og
videoer om arbejdsmiljø.
ASC udgiver blandt andet ”Det ny ABF”
med informationer om nye bekendtgørelser,
At-vejledninger, branchevejledninger og
andet nyt inden for arbejdsmiljøområdet.
ASC udgiver også bladet Arbejdsmiljø, der
indeholder aktuelle artikler om arbejdsmiljø.
Konsulentvirksomheder
I nogle tilfælde kan der være problemer,
som kan være svære at løse, enten fordi de
stiller krav om en særlig ekspertise, eller
fordi der mangler nye vinkler og ideer til at
løse problemstillingen.
I sådanne tilfælde kan det være relevant at
hente hjælp udefra. Det er muligt, mod
betaling, at rekvirere sagkyndig bistand hos
forskellige konsulentvirksomheder, f.eks.:
Bedriftssundhedstjenesten (BST), rådgivende
ingeniører, arkitekter, teknologiske serviceinstitutter
og arbejdsmedicinske klinikker.
Anden relevant litteratur
Arbejdstilsynet
• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
784 af 11. oktober 1999 om lov om
arbejdsmiljø. Samt ændringerne hertil nr.
331 af 16. maj 2001 og nr. 437 af 10 juni
2002.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Samt ændringen hertil nr. 491 af 20.
juni 2002.
• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgruppens
arbejdsmiljøuddannelse.
• At-anvisning nr. 6.1.0.4, april 1999 om
virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
• At-vejledning F.2.1, marts 2000 om sikkerhedsgruppens
arbejdsmiljøuddannelse.
Ovenstående kan ses på:
www.arbejdstilsynet.dk
13

14
BAR Kontor
• Lys og lyd, branchevejledning 2000
• Distancearbejde, branchevejledning 2001
• Arbejde ved skærme, branchevejledning
2002
Aktuelle branchevejledninger kan ses på
www.barkontor.dk
Hent mere hjælp i BAR Kontors branchevejledninger
om arbejdet med arbejdsmiljø
I tilknytning til denne branchevejledning
har BAR Kontor udarbejdet to branchevejledninger,
som kan give yderligere inspiration
til virksomhedens arbejde med arbejdsmiljø:
• ”Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens
arbejdsmiljøopgaver” giver
uddybende råd om, hvordan virksomheden
kan gennemføre sine arbejdsmiljøopgaver
i praksis.
• ”Skab engagement i samarbejdet om
arbejdsmiljø” giver uddybende råd om,
hvordan der kan skabes engagement og
et godt samarbejde om arbejdsmiljø i
sikkerhedsorganisationen og virksomheden
generelt.
Skal virksomheden ikke oprette en sikkerhedsorganisation,
kan der hentes hjælp i
”Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder”.

