27.07.2013 Views

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Indholdsfortegnelse</strong><br />

INDLEDNING 11<br />

1 DANSK – NOGLE LINJER I FAGETS HISTORIE<br />

SOM SKOLEFAG 15<br />

5<br />

Danskdidaktik – hvad er det?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />

Danskfagets historie – tre dannelsesintentioner i spil. . . . . . . . . . . . 16<br />

Dansk som religiøst dannelsesfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />

Dansk som borgerligt oplysningsfag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23<br />

Dansk som nationalt dannelsesfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27<br />

Tradition og fornyelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35<br />

2 DANSK I SKOLEN – UNDERvISNINGSFAGET DANSK 39<br />

Et billede af danskundervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39<br />

Fælles Mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42<br />

Kernen i danskfaget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45<br />

Sprog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48<br />

Tekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52<br />

Kvalifikationer, kompetencer og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54<br />

Æstetisk erkendelse og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56<br />

Dansklærerens faglighed og kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58<br />

3 DANSKFAGETS GRUNDPOSITIONER 61<br />

Grundpositioner til hverdagsbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61<br />

De seks grundpositioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65<br />

1: Den eksistensorienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66<br />

2: Den samfundsorienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68<br />

3: Den symbolorienterede position. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69<br />

4: Den tekstorienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70


Mosaikker til danskstudiet<br />

6<br />

5: Den kulturorienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74<br />

6: Den kognitivt orienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75<br />

viden og undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77<br />

4 DANNELSE 81<br />

To slags dannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81<br />

To veje til erkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84<br />

Den klassiske dannelses nedbrydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86<br />

Fra post- til senmoderne dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90<br />

Dansk og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95<br />

5 DANSK PÅ TvÆRS 101<br />

Kompetencebegrebet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103<br />

Tværfaglighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104<br />

Fire tværfaglige forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105<br />

Kompetencer og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119<br />

6 I SKOLE MED DANSK… 121<br />

Lærerarbejde er ikke en forsvarsposition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121<br />

Man kan godt blive en god dansklærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125<br />

Når studerende er i praktik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130<br />

7 DANSKFAGETS DIDAKTIK 139<br />

Hvad er fagdidaktik?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140<br />

Dansk som undervisningsfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141<br />

Almen didaktik og fagdidaktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144<br />

Didaktik og metodik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146<br />

Danskfaget i folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147<br />

Danskfaget i læreruddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149<br />

Nye uddannelser, Fælles Mål, kanon og tests . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152<br />

Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156


<strong>Indholdsfortegnelse</strong><br />

8 LITTERATUR 159<br />

7<br />

En genreformateret verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159<br />

Hvad er litteratur? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164<br />

Hvad vil det sige at læse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166<br />

Didaktiske konsekvenser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175<br />

At læse med fordobling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179<br />

9 DEN STUDERENDES SKRIvEKOMPETENCE OG<br />

SPROGLIGE BEREDSKAB 185<br />

Hvad er svært? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187<br />

Fem fokusområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188<br />

Genreskemaer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191<br />

Det deskriptive genreskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193<br />

Det argumenterende genreskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195<br />

Fremstillingsformerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200<br />

Sproglig korrekthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203<br />

Skriveprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206<br />

10 ELEvENS SKRIvEKOMPETENCE 211<br />

Danskfagligheden i laboratoriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212<br />

Monologtekster i 2. klasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214<br />

Genre og genreskemaer i 6. klasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218<br />

Den argumenterende tekst i 8. klasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222<br />

Linjefagsstudiet i dansk og den gode skrivepædagogik . . . . . . . . . . 228<br />

11 DANSK SOM ANDETSPROG 229<br />

Hvad er dansk som andetsprog? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230<br />

Dansk som andetsprog i folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231<br />

Hvad vil det sige at være tosproget? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235<br />

Intersprog— “sprog på vej” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242<br />

