se forresten

nr. 30 September 2006
Niels Arden Oplev og Drømmen
Lektiecafé
Nyt karaktersystem
Lectio - styr på kompleksiteten
Hobro Gymnasium og HF-kursus
1

Nye arbejdsformer – nye lokaler
Nye ejerforhold - ny profil
Med dette skoleårs start kunne Hobro Gymnasium og HFkursus
endnu en gang byde en meget stor ny årgang på
235 gymnasie- og hf-elever velkommen. Skolen har nu 22
klasser og 575 elever ialt. Det giver os en forpligtelse til at
sikre så mange en god ungdomsuddannelse som muligt.
Allerede for nogle år siden kunne skolens lærere og ledelse
forudse en udvikling i undervisningsformerne, der
pegede i retning af mere projektorienteret undervisning i
gymnasiet og på hf. Vi ombyggede derfor et ”udrangeret”
sproglaboratorium til studielokale, B45, populært kaldet
glasburet.
Skolen er i sin oprindelige udformning indrettet til klasseundervisning,
men i starten af 1980`erne blev den centrale
atriumgård overdækket til det praktiske og meget anvendte
fællesområde ved hovedindgangen, kaldet Grønnegården.
Gennem flere år har skolen været begunstiget af et stort
søgetal til gymnasiet og det to-årige hf-kursus. Det blev
derfor naturligt for os at ansøge Nordjyllands Amt om
en overdækning af den anden atriumgård, den såkaldte
kunstgård.
Den ansøgning lå længe i amtet, men for 2 år siden satte
amtet midler af til udbygning og renovering på nogle af de
nordjyske gymnasier for at tilgodese de nye lokalemæssige
behov, der måtte komme i forbindelse med den bebudede
gymnasie- og hf-reform.
Skolens ’rettidige omhu’ med en ansøgning, der allerede lå i
Amtet, var måske medvirkende til, at Hobro Gymnasium og
HF-kursus kom i betragtning ved fordeling af byggemillionerne.
Vore skitser til en hel overdækning af Kunstgården
blev det så ikke til. Men vi fik bygget to store, luftige og
sammenhængende lokaler (B46 & B47) med højt til loftet og
et dejligt glasparti ud til en nyanlagt atriumgård. I tilknytning
til byggeriet udformedes to ’nicher’, der åbner sig ud mod
gangene i B-området.
Udgangspunktet i projekteringen var, at de to sammenhængende
lokaler skulle fungere som et studieområde til de mange
projektarbejder, som gymnasiereformen ville føre med sig.
Derfor var de forbundet med en foldevæg, der muliggør en
fleksibel anvendelse af lokalerne.
Erfaringer efter reformen har vist, at skolens centrale fællesområde
og fællesområderne i Vestblokken faktisk er meget
velegnede til gruppe- og projektarbejde, og nicherne ved
B-gangene har vist sig at være yndede arbejdssteder for mindre
grupper. Så alt i alt har vi klaret skærene, hvad angår
nye lokalebehov i forbindelse med reformerne.
Men der er ingen tvivl om, at der indenfor en overskuelig
fremtid må satses på en yderligere opgradering af undervisningslokaler
med fleksible anvendelsesmuligheder og faste
IT-installationer. Efter overgang til selveje ved årsskiftet
2
Af rektor Birger Axen
2007 får vi friere hænder til at budgettere – også hvad
angår lokaler; i skrivende stund er det imidlertid endnu
uklart, om der bliver nogle økonomiske midler at lave
renoveringsprojekter med!
Til gengæld arbejder vi fremover også på egen regning
og risiko som selvejende institution under staten, men
vi tror på, at vi stadig vil være i stand til at handle med
’rettidig omhu’, således at skolen også om 10 år vil
være i stand til at leve op til de forventninger, som en
forhåbentlig stadig større andel af nye ungdomsårgange
vil stille til en moderne gymnasie- og hf-uddannelse.
I dette efterår pudser skolen sin profil yderligere af:
det internationale aspekt accentueres og præciseres
i de forskellige studieretninger; det internationale
aspekt er ikke noget ”ekstra”, som eleverne skal
opleve, men søges i langt højere grad integreret i
uddannelsesforløbet, således at eleverne ikke kun
gøres til studenter, men tillige til ”verdensborgere” med
erhvervelse af en nødvendig interkulturel kompetence
i vor globaliserede verden.
Vi satser tillige fremover på en klar naturvidenskabelig
profil, hvilket indkøbet af Lego Education Center hjælper
til at fremme. En stor donation fra Sparekassen Hobro og
en mindre donation fra Danske Bank, Hobro Afdeling,
muliggør indkøb af dette undervisningsmateriale,
hvilket jeg også benytter lejligheden til at rette en stor
tak for.
Samtidig har skolen indledt et spændende naturvidenskabeligt
samarbejde med Hobro-virksomheden
Spacecom, der udvikler ”flydende antenner”. To chefer
fra virksomheden, der tillige er tidligere elever fra
Hobro Gymnasium, har under mediebevågenhed gæstet
vor naturvidenskabelige studieretning Matematik og
Fysik for at vise, hvordan praktisk matematik og fysik
kobles til den teoretiske undervisning. Samarbejdet
forventes at fortsætte de kommende år, og for særligt
naturvidenskabeligt interesserede elever vil skolen
sammen med Spacecom starte talentudvikling i uddannelsesforløbet.
