Den lille tykke mand - og så hans ko Pædagogen ... - Prop og Berta
Den lille tykke mand - og så hans ko Pædagogen ... - Prop og Berta
Den lille tykke mand - og så hans ko Pædagogen ... - Prop og Berta
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Den</strong> <strong>lille</strong> <strong>tykke</strong> <strong>mand</strong> - <strong>og</strong> <strong>så</strong> <strong>hans</strong> <strong>ko</strong><br />
Pædag<strong>og</strong>en Bent Solhof har i 30 år underholdt sammen med to gode venner. <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>. Det er blevet til<br />
radiopr<strong>og</strong>rammer, cd'er, bøger, film <strong>og</strong> hundredvis af optrædener på landets børnebiblioteker <strong>og</strong> daginstitutioner<br />
Af: Stine F. Mathiasen<br />
For det er <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>. <strong>Den</strong> <strong>lille</strong> <strong>tykke</strong> <strong>mand</strong> <strong>og</strong> <strong>så</strong> <strong>hans</strong> <strong>ko</strong>. De lever livet til hverdag. De har det skægt, kan<br />
du tro". Omkvædet står klart for enhver <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>-fan. Det var de to linjer af sangen, som man kunne<br />
skråle med på af fulde hals, når man for 137. gang hørte sit bånd med de to venner. Man forfærdedes over den<br />
onde heks i s<strong>ko</strong>ven <strong>og</strong> grinede af <strong>Prop</strong>, når han som altid satte sig ned <strong>og</strong> tænkte, mens han pillede bussemænd.<br />
Man ønskede sig sine egne Tyttebøvser <strong>og</strong> sin egen talende <strong>ko</strong>. Men det var en anden verden forundt,<br />
<strong>og</strong> ens egen slidte bamse blev aldrig helt det samme.<br />
Indledningen er skrevet i datid, fordi journalisten midt i tyverne nu kun har minderne at trække på. Men den<br />
kunne lige <strong>så</strong> godt være skrevet i nutid, hvis man i stedet havde spurgt et af de mange børn, som <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong><br />
stadig tryllebinder den dag i dag. 20 år efter journalisten dyrkede dem, <strong>og</strong> 30 år efter de blev født.<br />
En adoption.<br />
Faktisk er der ikke tale om en fødsel, men om en adoption. En adoption med kærlighed, oprør <strong>og</strong> filmtilbud<br />
fra en stor kanon.<br />
<strong>Den</strong> rigtige <strong>mand</strong> bag den <strong>lille</strong> <strong>tykke</strong> <strong>mand</strong> <strong>og</strong> den talende <strong>ko</strong> hedder Bent Solhof. I 1963 blev han uddannet<br />
fritidspædag<strong>og</strong>, <strong>og</strong> de første par år derefter arbejdede han på et fritidshjem i Blågårdsgade i København. Her<br />
arbejdede <strong>og</strong><strong>så</strong> Hans Lymark. <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>s biol<strong>og</strong>iske far. Han havde en hemmelighed med børnene. De<br />
gik ind på en stue, slukkede lyset <strong>og</strong> <strong>så</strong> fortalte Hans Lymark børnene historier om de to gode venner <strong>Prop</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Berta</strong>.<br />
I 1972 <strong>ko</strong>m Bent Solhof til Pileparkens Fritidshjem i Gladsaxe, <strong>og</strong> her var der en fast fødselsdagstradition.<br />
"Når et barn havde fødselsdag, samlede vi alle 52 børn, <strong>og</strong> <strong>så</strong> læste vi en fødselsdagshistorie. På et tidspunkt<br />
blev jeg træt af at læse op, <strong>og</strong> derfor begyndte jeg at improvisere historier om <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>, som jeg havde<br />
