Den lille tykke mand - og så hans ko Pædagogen ... - Prop og Berta

Fortællinger for børn på et fritidshjem i Gladsaxe blev altså til fortællinger for alle landets børn i DR. Fortællinger
for alle landets børn i radioen blev til plader og cd'er. Og her slutter bølgen ikke. Plader og cd'er blev til
shows på børnebiblioteker og daginstitutioner. Og det hele blev til et filmtilbud fra en af branchens største kanoner.
At Bent Solhof begyndte at rejse rundt med sine historier, kalder han selv lidt af en tilfældighed. Midt i 80'erne
blev han ringet op af et af hans gamle børn fra fritidshjemmet, som nu arbejdede på et bibliotek. De manglede
underholdning for børn i forbindelse med Bibliotekets dag, og det blev Bent Solhofs første officielle optræden.
Det tog hurtigt fart, og inden længe rejste han land og rige rundt med sine adoptivbørn, hver gang han kunne
øjne en afspadseringsdag fra sit arbejde, som nu var i Adventskirkens Børnegård.
En dag i 1995 kommer Bent Solhof hjem til en meget utydelig besked på sin telefonsvarer. Han kan kun høre
telefonnummeret, som personen beder ham om at ringe tilbage på og så "noget med trope og entertainment".
"Jeg troede, at det var et bookingfirma, som ville tjene penge på mig ved at arrangere mine shows, så jeg ringede
med det samme op for at sige, at jeg bestemt ikke var interesseret. Da jeg ringede, viste det sig så, at det var
Zentropa, og manden, der havde ringet, var Peter Aalbæk, som fortalte mig, at Lars von Trier havde bedt ham
ringe mig op for at høre, om de måtte lave en film om Prop og Berta. Det kunne jeg ikke rigtigt sige nej til,"
forklarer Bent Solhof.
Filmprojektet bliver en lang proces med mange beslutninger. Skal det være levende mennesker eller dukker?
Må Prop have sin hue på eller ej? Skal der skrives et hæsblæsende manuskript, eller skal historierne være enkle,
som de plejer? Først i 2001 var der premiere på dukkefilmen "Prop og Berta - En herlig historie."
Visuelle venner.
I over 25 år var det lykkedes Bent Solhof at holde fast i sin overbevisning om, at hans fortællinger ikke skulle
skrives ned. Der skulle ikke laves bøger om Prop og Berta.
"Jeg ville gerne give børnene en mulighed for at bevare den evne, som de har til at lytte og danne deres egne
billeder inde i hovedet af, hvad det egentlig er, der foregår. Jeg synes, at fantasi er så dejligt. Jeg elsker at dagdrømme.
Alt kan lade sig gøre i fantasiens verden," fortæller han.
Men tilbuddet fra Lars von Trier og Zentropa fik ham til at bryde sin overbevisning lidt. Nu blev de to venner
og fortællingen jo visuelle, så Bent Solhof kontaktede alligevel et forlag og spurgte, om de ville lave nogle
Prop og Berta-bøger med baggrund i filmen, og i 2000 kom de første to bøger som forløber for filmen.
"Jeg syntes egentlig, at bøgerne var meget gode, for jeg fik arbejdet dem godt igennem. Men de har ikke solgt
så godt, og jeg har også snakket med mange bibliotekarer, som siger, at bøgerne sådan set er udmærkede, men
de falder igennem i forhold til cd'erne. Når folk tror, de låner en Prop og Berta-historie, bliver de skuffede. Så
kommer de tilbage og afleverer bogen og går hjem med cd'en i stedet for," siger han.
Oprør.
Når man snakker med Bent Solhof, er man ikke et øjeblik i tvivl om, at hans hjerte banker for det mærkværdige
vennepar. Men det banker også for at underholde børn. Hvor simpelt det end måtte lyde, er det formålet med
Prop og Berta.
"Da jeg i sin tid lavede de første historier om Prop og Berta, så var det egentlig sådan et slags oprør, for det var
i begyndelsen af 70'erne. Alt skulle være så socialrealistisk. En historie for børn var ikke en ordentlig historie
for børn, hvis ikke den handlede om skilsmisse, onani og jeg ved ikke hvad. Den ville jeg ikke ryge med på. Vi
skal have noget fantasi med i hverdagen, så jeg lavede dem ud fra devisen: Det her skal ikke være pædagogisk,
det skal være ren underholdning."
Den devise har han holdt fast i lige siden. Og nu måske endda mere end nogensinde, for Prop og Berta gav ham
mere og mere at lave. Til sidst kunne Bent Solhof godt se, at hvis han skulle kunne leve op til efterspørgslen og
lave alle de shows, han gerne ville, så kunne han ikke passe sit job som pædagog ved siden af. Derfor gik han i
1997 på førtidspension for Prop og Bertas skyld.
Manden med stemmen fra barndommens gade har helt helliget sig den lille tykke mand og så hans ko.
Børn & Unge nr. 48 / 2003