vandhullet

vandhullet

vandhullet 

1. VandhulsdetektiVen 

2. Vandhulseksperten 

3. Vandhulsfakta 

4. VandhulsakVariet 

5. plyspind 

trinmål 

kopiark 1 – 4 

I Danmark er vi vant til vand. Vi er omgivet af vand, og alle steder i landet 

kan man komme ud til havet på under en time. For os er det svært at forestille 

sig en sommer uden en tur til stranden og havet. Andre lande ligger 

helt inde mellem bjerge, floder og deres nabolande og befolkningen er ikke 

på samme måde vant til at tage til havet og bade. Her bader man i søer og 

floder. 

Ud over alle farvandene omkring Danmark er der også cirka 120.000 søer og 

små vandhuller. Der findes både små søer med vand hele året, og vandhuller, 

der tørrer ud, når der ikke falder regn et stykke tid. 

I og omkring et sundt vandhul lever mange forskellige dyr og planter. Nogle 

af dyrene lever hele deres liv i vandet, mens andre bruger vandhullet som 

ynglested eller til at søge føde i. 

Når I besøger søer og vandhuller, kan I få et indblik i den mærkelige verden 

under vandoverfladen. Dernede lever der et mylder af kravlende, svømmende, 

krybende og vrikkende små dyr, som lader sig fange og kigge på. 

I kan også se nærmere på de mange dyr og planter, der lever omkring vandhullet. 

Når vi skal finde ud af, om vores natur har det godt, kan vi lede efter nogle 

tegn. Dyrelivet og dyrenes adfærd er tydelige tegn på, om et område er i 

en god og sund balance. Ved vandhullet er det både plante- og dyrelivet i 

og omkring, som kan fortælle os noget om naturens tilstand. Omvendt kan 

man sige, at vandhullets tilstand er med til at bestemme vilkårene for dyr og 

planter i og ved vandhullet. 

14 haven til mavens opgavehæfte

årstid: 

forår, sommer, 

efterår 

det skal i bruGe 

Jeres sanser 

Kopiarket: 

Vandhulddetektiven 

opgave 

vandhulsdetektiven 

På med detektivbrillerne og gå på opdagelse mellem planter 

og dyr i og ved vandhullet. Intet skal forbigå jeres effektive 

detektivblik. 

Måske er der en sammenhæng mellem vandhullet og dets 

omgivelser… 

Gå stille ned til vandhullet og stil alle jeres sanser ind på observationer i og ved 

vandhullet. 

Kig jer omkring og forestil jer, at I skal beskrive vandhul og omgivelser for 

nogen, som ikke har mulighed for at se og opleve stedet. Læg mærke til selv den 

mindste ting. 

Prøv at være meget præcise i jeres beskrivelser, og tænk på, at alt hvad I ser 

og registrerer, fortæller noget om naturen i og omkring vandhullet. 

Noter alle jeres observationer ned på kopiarket. 

faG oG mål 

Natur/teknik • Opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre 

enkle undersøgelser og eksperimenter 

14 haven til mavens opgavehæfte 

ven

årstid: 


efterår 


Vandtermometer 

Målesticks 

Små gennemsigtige glas 

Kopiark 

”Vandhulsprøven” 

opgave 

vandhulseksperten 

Vandkvalitet bliver ofte målt f.eks. på badestrande og i drikkevandet 

af folk, der er eksperter i det. 

Vandkvaliteten har betydning for, hvordan naturen trives – og 

omvendt har naturens trivsel og vores adfærd i naturen betydning 

for vandets kvalitet og de betingelser, som det skaber for 

dyr, natur og os. 

I skal nu ud og være eksperterne og foretage nogle vandkvalitetsprøver 

og se, hvad I kan lære om naturen i nærheden af 

jeres vandhul. 

Gå lidt langs vandhullets bred. Kig på vandet, og find det sted, hvorfra I vil tage 

jeres prøver. Øs lidt vand op i vandglasset. 

Mål vandets temperatur med vandtermometeret. Mål vandets surhedsgrad med 

målesticks.Tal om, hvad temperatur og surhedsgrad betyder for dyrene, planterne 

og vandhullets tilstand. 

Prøv også at måle vandstanden i vandhullet. Se om I kan finde tegn på, om den 

er steget eller sunket eller forblevet den samme over en længere periode. 

Tal om alle jeres observationer og det indtryk, I får af vandhullets samlede 

tilstand. 

I kan evt. tale om, hvad der skal til for at vandhullet opretholder eller genopretter 

en god balance. 

Brug kopiarket ”Vandhulsprøven” til jeres iagttagelser. 

faG oG mål 

Natur/teknik • gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter 

• arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder 

og udstyr indendørs og udendørs 


årstid: 


efterår 


Ketsjernet 

Lup og forstørrelsesglas 

Skeer 

Hvide plastikbakker 

opgave 

Opslagsbøger 

(f.eks. ”Små dyr i sø og å” 

af Lars-Henrik Olsen/ 

Gyldendal) 

Insektbestemmelsesark 

Kopiark ”Vandhulsfakta” 

vandhulsFaKTa 

Selv i vores moderne verden er der store dele af de store, dybe 

verdenshave, der ikke har undersøgt og ikke har viden om. 

Derfor bliver forskerne mødt med nye overraskelser i form af 

ukendte dyrearter og nye planter, når de undersøger nye og 

endnu dybere dele af havene. Sådan er det ikke helt med vandhullerne 

eller søerne; dem ved vi rigtig meget om – alligevel 

bliver man overrasket over det liv, som udspiller sig lige under 

overfladen. 

Nu er det jeres tur til at kigge ned og undersøge den verden af 

forunderlige skabninger, som lever i fred for os og vores nysgerrighed 

i dagligdagen. Bare ikke lige i dag…. 

Fyld vand i bakken. 

Træk nettet under vandet mellem planterne og gerne dybt ned mod bunden. 

Hæld forsigtigt de indfangede vanddyr ned i bakken. Undgå at få mudder og 

blade med. Prøv at fange mange forskellige dyr. 

Tag forsigtigt dyrene op med skeen, så I kan kigge nærmere på dem. I kan også 

kigge på dem igennem luppen og med forstørrelsesglas. 

Se om I kan finde ud af, hvad dyrene hedder vha. bøger og bestemmelsesarket. 

Brug kopiarket ”Vandhulsfakta” til jeres iagttagelser 

Tag et billede af de forskellige dyr, og lav en oversigt over vandhullets dyr 

hjemme i klassen. 

Når I er færdige med dyrene, sættes de forsigtigt ud igen. 

faG oG mål 

Natur/teknik • kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, 

der henfører dem til systematiske grupper 

• kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, 

herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur 


årstid: 


efterår 


Spand 

Akvarium 

Plastikbakke 

Insektbestemmelsesark 

og -bog 

Kamera 

Kkopiark ”Akvarieobs” 

aKTiviTeT 

jeres eget 

vandhulsakvarium 

Hjemme i klassen kan I nemt lave jeres eget vandhulsakvarium, 

hvor I kan studere livet i vandhullet over en længere periode og 

notere alle jeres observationer. På den måde får I et større kendskab 

til det liv og de kampe, som udspiller sig under overfladen, 

og som I nok ikke ser i samme grad, når I står med dyrene i 

vandbakkerne ved vandhullet. 

Hæld vand og vanddyr fra vandhullet i en spand, og bær den hjem til skolen. 

Tag et par småsten eller pinde fra søen med til bunden af akvariet. Det giver 

smådyrene noget at gemme sig ved og holde sig fast i. 

Sæt akvariet op hjemme i klassen. Sørg for at det ikke står i direkte sollys eller 

oven på en radiator. Fyld det med 1/3 del vand fra vandhullet og 2/3 vand fra 

vandhanen. Lad vandet fra vandhanen stå mindst et par timer i klassen, inden det 

hældes sammen med søvandet og dyrene. 

Lad kun akvariet stå på skolen i cirka 14 dage af gangen. Så overlever de fleste 

dyr, og I behøver ikke at fodre dem. Dyrene lever af hinanden og af de små alger, 

der er i vandet fra vandhullet. I løbet af de 14 dage kan I lave iagttagelser af livet 

i vandhulsakvariet f.eks. om, hvor mange dyr, der er i akvariet til en start og hvor 

mange, der er til slut osv. 

Brug kopiarket AkvarieOBS. Sæt arket op ved siden af akvariet, og I kan skiftes til 

at lave observationer og nedskrive notater. Husk at slippe dyrene løs i det vandhul, 

hvor I fangede dem efter ca. 14 dage. 

Start med at lave en liste over de dyr, I har i akvariet, så ved I, hvad I skal holde 

øje med. Se evt. om I har fanget nogle af de dyr, som I undersøgte, da I fiskede 

med net. 

hVad øjet ikke kan se…. 

Måske har jeres skole en stereolup. 

Det er en mellemting mellem et mikroskop og en lup. Med stereoluppen kan I kigge 

endnu nærmere på dyrene fra vandhullet. I kan se detaljer på de lidt større dyr og 

se nogle af de små dyr på en måde, som I ikke kan se med det blotte øje. 

faG oG mål 

Natur/teknik • stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved 

brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser 


årstid: 

hele året 


Leg 

1 plyspind pr. deltager 

i form af grene, blade, 

agern, siv eller andet fra 

den nærliggende natur 

pLYSpiND 

Den kender I sikkert; legen hvor Peter Plys og Grislingen lader 

grene flyde om kap under broen i 100-meter skoven. Den kan 

leges alle steder med vand – også i søen og vandhullet. Rigtig 

godt endda, hvis der er et vandløb, der løber ned i søen eller 

vandhullet. 

