Download som pdf

insekter
NATUREN PÅ KROGERUP
På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder
sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug
ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen
har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården.
Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med
masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for
at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er
på besøg i haverne. Kig nærmere på dyrene på insektvolden. Hvad er skadedyr
og nyttedyr? Gå på sommerfuglejagt. Sæt faldfælder, og kig nærmere
på jagt- og springedderkopper og bladlus.

INSEKTVOLDEN
Tæt på haverne i Hejremark, har vi lavet en insektvold.
Det er en jordvold, hvor biller og andet kravl kan trives.
Volden er højere end resten af havens jord, og derfor
løber vandet fra om vinteren, så insekterne har det
tørt og kan overleve. Det gælder for eksempel mange
rovbiller og jagtedderkopper. Om foråret, sommeren
og efteråret tiltrækkes en masse flyvende nyttedyr til
insektvolden. Det kan være svirrefluer, snyltehvepse,
mariehøns og guldøjer.
På insektvolden sås om foråret en blanding af græsser og
blomsterplanter, som tiltrækker insekterne, og som også
giver gode skjule- og redemuligheder for jordrugende
fugle som agerhøns og fasaner. Planterne er for eksem-
Undersøgelse
pel rødkløver, hvidkløver, nelliker, okseøje, hundegræs
og engsvingel. Bedet og insekterne er en del af havens
naturlige kredsløb og holder blandt andet bestanden
af skadedyr i grøntsagerne nede. I stedet for at bruge
sprøjtegift, giver vi gode levesteder for de smådyr, fugle
og insekter, der er med til at spise skadedyrene. Samtidig
er insektvolden et sted med skjul og mad for mange
andre af de vilde dyr fra naturen omkring Krogerup. Med
insektvolden arbejder landbruget og naturen sammen.
Insektvolden er et godt sted at kigge på mange af de
smådyr, der findes i naturen og omkring haverne. Tag en
snak om skadedyr og nyttedyr på marker, i haver og i
naturen.

insekter
NATUREN PÅ KROGERUP
På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder
sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug
ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen
har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården.
Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med
masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for
at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er
på besøg i haverne. Kig nærmere på dyrene på insektvolden. Hvad er skadedyr
og nyttedyr? Gå på sommerfuglejagt. Sæt faldfælder, og kig nærmere
på jagt- og springedderkopper og bladlus.

PÅ INSEKTJAGT
På insektvolden og i haverne kan I møde mange af de
smådyr, der alle har en plads i naturens fødekæder og
stofkredsløb. Dyrene kan fanges på mange måder, og I
kan iagttage deres liv og leveforhold.
Gå på jagt med en plastikske og led efter dyrene på
planterne og under sten og døde plantedele.
Brug nettet til at fange de flyvende dyr, men pas på for
mange af smådyrene er lidt skrøbelige. I kan også bruge
en af fælderne, der er beskrevet herunder.
INSEKTSUGER
Små dyr kan fanges med en insektsuger. I kan se en stor
model i materialekassen, men I kan også lave jeres egen
insektsuger ved hjælp af to stykker slange, lidt gaze og
et stykke tape.
Skær to stykker slange, en tynd og en tyk, på cirka ti
centimeter hver. Klip et lille stykke gaze og sæt de to
slanger sammen med gazen imellem. Sæt det fast med et
stykke tape omkring samlingen. Se på tegningen hvordan.
Med en insektsuger kan I fange små dyr, der kan være
svære at fange med et net eller hænderne, uden at de
bliver mast. Når I finder et dyr, som I vil fange, suger I
det ind i det store rør, som med et sugerør. Sug forsigtigt
og lad være med at suge efter dyr, der er så store, at de
ikke kan komme ind i slangen eller kan risikere at sidde
fast. Pust derefter forsigtigt dyret ned i et plastikbæger
med låg eller en lup. Husk, at sætte dyret ud, hvor I
fangede det, når I er færdige med at kigge på det.
FALDFÆLDE
I kan grave en faldfælde ned i jorden på et sted, hvor
du tror, der er mange smådyr på jordoverfladen. Det kan
være jagtedderkopper eller løbebiller. Tag et syltetøjsglas
eller en anden beholder med glatte sider. Grav
glasset ned i jorden, så overkanten er lige under overfladen.
Skjul kanterne med lidt blade. Dyr, der bevæger
Undersøgelse
sig på jordoverfladen, falder ned i glasset. Læg et tag
over fælden, hvis det skulle regne. Ellers drukner dyrene
i glasset. I kan for eksempel bruge et stykke bark. Husk,
hvor I har gravet fælden ned, og tøm den jævnligt. Lad
den aldrig stå længere end en dag. Husk at dække hullet
til, når I fjerner fælden.
For mange mennesker er en edderkop et dyr med otte
ben, der sidder midt i sit edderkoppespind og venter på,
at aftensmaden flyver ind i nettet. Men der er masser af
edderkopper, der ikke spinder et net. Hvis du var 1000
gange mindre, skulle du passe godt på jagtedderkopperne.
De er skovbundens geparder, der med deres otte
lange ben løber hurtigere end de fleste andre smådyr. De
kaster sig over byttet og bider det med deres giftkroge,
så det dør. Jagtedderkopperne kan blive op til to centimeter
lange. Hvis I ser en jagtedderkop, der bærer rundt
på en lille kugle, er det en hun med æg i sit ægspind.
Når de 40-50 små unger kommer ud af ægget, sidder de
et par dage på morens ryg og får en ridetur.
Løbebillerne er også hurtige og adrætte rovdyr. De
har kraftige løbeben og lange følehorn. De fleste er 1-3
cm lange og sorte eller brunlige. Enkelte er dog farvestrål-ende
med ”metalfarver” på rygskjoldene. De færreste
kan flyve og løbebillerne regnes normalt for nyttedyr, da
mange af de insekter, de spiser, er skadedyr på planter.
De spiser desuden mange snegleæg.
GRØNTSAGSFÆLDE
I kan fange mange forskellige smådyr i en fælde lavet
af hule kartofler eller andre grøntsager. Inde i grøntsagen
er der fugtigt, mørkt og mad. Noget mange smådyr
sætter pris på. En stor grøntsag skæres over på langs,
og den nederste del udhules. Skær en lille indgang til
hulen. Hold de to halvdele sammen med en elastik og
læg fælden på insektvolden eller i jeres have, så dyrene
kan kravle ind i fælden. Kig i fælden efter nogle timer
– eller allerbedst dagen efter, hvis I kan komme på
besøg to dage i træk. I grøntsagsfælderne fanger I for
eksempel, bænkebidere, skolopendere, snegle, biller og
ørentviste.