fra min <strong>ko</strong>llega," forklarer Bent Solhof.<br />
Hans bløde stemme sender en tilbage ad barndommens gade. Tilbage foran højttaleren, hvor den har holdt<br />
mange børn fanget. Historierne blev nemlig ikke indenfor institutionens vægge. Bent Solhofs leder opfordrede<br />
ham til at forsøge at få historierne offentliggjort. Derfor ringede han til sin gamle <strong>ko</strong>llega Hans Lymark,<br />
som gav ham lov til at adoptere de to figurer. Det blev starten på et langt <strong>og</strong> lykkeligt faderskab.<br />
Manuskripter <strong>og</strong> bussemænd.<br />
Bent Solhof <strong>ko</strong>ntaktede i 1972 Danmarks Radio, som ville se n<strong>og</strong>le manuskripter, inden de t<strong>og</strong> stilling. Historierne<br />
havde på det tidspunkt aldrig været skrevet ned, kun optaget på bånd. Så Bent Solhof lavede en afskrift<br />
af n<strong>og</strong>le af båndene, <strong>og</strong> det <strong>så</strong>, ifølge ham selv, forfærdeligt ud.<br />
Forfærdeligt eller ej. Danmarks Radio bød den <strong>lille</strong> <strong>tykke</strong> <strong>mand</strong>, den talende <strong>ko</strong> <strong>og</strong> Bent Solhof vel<strong>ko</strong>mmen.<br />
DR insisterede først på, at historierne skulle læses op fra et manuskript, men da Bent Solhof fik lov til at prøve<br />
bare at fortælle i stedet for at læse op, var der ingen tvivl om, hvad der gav det bedste resultat. Han fik lov<br />
til <strong>og</strong><strong>så</strong> at improvisere i Danmarks Radio, <strong>og</strong> det betyder meget for ham, at fortællingen bliver fortalt <strong>og</strong> ikke<br />
læst op.<br />
"Det er med til at give historierne liv. Børn sidder jo ikke stille af høflighed. Selvfølgelig har jeg da ofte en<br />
ide om, hvad historien skal handle om, men jeg har ikke siddet derhjemme <strong>og</strong> bygget hele handlingsforløbet<br />
op. Når jeg starter, fortæller jeg bare løs, <strong>og</strong> <strong>så</strong> kan jeg plukke af børnenes reaktioner. Jeg kan jo se på dem,<br />
når der er n<strong>og</strong>et, de synes er godt, <strong>så</strong> kan jeg lige trække det lidt længere, <strong>og</strong> hvis de begynder at blive utålmodige<br />
<strong>og</strong> rykke rundt på stolen eller gulvet, <strong>så</strong> ved jeg, at det ikke er nødvendigt at snakke mere om det,"<br />
siger han.<br />
Selv en mester i improvisation kan ryge ind i en krise, hvor næste træk ikke giver sig selv. Hvordan skal de<br />
nu få has på heksen denne gang? Hvordan skal de d<strong>og</strong> <strong>ko</strong>mme af med den berygtede Bukserysterbande, som<br />
har overtaget byen? Hvordan skal de få reddet den stakkels <strong>mand</strong> fra indianerne på Tutikaka øen? Med en<br />
fantasi som Bent Solhofs kan en fortælling hurtigt løbe af sporet. Men Bent Solhof har et trick.<br />
"<strong>Prop</strong> piller jo bussemænd, når han tænker. Det er jo mine tænkepauser. Hvis jeg <strong>ko</strong>mmer ud i en eller anden<br />
situation, hvor jeg ikke lige har næste træk klar, <strong>så</strong> må <strong>Prop</strong> sætte sig ned <strong>og</strong> tænke sig grundigt om."<br />
Tilbud fra Trier.<br />
Bent Solhof <strong>ko</strong>m efter sin optræden i DR i <strong>ko</strong>ntakt med et pladeselskab, <strong>og</strong> i 1973, for præcis 30 år siden,<br />
<strong>ko</strong>m den første <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>-plade på markedet.
