Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Indholdsfortegnelse</strong><br />
INDLEDNING 11<br />
1 DANSK – NOGLE LINJER I FAGETS HISTORIE<br />
SOM SKOLEFAG 15<br />
5<br />
Danskdidaktik – hvad er det?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />
Danskfagets historie – tre dannelsesintentioner i spil. . . . . . . . . . . . 16<br />
Dansk som religiøst dannelsesfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />
Dansk som borgerligt oplysningsfag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23<br />
Dansk som nationalt dannelsesfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27<br />
Tradition og fornyelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35<br />
2 DANSK I SKOLEN – UNDERvISNINGSFAGET DANSK 39<br />
Et billede af danskundervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39<br />
Fælles Mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42<br />
Kernen i danskfaget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45<br />
Sprog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48<br />
Tekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52<br />
Kvalifikationer, kompetencer og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54<br />
Æstetisk erkendelse og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56<br />
Dansklærerens faglighed og kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58<br />
3 DANSKFAGETS GRUNDPOSITIONER 61<br />
Grundpositioner til hverdagsbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61<br />
De seks grundpositioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65<br />
1: Den eksistensorienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66<br />
2: Den samfundsorienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68<br />
3: Den symbolorienterede position. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69<br />
4: Den tekstorienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Mosaikker til danskstudiet<br />
6<br />
5: Den kulturorienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74<br />
6: Den kognitivt orienterede position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75<br />
viden og undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77<br />
4 DANNELSE 81<br />
To slags dannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81<br />
To veje til erkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84<br />
Den klassiske dannelses nedbrydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86<br />
Fra post- til senmoderne dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90<br />
Dansk og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95<br />
5 DANSK PÅ TvÆRS 101<br />
Kompetencebegrebet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103<br />
Tværfaglighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104<br />
Fire tværfaglige forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105<br />
Kompetencer og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119<br />
6 I SKOLE MED DANSK… 121<br />
Lærerarbejde er ikke en forsvarsposition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121<br />
Man kan godt blive en god dansklærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125<br />
Når studerende er i praktik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130<br />
7 DANSKFAGETS DIDAKTIK 139<br />
Hvad er fagdidaktik?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140<br />
Dansk som undervisningsfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141<br />
Almen didaktik og fagdidaktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144<br />
Didaktik og metodik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146<br />
Danskfaget i folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147<br />
Danskfaget i læreruddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149<br />
Nye uddannelser, Fælles Mål, kanon og tests . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152<br />
Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156
<strong>Indholdsfortegnelse</strong><br />
8 LITTERATUR 159<br />
7<br />
En genreformateret verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159<br />
Hvad er litteratur? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164<br />
Hvad vil det sige at læse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166<br />
Didaktiske konsekvenser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175<br />
At læse med fordobling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179<br />