Vi forbereder os på fremtiden; det skylder vi både elever
og medarbejdere - godt skoleår!
Forresten...
Redaktion og layout:
Henrik Damsgaard & Michael Madsen
Oplag: 1000
Tryk: Prinfo Hobro

7-9-13 ? Ny karakterskala
De første elever på Hobro Gymnasium og HF-kursus har allerede stiftet
bekendtskab med den ny karakterskala i forbindelse med bedømmelsen af
de skriftlige afleveringsopgaver, og til november skal gymnasieeleverne for
første gang have terminskarakterer efter den nye skala. Man skal vænne sig
til at få både 4 og 12, og man skal vænne sig til, at 7 står for noget helt andet
end tidligere
Baggrunden for indførelsen af den ny karakterskala skal
findes hos Karakterkommisionen, der blev nedsat i 2004
med det formål at undersøge, hvordan karakterskalaen
kunne moderniseres, så det bl.a. blev lettere at sammenligne
med andre landes karakterskalaer og dermed mere enkelt
at søge optagelse på et udenlandsk universitet.
I andre lande ser man f.eks. langt oftere elever med topkarakterer
end i Danmark, hvor 13 er en karakter, der kun
gives i særlige tilfælde. Kommissionen fandt endvidere
frem til at brugen af 13-skalaen varierede meget fra fag
til fag og fra uddannelse til uddannelse.
Kommissionens arbejdede mundede ud i et forslag om
den 7-trinsskala, der netop er blevet indført.
På tre områder adskiller den ny 12-skala sig fra 13skalaen.
For det første kan hver enkelt karakter oversættes direkte
til en karakter på den europæiske ECTS-skala.
ECTS-skalaen bruges ikke i noget konkret land, men
mange europæiske lande er i gang med at tilpasse deres
karakterskala, så den kan oversættes til den europæiske
standard.
For det andet er der større
spring mellem de enkelte
karakterer på 12-skalaen. Dette
er blevet kritiseret både fra lærer-
og elevorganisationer, men
fra Undervisningsministeriet
argumenterer man med, at det
er lettere at give en mere præcis
karakter, når de enkelte karakterer
ikke ligger så tæt på hinanden
som f.eks. 7 og 8 gør det i 13skalaen.
Endelig skal præcise målbeskrivelser
for hver karakter i
hvert enkelt fag også medvirke
til at gøre karaktergivningen mere
præcis.
Det har i medierne forlydt, at
mange flere nu vil få de højeste
karakterer, 10 og 12.
Det hænger sammen med, at
Undervisningsministeriet har
en forventning om, hvordan de
beståede karakterer vil fordele
sig på landsplan over en årrække.
UVM forventer, at 10% vil få
karakteren 12, og det er en del
flere end det antal 11- og 13-taller
der gives efter den nuværende
skala.
3
Men det skal altså ikke forstås sådan, at den enkelte
lærer ar forpligtet til at drysse et bestemt antal 12-taller
ud over en klasse for at leve op til procentsatserne. Den
enkelte karakter skal stadig gives ud fra, i hvor høj grad
præstationen lever op til målbeskrivelserne.
Den ny karakterskala trådte i kraft d. 1. august i år for alle
gymnasiale uddannelser, og den gælder for alle, der er
startet på deres uddannelse efter den 1. august 2005.
De nuværende 3.g-elever skal altså stadigvæk have karakterer
efter 13-skalaen og får et eksamensbevis med
udelukkende karakterer efter denne skala. De nuværende
2.g og 2.hf-elever har karakterer med sig efter 13-skalaen
fra det første år, men går i dette år over til 12-skalaen. På
deres endelige eksamensbevis vil både den oprindelige og
den omregnende karakter fremgå, og gennemsnittet vil
blive beregnet efter den ny skala. De elever der er startet
i år, vil udelukkende blive bedømt efter 12-skalaen.
Om et år overgår alle andre uddannelser også til 12skalaen.
Karakter Betegnelse Beskrivelse ECTS
12 Den fremragende
præstation
10 Den fortrinlige
præstation
7 Den gode
præstation
4 Den jævne
præstation
02 Den tilstrække-
lige præstation
00 Den utilstrække-
lige præstation
-3 Den ringe
præstation
Sådan ser karaktererne ud
- sådan omregnes de
Karakteren 12 gives for den fremragende
præstation, der demonstrerer udtømmende
opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få
uvæsentlige mangler
Karakteren 10 gives for den fortrinlige
præstation, der demonstrerer omfattende
opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre
væsentlige mangler
Karakteren 7 gives for den gode præstation,
der demonstrerer opfyldelse af fagets mål,
med en del mangler
Karakteren 4 gives for den jævne præstation,
der demonstrerer en mindre grad af
opfyldelse af fagets mål, med adskillige
væsentlige mangler
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige
præstation, der demonstrerer den minimalt
acceptable grad af opfyldelse af fagets mål
Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige
præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel
grad af opfyldelse af fagets mål
Karakteren -3 gives for den helt uacceptable
præstation
Når karaktererne skal omregnes fra 13- til 12-skala, bruges denne omregningstabel:
13-skala: 13 11 10 9 8 7 6 5 03 00
7-trinsskala: 12 12 10 7 7 4 02 00 00 -3
Af uddannelseschef
Tove Møller
A
B
C
D
E
Fx
F

Niels Arden Oplev:
Mere skånsom end virkeligheden selv
Skolens elever så i FilmTeatret Hobro Niels Arden Oplevs film, Drømmen. Mange klasser har bagefter diskuteret filmen,
som har gjort et stærkt indtryk.