Fortællinger for børn på et fritidshjem i Gladsaxe blev alt<strong>så</strong> til fortællinger for alle landets børn i DR. Fortællinger<br />
for alle landets børn i radioen blev til plader <strong>og</strong> cd'er. Og her slutter bølgen ikke. Plader <strong>og</strong> cd'er blev til<br />
shows på børnebiblioteker <strong>og</strong> daginstitutioner. Og det hele blev til et filmtilbud fra en af branchens største kanoner.<br />
At Bent Solhof begyndte at rejse rundt med sine historier, kalder han selv lidt af en tilfældighed. Midt i 80'erne<br />
blev han ringet op af et af <strong>hans</strong> gamle børn fra fritidshjemmet, som nu arbejdede på et bibliotek. De manglede<br />
underholdning for børn i forbindelse med Bibliotekets dag, <strong>og</strong> det blev Bent Solhofs første officielle optræden.<br />
Det t<strong>og</strong> hurtigt fart, <strong>og</strong> inden længe rejste han land <strong>og</strong> rige rundt med sine adoptivbørn, hver gang han kunne<br />
øjne en afspadseringsdag fra sit arbejde, som nu var i Adventskirkens Børnegård.<br />
En dag i 1995 <strong>ko</strong>mmer Bent Solhof hjem til en meget utydelig besked på sin telefonsvarer. Han kan kun høre<br />
telefonnummeret, som personen beder ham om at ringe tilbage på <strong>og</strong> <strong>så</strong> "n<strong>og</strong>et med trope <strong>og</strong> entertainment".<br />
"Jeg troede, at det var et bookingfirma, som ville tjene penge på mig ved at arrangere mine shows, <strong>så</strong> jeg ringede<br />
med det samme op for at sige, at jeg bestemt ikke var interesseret. Da jeg ringede, viste det sig <strong>så</strong>, at det var<br />
Zentropa, <strong>og</strong> <strong>mand</strong>en, der havde ringet, var Peter Aalbæk, som fortalte mig, at Lars von Trier havde bedt ham<br />
ringe mig op for at høre, om de måtte lave en film om <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>. Det kunne jeg ikke rigtigt sige nej til,"<br />
forklarer Bent Solhof.<br />
Filmprojektet bliver en lang proces med mange beslutninger. Skal det være levende mennesker eller dukker?<br />
Må <strong>Prop</strong> have sin hue på eller ej? Skal der skrives et hæsblæsende manuskript, eller skal historierne være enkle,<br />
som de plejer? Først i 2001 var der premiere på dukkefilmen "<strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong> - En herlig historie."<br />
Visuelle venner.<br />
I over 25 år var det lykkedes Bent Solhof at holde fast i sin overbevisning om, at <strong>hans</strong> fortællinger ikke skulle<br />
skrives ned. Der skulle ikke laves bøger om <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>.<br />
"Jeg ville gerne give børnene en mulighed for at bevare den evne, som de har til at lytte <strong>og</strong> danne deres egne<br />
billeder inde i hovedet af, hvad det egentlig er, der foregår. Jeg synes, at fantasi er <strong>så</strong> dejligt. Jeg elsker at dagdrømme.<br />
Alt kan lade sig gøre i fantasiens verden," fortæller han.<br />
Men tilbuddet fra Lars von Trier <strong>og</strong> Zentropa fik ham til at bryde sin overbevisning lidt. Nu blev de to venner<br />
<strong>og</strong> fortællingen jo visuelle, <strong>så</strong> Bent Solhof <strong>ko</strong>ntaktede alligevel et forlag <strong>og</strong> spurgte, om de ville lave n<strong>og</strong>le<br />
<strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>-bøger med baggrund i filmen, <strong>og</strong> i 2000 <strong>ko</strong>m de første to bøger som forløber for filmen.<br />
"Jeg syntes egentlig, at bøgerne var meget gode, for jeg fik arbejdet dem godt igennem. Men de har ikke solgt<br />