I kan lave nogle flydeforsøg og eksperimentere med lethed, 

tyngde og størrelse og se, hvad der sker. Hvad kommer først 

i mål? 

Gå sammen to og to. 

Start med at finde et startsted og et målsted. 

Stil jer ved det sted, hvor vandløbet løber ud i vandhullet. 

Hold den lange pind ud i vandet som startpind for jeres plyspind. 

Læg jeres plyspinde hen til startpinden. 

Når startpinden løftes, gælder det om at få sin brik hurtigst muligt hen til målet. 

I kan aftale, om I må hjælpe jeres plyspinde på vej med hjælpepinde eller andet. 

faG oG mål 

Natur/teknik • formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af 

iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser 


kopiark 1 

vandhulsdetektiven 

Hvad ser I? 

Beskriv vandhul og omgivelser. 

Hvilke dyr får I øje på? 

Er der forskellige arter? Hvilke? 

Beplantning: er der forskellige sorter? 

Skriv her, hvis I har bemærket noget, I undrer jer over. 

Kig på vandet. Er der strøm i vandhullet? 


ven 

Kig på vandhullets bred og steder, hvor vand og bred møder hinanden. 

Hvordan ser vand og bred ud her? 

Er der skum?

kopiark 2 

vandhulsproven 

Kig på vandet i glasset 

Hvordan ser det ud (klart, lidt uklart, grønt, grumset eller..)? 

Hvordan lugter vandet? 

Vandtemperaturen 

Stik hænderne ned i vandet. Hvor varmt tror I, at det er? 

Mål efter med vandtermometeret. 

Surhedsgraden 

Brug sticksene til at måle vandets surhedsgrad 

Vandstanden 

Hvor meget vand er der i vandhullet? 

Ser det ud, som om det skifter? Hvor dybt tror I, at vandhullet er? 

Se på planterne omkring vandhullet 

Er der mange forskellige slags planter rundt om søen? 

Skriv evt. navnene på dem, du kender. 

I vandhullet – er der vandplanter? 

Prøv at finde ud af, hvad de hedder. 


kopiark 3 

vandhulsfakta 

Lav en liste over alle jeres dyr 

Find ud af, om nogle af dem er larver 

Hold øje med dyret i et stykke tid i den hvide bakke og find ud af: 

Hvordan får dyret luft? 

Hvordan svømmer dyret? 

Er dyret et insekt? 

Hvordan forsvarer dyret sig mod fjender? 

Hvad spiser dyret? 

Hvor mange ben har dyret? 


kopiark 4 

aKvaRieoBS 

Dyr i akvariet: 

Dato Observationer Mulige årsager 

Husk at slippe dyrene løs i det vandhul, hvor I fangede dem for ca. 14 dage siden. Har I fortsat lyst til at 

have dyr i akvariet, så lav en ny indsamling fra et andet sted i vandhullet eller fra et nyt vandhul. 


faG oG trinmål for Vandhullet 

Opgave Fag Mål 

Vandhulsdetektiven Natur/teknik Opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre 

enkle undersøgelser og eksperimenter 

Vandhulseksperten Natur/teknik Gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter 

arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder 

og udstyr indendørs og udendørs 

Vandhulsfakta Natur/teknik Kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, 


Kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, 


Lav jeres eget akvarium Natur/teknik Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug 

af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser 

Plyspind Natur/teknik Formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af 



skoven

skoven 

1. skoVdetektiVen 

2. skoVfakta 

3. skoVmærkninG 

4. plant jeres eGen skoV 

5. bestem træets alder 

6. trætanker 

7. naturskulptur 

8. skoVhuGGerne 

trinmål 

kopiark 1 - 5 

Efter den sidste istid for ca. 12.000 år siden blev Danmark langsomt dækket 

af skov, som trængte sig på sydfra. Til en start var det birk, asp og skovfyr, 

og langsomt fandt flere og flere træer vej til Danmark i takt med, at klimaet 

ændrede sig. 

Gennem flere tusinde år var landet dækket af skov, og det var først i 

bondestenalderen for ca. 6000 år siden, at man begyndte at fælde skov. Man 

blev fastboende og begyndte at rydde skoven for at lave marker til at så 

korn på. Man brugte også træ til byggematerialer, brændsel og brugsting. 

Egetræet kom også til og slå rødder, så stenalderbonden kendte til egetræet 

og fodrede blandt andet sine svin med agern. Bøgetræet kendte stenalderbonden 

intet til, for det kom først til landet for ca. 3000 år siden, da det 

var bronzealder i Danmark. 

Op gennem historien fortsætter skovrydningen og bliver større og større 

i takt med, at befolkningstallet stiger, og man får bedre redskaber og bliver 

mere effektiv i sin rydning af skoven. 

For 300 år siden var det kun 2-3% af Danmark, der var dækket af skov, 

og skoven var simpelthen i fare for at uddø. Man indså derfor, at der skulle 

gøres noget for at bevare og gøre skovarealet større. Nu har vi ca. 5 gange 

så megen skov, så det er lykkedes at redde skoven, og der er stadig et ønske 

om, at vi skal have et endnu større skovareal i Danmark. 

Forestil jer, at skoven ikke var blevet reddet, at vi ikke kendte til skovture, 

skovsnegle, skovmyrer, ja, og skovtrolde. Det ville ikke være det samme 

at høre de gamle eventyr om heksen, som boede dybt inde i den mørke skov, 

eller synge sangen om Langt ude i skoven. 

Vi sætter pris på skoven og bruger den til en masse fritidsaktiviteter, 

med familien, skolen, børnehaven, sportsklubben osv. 

Nu skal I ud i skoven og bruge jeres sanser. I skal udforske, undersøge 

og opleve skoven - se, høre, lugte, røre og opleve alt det eventyrlige, som 

skoven har at byde på. I skal plante jeres egen skov, så vi får forståelse for 

naturen og årstidernes gang og lærer at passe på skoven, så vi sikrer, at der 

bliver ved med at være rammer til gode naturoplevelser. 


årstid: 


efterår 


Små kurve eller poser 

Opslagsbøger om skoven 

Kopiarket: 

Skovdetektiven 

opgave 

SKovdetektiven 

Skovdetektiven er - som navnet siger – en opdagelsesrejse i 

skoven. Opgaven bringer jer tættere på det liv, som udspiller sig 

i skoven lige for øjnene af os, men ofte uden at vi lægger mærke 

til det. 

Som garvede detektiver har I til opgave at tage detektivbrillen 

på og registrere alt det, vi har det med at overse, selv om det er 

lige for næsen, kasketten, fingerspidsen eller skosnuden af os. 

Gå tur i skoven og saml blade, blomster eller frugter fra træerne. 

Når I har samlet en masse, kan I samles alle sammen eller mødes i mindre grupper 

og bestemme træerne ud fra bøger eller bestemmelsesark. Måske kender I nogle 

af træerne i forvejen. 

Bagefter kan I gå tilbage til de steder, hvor I fandt blade og frugter og finde 

træerne igen. 

Brug ”Skovdetektiven” til at beskrive alle de detaljer , som I lægger mærke til 

ved jeres træ. 

faG oG mål 

Natur/teknik • forbinde en plantes dele med deres hovedfunktioner, 

herunder blomst og frøsætning 


ven

årstid: 

efterår 


Små kurve eller poser 

Bog om Skovens træer 

Lamineringsark og 

-maskine 

Karton i skovens egne 

farver 

Akvarelpapir og –farver, 

gerne vandopløselige 

blyanter 

Kopiarket: Skovfakta 

opgave 

skovFaKTa 

I skoven er der masser af viden og historier, vi kan blive klogere 

på. En del af den viden og de historier kendte vores forfædre, 

men vi har af en eller anden grund glemt meget, så vi har brug 

for at finde det frem igen. I skal bare ud og samle viden ind og 

finde historierne frem, så I kan lave jeres eget skovarkiv. 

Saml en masse blade, blomster og frugter fra træerne. 

Læg jeres blade til tørre et til to døgn mellem aviser eller køkkenrulle. 

Find fakta om træerne, mens bladene tørrer. Brug Skovfakta til det. 

Når bladene er tørre, lægger I dem på et stykke karton. Tegn omridset af bladet 

og klip ud. På kartonbladene kan I skrive jeres fakta eller lime ”Skovfakta”-arket 

på. 

Laminer bladene og hæng dem op i klassen. Hænger I dem op i vinduet, kan I se 

alle bladets aftegninger i lyset. I kan læse mere om blade i Haven til Maven grundbogen 

i kapitel 3 på s. 42. 

Har I tid, kan I tegne træets blomst eller frugt. Mærk på den med lukkede øjne. 

Er den ru, glat, kantet eller nubret? Læg den på et bord, og kig på den fra alle 

sider. 

Find en god vinkel at tegne den fra. Tegn den op med blyant og mal den med 

akvarelfarve bagefter. 

I kan for eksempel lave et stort træ på en af væggene i klassen og dekorere det 

med alle jeres faktablade og sætte blomster- eller frugtillustrationer op ved 

siden af. Så har I jeres eget illustrerede skovarkiv. 

faG oG mål 

Natur/teknik • kende flere navne på planter samt de vigtigste kendetegn, 



årstid: 

efterår 


opgave 

Runde paptallerkener 

nummereret fra 1 – 10 

på bagsiden (flere hvis 

der findes blade fra mere 

end 10 forskellige træer) 

5 x nummersedler 

fra 1 – 10 

Limstifter 

Opslagsbøger om 

skovens træer 

Kopiark 3: 

Skovmærkning 

skovmae rkning 

Skovfogeden er arbejdsleder for alle de opgaver, der skal laves 

i skoven, altså også når der skal fældes træer. At fælde træer er 

en del af skovens naturpleje, og de træer, der skal fældes, bliver 

mærket, så skovhuggerne ved, hvor de skal tage fat. 