9 DEN STUDERENDES SKRIvEKOMPETENCE OG<br />
SPROGLIGE BEREDSKAB 185<br />
Hvad er svært? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187<br />
Fem fokusområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188<br />
Genreskemaer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191<br />
Det deskriptive genreskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193<br />
Det argumenterende genreskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195<br />
Fremstillingsformerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200<br />
Sproglig korrekthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203<br />
Skriveprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206<br />
10 ELEvENS SKRIvEKOMPETENCE 211<br />
Danskfagligheden i laboratoriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212<br />
Monologtekster i 2. klasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214<br />
Genre og genreskemaer i 6. klasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218<br />
Den argumenterende tekst i 8. klasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222<br />
Linjefagsstudiet i dansk og den gode skrivepædagogik . . . . . . . . . . 228<br />
11 DANSK SOM ANDETSPROG 229<br />
Hvad er dansk som andetsprog? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230<br />
Dansk som andetsprog i folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231<br />
Hvad vil det sige at være tosproget? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235<br />
Intersprog— “sprog på vej” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242<br />
Tosprogede elever – en udfordring til danskfaget. . . . . . . . . . . . . . . . 247
Mosaikker til danskstudiet<br />
12 MEDIER OG MEDIEUNDERvISNING 251<br />
8<br />
Den parallelle skole og elevkompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255<br />
Medieanalyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256<br />
Medier i danskstudiet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266<br />
13 DANSKFAGETS IT-DIDAKTIK 271<br />
Faglige aspekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273<br />
Metodiske aspekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282<br />
Interaktive assistenter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288<br />
Afsluttende overvejelser – og en invitation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290<br />
14 MUNDTLIGHED OG RETORIK I DANSK 291<br />
Mundtlighedspædagogik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291<br />
Mundtlighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293<br />
Mundtlighed i undervisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297<br />
Undervisning i mundtlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301<br />
Mundtlighed i fremtidens danskfag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309<br />
15 DRAMA I DANSK 311<br />
Æstetiske læreprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311<br />
Dansk og drama. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316<br />
Drama som genre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 319<br />
Dramaanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 322<br />
At arbejde med et skuespil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326<br />
At tolke med drama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329<br />
16 LÆSNING I DANSK — DET HELT BASALE 335<br />
Forskning i læseprocesteorier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337<br />
Den tidlige indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342<br />
vigtige faktorer i læsningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346<br />
Den fortsatte læsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352
<strong>Indholdsfortegnelse</strong><br />
ORDFORKLARING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 357<br />
OM FORFATTERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369<br />
LITTERATURLISTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371<br />
9
Indledning<br />
Mødet med dansk som studium kan være overvældende. Den nye studerende<br />
kender faget dansk fra et langt skoleforløb og er måske også påvirket af den<br />
måde, faget omtales i den politiske debat på. Men ved indgangen til studiet<br />
viser dansk sig at være et område, der i virkeligheden består af en lang række<br />
fag, fagtraditioner og forskelligartede grundantagelser. En måde at forholde<br />