<strong>så</strong> godt, <strong>og</strong> jeg har <strong>og</strong><strong>så</strong> snakket med mange bibliotekarer, som siger, at bøgerne <strong>så</strong>dan set er udmærkede, men<br />
de falder igennem i forhold til cd'erne. Når folk tror, de låner en <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>-historie, bliver de skuffede. Så<br />
<strong>ko</strong>mmer de tilbage <strong>og</strong> afleverer b<strong>og</strong>en <strong>og</strong> går hjem med cd'en i stedet for," siger han.<br />
Oprør.<br />
Når man snakker med Bent Solhof, er man ikke et øjeblik i tvivl om, at <strong>hans</strong> hjerte banker for det mærkværdige<br />
vennepar. Men det banker <strong>og</strong><strong>så</strong> for at underholde børn. Hvor simpelt det end måtte lyde, er det formålet med<br />
<strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>.<br />
"Da jeg i sin tid lavede de første historier om <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>, <strong>så</strong> var det egentlig <strong>så</strong>dan et slags oprør, for det var<br />
i begyndelsen af 70'erne. Alt skulle være <strong>så</strong> socialrealistisk. En historie for børn var ikke en ordentlig historie<br />
for børn, hvis ikke den handlede om skilsmisse, onani <strong>og</strong> jeg ved ikke hvad. <strong>Den</strong> ville jeg ikke ryge med på. Vi<br />
skal have n<strong>og</strong>et fantasi med i hverdagen, <strong>så</strong> jeg lavede dem ud fra devisen: Det her skal ikke være pædag<strong>og</strong>isk,<br />
det skal være ren underholdning."<br />
<strong>Den</strong> devise har han holdt fast i lige siden. Og nu måske endda mere end n<strong>og</strong>ensinde, for <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong> gav ham<br />
mere <strong>og</strong> mere at lave. Til sidst kunne Bent Solhof godt se, at hvis han skulle kunne leve op til efterspørgslen <strong>og</strong><br />
lave alle de shows, han gerne ville, <strong>så</strong> kunne han ikke passe sit job som pædag<strong>og</strong> ved siden af. Derfor gik han i<br />
1997 på førtidspension for <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>s skyld.<br />
Manden med stemmen fra barndommens gade har helt helliget sig den <strong>lille</strong> <strong>tykke</strong> <strong>mand</strong> <strong>og</strong> <strong>så</strong> <strong>hans</strong> <strong>ko</strong>.<br />
Børn & Unge nr. 48 / 2003
kilde: kultunaut<br />
<strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong> 30 år<br />
I år fylder <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong> - den <strong>lille</strong> <strong>tykke</strong> <strong>mand</strong> <strong>og</strong> <strong>så</strong> <strong>hans</strong> <strong>ko</strong> - 30 år. 17 CD'er er det blevet til . Bent Solhof, <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>s<br />
'far' , besøgte fredag den 28. marts Børnehaven Rosalie på Østerbro i København. Han <strong>ko</strong>m for at fortælle historier. Børnene<br />
var tryllebundet, de sang med, lyttede <strong>og</strong> <strong>ko</strong>m med tilråb, mens Bent Solhof hoppede rundt mellem dem <strong>og</strong> fortalte <strong>og</strong><br />
fortalte.<br />
"Det er en Tyttebøvs", "jaaaa, det er det", "En Tyttebøvs! "lød de spredte tilråb fra de ca. 80 børn i Børnehaven. Bent Solhof<br />
var ved at varme børnene op til en historie, <strong>og</strong> det gjorde han ved at vise dem dukker, der forestillede de forskellige figurer<br />
fra historierne. <strong>Den</strong> første var alt<strong>så</strong> Tyttebøvsen. Dukkerne kan ikke rigtig n<strong>og</strong>et, fortalte Solhof, de kan ikke bevæge sig<br />