Det er besluttet, at der skal fældes et af hvert slags træ i skoven, 

men skovfogeden har slået hovedet og er derfor ikke i stand til 

at finde og mærke de træer, som skovhuggerne skal fæl de. Derfor 

har han brug for jeres hjælp. 

Find et samlingssted i skoven. Gå rundt i grupper, og find så mange forskellige 

blade, I kan. Find tilbage til samlingsstedet, og se de forskellige blade, som grupperne 

har fundet. 

Tal om hvordan bladene ser ud: er de fligede, fingrede osv. Bestem bladene ud 

fra opslagsbøger og bestemmelsesark. 

Lim bladene på de nummererede paptallerkener, og læg dem i skovbunden, så 

man kan se numrene. 

I har nu fundet blade fra skovens træer – og nu skal I ud at finde de træer, 

bladene hører til. 

Brug igen opslagsbøger og bestemmelsesark for at bestemme træer og blade. 

Se også på skovens spor. Hvor ligger bladene, er der mange af dem på steder osv. 

Måske kan I få gavn af jeres noter til Skovdetektiven. 

Hæng numrene fra 1 – 10 på de rette træer. 

Afslut jeres skovdag med at gå en runde fra træ til træ og fortæl hinanden om 

alt det, I hver især ved om de enkelte træer. 

faG oG mål 

Natur/teknik • beskrive en plante ved rod, stængel, blad og blomst 


årstid: 

efterår 


Små pinde til at markere 

med f.eks. ispinde 

Vandfast tusch 

opgave 

Evt. kasser, der er mindst 

10-15 cm høje 

plant jeres egen skov 

Når skovfogeden planlægger sin naturpleje, skal han 

som oftest sørge for at plante det, han får fældet i skoven. På 

den måde sikrer han, at skoven som minimum holder sin størrelse 

og sit omfang. Af og til kommer man igennem skovområder, 

hvor man kan se, at det hele er nyskov, altså plantet for 

nylig, og det tænker vi ikke så meget over, når det er i skoven. 

Det lyder lidt stort – og også lidt vildt - men I kan faktisk plante 

jeres egen skov og på den måde bidrage til et bedre klima på 

hele jorden. 

Saml frø fra træerne. Nogle frø er det, vi kalder for frugter, f.eks. agern, bog og 

manna. Kig godt på dem og læs mere om frø i Haven til Maven bogen s. 92 – 95. 

Læg frø/frugter i jorden med fem til ti centimeter op til jordoverfladen. Der skal 

være mindst 15 cm mellem hvert frø. Læg lidt blade eller halm over jorden for at 

beskytte de små spirer, når de kommer op til foråret. 

Har I ikke et lille stykke jord at plante i, kan I bruge nogle kasser til at så frøene 

i. De skal bare være minimum 10 – 15 cm høje og fyldes med jord – og ellers på 

samme måde. Det er en god ide at lægge lidt jord og halm op ad kasserne, så er de 

yderste frø beskyttet. 

Hvis I vil plante nåletræer, skal I gøre sådan: 

Saml nogle kogler, inden de åbner sig, og læg dem på et underlag et tørt sted. 

Snart vil koglerne åbne sig, og I kan drysse de bittesmå frø ud af koglerne. 

Frøene kan sås på samme måde, som ved de andre træer. Tal sammen om, hvorfor 

det er vigtigt at plante nye træer, og hvad træerne bidrager med. 

Kig i Haven til Maven bogen på s. 42 – 45. Her får I inspiration til jeres snak om 

fotosyntese, hvad træer og planter bidrager med til vores klima og hvorfor de er 

livsnødvendige for os alle. 

faG oG mål 

Natur/teknik • kendskab til begrebet bæredygtighed og eksempler på 

bæredygtig udvikling 

Miljø- • forstå naturen som livsgrundlag 

undervisning • forholde sig til bæredygtig udvikling både lokalt og globalt 


årstid: 

hele året 

opgave 

1 år 

bestem traeets alder 

Danmarks ældste træ er Kongeegen, som er – hold fast! – 1500 

år gammelt. Vi ved, at det er gammelt, fordi der findes meget 

gamle fortællinger om Kongeegen. Men man kan også undersøge, 

hvor gammel et træ er i virkeligheden. Der er to måder at 

bestemme træers alder på. Man kan enten tælle grenkranse eller 

årringe. 

Inden I går i gang, kan I kontakte skovfogeden og undersøge, hvornår træerne 

i jeres skov er plantet, så har I noget at pejle efter, når I står i skoven og skal 

bestemme træernes alder. 

I kan også spørge ham, om han har fældet for nylig, så I har noget tømmer og 

helst nogle stubbe at tælle efter på. Det er nemlig lettest på en glat og nyfældet 

træstub. I kan også læse lidt mere om skoven og træet i Haven til Maven bogen s. 

30 – 31. 

Tæl årringe 

Hvert år laver træet en lys og en mørk ring. Den lyse ring dannes i forsommeren og 

kaldes vårved. I sensommeren dannes den mørke ring, høstved. De lyse og de mørke 

årringe kommer, fordi træerne ikke vokser jævnt hele året, og tilsammen udgør de 

to ringe et års vækst. Tæl stubbens årringe så langt nede ved jorden som muligt, så 

I får alderen så præcis som muligt. Altså to ringe pr. år. (ill.) 

Tæl grenkranse 

Hvis I ikke har adgang til nyfældede stubbe eller tømmer, kan I tælle 

grenkranse på træer, som stadig står og er i live. 

En grenkrans består af 3-6 grene, der sidder i en krans i den samme højde på 

træet. Hvert år sætter træet en ny grenkrans. Der går altså 1 år fra én krans bliver 

dannet, til den næste bliver dannet. (ill.) 

Nogle træer kan sætte grene mellem grenkransene. På grantræer ser man tit små 

enkeltgrene på træet mellem grenkransene. Dem skal du ikke tælle med. De er der 

kun for at drille. 

Måske kan I nu forestille jer, hvordan Grantræet har set ud og er vokset i eventyret 

af H.C. Andersen. 

Gå en tur i skoven og find de nyfældede, stablede tømmerstokke og de friske 

stubbe. Find også nogle grantræer, og afprøv de to metoder til at bestemme træets 

alder. I kan måske invitere en af skolens mindre klasser med i skoven og lære dem 

det, I nu kan. 

faG oG mål 

Natur/teknik • formidle resultater af egne og andres data på flere 

forskellige måder 


årstid: 

hele året 


Tegnekardus – gerne A3 

opgave 

Tegneunderlag og klemme 

Tynd tusch 

Tegneblyanter 

H.C. Andersens 

Grantræet 

Kopiark 4: Trætanker 

! ! 

! ? 

traetanker 

”Ude i skoven stod der sådant et nydeligt grantræ; det havde en 

god plads, sol kunne det få, luft var der nok af, og rundt om voksede 

mange større kammerater, både gran og fyr; men det lille 

grantræ var så ilter med at vokse; det tænkte ikke på den varme 

sol og den friske luft, det brød sig ikke om bønderbørnene, 

der gik og småsnakkede, når de var ude at samle jordbær eller 

hindbær….” Sådan starter historien om Grantræet, skrevet af 

H.C. Andersen, og i den hører vi om de oplevelser, grantræet 

har gennem hele sit liv. Her i denne opgave skal I fortælle jeres 

træs historie, men inden da skal I lige høre resten af historien 

om Grantræet. 

Gå en tur i skoven og vælg et træ. 

Sæt dig alene et stykke fra træet med tegnepapir, underlag, klemme og en tynd 

tusch. Fold papiret på midten og sæt det på den høje led med klemmen. 

Kig på dit træ i et par minutter uden at sige noget. 

Find et sted, hvor du vil starte tegningen. Sæt tuschen på papiret. Tegn alle 

detaljer fra træet uden at løfte tuschen fra papiret og uden at se på papiret. 

Har du brug for det, så hold pause ved at holde tuschen i det samme punkt på 

papiret, indtil du er klar til at fortsætte. Når du har tegnet hele dit træ på denne 

måde, lægger du tuschen og kigger på papiret. Du har nu lavet en sanset tegning 

af dit træ. Kan du kende træet? 

Find et træ med en bred ramme. Sæt dig med ryggen op ad træet, og lad træet 

fortælle sin historie til dig. Luk øjnene, lyt til lydene, og tænk på dit træ. Lav en 

brainstorm over de ord og vendinger, dit træ får dig til at tænke på. 

Brug ”Trætanker” til det. 

Når du er færdig med din brainstorm, kan du begynde på din historie, som kan 

skrives færdig hjemme eller i klassen. Måske har I talt om fortællingens komposition 

hjemmefra og lavet aftale om fortællingens omfang. 

Når I er færdige med jeres historier, kunne I gå tilbage i skoven, finde jeres 

træer, sætte jer ved roden og høre alle de træfortællinger, klassen har lavet. 

faG oG mål 

Dansk • strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og 

ikke-fiktive genrer 

• indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive 

fra idé til færdig tekst 

Billedkunst • kende til forskellige tegnemetoder 

• fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, 

holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet 


årstid: 

hele året 


Indsamlingskurve 

Hampesnor 

Saks 

Kamera 

Kopiark 5: Naturskulptur 

aKTiviTeT 

naturskulptur 

I skoven er det naturen, som hersker, og naturen 

har sin egen orden, vi accepterer uden, vi undrer os. Vi er vant 

til at se på naturen som et færdigt værk, der bare er, som det skal 

være. Vi bliver først forstyrret, hvis vi ser affald eller andet i 

skovbunden, som ikke er naturens eget værk. I denne her opgave 

skal I lave værker i naturen af naturens materialer, men 

som ikke er naturskabte. På den måde får I en fornemmelse af 

naturen, dens balance og de processer, som finder sted i naturen, 

og så er det – naturligvis – sjovt. 