insekter
NATUREN PÅ KROGERUP
Sommerfuglene er insekter. De har fuldstændig forvandling. Det betyder, at
de i løbet af deres liv ser ud på fi re helt forskellige måder: æg, larve, puppe
og voksen. Det er spændende at følge, hvordan en larve bliver til puppe og
derefter til en sommerfugl. Nogle sommerfugle er sjældne eller fredede.
Dem skal vi passe godt på, og I skal derfor kun tage nogle af de mest almindelige
arter.
I maj måned kan I fi nde larver fra nældens takvinge, dagpåfugleøje og admiral
på brændenælder. Larverne fra kålsommerfuglen lever på kålplanter, og
i løbet af juni kan I fi nde larver fra tidselsommerfuglen på tidsler og larver
fra citronsommerfuglen på busken, der hedder tørst.

SOMMERFUGLE
Tag kun nogle få larver med hjem af hver slags, og lad
ikke flere forskellige arter gå i samme bur. Buret kan
være en tæt kasse eller et terrarium. Der skal fint net
over buret, så der altid kan komme frisk luft ind til
larverne. Det kan for eksempel være lavet af tyl. Det er
meget vigtigt, at I lægger mærke til hvilken plante, I
finder larverne på. Sommerfuglelarver holder sig nemlig
tit til en bestemt plante. Tag nogle skud med blade
fra planten med hjem. Larverne skal helst have friske
stængler og blade hver dag. I buret skal I også lægge
nogle små grene og kviste. Dem skal larverne bruge, når
de skal lave deres puppe.
Larverne sætter pris på et rent bur. Tag gamle visne
blade og larvernes ekskrementer ud hver dag, så der ikke
ligger noget og mugner i bunden af buret. Larverne er
skrøbelige, så det er ikke en god ide at bruge dem som
kæledyr og tage dem op af buret. Når larverne skal til at
lave deres puppe, begynder de at vandre rundt i buret for
at finde en kvist eller et andet passende sted til puppen.
I må ikke tage pupperne af grenen eller pille for meget
Undersøgelse
ved dem, for så kommer sommerfuglen måske aldrig ud.
10-15 dage efter, at larverne har forpuppet sig, kommer
den voksne sommerfugl ud.
Er I opmærksomme, kan I se sommerfuglen komme
ud af puppen. Et par dage før, bliver puppen lidt
mørkere, og dagen før kan I se farverne på sommerfuglens
vinger. Sommerfuglene kommer tit ud af deres
pupper tidligt om morgenen. Så hvis I vil være sikre på
at se det, skal I stå tidligt op. De nye sommerfugle er
meget sårbare. De første par timer tørrer de vingerne, og
der-efter kan I sætte dem forsigtigt ud på det sted, hvor
I fandt larverne.
Hvis I gerne vil have mange sommerfugle i haven, skal
der både være planter til larverne og blomster til de
voksne sommerfugle. Sommerfugle elsker læ og solrige
pladser med blomster som timian, kattehale og sommerfuglebusk.
Men det er altså også en god ide at have
et sted, hvor brændenælderne får lov at stå til larverne.
Og så synes I måske ikke, at I vil dele al jeres kål med
larverne fra kålsommerfuglen.