Niels Arden Oplev vil d. 26/3 holde en fællestime på Hobro Gymnasium og HF-kursus. Her vil han fortælle om sin
instruktørkarriere og især om Drømmen - filmen om Frits, der ensomt gennemfører et oprør mod centralskolens
diktatoriske skoleinspektør.
Filmen har en særlig lokal interesse, fordi den bygger på instruktørens egne barske skoleoplevelser i Valsgård.
Til historien hører også, at Niels Arden Oplev i 1981 tog hf-eksamen fra Hobro Gymnasium og HF-kursus – og at vi kan
ånde lettet op: Instruktøren husker os ikke som ’den sorte skole’, men som en inspirationskilde.
Den mand satte et mærke på min sjæl
En gruppe elever fra 3.a. har spurgt, om du ikke har
haft anfægtelser over din usminkede beskrivelse af
skoleinspektøren. Bliver han ikke hængt ud?
”Selv om filmen bygger på mine egne barndomsoplevelser,
har jeg faktisk ikke været ude på at hænge inspektøren ud.
Lindum Svendsens navn er fiktivt, og det var TV-Avisen,
der gjorde et nummer ud af at fokusere på virkelighedens
inspektør.
Men faktisk gjorde han værre ting, end det, jeg viser i
Drømmen. Han sparkede f.eks en liggende dreng under
et forhør og slog sin formningslærer.
Og hvad værre var: der var ingen, der vovede at rejse sag
i virkelighedens Valsgård.
Så min historie er mere skånsom end virkeligheden
selv.
Det er jo en væsentlig pointe i Drømmen, at Lindum
Svendsens tyranni ingen ende vil tage, fordi han støttes
af egnens spidser i skolebestyrelsen, og fordi de jævne
mennesker dukker nakken for overmagten”.
Nogle af vores elever oplever jubelscenerne ved Lindum
Svendsens død som ’lidt langt ude’.
”I virkeligheden stod vi faktisk – dengang var jeg 13 år
- 500 elever i Valsgård Skole og jublede helt vildt, da vi
fik besked om inspektørens død. Stemningen var euforisk,
som om det var befrielsen 4. maj 1945!
Den mand satte et mærke på min sjæl – filmen er vel også
et personligt opgør – måske endda en ubevidst hævn.
4
Af: Henrik Damsgaard
Men det mest omdiskuterede punkt i manusplanlægningen
var lige præcis Lindum Svendsen-figuren.
Bent Mejding og jeg arbejdede meget med at få inspektøren
til både at være en despot og et menneske. Jeg synes
det lykkes fint for Mejding at fremstille ham som en mand
i afmagt – en mand med autoritære idealer, som tiden er
løbet fra i 1969 – eller i min virkelighed: 1973.
I et interview i Jyllands Posten forklarer du: ”Det var
som om, han havde levet i en evighed, fordi han havde
terroriseret folk i generationer. Dengang var folk i hans
position dybt respekterede. Derfor var det nødvendigt,
at der kom et oprør. På den måde er filmen et forsvar for
ungdomsoprøret.”
”Ja, det er jo Svale, der importerer ungdomsoprøret til
landsbyen.
Men Frits er den eneste i filmen, der – inspireret af Martin
Luther King – tør ’stand up for justice”.
Det her viser jo et diktaturs fald. Frits sætter sig selv og sin
familie på spil, og indirekte får han blod på hænderne. Og
det mener jeg kan være nødvendigt overfor et despoti.
Det er David mod Goliath i en kamp, som Frits tvinges ud
i, fordi faderen svigter. Derfor udvikler han en ’idolfar’ i
form af Martin Luther King – og en reservefar i hr. Svale,
som jo ikke holder distancen i den ’revolution’, som Frits
hvirvles ind i.
I slutopgøret med Lindum Svendsen dræber Frits
indirekte sin ’patriarkalske far.’
Jeg vil lige minde om, at jeg var oppe i Kjeld
Abells drama, Anna Sophie Hedvig, til hf-eksamen
i dansk. Den handler egentlig om noget af
det samme, ikke?
Borgerrettigheder er ikke nogen selvfølge. Der
må kæmpes for dem hele tiden. Drømmen kan
godt ses som en advarsel mod ikke at glide tilbage
til de forhold, jeg oplevede i min skoletid.”
Forbillederne
”Da jeg gik i Oue Skole i de små klasser var
Ole Lund Kirkegaard inspektør, så jeg havde
jo oplevet, hvordan en børnevenlig skole kunne
være.