Gå på opdagelse i naturen, og indsaml forskelligt materiale: grene, blade, mos, 

svampe, sten, kogler, nødder, knogler, fjer osv. I kan også finde ting, som I vælger 

ud fra deres overflade, struktur, form m.m. 

Find en lysning, en stub, et skovbryn, og lav en skulptur ud af de ting, som I 

har samlet. Måske får I brug for hampesnoren til at sætte jeres skulptur sammen. 

Brug kopiarket Naturskulptur til at skrive ned, hvilke materialer I bruger til jeres 

skuptur. 

Kig godt på jeres skulptur og opstil en hypotese om, hvad der vil ske med skulpturen 

til næste gang. Gem arket til jeres senere observationer. Så kan I se, om jeres 

hypoteser holder stik. 

Tag et billede af jeres skulptur, gerne fra flere vinkler. Hæng jeres skulpturfotos 

op i klassen. Vend tilbage til jeres skulptur med 1 eller 2 ugers mellemrum og se, 

hvad der er sket med den. 

Brug kopiarket ”Naturskulptur” til at beskrive jeres observationer. Skriv hvad der 

er sket med hvert materiale, som indgår i skulpturen. I kan fotografere skulpturen 

igen, og hænge billederne op ved siden af hinanden. Efter hver observation kan I 

tale om, hvad der er sket med skulpturerne og hvilke processer, I er vidne til. 

faG oG mål 

Natur/teknik • fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser og oplevelser 

Billedkunst • anvende skulpturmetoder som modellering, sammenføjning 

og udhugning 

• fremstille værker i samarbejde med andre 


årstid: 

hele året 


Leg 

En skov eller et sted med 

mange træer 

Røde bånd – et pr. skovhugger 

– kun træer med 

røde bånd er med i legen 

skovhuggerne 

TIMBER – råber de i de gigantiske skove i USA og Canada, 

når de fælder et træ. Det gør de for at varsle om, at træet falder. 

Ordet timber betyder ”tømmer” – altså træ som skal fældes eller 

er fældet. Her skal I lege skovhuggere og hjælpe hinanden med 

holde styr på træerne og holde den irriterende skovfoged væk. I 

stedet for at overvåge fældningen vil han hele tiden vise skovhuggerne, 

hvordan de skal fælde træerne og prøver derfor at 

stjæle træer fra skovhuggerne. 

Legen består af en skovfoged og et antal skovhuggere. En af deltagerne vælges som 

skovfoged. De andre deltagere er skovhuggere. 

Skovhuggerne skal vælge hver et træ og binde det røde bånd om træet så højt som 

muligt, så det lettere kan ses 

Skovfogeden skal råbe TIMBER! som signal til skovhuggerne om, at de skal bytte 

plads og finde et nyt træ med et rødt bånd - være på udkig efter et træ, han kan 

stjæle fra skovhuggerne, for han vil jo så gerne være med til at fælde. 

Lykkes det for skovfogeden at erobre et træ, vil der være en skovhugger i overskud, 

som bliver Skovfoged, og som så skal lede fældningen, råbe TIMBER og forsøge at 

generobre et træ fra en af de andre skovhuggere. 

Hvis I vil have variation i legen, er der flere muligheder. I kan aftale at bytte 

træer, selv om der ikke er råbt TIMBER. Så kan I ved hjælp af tegnsprog, lyde eller 

øjenkontakt lave en aftale og bytte træ. Husk at aftale, hvordan I giver signal på 

forhånd.Gør I det, skal I også bytte, når fogeden råber TIMBER. 

På den måde er der flere skift, og det gælder om at være snedig og måske snige sig 

af sted fra skovhuggere såvel som for skovfogeden. 

Når I har leget et stykke tid, kan I også aftale at finde nye træer og flytte båndene. 

Det giver en helt ny bane, som gør det sværere for en periode. I kan også indføre 

flere skovfogeder, så det bliver sværere for skovhuggerne. Husk at der hele tiden 

skal være et træ med rødt bånd pr. skovhugger. 

TIMBER! 

faG oG mål 

Idræt • udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til 

idrætslige aktiviteter 

• kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse 

• arbejde med idræt i tværfaglige sammenhænge 


faG oG trinmål for skoVen 


Skovdetektiven Natur/teknik Forbinde en plantes dele med deres hovedfunktioner, herunder 

blomst og frøsætning 

Skovfakta Natur/teknik Kende flere navne på planter samt de vigtigste kendetegn, der 

henfører dem til systematiske grupper 

Skovmærkning Natur/teknik Beskrive en plante ved rod, stængel blad og blomst 

Plant jeres egen skov Natur/teknik kendskab til begrebet bæredygtighed og eksempler på bæredygtig 

udvikling 

Miljø- Forstå naturen som livsgrundlag 

undervisning Forholde sig til bæredygtig udvikling både lokalt og globalt 

Bestem træets alder Natur/teknik Formidle resultater af egne og andres data på flere forskellige 

måder 

Trætanker Dansk Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive 

genrer 

Indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til 

færdig tekst 

Billedkunst Kende til forskellige tegnemetoder 

Fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, 

holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet 

Naturskulptur Natur/teknik Fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser og oplevelser 

Billedkunst anvende skulpturmetoder som modellering, sammenføjning og 

udhugning 

Fremstille værker i samarbejde med andre 

Skovhuggerne Idræt Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til 


Kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse 

arbejde med idræt i tværfaglige sammenhænge 


kopiark 1 

ven 

SKovdetektiven 

Stil dig med ryggen op ad dit træ og kig op i træets krone. 

Hvor højt tror du, dit træ er? 

Hvor bred tror du, kronen er? 

Hvordan ser barken ud? Kig på farve og overflade. 

Hvordan føles barken? Er den ru, glat eller nupret? 

Hvordan ser grenene ud? Er de ranke, krogede, langstrakte eller korte? 

Hvordan ser knopperne/bladene/blomsterne/frugterne ud? 

Hvilke træer står der rundt om ”dit” træ? 

Hvor gammelt mon dit træ er? 


kopiark 2 

SKovfakta 

Brug gerne opslagsbøger, nettet eller bestemmelsesark 

Træets navn 

Lav en beskrivelse af dit træ. F.eks. har det nogle specielle kendetegn, som gør det 

let at skelne det fra andre træer? 

Hvor gror det? 

Hvor stort kan det blive? 

Hvordan ser bladet ud? 

Hvordan ser blomsten ud? 

Hvordan ser frugten ud? 

Hvad kan man bruge træet til? 

Har man tidligere haft gavn af træet? 

Hvornår kom træet til Danmark? 


kopiark 3 

SKovfakta 

Kopier numrene på A3 papir – gerne i karton 

Klip numrene ud, lav hul med hullemaskinen øverst 

oppe og sæt snor igennem, så de kan hænges på træerne 


1 

2 3 4 

5 6 7 

8 9 10

kopiark 4 

trae tanker 

Brainstorm eller ordmylder med 

ord og vendinger om mit træ 


kopiark 5 

naturskulptur - observationer 

1. Hvad forventer du, der vil ske til næste besøg? 

2. Hvad der er sket siden sidst? Skriv ud for de enkelte materialer. 

Noter her de naturmaterialer, 

som I har brugt 

til jeres skulptur 

Materiale 

Materiale 

Materiale 

Materiale 

1. besøg 2. besøg 3. besøg 

Jeg forventer… 

Jeg kan se at… 








marken

marken 

1. markdetektiVen 

2. markfakta 

3. frøspredninG 

4. supernedbryderne 

5. musefanGst 

6. naturens farVer 

7. Vælt herremanden 

trinmål 

kopiark 1 – 5 

Marken er mejet, og høet er høstet 

Kornet står i laderne, og høet står i hæs. 

Frugten er plukket, og træet er rystet, 

og nu går det hjemad med det allersidste læs. 

Rev vi marken let, 

det er gammel ret, 

fuglen og den fattige skal også være mæt. 

Sådan starter en gammel dansk folkemelodi om høsten, som rigtigt mange 

børn og voksne kender. 

Folkevisen fortæller os, at vi skal rive marken let og på den måde lade 

noget blive tilbage til jorden, fuglene og de fattige. 

I et sundt og bæredygtigt landbrug sørger man for at give tilbage til naturen, 

så den ikke udpines. 

Marken er vores forrådskammer og har været det, siden stenalderfolket 

fandt ud af at dyrke jorden og blev fastboende. Inden da måtte menneskene 

ofte flytte sig efter nye jagtområder, fiskesteder og områder til indsamling af 

bær, frugter, rødder og andet spiseligt fra den vilde natur. 

Det skete i Danmark for ca. 6000 år siden, og siden da har mennesket dyrket 

jorden og eksperimenteret med dyrkningsformer og nye afgrøder for at sikre 

sig mad på bordet og et endnu større udbytte af jorden og markerne. 

En tur gennem det danske landskab fortæller os noget om, hvor meget 

landbruget har betydet for os. 

I afsnittet om marken skal I undersøge, hvordan naturen er indstillet på 

at hele tiden at genskabe sin egen cyklus, og hvordan vi kan hjælpe med at 

skabe de bedste betingelser for det. 