insekter
NATUREN PÅ KROGERUP
På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder
sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug
ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen
har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården.
Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med
masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for
at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er
på besøg i haverne. Kig nærmere på dyrene på insektvolden. Hvad er skadedyr
og nyttedyr? Gå på sommerfuglejagt. Sæt faldfælder, og kig nærmere på
jagt- og springedderkopper og bladlus.

SVIRERFLUER
Svirrefluer er små flyvende insekter, der ligner bier og
hvepse. Svirrefluerne har dog kun to vinger og de kan
også kendes på den måde, de står stille i luften og ”svirrer”
over blomsterne. De voksne fluer lever af pollen og
nektar fra blomsterne. De flyver fra den ene blomst til
den næste og bestøver planterne ligesom bierne. De er
næsten kun aktive i sollys og svirrer især om morgenen.
Når svirrefluerne efterhånden har fået nok at spise, så
parrer de sig, og hunnerne begynder at lægge æg ved
bladluskolonier, som de er meget dygtige til at finde på
planterne. En svirrefluehun kan lægge flere hundrede æg
i sin livstid på ca. 3 uger.
Æggene bliver til små larver, og selv om larven i starten
kun er et par millimeter lang, så spiser den bladlus,
der er flere gange større end den selv. Larven angriber
bladlusene med sine spidse mundkroge, stikker dem ind
i bladlusen, løfter den op i luften og suger indholdet ud
af den. Drabeligt og effektivt. En enkelt larve kan i løbet
af syv til ti dage spiser flere hundrede bladlus inden den
forvandler sig til en puppe og klækkes til en ny svirreflue.
Svirrefluerne hjælper altså med til at holde bladlusene
væk fra havens grøntsager.
BLADLUS
Bladlus er også små insekter. Som andre insekter har
de seks ben, men det kan være svært at tælle dem.
Bladlusene er nemlig ret små. Der findes rigtig mange
forskellige slags bladlus, og der er mange af hver slags.
Alene i Danmark har vi over 450 forskellige slags. Mange
af dem holder til på bestemte planter og har derfor
fået navn efter planten. Der er for eksempel kålbladlus,
rosenbladlus, bøgebladlus, jordbærbladlus og skræppebladlus.
Bladlusene kan have mange farver. Der er
grønne, grå, sorte og nogen er nærmest gennemsigtige.
Undersøgelse
Bladlusene er en meget vigtig del af naturens kredsløb.
De bliver spist af mange forskellige dyr. Små dyr som
mariehøns, ørentvister, guldøjer (larverne kaldes bladluseløver),
svirrefluelarver, edderkopper og rovtæger,
guffer masser af bladlus. En voksen mariehøne kan let
spise op til 50 bladlus om dagen. I kan se dramaet, hvis
I sætter en mariehøne ned i et glas sammen med bladlusene.
De små fugle spiser også masser af bladlus.
Bladlusene får mange unger hele tiden, og de vokser
meget hurtigt. Allerede når bladlusene er under en uge
gamle, kan de selv få unger, og de får mange. Der kan
være flere tusinder bladlus på en enkelt plante, og bladlusene
regnes derfor for skadedyr i haver og på marker.
OVERSIGT OVER SMÅDYR
OG INSEKTER
I kan i en lille bog lave jeres egen oversigt over de
smådyr og insekter, I finder på insektvolden eller i jeres
have. Find dem i en opslagsbog og læs lidt mere om
dem. Brug oversigten til at diskutere:
Hvornår er det dyr et skadedyr?
Hvornår er et dyr et nyttedyr?
Kan nogen dyr være begge dele?
Hvilke grupper, kan man dele de små dyr op i?
Hvad er et insekt?
Hvordan klarer de små dyr vinteren?
Hvordan kan man beskytte sine afgrøder,
når man ikke vil bruge gift?
Find selv på flere spørgsmål.