Tosprogede elever – en udfordring til danskfaget. . . . . . . . . . . . . . . . 247


Mosaikker til danskstudiet<br />

12 MEDIER OG MEDIEUNDERvISNING 251<br />

8<br />

Den parallelle skole og elevkompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255<br />

Medieanalyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256<br />

Medier i danskstudiet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266<br />

13 DANSKFAGETS IT-DIDAKTIK 271<br />

Faglige aspekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273<br />

Metodiske aspekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282<br />

Interaktive assistenter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288<br />

Afsluttende overvejelser – og en invitation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290<br />

14 MUNDTLIGHED OG RETORIK I DANSK 291<br />

Mundtlighedspædagogik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291<br />

Mundtlighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293<br />

Mundtlighed i undervisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297<br />

Undervisning i mundtlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301<br />

Mundtlighed i fremtidens danskfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309<br />

15 DRAMA I DANSK 311<br />

Æstetiske læreprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311<br />

Dansk og drama. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316<br />

Drama som genre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 319<br />

Dramaanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 322<br />

At arbejde med et skuespil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326<br />

At tolke med drama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329<br />

16 LÆSNING I DANSK — DET HELT BASALE 335<br />

Forskning i læseprocesteorier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337<br />

Den tidlige indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342<br />

vigtige faktorer i læsningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346<br />

Den fortsatte læsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352


<strong>Indholdsfortegnelse</strong><br />

ORDFORKLARING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 357<br />

OM FORFATTERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369<br />

LITTERATURLISTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371<br />

9


Indledning<br />

Mødet med dansk som studium kan være overvældende. Den nye studerende<br />

kender faget dansk fra et langt skoleforløb og er måske også påvirket af den<br />

måde, faget omtales i den politiske debat på. Men ved indgangen til studiet<br />

viser dansk sig at være et område, der i virkeligheden består af en lang række<br />

fag, fagtraditioner og forskelligartede grundantagelser. En måde at forholde<br />

sig til det overvældende udbud og den måde, de formuleres som krav i studieordningen<br />

på, kan være at forsøge at tilegne sig faget “stykke for stykke” og<br />

så håbe på, at der efterhånden opstår en sammenhængende forståelse. Denne<br />

fremgangsmåde er overskuelig, men den er ikke ideel af den grund, at dansk<br />

som studium i høj grad kræver en overordnet forståelse af sammenhængen<br />

mellem fagets delelementer. Således er der en nær sammenhæng mellem sprog<br />

og læsning eller mellem litteratur og medier, og på et højere abstraktionsniveau<br />

mellem arbejde med kulturprodukter og deres forhold til erkendelse og<br />

dannelse.<br />

vi står altså over for det paradoks, at dansk bedst lader sig studere i helheder og<br />

sammenhænge, mens den studerende nødvendigvis også skal have tid og rum<br />

til at tilegne sig studiets enkeltelementer. Ikke alene kan mængden af stof virke<br />

overvældende, også relationen til skolen skal medtænkes. Også i den forbindelse<br />

kan det være rart at få en slags overblik over seminariefaget som sådan med alle<br />

dets aspekter, så det vil vi her indledningsvis se nærmere på.<br />

Seminariefaglighed<br />

For at gøre det lidt mere tydeligt, hvad der er det særlige ved undervisningen<br />

af lærerstuderende, vil vi ganske kort redegøre for det, man kunne kalde seminariefaglighed,<br />

dvs. faget, som det udfolder sig på seminariet.<br />

Sigtet med undervisningen af lærerstuderende er dobbelt eller tredobbelt. Det<br />

omfatter et fagligt, et didaktisk og et teoretisk perspektiv. Og det rummer med<br />

didaktikken en forpligtelse til at se sammenhængen mellem disse tre dele og<br />

til at spørge: hvem, hvad, hvorhen, hvordan og hvorfor, hver gang man står<br />

over for et givet sagsforhold (dvs. det aktuelle indhold man arbejder med),<br />