sig til det overvældende udbud og den måde, de formuleres som krav i studieordningen<br />
på, kan være at forsøge at tilegne sig faget “stykke for stykke” og<br />
så håbe på, at der efterhånden opstår en sammenhængende forståelse. Denne<br />
fremgangsmåde er overskuelig, men den er ikke ideel af den grund, at dansk<br />
som studium i høj grad kræver en overordnet forståelse af sammenhængen<br />
mellem fagets delelementer. Således er der en nær sammenhæng mellem sprog<br />
og læsning eller mellem litteratur og medier, og på et højere abstraktionsniveau<br />
mellem arbejde med kulturprodukter og deres forhold til erkendelse og<br />
dannelse.<br />
vi står altså over for det paradoks, at dansk bedst lader sig studere i helheder og<br />
sammenhænge, mens den studerende nødvendigvis også skal have tid og rum<br />
til at tilegne sig studiets enkeltelementer. Ikke alene kan mængden af stof virke<br />
overvældende, også relationen til skolen skal medtænkes. Også i den forbindelse<br />
kan det være rart at få en slags overblik over seminariefaget som sådan med alle<br />
dets aspekter, så det vil vi her indledningsvis se nærmere på.<br />
Seminariefaglighed<br />
For at gøre det lidt mere tydeligt, hvad der er det særlige ved undervisningen<br />
af lærerstuderende, vil vi ganske kort redegøre for det, man kunne kalde seminariefaglighed,<br />
dvs. faget, som det udfolder sig på seminariet.<br />
Sigtet med undervisningen af lærerstuderende er dobbelt eller tredobbelt. Det<br />
omfatter et fagligt, et didaktisk og et teoretisk perspektiv. Og det rummer med<br />
didaktikken en forpligtelse til at se sammenhængen mellem disse tre dele og<br />
til at spørge: hvem, hvad, hvorhen, hvordan og hvorfor, hver gang man står<br />
over for et givet sagsforhold (dvs. det aktuelle indhold man arbejder med),<br />
11
Mosaikker til danskstudiet<br />
Spørgsmålene stilles dels i forhold til fagets indhold, dels i forhold til eleverne<br />
(redskaber, kundskaber og dannelse). Seminariefaget udfolder sig således i et<br />
spændingsfelt mellem videnskabsfaget(ene) og skolefaget. videnskabsfaget<br />
leverer indholdet, skolefaget opgaven. Ideen er, at Mosaikker til danskstudiet ser<br />
på nogle af disse elementer enkeltvis og i et samlende billede.<br />
Det særlige ved seminariefagligheden er, at den består af en treklang af forskellige<br />
niveauer, nemlig videnskabsfag, skolefag og metafag. Man kan også sige,<br />
at metafaget er seminariefaget.<br />
Hvad er det da for en treklang? Og hvad rummer de enkelte elementer? Videnskabsfaget<br />
er faget, som det materialiserer sig på det universitære plan med sit<br />
videnskabelige indhold og metoder. For litteraturens vedkommende fx er det<br />
alt fra litteraturhistoriens klassiske tekster til den mest avantgardistiske tekst<br />
sammen med et bredt udbud af litteratur- og tekstteori. Skolefaget er det indhold<br />
og de metoder, der anvendes i skolen. Indhold og metoder, der udspringer af<br />
skolens dobbelte sigte: at uddanne og danne, at oplyse og opdrage, og som i<br />
henhold til formålsparagraffen for dansk skal:<br />
… fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og<br />
kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. “og”… De<br />
(eleverne) skal opnå udtryks – og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i<br />
litteratur og anden fiktion.<br />
Metafaget (seminariefaget) er refleksioner over, hvordan de to forhold kobles, hvordan<br />
de skal vægtes, dvs. i hvor høj grad videnskabsfagets indhold og metoder<br />
kan overføres til skolefaget, og hvad der i den forbindelse har væsentlighed.<br />
Der kan ikke bare ureflekteret sluttes fra det ene til det andet; tværtimod skal<br />
der vælges ud fra nogle klare overordnede perspektiver. Mosaikker til danskstudiet<br />
vil prøve at give et grundlag for at kunne træffe gyldige og gode valg. Læreren<br />
i skolen, og med ham den lærerstuderende, må begrunde sine valg af indhold<br />
og metoder i forhold til mindst tre ting: det redskabsmæssige(hvad skal eleverne<br />
kunne), det kundskabsmæssige(hvad skal eleverne vide) og det dannelsesmæssige (hvorfor<br />
skal de vide og kunne dette) og sammentænke dem i en art kredsløb. I en læreruddannelse<br />
er det med andre ord ikke nok at undervise på videnskabsfagets<br />
præmisser, fordi dette eksklusivt kan “nøjes” med at se på et foreliggende materiales<br />
grundlæggende substans og ikke behøver at medtænke den didaktiske<br />