Det var et kæmpe kulturchok at komme til
centralskolen i Valsgaard. Anders Berthelsens

hr. Svale rummer en del Ole Lund Kirkegaard, som for
øvrigt var en ven af huset derhjemme.”
I Jyllandsposten fortæller du, at ”…»Mit forbillede
dengang var min far, Hugo. Det er klart, at der er mange
elementer fra ham i denne film. Faderen i filmen ligger
meget tæt op af min egen far. Han var meget belæst og
læste især meget om JFK, som han var meget optaget
af, og Martin Luther King og hele The Civil Rights
Movement. Han havde et godheds-ideal på størrelse
med Gandhi.«
”Ja, min far var også en stor fortæller – og var altid god
for en historie derhjemme og blandt venner. De stærke
sider af Frits’ far er inspireret derhjemmefra.
Mine forældre blev i det hele taget opfattet som lidt
anderledes. Det vakte fx opsigt, at de rejste til teaterforestillinger
i Århus!
Min mor var en mere selvstændig dame end normalt på
egnen. Hun var forkvinde for Lokalhistorisk Forening og
sundhedsplejerske i Nørager.
Så jeg har da fået rigtig meget med hjemmefra.”
Uslebet til gymnasiet
Var det også et kulturchok at komme på hf-kursus i Hobro?
”Jeg tog realeksamen og arbejdede derefter en tid som
landbrugselev på et gods nede ved Århus.
Der var ekstremt gammeldags – som på Pelle Erobrerens
tid; og den ”arbejdserfaring” gav mig stor motivation til
at gå mere i skole - altså hf.
Jeg startede i Hobro i 1979 og kom ret uslebet til
gymnasiet - 18 år - på motorcykel med rygmærke og
det hele. Sådan en type som mig var vist ikke set før på
gymnasiet.
Gymnasieeleverne så i hvert fald ud, som om de regnede
med, at det var én, der skulle reparere vandhanerne.
Jeg var fra starten uenig med rektor Sejer Johansen om,
hvordan kværnen skulle parkeres. Jeg stillede den, så jeg
kunne holde øje med den gennem vinduet; og det blev
jeg ved med – på det punkt opgav de mig.
Med de sure erfaringer fra landbrugsskolen var jeg
topmotiveret, da jeg startede på hf. Men ikke på de
kreative ting.
Jeg tog valgfag i matematik og fysik - de ’hårde’
fag. Men det blev efterhånden de ’bløde’ fag som
5
dansk, religion og historie, der greb mig.
Jeg begyndte at skrive, og sammen
med mine klassekammerater lavede
vi minidrama til morgensamling. Bl.a.
en 5-minutters udgave af ”Hamlet”
forklædt som arbejdsmarkedskonflikt
- med en af pigerne som LO-Formand og
indlagte fægtestunts med rigtige kårder.”
Bliver man virkelig filminstruktør af at
lave morgensamlingstunts?
”I forhold til det, jeg kom fra, var
gymnasiet et frit og kreativt miljø, hvor
der også var plads til diskussion.
I 2.hf kom Jørgen Freil ind som ny rektor;
ham blev jeg utrolig glad for; han gav et
ekstra pust.
Og jeg fik faktisk lov at holde tale
ved studenterfesten – vistnok som den
første hf’er – og vistnok også med flest bandeord.
Jeg blev bidt af tekstanalyse og stileskrivning. Jeg var
sgu stolt, da jeg til sidst fik 10 i skriftlig dansk!
Og, ja, siden har jeg skrevet uafbrudt – selv da jeg lige
efter hf kørte det halve af jorden rundt på motorcykel - og
senere på filmskolen.
Min opgave som instruktør er at
være historiefortæller, og min
kæphest er virkeligheden.
Blå bog
Niels Arden
Oplev 1979
Niels Arden Oplev: Hf-student fra Hobro
Gymnasium og HF-kursus i 1981 og
uddannet fra den Danske Filmskole i
1987.
I begyndelsen af 1990’erne instruerede
han bl.a. for DR novellefilmene Tusmørke,
Nøgen og En succes.
Hans første spillefilm, Portland fra 1996,
deltog i hovedkonkurrencen i Berlin, og
Fukssvansen fra 2001 modtog en Bodil
og to Robert-priser.
Niels Arden Oplev har desuden arbejdet
som instruktør på Taxa, Rejseholdet, Forsvaret
og Ørnen.
I år modtog Niels Arden Oplev prisen Krystalbjørnen
ved Berlin Filmfestival 2006
for Drømmen.