11


Mosaikker til danskstudiet<br />

Spørgsmålene stilles dels i forhold til fagets indhold, dels i forhold til eleverne<br />

(redskaber, kundskaber og dannelse). Seminariefaget udfolder sig således i et<br />

spændingsfelt mellem videnskabsfaget(ene) og skolefaget. videnskabsfaget<br />

leverer indholdet, skolefaget opgaven. Ideen er, at Mosaikker til danskstudiet ser<br />

på nogle af disse elementer enkeltvis og i et samlende billede.<br />

Det særlige ved seminariefagligheden er, at den består af en treklang af forskellige<br />

niveauer, nemlig videnskabsfag, skolefag og metafag. Man kan også sige,<br />

at metafaget er seminariefaget.<br />

Hvad er det da for en treklang? Og hvad rummer de enkelte elementer? Videnskabsfaget<br />

er faget, som det materialiserer sig på det universitære plan med sit<br />

videnskabelige indhold og metoder. For litteraturens vedkommende fx er det<br />

alt fra litteraturhistoriens klassiske tekster til den mest avantgardistiske tekst<br />

sammen med et bredt udbud af litteratur- og tekstteori. Skolefaget er det indhold<br />

og de metoder, der anvendes i skolen. Indhold og metoder, der udspringer af<br />

skolens dobbelte sigte: at uddanne og danne, at oplyse og opdrage, og som i<br />

henhold til formålsparagraffen for dansk skal:<br />

… fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og<br />

kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. “og”… De<br />

(eleverne) skal opnå udtryks – og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i<br />

litteratur og anden fiktion.<br />

Metafaget (seminariefaget) er refleksioner over, hvordan de to forhold kobles, hvordan<br />

de skal vægtes, dvs. i hvor høj grad videnskabsfagets indhold og metoder<br />

kan overføres til skolefaget, og hvad der i den forbindelse har væsentlighed.<br />

Der kan ikke bare ureflekteret sluttes fra det ene til det andet; tværtimod skal<br />

der vælges ud fra nogle klare overordnede perspektiver. Mosaikker til danskstudiet<br />

vil prøve at give et grundlag for at kunne træffe gyldige og gode valg. Læreren<br />

i skolen, og med ham den lærerstuderende, må begrunde sine valg af indhold<br />

og metoder i forhold til mindst tre ting: det redskabsmæssige(hvad skal eleverne<br />

kunne), det kundskabsmæssige(hvad skal eleverne vide) og det dannelsesmæssige (hvorfor<br />

skal de vide og kunne dette) og sammentænke dem i en art kredsløb. I en læreruddannelse<br />

er det med andre ord ikke nok at undervise på videnskabsfagets<br />

præmisser, fordi dette eksklusivt kan “nøjes” med at se på et foreliggende materiales<br />

grundlæggende substans og ikke behøver at medtænke den didaktiske<br />

eller den dannelsesmæssige side.<br />

12


Indledning<br />

Det basisfaglige indhold er dog særdeles væsentligt, og en dyb forståelse for det<br />

substantielle i faget er et grundlæggende krav. Denne grundlæggende faglige<br />

viden og forståelse må hele tiden mødes med det korrektiv, som skolefaget<br />

udgør. Den lærerstuderende skal altså møde et videnskabsfag plus noget mere,<br />

fordi han eller hun uden en solid faglig viden ikke kan se muligheder og skabe<br />

veje til erkendelse og dannelse gennem faget for sine kommende elever. For<br />

danskstudiet på seminariet er det derfor en kæmpe udfordring at få treklangen<br />

af videnskabsfag, skolefag og metafag til at klinge, så man hele tiden er i dialog<br />

om, hvad der er væsentligt og vigtigt, og hvad der har og er kvalitet. Der er ikke<br />

noget, der er givet på forhånd.<br />

Mosaikker til danskstudiet<br />

Mosaikker til danskstudiet forsøger at give et signalement af alle seminariefagets<br />

sider, og bogen tager udgangspunkt i nødvendigheden af hurtigt at få et overblik<br />

over studiet og en begyndende forståelse af dets sammenhænge. Bogen er<br />

derfor tænkt som en introduktion til studiet og som en basis for den videre<br />

beskæftigelse med fagets områder. Kapitlerne introducerer dels til studiets CKFområder<br />