eller den dannelsesmæssige side.<br />
12
Indledning<br />
Det basisfaglige indhold er dog særdeles væsentligt, og en dyb forståelse for det<br />
substantielle i faget er et grundlæggende krav. Denne grundlæggende faglige<br />
viden og forståelse må hele tiden mødes med det korrektiv, som skolefaget<br />
udgør. Den lærerstuderende skal altså møde et videnskabsfag plus noget mere,<br />
fordi han eller hun uden en solid faglig viden ikke kan se muligheder og skabe<br />
veje til erkendelse og dannelse gennem faget for sine kommende elever. For<br />
danskstudiet på seminariet er det derfor en kæmpe udfordring at få treklangen<br />
af videnskabsfag, skolefag og metafag til at klinge, så man hele tiden er i dialog<br />
om, hvad der er væsentligt og vigtigt, og hvad der har og er kvalitet. Der er ikke<br />
noget, der er givet på forhånd.<br />
Mosaikker til danskstudiet<br />
Mosaikker til danskstudiet forsøger at give et signalement af alle seminariefagets<br />
sider, og bogen tager udgangspunkt i nødvendigheden af hurtigt at få et overblik<br />
over studiet og en begyndende forståelse af dets sammenhænge. Bogen er<br />
derfor tænkt som en introduktion til studiet og som en basis for den videre<br />
beskæftigelse med fagets områder. Kapitlerne introducerer dels til studiets CKFområder<br />
(sprog, læsning, litteratur, medier osv.), dels til de mere overordnede<br />
og generelle synsvinkler i faget (dannelse, faghistorien, grundpositioner mv.).<br />
Endelig er der en række kapitler, der beskriver dansk som undervisningsfag<br />
(praktik, dansk i skolen, dansk i tværfagligt samarbejde), eller som tager væsentlige<br />
områder af faget op (it i dansk, drama i dansk).<br />
Alle kapitlerne introducerer centrale fagbegreber, arbejdsmåder, metoder og<br />
synsvinkler og vil efter endt læsning have udstyret den nye studerende med både<br />
et indblik i studiets dele og i deres indbyrdes sammenhæng. Herefter vil det<br />
fortsatte studium af dansk muliggøre, at den studerende udvikler og bidrager<br />
med faglig refleksion og en egen faglig identitet. Egenskaber som vi ofte først<br />
møder til eksamen, og hvor den studerende ærgrer sig over at skulle forlade<br />
studiet nu, hvor det hele begynder at hænge sammen!<br />
Mosaikker til danskstudiet vil også kunne bruges til mere end som studiets basisbog,<br />
idet den vil være velegnet til eksamensrepetition og som opslagsbog,<br />
når et fagligt område senere skal have et brush up. Derfor er alle kapitlerne<br />
forsynet med en kort litteraturliste, der angiver, hvor den studerende hurtigt<br />
kan skaffe sig mere viden.<br />
13
Mosaikker til danskstudiet<br />
vi oplever som undervisere på studiet af og til studerende, der gerne vil have et<br />
område repeteret, fordi det ligger langt tilbage i studiet, eller måske blot fordi<br />
det var svært tilgængeligt. Desværre lader det sig ikke gøre af tidsmæssige årsager,<br />
og det ville heller ikke være en god forvaltning af studietiden. I stedet kan<br />
den studerende tage ansvar for sit eget studium ved selv at dække svage eller<br />
manglende områder ind, og her vil Mosaikker til danskstudiet være en overskuelig<br />
måde at gøre det på i stedet for at skulle læse al områdets litteratur op.<br />
Mosaikker til danskstudiet er skrevet af forfattere med stor faglig erfaring og indsigt.<br />
Mange har udgivet en eller flere bøger inden for det område, de her skriver<br />
om, og vi mener derfor, at vores ambition om at udgive en grundbog skrevet<br />
af de bedste fagfolk, men formidlet, så den kan læses først i studiet, ser ud til<br />
at kunne opfyldes. Samtidig er det væsentligt at understrege, at bogen ikke på<br />
nogen af områderne kan stå alene – den er en introducerende grundbog og skal<br />
derfor følges op med andre fagbøger og fortsatte faglige studier.<br />
Det er således vores håb, at Mosaikker til danskstudiet kan lette overgangen fra<br />
skolegang til studium, og at de studerende vil opleve at få et hurtigt overblik<br />
over faget samt et godt greb om dets betydningsfulde rolle i folkeskolen.<br />
Danskfaget og studiet af det opleves af næsten alle studerende som udfordrende<br />
og personligt berigende, som uendeligt stort og samtidig som nærværende.<br />
Derfor står den nye studerende ved indgangen til noget, der vil forandre. God<br />
fornøjelse!<br />
14<br />
Århus, foråret 2006<br />
Jørgen Asmussen<br />
Lisbet Hastrup Clausen