STUDENT
Sproglige studenter
3.a. Janni Højgaard Andreasen, Maja Sandgren Birk, Mathilde Sjørring Brun, Lasse Holmgren Brunø, Line Marie Christoffersen, Ida Fund
Christina Grønhøj, Marie Oue Hansen, Maja Møller Hendel, Cæcilie Dagmar Jakobsen, Mette Marie Jensen, Kirsten Jangård Junge, Britt Justes
Tina Lise Jørgensen, Kristina Froulund Ladekarl, Sara Lunøe, Mads Lassen Nielsen, Marlene Nielsen, Maj Staun Poulsen, Trine Skals, Jac
Griebel Skaue, Sanne Holm Smed, Camilla Buch Thøgersen
3.b. Christian Friis Lyngbo Andersen, Julie Skou Andreasen, Charlotte Bertelsen, Stine Bertelsen, Mette Bisgård, Hanne Toft Christensen, Kathar
Joanne Diskov, Christina Feldskov, Camilla Glenstrup, Lasse Gudnitz, Lars Munkholm Hansen, Mette Jensen, Carina Lykke Mikkelsen, Cam
Louise Nielsen, Randi Lynggaard Pedersen, Ruben Søltoft Pedersen, Stine Pedersen, Miamaja Skaarup, Jeanette Bisgaard Sørensen ,Thyra Ma
Sørensen, Denise Gottlieb Thygesen, Tatiana Steen Trads, Catarina Thi Thuy Hang Trinh
Matematiske studenter
3.x Louise Nygaard Andersen, Mathias Ørberg Dinesen, Kirsten Ejdum-Bøgh, Helene Hald, Rasmus Steenfeldt
Hvarre, Søren Cassøe Jakobsen, Christian Sloth Jeppesen, Nikolaj Kiel, Jacob Kramer-Jacobsen, Kasper Søe Luckow,
Cathrine Lakmann Nielsen, Kasper Skak Nielsen, Morten Toft Otte, Christina Charlotte Pedersen, Janni Bigum
Pedersen, Martha Nørgaard Pedersen, Thomas Helmer Pedersen, Thomas Lindal Pedersen, Jane Krog Petersen, Maj
Sloth, Line Sondrup Pedersen, Ann Ditte Bendix Sørensen, Ida Falk Villesen, Lærke Worsøe
3.y. Anne Skou Andersen, Camilla Andersen, Kathrine Bekker, Martin Rosenkilde Christensen, Christian Kyndorf
Danielsen, Lykke Forbech Elmose, Steffen Titken Haferbier, Kathrine Hermann, Kathrine Hougaard, Camilla
Kjærsgaard Brøndum, Maria Harlev Jensen, Marie Jensen, Mikkel Vestby Jensen, Anette Jønsson, Stine Lüthje
Munthe, Rie Nygaard-Pedersen, Ida Marie Weldingh Pedersen, Mark Holst Pedersen, Karina Marie Schifter-Holm,
Michael Sørensen, Lotte Thorndahl, Marie Tindborg
3.z. Marie-Luise Petrea Andersen, Mette Wulff Andersen, Mikkel Halkjær Beck, Frederik Duus Bjerre, Sandie Rod
Damborg, Rune Bengtson Frederiksen, Anne Sofie Nødskov Gundersen, Daniel Philip Holt, Helene Elna Hyldgaard,
Søren Bruun Jacobsen, Christian Jensen, Jens Jessen-Hansen, Maria Strøm Kristoffersen, Annika Høegholm Ernst
Lauridsen, Moses Leander Knudsen, Merethe Olsen, Karen Marie Krogh Pedersen, Mette Knudsen Pedersen, Theis
Engedal Pedersen, Stine Munk Poulsen, Ditte Tordengaard Revsbæk, Christian Svinth-Johansen, Kristina Sørensen,
Morten Borup Sørensen, Line Uhrenholt
6

er,
en,
ob
ina
illa
rie
Hf-studenter
2.p. Anne Kristine Larsen, Christina Michelle Hansen, Lotte Reimer, Tine Berg Jakobsen, Teresa Abildgaard Jacobsen,
Shannen Marie White, Maja Bangsgaard, Dennis Koldste Andersen, Lasse Juel Schrøder Rasmussen, Martin Thostrup ,
Betina Vestergaard, Tina Tornbjerg Damhus , Lisa Lund Pedersen , Kasper Stensgaard , Alice Jensen , Kasper Nørup Jakobsen
, Fie Marchmann
2.q. Ida Møller Nielsen, Malene Julie Kristensen, Lonni Overvad-Busse, Caroline Brøsted Sørensen, Charlotte Poulsen,Tanja
Jensen, Stefan Jensen, Marie Weller Ballentin, Sidsel Rinne Leth, Jonas Aagaard, Tina Obel Sand, Rikke Thybo Nielsen,
Line Lykkegård Christensen, Nicky Memelink, Lisbeth Hammer Sørensen, Christina Vegeberg Jensen, Amela Suljic, Hanne
Frydenlund Mortensen
årgang 2006
7

Lektiecaféen
– tre hoveder er bedre end ét
En onsdag eftermiddag i september sidder en del læsegrupper
rundt i fællesområdet og samarbejder om
hjemmeopgaver. Der er lektiecafé.
I Grøften arbejder Michael, 3.y, Kenn, 3.y, og Karol, 3.u,
med fysikrapporten.
”Vi hjælper hinanden,” forklarer Michael. ”Tre hoveder
er bedre end ét”.
”Ja,” samstemmer Kenn, ”det er godt at vende og dreje
tingene sammen – og kaffen er god.”
Kan det ikke være lidt hårdt at sidde med ugeopgaver
lige efter skoletid?
”Måske, men det er da en fordel ikke at sidde alene om
aftenen – særligt ikke, hvis alt går i knude,” forklarer
Karol, ”og det er ligesom man hepper hinanden op,
når man sidder i gruppe. Det er også rart at have det til
side; så har man mere fritid bagefter. I dag skal jeg fx
til guitar.”