eller tale. Jeg bruger dem til billeder på cd'erne, <strong>så</strong> vi kan vel kalde dem en slags "fotomodeller". De ældste piger begyndte<br />
at fnise, de vidste sandelig godt, hvad en fotomodel er, <strong>og</strong> det dér var ikke en fotomodel! <strong>Den</strong> næste dukke var <strong>Berta</strong>, Solhof<br />
fortalte, at <strong>Berta</strong> er den eneste <strong>ko</strong> i verden, der kan tale dansk. Ikke engang i Amerika findes der køer, der kan tale dansk.<br />
Og <strong>så</strong>dan gik det dukke for dukke, til alle figurerne stod på bordene ved siden af Solhof. Børnene <strong>ko</strong>m med tilråb, gyste<br />
over heksen mens Solhof fortalte om alle de forfærdteligheder, hun kan finde på. Lige som det var ved at blive for<br />
uhyggeligt, spurgte Solhof: "Findes der hekse?" "Neeeeej" lød lettelsens brøl fra de 80 børn.<br />
Opmærksomheden var skabt <strong>og</strong> børnene var klar til en <strong>lille</strong> historie, der som altid startede med <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>-sangen: ”Hist<br />
ved s<strong>ko</strong>ven bor en sjov én med en kæmpe tud...” sang Solhof <strong>og</strong> da han nåede omkvædet – ikke et sekund før, ikke et<br />
sekund efter – stemte alle 80 børn i med: ”For det er <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong>, den <strong>lille</strong> <strong>tykke</strong> <strong>mand</strong> <strong>og</strong> <strong>så</strong> <strong>hans</strong> <strong>ko</strong>”. De havde<br />
tydeligvis hørt børne<strong>ko</strong>ret mange gange på pladerne, <strong>og</strong> nu var det endelig deres tur til at synge med i virkeligheden.<br />
Historien var en af de uhyggelige: Det var den om heksens bryllup. Heksen havde besøg af fem andre hekse, <strong>så</strong> de var alt<strong>så</strong><br />
seks i alt: ”Det værste antal hekse man kan have samlet på én gang”, meget værre end hundrede <strong>og</strong> meget værre end fire.<br />
Seks hekse med en heksemedalje. Gyyys. Selvfølgelig reddede <strong>Prop</strong> situationen: Han klædte sig ud som en trold, <strong>og</strong> listede<br />
hen til heksen, der selvfølgelig forelskede sig i den <strong>lille</strong> nuttede trold <strong>og</strong> ville giftes med ham.<br />
Solhof fortalte med et overskud <strong>og</strong> overblik der var imponerende, når en af de små tilskuere, begyndte at sidde lidt uroligt,<br />
fik han skabt <strong>ko</strong>ntakt <strong>og</strong> de var med igen. En råbte: "Trolde har spidse ører", uden at <strong>ko</strong>mmentere tilråbet, fik Solhof flettet<br />
ind i historien, at mens prop forklædte sig som trold trak han huen godt ned over ørerne, <strong>så</strong> man ikke kunne se at han ikke<br />
havde spidse ører. Sådan var børnene med hele tiden, <strong>og</strong> de der havde lyst fik endda lov til at <strong>ko</strong>mme med op <strong>og</strong> synge<br />
foran mikrofonen.<br />
Der kan vist ikke være n<strong>og</strong>en tvivl om at det var en stor oplevelse for alle de fremmødte at høre historierne live. Solhof<br />
optræder på forskellige biblioteker, <strong>og</strong> man kan engagere ham til at <strong>ko</strong>mme i børnehaven, s<strong>ko</strong>len eller til børnefødselsdagen<br />
derhjemme. Det kan varmt anbefales at finde ud af, hvor Solhof, <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong> optræder næste gang. Giv ungerne en<br />
oplevelse.<br />
Eller anskaf n<strong>og</strong>le af historierne på bånd eller cd, man kan lytte til dem igen <strong>og</strong> igen.<br />
Læs mere om <strong>Prop</strong> <strong>og</strong> <strong>Berta</strong> på: www.prop<strong>og</strong>berta.dk