Inden I bevæger jer ud på marken, skal I huske at få tilladelse fra landmanden, 

for det er hans jord. 


årstid: 


efterår 


Kurve eller poser 

Sakse 

opgave 

Opslagsbøger om vilde 

planter og kulturplanter, 

om insekter og markens dyr, 

gerne med illustrationer 

Plastikterrarier og 

små lupper 

Kopiark Markdetektiven 

markdetektiven 

Marken er ikke kun hjemsted for de afgrøder, landmanden 

vælger at så. Der forvilder sig af og til frø ind, der sår sig selv, 

og midt i det hele, rundt om og ovenover er der liv og summen 

af smådyr og insekter, som alle sammen indgår i markens økosystem. 

I skal have detektivbrillen på og finde eksempler på den 

artsrigdom, marken huser. 

Gå en tur rundt på marken, og indsaml så mange planter, frugter og frø som muligt. 

Hold planter, frugter og frø adskilt i hver sin kurv. 

Indsaml insekter og andre smådyr, som I finder på jeres vej. 

Læg dem i plastikterrariet, og kom gerne lidt grene og blade ned til dem. 

Når I mødes igen efter indsamlingen, skal I forsøge at bestemme planter og dyr ved 

hjælp af opslagsbøgerne. 

Prøv at finde ud af, hvordan planter, blomster og frø passer sammen. 

Lav en liste over de planter, som I har fundet på marken. 

Lav også en liste over de insekter og smådyr, som I finder. I kan evt. lave små 

fagbøger om dyrene, som beskrevet i afsnittet om Haven. 

Husk at sætte insekter og dyr ud igen, inden I går fra området. 

faG oG mål 

Natur/teknik • Kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste 

kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper 


ven

årstid: 


efterår 


Tov eller snor, 

min. 15-20 meter 

Målebånd eller et stykke 

reb på nøjagtig 1 meter 

Markeringspæle, 2 pr. 

løbende meter, min. 30 

Kopiark Linjeoptælling 

Opslagsbøger om planter 

Evt. kamera 

opgave 

markfakta 

Nu har I fået et indtryk af afgrøder og dyr, som lever på marken. 

Ved at lave en linjeundersøgelse på marken kan I få en idé om, 

hvad der har betydning for forekomsten af afgrøder og dyr. Den 

økologiske landmand kan bruge denne optælling til at finde ud 

af, hvordan hans jord er på forskellige steder, og hvilke afgrøder 

han med fordel kan dyrke hvor. 

Kig på marken, og find det højeste punkt. 

Findes der ikke noget højt punkt, så start linjen ca. 8 – 10 meter inde på marken. 

Sæt en markeringspæl her, og bind tovet om den. 

Lav en linje med tovet ned mod markens laveste sted eller ud over skellet, og 

sæt endnu en pæl for at markere linjens ende. 

Mål 1 meter ud fra startpælen, og sæt en markeringspæl her. Opmål en linje 

parallelt med tovlinjen med 1 meters afstand. Sæt en markeringspæl ved hver 

løbende meter ved begge linjer. Til slut har I lavet en linje gennem marken inddelt 

i jordstykker på 1 m2. 

Gå sammen parvis om et jordstykke og undersøg, hvilke planter I finder. Start 

med at sætte kryds på kopiarket ud for det jordstykke, I undersøger. Brug opslagsbøgerne, 

hvis I er i tvivl. 

Tæl hver enkelt plante, og noter antallet på jeres kopiark. Kan I ikke finde planterne 

i bøgerne, så tag et billede og sæt ind i kopiarket. 

Når alle jordstykker er optalt, kan I sammenligne jeres optællinger og komme 

med bud på, hvad der har indflydelse på forekomsten af planter. 

Er I rigtigt i optællingshumør, kan I lave samme optælling af dyr og finde ud af, 

hvad det fortæller jer. 

I kan læse mere om jorden i grundbogen Haven til Maven s. 14 og 15. 

faG oG mål 

Natur/teknik • Sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder 

og deres tilpasning hertil 


årstid: 

sommer, efterår 

Antal I skal bruge 

opgave 

fra 4 uldtrøjer 

uldsokker 

lodne tørklæder 

3 - 4 hørfrø 

karsefrø 

2 små underkopper 

skål 

3 - 4 glas /gennemsigtig 

plexiglasplade 

vaseline 

3 - 4 kamera 

evt. kort over området 

frospredning 

Naturen har mange måder at opretholde sig selv på. Planterne 

indgår i naturens cyklus ved sin frøsætning – et frø laver en 

plante, som kvitterer med en overdådighed af frø senere på 

sæsonen. Frø spredes ud i landskabet på forskellige måder, som I 

skal undersøge nærmere her. Og lad bare være med at gå i frø…! 

Sådan gør I 

Nogle af jer tager uldtrøjerne på. Andre trækker uldstrømperne udenpå 

skoene. Andre igen tager de lange halstørklæder om livet. 

Tag så en ordentlig løbetur over marken, gennem græsset eller underskoven 

og ind i skoven, hvis I kan det. Kravl og rul jer, løb gennem tæt græs 

og buske. Efter løbeturen mødes I igen og undersøger hvilke frø, der har sat 

sig fast i trøjer, strømper og tørklæder, og hvilke tricks frøene bruger for at 

hænge fast. 

Løb en tur mere og undersøg, hvilke frø I har smidt undervejs, og hvilke 

frø som stadig hænger på jer. Tal om, hvad det betyder for frøenes spredning. 

Læg en håndfuld hørfrø på en underkop og en håndfuld karsefrø på en anden. 

Vand begge underkopper 

Lad dem stå et døgns tid og se, hvad der er sket med frøene dagen efter. 

Pluk en håndfuld hyben og læg dem i en skål vand i klassen. 

Hold øje med, hvor længe de orangerøde bær holder sig flydende. 

Smør glaspladen med vaseline. 

Stil den op et sted, hvor der er mulighed for vindbårne frø. 

Kig jævnligt til pladen – tag den ind, når der er en god frøfangst. 

Gå en tur ved mark og skov og se og registrer, om der er andre måder, hvorpå 

frøene spredes. Tag billeder af de alternative frøspredere, som I støder på. 

Tal om hvad de forskellige forsøg viser om frøenes spredning, og hvad der bidrager som hovedårsag til spredningen. 

I kan læse mere om frøspredning i grundbogen på s. xx 

faG oG mål 

Natur/teknik • Forbinde en plantes dele med deres hovedfunktioner, 

herunder blomst og frøsætning. 


årstid: 

hele året 


Forstørrelsesglas 

Plastikterrarier 

og små lupper 

Opslagsbøger 

Pincetter 

Spade 

Kopiarket: 

Supernedbrydernes 

OBSark 

opgave 

supernedbryderne 

For landmanden gælder det om at have den bedste jord til sine 

afgrøder. Nu har I set, hvordan man kan tjekke, hvordan jordkvaliteten 

får indflydelse på plantelivet. Men der findes også 

nogle naturlige hjælpere i naturen, som er med til at lave den 

gode jord – nemlig Supernedbryderne: regnorme og bænkebidere. 

Dem skal I tæt på og studere nøje, så I kan arbejde 

videre med jeres dyr, når I er tilbage på skolen. 

Regnorm 

Grav et hul ude på marken ca. 20 cm ned og i et spadestiks bredde. 

Undersøg jordstykket for regnorme, regnormegange og rødder. 

Finder I regnorme, så læg med over i terrariet og kig på dem enkeltvis i lupperne. 

Studer dem nøje – se på deres overflade, bæltet, og se om I kan få øje på de små 

børster. 

Bænkebider 

Find nogle store sten eller en gammel træstub, som står et sted i skyggen. Løft 

stenene eller skub til stubben og se, hvor det vælter frem med den store konvoj af 

bæltedyr. 

Fang nogle stykker, og se på dem i gennem lupperne. Skriv alle jeres observationer 

ind i Supernedbrydernes OBSark. Husk lige at tælle deres ben… 

I kan evt. lave en KribleKrable bog om dyrene – se hvordan under afsnittet om 

Haven. 

faG oG mål 



Dansk • skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster 

• søge information i digitale og trykte tekster og planlægge 

den efterfølgende skrivning 


årstid: 

hele året 


10 musefælder i trådnet 

2 til 3 store træplader 

opgave 

lokkemad 

(f.eks korn, frø, rugbrød, 

æbler og/eller et par 

insekter) 

Et par store glas med låg 

To plastikterrarier med låg 

Fangstnet 

Bog om Danmarks Pattedyr 

Kort over området/marken 

Evt. kamera 

Kopiarket: Muserapporten 

og Musestatistik 

musefangst 

Nogle mus bliver regnet for skadedyr. Først og fremmest fordi, 

de kan forurene madvarer med bakterier. De, der spiser maden, 

kan få alvorlige sygdomme. Det skete mere i gamle dage eller 

lande, hvor man ikke har køleskabe, moderne huse og helt 

lukkede beholdere til madvarerne. Der er ingen grund til at være 

bange for musene. De fleste lever ude i naturen, hvor de er en 

vigtig del af fødekæden, og det er her, I skal finde dem i denne 

opgave. 

Placer fælderne i markskellene rundt om marken. Sørg for at fordele dem i 

buskadser, på åbent land, i skygge, i sol osv. Læg også træpladerne i markskellet, 

så de ikke slår markens afgrøder ihjel. Tegn evt. jeres læggesteder ind på et kort 

over marken/området. Giv fælderne numre. 

Læg lokkemad ind i fælderne og evt. en smule under de store træplader. 

Dette er specielt vigtigt i den kolde tid, når musene er ude at samle forråd. 

