En afhandling om hvid magi

Menneskets tre aspekter
Et af de vigtigste midler, hvormed mennesket når frem til en
forståelse af den vældige helhed, vi kalder makrokosmos –
Gud, der virker gennem et solsystem –, er gennem forståelse af
sig selv. Det delfiske bud »Menneske, kend dig selv« var en inspireret
ytring, som havde til hensigt at give mennesket nøglen
til guddommens mysterium. Gennem loven om analogi eller om
overensstemmelse antydes de kosmiske processer og de kosmiske
princippers natur i det menneskelige væsens funktioner,
struktur og karakteristika. De antydes, men forklares eller uddybes
ikke nærmere. De tjener ganske enkelt som vejvisere, der
fører mennesket ad den vej, hvor fremtidige vejvisere kan findes
og mere tydelige fingerpeg konstateres.
Forståelsen af trefoldighedens ånd, sjæl og legeme ligger
endnu hinsides menneskets opnåelse, men der gives en antydning
angående forholdet mellem dem og deres generelle koordinerede
funktion ved at betragte mennesket ud fra den fysiske
side og hans objektive funktion.
Der findes tre aspekter af menneskets organisme, som er
symboler – og kun symboler – for de tre aspekter af væren.
1. Den energi eller det aktiverende princip, som på gådefuld
vis trækker sig tilbage ved døden, og som delvis trækker sig
tilbage under søvn eller bevidstløshed, og som synes at anvende
hjernen som hovedsæde for sin aktivitet og derfra styre
organismens funktioner. Denne energi har en primær direkte
forbindelse med de tre dele af organismen, som vi kalder
hjernen, hjertet og åndedrætsmekanismen. Dette er det
mikrokosmiske symbol for ånd.
2. Nervesystemet med dets komplicerede beskaffenhed af nerver,
nervecentre og den mangfoldighed af indbyrdes forbundne
sensitive dele, som tjener til at koordinere organismen
og til at frembringe det sensitive samspil, der findes
34
Kun til privat brug. © Copyright 1951 by Lucis Press Ltd., Genève, London, New York.
Dansk udgave © Esoterisk Center Forlag 1998