Er det altid fysikrapporter, I tager med på Lektiecafé?
”Det kan også være ugeopgaven i matematik,” svarer
Kenn. ”Der er altid en mat/fys-lærer ved hånden: Men
der er dage, hvor vi klarer alt selv og slet ikke søger hjælp
hos læreren.”
Hvorfor ikke sproglige opgaver?
”Nej, dem klarer jeg hellere derhjemme, svarer Karol. ”Der
er flest, der laver matematik- eller fysikrapporter”.
Oppe i Skovkantinen sidder Pernille og Jacob fra
2.bf og Ditte fra 1.k og arbejder med matematikopgaver.
Ditte er tilsyneladende den eneste 1.g’er i
caféen: ”Det er første gang, jeg er her; men
jeg tror, jeg kommer igen med et par af mine
klassekammerater. Det er hyggeligt at sidde
flere omkring arbejdet”.
”Ja, det er fint med en gruppe, når man gror
fast,” siger Pernille.
Adjunkt Tommy Jacobsen kommer forbi og
bekræfter, at der indtil nu ikke har været ret
mange gæster fra 1.g og 1.hf:
”Når afleveringerne bliver flere og tungere,
dukker der forhåbentlig flere nye elever op,”
siger han.
Vi spurgte lektiecaféens sproglige coach, lektor
8
Inge Lise Eriksen, hvorfor der mon er færre
elever, der besøger caféen med sproglige
opgaver.
”Det er nok sådan, at man aldrig kører helt
fast i en sproglig opgave, når man sidder alene
derhjemme. Og der er jo flere gode løsninger
på samme sproglige opgave.
Men det at mødes omkring sproglige
problemer i en læsegruppe, hvor man kan
hjælpe hinanden over hurdlerne, er en helt
anderledes gunstig situation end at sidde solo
derhjemme.
Jeg ved godt, at fx engelske oversættelser ikke
må være ens. Men jeg har sagt til mine egne
engelskelever, at hvis man løser en opgave i
læsegruppe, kan man bare skrive det på sin oversættelse.
Så er det ok.”
I øvrigt oplyser Inge Lise Eriksen, at pædagogikumskandidat
Tina Worum nu er tilknyttet læsecaféen, der således også
kan tilbyde rådgivning i dansk stileskrivning.
”Sidste år kom der hen på foråret – inden mundtlig
eksamen (!) - elever på caféen for at få ekstra samtale- og
oplæsningstræning. I en stor stamklasse er der meget lidt
taletid til hver. I lektiecaféen kan jeg samtale i længere
tid, hvis det er det, der er behov for.
I år har jeg også hjulpet nogle 1.g’ere med at forstå
nogle grammatiske emner, de havde ’misset’ i Almen
Sprogforståelse.
Der er altså mange gode grunde til at besøge lektiecaféen
– også med sproglige opgaver”.
Lektiecaféen holder åbent tirsdag og onsdag i 7. og 8.
time.
Tirsdag er det Steen Bach (matematik og naturvidenskab),
Inge Lise Eriksen (sprog) og Tina Worum (dansk), der
coacher.
Onsdag er det Tommy Jacobsen (matematik og naturvidenskab).

Lectio - skolens nye
IT-system
Fra og med skolestart august 2006 har Hobro gymnasium
og HF-kursus skiftet informationssystem. Skolen er
kommet med i puljen af de 104 gymnasier, som i øjeblikket
benytter sig af IT-systemet Lectio.
Lectio er webbaseret og kan derfor anvendes alle steder
fra, hvor der står en computer med internetforbindelse
til rådighed. Lectio ’hostes’ centralt – alle data ligger på
en server, hvor udbyderen MaCom sørger for backup,
vedligeholdelse og opdatering.
Gymnasiet slipper hermed for ekstra udgifter forbundet
med teknisk vedligeholdelse og indkøb af nyt hardware.
Lectio består overordnet af et grundmodul, der kan
suppleres med elevmodul og et studiemodul. Hobro
Gymnasium og HF-kursus er startet ud med de to
førstnævnte moduler.
For at komme lidt nærmere hvad Lectio er for et system,
og hvordan det har været at komme i gang med det,
så er planlægningschef og systemadministrator Søren
Munthe blevet adspurgt om hans arbejde og oplevelser
med Lectio.
Desuden er flere lærere og elever blevet bedt om at
give deres umiddelbare vurdering af det nye IT-system.
Lektionsregistering
Søren Munthe begyndte i foråret 2006 forsøgsvis at
afprøve Lectio. Med udsigt til at hele skolen skulle
overgå til det nye IT-system efter sommerferien var det
9
Af Michael Madsen
Skemamodulet til lectio var på plads fra første skoledag og blev godt modtaget af
elever og lærere, der nu via Internettet bl.a. kan følge skemaændringer. Skolens
administration opfatter lectio som et godt svar på reformernes kompleksitet.
selvfølgelig presserende at komme i gang med at afprøve
systemets mange muligheder og funktioner.
Søren fortæller: ”Lectio er primært et lektionsregistreringssystem.