Forlad jeres fælder, og kom tilbage allerede dagen efter for at se, om der er bid. 

Vær mindst to om at tømme fælderne, og tøm de indfangede mus over i plastikterrarierne 

og sæt låg på. 

Vær mindst fire om at løfte træpladerne. Lad en løfte og de tre andre være klar 

med fangstnet og plastikterrarier langs de løftede sider. 

Kig godt og grundig på musene, og lav en muserapport. Brug kopiarket 

”Muserapporten”. I kan gentage forsøgene med jævne mellemrum og gennem flere 

måneder og lave en statistik for, hvor, hvilke og hvor mange mus, I fanger. Brug 

kopiarket ”Musestatistik” hertil. 

faG oG mål 



Matematik • gennemføre enkle statistiske undersøgelser 



Pose eller kurv 

Tegnepapir – gerne A3 

Tegneunderlag 

2 elastikker til at holde 

papiret fast med 

Syltetøjsglas 

Vandflaske 

Evt. siddeunderlag 

det skal i 

oGså bruGe 

Sprit 

Genbrugsglas med låg 

Kniv/saks 

Pensler 

Vandglas 

årstid: 

hele året 

opgave 

aKTiviTeT 

naturens farver 

Lige fra mennesket begyndte at lave hulemalerier, har man 

brugt farver fra naturen. Umber, purpur, cinnober, indigo og 

andre farver er udvundet af både sten, mineraler, planter og dyr. 

Mennesket har gennem tiderne eksperimenteret med at udvinde 

farver af naturens materialer – på mere eller mindre bæredygtig 

vis! Nu skal I også i gang med at udvinde farver. 

Mal direkte med naturen 

Gå en tur på og langs med marken. Saml planter og andre ting med forskellige 

farver, gerne en pose fuld. Sæt jer et godt sted og eksperimenter med planterne 

på papiret. For at få farverne ud kan I krølle og nuldre blade og planter mellem 

fingrene, og disse trykkes direkte ned på papiret. 

Prøv at se hvor mange farver I kan få ud af de planter, I har indsamlet. 

Lav et farvekort, som fortæller, hvilke planter de enkelte farver stammer fra. 

Prøv også at indsamle jord fra forskellige steder, og bland lidt vand i for at få lidt 

flere grålige og brunlige nuancer frem. 

I kan aftale at samles, inden I maler, så I måske kan låne gode farver fra hinanden 

og få ideer og råd fra jeres kammerater. 

Lav farver med sprit 

Gå en tur i skoven og saml blade, bær og svampe. 

Snit eller klip materialerne i stykker, og læg dem i et glas, så de fylder 2/3 af 

bægeret. Hæld sprit i, så det dækker, og sæt låget på. Lad de forskellige materialer 

trække i spritten i mindst en time. Lad være med at snuse til spritten, og hold jer 

væk fra glassene, mens farverne trækker. 

Mal direkte med farverne fra glassene, ligesom når I maler med akvarelfarver. I 

skal også sørge for at lade billederne tørre udendørs. Spritten fordamper hurtigt, så 

billederne tørrer, inden I skal hjem. Husk at det skal foregå udendørs, for spritdampe 

er ikke sunde. 

faG oG mål 

Natur/teknik • anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på 

bæredygtig udvikling 

Billedkunst • eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer 


årstid: 

hele året 


En klods som gør det 

ud for herremanden 

Kastestokke/grene 

Leg 

Et stykke jord, gerne på 

en mark, mindst otte 

meter i bredden og mindst 

ti meter lang 

Snor eller grene som 

markører til kastelinjen 

Legen består af en 

ridefoged og bønder. 

Antal: 5-15 

vae lt herremanden 

Herremanden har indkaldt sine fæstebønder til hoveri, som 

er det pligtarbejde, bønderne skulle lave som betaling for at 

bo og dyrke jordlod på herremandens jord. Herremanden har 

ansat ridefogeden som en slags mellemmand mellem ham og 

bønderne, så han ikke selv skal tage det tunge arbejde med 

bønderne, og da herremanden er en hård negl, som indkalder 

fæsterne mere og mere og til endnu hårdere opgaver, har ridefogeden 

nok at gøre med at holde styr på bønderne. 

Bønderne bliver godt trætte af alt det ekstra arbejde og beslutter 

sig for at vælte herremanden. Så derfor får ridefogeden rigtig 

meget at se til… 

Forsøg efter tur at ramme og vælte herremanden med kastestokkene. Rammer I ikke 

herremanden, så bliv bag kastelinjen. Lad kastestokken ligge ude på marken, hvor 

den faldt. 

Når en af jer vælter herremanden, skal I alle ud og hente jeres kastestokke på 

marken. Blot skal I passe på ikke at blive fanget af ridefogeden. 

Når Herremanden er fældet, skal ridefogeden hurtigt hen og rejse herremanden 

op og må først bagefter forsøge at fange en af bønderne, inden de kommer tilbage 

over kastelinjen. 

Bliver man fanget, er man den nye ridefoged. Fanger ridefogeden ikke nogen, er 

han stadig ridefoged i en ny omgang. 

Hvis alle har kastet, og ingen har væltet herremanden, må ridefogeden vælte 

herremanden og snuppe en af kastestokkene. Den, hvis kastestok er taget, bliver ny 

ridefoged og må skynde sig hen og rejse herremanden op og forsøge at fange en af 

de andre, inden de kommer i sikkerhed bag kastelinjen. 

faG oG mål 

Idræt • udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold 

til idrætslige aktiviteter 

• kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse 

Historie • gengive historiske fortællinger fra dansk historie 


faG oG trinmål for marken 


Markdetektiven Natur/teknik Kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste 


Markfakta Natur/teknik Sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og 

deres tilpasning hertil 

Frøspredning Natur/teknik forbinde en plantes dele med deres hovedfunktioner, herunder 


Supernedbryderne Natur/teknik Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug 


Dansk Skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster 

Søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den 

efterfølgende skrivning 

Musefangst Natur/teknik Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug 


Kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne 

Matematik gennemføre enkle statistiske undersøgelser 

Naturens farver Natur/teknik Undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige 

materialer og stoffer bruges sammen, blandes sammen eller 

brænder 

Billedkunst Eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer 

Vælt herremanden Idræt Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til 


Kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse 

Historie Gengive historiske fortællinger fra dansk historie 


kopiark 1 

ven 

markdetektiven 

Planter Dyr og insekter 


kopiark 2 

markfakta 

Linieoptælling 

Planteart Antal 

Startpæl Slutpæl 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 

Sæt X ved det jordstykke, I undersøger 


kopiark 3 

Supernedbrydernes oBSark 

Beskriv det sted, hvor I indsamlede jeres dyr. 

Regnorm Bænkebider 

Kig på dyret igennem luppen. Giv en beskrivelse af jeres dyr. 


Skriv hvad I allerede ved om jeres dyr. 


Skriv ting I gerne vil vide om jeres dyr f.eks. art, levested, fødekæde, nyttedyr/skadedyr osv. 



kopiark 4 

muserapporten 

Dato: Tid på dagen: 

Hvor har I fanget musen? 

(I hvilken fælde) 

Hvilken årstid er det? 

Kendetegn: Hvordan kan I se, hvilken museart I har fanget? 

Hvilke mus har I fanget flest af? 

Hvor er det bedst at fange de forskellige arter? 

Skriv ting I gerne vil vide om jeres dyr f.eks. art, levested, fødekæde, nyttedyr/skadedyr osv. 

Indsæt billeder af de indfangede mus. 


kopiark 5 

musestatistik 

Kommer I tilbage flere gange, kan I med fordel lave en statistik over jeres fangster. I kan bruge nogle udvalgte 

måneder til at indsamle data i. Noter hvor mange mus og musearter, I fanger, ud for de forskellige måneder. 

Jan 

Feb 

Mar 

Apr 

Maj 

Juni 

Juli 

Aug 

Sep 

Okt 

Nov 

Dec 

I alt 

Husmus Halsbåndsmus Markmus Rødmus Skovmus 

Husmus Halsbåndsmus Markmus Rødmus Skovmus 


H 

aven

haven 

1. klar – parat – haVestart 

om haveplan, såning, udplantning, tips og tricks 

2. haVedetektiVen 

3. haVefakta 

4. insekt-obs 

5. krible-krable-boGen 

6. GrøntsaGshaiku 

7. blæk 

8. fødekædeleG 

trinmål 

kopiark 1 - 5 

Når dagene bliver lysere, stærene ankommer, fuglene kvidrer, dyrebørn kommer 

til, og solen bliver varmere og varmere, så er det ved at være forår – og 

om foråret starter det hele igen. Vi kan næsten ikke vente med at komme 

udendørs og få jord under neglene. 

Nu står I med jeres egen jordlod, som gerne skulle blive til den dejligste 

have med masser af oplevelser for sanserne: noget at smage på, noget skønt 

at skue, noget mildt, sødt, stærkt duftende – noget at iagttage og noget at 

undersøge. I får også brugt jeres krop i arbejdet med jorden og afgrøderne, 

hvor vind og vejr spiller ind med naturens underlægningsmusik i samspil 

med en summen og regeren fra havens kriblende og krablende små væsner. 

Tilsammen bliver det til den skønneste havesymfoni, så rul ærmerne op og 

på med handsken, forude venter nye oplevelser i natur og have gennem 

forår, sommer og efterår. 