(sprog, læsning, litteratur, medier osv.), dels til de mere overordnede<br />

og generelle synsvinkler i faget (dannelse, faghistorien, grundpositioner mv.).<br />

Endelig er der en række kapitler, der beskriver dansk som undervisningsfag<br />

(praktik, dansk i skolen, dansk i tværfagligt samarbejde), eller som tager væsentlige<br />

områder af faget op (it i dansk, drama i dansk).<br />

Alle kapitlerne introducerer centrale fagbegreber, arbejdsmåder, metoder og<br />

synsvinkler og vil efter endt læsning have udstyret den nye studerende med både<br />

et indblik i studiets dele og i deres indbyrdes sammenhæng. Herefter vil det<br />

fortsatte studium af dansk muliggøre, at den studerende udvikler og bidrager<br />

med faglig refleksion og en egen faglig identitet. Egenskaber som vi ofte først<br />

møder til eksamen, og hvor den studerende ærgrer sig over at skulle forlade<br />

studiet nu, hvor det hele begynder at hænge sammen!<br />

Mosaikker til danskstudiet vil også kunne bruges til mere end som studiets basisbog,<br />

idet den vil være velegnet til eksamensrepetition og som opslagsbog,<br />

når et fagligt område senere skal have et brush up. Derfor er alle kapitlerne<br />

forsynet med en kort litteraturliste, der angiver, hvor den studerende hurtigt<br />

kan skaffe sig mere viden.<br />

13


Mosaikker til danskstudiet<br />

vi oplever som undervisere på studiet af og til studerende, der gerne vil have et<br />

område repeteret, fordi det ligger langt tilbage i studiet, eller måske blot fordi<br />

det var svært tilgængeligt. Desværre lader det sig ikke gøre af tidsmæssige årsager,<br />

og det ville heller ikke være en god forvaltning af studietiden. I stedet kan<br />

den studerende tage ansvar for sit eget studium ved selv at dække svage eller<br />

manglende områder ind, og her vil Mosaikker til danskstudiet være en overskuelig<br />

måde at gøre det på i stedet for at skulle læse al områdets litteratur op.<br />

Mosaikker til danskstudiet er skrevet af forfattere med stor faglig erfaring og indsigt.<br />

Mange har udgivet en eller flere bøger inden for det område, de her skriver<br />

om, og vi mener derfor, at vores ambition om at udgive en grundbog skrevet<br />

af de bedste fagfolk, men formidlet, så den kan læses først i studiet, ser ud til<br />

at kunne opfyldes. Samtidig er det væsentligt at understrege, at bogen ikke på<br />

nogen af områderne kan stå alene – den er en introducerende grundbog og skal<br />

derfor følges op med andre fagbøger og fortsatte faglige studier.<br />

Det er således vores håb, at Mosaikker til danskstudiet kan lette overgangen fra<br />

skolegang til studium, og at de studerende vil opleve at få et hurtigt overblik<br />

over faget samt et godt greb om dets betydningsfulde rolle i folkeskolen.<br />

Danskfaget og studiet af det opleves af næsten alle studerende som udfordrende<br />

og personligt berigende, som uendeligt stort og samtidig som nærværende.<br />

Derfor står den nye studerende ved indgangen til noget, der vil forandre. God<br />

fornøjelse!<br />

14<br />

Århus, foråret 2006<br />

Jørgen Asmussen<br />

Lisbet Hastrup Clausen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!