Bilag: Valg af
sikkerhedsrepræsentanter
Hvem kan vælges som sikkerhedsrepræsentant?
Alle medarbejdere, der arbejder over 10
timer ugentligt kan vælges som sikkerhedsrepræsentant.
Dog ikke elever. Arbejdsledere
og arbejdsgivere kan heller ikke vælges.
Arbejdsmiljøloven anfører ikke krav om
anciennitet og kvalifikationer, men som
”tommelfingerregel” følges ofte retningslinierne
for valg af tillidsrepræsentant fra
det pågældende overenskomstområde.
Sikkerhedsrepræsentanten repræsenterer alle
faggrupper i det område, som sikkerhedsgruppen
dækker i virksomheden. Der er
ingen krav om, at sikkerhedsrepræsentanten
skal være medlem af en faglig organisation.
Hvem kan stemme?
Sikkerhedsrepræsentanten vælges af medarbejderne
i det område, som sikkerhedsgruppen
dækker. Alle medarbejdere, inklusiv
elever, vikarer m.fl., som arbejder minimum
10 timer om ugen, kan stemme.
Arbejdsgiveren og arbejdslederen kan ikke
stemme.
Forberedelser til valget
Det er en god idé, at arbejdsgiveren i god
tid før valget informerer om, hvad arbejdet i
en sikkerhedsgruppe omfatter, og hvordan
arbejdet med arbejdsmiljø vil gavne virksomheden
som helhed.
Det kan også være information, der afmystificerer
sikkerhedsrepræsentantrollen og
belyser de positive sider ved rollen, f.eks.
at sikkerhedsrepræsentanten:
• Ikke skal vide alt om arbejdsmiljø. Med
sund fornuft kan man nå langt.
• Ikke skal kontrollere sine kolleger, men
mere være deres dialog- og sparringspartner.
• Ikke står alene med arbejdsmiljøopgaverne.
Alle skal samarbejde om arbejdsmiljøet.
Informationen kan gives mundtligt over
morgenkaffen eller på et møde, hvor alle i
virksomheden er samlet og/eller via e-mail,
opslag i kantinen eller andre steder i virksomheden,
som bruges til skriftlig information.
Informationen kan være med til at motivere
medarbejderne til at stille op eller i det
mindste få dem til at bakke op om arbejdet
med arbejdsmiljø, så en nyvalgt sikkerheds-
Når man nu finder ud af,
at det ikke er så
kompliceret og hvor
meget glæde og trivsel
det giver i virksomheden,
er det det hele værd.
Robert Doeleman,
sikkerhedsrepræsentant,
KILROY travels
International
15

16
repræsentant fra start føler en opbakning fra
kollegerne.
Tid kan også være en faktor, som reducerer
interessen for rollen som sikkerhedsrepræsentant.
Det er derfor vigtigt at gøre klart,
hvor meget tid sikkerhedsrepræsentanten
skal bruge på sit hverv. Arbejdsgiveren skal
sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne
får den tid til rådighed til at
varetage deres pligter, der er i rimelig forhold
til den pågældende virksomheds art og
den arbejdsmiljømæssige standard.
Indtil selve valget kan medarbejderne
opfordre hinanden til at stille op. De medarbejdere,
der ønsker at stille op, oplyser
det til arbejdsgiveren. Inden valget bør alle
få at vide, hvem der stiller op, så medarbejderne
er klar over, hvem de kan stemme på.
Gennemførelse af selve valget
Der er ingen specifikke regler for, hvordan
valget skal foregå i praksis. Det er dog en
god idé at udsende en indkaldelse til valget
med minimum 14 dages varsel.
Valget kan f.eks. foregå skriftligt, hvor medarbejderne
ikke er fysisk samlet, men kan
også foregå på et personalemøde eller lignende
i det område, som sikkerhedsgruppen
skal dække. Afstemningen bør foregå
skriftligt, hvis der anmodes om det.
Typisk vil den medarbejder, som får mere end
halvdelen af samtlige medarbejderes stemmer,
være valgt. Er dette ikke muligt, er den
medarbejder, som har fået flest stemmer,
valgt.
Efter valget
Er arbejdsgiveren ikke til stede ved valget,
skal arbejdsgiveren orienteres om, hvem der
er valgt. Ligeledes skal alle i det område,
som sikkerhedsgruppen dækker, vide hvem
der er med i sikkerhedsgruppen, så alle
ved, hvor de skal henvende sig, hvis de har
spørgsmål om arbejdsmiljø.
Valget af en organiseret sikkerhedsrepræsentant
er først gyldigt, når den faglige organisation
har godkendt valget, og denne har
videremeddelt valget til den tilsvarende
arbejdsgiverorganisation eller til den ikke
organiserede arbejdsgiver.
Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod
afskedigelse. Denne regel træder i kraft, når
valget er meddelt arbejdsgiveren.

Sikkerhedsgruppens område:
Sikkerhedsgruppen består af:
Sikkerhedsrepræsentant:
Tlf.nr.:
Arbejdslederrepresentant/arbejdsgiver:
Tlf.nr.:
Sikkerhedsgruppen er oprettet den:
Kopieres til brug
17