årstid: 

forår 

aKTiviTeT 

KLaR-paRaT-HaveSTaRT 

Nogle har brugt vinteren til at planlægge, hvad de skal så af 

blomster, grøntsager og krydderurter. Andre gør det nu, hvor 

jorden har fået en temperatur på ca. 8 – 10 grader, for nu er det 

tid – havetid.Visse plantefrø, f.eks. nogle krydderurter, skal 

have noget varmere jordtemperaturer for at spire, og dem kan 

man med fordel sætte i jorden som udplantningsplanter lidt 

senere på sæsonen. Her får I nogle tips og tricks til at komme 

godt i gang med jeres have – med at så, plante ud og holde styr 

på haveplanen. 

På de følgende sider finder du elementerne til 

Klar-Parat-Havestart 


årstid: 

forår 

haveplanen 

I skal have en plan over jeres have – en haveplan. Skriv og tegn, hvad I sår og 

planter, og sæt oversigten ind i logbogen. Det kan gøre det nemmere for jer, når I skal 

luge haven, specielt i foråret, når de første kimblade viser sig. 

Brug blyant og farveblyanter, så I kan rette og skrive ind i planen, hvis I sår nyt 

efter første høst. Noter også, hvilke planter der skal tyndes ud i – f. eks. radiser og 

gulerødder, og hvilke der skal hyppes, f.eks. porrer, så er I sikre på at skabe de bedste 

vilkår for jeres planter. 

I vil i jeres havetid lære betydningen af at luge, tynde ud, hyppe, kultivere - alle 

sammen udtryk, man bruger i havearbejdet. Fotografer jeres have ved hvert besøg, så 

I kan se, hvad der sker fra gang til gang. 


årstid: 

forår, forsommer 


Frø 

Skovl 

Rive 

Kultivator 

Evt. planteskilte pinde 

og vandfast tusch 

Vandkande 

Så- og plantevejledningen 

. 

saning 

Kig på jeres frø. 

Læg frøet med en dybde i jorden, som svarer til 10 gange frøets størrelse. 

Dæk med fugtig jord. Sæt et skilt med plantenavn for enden af rækken. 

Lav plads mellem rækkerne til et hakkejern og måske en lille sti, så I nemmere kan 

komme hen til jeres planter og afgrøder. Efter nogle uger kommer de første spirer 

til syne. 

Så er det tid til at tynde ud – det vil sige fjerne nogle af spirerne, så der bliver 

plads til at vokse sig store for dem, som bliver tilbage. Gør det nænsomt og vær 

sikker på, hvad der er ukrudt, og hvad der er plante. 

udplantning 

Somme tider kan man sætte udplantningsplanter, altså planter, som er forspiret i et 

drivhus og sættes i jorden som lille færdig plante med rødder lidt senere på foråret, 

når jorden og vejret er blevet lunere. 

Grav et lille hul, så planten kommer til at stå i samme dybde, som den er sået i. 

Hullet skal være ca. 5 gange så bredt som planten. Pres jord tæt om planten, så de 

nye rødder hurtigt kan komme i gang. 

Kig på så- og plantevejledningen – her får I nogle fif til, hvordan og hvornår I 

kan gå i gang. I kan sikkert finde flere informationer om såning på nettet. 

Så- og plantevejledningen er også som kopiark 1 ”Så- og plantetips” med plads 

til, at I kan skrive flere planter på. 

Frø Så dybde Frø afstand Rækkeafstand Såning Tid til høst 


Dage fra såning 

Radiser 1 cm 2,5 cm 15-25 cm Marts – Sept. 25 - 60 

Salathoved 1 cm 25 cm 25 cm April – August 24 - 50 

Ærter 5 - 6 cm 3-5 cm 35-45 cm April – August 90-120 

Bønner 5 - 6 cm 8-10 cm 40-60 cm Maj - Juni 90 

Rødbeder 2,5 cm 5-10 cm 30-50 cm Maj - Juni 90 

Persillerod 1-2 cm 4 cm 30-40 cm April - Maj 150 

Pastinak 1-2 cm 8-10 cm 50-55 cm April - Maj 150 

Gulerod 1-2 cm 2 cm 30-40 cm April - Maj 100 - 150 

Persille 1-2 cm 2 cm 20-30 cm Marts - Juli 100 - 150 

Solsikker 8-10 cm 15-20 cm 50 cm April - Maj August → 

Blomsterfrø 1-2 cm 2-5 cm 20-30 cm April - Juni Juli

årstid: 

forår, forsommer 

TipS og TRiCKS 

Havepleje 

For at få det bedste høstudbytte af jeres have, skal I luge grundigt mindst en gang 

hver 14. dag. På den måde efterlader I mest næring til jeres planter og ikke til alt 

det, som I ikke har plantet. Det er også vigtigt at sikre sig, at de nye spirer og 

planter bliver vandet jævnligt. 

Gensåning 

Når I har høstet de første planter i forsommeren, kan I nå at så endnu engang. 

Vær opmærksom på at vande grundigt, når I sår om sommeren, da jorden ofte er 

mere tør på denne årstid. 

Insektvold 

Byg en lille vold af sten og grene i et hjørne af jeres have. I løbet af den næste 

tid vil insekter indtage volden, og insekter er vigtige i haven. De bestøver og æder 

andre insekter og er på den måde naturens egen skadedyrsbekæmpelse. I vil også 

kunne bruge volden til at undersøge insekter – måske får I mod på at leve en 

krible-krablebog ud fra det, som I ved og undersøger om insekter. 

Fotodokumentation 

Brug kameraet flittigt – som dokumentation til logbogen og som inspiration til 

sjove forløb hjemme i klassen. Måske kan I skiftes til at være fotografer. 


årstid: 


efterår 


Evt. opslagsbøger 

Evt. kamera 

Kopiark 2: 

Havedetektiven 

opgave 

havedetektiven 

Her skal I bruge jeres sanser, fornuft og logiske sans i forhold til 

det, som I forventer af haven. 

Haven er en form for minikosmos for den store natur. Derfor kan du se og sanse 

mange ting i haven, som afspejler naturens gang. Brug din haveplan til at forudse, 

hvad der vil ske mellem hvert besøg. Skriv, hvad du forventer, at der sker i haven 

til næste gang. Brug kopiarket Havedetektiven til dine iagttagelser. 

Tal sammen om, hvad der er sket, og hvad en mulig årsag kunne være, f. eks 

vejret, lugning, dyr osv. 


ven 

faG oG mål 

Natur/teknik • formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af 

iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser

årstid: 

hele året 

- eller i sensommeren inden høst 


Grøntsager 

Evt. opslagsbøger 

Kopiarket: Havefakta 

opgave 

havefakta 

Øh - hvor meget styr har vi egentlig på de afgrøder, som vi 

planter? Hvordan ser de ud? Vokser de over eller under jorden? 

Er de i familie med nogle andre kendte grøntsager? 

Se på havens afgrøder, eller tag en tur forbi en grønthandler og tal om de 

forskellige grøntsager og krydderurter. Brug kopiarket Havefakta og sæt krydser de 

rigtige steder. 

Læs mere i bogen HAVEN TIL MAVEN om grøntsager – slå op bagest i registret 

på s. 106 og 107, og find de grøntsager, som I vil vide mere om. 

faG oG mål 

Natur/teknik • forbinde en plantes dele med deres hovedfunktioner, 

herunder blomst og frøsætning 


årstid: 


efterår 


Ketsjernet 

lupper 

Plastikakvarier 

Evt. opslagsbog om 

insekter 

insektbestemmelsesark 

logbog 

opgave 

insekt-oBS 

Om sommeren er vi omgivet af summen, kriblen og krablen 

fra flyvende, svævende, luntende, luskende små insekter, som 

ofte er væk igen, inden vi når at få set rigtigt på dem. Nu skal 

I studere insekter fra insektvolden på nært hold – hvis I altså 

kan fange dem. Jeres iagttagelser skal I bruge til at lave en lille 

faktabog om jeres insekt. 

Gå på opdagelse på og i insektvolden. Fang de små bæster med ketsjernet og studer 

insekterne gennem lupperne. Brug bestemmelsearket til at finde arten. 

Tip: tæl ben…. 

Lav en liste i jeres logbog over de insekter, som I fanger. 

faG oG mål 

Natur/teknik • kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste 


• kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, 

herunder behov for føde, luft, lys, vand 

og temperatur 


årstid: 


efterår 


A3 papir 

– gerne tegnekardus 

Blyant 

Tynd sprittusch 

Farveblyanter 

Hullemaskine 

Snor, sejlgarn el. lign. 

opgave 

krible-krable-bog 

Nu har I studeret havens insekter på nært hold. Vælg et insekt, 

som I vil lære mere om, og gå på opdagelse i bøger og på nettet. 

I skal samle jeres nye viden i en kriblekrablebog. 

Fold A3 papir på den lange led 

Fold igen en gang på den smalle led på midten 

Herefter folder du de to sider ind mod midterfolden. 

Brug tommelfingeren til at lave tydelige folder. 

Den åbne midterfold er inderst i bogen. 

Læg bogen med forsiden opad, og lav huller i venstre side med hullemaskinen. 

Find noget snor, som passer til din bog og dyr, og bind bogen sammen. 

Klip/riv sidernes folder op, så bogen får flere sider. 

Nu skal du til at skrive om dit insekt og lave illustrationer til. 

Tegn dit insekt på forsiden – husk at gøre plads til en overskrift. 

I bogen skal I skrive 

• hvad dyret lever af 

• insektets foretrukne habitat – altså levested 

• de farer, der er for insektet 

• hvor i fødekæden dit insekt er nyttedyr eller skadedyr 

• find evt. flere fakta om dit insekt 

• måske også om vi kender det fra en tegnefilm eller andet? 

