Jubilæumsskrift i pdf-format. - Greve Vandværk

Vandværkets kritiske periode
fra 1986 til ca. 1995
Ved afslutningen af udbygningen og moderniseringen
i 1985 forventede vi, at Vandværket
var i stand til at opfylde behovet for levering
af vand til efter 1990. Måske kunne der være
behov for etablering af nogle nye boringer til
erstatning for kystnære boringer, der måtte
lukkes på grund af for stort kloridindhold og
grundvandssænkningen.
Vi har altid haft godt vand i vort område, men
det vand, som vi får fra Københavns Vandforsyning
var konstant tilsat klor. Det skyldes,
at der i perioder anvendes overfladevand fra
Regnemarksområdet mellem Køge og Ringsted,
samt at man af hensyn til det lange ledningsnet
ønskede at desinficere nettet. Ved
blanding af vand fra forskellige boringer var
det imidlertid muligt, at overholde Miljøstyrelsens
krav til kloridindhold i drikkevand.
Vi var klar over, at der var et højt flouridindhold
i vandet, men det havde været anset for godt
for vandaftagernes tænder. Flourid skyldes
forskellige geologiske forhold i undergrunden
og ikke forurening. Der fandtes ingen anlæg
i Danmark til fjernelse af stoffet, men kun i
udlandet og det ville være en meget kostbar
løsning.
På grundlag af visse EF-regler fra 1984 udsendte
Miljøstyrelsen en vejledning, hvori kravene
til fluorid i drikkevand var fastsat til 1,5
mg. pr. liter drikkevand som det normale, med
mulighed for tidsmæssig dispensation på op
til 2 mg.
Disse nye bestemmelser indledte Vandværkets
mest kritiske periode for ”overlevelse” som
selvstændigt Vandværk. I samarbejde med et
specialfirma på drikkevandsområdet – I. Krüger
A/S – foretog Vandværket en lang række undersøgelser
for at nedbringe flouridindholdet
til et acceptabelt niveau. Gennem en blanding
af vort vand fra de forskellige boringer med
vand fra Københavns Vandforsyning lykkedes
det at nedbringe fluoridindholdet i det udpumpede
vand i 1986 til ca. 1,9 mg. pr. liter.
Problemet blev herefter behandlet i Greve
Kommunes Teknik- og miljøudvalg, der
pålagde Vandværket at nedbringe indholdet til
23
1,5 mg. pr. liter. Vandværket besluttede herefter
at gennemføre følgende foranstaltninger:
• Nedsættelse/standsning af råvandsop-
pumpningen fra boringer med det højeste
flouridindhold
• Gennemførelse af en EDB-analyse, om-
lægning af rørføringen på station IV og en
opsætning af specielt måleudstyr til styring
af fluoridindholdet.
De foretagne undersøgelser viste imidlertid, at
disse foranstaltninger ikke ville være tilstrækkelige
til at opnå den ønskede nedbringelse af
flouridindholdet, samt at det ikke var muligt at
etablere erstatningsboringer indenfor Vandværkets
forsyningsområde. Køb af mere vand
fra Københavs Vandforsyning ville være en
kostbar løsning og ville endvidere give dårligere
vand på grund af det tilsatte klor. Mulighederne
for levering af vand fra andre vandværker
blev undersøgt, men den eneste mulighed var
fra det Kommunale Vandværk i Karlslunde,
som på daværende tidspunkt havde tilsvarende
problemer med vandkvaliteten.
Undersøgelserne havde vist, at der var mulighed
for at etablere erstatningsboringer vest
for Motorvejen, hvor Københavns Vandforsyning
havde boringer med et flouridindhold
på under 1 mg. pr. liter. Det var imidlertid et
indvindingsområde, som København havde
fået tildelt helt tilbage i 1876 og hvorfra vandet
blev pumpet til København via Thorsbro
Vandværk.
Problemet blev behandlet på den ordinære
generalforsamling i 1987, hvor der var enighed
om, at Greve Strands Vandværk I/S skulle
bevares som et selvstændigt privat Vandværk
og at følgende foranstaltninger skulle gennemføres:
• Et antal erstatningsboringer søges etableret
vest for Motorvejen gennem ansøgning til
Hovedstadsrådet
• Greve Kommunes påbud om fluorid ankes
til Miljøstyrelsen
• Dispensation søges hos Hovedstadsrådet
indtil de nye erstatningsboringer var etab-
leret.