Kernen i programmet er at registrere, hvilken lærer, der
underviser i hvilken klasse på hvilket tidspunkt i hvilket
lokale.
Der er til dette system knyttet en række øvrige ressourcer
som fx reservation af lokaler, opfyldelse af lærernes
årsnorm, fraværsregistrering, opgaveregistrering og
karaktergivning.”
Indførelsen af Lectio skal ses i lyset af de krav, som
den nye gymnasiereform stiller til skolens tekniske
informationsniveau. Søren uddyber: ”Det har været
tvingende nødvendigt med et nyt IT-system. Med den nye
reform er det faste skema ude.
Skoleåret er nu præget af perioder med mange omrokeringer
og aflysninger, hvilket stiller store krav til
gennemskueligheden af klassernes og lærernes skema.
Selv inden for den enkelte klasse oplever den enkelte elev
store ændringer i skemaet i perioder, så derfor er behovet
for et personligt skema i langt højere grad tilstede.”
Søren forklarer desuden, at GAS-systemet som tidligere
varetog opgaver med fraværsregistrering, karaktergivning
samt sammentælling af lærernes årsnorm ikke er
blevet videreudviklet tilstrækkeligt til at kunne opfylde
skolernes nye behov.
Planlægningschef Søren Munthe synes, at Lectio har fået en god start. Men det tager da tid at være operatør - særligt i startfasen.

Opstartsfasen
Lectio blev officielt taget i brug ved skolestarten august
2006, hvor elever og lærere for første gang for alvor skulle
prøve kræfter med dette nye system.
Lærerne havde allerede inden sommerferien haft mulighed
for at smugkigge lidt til systemet gennem en
introduktionshjemmeside.
Men inden det kom så vidt som til brug af Lectio, var der
dog imidlertid en lang række manøvrer, som skulle være
på plads, før systemet blev operationelt.
Søren beretter om det indledende arbejde med Lectio:
”Det har været benhårdt. Manualerne til programmet
skulle gennemlæses og afprøves. Skemaet for elever
og lærere skulle konverteres til Lectio samtidig med
at de normale arbejdsopgaver også skulle tilgodeses.
Desuden skulle vi i ledelsen også finde frem til nogle
nye procedurer i relation til det nye system. Hvad gør vi,
når en lærer er syg, hvilke rettigheder skal lærerne have
og hvilke funktioner skal de have mulighed for at bruge,
hvilke informationer skal ind omkring kontoret etc.”
Søren påpeger, at det først nu viser sig, om forberedelserne
er praktisk anvendelige. Nu skal systemet evalueres og
korrigeres. ”Det er learning by doing, mens systemet
kører. Der har ikke været mulighed for at afprøve
programmet i fuld skala før det blev sat i værk, og derfor
har alle procedurer heller ikke været helt fastlagt fra
starten af.”
Introduktion af Lectio
Når et helt nyt IT-system skal introduceres for så
mange mennesker, vil man forvente, at det er stærkt
ressourcekrævende, men sådan forholder det sig
imidlertid ikke.
Søren uddyber:” Lectio er et intuitivt system, og derfor
er introduktionen af systemet lagt an på, at man prøver
sig frem og selv finder ud af det. Inden vi satte systemet
i gang havde vi nogle få elever til at afprøve Lectio’s
funktioner, og de havde ingen problemer med at bruge
programmets brugerflade.”
Søren tilføjer: ”Til lærerne har vi udleveret nogle
brugervejledninger med de mest basale funktioner.
Desuden har vi afholdt nogle få frivillige workshops, hvor
lærerne har haft mulighed for at prøve tingene af og stille
spørgsmål vedrørende programmets funktioner.”
Søren understreger, at den ekstra vejledning naturligt
følger lærernes udvidede opgaver i forbindelse med den
daglige undervisning. Desuden er det ikke alle lærere,
der har samme baggrund som eleverne for at arbejde med
forskellige IT-systemer.
Erfaringer med Lectio - ledelsen
Søren Munthe er indtil videre glad for Lectio. ”Det
har været som at få røntgensyn. Der er en langt større
Hobro Gymnasium og Hf-kursus
Amerikavej 5, 9500 Hobro
Tlf.: 98 52 08 55 Fax: 98 52 18 68
E-mail: gymhf@hobro-gym.dk
Internet: www.hobro-gym.dk
10
gennemsigtighed i, hvad der foregår på skolen. Det
er fx blevet meget nemmere at finde et ledigt lokale i
modsætning til før, hvor papirskemaet ikke helt var til at
stole på. Hvis en lærer fx er syg, så bliver det pågældende
lokale, hvor læreren skulle have undervist i, registeret
som ledigt.
Med hensyn til lærernes årsnorm, så optæller Lectio selv
afholdte/aflyste lektioner, hvilket i forhold til tidligere
frigør en række ressourcer på den administrative del.”
Søren fastslår dog, at Lectio ikke er et overvågningssystem:
”Det er ikke big brother, der overvåger alle bevægelser.
Det er en bekvem udveksling af informationer, som man
frivilligt ønsker at give fra sig.”
Søren ser også perspektiver i systemets mulighed for
karakterregistrering, forældrekonsultationer og fraværsregistrering.