Lav en faktavæg med jeres pixibøger i klassen. Eller I kan lade skolens bibliotek 

have dem til udlån for indskolingen. 

faG oG mål 



• sammenholde forskellige danske planter og dyrs levesteder 


Billedkunst • fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelse 


årstid: 

hele året 


Udvalg af grøntsager 

eller planter 

opgave 

Et stykke stof/viskestykke 

Grøntsagskniv 

Logbog 

Blyant 

A3 papir 

– tegnekardus 

Akvarelfarver 

Tynde sorte tuscher 

grontsags-haiku 

Klassiske haiku er ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles 

på tre linjer med 5-7-5 stavelser i hver. Der er ingen regler om 

rim eller rytme. Det er små naturdigte, som handler om noget, 

man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller 

smager. De foregår i nuet, man kan sige, at de beskriver en 

begivenhed ligesom et foto. Kunsten at skrive haikudigte 

stammer fra Japan. 

I skal arbejde sammen to og to. 

Læg grøntsagerne under et stykke stof. Brug følesansen til at fornemme formen. 

Duft til den. Skær evt. et stykke af og smag. 

Beskriv grøntsagen ud fra dine sansninger for din makker, som så gætter på, 

hvad det er for en. Er din grøntsag en, man normalt steger eller koger, så gør det, 

og smag igen på den. 

Herefter skriver du alle dine sansninger ned i logbogen. Lav et haikudigt over 

dine sansninger. 

Har I mere tid, kan I lave nogle flotte tegninger af jeres grøntsager. 

Tegn et kvadrat øverst på A3 arket - som ramme for motivet. Tegn skitse af jeres 

grøntsag med blyant, tegn motivet op med sort tus, og mal bagefter med akvarelfarver. 

Skriv haikudigtet under motivet – og lav en udstilling på skolen. 

Eksempler på haikudigt: 

Forventningsfulde 

Blomstrende toppe 

Frø bliver snart til spirer 

knolden i den mørke muld 

Ranke mod himlen 

ja, nu er det tid 

Sommertallerken 

knasende sprøde rødder 

klædt i Dannebrog 

faG oG mål 

Dansk • vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til 

kunstneriske udtryksformer 

kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler 


Billedkunst • fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelse 

anvende tørre og våde farver i forskellige materialer og 

tegning og grafik 


? ? 

? ?

årstid: 

sommer, efterår 


Bålsted 

Gryde med låg 

Kasserolle 

Øse 

Glas med låg 

Vand 

Eddike 

Alun 

Skeer 

Opslagsbog til planter 

Kopiarket: 

Vores blækfarver 

aKTiviTeT 

naturligt blae k 

Måske har I prøvet at lave farve ud af planter og jord 

(se afsnittet om Marken). I skal nu lave nogle små forsøg, hvor 

I tilsætter eddike, som er surt og alun, som er basisk til plantefarverne. 

De forsøg kræver, at I er i nærheden af et bålsted eller 

udekøkken. Blækket kan bruges både til at tegne stregtegninger 

med og til at skrive med. 

Få ild i bålstedet, og sæt en gryde med vand over. Udpeg en bålpasser. 

Indsaml forskellige planter, som I tror, at I kan få flotte blækfarver ud af. Se 

efter stærke farver som grøn, blå, rød, gul. Prøv med planter fra haven såvel som 

med vilde planter. 

Skriv jeres planter ind i kopiarket, når I kommer tilbage, brug evt. opslagsbogen. 

Hav tre sæt glas til rådighed til hvert forsøg. 

Start med at gætte på, hvilke farver I får, inden I går i gang med forsøget. 

Skriv jeres gæt på kopiarket. 

Lad vandet koge. Øs lidt mindre vand over i kasserollen, og kog jeres forsøgsplanter 

i 3 min – en plante ad gangen. Si plantedelene fra, og fordel vandet i de tre 

forsøgsglas. 

Glas 1: Den rene kogte farve 

Glas 2: Tilsæt eddike 

Glas 3: Tilsæt alun 

Hvad sker der med farven? Skriv jeres observationer ned på kopiarket. 

Husk at skylle glassene mellem hvert forsøg. 

faG oG mål 

Natur/teknik • undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når 

forskellige marerialer og stoffer bruges sammen, blandes 

sammen eller brænder 

• gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter 


årstid: 

hele året 


Kort fra kopiark 5: 

Fødekædeleg 

Leg 

fodekae den 

Naturen har sin egen cyklus og holdes oppe af den orden, som 

naturen selv definerer, rovdyr, byttedyr - kaldet fødekæden. 

Vi skal værne om naturens egen orden og fødekæden. Erfaringen 

viser, at det kan få alvorlige konsekvenser for naturen 

og livet i naturen, hvis man gør indgreb i naturens orden. Vi, 

mennesker, er ubetinget den største trussel mod naturen og 

fødekæden, og i denne her leg skal i stå ansigt til ansigt med 

fødekæden. Legen går ud på at komme længst op i fødekæden – 

at blive menneske. Dette gøres ved hjælp af ”sten-seks-papir”. 

Det vil være en fordel, hvis I har talt om fødekæde på forhånd 

hjemmefra. 

Trin 1 

Alle deltagere starter som næring. Slå ”sten-saks-papir” med en af de andre. 

Vinderen ryger et stadie op i fødekæden og bliver til en plante og skal altså finde 

sit plantekort frem og finde en anden ”plante” og slå om udvikling med. 

Næste trin er planteæder, kødæder og til sidst menneske. 

Man kan kun slå ”sten, saks, papir” med en på samme niveau som en selv. 

Når man taber ”sten saks papir”, bliver man til ”næring” igen og må starte forfra. 

Når man bliver menneske, går man ud af legen. 

Stop legen, når ca. 2/3 af deltagerne er blevet til mennesker. Tal om, hvad der 

ville ske i virkeligheden, hvis der var så mange mennesker i forhold til planter, dyr 

og næring. 

Trin 2 

Legen udvikles, for at fødekæden kan blive til en cirkel, som hele tiden holder sig 

selv i gang. 

Nu introduceres ”døden” eller en ”bakterie”. Min. 2 personer afleverer deres 

øvrige kort og får henholdsvis kortet ”bakterie” og ”døden”. Disse skal fange menneskene. 

Når de røres, bliver de til næring. Legen kører igen og sluttes efter 5-7 

min. 

Alle samles. Tal om, hvordan legen nu passer med den virkelige verden. 

Kom med eksempler på, hvilke dyr og insekter der er henholdsvis planteædere og 

kødædere. 

faG oG mål 

Natur/teknik • stille spørgsmål til planter og dyrs bygning og levevis ved 



faG oG trinmål for haVen 


Havedetektiven Natur/teknik Formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af 


Havefakta Natur/teknik Forbinde en plantes dele med deres hovedfunktioner, herunder 


InsektOBS Natur/teknik Kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, 


Kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, 


Krible-krable-bogen Natur/teknik Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug 


Sammenholde forskellige danske planter og dyrs levesteder og 

deres tilpasning hertil 

Billedkunst fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser 

Grøntsagshaiku Dansk Vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til 

kunstneriske udtryksformer 

Kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler 

Billedkunst Fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelse 

anvende tørre og våde farver i forskellige materialer og 

tegning og grafik 

Naturligt blæk Natur/teknik Undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige 

marerialer og stoffer bruges sammen, blandes sammen eller 

brænder 

Gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter 

Fødekædeleg Natur/teknik Stille spørgsmål til planter og dyrs bygning og levevis ved brug 



kopiark 1 

. 

sa og plantetips 

Frø Så dybde Frø afstand Rækkeafstand Såning Tid til høst 


Dage fra såning 

Radiser 1 cm 2,5 cm 15-25 cm Marts – Sept. 25 - 60 

Salathoved 1 cm 25 cm 25 cm April – August 24 - 50 

Ærter 5 - 6 cm 3-5 cm 35-45 cm April – August 90-120 

Bønner 5 - 6 cm 8-10 cm 40-60 cm Maj - Juni 90 

Rødbeder 2,5 cm 5-10 cm 30-50 cm Maj - Juni 90 

Persillerod 1-2 cm 4 cm 30-40 cm April - Maj 150 

Pastinak 1-2 cm 8-10 cm 50-55 cm April - Maj 150 

Gulerod 1-2 cm 2 cm 30-40 cm April - Maj 100 - 150 

Persille 1-2 cm 2 cm 20-30 cm Marts - Juli 100 - 150 

Solsikker 8-10 cm 15-20 cm 50 cm April - Maj August 

Blomsterfrø 1-2 cm 2-5 cm 20-30 cm April - Juni Juli

kopiark 2 

ven 

havedetektiven 

Hvordan har haven det? 

Hvad er der sket siden sidst? 

Hvad kan forklaringen være? 

Se på havens dyreliv 

Er der nye eller andre dyr i haven denne gang? 

Hvad kunne forklaringen være? 

Hvad forventer du, at der vil ske frem til næste besøg? 


kopiark 3 

Havefakta 

Afgrøde Over jorden Under jorden I familie med 

Gulerod 

Jordskok 

Pastinak 

Kartoffel 

Hestebønne 

Radise 

Salat 

Persille 

Persillerod 

Porre 

Rødbede 

Kålhoved 

Rosenkål 

Græskar 

Ærter 

Find flere... 


kopiark 4 

vores blaekfarver 

Skriv blækfarven efter kogning, tilsætning af eddike og af alun. Husk at følge anvisningen. 

Plante 

Tilsat Glas 1: kogt 

Gæt Resultat 


Glas 2: + eddike 

Gæt Resultat 

Glas 1: + alun 

Gæt Resultat

kopiark 5 

fodekaedeleg 

trin 1 

næring plante planteæder kødæder menneske 

trin 2 

bakterie døden

vandhullet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?