Elevernes karakterblad vil kunne ses via en computerside
via Lectio.
Forældrene skal fremover hjemmefra via Lectio tilkendegive
ønsker vedrørende konsultationsaftenen, hvilket
vil generere bedre organiserede skemaer for både elever
og lærere.
Fraværsregistreringen via Lectio er endnu ikke taget i brug,
men Søren vurderer, at det er noget, som de vil se på i løbet
af efteråret. ”Med hensyn til fraværsregistrering, så er det
svært på nuværende tidspunkt at se det administrative
omfang af en sådan registrering. Det er jo lærerne, der
skal føre elektronisk protokol, hvilket betyder, de skal have
en åben computer klar til indtastning. Men muligheden
for elektronisk registrering giver både administrationen
og eleverne nogle åbenlyse fordele. Eleverne kan fra
time til time følge deres fraværsregistrering og reagere
på eventuelle uoverensstemmelser. Administrationen vil
hurtigt kunne reagere fra dag til dag i forhold til elevernes
fraværssituation, hvor vi nu i mange tilfælde må
vente til fraværsprotokollen er afleveret og registreret.”
Søren tilføjer, at det samme jo gør sig gældende med den
elektroniske opgaveregistrering, der er sat i værk.
Erfaringer med Lectio – brugerne
Hvordan oplever brugerne så det nye IT-system?
Samtaler med tre af skolens lærere viser, at systemet er
blevet godt modtaget.
Lektor Annette Petersen siger:” Systemet er meget
brugervenligt, da jeg kan se, hvilken knap jeg skal trykke
på, uden nogen har fortalt mig det.”
Lektor Søren Urup udtrykker også tilfredshed med det
nye system:” Lectio er et godt redskab. Programmets
knapsystem er logisk opbygget og nemt at gå til.”
Adjunkt Tommy Jacobsen tilføjer: ”Og hvis der er noget,
som ikke lige er til at finde ud af, så kan man jo altid
trykke på hjælp-knappen, hvor man kan finde en løsning
på problemet.”

Ninette fra 1.bs tjekker Lectio for skemaændringer på den nye trykskræm i Fællesområdet
- Maja og Katrine fra 2.di venter på at prikke deres skema ind
Alle tre lærere synes, det har været nemt at komme i
gang med systemet. Der har ikke været et stort behov for
yderligere introduktion af programmets funktioner.
De arrangerede workshops har i tilstrækkelig grad tilgodeset
de eventuelle tvivlsspørgsmål, der har måttet
været i forbindelse med opstarten.
Alligevel har der i indkøringsperioden været enkelte
situationer, hvor der opstod tvivlsspørgsmål.
Lektor Annette Pedersen uddyber:” I starten var der
pludselig nogle timer som var helt væk fra ens skema.
Vi skulle lige finde ud, hvad det egentlig betød og ikke
mindst hvorfor.”
Der er imidlertid enighed om, at Lectio rummer mange
perspektiver - fx i forbindelse med at give lektier for,
opgaveregistrering og mødebooking.
Flere af lærerne udtrykker stor tilfredshed med systemets
mulighed for at tjekke de andre læreres skema i forhold
til mødebooking. Alle de adspurgte lærere er derimod
også enige om, at tidsmæssigt bruger de flere ressourcer
på ajourføringen.
Lektor Søren Urup:” Der er blevet skubbet mere over til
lærerne med hensyn til planlægningsdelen.
Det er selvfølgelig også derfor, vi i vores årsnorm har
fået tildelt nogle timer for netop det ekstra arbejde med
det administrative.”
Flere lærere nævner også, at med de to moduler som
skolen på nuværende tidspunkt har erhvervet, så vil de
stadigvæk skulle ind i flere forskellige systemer for at
kunne udfylde behovet.
Og hvad så med eleverne?
En kort samtale med Anne Justesen, 3.y og Janni Sørensen,
11
3.x, viser hurtigt at kunne besvare dette spørgsmål.
Begge udtrykker nemlig stor tilfredshed med systemet.
Anne Justesen: ”Det er nemt at bruge, og hvis man ikke
har været i skole en dag, så kan man bare gå ind og se,
hvad lektien er til gangen efter. Det er godt at have sit
eget personlige skema, så man ved, hvad man skal næste
dag”.
Janni Sørensen tilføjer: ”Jeg bruger ikke kalender
længere. Jeg kan jo bare gå ind i Lectio og tjekke lærernes
beskeder.”
De fortæller, at det har været let at komme i gang med,
og det er deres opfattelse, at næsten alle eleverne bruger
systemet.
Begge er også glade for den trykskærm, som er blevet sat
op i forbindelse med skolens indgang. Den benytter de
sig begge ofte af til at tjekke, om der skulle være nogle
ændringer i skemaet.

Værd at skrive sig bag øret
- eller i kalenderen
Orienteringsmøde
for kommende elever
og deres forældre
lørdag d. 27. januar
2007 kl. 11-13
Skolefest
for skolens lærere, elever, deres
forældre o.a. pårørende
lørdag d. 3. marts 2007
Dimissionsfest
for skolens lærere, hf-studenter,
gymnasiestudenter,
deres familier o.a. pårørende
fredag d. 29. juni 2007
12